AALBORG KATEDRALSKOLE

Transkript

1 AALBORG KATEDRALSKOLE KVALITETSSIKRING

2 Indledning I forbindelse med gymnasiereformen kom der i 2005 en bekendtgørelse om kvalitetspolitik for skolerne. I forlængelse af bekendtgørelsen blev der på Aalborg Katedralskole udarbejdet en kvalitetspolitik (se bilag). Kvalitetspolitikken er udarbejdet, så den ligger meget tæt på de områder, som er nævnt i kvalitetsbekendtgørelsen. Set i bakspejlet giver det en meget bred, men måske også lidt for diffus kvalitetsopfølgning. Fokuspunkt har været nye initiativer, som er indeholdt i gymnasiereformen. D.v.s. at der især har været fokus på grundforløbet, almen studieforberedelse, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse, introduktionsforløb på hf, kultur- og samfundsfagsgruppen, den naturvidenskabelige faggruppe m.v. Reformen er i dag gennemført og derfor kan der være behov for et mere generelt fokus i kvalitetspolitikken. Hovedstrukturen i kvalitetsopfølgningen har været at sikre kvalitet gennem to indgangsvinkler. Den ene indgangsvinkel har været at sikre dokumentation af alle de nye initiativer gennem nedskrevne læreplaner, procedurer m.v. Den anden indgangsvinkel har været evaluering. Evalueringen er så vidt muligt gennemført i forhold til både den oplevede kvalitet (målt ved elevtilfredshedsundersøgelser) og den faglige kvalitet (målt ved prøver og eksamener). Den oplevede kvalitet er målt både ved elev- og lærer-spørgeskemaer. Målsætningen har været at følge og justere implementeringen af gymnasiereformen. D.v.s. at målet har været intern udvikling. Der har ikke været fokus på ekstern kommunikation af resultaterne. Nedenfor er den enkelte målepunkter i kvalitetspolitikken indrammet og skrevet i kursiv, og derefter er en beskrivelse af initiativerne på områderne. Sidst i rapporten findes kvalitetspolitikken som bilag.

3 1) Overgang fra folkeskole til gymnasium Grundforløbet generelt Grundforløbet At skolen har en samlet nedskrevet plan for grundforløbets samlede forløb og for enkeltdelene i grundforløbet. I forlængelse af gymnasiereformen har vi gjort et stort arbejde med at dokumenter de enkelte dele af grundforløbet. Planerne er samlet på skolens hjemmeside. Der er udarbejdet vejledninger for Indholdet i de enkelte fag Almen sprogforståelse Almen studieforberedelse Naturvidenskabeligt grundforløb Introduktionsforløb på hf Almen studieforberedelse De enkelte vejledninger for grundforløbet justeres årligt. Introduktionsforløb Dokumentation At intro-udvalget udarbejder en detaljeret skriftlig plan for introforløbet. Planen videreformidles gennem skolens konferencesystem til klassernes lærere.

4 For 3 år siden besluttede vi at ændre introduktionen af de nye elever væsentligt. Ændringerne skete på følgende punkter: Hytteturen efter ca. 3 uger blev flyttet til Livø i stedet for at anvende Fonden Aalborg Katedralskoles Lejrhytte i Hammer Bakker o Formål: At sikre at hele årgangen kan komme af sted sammen At skabe alkoholfrie fælles oplevelser for eleverne At sikre bedre faciliteter til introduktionsarrangementerne Der blev indført en fælles idrætsdag o Formål At give eleverne en anderledes måde at opleve hinanden på gennem fornøjelig fælles kamp mod de øvrige klasser. Introfesten blev gjort til en fest alene for nye elever o Formål At sikre en god og tryg introduktion uden ældre elever at spille op til Introduktionsperioden og grundforløbet er dokumenteret på følgende vis. Der er udarbejdet et trykt introduktionsforløb for både 1g og 1hf. Alle relevante oplysninger i forbindelse med overgangen fra folkeskole til gymnasium er samlet i et introduktionspjece, som trykkes og uddeles til alle elever og skolens lærere. Introduktionsforløbet bliver evalueret og justeret af introduktionsudvalget og i aktivitetsudvalget. Der gennemføres løbende justeringer i henhold til evalueringerne. Seneste justering er sket i foråret 2009 med henblik på introduktion af årgang Evaluering Evaluering af introforløb o Skriftlig evaluering af de deltagende lærere

5 o Kort spørgeskema til eleverne Behandling af evalueringen: Evalueringerne sammenskrives til en evalueringsrapport af Aktivitetsudvalget med henblik på drøftelse af næste års forløb. Introforløbene evalueres hvert år skriftligt af Introudvalget. Det samlede resultat af seneste evaluering var: Livø-turen: Næsten 100 % tilfredshed med hytteturen til Livø og i den mundtlige evaluering fortæller de fleste at man er bedre integreret i klassen efter turen. Flere mener det er for kort og nogle efterlyser aktiviteter på tværs af klasserne Idrætsdagen: 87 % tilfredshed Introfesten: 90 % tilfredshed Elevtutorer: 69 % tilfredshed. Samlet set er introforløbet inde i en god udvikling, som skal fastholdes og videreudvikles af introudvalget. Introduktionsprogrammet når målet med stor elevtilfredshed. Aktivitetsudvalget følger løbende op på evalueringerne af introduktionsforløbet.

6 HF-introduktionsforløb Dokumentation At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for intro-forløbet på Hf. Der er udarbejdet en detaljeret skolelæreplan for intro-forløbet på hf. Læreplanen ligger på skolens hjemmeside. Planen er årligt blevet justeret, så seneste års erfaringer indarbejdes i planen. Seneste revision er sket i skoleåret 2008/2009 med henblik på skoleåret 2009/2010. Evaluering Evaluering af Hf-introforløb o Spørgeskema til eleverne Behandling af evalueringen: Evalueringerne sammenskrives til en evalueringsrapport af Pædagogisk Udvalg med henblik på drøftelse af næste års forløb. Der er gennemført skriftlige elevevalueringer efter de gennemførte forløb. Der er gennemført skriftlige lærerevalueringer. Der har desuden været afholdt evalueringsmøder med erfaringsudveksling mellem de deltagende lærere. Forløbet er løbende blevet justeret i forlængelse af de indhøstede erfaringer. Fra skoleåret 2007/2008 har evalueringen af opfølgningen af hf-introduktionen være en del af hfudvalgets arbejdsområde. Der er i hf-udvalget repræsentanter for ledelsen, lærere og elever.

7 Almen Studieforberedelse Dokumentation At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for almen studieforberedelse i grundforløbet og første gymnasieår. Der er udarbejdet en fælles skolelæreplan for almen studieforberedelse. Planen ligger på skolens hjemmeside. Der har hvert år været nedsat forskellige arbejdsgrupper til justering og revision af læreplanen i lyset af de indhøstede erfaring. Seneste revision er sket i foråret 2009 med henblik på skoleåret 2009/2010. Evaluering Evaluering af Almen Studieforberedelse efter grundforløbet o Spørgeskema til eleverne o Faglig evaluering af eleverne ved forløbets afslutning under prøvelignende forhold. Behandling af evalueringen: Evalueringerne sammenskrives til en evalueringsrapport af Pædagogisk Udvalg med henblik på drøftelse af næste års forløb. Der er gennemført et større antal evalueringer af almen studieforberedelse både i forbindelse med enkelte forløb og i forbindelse med forløbet som helhed. Almen studieforberedelse evalueres på to dimensioner (den brugeroplevede kvalitet og den faglige kvalitet). Den brugeroplevede kvalitet evalueres gennem spørgeskemaer til eleverne. Seneste spørgeskemaundersøgelse med specifik fokus på almen studieforberedelse blev gennemført ved

8 afslutningen af første gennemløb. Tabellerne over elevsvar er bearbejdet af pædagogisk udvalg, der i forlængelse heraf har nedsat et udvalg, der i foråret 2009 udarbejdede de seneste justeringer af den lokale læreplan for almen studieforberedelse. Almen studieforberedelse er ligeledes blevet evalueret gennem en række møder for hele lærekollegiet. Efter første reformår blev gennemført en grundig 4 timers evaluerings- og erfaringsudvekslingsmøde med deltagelse af alle lærere, og der har hvert år været fælles drøftelser i lærerkollegiet omkring indhold og organisering af almen studieforberedelse. Seneste evaluering var i foråret 2009, hvor der blev gennemført en undervisningsmiljøvurdering, hvor eleverne blev bedt om at vurdere udbyttet af forskellige undervisningsformer herunder Projekter på tværs af fag. Projekter på tværs af fag rummer andet end almen studieforberedelse, men det er det dominerende område for tværfaglige projekter. Som det fremgår nedenfor vurderer vore elever udbyttet af tværfaglige projekter lidt lavere end for de øvrige skoler vi sammenligner os med. Undervisningsformer Skole 1 Skole 2 Skole 2 Aalborg Kat Aalborg Kat Andel som svarer "meget stort udbytte" eller "stort udbytte" projekter på tværs af fag 55, ,5 57,2 50,5 48, Elevernes vurdering af udbyttet af de tværfaglige forløb svarer ikke til den meget høje faglige kvalitet, som eleverne viser ved eksamen i almen studieforberedelse. Fagligt ligger eleverne helt i top med henholdsvis 8,5 og 8,1 i karaktergennemsnit for de to første reformårgange.

9 Naturvidenskabeligt grundforløb Dokumentation At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for naturvidenskabeligt grundforløb Der er udarbejdet et fælles forløb for det naturvidenskabelige grundforløb. Forløbet er blevet løbende justeret. Forløbet ligger på skolens hjemmeside. I foråret 2009 har en udviklingsgruppe udviklet et nyt forløb der fremover skal erstatte den eksisterende. Evaluering Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb a. Spørgeskema til eleverne b. Faglig evaluering af eleverne ved forløbets afslutning under prøvelignende forhold. Behandling af evalueringen: Evalueringerne sammenskrives til en evalueringsrapport af Pædagogisk Udvalg med henblik på drøftelse af næste års forløb. I forbindelse med det naturvidenskabelige grundforløb er der gennemført flere skriftlige elevevalueringer (den elevoplevede kvalitet). Evalueringerne har vist et velfungerende forløb. Der er ligeledes gennemført en skriftlig evaluering fra lærerside, og der er gennemført evalueringsmøder med deltagelse af de involverede lærere. Den faglige kvalitet er hvert år blevet vurderet gennem en afsluttende evaluering under eksamenslignende forhold på baggrund af en elevrapport. Karakteren skrives på karakterbladet som årskarakterer ved afslutningen af 1g..

10 Der er i 2009 gennemført en nyudvikling af forløbet i naturvidenskabeligt grundforløb. Det nye forløb anvendes i skoleåret 2009/2010. Almen sprogforståelse At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for almen sprogforståelse. Der er udarbejdet en fælles skolelæreplan for almen sprogforståelse. Forløbet er løbende blevet justeret. Det ligger på skolens hjemmeside. Seneste gennemgang af forløbet er sket i foråret 2009 Evaluering Der er gennemført flere elevevalueringer ved forløbets afslutning. Lærerne har evalueret forløbene efter gennemførelse. Der har været afholdt flere evalueringsmøder med deltagelse af sproglærere og dansklærere. Den faglige kvalitet evalueres hvert år gennem en afsluttende prøve under eksamenslignende forhold. Karakteren skrives på karakterbladet som årskarakterer ved afslutningen af 1g..

11 Studieplaner Dokumentation At der i alle klasser udarbejdes studieplaner, som godkendes af skolens ledelse. Der udarbejdes studieplaner for alle hold efter skolens koncept for studieplaner. Ledelsen følger løbende op på om studieplanerne udarbejdes. Der er i alt flere hundrede hold, der alle har studieplaner, og praksis har været at lærerne i samarbejdet med lærerteamet udarbejder studieplaner for fagene og de tværgående forløb. Hvis forløbene følger både de centrale og de decentrale læreplaner er studieplanerne godkendt. Det er lærernes ansvar at studieplanerne lever op til kravene. I forhold til fagene har der kun i meget få tilfælde været behov for ledelsesinitiativer i forhold til at f kravene opfyldt. I de tværgående forløb har der over de 4 år med gymnasiet været en løbende dialog mellem ledelse og lærere og mellem lærerne indbyrdes om indholdet i det tværfaglige samarbejde og om studieplanen for forløbene.

12 2: Kvalitetssikring i forhold til undervisnings- og arbejdsformerne Arbejdsformer Dokumentation Eleverne møder en bred vifte af arbejdsformer gennem studieårene. Der er udarbejdet en lokal læreplan for de tværgående forløb med fokus på anvendelse af de forskellige arbejdsformer. Især i Almen Studieforberedelse stilles der krav til variation i arbejdsformerne. Evaluering o Der gennemføres årligt en elevevaluering, der undersøger elevernes oplevelse af de anvendte arbejdsformer i både stx og Hf. Der er i gennemført undersøgelser af eleverne oplevelse af arbejdsformerne i de flerfaglige forløb. I 2008 og 2009 har evalueringen af elevernes oplevelse af de anvendte arbejdsformer i både stx og hf været en den af den Benchmarkundersøgelse Aalborg Katedralskole gennemførere i samarbejde med de øvrige skoler i VISA-samarbejdet.

13 Variation i arbejdsformer og klassesamarbejdet Dokumentation At klassernes lærere gennem studieplanen sikrer, at alle arbejdsformer er repræsenteret i hvert semester. Der er udarbejdet studieplaner med henblik på ata sikre forskellige arbejdsformer, men de rigtige værktøjer til at sikre at det opfyldes har vi endnu ikke fundet og indarbejdet. Evaluering o De planlagte og anvendte arbejdsformer registreres i studieplanen, og klassens lærere drøfter hvert semester variationen i de planlagte og anvendte arbejdsformer o Inspektorerne undersøger i forbindelsen med godkendelse af studieplanerne variationen i arbejdsformerne, og drøfter resultatet med klassens team. Der er gennemført en enkelt selvevaluering af anvendelse af forskellige arbejdsformer efter reformen. De enkelte forløb er løbende blevet justeret i forlængelse af erfaringerne. Skolen har indtil nu anvendt UNI C s Studieplan-program, der indeholder en registrering af arbejdsformer anvendt i de enkelte forløb. Der er gennemført stikprøveundersøgelse af variationen i arbejdsformerne i nogle klasser. Stikprøverne viser at eleverne præsenteres for en meget bred viste af arbejdsformer. Registreringerne er dog relativt overfladiske, da der kun registreres om en arbejdsform har været anvendt og ikke omfanget af arbejdsformen. De seneste to år har vi desuden evalueret elevernes oplevede udbytte af forskellige arbejdsformer gennem den generelle elevtilfredshedsundersøgelse.

14 Til gengæld har drøftelsen af variation i arbejdsformerne ikke spillet en stor rolle i forhold til inspektorernes opfølgning på studieplanerne. Stikprøvekontrollen har vist, at eleverne møder alle forskellige arbejdsformer. Selvevalueringen har vist at gymnasiereformens opsplitning af undervisningstiden kan have en tendens til at fremme mere traditionelle undervisningsformer i den fagfaglige undervisning. Derfor har der været fokus på at skabe større sammenhæng i de fagfaglige forløb gennem færre afbrydelser af undervisningsforløbene. Variation i arbejdsformer og almen studieforberedelse Dokumentation At der udarbejdes en fælles skolelæreplan for udviklingen i arbejdsformerne i almen studieforberedelse gennem de tre gymnasieår. Der er udarbejdet en fælles skolelæreplan for almen studieforberedelse. Planen ligger på skolens hjemmeside. En central del af læreplanen er en fastlæggelse af arbejdsformer i almen studieforberedelse med henblik på at sikre at eleverne møder forskellige arbejdsformer. Der har hvert år været nedsat forskellige arbejdsgrupper til justering og revision af læreplanen i lyset af de indhøstede erfaring. Seneste revision er sket i foråret 2008 med henblik på skoleåret 2009/2010. Evaluering af progressionen i arbejdsformerne i almen studieforberedelse o Efter hvert forløb evaluerer de deltagende lærere elevernes progression i arbejdsformerne og videregiver evalueringen gennem studieplanen til de efterfølgende lærere.

15 o Periodiske spørgeskemaer til eleverne Behandling af evalueringen: Evalueringerne behandles årligt af pædagogisk udvalg med henblik på drøftelse af eventuelle justeringer af skolens plan for almen studieforberedelse. Målsætningen om at anvende studieplanen er ikke blevet opfyldt. Studieplanprogrammet har ikke vist sig hensigtsmæssigt. Derfor er evalueringen ikke gennemført som planlagt. Der er som tidligere beskrevet gennemført periodiske spørgeskemaer til eleverne, og skemaerne er behandlet af pædagogisk udvalg m.v. Udvikling af elevernes evne til at gennemføre projektarbejde At der over de tre gymnasieår er en plan for udvikling af elevernes evne til at gennemføre større selvstændige projektarbejder. Der er ikke udarbejdet en samlet plan. Udvikling af projektkompetencen eren del af planen for Almen Studieforberedelse og af progressionen fra dansk-historieopgave over studieretningsopgaven til studieretningsprojektet i 3g.

16 Kultur-og samfundsfagsgrupppen og den naturvidenskabelige faggruppe på hf At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for det samfundsfaglige og naturvidenskabelige område i Hf. Der er udarbejdet læreplaner for både kultur og samfundsfagsgruppen og den naturvidenskabelige faggruppe. Lærerplanerne har været gennem flere revisioner i forlængelse af gennemførte evalueringer. 3: Kvalitetssikring i forhold til at sikre sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer I de videregående uddannelser Arbejdsformer Dokumentation Kvalitetssikring sker ved at Eleverne møder en bred vifte af arbejdsformer gennem studieårene. Se ovenfor

17 Evaluering Evaluering af progressionen i arbejdsformerne (se ovenfor) Se ovenfor Udvikling af studiekompetence Dokumentation At der udarbejdes en fælles skolelæreplan for udviklingen i elevernes kompetencer i forbindelse med bl.a. almen studieforberedelse gennem de tre gymnasieår. Se ovenfor Evaluering Evaluering af progressionen i arbejdsformerne (se ovenfor) Se ovenfor

18 Samarbejde med aftagerinstitutioner Dokumentation At skolen har en løbende dialog med Studievalg Nord og regionens videregående uddannelser om sammenhængen mellem den gymnasiale uddannelse til aftagerinstitutionernes behov. Aalborg Katedralskole har i 2008/2009 gennemført projekt Uddannelsesfremmed sammen med Studievalg Nord. Projektet har til formål at sikre at uddannelsesfremmede får en videregående uddannelse. Rektor er repræsenteret i Radiografuddannelsens uddannelsesråd. Evaluering Dialog med aftagerinstitutionerne Evalueringskriteriet er for diffus til en nærmere evaluering.

19 4: Kvalitetssikring i forhold til at sikre, at der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer Ansættelse af lærere med universitetsuddannelse og pædagogikum. I skoleåret 2009/2010 har alle undervisere mindste en færdig universitetsuddannelse bortset fra to idrætslærere, der underviser i alt ca 700 timer. Begge afslutter kandidatuddannelsen i løbet af skoleåret. I skoleåret 2009/2019 har 95% af underviserne pædagogikum. 4 årsvikarer har endnu ikke gennemført pædagogikum. 4 undervisere er ved at gennemføre pædagogikum i skoleåret 2009/2010. Medarbejdersamtaler Der er i skoleåret 2008/2009 gennemført medarbejdersamtaler med 98 % af underviserne. Resten af samtalerne gennemføres i august/september. Fra skoleåret 2009/2010 er medarbejdersamtalerne uddelegeret til uddannelseslederne.

20 Læreres deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter Evaluering En årlig rapport over lærernes faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter Behandling af evalueringen: Evalueringerne behandles årligt af PO (udvalg af lærere og ledelse med ansvar for efteruddannelse). Der har de seneste tre år været fri adgang til efteruddannelsesaktiviteter, og aktivitetsniveauet har været stødt stigende. Omfanget af efteruddannelsesaktiviteterne gøres årligt op, men der er ikke udarbejdet en rapport

21 5: Procedurer for inddragelse af eksterne vurderinger (censorrapporter og -indberetninger) og evalueringer Evaluering Ledelsen følger generelt skolens karakterer ved officielle eksaminer og censorindberetninger herfra. Ledelsen undersøger om der er områder med signifikante forskelle ift. amts og landsgennemsnit, og beslutter om der skal iværksættes ændringer i praksis på den baggrund. Der er årligt lavet undersøgelser af karaktergennemsnit. Der har ikke været censorindberetninger om fejl og mangler.

22 Bilag: Kvalitetspolitik KVALITETSUDVIKLING OG RESULTATVURDERING A) Lovgrundlaget Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser I medfør af 37, stk. 2, i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), 35, stk. 2, i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og 33, stk. 2, i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) fastsættes: 1. En institution, der udbyder en eller flere gymnasiale uddannelser, skal have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse og undervisningen. En institution, der udbyder flere gymnasiale uddannelser, skal anvende samme system for alle gymnasiale uddannelser. Stk. 2. Kvalitetssystemet skal omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer. Selvevaluering forudsættes at foregå løbende, men skal foretages mindst hvert 3. år og skal dække alle de af skolen valgte nøgleområder, jf. dog 5, stk. 3. Stk. 3. Ved selvevaluering forstås i denne bekendtgørelse: En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Stk. 4. Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal til stadighed kunne belyse 1) hvordan institutionens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen,

23 2) sammenhængen mellem institutionens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering, 3) sammenhængen mellem den valgte strategi for selvevaluering og procedurer for implementering af selvevaluering, 4) hvordan institutionen gennemfører selvevalueringen på de af institutionen valgte nøgleområder, 5) selvevalueringens virkning på nøgleområder og 6) hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen. 2. Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal sikre en procedure for inddragelse af elever, kursister og aftagere i den løbende selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering af den enkelte uddannelse. 3. Institutionen skal ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen have en procedure, der belyser 1) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet, 2) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål, 3) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser og 4) hvordan der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Stk. 2. Proceduren skal tillige belyse, 1) hvordan institutionen indhenter elevernes og kursisternes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages, 2) hvordan indberetninger fra censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages og 3) hvordan erfaringer med de uddannedes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser inddrages. 4. På grundlag af selvevaluering udarbejder institutionen som minimum hvert 3. år skriftlige opfølgningsplaner, som kan realiseres inden for den gymnasiale lovgivning og de økonomiske rammer for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Opfølgningsplanen skal hvile på den dokumentation, der er fremkommet i forbindelse med selvevalueringen, og skal indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i

24 opfølgningen og inden for hvilken tidsplan, handlingerne vil blive iværksat. Stk. 3. De seneste to opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionen og på institutionens hjemmeside. 5. Institutionen skal altid kunne dokumentere systemet og brugen heraf over for Undervisningsministeriet. Stk. 2. Ministeriet kan indhente oplysninger om systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Ministeriet kan bestemme, at oplysningerne skal indsendes i elektronisk form, herunder i hvilket format. Stk. 3. Ministeriet kan give konkrete påbud om evaluering af andre nøgleområder end de af institutionen valgte og om opfølgning. 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Indledning Kvalitetssikring og resultatvurdering organiseres på Aalborg Katedralskole som en fortløbende proces, der har som formål at sikre en stadig udvikling af skolens pædagogiske praksis og undervisningskvalitet.

25 Sigtet med evalueringerne er af udviklingsmæssig karakter. Målet er at skabe en fremadskuende kvalitetsudviklingsproces, hvor resultatet af evalueringerne indarbejdes i den fortløbende planlægning og implementering af undervisningen. Organisering af ledelsen med henblik på pædagogisk udvikling Skolens øverste ansvarlige for skolens kvalitet og pædagogiske udvikling er rektor. Ansvaret er uddelegeret til 4 inspektorer, der i samarbejde med lærere og elever i skolens udvalg drøfter udviklingen af undervisningens kvalitet og organisering. Pædagogisk Råd fungerer i den forbindelse som et høringsorgan, og høres ved større ændringer af skolens pædagogiske praksis. Ansvaret for den pædagogiske udvikling på skolen er uddelegeret til en inspektor, der efter drøftelse med lærere og elever i pædagogisk udvalg iværksætter evalueringsprocesser og pædagogiske udviklingsprocesser. Sammenhæng med skolens værdigrundlag Udgangspunktet for kvalitetssikringen og resultatvurderingen er Aalborg Katedralskoles værdigrundlag. Skolen bygger på følgende værdigrundlag: Det er skolens mål at give skolens elever en kvalificeret og engageret undervisning inden for gymnasium/hf - lovens rammer og i overensstemmelse med fagenes bekendtgørelser og således skabe de bedst mulige forudsætninger for, at eleverne kan indgå i et fortsat uddannelsesforløb. Aalborg Katedralskole lægger vægt på, at eleverne opnår reel studiekompetence, dvs. bliver gode til at gennemføre videregående uddannelser. undervisningen målbevidst sigter på at eleverne opnår dels solide faglige og tværfaglige kundskaber og dels gode personlige, sociale og kulturelle kompetencer. studieårene giver gode rammer for personlig udvikling.

26 skærpe elevernes videbegær og øge deres lyst og evne til at lære noget nyt. Undervisningen skal give eleverne udfordringer og oplevelser samt udvikle deres selvstændighed og kritiske sans. fastholde og udbygge et tæt samarbejde med byen og oplandet på en sådan måde, at det kan være til gensidig glæde og inspiration. inddrage eleverne i den demokratiske beslutningsproces både i og uden for skolen. bidrage til en generel højnelse af uddannelsesniveauet i Nordjyllands Amt. Arbejde for, at mindske frafaldet Arbejde for et frugtbart og trygt socialt miljø, der er med til at motivere til indlæring. Det er kvalitetssikringens og resultatvurderingens mål, at bidrage til at synliggøre og videreudvikle de mål, som er centrale i skolens værdier. Fokuspunkterne i kvalitetssikringen og resultatvurderingen er at belyse følgende hovedpunkter: 1) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet, 2) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål, 3) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser og 4) hvordan der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Ad1: Kvalitetssikring og resultatvurdering i forhold til overgang fra grundskolen

27 Kvalitetskriterier for overgangen fra grundskole til gymnasial uddannelse er At eleverne gradvist tilegner sig følgende: At blive gymnasieelev At tilegne sig viden At bearbejde viden At problematisere og perspektivere Kvalitetssikring sker ved At skolen har en samlet nedskrevet plan for grundforløbets samlede forløb og for enkeltdelene i grundforløbet. At intro-udvalget udarbejder en detaljeret skriftlig plan for introforløbet. Planen videreformidles gennem skolens konferencesystem til klassernes lærere. At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for intro-forløbet på Hf. At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for almen studieforberedelse i grundforløbet og første gymnasieår. At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for naturvidenskabeligt grundforløb. At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for almen sprogforståelse. At der i alle klasser udarbejdes studieplaner, som godkendes af skolens ledelse. Evaluering af kvaliteten af overgangen fra grundskolen til den gymnasiale uddannelse gennemføres på følgende vis: Der gennemføres ved afslutningen af grundforløbet en spørgeskemaundersøgelse, der evaluerer introforløbet, almen studieforberedelse, almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb og generelt om overgangen fra folkeskole til gymnsium. På HF gennemføres en lignende

28 spørgeskemaundersøgelse, der evaluerer hf-introforløbet, den generelle introduktion på skolen og overgangen til hf. Evaluering af introforløb o Skriftlig evaluering af de deltagende lærere o Kort spørgeskema til eleverne Behandling af evalueringen: Evalueringerne sammenskrives til en evalueringsrapport af Aktivitetsudvalget med henblik på drøftelse af næste års forløb. Evaluering af Almen Studieforberedelse efter grundforløbet o Spørgeskema til eleverne o Faglig evaluering af eleverne ved forløbets afslutning under prøvelignende forhold. Behandling af evalueringen: Evalueringerne sammenskrives til en evalueringsrapport af Pædagogisk Udvalg med henblik på drøftelse af næste års forløb. Evaluering af Hf-introforløb a. Spørgeskema til eleverne Behandling af evalueringen: Evalueringerne sammenskrives til en evalueringsrapport af Pædagogisk Udvalg med henblik på drøftelse af næste års forløb. Evaluering af almen sprogforståelse a. Spørgeskema til eleverne b. Faglig evaluering af eleverne ved forløbets afslutning under prøvelignende forhold. Behandling af evalueringen: Evalueringerne sammenskrives til en evalueringsrapport af Pædagogisk Udvalg med henblik på drøftelse af næste års forløb. Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb

29 a. Spørgeskema til eleverne b. Faglig evaluering af eleverne ved forløbets afslutning under prøvelignende forhold. Behandling af evalueringen: Evalueringerne sammenskrives til en evalueringsrapport af Pædagogisk Udvalg med henblik på drøftelse af næste års forløb. Evaluering af grundforløbet og elevernes overgang fra grundskole til gymnasium generelt. a. Spørgeskema til eleverne om det sociale miljø Behandling af evalueringen: Pædagogisk udvalg o Rektor overværer i grundforløbet undervisning i en dobbeltlektion i alle 1g og 1hfklasser og gennemfører i den forbindelse en ca minutters samtale med klassen på baggrund af et spørgeskema, som eleverne har udfyldt før timen. Behandling af evalueringen: Evalueringerne drøftes på klassen mellem rektor og klassens elever, og evalueringen videresendes til klassens lærere og klassens team til videre bearbejdning. Ad 2: Kvalitetssikring i forhold til undervisnings- og arbejdsformerne Kvalitetskriterier anvendelse af undervisnings- og arbejdsformer At eleverne gradvist tilegner sig følgende: At blive studerende At arbejde selvstændigt ved videnstilegnelse At bearbejde viden selvstændigt At kunne opstille problemstillinger og løse dem i længerevarende studieprojekter.

30 At anvende viden på problemstillinger At kunne vurdere og udvælge relevant materiale til løsning af problemer At kunne indgå i gruppearbejder om fælles problemstillinger At kunne anvende elementær videnskabsteori Kvalitetssikring sker ved Eleverne møder en bred vifte af arbejdsformer gennem studieårene. At klassernes lærere gennem studieplanen sikrer, at alle arbejdsformer er repræsenteret i hvert semester. At der udarbejdes en fælles skolelæreplan for udviklingen i arbejdsformerne i almen studieforberedelse gennem de tre gymnasieår. At der over de tre gymnasieår er en plan for udvikling af elevernes evne til at gennemføre større selvstændige projektarbejder. At der udarbejdes en fælles skole-læreplan for det samfundsfaglige og naturvidenskabelige område i Hf. Evaluering af kvaliteten af undervisningsformerne sker ved: Evaluering af progressionen i arbejdsformerne i almen studieforberedelse o Efter hvert forløb evaluerer de deltagende lærere elevernes progression i arbejdsformerne og videregiver evalueringen gennem studieplanen til de efterfølgende lærere. o Periodiske spørgeskemaer til eleverne Behandling af evalueringen: Evalueringerne behandles årligt af pædagogisk udvalg med henblik på drøftelse af eventuelle justeringer af skolens plan for almen studieforberedelse.

31 Evaluering af progressionen i arbejdsformerne i den fagfaglige undervisning. o De planlagte og anvendte arbejdsformer registreres i studieplanen, og klassens lærere drøfter hvert semester variationen i de planlagte og anvendte arbejdsformer o Inspektorerne undersøger i forbindelsen med godkendelse af studieplanerne variationen i arbejdsformerne, og drøfter resultatet med klassens team. Elevevalueringer af arbejdsformerne o Der gennemføres årligt en elevevaluering, der undersøger elevernes oplevelse af de anvendte arbejdsformer i både stx og Hf. Ad 3: Kvalitetssikring i forhold til at sikre sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer I de videregående uddannelser Kvalitetskriterier i forhold til at sikre sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser er At eleverne tilegner sig de personlige, sociale og faglige kompetencer, som kræves i de videregående uddannelser, som fx gruppearbejdskompetencer. At eleverne har viden om de behov og krav, som de videregående uddannelser stiller. At 20 % af eleverne 15 måneder efter afsluttet gymnasieforløb går videre på en lang videregående uddannelse og at 50 % af eleverne er i færd med en uddannelse 15 måneder efter afsluttet gymnasieforløb. At eleverne er forberedt på sig de arbejdsformer, som kendetegner de videregående uddannelser på både det naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsfaglige område. Tilsvarende målsætninger for Hf????

32 Kvalitetssikring sker ved Eleverne møder en bred vifte af arbejdsformer gennem studieårene. At der udarbejdes en fælles skolelæreplan for udviklingen i elevernes kompetencer i forbindelse med bl.a. almen studieforberedelse gennem de tre gymnasieår. At skolen har en løbende dialog med Studievalg Nord og regionens videregående uddannelser om sammenhængen mellem den gymnasiale uddannelse til aftagerinstitutionernes behov. Evaluering af kvaliteten sker ved: Evaluering af progressionen i arbejdsformerne (se ovenfor) Analyse af elevernes overgang til videregående uddannelse. Dialog med aftagerinstitutionerne Ad 4: Kvalitetssikring i forhold til at sikre, at der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer.

33 Kvalitetskriterier i forhold til faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer Alle lærerne har en universitetsuddannelse inden for de fag de underviser i. Alle lærere har pædagogikum Alle lærere deltager løbende i faglig og pædagogisk efteruddannelse. Kvalitetssikring sker ved Ansættelse af lærere med universitetsuddannelse og pædagogikum. Medarbejdersamtaler Læreres deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter Evaluering af kvaliteten sker ved: En årlig rapport over lærernes faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter Behandling af evalueringen: Evalueringerne behandles årligt af PO (udvalg af lærere og ledelse med ansvar for efteruddannelse). Procedurer for inddragelse af eksterne vurderinger (censorrapporter og -indberetninger) og evalueringer

34 a. Ledelsen følger generelt skolens karakterer ved officielle eksaminer og censorindberetninger herfra. b. Ledelsen undersøger om der er områder med signifikante forskelle ift. amts og landsgennemsnit, og beslutter om der skal iværksættes ændringer i praksis på den baggrund.