1.1 Projektopbygning I dette afsnit er opbygningen af projektet beskrevet.

Transkript

1 1 BILAG: METODE I dette bilag redegøres for opbygningen og fremgangsmåden i projektet, samt anvendte metoder. Først vil selve projektopbygningen og den overordnede strategi blive beskrevet, hvorefter hvert enkelt relevant kapitel vil blive gennemgået for metoder og fremgangsmåder. Bilaget indeholder følgende hovedafsnit: Projektopbygning. Definition af begreber. Metoder til vidensindsamling. Metoder anvendt i hovedrapport. Projekt-cd. 1.1 Projektopbygning I dette afsnit er opbygningen af projektet beskrevet. I figur 1 er den projektbredde projektet spænder over i de enkelte faser vist. Med projektbredden menes i hvor bredt et omfang emnerne behandles. Projektbredde Initierende Problemstilling Analyse Problemstilling Løsning Implementering Reflektion figur 1. Den projektbredde der ses på i de enkelte faser af projektet. Projektet indledes med en bred beskrivelse af de udfordringer byggebranchen generelt står overfor i dag. Dette leder over i en initierende problemstilling, hvor projektbredden bliver smallere, idet der udvælges enkelte emner at arbejde videre med. Derefter er der to analyser, som leder frem til projektets problemformulering og efterfølgende løsning. Her er projektbredden helt smal, men bliver herefter bredere, idet der opstilles et implementeringsforslag og en konsekvensanalyse. Til sidst er projektbredden helt bred igen, da der reflekteres over projektarbejdet Rapport opbygning I dette afsnit er det beskrevet hvordan projektrapporten er opbygget. På figur 2 er opbygningen af projektrapporten vist, samt sammenhængen mellem den og de udarbejde appendiks, bilag og projektweb. Side 183

2 figur 2. Projektopbygning. De enkelte metoder der er anvendt er i hovedrapporten er beskrevet i afsnit 1.4 Metoder anvendt i hovedrapporten. 1.2 Definition af begreber I dette afsnit er nogle af de nøglebegreber der er benyttet i projektet defineret Leverancekæde Leverancekæden i byggeriet defineres som materialeflowet, fra råvareleverandørerne til slutbrugeren. På figur 3 ses leverancekæden i byggeriet, og de enkelte elementer vil efterfølgende blive beskrevet. Denne beskrivelse danner baggrund for projektets terminologi i forbindelse med leverancekæden. Side 184

3 Slut bruger Rammer Bygherrerådgiver Bygherre Ingeniør Entreprenør Arkitekt Byggevareleverandør Producent Råvareleverandør figur 3. Leverancekæden i byggeriet. Råvareleverandør Producenter Dette er producenterne af råvarer. Eksempelvis kan nævnes savværker, stålværker og lignende. Disse producenter leverer materialer til producenterne. Disse modtager råvarer fra råvareleverandører, og viderebearbejder dem til brugbare byggematerialer, eksempelvis kan nævnes limtræsproducenter, betonvareproducenter og lignende. Byggevareleverandører Dette er forhandlere af byggevarer, eksempelvis tømmerhandlere, som modtager og distribuerer byggevarer fra producenterne til entreprenørerne. Leverandør Denne betegnelse bruges når der er tale om både byggevareleverandøren og producenten som leverandør til byggepladsen. Entreprenører Disse modtager byggevarer fra byggevareleverandørerne og producenterne og skaber et produkt i form af et byggeri. Ingeniør og arkitekt Bygherre / bygherrerådgiver Slutbruger Disse yder teknisk bistand i forbindelse med udformningen af byggeriet. Arkitekten og ingeniøren er ikke et egentlig led i leverancekæden, men er vigtig i forbindelse med deres indflydelse på valg af materialer. Denne modtager et byggeri fra entreprenørerne, og er ofte den part der har initieret byggeriet. Bygherren for ofte bistand af en bygherrerådgiver, og kan være boligforeninger, det offentlige og lignende. Denne køber eller lejer sig ind hos bygherren og kan være den samme person som bygherren. Det er slutbrugeren der skal benytte bygningen. Side 185

4 Rammer Byggeriet er underlagt forskellige rammer i de enkelte led i leverancekæden. Disse kan være lovgivning, EU-cirkulærer, normer, certificering og andet Effektivitet Effektivitet defineres som hvor god en virksomhed er til at lave de rigtige produkter rigtigt. Produktivitet defineres som hvor god virksomheden er til at lave et produkt rigtigt. Interesseters behov Ydre effektivitet Produkt specifikationer Indre effektivitet/ produktivitet Ressource forbrug figur 4. Effektivitetsanskuelse vist ved interessenters behov, produktspecifikationer og ressource forbrug. Proces Produkt Producere rigtigt Producere forkert Rigtigt produkt Forkert produkt figur 5. Effektivitetsanskuelse vist ved rigtig/forkert produkt og proces. Effektivitet kan anskues som samspillet mellem interessenternes behov, produktets specifikationer og ressourceforbruget til fremstilling af produktet se figur 4. Samspillet mellem interessenternes behov og produktets specifikationer kan kaldes ydre effektivitet, mens samspillet mellem produktets specifikationer og ressourceforbruget kan kaldes indre effektivitet, som også svarer til produktiviteten. En produktion kan karakteriseres ved om produktet laves hensigtsmæssigt, og om der laves et hensigtsmæssigt produkt. En bevægelse i figur 5 kan generelt betegnes som effektivitet. At bevæge sig horisontalt kan betegnes som en ændring i forhold den førnævnte ydre effektivitet, mens en vertikal bevægelse kan betegnes som indre effektivitet og derfor produktivitet Kvalitet Kvalitet er et vidt begreb, som kan defineres på mange måder. I byggeriet kan det være et udtryk for hvor godt det færdige byggeri stemmer overens med bygherrens forventninger, og derfor et udtryk for tilfredsheden fra bygherrens side. Denne tilfredshed kan dog deles op i to, hvor det ene kan være et udtryk for hvor tilfreds bygherren er når byggeriet overdrages, og hvor tilfreds bygherren er på lang sigt. Kvalitet kan også være et udtryk for levetids og totaløkonomi betragtninger. Projektgruppen vælger at opfatte kvalitet som udtryk for omfanget af fejl og mangler ved 1- og 5-års eftersynene, da disse umiddelbart kan måles og sammenlignes Optimering Optimering defineres som en forbedring af pris, kvalitet og produktivitet af en specifik proces. Side 186

5 På figur 6 er en optimering illustreret ved en bevægelse i figuren mod øverste venstre hjørne, det er ikke nok enten at producere rigtigt, eller lave det rigtige produkt, da der så vil være risiko for en suboptimering. Proces Produkt Rigtigt produkt Forkert produkt Producere forkert Producere rigtigt figur 6. Optimering vist rigtig/forkert produkt og proces. Ved en optimering er det nødvendigt at være opmærksom på kvalitet, produktivitet og pris som sammenhængende elementer, for at sikre at der ikke sker en suboptimering af et af områderne, f.eks. kan en suboptimering af kvaliteten have en negativ virkning på både produktiviteten og prisen, se figur 7, hvorved kvaliteten forbedres, mens produktionstiden og prisen forhøjes. Kvalitet Produktivitet Pris figur 7. Optimering vist ved kvalitet, produktivitet og pris. Ved en optimering på pris er det vigtigt at definere hvem der får del i en eventuel gevinst, og hvordan denne skal fordeles. På figur 8 er forsyningskæden i en byggesag forsøgt skitsemæssigt illustreret. Hver enkelt virksomhed har deres omkostninger og fortjeneste, og på den højre søjle er de totale omkostninger og fortjeneste samlet. Det er for de enkelte parter svært at få kendskab til hvad tidligere led i forsyningskæden har af fortjeneste, og et helhedsbillede i forhold til optimering af den samlede pris er derfor svær at skabe sig. Gevinstfordeling figur 8 Samlet pris i forhold til omkostninger og fortjeneste set fra bygherrens side. Side 187

6 For at nedbringe den samlede pris for et byggeri er det formålstjenstligt at vurdere hele forsyningskæden med optimering og SCM-lignende teorier for øje. På denne måde vil det være muligt at nedbringe omkostningerne ved hvert forsyningsled. Se figur 9, hvor situation 1 er omkostningssituationen før en optimering, og situation 2 er efter en optimering. Hvis omkostningerne nedbringes, må det være muligt at nedbringe fortjenesten så den relativt svarer til situation 1, og de samlede omkostninger vil derfor ende som i situation 3. figur 9. Reduktion af omkostninger og fortjeneste Der opstår eventuelt en situation, hvor der er en besparelse på de samlede omkostninger. Dette projekts udgangspunkt er at nedbringe den samlede pris for slutbrugeren uden at gå på kompromis med kvaliteten, eller alternativt at opnå en bedre kvalitet for de samme penge. Dette betyder at projektets udgangspunkt er at både omkostningsniveauet og dækningsbidraget hos de enkelte led i forsyningskæden bør nedbringes til et minimum Bygherrens indflydelse Bygherrens indflydelse defineres som den indsigt og indflydelse bygherren har i forbindelse med valg af materialer og leverandører, og derfor også kvaliteten af det endelige byggeri. Den indflydelse en bygherre har på et byggeri i dag er lille. Grunden hertil er at når byggeprogrammet er udarbejdet og godkendt, har bygherren ikke længere større indflydelse på byggeriets udformning, f.eks. har bygherren lille indflydelse på materialevalget, men har mulighed for at angive retningslinier for materialevalget i byggeprogrammet. Bygherren bestemmer ikke hvilke materialer der skal benyttes, og har derfor begrænset mulighed for at undersøge markedet for billigere eller bedre alternativer til entreprenørens udvalg af leverandører. Dette kan betyde et uhensigtsmæssigt dyrt byggeri, eller en ringere kvalitet. Dette betyder, at bygherren i størstedelen af byggeprocessen, ingen reel indflydelse har på byggeriet, som det kan ses på figur 10 er byggeprogrammet udarbejdet i programfasen. Side 188

7 figur 10. Byggeriets 4 faser, samt vigtige milepæle, hvor det skraverede område er udenfor bygherrens omkostninger. 1.3 Metoder til vidensindsamling I dette projekt er der anvendt flere former for kilder, disse er delt op i enkelte kategorier, se tabel 1. Disse kategorier er anvendt under de enkelte metodebeskrivelser for de i projektet anvendte metoder, hvor de angiver hvilke kilder der er anvendt. Kilde Beskrivelse Ikon Internet Internet er i stort omfang benyttet til at søge information og relevant litteratur og inspiration. Møder med Vejleder Diverse møder Der er afholdt møder med projektgruppens vejledere, som er kommet med konstruktiv kritik og inspiration til arbejdet. Der er afholdt et antal møder med diverse parter i leverancekæden. På disse møder har projektgruppen haft mulighed for at fremlægge og diskutere projektrelevante emner. Biblioteker Biblioteker er benyttet til at finde relevant litteratur til projektet, primært de teoretiske aspekter. tabel 1. Ikoner for vidensindsamling. 1.4 Metoder anvendt i hovedrapporten I det følgende er de metoder der er anvendt i hovedrapporten beskrevet, de enkelte metoder beskrives kronologisk efter rapportens kapitelinddeling Udfordringer i byggebranchen Projektgruppen har valgt at lave en diskussion af de udfordringer og problemer, der er i den danske byggebranche. I denne diskussion er der taget udgangspunkt i en tredeling af byggeriets problemområder, jf. figur 11. Side 189

8 Tredeling af udfordringer Byggeriets udfordringer kan opdeles i tre hovedemner, som dog alle har indflydelse på hinanden, se figur 11. Det er med udgangspunkt i disse tre emner, byggeriets udfordringer bliver beskrevet. Under disse områder er der diverse subområder, som partnering, værdibaseret ledelse, byggeriets rammer, IT, effektivitetsforbedring, helhedsanskuelse, produktionsfilosofier mv. Produktivitet Kvalitet Pris figur 11. Sammenhæng ml. byggeriets tre primære udfordringsområder. Disse subområder har påvirkning på de tre hovedproblemstillinger i dansk byggeri. Subområderne kan ofte ikke placeres under ét af hovedområderne, men er i forbindelse med alle tre hovedområder. Ud fra denne tredeling beskrives udfordringerne i byggeriet via en problematiserende beskrivelse Beskrivelse af Leverancekæden I dette afsnit er de metoder og beskrivelsesværktøjer der er anvendt til at analysere den nuværende situation i leverancekæden beskrevet. Beskrivelses modeller Procesmodel Opstilling af procesmodeller For at danne et overblik over hensigtsmæssige tiltag i markedet, er det formålstjenstligt at beskrive markedet som det ser ud i dag. Der er i den forbindelse blevet lavet følgende modeller: Procesmodel. Materialeflows model. Model for interaktion mellem den virtuelle bygning, den fysiske produktion af bygningen og produktionen af byggematerialer for leverancekæden. Procesmodellens og modellen for interaktion mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion af bygningen og produktionen af byggematerialer for leverancekædens terminologi er som følgende: figur 12. Rolle. figur 13. Aktivitet. figur 14. Informationsflow. Rollesymbolet anvendes til at omkranse de aktiviteter, der udføres af en bestemt rolle. Der er forskel på stillingsbetegnelser og roller, for flere stillingsbetegnelser kan have den samme rolle i den aktuelle proces. Symbolet anvendes til at beskrive en afgrænset aktivitet. På overordnede aktiviteter kan aktiviteten yderligere detaljeres. Informationsflowet anvendes til at illustrere den informationen der er mellem de enkelte processer. Side 190

9 figur 15. Materialeflow. Dette er den egentlige transport af fysiske byggevarer. Terminologien for materialeflowsmodellen er som følger: X figur 16. Rolle. Rollesymbolet anvendes til at vise hvem der er afsender og modtager til det pågældende produkt, for uddybende forklaring af hver enkelt rolle. figur 17. Fysisk materialeflow. figur 18. Informationsflow. figur 19. Kontrakt. Dette er den egentlige transport af fysiske byggevarer. Informationsflowet anvendes til at illustrere den informationen der er mellem de enkelte processer. Dette er kontrakter på kort eller lang sigt mellem forskellige parter samt udbud. figur 20. Produktkatalog. figur 21. Penge. figur 22. Internet. figur 23. Tilbud. figur 24. Råvarer. Dette er produktkataloger, som I nogle tilfælde ligger digitalt som html, og andre tilfælde ligger som ringbind hos de forskellige parter. Ca. 25 % er tilgængeligt på Internettet. Dette er pengestrømmen som ofte fungerer digitalt gennem banker. I forbindelse med pengestrømmen ligger også den digitale bogføring. World Wide Web. Dette er et tilbud på en entreprise, og kan afhænge af hvilken udbudsform der vælges. Dette er leverancer af råvarer, f.eks. jern, træ osv. figur 25. Byggematerialer. figur 26. Samlede leverancer. figur 27. Færdig Entreprise. Dette er leverancer af færdige byggematerialer, f.eks. vinduer, ventilationskanaler osv. Dette er samlede leverancer af flere byggematerialer, typiske fra byggevareleverandør til entreprenør. Dette er den færdige bygning klar til aflevering til bygherre. Modellerne er blevet til i en iterativ proces, hvor projektgruppen først har udformet modellerne med baggrund i projektgruppens umiddelbare viden og forestilling om denne. Disse er efterfølgende blevet korrigeret af projektgruppens vejledere hvorefter de gennem interviews med relevante parter er blevet yderligere korrigeret. Det er projektgruppens ønske at arbejde med optimering af leverandørkæden i byggeriet, og modellerne er derfor udarbejdet således den afspejler disse forhold. Side 191

10 For at sikre at modellerne er realistiske og giver et sigende billede af hvordan virkeligheden ser ud, er modellerne blevet verificeret og valideret. Verificeret Valideret Modellerne er blevet verificeret af projektgruppen, projektgruppens vejleder samt repræsentanter fra relevante erhvervsgrupper. En verificering af modellen betyder, at modellerne giver de rigtige resultater, hvilket vil sige at de enkelte aktiviteter og informationsstrømme afspejler virkeligheden. Modellerne er blevet valideret af projektgruppen selv i samarbejde med projektgruppens vejledere ved at gennemgå modellen og sikre, at der er en indre og logisk sammenhæng. Dette indebærer en gennemgang af modellen logisk som eksempelvis en computer ville have gjort det, og sikre at der aldrig må være tvivl om hvordan den kommer videre, og den ikke må gå i stå midt i modellen. Alternative metoder til opstilling af procesmodeller I stedet for at anvende den valgte procesmodelleringsmetode kunne andre metoder have været valgt. IDEF0 I den forbindelse kunne metoden IDEF0 have været brugt. IDEF0 er en metode udviklet af militæret, til at analysere funktionsrelationer i produktionssystemer. IDEF0 er en grafisk fremstilling af processer, hvor der tages udgangspunkt i aktiviteter, der analyseres mht. input, output, kontrolsystem og værktøjer. På figur 28 vises en aktivitetsdel i en proces forklaret iht. IDEF0 [Projektstyring]. Begrænsninger Output Input Output Mekanismer figur 28. Princip ved IDEF0 procesdiagrammering. På figur 28 ses hvordan en aktivitet, som er en del af en proceskæde, er åbnet. Derved ses det, at en proces indeholder underprocesser. Det fremgår ligeledes hvordan forretningsgange mv. kobles op på den enkelte proces. Hver aktivitet er styret af input, output, begrænsninger og mekanismer. Dette kan overføres til et eksempel indenfor byggebranchen ved at en aktivitet eksempelvis er styret af lovgivning, normer mv., og at der benyttes forskellige IT-systemer, aftaleskabeloner mv. Dette samt inputs giver et eller flere output. Den ønskede procesmodel skulle både kunne vise informationsflowet, sammenhængen mellem relevante processer, og materialeflowet. Det er Side 192

11 projektgruppens indtryk, at IDEF0 ikke er velegnet til at vise materialeflowet, og metoden er derfor fravalgt. Analyse af procesmodellerne Ud fra de opstillede procesmodeller for den nuværende situation er procesmodellerne blevet analyseret. Metoden til analyse af denne gennemgås her. I analysen af procesmodellerne og produktmodellen for den nuværende situation er der benyttet følgende to indgangsvinkler til en samlet problembeskrivelse. Problematiserende beskrivelse. Interview med de involverede parter. De metoder der er brugt til dette beskrives i det følgende. Der er taget udgangspunkt i de opstillede procesmodeller for den nuværende situation, projektgruppen har gennemgået disse via en problematiserende beskrivelse, hvor der blev lagt vægt på at identificere problemområder. Projektgruppen har interviewet to forskellige parter i leverancekæden en byggevareleverandør og en bygherre. Formålet med disse interviews var at få de nuværende modeller verificeret og at diskutere de problemstillinger der måtte være i leverancekæden. Referaterne er vedlagt i Bilag: Interviews. Problematiserende beskrivelse Interview med de involverede parter Indgangsvinklen til disse interviews var, at projektgruppen ville spørge bredt, dvs. at der på forhånd ikke var fastlagt en række spørgsmål. I stedet var diskussion bred, dog blev der sørget for at essentielle områder blev berørt. Denne fremgangsmåde blev valgt, da projektgruppen ønskede de enkelte parters holdninger til problemområderne. Projektgruppen har dernæst antaget, at deres meninger var gældende for hele faggruppen. Dette skyldes ressourcemæssige overvejelser, da der ellers skulle have været interviews med mindst et par virksomheder inden for hvert fagområde. Projektgruppen er klar over denne metodes begrænsninger, men har ikke valgt at tage hensyn til dette i den videre analyse. Alternative metoder til analyse af procesmodeller En alternativ måde at lave interviews kunne være at udsende spørgeskemaer. På denne måde, havde det med færre ressourcer været muligt at få flere svar. Projektgruppen har dog fravalgt denne metode, da den er med til at indskrænke svarområder, da spørgsmålene skal stilles på forhånd. Desuden har projektgruppen dårlig erfaring med at sende papirer til virksomheder, idet de har en tendens til ikke at blive udfyldt og tilbagesendt. Det er bedre at konfrontere parterne ved møder. Side 193

12 1.4.3 Initierende problemstilling På baggrund af beskrivelsen af udfordringerne i byggesektoren opstilles en initierende problemstilling, og denne er udgangspunkt for projektets videre forløb. Effektivitetsmodel Effektivitet er med ord et spørgsmål om hvor god man er til at lave de rigtige ting med så få ressourcer som muligt. Derved er effektivitet et højere begreb end produktivitet, som kan siges at være hvor god man er til at lave ting rigtige. Kompetencer Værdier Mål & Rammer Adfærd Resultater Systemer & Strukturer figur 29. Effektivitetsanskuelse, idet resultatet skal afspejle målene. Denne model er hentet fra Limfjordskollegiets arbejde med partnering. I henhold til figur 29, er effektivitet hvor godt det endelige resultat afspejler de mål der var inden processen startede. I det følgende beskrives selve figurens dele. Effektivitetsforståelse i byggeriet Effektivitets elementer Modellen er opbygget til effektivitetsforståelse i byggeriet. Den adfærd de involverede parter udviser, er styret/påvirket af flere elementer. Med adfærd menes de handlinger, som udvises lige fra planlægning over udførsel til drift. Mål: Alle parternes målsætninger med byggesagen. Det er både de enkeltes partsmål, og de fælles mål der måtte være. Eksempler på mål er, økonomiske rammer, funktionalitet, æstetik, driftsforhold, kvalitet, samarbejdsoplevelse mv. Rammer: Rammerne skal opfattes bredt, og kan omfatte lovgivning, økonomi og fysiske rammer. Systemer & strukturer: Dette udgør f.eks. den måde hvorpå parterne organiserer sig, hvordan de fordeler arbejdet samt tekniske systemer som økonomi-, kvalitet-, produktion-, informationssystemer mv. Kompetencer & Værdier: Parternes adfærd er påvirket af hvilke kompetencer de har, eksempelvis teknisk viden om byggesager, projektstyring, samarbejdsevne osv. Parternes værdier er deres opfattelse af hvad der er godt og hvad der er skidt. Dette er både til hvad god kvalitet er, og hvordan et samarbejde skal fungere mv. Resultat: Resultatet af byggeprocessen kan karakteriseres af de opstillede mål. Effektivitet er derfor hvor stor overensstemmelse der bl.a. er med de opstillede mål. Dette er én model til forklaring af effektivitetsbegrebet. Der findes mange andre modeller til at forklare dette komplekse begreb. Side 194

13 1.4.4 Analyse af perspektiver Analysen af perspektiver for forbedring af leverancekæden er delt op i følgende tre faser, og disse er: E-business i byggebranchen. Standarder i byggeriet. Industriens produktionsfilosofier i forhold til byggeriet. Tre hovedemner Der er skrevet et appendiks om hvert af de tre emner, der beskriver områderne generelt, i hovedrapporten er hvert af de tre emner vurderet i forhold til hvilke elementer, der med en positiv effekt kan implementeres i leverancekæden. De metoder der er anvendt i de enkelte afsnit beskrives efterfølgende. E-business i byggebranchen I dette afsnit beskrives de perspektiver og muligheder der er ved anvendelse af E-business i byggebranchen. I den opstillede procesmodel er der blevet anvendt samme terminologi som i Beskrivelse af Leverancekæden. Der er derudover gjort brug af følgende ikoner. Procesmodel figur 30. Digitalt udbudsmateriale. figur 31. Projektweb. Symbolet anvendes til at illustrere benyttelse af digitalt udbudsmateriale. Dette er benyttelse af en projektweb, som kan oprettes fra projekt til projekt. Dette indebærer oplysninger om projektet, og deling af filer, herunder tegninger og arbejdsbeskrivelser. Standarder i byggeriet I afsnittet om standarder er der taget udgangspunkt i IFC-standarden med den begrundelse at det er et objektorienteret åbent format, hvilket gør det ideelt da de enkelte led i leverancekæden ikke binder sig til en specifik softwareleverandør, samtidig med at der fås en virtuel bygningsmodel der kan benyttes tværfagligt. IFC I den opstillede procesmodel er der blevet anvendt samme terminologi som i Beskrivelse af Leverancekæden. Der er derudover gjort brug af følgende ikoner. figur 32. Udveksling af data. Dette er udveksling af information mellem IFC-modellen og de involverede pater i byggesagen. Industriens produktionsfilosofier i forhold til byggeriet Dette afsnit tager udgangspunkt i det udarbejdede appendiks om produktionsfilosofier i industrien, hvor de enkelte produktionsfilosofier beskrives i hvilken udstrækning de kan benyttes i leverancekæden. I den opstillede procesmodel er der blevet anvendt samme terminologi som i Beskrivelse af Leverancekæden. Side 195

14 1.4.5 Løsningskoncept I løsningskonceptet beskriver projektgruppen det nye materialeflow og benyttelsen af den virtuelle bygning ved indførelse af en handelsportal, bedre udnyttelse af projektweb og objektorienteret produktmodeller. I den opstillede procesmodel er der blevet anvendt samme terminologi som i Beskrivelse af Leverancekæden. Der er derudover gjort brug af følgende ikoner. figur 33. Feedback. figur 34. Følge udvikling. figur 35. Efterspørgsel. Dette er symbol for feedback. Dette symbol illustrerer, at en part har mulighed for at følge en udvikling. Dette er en efterspørgsel på et tilbud Udformning af handelsportal Udformningen af handelsportalen tager udgangspunkt i en udformning af en handelsportal til benyttelse i den danske byggebranche. Hvor afsnittet er opbygget med en beskrivelse af de funktionskrav portalen skal opfylde, hvorefter en sekventiel model er opstillet. Funktionskrav Der er brugt følgende terminologi ved opstilling af funktionskravene til handelsportalen. figur 36. Fysisk materialeflow. Dette er den egentlige transport af fysiske byggevarer. figur 37. Informationsflow. Informationsflowet anvendes til at illustrere den informationen der er mellem de enkelte processer. figur 38. Proces. Symbolet anvendes til at illustrere en proces. figur 39. Hjemmeside. Symbolet anvendes til at illustrere brug af en hjemmeside. Side 196

15 figur 40. Valg. Symbolet anvendes til at illustrere at der skal foretages et valg. figur 41. Database. Symbolet anvendes til at illustrere en database. Den terminologi der er benyttet til opstilling af sekvensdiagrammerne er som følger. figur 42. Menu. Symbolet anvendes til at illustrere en menu eller en funktion på handelsportalen. Sekvensdiagram figur 43. Link. Symbolet anvendes til at illustrere et link i en given menu. figur 44. Link. Symbolet anvendes til at illustrere hvad et givent link åbner. Projektgruppen har udarbejdet en demonstrator i forbindelse med udformningen af handelsportalen, der skal vise hvilke perspektiver der er ved benyttelse af en handelsportal. Selve demonstratoren er opbygget i simpel html og er ikke knyttet sammen med en database Implementering I dette afsnit er de metoder der er anvendt i implementeringen beskrevet. Leavitts systemmodel For at beskrive de barrierer der er i forbindelse med en implementering af en forandring benyttes Leavitts åbne systemmodel. Leavitt-modellen er kendetegnende ved at der er en opdeling af organisationen i deleelementer ud fra et helhedssynspunkt. Udgangspunktet er, at der i en organisation er en synergieffekt mellem de enkelte delsystemer, og en forandring ét sted har ofte en konsekvens et andet sted. Struktur Opgave Teknologi Aktører figur 45. Leavitts systemmodel. Side 197

16 De enkelte delsystemer er nedenstående kort beskrevet ud fra et generelt udgangspunkt. Opgaven De målsætninger organisationen har, og de arbejdsopgaver den skal opfylde, i forhold til målsætningen. Strukturen Den administrative del af modellen, som indeholder de stabile strukturer i organisationen, som kunne være forretningsgange, planlægningssystemer, og organisationsplaner. Dette delelement har bl.a. til formål at være med til at skabe helhed i figuren, ved at danne retningslinier for kommunikationen og sammenhængen mellem de enkelte delelementer i modellen. Aktørerne Dette delelement repræsenterer de aktører der befinder sig i organisationen repræsenteret ved forskellig egenskaber som værdier, kompetencer, behov, holdninger, motivation og de handlinger de udfører i forhold til andre aktører. Teknologi Organisationens fysiske indretning og anvendte teknologi. Dette kunne være bygninger, inventar, maskiner og edbværktøjer. Kotters 8-trinsmodel I implementering tages der udgangspunkt i Kotters 8-trinsmodel til at skabe større forandringer, jf. figur 46. Side 198

17 Etablering af en oplevelse af nødvendighed - Undersøgelse af markedet og konkurrencesituationen - Identificering og diskussion af kriser, potentielle kriser og væsentlige muligheder Oprettelse af den styrende koalition - Sammensætning af en gruppe med tilstrækkelig indflydelse til at styre forandringen - Få gruppen til at arbejde sammen som et team Udvikling af en vision og en strategi - Skabelse af en vision, de kan styre forandringsarbejdet - Formulering af strategier for realisering af visionen Formidling af forandringsvisionen - Andvendelse af ethvert middel til konstant at kommunikere den nye vision og strategierne - Lade den styrende koalition fremstå som forbillede for den adfærd, der forventes af medarbejderne Skabe gundlag for handling på bred basis - Fjernelse af hindringer - Ændringer af systemer eller strukturer, som underminerer forandringsvisionen - Opmuntring til riskovillighed og utraditionelle ideer, aktiviteter eller handlinger Generering af kortsigtede gevinster - Planlægning af synlige præstationsforbedringer eller sejre - Virkeliggørelse af sejre - Synlig anerkendelse og belønning af de medarbejdere, som muliggjorde sejrene Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring - Brug af øget troværdighed til at ændre alle systemer, strukturer og politikker, som ikke sammen og ikke harmonerer med forandringsvisionen - Ansættelse, forfremmelse og udvikling af medarbejderer, der kan implementere forandringsvisionen - Opstamning af processen med nye projekter, temaer og aktører Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen - Opnåelse af bedre præstationer gennem kunde- og produktivitetsorienteret adfærd, mere og bedre lederskab og mere effektiv ledelse - Fremhævelse af forbindelserne mellem ny adfærd og organisatorisk succes - Udvikling af midler til at sikre udviklingen og kontinuitet i lederskabet figur 46. Kotters 8-trinsmodel til at skabe større forandringer [Forandringer]. Side 199

18 Denne 8-trinsmodel til implementering af forandringer i en virksomhed er kendetegnende ved at de 8 trin i modellen beskriver specifikke områder der bør bearbejdes før en forandring kan blive en realitet. Ved brug af metoden tvinges parterne til at tage fat på de væsentlige punkter ved en implementering af en forandring, derfor er den velegnet til at fortælle hvilke skridt der er hensigtsmæssige at blive overvejet ved en implementering af en handelsportal. Implementeringsplan På baggrund af barriereanalysen og Kotters 8-trins implementeringsmodel, er en implementeringsplan lavet. Denne er delt op i 7 overordnede faser, med tilhørende aktiviteter. Det er vurderet hvor stort timeforbruget i hver fase for de enkelte aktører i forbindelse med implementeringsaktiviteter vil være. Denne vurdering er behæftet med store usikkerheder, da den blot er lavet på baggrund af projektgruppens ideer og umiddelbare vurderinger Konsekvensvurdering I dette afsnit er det beskrevet hvilke metoder der er anvendt i konsekvensanalysen. Økonomiske konsekvenser For at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af en implementering af løsningskonceptet, har projektgruppen vurderet 5 elementer, som vil påvirke de økonomiske aspekter i byggeriet. Disse er Større konkurrence. Leverandøransvar. Kvalitetsforbedring. Arkiveringsomk. Forhøjet timeløn. På baggrund af en umiddelbar vurdering af disse fem elementer, har projektgruppen vurderet den samlede procentvise økonomiske konsekvens af en implementering af løsningskonceptet i den danske byggebranche. Offentligt tilskud Med udgangspunkt i, at de i implementeringen deltagende virksomheder får en gevinst ud af at være med i implementeringsprocessen, er det vurderet hvor stort det offentlige tilskud til implementeringen bør være. Dette er gjort på baggrund af de i implementeringsplanen vurderede timeforbrug, hvor en procentsats af disse er vurderet, som bør dækkes af et offentligt tilskud Refleksion Dette kapitel er en refleksion over projektets udgangspunkter, forudsætninger og fremgangsmåde. Der bliver her reflekteret over områder, Side 200

19 hvor projektgruppen muligvis har overset væsentlige elementer, og der bliver reflekteret over hvilken betydning forskellige forudsætninger har, hvis de viser sig ikke at være holdbare. 1.5 Projekt-cd Projektgruppen har valgt at vedlægge en projekt-cd, som kan ses som et supplement til projektrapporten. På denne cd er følgende ting vedlagt. Selve projektet, inddelt efter kapitler. (filer i.pdf format) Demonstrator i html format. Sekvensdiagrammer. Relevante eksterne dokumenter. Cd en starter automatisk ved indsættelse i cd-rom drevet. Projektgruppen tager intet ansvar for komplikationer med denne, herunder heller ikke eventuelle virus. Projektgruppen har dog scannet cd en for virus, og mener i øvrigt ikke at den vil give anledning til problemer. Side 201