Projekt Medborgercenter Dianavænget/Dalum

Transkript

1 Projekt Medborgercenter Dianavænget/Dalum Side 1 af 31

2 Forord Bibliotekernes medborgercentre bygger på brugerindflydelse, partnerskaber og hjælp fra frivillige til en lang række aktiviteter. Medborgercentrenes mål er i socialt udsatte boligområder at skabe nogle uformelle tilbud, som beboerne har brug for og indflydelse på. Som forsøg er der i perioden oprettet 16 medborgercentre på biblioteker. I medborgercenter Dalum har unge fx fået lektiehjælp og borgere har fået anonym gratis rådgivning og vejledning, har fået hjælp til PC og internet. Hertil er 26 kvinder blevet uddannet Bydelsmødre og en lang række andre tilbud er blevet til i samarbejde med mange forskellige aktører offentlig, private og frivillige. Forsøgene har været en succes. På 2 år har de tætte samarbejdspartenere Kristiansdal Boligforening, Dalum Ungdomsskole og Odense Centralbibliotek/Dalum Bibliotek formået at skabe nye samarbejdsrelationer der har givet sig udslag i aktiviteter og behov der har været til gavn og glæde for mange beboere på Dianavænget. Først og fremmest skal nævnes alle de kvinder, der har taget projekt medborgercenter Dalum til sig der er blevet brudt negative tendenser i lokalsamfundet flere ressourcer er kommet til og området er nu inde i en positiv udvikling. Gennem empowermentsmetoden er borgerne blevet hørt og nye initiativer er blevet til, med borgerens ønsker og behov i centrum. Samlet har projektperioden vist positive erfaringer omkring: Tværfagligt samarbejde en synergi til fordel for borgeren Ny borgerinddragelse gennem empowerment-metoden Information til Borgerne Læring; kompetenceudvikling for den enkelte Sundhedsfremmende initiativer og kampagner Netværk nye samarbejdsrelationer er opstået, hvorved opgaver løses i bredere fælleskaber Side 2 af 31

3 Afsluttende Status Medborgercenter Dalum, Oktober 2012 Medborgercenter Dalum... 4 Hvad er Medborgercenter Dalum - konceptet... 4 Mål & Resultater SMART Kriterier og opfyldelse... 9 Medborgercenter Dalum en succes Kvantitative resultater - Målbare Naboskabsundersøgelserne 2009 & Bydelsmødre Rådgivning Kvalitative elementer Syværksted Sundhed Det biblioteksbaserede Medborgercenter en model for fremtidens biblioteker Samarbejdspartnere Aktiviteter Arrangementer Udfordringer for fremtid Bilag: Oversigt over aktiviteter Aug-Dec Program for Bydelsmødre Program for Bydelsmødre SWOT-analyse for medborgercenteret Værdigrundlag Side 3 af 31

4 Medborgercenter Dalum Denne status er udarbejdet oktober 2012, som en afsluttende evaluering og opsamling af projekt Medborgercenter Dalum/Dianavænget. Statussen bygger på de erfaringer, der er blevet gjort fra august 2010 til oktober 2012 i Dianavænget herunder tidligere afrapporteringsrapporter internt, de faglige statusser til Kulturstyrelsen, mundtlige og skriftlige evalueringer fra brugere af Medborgercenteret i forhold til specifikke aktiviteter, data fra de to Naboskabsundersøgelser foretaget i forbindelse med Helhedsplanen for området (2009 & 2012) samt den endelige evaluering foretaget af Kristian Nagel Delica, PH.D studerende og evaluator for Kulturstyrelsen, i rapporten Medborgercentre Et fremtidig bibliotektskoncept 1, sommeren Projektet blev til i et samarbejde mellem Odense Centralbibliotek/Dalum Bibliotek, Kristiansdal Boligforening og Dalum Ungdomsskole de to sidstnævnte indgår i en fælles Helhedsplan for området Dianavænget. Projektet har sin oprindelse fra Kulturstyrelsen (tidl. Styrelsen for Bibliotek og Medier), som gennem satspuljemidler fra regeringens program Lige muligheder for alle har ydet tilskud til at etablere og videreudvikle i alt 16 medborgercentre for familier i udsatte boligområder: Aalborg (Trekanten), Århus (Gellerup, Hasle, Tilst), Fredericia (Korskærparken, Sønderparken), Odense (Vollsmose og Dalum), Albertslund (Hedemarken), København (Nørrebro, Solvang, Bispebjerg, Husum), Helsingør (Vapnagaard), Fredensborg (Nivå) og Esbjerg (Kvaglund). Hvad er medborgercenter Dalum - konceptet? En definition: en hybrid, organisatorisk ramme, der, med udgangspunkt i en kultur og oplysningsinstitution [biblioteket] fungerer som base for både frivilligt arbejde, fremskudte offentlige services, kollektive organiseringer, uvildig rådgivning og vejledning og har links til både boligsociale indsatser og iværksættermiljøer. (se også Delica 2012) Medborgercenteret er et uformelt og tværsektorielt rådgivnings-, lærings- og aktivitetscenter. Det har haft lokalefællesskab med et kommunalt tilbud fra den lokale ungdomsskole i Dalum samt aktiviteter/arrangementer fra Boligforeningen Kristiansdal. Hertil har der været tilbud i samarbejde med bl.a. kommunale, frivillige, frivillige organisationer og forskellige foreninger, der tilsammen kunne hjælpe beboerne til at klare sig bedre i samfundet. Se yderligere afsnit om Samarbejdspartnere. Ad denne vej udvikles og udvides folkebibliotekets traditionelle opgaveportefølje, og biblioteket bliver rygraden i en hybrid institution, der via en sammensætning af forskellige fagprofessionelle, friville og brugere etablerer en social innovativ platform med tråde til både den offentlige og den frivillige sektor. Delica, Evalueringen sætter fokus på otte af de i alt 16 projekter, som Kulturstyrelsens Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering gennem perioden fra har ydet udviklingsstøtte til. Evalueringen bygger datamæssigt på projekternes egne halvårlige statusrapporter, projekternes udvidede slutevalueringsrapporter, to fokusgruppeinterviews med projektledere fra de otte udvalgte projekter og endelig på debatter og diskussioner fra de seks temamøder, der har været afholdt i regi af det samlede, nationale udviklingsprojekt hen over projektperioden. Side 4 af 31

5 Kulturen i medborgercenteret handler i høj grad om at komme ind af døren med ønsker til aktiviteter og arrangementer hvor borgerne selv bliver ansvarlige og igangsættere/tilbyder sin hjælp. Men der er også tale om en kultur med stor tillid til at få hjælp af andre. Alt i alt opstår tilbuddene buttom-up andre gange har de ansatte spottet behovene og iværksat målrettede initiativer såsom: NetHood og Den frie Rådgivning. Således kommer der mange med helt konkrete problemstillinger, såsom at forstå et brev fra skolen, kommunen, elregningen, få skrevet en fødselsdagsinvitation til børnefødselsdag, få viden omkring statsborgerskab m.v. Så vidt muligt hjælper vi foretager opringninger til sagsbehandlere og lægehus eller henviser til andre. Samlet set har det helt klart været en fordel, at borgerne har kunnet komme ind af døren og få hjælp anonymt, da der er en stor mistro til systemet og borgerne ikke har vidst hvor de ellers skulle gå hen. Det skal hertil nævnes, at der i Dianavænget ikke tidligere har været nogle aktører, som tog sig af de voksnes interesser. Omdrejningspunktet i medborgercenteret har helt klart været bottum-up og gennem denne tilgang har det vist sig, at Information, Læring, Sundhed og Netværk har været altafgørende. Information helt konkret når man står med et spørgsmål omkring samfundet og Læring når man ønsker enten modersmålsundervisning, danskundervisning, hjælp til IT eller at lære at sy. Sundhed når man i syværkstedet har repareret børnenes tøj og syet en burkini (hel badedragt, som skjuler huden på en troende muslimsk kvinde) og hernæst danner en svømmeklub og tager med naboen til Apuapunkt i den lokale svømmehal. Endelig handler det også om Netværk. Netværk skal forstås bredt set som nye netværk blandt aktørerne for at kunne opretholde et medborgercenter, men især også nye netværksrelationer blandt borgerne. Relationer som kan inspirere og invitere flere til at deltage aktivt. Der kommer løbende nye brugere til, enten som tilflyttere til området som kigger forbi, men også kvinder, som før ikke kom så meget ud, bliver foreslået af naboen om at være med til aktiviteter og arrangementer i og udenfor medborgercenteret. Endeligt bruges medborgercenteret rent fysisk til et mødested hvor der er plads. Vi oplevede i forbindelse med uro blandt nogle unge fra området, at kvinderne samles og stablede en diskussionsaften på benene, hvor både mænd, kvinder og unge drøftede situationen. HVAD er et medborgercenter: Ingen universel formel, men: En hybrid organisation: - Relationer til både stat, marked og civilsamfund - Mange forskellige opgaver - Mange forskellige medarbejdere - Mange forskellige brugere = Både en stor udfordring men også en potentiel platform for social innovation, et andet rum, et andet bud. Delica, 2012 Side 5 af 31

6 Mål & Resultater Målene i ansøgningen for projekt Medborgercenter Dianavænget/Dalum lød: At skabe og lede et medborgercenter, der tager afsæt i behov og ønsker fra lokalbefolkningen og inddrager dem med empowermentsmetoden. At sætte aktiviteter i gang med borgerne som aktører og medborgere, at gøre dem aktive og parate til medborgerskab og beboerdemokrati. At værdisætte ejerskab. Delica, 2012 Tilgangen i forbindelse med opstarten af medborgercenteret tog afsæt i en Tema-dag 2, hvor beboerne i Dianavænget blev inviteret til at komme med deres ønsker. Fokus var fra start at åbne dørene for beboerne i det udsatte boligområde. Det var beboerne der havde stemt for, at et beboerhus skulle bygges og de betaler hertil således var det vigtigt at først og fremmest beboerne fik ejerskab over de muligheder et sådant hus og senere medborgercenter kunne bibringe med. Hertil blev grundstenen også lagt til en kultur, hvor borgeren er i centrum. Ud fra de helt konkrete ønsker og behov, som beboerne kom med (og fortsat kommer med) blev/bliver der taget kontakt til organisationer, frivillige samt kommunale instanser. Vi kontakter mulige samarbejdspartnere, som sidder med de nødvendige kompetencer til at løfte opgaverne. Eksempelvis havde vi hørt om gode erfaringer med Ungdommens Røde Kors fra andre lignende boligområder i Odense og kort tid herefter blev en afdeling med lektiehjælp opstartet i Dianavænget. I den forbindelse blev forældre hørt, hvilke dage, som var bedst for dem og deres børn og hernæst blev dage og tidspunkter aftalt. Efterfølgende lytter vi meget til de frivillige selv hvornår og hvordan det passer dem (tid, antal, lokaler, materialer m.m). Huset lever efter 2012 med brugerne som aktive og medskabende parter og samarbejdspartnere som støttefunktion. Overordnet skal indsatsen medføre øget tryghed og tilfredshed med at være beboer i Dianavænget, Floravænget og nærområdet. Delica, 2012 Området har vist sig ikke være moden til at fortsætte som helt selvkørende efter projektets 2-årige periode. Men der vurderes, at området er inde i en meget positiv udvikling og hvad der indtil nu er opnået på ca. to år kan med støtte fortsætte, hvis fokus målrettet handler om forankring gennem netværk og foreningsdannelse. Medborgercenterprojektet er blevet forlænget til d. 31. december 2012 gennem samarbejdet Dalum Ungdomsskole, Kristiansdal Boligforening og Odense Centralbiblitek. Netop nu er arbejdet i gang med at skrive først en prækvalifikationsansøgning og herefter en ny Helhedsplan for området, Dianavænget. Her inddrages bl.a. viden og erfaringer som er blevet til i medborgercenterets projektperiode. Odense kommune har et øget fokus på det aktive nærmiljø og velfærdsforsøg (tidl. Velfærdseksperimentarium), hvortil medborgercenteret netop indtænkes som en medspiller i lokale 2 Der er efterfølgende blevet afholdt to Tema-dage, som har givet alle beboerne mulighed for at evaluere det igangværende og mulighed for at komme med nye ideer. Døren er dog altid åben for, at man har kunne ytre sine ideer m.v. Side 6 af 31

7 sammenhænge. Der er derfor blevet oprettet netværk med forskellige aktører i lokalområdet, som mødes og bl.a. vidensdeler, nytænker og støtter hinandens udbud. Medborgercenteret er i den forbindelse blevet inviteret med til aktivt at udvikle på forandringsprocesser omkring basale velfærdsydelser. SMART Med udgangspunkt i SMART-modellen, som blev udformet september 2010, vurderes der på de opstillede forudantagelser for projektet. Netop udfordringen omkring målet: Medborgercenteret kan være selvkørende efter 2 år. SMART-modellen synliggører, at hvis projektet skal betragtes som en succes, skal de opstillede mål om ikke helt, så til en vis grænse være opfyldt. Gennem SMART-modellen ses om projektet er en succes. S Specifikke M Målbare og motiverende Overordnet Mål Efterår 2010 Efterår 2012 At aktiviteter (antal) fra Medborgercentret kan være selvkørende efter 2 år. Målbarheden består i efterfølgende at måle/tælle hvor mange aktiviteter, der viser sig gangbare /fortsætter efter ½ år, 1 år, 1½ år 2 år og efter projektets afslutning evt. Aktiviteter såsom lektiehjælp, modersmålsundervisning, Den Frie Rådgivning vurderes som eksempler på aktiviteter, som principielt kan fungere som selvkørende. Der vil dog være nødvendigt med en koordinerende støtte, der kan tage sig adgang til huset, koordinering af andre aktiviteter/arrangementer. Herudover har der indtil nu været behov for støtte til materialer såsom, PR, papirer, trådløst internet, fax m.v. fungerer. Flere aktiviteter vil på nuværende tidspunkt ikke være i stand til at fortsætte. Uden en koordinerende og støttende funktion, der binder og understøtter borgernes behov og udviklingspotentialer. Langt de fleste aktiviteter har vist sig holdbare, idet behovet blandt brugerne stadig er der. Eksempelvis Danskundervisning, Syværksted, Rådgivning, Side 7 af 31

8 A Ambitiøse R Realistiske T 2½ år. På sigt se adfærdsændringer blandt brugerne. Der kan være løbende udfordringer i at igangsætte aktiviteter. Bl.a. hvis der ikke kommer ideer fra beboerne eller beboerne ikke finder aktiviteterne relevante/interessante. Yderligere er det vigtigt om der er ressource-stærke personer, som ønsker at være ansvarlige/tovholdere for de oprettede projekter. Nogle aktiviteter synes at være realistiske i forhold til at blive selvkørende. Dette kunne tænkes gælder for oprettede foreninger, klubber mv. hvor man tidligt har haft en fast tovholder for det enkelte projekt. Usikkerheden kan opstå, når der ikke er en fast opsamlende tovholder til projekterne. Jf. fraflytning af involverede beboere eller mangel på oplysning omkring Medborgercenteret for nye tilflyttere. Medborgercenter Dianavænget er tidsbegrænset. 2 år. Lektiehjælp m.v. Ting tager tid og flere brugere er kommet til med samme ønsker. Ud af de mange tilbud er der to projekter, som ikke overlevede: yoga og læsegruppe. Det vurderes at netop dette hang sammen med den frivillige ansvarlige samt at aktiviteterne ikke kom fra borgerne. I forhold til adfærdsændringer ses nu et bredere fællesskab bl.a. eksempelvis Bydelsmødrene stadig flere benytter tilbuddene m.v. Det har vist sig, at borgerne har haft/har mange ønsker/ideer. Borgerne har også i flere tilfælde selv stået for aktiviteten eller haft forslag til hvem de kendte, der kunne hjælpe til. Senest ses en tendens hvor beboerne selv planlægger og udfører arrangementer såsom EID- og Kvindekulturaftener. Som antaget er der størst sandsynlighed for at en aktivitet bliver selvkørende, hvis der er en organisation/forening bag, som kan rekruttere og udvikle aktiviteterne, evt. med økonomi bag sig. Medborgercenteret blev forlænget et halvt år. Der Side 8 af 31

9 Tidsafgrænsede arbejdes på en ny Helhedsplan som i givent fald kommer til at arbejde med samme problematik da man går efter en endelig Helhedsplan. Der vil i den sammenhæng blive relevant at intensivere dannelsen af foreninger og netværk i området. Vi er nået langt på blot 2 ½ år. Kriterier og opfyldelse I den afsluttende evalueringsrapport sammenholder Kristian Delica Regeringens mål og visioner for satspuljemidlerne med de indsatser medborgercentrene har arbejdet med. I nedenstående model er der koblet konkrete eksempler på fra Medborgercenter Dalums tilbud. Der kan konstateres, at Medborgercenter Dalum i den forbindelse har operationaliseret direkte med de overordnede områder se yderligere opgørelse over aktiviteter og arrangementer i perioden : Lige muligheder for alle (Regeringen 2006, 2007) Meget brede mål/visioner: 1.Færre børn, der skal have Specialtilbud 2.Flere unge, der får en Uddannelse 3.Flere voksne i job Medborgercentrenes indsatsog fokusområder: Operationaliseret lokalt som: Tilbud med forebyggelseselement, fx sundhedsfremme, rådgivning Opbygning af social kapital hos brugerne, fx via kulturelle og sociale tiltag Kompetenceudvikling af brugerne, fx formel og uformel læring Eksemplar fra Medborgercenter Dalum Motionshold, Kostvejledning, sprogstimulering, div. rådgivningsfunktioner m.v. Kursus for frivillige, Ungdommensuddannelsesvejledning, Kvindekultur-aften-arrangementer, afholdelse af arrangementer i forbindelse m. højtider m.v. Lektiehjælp, frivillighedskursus, Bydelsmødre, dansk- modersmålsog it-undervisning. Side 9 af 31

10 Medborgercenter Dalum en succes På trods af det ikke opfyldte mål fra projektets start omkring at være selvkørende efter 2 år, må der konstateres at andre mål og muligheder har åbnet sig. Dette kommer til udtryk i de væsentligsete nedenstående opstillede succeser og erfaringer. Medborgercenterets største succeser At medborgerhuset har skabt en kultur, hvor beboere aktivt kommer ind med bl.a. ideer/forslag, problemer der skal løses og melder sig som frivillige Lektiehjælp Mødested for aktive kvindelige beboere (Bydelsmødre, motion, syværksted m.v.) Tre vigtige positive erfaringer: 1. En velvilje blandt en stor del af borgerne til at engagere sig, når muligheden er der (empowerment) 2. Gode samarbejdsrelationer partnerskaberne imellem 3. Opbakning og imødekommenhed fra andre aktører: frivillige, organisationer, private og offentlige instanser To negative erfaringer: 1. Det svære i at tiltrække andre målgrupper, som helt sikkert kunne få glæde af medborgercentrenes præmis eksempelvis flere fra det omkringliggende lokalsamfund og mænd generelt 2. Den store mistro borgerne i boligområdet har overfor det offentlige/kommunale system Betydningen af at være placeret fysisk i boligområdet Den helt store fordel i at være placeret fysisk i boligområdet har helt klart været adgangen til en gruppe borgere, som sjældent er i kontakt med det omgivende samfund positivt. Vores erfaring viser, at mange ikke kender til de tilbud som findes. Flere har ikke benyttet sig af de traditionelle forvaltnings tilbud eller andre tilbud, der kunne have betydning for deres eget liv. Medborgercenteret har herved været med til at åbne døre og muligheder for den enkelte. Herudover har den trygge og lette adgang til lokaliteten bevirket at flere har kunnet bidrage med deres egne ressourcer. Den helhedsorienterede tilgang med fælles faciliteter med boligforening og ungdomsskole har haft en gavnlig effekt. Trygheden i at forældre kommer i samme hus som børnene skaber en tryghedsfølelse især for forældrene. Stedet er ikke en lukket klub for børn og unge eller et sted hvor man kun kan én ting. Beboerne kender dem som kommer og er sammen med børnene og man ved hvilke muligheder der er for børnene og hvad de laver. Rent praktisk kan borgerne hurtigt komme i kontakt med børn, naboer og personalet. Side 10 af 31

11 Kvantitative resultater - Målbare Delica, 2012 fremhæver de gennerelle resultater ved et medborgercenter således: Ofte meget markante stigninger i antal besøg Øget partnerskabelse central spiller i netværk Øget synlighed og betydning i/for nærområdet Øget tilslutning til aktiviteter som fx lektiehjælp Da medborgercenteret ligger fysisk placeret væk fra biblioteket bliver der ikke registreret antal besøgende ved indgangen. Dog har Dalum Ungdomsskole opgjort brugere i deres regi, med timemæssige optællinger. Her ses en tydelig tendens når der er aktiviteter forbundet med medborgercenteret (lektiehjælp og diverse undervisning), er der flere brugere i huset. Se yderligere oversigt over aktiviteter og ca. opgørelse over deltagere. Der kan konstateres, at der med medborgercenteret har været indgået flere og nye samarbejdsrelationer med aktører, der ikke tidligere var aktive i området. Se yderlige afsnit omkring samarbejdspartnere. Medborgercenteret er blevet synliggjort gennem de interne og eksterne samarbejdspartnere via møder og netværk gamle som nye. Udover de kommunale, lokalsamfundsforankrede og nationale netværk er der blevet arbejdet med synliggørelse gennem flere strenge. Medborgercenter Dalum annoncerer arrangementer i lokalavisen. Herudover er der opslag i medborgerhuset over aktiviteter og arrangementer ved indgangen. Ved arrangementer hænges der opslag op på Dalum Bibliotek, de lokale institutioner samt i opgangene i Dianavænget. En brochure over aktiviteter og arrangementer er blevet husstandsomdelt i Dianavænget og er tilgængelige på det lokale Bibliotek i Dalum. Der er løbende blevet opdateret på samt bibliotekets hjemmeside. Hertil har der været to tv-udsendelser i TV-2FYN. Den mest effektive form for synliggørelse oplever vi dog gennem mund-til-mund netværk især når Bydelsmødrene samles fast én gang ugentligt. I forhold til de målbare resultater skal følgende fremhæves naboskabsundersøgelsen for 2009 versus 2012, antal af aktive kvinder på Dianavænget (Bydelsmødre) samt efterspørgslen og behovet for rådgivning i diverse sager (Rådgivning). Naboskabsundersøgelserne 2009 & 2012 Der blev i 2009 og igen 2012 foretaget naboskabsundersøgelser i Dianavænget i forbindelse med Helhedsplanen for området. Der er ikke direkte blevet spurgt ind til Medborgercenter Dalum. Spørgsmålene ligger tæt op af medborgercenterets fokus- og indsatsområder, så der antages her, at der med medborgercenteret i området, i det angivne tidsrum, er en direkte forbindelse til beboernes svar. Tallene viser en klar forbedring af beboernes oplevelse af at bo i Dianavænget. Den høje svarprocent validerer de målbare effekter af det arbejde der i det angivne tidspunkt har været iværksat i Dianavænget. Side 11 af 31

12 Udtræk af markante forskelle på Naboskabsundersøgelsen Udleveret / Retur 529 / / 242 Svar procent 66% 59% Utilfreds med Boligområdet Voksne 40% 23% 6-11 år. 35% 19% år. 53% 17% år. 31% 24% Utilfredshed med naboskab Voksne 26% 9% 6-11 år. 12% 4% år. 6% 6% år. 3% 0% Utrygheden i boligområdet Voksne 49% 16% 6-11 år. 56% 44% år. 22% 11% år. 10% 5% Utilfredshed med det fysiske miljø Voksne 48% 6% 6-11 år. 30% 0% år. 42% 0% år. 34% 5% Positive Ressourcer i boligområdet Voksne 28% 78% 6-11 år. 16% 15% år. 18% 61% år. 11% 47% Accept af forskellighed Voksne 32% 51% 6-11 år. ikke målt ikke målt år. ikke målt ikke målt år. 27% 47% Side 12 af 31

13 Bydelsmødre Kvantitativt kan der konstateres en øgning af brugere i huset. Helt konkret startede 6 tidligere uddannede Bydelsmødre et netværk i september 2010 og i september 2012 er der nu 26 uddannede Bydelsmødre. Hertil kommer der til undervisningen yderligere op imod andre kvinder, som potentielt kunne blive Bydelsmødre. I forbindelse med specifikke aktiviteter og arrangementer er der blevet evalueret gennem forskellige metoder. Ved Bydelsmor-projekterne har der været løbende mundtlige evalueringer og ved hvert kvartal har der været foretaget mundtlige og skriftlige evalueringer af undervisningsprogrammet herunder indhold, undervisere, andre kursister, nye forslag m.v. Hertil har mellem kvinder svaret pr. gang. Hver gang har der tegnet sig et billede af meget tilfredse brugere. Samlet set har det hele været meget godt, godt (denne definition frit oversat fra smileystegn). Kun i forbindelse med andre kursister, har der været utilfredshed omkring støj i undervisningen. Endelig er der gennem indberetningsskemaer til Bydelsmødrenes Landssekretariat blevet noteret, at 10 Bydelsmødre på 5 mdr. (Feb juni 2012) hver især har haft kontakt til 2-5 andre kvinder/familier, som opfattes værende isolerede. Tallene er ikke dækkende, da ikke alle kontaktbesøg har været påført. Der er ved Bydelsmødrene i Dianavænget derfor stort potentiale for større netværksflader. Rådgivning Fra medborgercenterets start til nu er der sket en stigning af henvendelser fra beboere i Dianavænget. Fra tidligere ca. en-to henvendelser om ugen, er der siden årsskiftet 2012 blevet noteret antal af henvendelser - månedsvis af henvendelser af projektleder. Der kommer ca. 36 henvendelser om måneden fordelt over fire dage ugentligt. Herudover kommer de sager, som den tilknyttede fleksjobber fra Dalum Ungdomsskole tager sig af, andet personale der får henvendelser samt det ugentlige tilbud fra Den Frie Rådgivning. Stigningen af henvendelser har resulteret i at fleksjobberens primære arbejdsfunktion nu er at rådgive borgerne de tre ugentlige formiddage hun er til rådighed i medborgercenteret og Den Frie Rådgivning har i efteråret 2012 udvidet åbningstiden fra to til fire timer ugentligt. Henvendelserne fra borgerne er mangeartede fra traditionelle biblioteksopgaver, så som vejviser, telefonbog, videreformidle information til komplicerede klagesager, problemer med unge, forsikring, udfyldning af skemaer, kontakt til sagsbehandler, udlændingservice m.v. Der har i den forbindelse været erfaringer med at følge borgeren fysisk til sagsbehandler eller en form for bisidder/tryghedsfaktor i mødet med det offentlige. Det skal i den forbindelse særlig fremhæves Bibliotekets rolle som værende ikke en myndighed. Når vi hjælper borgerne med kontakt til private firmaer og offentlige instanser bliver vi til en vis del opfattet som advokater i og med at vores dansksproglige kompetencer er mere nuanceret og vi er hermed bedre til at argumentere og opfatte urimeligheder. Ofte har personen selv forsøgt at henvende sig, men når vi gør det for dem sker der hurtigere noget! ( ) danner de rammen om uvildige rådgivnings- og vejledningsservices, der parret med bibliotekets rolle som frirum etablerer et trygt rum for borgerne. Her kan de få hjælp til stort og småt, uden at det involverer myndighedsudøvende funktioner. Delica, 2012 Side 13 af 31

14 Kvalitative elementer Delica sammenfattede i sit oplæg til Konferencen d. 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus medborgercentrenes kvalitative indhold. Her fremhævede han de biblioteksbaserede medborgercentre som sociale mødesteder og frirum. De sociale mødesteder og frirum som Medborgercenter Dalum har medført er sværere at indsamle evidens omkring. Dog skal der betones, at den sociale indvirkning medborgercenterets rammer har givet, har været understøttende i forhold til en større fællesskabsfølelse og beboerdemokratisk, dialogorienteret mulighed. Andre forskningsprojekter henviser i denne forbindelse til sammenhængende mellem sociale relationer og den direkte indvirkning på menneskers helbred. Flere borgere benytter medborgercenteret som en ramme til at mødes med andre og flere beboere har hertil ytret, at de hellere ville komme og benytte medborgercenterets tilbud, end at sidde alene hjemme i lejligheden hvad de tidligere har gjort. Udover Bydelsmorprojekterne har særligt syærkstedet formået at tiltrække mange brugere. Syværksted Syværkstedet er et eksempel på de sociale behov (i bred forstand), der er i området og hvordan Medborgercenteret har arbejdet på at møde og opfylde disse. Nedenfor redegøres for del-projektet Syværksted. Der var i forvejen symaskiner i medborgerhuset og der var en stigende efterspørgsel fra kvinderne på Dianavænget om at få hjælp og blive inspireret til at sy. Projektet er direkte opstået af formulerede behov fra beboerne og et eksempel på hvordan nye projekter/ideer bliver til samt hvordan partnerskaber løser behovene og der i sidste ende opstår nye muligheder p.t. arbejdes på at beboere fra Dianavænget kan kobles på dette partnerskab med mulighed for jobskabelse. Projekt: Syværksted (Tirsdag og Torsdag kl ) Formål: Styrkelse af sy/praktisk-kreative kompetencer, styrkelse af sociale fællesskaber på Dianavænget samt bryde isolation af en udsat kvindegruppe. Mål: At tilbyde et klart udtryk behov - blandt beboere i Dianavænget hjælp til og mulighed for at sy. At arbejde for at forankre tilbuddet, med fokus på kompetenceudvikling af nuværende brugere samt rekruttering af fremtidige frivillige kræfter/tovholdere. Tovholder vil være nødvendig for fremtidig fortsættelse af aktiviteten til bl.a. booking af lokaler, udbredelse af tilbuddet til nye tilflyttere, indkøb og vedligeholdelse af maskiner, inspirationsgivende og faglig kompetent. I den forbindelse vil det være relevant at styrke både faglige og pædagogiske kompetencer blandt eksempelvis brugerne - for fremtidig videreførelse af aktiviteten. Målgruppe: Alle interesserede Deltagere: kvinder fra Dianavænget/Heliosvænget (Nuværende antal brugergruppe ca. 35 kvinder) Samarbejde: Boligforening Kristiansdal, Medborgercenter, Dalum Ungdomsskole og FOF-Odense Evaluering: Det givtige samarbejde med FOF-Odense har på forskellig vis udmøntet sig gennem foredragsaftener i forlængelse af Bydelsmødre-undervisningsprogrammet, sy/kreative hold, økonomisk bistand til fremtidigt arrangement samt åbnet op for muligheden for at ansætte kvinder fra Dianavænget v. et FOF-Odenses kursus foråret Side 14 af 31

15 Inden samarbejdet med FOF-Odense, var der en frivillig tovholder tilknyttet sy-værkstedet. Personen havde dog ikke samme faglighed og undervisningserfaring som den nuværende ansatte, der gennem sit virke som sylærer er tilknyttet FOF-Odense. Successen med samarbejdet med FOF-Odense skal også ses i lyset af den stabilitet, der kom med ansættelsen af en sylærer samt det øgede timetal syværkstedet udbyder. Brugerne kommer ind på egne præmisser, når tiden er til det. Det forøgede timetal, som den frivillige ikke havde mulighed for, gjorde at kontakten med den nuværende ansatte blev langt mere tillidsfuld og flere følte sig trygge ved at deltage også for samværets skyld. Tidligere frivillig tovholder var arbejdssøgende og havde kun ret til at arbejde frivilligt 2 timer om ugen. Da den frivillige kom i job, lå arbejdstiden således, at det ikke var muligt med syhold om formiddagen (hvor brugerne har tid fri af børn). Syholdet har vist sig ikke kun at handle om syning. Det sociale samvær har medført at kvinder, der tidligere sad alene i lejlighederne, mens børnene var af sted, nu deltager aktivt i fællesskabet. Gennem syning sætter kvinderne deres egne ressourcer i spil. Man hjælper hinanden og lærer af hinanden til glæde for andre og én selv. Syholdet har ligeledes affødt nye projekter på initiativ og varetagelse fra brugerne selv. Der blev i den forbindelse syet burkinier, hvorfor der blev oprettet en svømmegruppe ugentligt i Højme Svømmehal. På nuværende tidspunkt er der en fortsat stor efterspørgsel på hjælp til syning flere har brug for en neutral faglig kompetent person, som har overblik og inspirerer med alt fra hjemmelavede varmepudder til ny tørklædemode. Sundhed Det er hovedsagligt kvinder, unge og børn som henvender sig med ideer. I den forbindelse har særligt Sundhed fyldt. Kvinderne ønskede motion og nogle beboere kendte tilfældigvis en kompetent formidler fra Vollsmose. Denne blev kontaktet og fitness for kvinder, blev efterfølgende en fast bestanddel af medborgercenteret. Kvinden startede som frivillig, men udviklingen gjorde, at hvis vi fortsat ønskede den pågældende person måtte vi honorerer. Yderligere var der et ønske også fra de yngre piger at gå til zumba, hvortil vi fik forbindelse til 2 zumbainstruktører som skiftevis underviser. Den ene honoreres og den anden er frivillig. I forbindelse med at medborgercenteret havde tilknyttet en praktikant fra september 2011-december 2011, blev der afholdt Sund frokostcafé, hvor mødre om formiddagen blive undervist i sund kost hvortil egne retter blev ændret således de blev mere sunde. Hertil blev der rettet fokus på børns madpakker, hvor kvinderne blev undervist og fik praktiseret hvad sunde madpakker kan indeholde. Yderligere blev der tilbudt individuel kostvejledning, hvor ca. 16 kvinder deltog, 1 mand og et barn under 14 år. Gennem dette tilbud blev der sat spot på målgruppens sundhedstilstand og der blev i den sammenhæng konstateret at flere led af overvægt, forhøjet blodtryk m.v. Efterfølgende blev praktikant ansat i et sundhedsprojekt i et samarbejde gennem FOF-Odense, Boligforening Kristiansdal og Medborgercenter Dalum. Projektet blev gennemført fra januar juni De foregående tilbud blev videreført og herudover blev der oprettet to power-walks hold 1 formiddag om ugen et for voksne og et for børn. Samtidigt blev der tilbudt et fitnesshold en formiddag om ugen hvor ca. 15 kvinder deltog. Side 15 af 31

16 Det biblioteksbaserede Medborgercenter en model for fremtidens biblioteker Ifølge direktør i Kulturstyrelsen, Trine Nielsen, bliver behovet hos mange i højere og højere grad at kunne få rådgivning og hjælp til at uddanne sig som borgere i et komplekst og højteknologisk samfund. Det bliver måske en af bibliotekets kernefunktioner i vidensamfundet at yde den hjælp. I fremtidens folkebiblioteker vil fokus på læring og formidling være meget stærkt, og her kan vi bygge videre på arbejdsmetoderne fra medborgercentrene. Nielsen, 2012 Evaluator Kristian Delica sammenfattede kort de biblioteksbaserede Medborgercentres muligheder ved konferencen d. 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus: Medborgercentrene repræsenterer en socialt innovativ ramme, der: (1) er velegnet til at arbejde med konkrete borgeres konkrete kulturelle såvel som sociale behov (2) samler forskellige professioner og udvikler potentielt en bred tværfaglighed møntet på både arbejdet med borgernes forskellige behov og med udviklingen af biblioteket som kulturelt baseret samfundsmæssig institution (3) repræsenterer en mulig, stabil konstruktion, hvor indenfor samtidigt eksisterende, men til tider uafhængige indsatser og projekter rent faktisk kan relateres til hinanden og læring/synergi på tværs kan opstå (Delica 2012) Hvad er så det nye? Har man ikke altid gjort sådan i sektoren? Et hybridt, kombineret medborgercenter og bibliotek repræsenterer et samlet socialt sensitivt, behovs og områdeorienteret bibliotekskoncept I evalueringen siger en projektleder meget rammende om medborgercenterkonceptet: man prøver at samle en hel del professionelle, altså folk og ansatte med forskellig professionalitet som så tilsammen faktisk kan hjælpe borgerne bedre, end man kunne før, da man kun var bibliotek, og faktisk blev spurgt om de samme ting. Èt mulig fremtidig udviklingskoncept for sektoren (tilpasses lokale forhold). (Delica, 2012) Side 16 af 31

17 Yderligere sammenfatter og konkluderer Delica i Slutevalueringen for de 16 medborgercentre heraf nærmere udvalgte 8 Medborgercentre hvor Dalum Medborgercenter indgik - følgende: ( ) Medborgercentrene udgør en efterspurgt institutionel ressource i områderne, idet de ofte indtager rollen som facilitator, igangsætter og vært for et væld af borgerrettede aktiviteter. Delica, 2012 De biblioteksbaserede medborgercentre og behovs og områdeorienteret biblioteksarbejde Vi går ind i lokalområdets behov og skaber om muligt de tilbud, som giver mening. Igen er aktiviteterne udsprunget af en tættere fornemmelse for, hvad behovene er. (Nørrebro, slutevaluering, Delica 2012 p.3.) Medborgercenteret i Dianavænget har ligeledes haft den strategi; at rollen og funktionen i lokalområdet, var at de lokale borgere og brugere oplever at diverse tilbud er for dem, måske ligefrem kommer fra dem og/eller oprettes i samarbejde med dem. Alt i alt rummer erfaringerne fra de evaluerede projekter ansatserne til et socialt, behovs- og områdeorienteret biblioteketskoncept, der fortsat fastholder og udbygger bibliotekets rolle som kulturel oplysningsinstitution. (Delica, 2012) Medborgercenter og biblioteker Delica har ud fra sine undersøgelser sammenfattet, at det biblioteksbaserede medborgercenter er en hybrid af kultur- og folkeoplysningsinstitution, frivillighedsbase samt fremskudt offentlig service og rådgivning. Desuden knytter det bånd til boligsociale indsatser og iværksættermiljøer. På konferencen blev der stillet skarpt på, om målene for medborgercentrene er blevet nået samt ikke mindst på de muligheder for videreudvikling af danske biblioteker, som resultaterne fra indsatsen peger på. Delica opstillede resultaterne for medborgercentrene således: Mere end et bogdepot! Også et indspil i den (altid?) verserende debat om bibliotekets samfundsmæssige funktion En del biblioteker er i forvejen opsøgende og åbner sig ud ad til i relation til lokalsamfundet Et særligt rum udnyttelsen heraf Frivillighedsfaktoren: Inddragelse af medborgere Muligheden for anonymitet Delica reflekterede videre: Medborgercenterrammen kan noget særligt, er ganske unik i en dansk sammenhæng: - Blender forskellige funktioner (rådgivning, folkeoplysning, læring osv.) - Potentiale for at understøtte lokale aktiviteter, græsrødder osv. - Et regulært alternativ til mainstream organisering i den offentlige sektor??? Delica, 2012 Side 17 af 31

18 Det 'bibliotekariske' islæt i projektet som helhed Bibliotekets image har været en stor fordel for præsentationen af et medborgercenter i boligområdet Dianavænget, både blandt samarbejdspartnere og borgere. Biblioteket opfattes meget positivt, ikke som en myndighed og meget seriøst. Netop gennem Bibliotekets tilgang til at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet er medborgercenterets kerneområde kommet til udtryk. Disse skal i forhold til medborgercenteret forstås bredt. Når oplysning og uddannelse fremmes sker det ved hjælp af bl.a. nye partnerskaber, som kan være en ny organiseringsform. Når nye partnerskaber træder inden for medborgercenterets rammer medfører det vigtigheden af at afstemme det fælles mål så både frivillige organisationer og ikke mindst andre kommunale tilbud i fællesskab fremstår med et fælles værdisæt. Det er derfor vigtigt at kende de indbudte partnere. Herudover bliver den nogle gange stereotype opfattelse af kulturel aktivitet indenfor bibliotekets rammer også udfordret. At zumba og sund madlavning kan foregå i bibliotekssammenhæng kan for nogle virke provokerende men at netop et medborgercenter med de rette fysiske faciliteter kan facilitere sådanne tilbud er netop med til at åbne nye interesser og sammenhænge for mange borgere erfarer vi i Dianavænget. Og det var netop dén tilgang vi hæftede os ved på studieturen til flere udvalgte Idea Stores i London efteråret Rent praktisk har det bibliotekariske islæt også været gennem muligheden for at borgerne har kunnet låne bøger fra medborgercenteret. Hertil har borgerne selv været med til at bestemme hvilke bøger, der har deres interesse og kunne spørge ind til yderligere litteratur omkring visse emner. Borgerne har herved fået en lettere adgang til hjælp til materiale omkring kørekort, dansksproglige undervisningsmaterialer, bøger på modersmål og pjecer og brochure som kunne være relevant for målgruppen. Biblioteket har yderligere kunne assistere med erfaringer omkring foredragsholdere og netværk til lokale aktører samt givet adgang til relevante biblioteksfaglige økonomiske puljer og ideer, som stemmer overens med borgernes ønsker og behov i området. Yderligere er der blevet taget spadestik til en tættere kobling mellem Dianavængets beboeres adgang til det lokale biblioteket gennem faste månedlige besøg på biblioteket samt gennem projekt NetHood. Hertil har 31 kvinder under Bydelsmødre-projekterne udstillet deres billeder på det lokale bibliotek under temaet livshistorier, til større synliggørelse af Dianavænget generelt og styrkelse af kvindernes position i området. Biblioteksbaserede puljer har desuden medvirket til at tidligere ikke-brugere af biblioteksvæsenet er blevet inkluderet og de gode biblioteksprojekter er blevet spredt ud til og synliggjort til en større målgruppe i dette tilfælde bl.a. Dianavængets og Heliosvængets beboere. Nedenstående ses direkte biblioteksbaserede projekter, som blev bevilliget til medborgercenteret i projektperioden: 3 Studieturen til Idea Stores London medvirkede til en inspirerende tilgang til projektet mellem de tætte samarbejdspartnere - og til en fælles forståelse og vision for hvordan Medborgercenteret i Dianavænget kunne forme sig. På studieturen deltog: Jytte Christensen/OC, Peter Hansen/Dalum Bibliotek, Erik Ravn/Dalum Ungdomsskole, Ayar Morad/Dalum Ungdomsskole, Thomas B. Hansen/Dalum Ungdomsskole, Jan Christiansen/Kristiansdal Boligforening/Afdelingsformand, Preben Munch/Kristiansdal Boligforening og Gitte Larsen/Projektleder i Medborgercenter Dalum. Side 18 af 31

19 Puljer gennem Styrelsen Februar 2011: Institut for Menneskerettigheder og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Deltagelse i Projekt: Lokal bistand til ofre for diskrimination. Samarbejde med Dalum Bibliotek kr. Marts 2011: Integrationsministeriet. Ansøgning om to modeller. Kvindeprogrammet: Nydanske kvinders ressourcer i fokus. Til oprettelse og videreudvikling af Bydelsmødre i Dianavænget/Medborgercenter Dalum. Ansøgt om maksimums beløb kr. x 2. Marts 2011: Integrationsministeriet. Ansøgning til midler for Frivilligt arbejde i udsatte boligområder. Med ønske om kursus til frivillige i medborgercenteret i efteråret Maj 2011: Styrelsen for Bibliotek og Medier; Kulturministeriet og Integrationsministeriet, Microsoft, Foreningen Nydansker og BRFkredit. At etablere it-hjælp på Dalum bibliotek og Medborgercenter. Model 1. Ansøgning Nethood. Mak. beløb til model 1: kr. Juni 2012: Styrelsen for Bibliotek og Medier; Kulturministeriet og Integrationsministeriet, Microsoft, Foreningen Nydansker og BRFkredit. At etablere it-hjælp på Dalum bibliotek og Medborgercenter. Model 2. Ansøgning Nethood. Mak. beløb til model 2: kr. Side 19 af 31

20 Samarbejdspartnere Alle aktiviteter og arrangementer bliver til i et tæt samarbejde med andre aktører. Uden disse partnerskaber var det ikke muligt at opretholde så mange tilbud i medborgercenteret. Samarbejdet er en tværfaglig indsats, hvor de som har muligheden og ekspertisen indenfor et givent område det være sig frivillige eller offentlige og private instanser/organisationer er en medhjælpende faktor til at løfte lokalsamfundet. Medborgercenteret har i realiteten vist sig at været stedet, som kan samle borgernes ideer og behov. Medborgercenteret som koncept har således været en styrke både for den enkelte og for de interne og eksterne samarbejdspartnere det har vist sig at være en adgang for borger til samfundet men også fra samfund til borger. Positive erfaringer Den vigtigste positive udfordring for medborgercenteret har helt klart været den store interesse og opbakning fra beboerne. Hernæst skal fremhæves den store bistand fra andre aktører. Det har været yderst sjældent at et samarbejde ikke har kunnet lade sig gøre. Yderligere skal det gode og tætte partnerskab mellem de tætte samarbejdspartnere fremhæves. Der har været engagement, vilje og styrke til at ville et medborgercenter og afprøve og forme det undervejs. Da både huset (de fysiske rammer) og medborgercenteret var helt nyt, skulle der undervejs planlægges og opsættes spilleregler. Vi ville alle samme vej. I forhold til borgerne har det været vigtigt at lytte og være neutrale, således ingen parter blev for dominerende. Det brede samarbejde kvalificerer vores tilbud og gør, at vi kan holde fast i grundidéen med medborgercenteret; læring, inspiration og hjælp til selvhjælp på borgernes præmisser. Alle medborgercentre skaber mange samarbejdsrelationer: samarbejde med kommunale forvaltninger omkring konkrete aktiviteter omkring konkrete problemstillinger kontakt til forskellige foreninger organisering af flere frivillige f.eks. til løsning af opgaver, tiltag netværk i forhold til f.eks.: børn og unge, kvinder, sundhedsformidling nye lokale formaliserede organiseringer regelmæssige netværksmøder med forskellige lokale samarbejdspartnere, Borgerforeninger etc. (Delica, 2012) Side 20 af 31

21 Eksempler på samarbejdspartnere Ud over Medborgercenterets tætte partnere (ungdomsskole og boligforening) har der været/er der samarbejde med bl.a.: AOF-Odense samarbejde omkring danskundervisning og ordblinde-undervisning udsprunget af netværk med andre boligorganisationer/beboerhuse uden et medborgercenter tilknyttet, men som beboermæssigt minder om Dianavænget. Boligafdeling ved Påskeløkken og Højstrup i Odense netværk, hvor bl.a. AOF-Odense således kunne komme ud til boligområder og lave gratis danskundervisning. Herudover er der samarbejde omkring en cykelskole for voksne, der vil lære at cykle dette skal foregå i Påskeløkken samt projekt TV-Odense Min By, som stiller udstyr og kurser tilrådighed for interesserede borgere. Børnehaver (Børnehaven Dianagården, Børnehaven Afrodite og Børnehuset Dalumgård) orientering omkring foredrag der kunne have relevans for forældre samt projekt Legepladsens dag, hvor tre institutioner blev inviteret til leg på områdets elektroniske legepladser. Udflugt til lokal børnehave med Bydelsmødrene Dansk Flygtningehjælp Netværksgruppe omkring integration særligt i boligområder med deltagelse af 5 forskellige aktivitetshuse i almene boligområder i Odense. Samt bindeled mellem frivillige og brugere af projekt 2-om-dagen. Fra sommeren 2012 vedr. Lektiehjælp, da de frivillige skiftede organisation. Den Frie Rådgivning samarbejde omkring en satellit i medborgercenteret på Dianavænget med frivillige rådgivere. Diverse Studerende Studerende fra bl.a. Biblioteksskolen, Roskilde, Århus og Syddansk Universitet, University College Lillebælt. FOF-Odense Samarbejde omkring ansættelsen af lærer i syværksted/kreativt værksted og sundhedsformidler samt foredragsrække. Fritidsbutikken, Vollsmose Informationsoplæg til Bydelsmødre Integrationsrådet i Odense Kommune Informationsoplæg til Bydelsmødre. Indvandremedicinsk klinik samarbejde omkring information til Bydelsmødre med fokus på Det danske Sundhedsvæsen og Kvinderelaterede sygdomme. Korskærparken og Vapnagård Medborgercentre Netværk ad hoc, omkring erfaringsudveksling. Side 21 af 31

22 Kvinfo- Mentorordning Bindeled mellem mentorer og mentees fra Dianavænget. Sundhedsplejerskerne Distrikt Dalum facilitering af Medborgercenterets lokaler til månedlige Åbenthus-arrangementer for hele nærområdet. Social- og Sundhedsskolen Samarbejde ved projekt Legepladsens dag, hvor unge studerende skulle udfører et projekt omkring børn og idræt. Vi faciliterede, lavede PR og kontaktede de nødvendige deltagere. Tingløkkeskolen omkring arrangementer på den lokale skole. Her har medborgercenteret været et bindeled mellem skole og beboere. På nuværende tidspunkt arbejdes der på et Intranet-kursus mellem skole og forældre. Undersøgelser - Indvandre Medicinsk Klinik ang. Livmoderhalskræft blandt etniske minoriteter, SFI Det nationale forskningscenter for velfærd - Undersøgelse omkring Parallelle retssystemer, Als Reseach UNG I 2011 for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Fokus på unge uden arbejde og uddannelse. Ungdommens Røde Kors vedrørende lektiehjælp. Facilitering og deltagelse af møder. Bindeled mellem frivillige fra URK og unge fra Dianavænget. UUO Der blev faciliteret således, at uddannelsesvejledningen kunne være fysisk tilstede, når der var flest unge. Vollsmose Bibliotek møder omkring relevante samarbejdsprojekter og udveksling af erfaringer bl.a. Bydelsmødre/NetHood/Limboland/Lektiehjælp/Sprogpædagogen ang. Sprogstimulering. Frivillige Ovenstående liste er et udtryk for selve nerven i Dalum Medborgercenter. Medborgercenterets udbud sker i et samarbejde mellem flere forskellige kommunale og private instanser og ikke mindst de frivillige, som der bliver arbejdet bevidst med at rekruttere og fastholde. Eksempelvis er der afholdt kursus for de frivillige. Kurset løb over i alt syv gange og indeholdt blandt andet undervisning i kommunikation, førstehjælp og konflikthåndtering. Kurset var et forsøg på at skabe nogle gode rammer for, at de frivillige kan udføre deres arbejde og samtidig styrke deres indbyrdes fællesskab. Hertil har der været afholdt frivillighedsaften med mad og underholdning for at styrke relationerne og værdsætte de frivilliges arbejde samt givet julegaver i december måned. Hvis der ikke var nogen frivillige, havde vi ikke noget medborgercenter. Undervejs i projektet har der været over 75 frivillige tilknyttet medborgercenteret. Side 22 af 31

23 Aktiviteter Arabisk for drenge og mænd fra år: Frivillig: 7-12 unge Aquapunkt motion i lokale svømmehal: Frivillige: 2-10 voksne pr. gang Biblioteksbesøg med børn fra Dianavænget (en fredag om mdr.): Dansk Flygtningehjælp: børn BodyFitness: FOF-Odense, Studerende, Kristiansdal og Medborgercenter: ca. 12 personer Bydelsmødre: pr. gang Den Frie Rådgivning: Frivillige: ca. 0-4 personer pr. gang Fitness for kvinder: FOF-Odense, Studerende, Kristiansdal og Medborgercenter: 5-10 deltagere Individuel kostvejledning: FOF-Odense, Studerende, Kristiansdal og Medborgercenter: 20 deltagere IT-kursus for begyndere: Frivillig: 4 deltagere Kostvejledning: Studerende/projekttovholder: 20 personer Lektiehjælp & uformel sprogstimulering for børn: Dansk Flygtningehjælp: børn pr. gang Lokal Bistand til ofre for diskrimination: ingen brugere Lær at sms e: Frivillig Læseklub: Frivillig: 2-5 deltagere. Miljø-detektiverne - Boligforening og Medborgercenter Modersmålsundervisning i arabisk: Frivillig: børn Modersmålsundervisning i somalisk: Frivillig: Op til 27 børn Motion for kvinder: Frivillig: voksne pr. gang Nabo-frisørskolen: Frivillig NetHood (lørdage på Dalum Bibliotek): 1-5 brugere pr. gang NetHood /IT-Undervisning: Frivillige: 5 deltagere NetHood: Frivillige: 1-4 brugere pr. gang Side 23 af 31

24 Ordblindeundervisning v. AOF-Odense: 2 tilmeldte Powerwalk : FOF-Odense, Studerende, Kristiansdal og Medborgercenter: ca. 6 personer Sanggruppe spirende: Frivillig: børn Sprogstimulering for børn i alderen 3-7år. Kommunal Sprogpædagog: 5-8 børn Sund Frokost Café: FOF-Odense, Studerende, Kristiansdal og Medborgercenter: pr. gang Sundhedsplejersker Distrikt Dalum: (1 gang mdr.): 6-20 pr. gang Syning og kreativt værksted: FOF-Odense og Kristiansdal. Pr. gang er der ca. 10 brugere, med over 30 forskellige brugere. Undervisning i arabisk og somalisk for voksne: frivillig: 8 deltagere Undervisning i dansk for voksne v. AOF-Odense: 12 tilmeldte. ca. 6-8 pr. gang UUO- vejledning: Ungdommens Uddannelsesvejleder Odense Yoga: Frivillig: ca. 8 deltagere. Zumba honoreret instruktør og Frivillig: pr. gang Åbent hus: Avis, bogudlån, internetadgang og hjælp til diverse breve, kontakt til private og offentlige instanser, behov for social kontakt m.v. Side 24 af 31