Handleguide Børn og Unge Nordfyns-modellen

Transkript

1 Handleguide Børn og Unge Nordfyns-modellen Forfatter: Christina E. Rohde Revideret den 9. februar 2017 Dokument nr Sags nr

2 Forord 2 Formål 4 Signaler 4 Børn og Familie 6 Distriktsteamet 7 Underretninger 10 Trivselslinjen 13 Udgivet i 2016 af Børn og Unge 1 Handleguide Børn og Unge

3 Forord En handleguide til dig der arbejder med børn og unge i Nordfyns Kommune Denne handleguide er for medarbejdere og ansatte, der møder børn og unge i deres hverdag. Det vil sige en guide, der henvender sig til alle ansatte under direktørområdet Børn og Unge. Guiden indeholder beskrivelser af, hvad du særligt skal være opmærksom på og der er en række retningslinjer for, hvad du skal gøre i bestemte situationer. Den sammenhængende Politik for Børn og Unge er rammen for samarbejdet på tværs af fagområderne, og udgangspunktet for handleguiden er relationerne omkring det enkelte barn. Udgangspunktet er, at forældrene har ansvaret for deres børn og unge. Vi ønsker, at børn, unge og deres familier er: Kloge på eget liv. Så selvhjulpen som muligt, når den rette hjælp gives. Aktiv medspiller i den offentlige indsats. Det andet hovedelement i Politik for Børn og Unge er de pejlemærker, der er udfoldet i forhold til visionen om at ville det gode og aktive børne- og ungeliv ved et kursskifte fra synd for til kan selv. Overordnet for pejlemærkerne er, at børn, unge og deres familier har ansvaret for det gode og aktive liv. Nordfyns Kommune sætter rammerne for indsatsen og har ansvaret for at skabe læringsmiljøer, der understøtter børn og unges positive udvikling. Pejlemærkerne er: Trivsel Læring Inklusion Sundhed 2 Handleguide Børn og Unge

4 I de særlige situationer, hvor forældre, børn og unge ikke kan løfte hele ansvaret alene, må omgivelserne træde til. Ansatte, der arbejder med børn og unge i Nordfyns Kommune, udgør en meget væsentlig del af børnenes omgivelser. Som ansat har du derfor en særlig forpligtelse til at være opmærksom på, om de børn og unge, du møder, er i en situation, der kræver hjælp fra omgivelserne. Denne handleguide beskriver, hvornår du har pligt til at handle. Det er vores forventning, at handleguiden vil bidrage til at skabe klarhed over roller og forpligtelser for dig og for de mange andre, som er ansat til at arbejde med børn og unge i Nordfyns Kommune. 1. Hvem har ansvaret? Alle offentligt ansatte har et udvidet ansvar over for de børn og unge, de møder som led i deres faglige arbejde. Alle medarbejdere på børne- og ungeområdet har en særlig opgave i forhold til at handle på de problemstillinger, der opstår i relation til specifikke børn og unge. Medarbejderne forventes at kunne opfange og forstå de signaler, som børn i problemer udviser. I samarbejde med forældrene kan medarbejderne henvise til andre instanser, hvis det er nødvendigt for, at barnet og dets forældre kan få den rigtige hjælp. Hvis du som ansat får en bekymring for et barn, skal du altid drøfte det med nærmeste leder. Lederen har herefter ansvaret for at agere ud fra oplysningerne. En af mulighederne vil være at drøfte bekymringen anonymt på distriktsteamet eller indkalde forældrene og barnet til distriktsteammøde. Børns trivsel, adfærd og signaler Handleguiden beskriver, hvilke signaler børn kan sende som tegn på, at der kan være grund til faglig undren eller bekymring. Herudover er der opstillet retningslinjer for, hvordan den enkelte faggruppe agerer, faggruppernes ansvar i forbindelse med skærpet underretningspligt samt støttepunkter til, hvordan en underretning udformes og sagsbehandles. 3 Handleguide Børn og Unge

5 2. Formål Formålet med handleguiden er: At sikre den tværfaglige kvalitet og koordinering af særlig støtte og hjælp til de børn, hvis adfærd og udvikling er truet. At sikre at den kommunale sundhedsplejerske, dagtilbud og skoler, socialrådgivere og PPR er bevidste om deres ansvar og handlemuligheder, når et barns adfærd eller udvikling vækker faglig undren eller bekymring. At skærpe opmærksomheden på mulighederne i det tværfaglige samarbejde, så børn og forældre får den nødvendige hjælp. 3. Signaler Signaler, der giver anledning til bekymring, kan f.eks. være: Uforståelig eller pludselig ændret adfærd. Manglende udvikling eller ændring i trivslen. Manglende eller ændrede relationer i de forskellige fællesskaber barnet indgår i. Det er afgørende at dele enhver bekymring med forældrene. I nogle tilfælde kan de enkelte faggrupper i samarbejde med forældrene ændre en bekymrende adfærd eller udvikling hos barnet. I andre tilfælde er det nødvendigt at inddrage andre faggrupper, den øvrige familie og det udvidede netværk. Husk altid samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, når du inddrager andre 4 Handleguide Børn og Unge

6 Signaler hos barnet kan f.eks. være: Fysiske forhold hyppige eller pludseligt opståede sygdomsperioder, herunder belastende kroniske sygdomme og langvarig stresspåvirkning, problemer med syn, hørelse eller andre sanser. hyppigt fravær motoriske problemer trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet stor overvægt eller ekstrem undervægt mærker efter vold, misrøgt misbrugsproblemer. Psykiske forhold mangelfuld sproglig udvikling intellektuelle vanskeligheder, retardering, regressive træk, ændret adfærd psykiske afvigelser, markant nervøsitet eller ængstelse, følelsesmæssige forstyrrelser, aggressivitet, overansvarlighed, manglende koncentration/letafledelig kontaktproblemer, tilbagetrukkethed, appellerende, krævende kriminalitet. Forhold i familien, der begrunder særlig opmærksomhed svære kommunikationsproblemer udadtil hyppige somatiske klager hos familiemedlemmer mangelfuld støtte fra familie/netværk akutte kriser, død, ulykke i familien eller i det nære netværk. Forstærkende faktorer psykiske sygdomme hos forældrene, langvarig stresspåvirkning, traumatiserede familier svagt begavede forældre eller familier, der ofte flytter kriminalitet religiøs fanatisme arbejdsløshed vold i familien, misbrug af alkohol, stoffer, medicin, spil mv. børn anbragt uden for eget hjem. Særlig opmærksomhed på spædbørns signaler (0-1år) vigende blik, afvisning eller modstand mod samspil, apati, bevidsthedssvækkelse væksthæmning, spiseproblemer, opkast, stigende dårlig sutteevne irritabilitet, søvnforstyrrelser brud, blå mærker vejrtrækningsproblemer og kramper. 5 Handleguide Børn og Unge

7 Særlige signaler vedrørende den kommunale tandpleje mange carieslæsioner barnet kvier sig for at åbne munden blå mærker eller sår i huden, på hoved eller hals, brandsår efter cigaretter flænger i læberne eller øvrige orale symptomer skader på tænder efter fald/slag er de påførte eller skyldes de uheld? 4. Børn og Familie Socialrådgiverne Socialrådgiverne arbejder med børn og unge, der har behov for særlig støtte, og hvor indsatsen over for barnet vil have væsentlig betydning efter reglerne i Lov om Social Service. Inden for lovens område er der følgende arbejdsområder: Der tilbydes gratis råd og vejledning til alle børn/unge og forældre/familier, der søger rådgivning. Når socialrådgiveren vurderer, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, udarbejder socialrådgiveren en systematisk, tværfaglig, helheds- og ressourceorientret børnefaglig undersøgelse, hvor både det professionelle og det udvidede netværk inddrages. Undersøgelsen danner grundlag for beslutning om evt. iværksættelse af særlig foranstaltning. Vurderes det af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov for støtte, kan der træffes afgørelse om foranstaltning i henhold til Lov om Social Service. Afgørelse om foranstaltninger for barnet/ den unge, forældrene/familien træffes med samtykke fra forældrene. I særligt vanskelige tilfælde kan der træffes beslutninger om foranstaltninger uden samtykke. Hvad er en børnefaglig undersøgelse? Hvis Børn og Familie vurderer, at barnet har brug for særlig støtte, fx på baggrund af den indkomne underretning, skal socialrådgiverne sørge for, at barnets forhold undersøges. Dette skal, som udgangspunkt ske i forståelse med forældrene. Undersøgelsen skal inddrage og indeholde oplysninger om barnets ressourcer og udfordringer fra relevante fagfolk fx sundhedsplejerske, lærere, pædagoger, egen læge o.a., som i kraft af deres arbejde har viden om barnet og barnets familie. Herudover skal barnet, familien og det udvidede netværk inddrages. 6 Handleguide Børn og Unge

8 Den børnefaglige undersøgelse indeholder blandt andet oplysning om: Nordfyns Kommune benytter ICS-metoden 1 til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser. Den børnefaglige undersøgelse skal danne grundlag for, om der skal iværksættes foranstaltninger og i givet fald hvilke. Følgende fokuspunkter fra ICS er relevante: 5. Distriktsteamet Den tidlige indsats er afgørende for barnet/den unge og deres familier, idet den tidlige indsats kan være med til at forebygge, at tegn på manglende trivsel udvikler sig til mistrivsel hos barnet/den unge. Det tværfaglige samarbejde mellem fagpersoner fra PPR, skoler, dagtilbud, sundhedsplejen, familiehuset og Børn og Familie foregår fortrinsvis via distriktsteam. Der er oprettet distriktsteam på de 6 distriktsskoler, hvor fagpersonerne mødes minimum en gang ugentligt. 1 Integrated Childrens System 7 Handleguide Børn og Unge

9 Møderne benyttes til at dele faglig viden på børne- og ungeområdet, men benyttes også i høj grad til den tværfaglige sparring, når fagpersoner har bekymring for et barns trivsel. Forældrene og barnet/den unge inviteres med til mødet i distriktsteamet, så de kan indgå i den fælles drøftelse af barnets udfordringer samt, hvordan vi sammen støtter op om at få barnet i bedre trivsel. Den tværfaglige sparring foregår anonymt, såfremt forældrene undtagelsesvist ikke er inviteret med til drøftelsen i distriktsteamet. Skolelederen på den enkelte distriktsskole er ansvarlig for at udpege en repræsentant for skolens ledelse, som er mødeleder. Mødelederen har ansvar for mødestruktur, dagsordener og facilitering af mødeafholdelse. Distriktsteamet arbejder ud fra Politik for Børn og Unge, som beskrevet i forordet. Det er en forudsætning, at alle parter i distriktsteamsamarbejdet ser et udbytte af samarbejdet, hvor parterne ikke er konkurrerende, men ser hinanden som komplementære. Samarbejdet hviler på et grundsyn, hvor hver profession bidrager med noget essentielt og unikt, med gensidig respekt, nysgerrighed, åbenhed og tillid. Vilje, mod, ydmyghed og erkendelse af ikke-viden er også her vigtig, så samarbejdet kan foregå på vilkår, hvor der på tværs af professioner defineres rum, opgaver og perspektiver. Ved tværprofessionelt samarbejde forstås et samarbejde, som overskrider den enkelte professions forståelse og fag, hvor der arbejdes sammen mod fælles mål uanset fag og profession. Mål med det tværprofessionelle samarbejde: At børn og unge ved den rette hjælp, i videst muligt omfang, når frem til at tage ansvar for og vare på egne liv som demokratiske borgere i et demokratisk fællesskab. At skabe rum for samspil mellem viden og metoder, som almen- og specialsystemet benytter, hvor dette samspil bidrager til en almen, social, forebyggende og inkluderende indsats i praksis. Det tværprofessionelle samarbejde lykkes, når der er kendskab til hinandens strukturer, kulturer, processer og enighed om: hvem, der gør hvad metoder og principper overordnede mål samarbejdsform, som alle kan leve med Når fagprofessionelle mødes, afklares og afbalanceres magt, der skabes åbenhed og venlig uenighed, mentale modeller oversættes, fælles sprog og viden skabes, det normative og konflikter gøres eksplicitte og håndterbare og forstyrrelser skabes. 8 Handleguide Børn og Unge

10 Veje til målet: At professionelle lærer at samarbejde og kommunikere deres respektive ekspertviden og herigennem lærer nyt af og gennem hinanden. Tværprofessionel læring forudsætter, at de forskellige professioners forståelser sættes i spil i forhold til hinanden i forsøget på at skabe ny viden i en fælles læreproces. Nordfyns Kommune ønsker at skabe læring, trivsel og udvikling for det enkelte barn i fællesskaber. Dette betyder, at arbejdet skal centreres om børn, unge og fællesskaber. Ved behov for nærmere udredning og særlig indsats overfor småbørn, der kan vise tegn på udviklingsforsinkelser, bringes børnene op til tværfaglig drøftelse og koordinering i distriktsteamet. Her drøftes sagerne med relevante fagpersoner, og der tages stilling til, hvem der fremadrettet samarbejder tværfagligt i sagen jf. ovenstående. I dette samarbejde kan VISO og OUH yderligere inddrages ved behov. Fagpersonerne udarbejder en fælles handleplanen for barnet. Opgaven her kan f.eks. være udredning af udviklingsvanskeligheder, vurdering af (special)pædagogiske behov i relation til dagtilbud, rådgivning og vejledning til familien og pædagogisk vejledning og rådgivning til fagpersoner i relation til barnet i dagtilbuddet. Målet er, at alle arbejder ud fra tænkningen om tidlig og forebyggende indsats. Trivselslinjen Trivselslinjen er en inspiration, når vi sidder i distriktsteamet og har behov for vurdering af barnets udsathed. Trivselslinjen er en skematisk beskrivelse af børn og unge med forskelligt trivselsniveau på en skala fra 1 5. Man kan vurdere et barn forskelligt i forhold til forskellige perspektiver og fagligheder. Det er fagpersonerne, der i samarbejde med forældrene, vurderer forholdenes betydning for barnets trivsel. Det er hensigten med brugen af trivselslinjen, at den skaber opmærksomhed på både fald og forbedring i trivsel. Trivselslinjen er både et redskab til dialog og et handleværktøj. Trivselslinjen bliver brugt som redskab til at reflektere over de sammenhænge, som barnet eller den unge indgår i, ved at inddrage familiens og fagpersoners forskellige perspektiver på barnets og den unges ressourcer og udfordringer. Trivselslinjen bliver også brugt til at kvalificere, hvilket samarbejde og hvilken støtte, der er brug for. Se Trivselslinjen sidst i dokumentet 9 Handleguide Børn og Unge

11 6. Underretninger I dette afsnit beskrives den skærpede underretningspligt, som alle offentligt ansatte er underlagt. Desuden beskrives selve proceduren, når der laves en underretning. Skærpet underretningspligt Som offentligt ansat har du skærpet underretningspligt. En bekymring drøftes altid med nærmeste leder. Der henvises til den lovpligtige skærpede underretningspligt, som alle offentlige ansatte er underlagt. En underretning sendes til Børn og Familie, når der er formodning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte jf. Børnelinjens punkt 4 og 5. Underretningen sendes ALTID til bu@nordfynskommune.dk! Du kan finde underretningsblanketten på Boern/Socialt-udsatte-boern-ogunge/Underretningspligten Senest seks hverdage efter, at den skriftlige underretning er modtaget, vil afsenderen modtage en skriftlig kvittering på, at underretningen er indgået. Underretning efter Lov om Social Service 152, 153 og 154 skal altid ske til Børn og Familie. Fokuspunkter der skal beskrives i underretningen Barnets fysiske/psykiske og sociale udvikling Barnets foretrukne aktiviteter, og hvordan de forløber Barnets ressourcer - brug konkrete eksempler Barnets sociale adfærd i forhold til børn og voksne Fakta om familiemæssig baggrund Fakta om samarbejdet med forældrene Samspil mellem forældre og barn Uddrag af Servicelovens Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. 10 Handleguide Børn og Unge

12 Fakta om barnets fremmøde. Det er vigtigt, at underretningen ikke indeholder vurderinger eller løsningsforslag. Underretningen skal udelukkende beskrive, hvad der er set/observeret ud fra egen faglighed. Er der vigtige andenhåndsoplysninger skal det tydeligt fremgå, at der er tale om sådanne. God etik i forbindelse med underretning Forældrene inddrages fra starten. Respekter altid forældrene. Uanset vilkårene i en familie, er og bliver familien barnets vigtigste holdepunkt. Respekter, at familien kan have andre normer end dine egne. Åben og ærlig kommunikation. Forhold dig til det konkrete beskriv, hvad du ser, helst med konkrete eksempler. Faglighed - bevar barnet i fokus. Husk tavshedspligten. God etik I forbindelse med forældreinddragelse Underretningen færdiggøres så vidt muligt sammen med forældrene med mindre der er tale om et akut tilfælde. Underretningen bør ikke udleveres eller sendes til forældrene op til en weekend, idet forældrene ikke skal bære på disse oplysninger uden at have mulighed for hurtigt at komme i kontakt med afsender eller Børn og Familie. Akutte tilfælde Ved mistanke om, at et barn er i livsfare eller ved mistanke om strafbare forhold, skal Børn og Familien straks underrettes. Børn og Familie overtager herefter sagen: For nærmere beskrivelse af procedure ved overgreb på børn og unge, henvises til Beredsskabsplan ved overgreb på børn og unge, som findes på kommunens intra- og internet, %20unge/Boern%20og%20familie/Beredskabsplan%20B%C3%B8rn%20og%20ungeafd elingen% pdf?la=da Tavshedspligt Grundlaget for det sociale arbejde og den tidlige forebyggende indsats er samarbejde og dialog med de berørte parter og accept af kommunens behandling af sagen. Det er en naturlig del af arbejdet, at der indhentes eller videregives nødvendige oplysninger om sagens indhold. Dette skal forældre og barnet/den unge orienteres om, og der bør, så vidt det er muligt, indhentes samtykke til, at det sker. Til den kommunale enhedsforvaltning hører alle faggrenene/afdelingerne i kommunen, kommunalt ansatte dagplejere, sundhedsplejersker og hjemmehjælpere samt de kommunale institutioner og de institutioner, som kommunen har overenskomst med. Folkeskolerne er ikke en del af enhedsforvaltningen. I henhold til servicelovens 49 a er der mulighed for at drøfte bekymringer om et 11 Handleguide Børn og Unge

13 barn/en ung på et indledende plan og som en del af det forebyggende arbejde. Betingelser for udveksling af oplysninger efter 49 a Udvekslingen af oplysninger skal efter 49a anses for nødvendig, som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Der skal således være tale om børn/unge, hvis trivsel, udvikling og sundhed, der er en bekymring for, og som på den baggrund vurderes eventuelt at have behov for tidlig forebyggende og helhedsorienteret indsats. Muligheden bør kun anvendes i de tilfælde, hvor der vurderes at være en risiko for, at barnet/den unge kan komme i en udsat position, fx i relation til omsorgssvigt, skolefrafald eller kriminalitet, og hvor hensynet til barnets tarv taler for, at en eller flere myndigheder udveksler oplysninger med henblik på at afklare, hvorvidt bekymringen skal give anledning til en tidlig indsats, herunder om der kan være behov for en underretning. Inddragelse af forældrene Inden udvekslingen af oplysninger skal myndigheden have forsøgt eller have overvejet muligheden for at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Forsøget eller overvejelsen bør noteres i journalen, så det bagefter er muligt at dokumentere forholdet. Det er en konkret vurdering, om samtykke skal indhentes. Det kan være umuligt, fordi forældrene er angste, problemfornægtende, har mistillid til offentlige myndigheder eller i et misbrug, der gør dem ude af stand til at varetage barnets tarv. Måske har de interesse i at skjule problemerne i hjemmet. Det skal dog pointeres at: Grundlaget for det sociale arbejde og den tidlige forebyggende indsats er: Samarbejde og medinddragelse af barnet/den unge og forældre, hvor vi i videst mulig omfang sammenskaber til problemers løsning. 12 Handleguide Børn og Unge

14 7. Trivselslinjen Biografisk præsentation Både omverdens- og selvrefererende Selvrepræsentation og jeg-sprog Dialogkompetencer Temaer i det personlige sprog Rollespil i samspil med jævnaldrende Sprog Anvender og forstår sprog og symbolsk tænkning Mentaliseringsevne Fantasi Symbollege Glæde ved samvær med jævnaldrende Decentrering Hensigtsmæssig omsorgs-og trøstestrategier Socialitet og empati Dele følelser, hensigter og oplevelser Social referering Triangulering Intimitet og empati Impuls og selvkontrol Fælles opmærksomhed Selvværd Livlig og nysgerrig God og glad øjenkontakt Søge spejling og bekræftelse via øjen kontakt Imitation og imitative samspil Ivrige og engagerede grundtoner Børnelinjens skalering 1. Børn i trivsel 2. Børn i faldende trivsel Grad af trivsel og forebyggelse Primær forebyggelse Primært forebyggende Beskrivelse af barnets grad af belastning Børn, der er i stand til at sanse, lære og udvikle sig og give udtryk for egne behov og ressourcer. Børn, der evner at indgå i og skabe positive relationer til børn og voksne. Børn, der har tro på eget værd, og som formår at søge hjælp, når de får brug for det. Børn, der tror på, at de har indflydelse på eget liv. Børn, der bliver udsat for enkelte forbigående belastninger. Børn, der bliver påvirket fysisk, psykisk eller socialt og giver lettere tilbagevendende signa- ler om midlertidig mistrivsel. Børn, der ændrer adfærd i én eller flere af de relationer, de indgår i. Type af samarbejde Almindeligt samarbejde mellem forældre og skole/daginstitution; samtaler med forældre og barn forældremøder elevplaner differentiering. Jeg (vi) kan i egen faggruppe/institution alene, sammen med familien, afhjælpe barnets/familiens vanskeligheder. Barnets udvikling bliver drøftet med kolleger og lederen. Jeg involverer altid andre fagligheder, når jeg er i tvivl. For det konkrete barn udarbejdes en indsatsplan, som følges af skole/institution og forældre i samarbejde. Eventuelt distriktsteammøde og ny indsatsplan. Aktører Institutioner/skoler/forebyggende system Institutioner/Skoler/forebyggende system Eventuelt inddragelse af PPR 13 Handleguide Børn og Unge

15 Det sociale menneske Viser glæde ved kontakt Er kontaktsøgende Glæde ved væren Ontologisk tillid rundtoner domineret af vitalitet Skrøbelig selvværd Begrænset eller ingen øjenkontakt Utryg og klæbende øjenkontakt Vitalitetssvækket Hyperaktiv Triste, alvorlige eller vrede grundtoner Begrænset socialitet og empati Begrænset eller ingen intersubjektiv deling Mere optaget af ting end mennesker Begrænset eller ingen decentrering Begrænset eller ingen social referering Ingen eller begrænsede omsorgs- og trøste- strategier Begrænset intimitet og empati Begrænset sprog Begrænset ordforråd: impressivt og ekspressivt sprog Begrænset selvrepræsentation Begrænset fantasi Mere optaget af fantasien end af virkeligheden Begrænsede legekompetencer Diffus biografisk repæsentation Begrænset lege-, forhandlings- og samarbejdskompetencer Nederlagsprægede narrativer Angstprægede narrative Fragmenterede narrative Begrænset eller intet jeg-sprog Primært omverdensrefererende Psykisk reaktans 3. Børn i risiko 4. Truede børn med behov for hjælp 5. Truede børn med behov for hjælp Primært og sekundært forebyggende Sekundært og tertiært forebyggende Tertiært forebyggende Børn, hvis ændrede adfærd, trivsel og relationer bekymrer os. Børn, hvis omgivelser eller netværk bekymrer os. Børn med manglende tiltro til eget værd, samt ringe modstandskraft og åbenhed for at modtage støtte. Børn, der i en afgrænset periode har behov for meromsorg og støtte. Børn, der er eller har været udsat for en/flere belastninger gennem længere tid. Børn, der er belastet fysisk, psykisk eller socialt. Børn, der har ændret adfærd med langvarige trivsels- og tilpasningsvanskeligheder til følge. Børn med kraftige signaler på langvarig belast- ning/traumatiske begivenheder med begyndende personlighedsmæssig fejludvikling eller dysfunk- tion til følge. Børn, der tidligt, længe eller massivt har været udsat for en række belastninger og mangel på tilfredsstillelse af de grundlæggende behov. Børn, der er afvigende fysiske, psykisk og/eller socialt. Børn, der har en afvigende adfærd med permanente problemer. Børn, der har varige skader på personligheden, fx forsinket udvikling, mistrivsel, psykiske lidel- ser, kontaktsvaghed, misbrug, og kriminalitet. Jeg (vi) kan i egen fagruppe/institution, sammen med familien, afhjælpe den del af barnets/ familiens vanskeligheder, som vi har med at gøre. Jeg kender andres faglighed og konkrete indsats, trækker direkte/indirekte på deres viden og ydelser. Der bliver afholdt distriktsteammøde. Den udarbejdede indsatsplan bliver fulgt nøje og evalueret. Vi har i indsatsplanen fælles mål, ansvar, tid og en klar arbejdsdeling. Vi ved, hvilken faglighed hver især fortsat bidrager med. Den socialfaglige myndighed i Børn og Familie vurderer samtidig, om der skal laves børnefaglig undersøgelse. Distriktsteamet og Børn og Familie involveres altid, når der er tale om truede børn. Fortsat dialog og samarbejde med forældre, familie og det udvidede netværk. Den socialfaglige myndighed indhenter lov- pligtige og nødvendige oplysninger og har beslutningskompetencen. Institutioner/Skoler/forebyggende system/distriktsteamet/evt. underretning til Børn og Familie/evt. indstilling til PPR Underretning til Børn og Familie Eventuel indstilling til PPR Myndighedsudøvelse og underretningspligt. 14 Handleguide Børn og Unge