Kvalitetsrapport 2011 med Udviklingsplan

Transkript

1 Strib Skole Kvalitetsrapport 2011 med Udviklingsplan

2 INDHOLDFORTEGNELSE INDHOLD SIDE Skolens faglige niveau 4-5 Skolens største udfordringer 5 Skolens vision 6 Hvordan kan det ses? 7 Indsats over år 7-8 Skolens profil - hvad er der tilfredshed med hvad skal der 9 arbejdes med? Udviklingsplan Indsatsområde 95% af årgangen 16 16Indsats Evalueringskultur 17 Indsatsområde- elevernes inddragelse.. 18 Indsatsområde Skole-hjem-samarbejdet 19 Indsatsområde - Inklusion 20 Indsatsområde dansk som andet sprog 21 Indsatsområde helhed og sammenhæng 22 Udviklingsplan Indskolingsafdelingen 23 Mellemtrinnet 23 overbygningen 24 Skolekulturen 25 Læsepolitik 25 Grøn skole- grønt flag 26 Skole-hjem-samarbejdet 26 Resursecenter 26 Inklusion 27 Arbejdet med elever 28 AKT-udvikling Dansk som andet sprog Pædagogisk servicecenter 29 Ude- og indemiljøer 29 2

3 Udviklingsplaner: 29 Elevernes inddragelse, Skolehjemsamarbejdet 29 Inklusion,Dansk som andetsprog, skolens profil 30 Status skolens pædagogiske servicecenter 30 Status ITstatus+ ITudviklingsstrategi 31 Rammebetingelser Strib Skole Kvalitetsrapport 2011 Vurdering af skolens faglige niveau Vurdering af egen skoles faglige niveau i forhold til demografi og rammebetingelser. Vores elever på 9. årg. opnår dette år og året før et yderst tilfredsstillende resultat ved folkeskolens afsluttende prøver. År 2010 ligger eksamensgennemsnittet på 7.2, hvilket når man tager demografiske og økonomiske forhold i betragtning er over, det man kan forvente. Eksamensresultatet for sommeren 2011 vurderer vi til at ligge på tilsvarende eller lidt højere niveau end året før. Udviklingen er stabil med tendens til forbedringer i gennemsnitskaraktererne i flere fag bl.a. mundtlig dansk og engelsk samt fysik. Resultatet dækker over, at vi stadig har elever, der klarer sig umådeligt flot på alle områder, men også har nogle få elever, der får meget lave karakterer. Nogle få fordi de ikke har været motiverede, men andre fordi de har haft faglige problemer men alligevel har kunnet nå til, at de kan gennemføre FSA. Undervisningen Undervisningen varetages af lærere med stor faglig kompetence (linjefagsuddannede eller tilsvarende kompetencer), og dette smitter af på elevernes tilgang til de forskellige fag. En mindre gruppe synes dog at kunne have brug for at blive motiveret via en anden tilgang til og mulighed for læring, så derfor er der nedsat et ud- 3

4 valg, der analyserer på en linjemodel i overbygningen. Testresultater. Skolens deltagelse i de nationale test viser på de fleste områder, at vi ligner landsgennemsnittet med en tendens til i mange fag at ligge lidt over. Der er enkelte undtagelser, som vi er meget opmærksomme på at have fokus på. Vores egne fagfolk fx læsevejledere, AK- og specialundervisningskoordinatorer gennemgår resultaterne og sammenligner med vores egne interne testresultater for at vurdere en evt. indsats. Elevernes trivsel: Skolen har fokus på at trivsel og læring går hånd i hånd. Skolens trivselsudvalg, der består af elever, forældre, lærere og ledelse samt sundhedsplejerske og tandlæge, følger dette, og arbejder med at indarbejde sundhedsfremmende og trivselsskabende tiltag, men vi har desværre også af økonomiske årsager været nødsaget til i kommende skoleår at spare på trivselsfremmende aktiviteter så som skolefester og skolerejser. Skolen arbejder i skoleåret med at udvikle skolens AKT- virksomhed med div. tiltag, som skal fremme at der opnås forbedringer i trivslen hos enkelte elever / elevgrupper. Skolen har sociale arrangementer på alle klassetrin, hvor klasselærerne deltager og cafemøder på udvalgte årgange, hvor der også drøftes trivselsforhold. Skolehjemsamarbejdet Skolens arbejde er understøttet af et godt samarbejde mellem skole og hjem, hvor forældrene er aktive deltagere i arbejdet. Skolens 3 største udfordringer Hver skole sammenfatter de tre største udfordringer fra årene 09/10 og 10/11 Udvikling af teamsamarbejde som fortsat er et udviklingspunkt Ny indskolingsbygning som er indviet aug Sammenlægning med Aulby Skole en proces i foråret

5 Skolens profil Det vil vi være kendt for! Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til / kendt for / profil. Fx det kreative, forældresamarbejde, faglighed eller andet. Vision for Strib Skole Strib Skole ønsker at være den bedste skole for den enkelte; en skole hvor alle respekterer hinanden, og hvor alle hjælper hinanden med at trives i det daglige, for i fællesskab at nå frem til det faglige og sociale resultat, som gavner den enkelte og fællesskabet mest muligt. Vi ønsker en skole, hvor alle elever efter endt skolegang kan se tilbage på en god og meningsfyldt skoletid og samtidig være så godt som muligt udrustet til fremtiden og et godt liv i vores samfund. Vi ønsker en skole, hvor både hovedet (det faglige aspekt) og hjertet (det sociale aspekt) får plads til at trives og udvikles. Vi ønsker en skole, hvor alle medarbejdere er tilfredse, fordi skolen er en inspirerende arbejdsplads med et godt fagligt og socialt miljø. Vi ønsker en skole, hvor forældre, medarbejdere og ledelse har et tillidsfuldt og åbent samarbejde om den fælles opgave det er, at sikre alle elevers trivsel og udvikling. Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer. Skolens værdigrundlag: Skolen er igang med at udvikle en skole, der er organiseret i afdelinger: 5

6 0.- 3.kl. - indskolingen kl. - mellemtrinnet og klasse - overbygningen - hvor teamsamarbejdet omkring en årgang og en klasse vægtes højt. Skolen ønsker at fremme - - et LÆRINGSMILJØ - der udfordrer eleverne alsidigt, og hvor der lægges vægt på at eleverne i trygge rammer lærer: - faglig viden og færdigheder - praktisk - musiske færdigheder - både at arbejde selvstændigt og at samarbejde - selvværd, ansvar, tolerance og respekt for hinandens forskellighed - at undre sig, tænke kritisk og danne egne meninger - et undervisningsmiljø - hvor eleverne har mulighed for via fordybelse, engagement og forskellige veje til læring at opleve succes. Hvordan kan det ses? Fx Hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Faglig viden og færdigheder: Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver er stigende Resultater af nationale test viser at skolens elever i læsning gennemsnitligt stadig er middel/over middel, mens de i matematik gennemsnitligt er middel. Praktisk musiske færdigheder: Skolen har meget aktivt musikliv med mange aktiviteter og mange elever, der deltager i musikskolens tilbud, både i Grundskolen og i Instrumentalskolen. Mange elever deltager i valgfagsordning mere end 50 % af eleverne fra 8. og 9. årgang deltager. Indsats over år Styrkelse af teamsamarbejdet: 6

7 Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? I skoleåret gennemførtes et udviklingsforløb med ekstern konsulent, hvor der blev sat fokus på det generelle, på arbejdet med den enkelte elev og på samarbejdet om fagene. Alle lærere og pædagoger har deltaget med 25 timer i et kursusforløb. Dette udviklingsforløb fastholdes som et løbende projekt via div. tiltag. I blev der arbejdet med kortlægning af klasserne via et klassespejl. Tilrettelæggelse af specialundervisning for skolens elever sker med en bred vifte af tilbud, der både er forebyggende og indgribende. I skoleåret 20010/11 er der indarbejdet et nyt tilbud til elever med ordblindhed, der tilbydes fra 6. årgang (VAKS ordning). Styrkelse af skole-hjemsamarbejdet: Skolehjemsamarbejdet er styrket gennem forældremøder, hvor der er sat fokus på elevernes trivsel og sociale samspil. I skoleåret 2009/10 var der et arrangement i klasserne fra Årgang, mens det i skoleåret 2010/11 er reduceret til arrangementer på 4., 6. og 7. Årgang. Klasseforældreråd har været inddraget i arbejdet med at tilrettelægge disse arrangementer. I skoleåret er indført fagcafémøde, hvor der i 7. årgang gives orientering om fagene fysik/kemi, geografi og biologi, der er nye fag for eleverne. Dette møde afløser orientering på det ordinære forældremøde og skole-hjemsamtalen og vil blive evalueret og tilpasset løbende. I foråret i 7. årgang gives en grundig orientering for elever og forældre omkring undervisningen i overbygningen mhp. folkeskolens afgangsprøver og ungdomsvejledningen. Indsats i år 06/08 (foregående år) Hvad er der i skoleåret 09/ 11 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Pas undersøgelser (Polok) I skoleåret 2006/07 gennemførtes et udviklingsforløb, hvor 10 af skolens lærere blev uddannet til PAS lærere og alle lærere deltog i et udviklingsforløb omkring dette. Arbejdet har været fastholdt ved at 3 lærere har kunnet gennemføre PAS undersøgelser af elever, der er vurderet til at kunne profitere af dette. 7

8 Læringsstile og læringsmiljø: I skoleåret 2007/08 gennemførtes et udviklingsforløb med ekstern konsulent med læringsstile og læringsmiljø som tema. Mange lærere anvender især erfaringerne omkring indretning af det fysiske læringsmiljø i undervisningen, og læringsstile bliver anvendt i nogle undervisningsforløb. Der har ikke været tilrettelagt kurser eller pædagogiske arrangementer i perioden efter. Mange lærere har søgt kurser i cooperative learning. Der har været og er fortsat fokus på udvikling af teamsamarbejdet på forskellig vis. Skolens profil og skolens tal/data Hvad er I godt tilfredse med? Hvad skal der arbejdes med? Hvad er forårsaget af ikke styrbare påvirkninger? Hvad kan evt. ændre på de påvirkninger? Skolens profil som er beskrevet i skolens vision og værdigrundlag er der stor enighed om og tilfredshed med både i forældre- og personalegruppe. Men vigende økonomiske rammer gør det stadig vanskeligere at leve op til vores målsætninger og ønsker. Vi forudser, at vi fremover kommer til at arbejde meget med at bibeholde en funktionsdygtig skole trods de påvirkninger vi pålægges ude fra, og som vi ikke selv styrer. Sammenlægningen af Aulby - og Strib Skole er indtil videre gået godt, og der har været stor tilfredshed med processen i den forbindelse, men der skal i de kommende år fortsat arbejdes med, at skabe ejerskab til skolens værdigrundlag og vision mm. Ligeledes vil vi arbejde med skolens traditioner og vi plejer -kultur med henblik for at skabe et fælles værdi- og kulturgrundlag og et godt arbejdsmiljø for alle. Dette sker bl.a. på et to-dages internat for hele skolens personalegruppe i nov

9 Udviklingsplan for Formål med indsatsområde : Udvikling af skolens evalueringskult ur Mål: Indsats/handling/aktivitet: Evaluering og målemetode. At udvikle en fælles forståelse for anvendelse af evaluering og at opnå sammenhæng mellem undervisning og evaluering Udvikling af fælles evalueringsværktøjer og anvendelsesmåder. Justering af skabeloner for elevplaner. Anvendelse af elevplaner, test, prøver og POLOK, SMTTEmodel. Indarbejdelse af rutiner omkring udførelse af og integrering af de nationale test i den daglige undervisning. Der evalueres i hvor høj grad evalueringsværktøjer har været anvendt. Dette sker i pædagogisk råd, samt skolebestyrelsen. Tegn og foreløbige resultater Der anvendes fælles skabelon for elevplan, der kan anvendes elektronisk vha. Skoleintra. Der er udarbejdet en plan for anvendelse af test i dansk og matematik som supplement til nationale test. SMMTE model anvendes ved pædagogiske processer. Skolens slutevaluering Der er ikke foretaget slutevaluering. Elevplaner er igen genstand for overvejelser, da det overvejes at indføre et nyt elektronisk elevplanssystem. Ændringer er udsat et år, så de tidligst kan indføres i skoleåret Der nedsættes en udviklingsgruppe, der udarbejder forslag til arbejdet. Tidsramme: Skoleårene 2006/07 og 2007/08, 2009/10 og 2010/11 AKT i udvikling At børn med Der afsættes tid svarende til 12 Evalueres ved Elever med AKT Der arbejdes fortsat med 9

10 adfærds- kontaktog trivselsmæssige vanskeligheder får en rettidig og hensigtsmæssig støtte skemalektioner i skoleåret 2008/09 til arbejdet. En udviklingsgruppe arbejder med udvikling af området Tidsramme: Skoleårene 2008/09 og 2009/10 specialcentermøder i november og maj samt i pædagogisk råd i marts samt skolebestyrelsen vanskeligheder tilbydes støtte i kortere eller længere perioder. Der udarbejdes handlingsplan for hver enkelt elev området. I skoleåret 2011/12 er der nedsat udviklingsgruppe, der skal udvikle ny struktur i arbejdet og skabe sammenhæng i indsatserne. Lektiepolitik At udarbejde en lektiepolitik for skolen Endnu ikke fastlagt Tidsramme: Skoleåret 2009/10 Drøftes i elevråd, pædagogisk råd og godkendes af skolebestyrelse. Lektiepolitik er udarbejdet og godkendt i skolebestyrelsen i foråret Der er udarbejdet folder, der er uddelt til alle elever og forældre og i Skoleintra. Der har ikke været en opfølgende evaluering Teamsamarbejd et i udvikling At styrke teamsamarbejdet omkring eleven, klassen og udvalgte fag på årgangen Der afsættes tid i teamsamarbejdet til årgangssamarbejde. Der gennemføres et kursus- og udviklingsforløb omkring teamsamarbejde Deltagelse i forskningsundersøgelse omkring teamsamarbejde. Tidsramme: Skoleåret 2007/08 og 2008/09 Skoleåret 2009/10 og 2010/11 Evalueres i teamsamtaler, medudvalg og pædagogisk råd Gennemført udviklingsforløb i skoleåret 2009/10 med 25 timer til alle lærere og pædagoger. Indsatsen har medført: Mere samarbejde på årgangen omkring årsplaner i fagene, tilrettelæggelse af undervisningsforløb, årgangssamarbejde omkring klassernes aktiviteter. Gennemførelse af projekt Klassespejlet, hvor alle elever i klasserne er gennemgået mhp. afdækning af kompetencer, relationer og undervisningsforhold Evalueret i foråret 2011 mhp. aftaler om tiltag i efterfølgende skoleår. Første gang i skoleåret 08/09 og herefter hvert år i maj/juni. Der afholdes 1 intern kursusdag 10

11 Skolehjemsamarbejd et i udvikling At gennemføre en forsøgs-ordning, hvor det generelle samarbejde omkring klasserne styrkes. for det nye årgangsteam i børnehave-klasserne og 1 kursusdag for det nye team på 1. årgang i foråret, når fagfordelingen er på plads. Det er afdelingsleder for indskolingen + lederen af SFO, der er kursusholder. Det overordnede tema for dagen er samarbejde, og der fokuseres både på lærer/lærer samt lærer/ pædagog samarbejdet. Der arbejdes bl.a. med forventningsafklaring, etisk regelsæt for årgangen, årsplanlægning af skole/hjemsamarbejdet og årsplan-lægning af fælles faglige forløb i løbet af skoleåret. Målsætningsarbejdet omkring den enkelte elev styrkes Skole-hjemsamtalen reduceres. Temamøder på årgangene Fælles temamøde for skolen Udarbejdelse af oversigt over årgangenes skole-hjem -aktiviteter. Tidsramme: Skoleårene 2008/09 og 2009/10 Evalueres af udviklingsgruppe med anvendelse af spørgeskema eller interview. Evalueres i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Årsplan for skole-hjemsamarbejdet er udarbejdet. Planen binder arbejdet med elevsamtalen, elevplan og skole-hjemsamtale i sammenhæng. Skole-hjemsamtale er reduceret til 1 samtale fra årgang pga. økonomiske besparelser. Der har ikke været en opfølgende evaluering. Der er temamøder omkring trivselsmæssige forhold i 4. årgang, 6. årgang og 7. årgang. Der er fagcafé møde på 7. årgang, hvor fagene fysik/kemi, geografi, biologi og historie præsenteres. Pædagogisk servicecenter Gennemføre en udviklingsproces af funktioner i Endnu ikke fastlagt Tidsramme Evalueres i pædagogisk råd samt skolebestyrelsen Udsat til skoleåret 2012/13 11

12 It -Indføring af Junior PCkørekort -Anvendelse af Digitaltavler -Anvendelse af Skoleintra Formål med indsatsområde : Udvikling af skolens ude- og indemiljøer Pædagogisk servicecenter At videreudvikle arbejdet med IT i skolens undervisning og til kommunikation og viden-deling blandt skolens medar-bejdere. Skoleåret 2009/10 og skoleåret 2010/11: Skolens IT-vejledere hjælper klasseteamene med at implementere Junior-pckørekortet i klasserne. Gennemførelse af kurser for skolens medarbejdere i - Anvendelse af digitale tavler - Anvendelse af Skoleintra - Undervisningsprogrammer Indkøb af adgang til IT-videokurser: Lær-IT. Tidsramme: Skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11 Evalueres i skolens Medudvalg og pædagogisk råd Mål: Indsats/handling/aktivitet: Evaluering og målemetode. At skabe udendørs miljøer, der skaber lyst til fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter. Indendørs miljøer, der giver godt grundlag for at kunne understøtte et godt læringsmiljø og for sociale aktiviteter. Arbejdsgruppe udarbejder forslag til en plan for udendørsmiljø. Skolens elevråd tages med på råd og kan indgive ønsker. Der afsættes hvert år i skolens budget et beløb, der sikrer en fortsat udbygning og vedligehold af eksisterende forhold. Arbejdsgruppe under skolebestyrelsen arbejder med tiltag, der kan give økonomisk grundlag for at realisere nye større tiltag. Tidsramme: Der evalueres i skolebestyrelsen Omkring skolens ude- og indemiljø. Skoleintra indført med anvendelse af personaleintra, forældreintra og elevintra Fra skoleåret er der digitaltavler i de fleste klasselokaler (mangler 5) Der er gennemført kurser for lærere i indskoling og 9. klasse i 2010 i brugen af digitaltavler. Klasseteamene drøfter hvordan man via fælles ansvar kan leve op til kravene i Junior pc kørekortet. IT vejlederne tilbyder hjælp til denne planglægning. Legeplads ved ny indskolingsbygning er færdiggjort med multibane, boldvæg, gyngestativ. Indretning af Grønnegården til nyt område for mellemtrinnet er igangsat. Indretning af Ny sal som opholdsområde med frikvartersaktiviteter er gennemført Hallerne anvendes til frikvartersaktiviteter for klasse Skaterområde er etableret ved Der har ikke været en præcis evaluering af ordningen, men der foretaget en fælles evaluering på afdelingsmøderne. Evaluering finder sted med jævne mellemrum i elevrådene og i trivselsudvalget. 12

13 Skoleåret 2009/10 og skoleåret 2010/11 hallerne til frikvartersaktiviteter Der er indhentet sponsorbidrag til indretning af legepladserne med ca kr. Mål- og indholdsbeskriv elser i SFO Udarbejde mål og indholdsbeskrivel ser for Strib SFO Der arbejdes med de punkter som udgør minimumskravene: Lektiestøtte, skole-hjem samarbejde, idræt og bevægelse og børn med særlige behov. Desuden arbejdes der med en markedsføring af Strib skoles SFO, personaleudvikling og dokumentation af pædagogisk praksis. Tidsramme: Skoleåret 2009/2010 og skoleåret 2010/2011 Godkendes i skolebestyrelsen Mål og Inholdsbeskrivelse er udabejdet i 2010 og har i høj grad medvirket il at skabe fælles forståelse for beskrevne tiltag og indsatser i SFO. Det har medført en opkvalificering af praksis og mere effektiv indsats. Personalet er mere bevidst om deres rolle i en inkluderende organisation. Idræt og bevægelse indebære at der er mange aktivitetstilbud i svømmehal, hallen og i skolens udearealer. Alle med stor delta-gelse. Der evalueres via SMMTE modellen løbende på delprojekter, hvilket medfører fortløbende justeringer. I forbindelse med sammenlægningen med Aulby Skole vil Mål og indholdsbeskrivelser blive evalueret i fællesskab med de nye medarbejderer med henblik på at skabe ejerskab til indholdet og at videreudvikle indholdet fx ved at inddrage børneperspektivet og dokumentation i børne-højde i papiret. Indskolingen i nye rammer Skabe sammenhæng i indskolingen gennem samarbejde mellem pædagoger og lærere og gennem den fysiske indretning af skolen. Teamudviklingsdage for indskolingsårgangene. Forberedelse og gennemførelse af en fleksibel indretning af ny indskolingsbygning. Ny pædagogisk struktur for indskolingen. Tidsramme: Evalueres i skolens medudvalg, afdelingsmøder og pædagogisk råd, samt skolebestyrelsen Lektiecafeen bruges flittigt og er en synlig del af hverdagen. Både som et tilbud og som en del af en fast aftale med hjemmet. Der sker en løbende udvikling af brugen af fælles faciliteter og udvikling af nye traditioner. Bla. er der indført morgensang hver morgen i fællesrummet. I fælllesskab er der købt fælles spil til brug i frikvarterstid og SFO-tid. Løbende evaluering via afdelingsmøder. 13

14 Revurdere eksisterende traditioner og sædvaner samt den anvendte pædagogik i forhold til de nye muligheder der er skabt i den nye indskolingsbygning. Skoleåret 2009/10 og skoleåret 2010/11 Formål med indsatsområde : Indsatser omkring arbejdsmiljøet - Håndter ing af vanskeli ge elever - Mødestr uktur - Lærerar bejdspla dser Mål: Indsats/handling/aktivitet: Evaluering og målemetode. Skabe tydelighed omkring hvordan elev- og forældresager gennemføres. Skabe gode vilkår for mødeafvikling af teamsamarbejdet på Strib Skole. Skabe gode muligheder for at arbejde og forberede sig på skolen. Udarbejdelse af retningslinjer fra skolens ledelse Evaluering af nuværende struktur og udarbejdelse af forslag til forbedrede arbejdsformer Tidsramme: Skoleåret 2009/10 og 2010/11 Evalueres i skolens medudvalg og pædagogisk råd samt skolebestyrelsen Der er udarbejdet en Vejledning til arbejdet med elever, der beskriver ansvarsområder og handlemuligheder i arbejdet. Der er lærerarbejdpladser i skolens tre afdelingsområder. Der er gennemført trivselsmeter undersøgelse i efteråret 201o med efterfølgende dialogmøder. Der evalueres løbende. 14

15 Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. 95 % målsætningen At alle elever opnår kompetencer, så de kan og vil gennemføre en ungdomsuddannelse Fagligt kursus: I skolens valgfagstilbud er indarbejdet Fagligt kursus i fagene dansk, matematik, engelsk og tysk. Det tilbydes alle elever i perioder á 4 6 uger at få arbejdet med at opnå færdigheder og kundskaber, der ikke er nået i den almindelige undervisning. Tæt samarbejde med UU vejleder Evalueres og tilrettes fortløbende. Fra skoleåret 2009/10 er 52 ud af 52 elever overført til 10. klasse eller ungdomsuddannelser svarende til. Pr er alle tilmeldt ungdomsuddannelse Fra skoleåret 2010/11 er 54 ud af 56 elever overført til ungdomsuddannelser, svarende til 96,5 %. 1 elev skal i arbejde mhp. på mesterlære og 1 elev er sekretær hos organisationen Danske Skoleelever. Strib Skoles elever opfylder 95 % målsætningen. 15

16 Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner At udvikle en fælles forståelse for anvendelse af evaluering og at opnå sammenhæng mellem undervisning og evaluering Udvikling af fælles evalueringsværktøjer og anvendelsesmåder. Justering af skabeloner for elevplaner. Anvendelse af elevplaner, test, prøver og POLOK, SMTTE-model. Indarbejdelse af rutiner omkring udførelse af og integrering af de nationale test i den daglige undervisning. Der nedsættes en udviklingsgruppe, der udarbejder forslag til arbejdet. Der evalueres i hvor høj grad evaluerings-værktøjer har været anvendt. Dette sker i pædagogisk råd, samt skolebestyrelsen Der anvendes fælles skabelon for elevplan, der kan anvendes elektronisk vha. Skoleintra. Der er udarbejdet en plan for anvendelse af test i dansk og matematik som supplement til nationale test. SMMTE model anvendes ved pædagogiske processer Der er ikke foretaget slutevaluering. Elevplaner er igen genstand for overvejelser, da det overvejes at indføre et nyt elektronisk elevplanssystem. Eller: Hvornår det 16

17 påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Medejerskab til indhold og den demokratiske proces Har ikke været særligt indsatsområde. Elevrådet har deltaget aktivt i udvikling af lektiepolitik og opdatering samt grundlæggende ændring af skolens ordensregler. Skolens elever vil blive inddraget i en kommende evalueringsproces af ovenstående. Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det 17

18 påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner At gennemføre en forsøgsordning, hvor det generelle samarbejde omkring klasserne styrkes. Målsætningsarbejdet omkring den enkelte elev styrkes Skole-hjemsamtalen reduceres. Temamøder på årgangene Fælles temamøde for skolen Udarbejdelse af oversigt over årgangenes skole-hjem -aktiviteter Evalueres af udviklingsgruppe med anvendelse af spørge-skema eller interview. Evalueres i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Årsplan for skole-hjemsamarbejdet er udarbejdet. Planen binder arbejdet med elevsamtalen, elevplan og skole-hjemsamtale i sammenhæng. Skole-hjemsamtale er reduceret til 1 samtale fra årgang pga. økonomiske besparelser. Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at Der er temamøder omkring trivselsmæssige forhold i 4. årgang, 6. årgang og 7. årgang. Der er fagcafé møde på 7. Årgang, hvor fagene fysik/kemi, geografi, biologi og historie præsenteres. Der har ikke været en opfølgende evaluering 18

19 virkningen vil kunne vurderes. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Inklusion At Strib Skole er den bedste skole for den enkelte elev (skolens vision) Udvikling af teamsamarbejdet omkring den enkelte elev Gennemførelse af projekt Klassespejlet Udvikling af AKT - arbejdet Teamsamarbejdet er et fortløbende udviklingsprojekt som hvert år evalueres og medføre nye delprojekter. Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil Årlige evalueringer medfører nye tiltag. Teamsamarbejdet udvikles 2011/13 i afdelingsprojekter Klassespejlet tilpasset de nye klassedannelser AKT udvikling er blevet et nyt fokusområde 19

20 kunne vurderes. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Dansk som andetsprog Dette har ikke været indsatsområde i skoleårene 2009/10 og 2010/11. I 2009 var der ingen elever med dansk som andetsprog ved afslutningen i 2011 var der 1 elev i 9. Klasse. Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at 20

21 virkningen vil kunne vurderes. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Helhed og sammenhæng?? Udarbejde værdiordensregler Skolens evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. 21

22 2. Udviklingsplan for Formål med indsatsområde: INDSKOLINGEN At udvikle samarbejdet omkring afdelingen, så det danner ramme omkring -at skabe et godt samværs-og læringsmiljø i afdelingen -muligheder for holddannelse, der giver udfordringer til den enkelte -fælles aktiviteter i afdelingen på tværs af klasser og årgange Formål med indsatsområde: MELLEMTRINNET -at skabe et godt samværsmiljø og læringsmiljø i afdelingen Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. Analyse af fordele og ulemper Analyse af andre skolers måde at ved at starte i 0.kl. uden fast gøre lignende på. Forslag til ændringer løbende i klassedannelse og udsætte den Udarbejdelse af forslag til at starte i PR- og en samlet plan faste klassedannelse til senere. 0. kl. uden fast klassedannelse. præsenteres i foråret 2013 Analysere på hvordan Udarbejdelse af forslag til et mere samarbejdet mellem bevidst og fleksibel samarbejde i skolepædagoger og lærere kan indskolingen som fremmer gøres mere fleksibelt og med holddannelse og samarbejdet maksimalt udbytte mellem pædagoger og lærere. Udvalgsarbejdet evalueres når det afsluttes. Der slutevalueres i forhold til det den prøveordning, som aftales foråret 2013 Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. At udvikle samarbejdet i Tegn og tidsramme: afdelingen, så det danner ramme omkring Der nedsættes -muligheder for samarbejde, udviklingsgrupper i skoleåret der giver udfordringer til den 2011/12, der skal forberede enkelte beslutninger, så nye tiltag kan -fælles aktiviteter i afdelingen implementeres i skoleåret på tværs af klasser og årgange 12/13. -At udvikle ideer til forskellige former for holddannelse i klassen / på årgangen. -At udvikle ideer og værktøjer, der kan fremme videndeling og faglig sparring inden for fagene. -At udvikle forhold, der stimulerer udarbejdelse af Fælles årsplaner i mange fag. -At udvikle ideer til forskellig brug af de fysiske rammer som fx fremmer brugen af div. læringsstil og andre former for undervisningsdifferentiering -At vurdere hvordan en kommende ombygning af Kerneskolen (2013- Udvalget sparrer med pædagogisk udvalg senest foråret 2012 og udvalgets arbejde og forslag fremlægges i PR foråret Der slutevalueres i forhold til det den prøveordning som aftales foråret

23 14) kan fremme ovenstående. Formål med indsatsområde: Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. OVERBYGNINGEN Analysere på muligheder for at etablere linjer i overbygningen, og hvordan dette eller andet fremmer mulighederne for at skabe gode og motiverende arbejdsog læringsmiljøer i denne afdeling. Analysere på muligheder for at etablere linjer i overbygningen, og hvordan dette eller andet fremmer mulighederne for at skabe gode og motiverende arbejdsog læringsmiljøer i denne afdeling. -Afdække muligheder for at eleverne kan indgå i interessebetonede faglige fællesskaber -muligheder for holddannelse, der giver udfordringer til den enkelte -fælles aktiviteter i afdelingen på tværs af årgange i fx en linje Der nedsættes udviklingsgrupper i skoleåret 2011/12, der skal forberede beslutninger, så nye tiltag kan implementeres i skoleåret eller Analyse af andre kommuners brug af Linjer og grundlaget for dette Udarbejde forslag til linjer på Strib Skole og analysere fordele og ulemper samt mulige konsekvenser samt evt. behov for overgangsordninger. At der opnås forståelse for de beskrevne nye tiltag og konsekvenserne af dette i foråret 2011 Nye tiltag / forsøg bliver evt. afprøvet i skoleåret , eller Der evalueres på de beskrevne muligheder og udvalgets arbejde juni 2011 Der slutevalueres efter en senere afprøvning i forhold til den indsats, der bliver beskrevet af udvalget Formål med indsatsområde: Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. Skolekulturen Udvikle arbejdet med skolens vision, som læringsmiljø og arbejdsplads, så Strib Skoles og Aulby Skoles elever og medarbejdere integrerer sig Skabe en fælles skolekultur, som flest mulige føler ejerskab til. Udvikle og udvælge skolens traditioner, så aktiviteter tilpasser sig kommunale mål og rammer samt et fælles værdigrundlag. Færdiggøre (i samarbejde med MED) skolens Her hos os, så den danner ramme for arbejdsmiljøet. At medarbejderne føler medejerskab til processen og til skolekulturen som sådan Der evalueres løbende på proces og resultater. Efter internatet evalueres der på indholdet af denne. Papiret Her hos os evalueres i MED og skolebestyrelsen. 23

24 Undersøge ideerne bag Profilskole og analysere og vurdere, om disse ideer kan bruges i en kommende profil for Strib Skole Udvalget deltager i planlægningen af Internat for skolens medarbejdere i skoleåret Formål med indsatsområde: Læsepolitik At udvikle en læsepolitik for Strib Skole Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. Udvikle en læsepolitik for Strib Skole, der kan skabe sammenhæng i tilrettelæggelsen af læseundervisningen i hele skoleforløbet Udarbejde skriftligt materiale, der beskriver læsepolitikken for hver afdeling. Beskrivelse af forholdene i indskolingen er startet Afholdelse af Klasselæsekonferencer i kl. og i forbindelse med nationale læsetest i 2., og 8. Kl. Forsøg med læsebånd på alle alderstrin 4 uger i november2011, hvor alle læser en periode hver dag inden for forskellige fag Læsevejlederne udarbejder med læsepolitik for indskolingen i foråret 2011 Udarbejdelse af læsepolitik for mellemtrinnet i løbet af skoleåret 2011/12 Udarbejdelse af læsepolitik for udskolingen i løbet af skoleåret 2012/13 Forsøg med læsebånd i to perioder i skoleåret 2011/12. I foråret 2012 tages der stilling til hvordan det indarbejdes i skoleåret 2012/13 Læsepolitikken sendes til høring i Pædagogisk Råd og efterfølgende godkendelse i Skolebestyrelsen. Forsøget med læsebånd evalueres i Pædagogisk Råd i foråret Hele projektet slutevalueres, når der er udarbejdet læsepolitikker for alle 3 afdelinger, og disse er implementeret i skoleåret Udvikling af nyt indhold i læsekurser i samarbejde med Resursecentret i

25 Formål med indsatsområde: Grøn skole grønt flag At opnå en styrkelse af naturfagene At eleverne får en større forståelse for natur og miljø Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. At der udarbejdes en overordnet plan for konsekvenserne af Strib Skole tilslutter sig projektet Grøn Skole. Der nedsættes en udviklingsgruppe, der i skoleåret skal udarbejde en plan for, hvordan Grønt flag grøn skole skal implementeres på Strib skole. Herunder - Nedsættelse af miljøudvalg - Evt. grøn læseplan Færdiggøres foråret 2012, så den færdige plan kan medtages i planlægningen af skoleåret Pædagogisk udvalg og pædagogisk råd evaluerer den udarbejdede plan Slutevalueres foråret 2013 i forbindelse om ny ansøgning om at få det grønne flag fornyet. Formål med indsatsområde: Skole-hjemsamarbejdet Udvikle skolehjemsamarbejdet Formål med indsatsområde: Resursecenter Gennemføre en Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. Tilpasning af eksisterende værktøjer i skolehjemsamarbejdet, så der inden for eksisterende rammer opnås et tilfredsstillende udbytte Evaluering af eksisterende elevplaner og tilpasning / ændring af systemet. Tilretning af eksisterende klassespejl, så de bliver ført ajour og bliver et brugbart værktøj fremadrettet. Fagcafemøder på 7. årg. (startede 2010) At alternative planer bliver afprøvet med tilfredsstillende resultat eller redaktionelle ændringer af eksisterende bliver afprøvet med tilfredsstillende resultat. Klassespejlene vil efter 2 år være ajourført og tilpasset, så de udgør en helhed sammen med elevplanerne. Udvalget og andre afprøver og forhåndsevaluerer div. alternativer til de eksisterende elevplaner. Evt. afprøver udvalgte årg. nye elevplaner, eller der etableres prøveperioder for afdelinger eller hele skolen. En evt. nyskabelse vil blive slutevalueret efter en to-årig prøveperiode. Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. Udvikling af: a-dokumentation og a) Udarbejdelse af a) Løbende evaluering Der laves en generel evaluering: - at sikre en mere henvisnings-, handleplans via møder i evaluering for alle 3 målrettet og udbytterig og evalueringsskemaer specialundervisningst områder i juni

26 udviklingsproces af funktioner i Pædagogisk servicecenter specialundervisnings indsats over for den enkelte elev b-fleksibilitet i specialundervisningen: at kunne støtte flere elever, når de har behovet c-indsatsen i matematik: - at få færre elever med specialundervisningsbehov i overbygningen b) Skoleåret opdeles i 3 perioder c) Øget opmærksomhed på 3. klassernes matematikstandpunkt og større indsats over for elever på dette klassetrin, som har behov for støtte. eamet b) Evaluering efter hver periode c) Løbende evaluering via møder i specialundervisningst eamet Formål med indsatsområde: INKLUSION Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. I skoleåret er der Første fase af projektet Der evalueres løbende -at få skabt rammer og oprettet et resursecenter på skolen evalueres i foråret 2012, så idet temaet bliver et betingelser for at den enkelte med 2 erfaringerne kan flerårigt projekt. kan finde sin plads i specialundervisningsvejledere og 2 implementeres i skoleåret fællesskabet AKT-vejledere, som i tæt samarbejde med de forskellige lærere /pædagogteam tilrettelægger rammerne for det nødvendige fællesskab i klasserne. Det betyder, at vi arbejder med- -at skabe anerkendende, differentierede fællesskaber og udvikle læringsmiljøer -at sikre at alle børn indgår i et betydningsfulde fællesskab og et udviklende læringsmiljø -at styrke samarbejdet i lærer/pædagogteam og mellem lærer/pædagogteam, resursevejledere og Middelfart Kommunes videncenter for at udvikle nye handlingskompetencer på det pædagogiske område. -at udvikle skolehjemsamarbejdet 26

27 Formål med indsatsområde: Arbejdet med elever Tydeliggøre gældende praksis og tilpasse arbejdet med inklusion Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. Tilpasning af klassespejl (se dette Bedre inklusion af vores egne indsatsomtråde) elever At de samlede indsatser udgør en helhed som harmonerer med inklusionstanken Arbejde med udvikling af inklusionstanken fx udvikling af forhold ang. AKT, resursecenteret og vores tosprogede elever Evaluering sker som beskrevet under de respektive indsatsområder Det er en fortløbende proces som vil blive evalueret hvert år. Formål med indsatsområde: Udvikle AKT -At sikre elevernes trivsel og faglige samt sociale udvikling Formål med indsatsområde: Dansk som andet sprog Det er første gang, vi har en gruppe på skolen, der har der har dette behov Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. Indsatser over for enkelte elver i -at der opnås og ses To AKT-koordinatorer -at bringe trivsel til elever og form af støtte og samtaler forbedringer i trivslen hos den arbejder tæt sammen med klasser, der mistrives Iværksætning af bånd med grupper enkelte elev / elevgruppe AKT-teamet og evaluerer af elever, hvor der arbejdes med at -at der opleves en bedring i indsatserne fortløbende. bedre elevernes evne til at gå i skole elevernes undervisningsparatheden Der evalueres fortløbende (indskoling) ud fra udarbejdede Tæt samarbejde med hjemmet, der -at der opnås bedring i elevens handleplaner To AKTkoordinatorer inddrages aktivt i AKT-arbejdet, adfærd / sprog arbejder tæt hvor AKT-læreren styrer processen sammen med AKT-teamet Iværksætte trivselsforløb, der sætter og evaluerer indsatserne fokus på trivslen i en klasse fortløbende. Der evalueres fortløbende ud fra udarbejdede handleplaner Der slutevalueres på årets tiltag i juni måned. Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. -at få etableret et undervisningstilbud Resursecentrets specialkoordinator Evaluering vil foregå i foråret Foråret 2012 til de børn, der har udarbejder i samarbejde med 2012 så eventuelle nye tiltag behov for at supplerende lærerteam og med Middelfart kan implementeres i skoleåret Det er en fortløbende undervisning i dansk som Kommunes tosprogskonsulent de proces som vil blive andetsprog. overordnede rammer for evalueret hvert år Det er - at få afdækket det specifikke undervisningen. Evalueringen vil tage en fortløbende proces som behov for supplerende Som udgangspunkt følges 3 spor: udgangspunkt i den strategi, vil blive evalueret hvert 27

28 undervisning i dansk 1: Dansk som andetsprog, som en dimension i undervisningen i klassen med støtte. 2:Undervisning på hold uden for klassen, hvis eleven ikke kan opnå tilstrækkelig udbytte af den almindelige danskundervisning med støtte. 3: Forældresamarbejdet. Der vil desuden foregår et samarbejde med skoler i Middelfart Kommune, som har erfaring på området samt en efteruddannelse af eget personale. der har været fulgt og i de erfaringer lærerne og pædagogerne gør i undervisningen og med skolehjemsamarbejdet. år. Formål med indsatsområde: Pædagogisk servicecenter Ude- og indemiljøer Mål: Indsats/handling/aktivitet: Tegn og tidsramme Evaluering og målemetode. Gennemføre en Udsat til Skoleåret 2009/10 og Evalueres i pædagogisk udviklingsproces af funktioner skoleåret 2010/11 råd samt skolebestyrelsen i Pædagogisk servicecenter Udsat til Fortsat udvikling af ude-og indemiljøer Der afsættes hvert år et beløb i skolens budget, og der søges fortløbende om sponsorater og fondsmidler. Etårige forløb Evalueres fortløbende i elevråd og trivselsudvalg Udviklingsplan: U.P. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Hvordan vil skolen arbejde med elevinddragelse i 11/12 og 12/13? Se indsatsområder i udviklingsplanen for Skolelederen U.P. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Hvordan tilrettelægger skolen skole-hjem samarbejde og anvender elevplaner i 11/12 og 12/13? Skolelederen Se indsatsområder i udviklingsplanen for U.P. Inklusion Hvordan vil skolen arbejde med inklusion af elever med særlige behov i 11/12 og 12/13? (Budget til differentieret undervisning Skolelederen 28

29 og særligt fokus på at inkludere FLERE elever med særlige behov i balance med at yde specialpædagogisk bistand til de med behov for det!) Se indsatsområder i udviklingsplanen for U.P. Dansk som andetsprog Hvordan vil skolen tilrettelægge undervisningen i dansk som andetsprog i 11/12 og 12/13? Skolelederen Se indsatsområder i udviklingsplanen for U.P. Skolens profil Udarbejdes i bilag 2 Skolelederen Skolens Pædagogisk Servicecenter - status. Hvem er med i teamet, hvordan er de uddannet? Antal åbningstimer. Praksis i forbindelse med undervisningen (elever/lærere). Praksis i forbindelse med valg og køb af læremidler på skolen. Hvordan understøtter centeret brugen af digitale læremidler? Hvordan påvirker centeret skolens udviklingsstrategier? I skoleåret 2009/10 var der 3 lærere i Pædagogisk servicecenter alle med uddannelse som skolebibliotekar. Antal åbningstimer: 25 lektioner pr. uge I skoleåret 2010/11 var der 3 lærere i Pædagogisk servicecenter de 2 af dem med uddannelse som skolebibliotekar. Antal åbningstimer: 20 lektioner pr. uge. I skoleåret 2011/12 er der 3 lærere i Pædagogisk Servicecenter, og alle 3 har en uddannelse som skolebibliotekarer. Pædagogisk servicecenter står for indkøb af alt undervisningsmateriale til undervisningen. Valg af nye materialer drøftes i fagudvalg. Centret fungerer som inspirator i forbindelse med indkøb af nye digitale programmer og aftaler fx prøveperioder samt evaluerer på brugen af div. digitale lærermidler. Skolelederen 29

30 Pædagogisk servicecenter er repræsenteret i skolens økonomiudvalg, der tilrettelægger skolens budget. Skolen it-strategi status Hvordan understøttede skolen udvikling af elevernes digitale kompetencer (faghæfte 48) i 09/10 og 10/11? Der er på forskellig vis arbejdet med at etablere Junior-pc kørekortet som er kommunens og skolens IT-plan. Digitale tavler er indkøbt til 9.årgang og hele indskolingen, og lærere, der har mulighed for at bruge de pågældende tavler, har været på interne kurser i brugen af disse. Skolelederen U.P. Skolens it-strategi Hvordan vil skolen understøtte udvikling af elevernes digitale kompetencer (faghæfte 48) i 11/12 og 12/13? Der er på skolen i skoleåret IT-vejledere, som på forskellig vis understøtter lærerne og eleverne i udviklingen af deres kompetencer. Bla. er der i skemaet afsat IT-timer, hvor faglærerne kan få hjælp til at igangsætte processer i klasserne. Skolelederen Der er indkøbt 10 nye digitale tavler, og alle skolens lærere og skolepædagoger er på interne kurser i brugen af disse, enten som nybegyndere eller som øvede brugere. Skolen abonnement på Lær-IT som via Skoleintra giver alle mulighed for at modtage videovejledninger til mange programmer. IT- læreren udarbejder i løbet af perioden forslag til hvordan man via fokuspunkter i PC-kørekortet kan leve op til intentionerne i faghæfte

31 5. Rammebetingelser 7 Antal spor pr. klassetrin Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever fordelt på skoler Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever på specialskoler eller i Trækkes i TEA Skoleafdelingen specialpædagogisk tilbud Antal elever i ungdomsskolen Trækkes i TEA (i dialog med Ungdomsskolen) Skoleafdelingen Antal elever i specialklasser Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever, der modtager undervisning i Trækkes i TEA (dansk som andetsprog er et tiltag i TEA) Skoleafdelingen dansk som andetsprog Andelen af elever i procent i SFO i forhold til Trækkes i Institutionssystemet Skoleafdelingen det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO Den gennemsnitlige klassekvotient Trækkes i TEA Skoleafdelingen Gennemsnitlig klassekvotient i Dialog med Ungdomsskolen Skoleafdelingen heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Antal elever pr. lærer Trækkes i TEA Skoleafdelingen Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev Trækkes i TEA Skoleafdelingen fordelt på fraværstyper 09/10 Gennemsnitlig udgift pr. elev 2010 Elevtal: Skolerne 1. Marts 595 elever 1. September 600 elever Gns: 597,5 elever Regnskabstallet 2010 incl. årets overskud/underskud divideret med et elevtal som er et gennemsnit af elevtallet pr. 5.september 2010 og 5. marts Forbrug: Skolen: kr Gns. udgift pr elev: kr. Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler I alt incl. materialer til valgfag, licenser, bøger, it, bolde, fysikmaterialer osv. (Ikke hjemlånsbøger på skolebib) Skolerne 31

32 2. Særskilt af det samlede beløb - udgift til boglige materialer 3. Særskilt af det samlede beløb udgift til digitale undervisningsmidler licenser, abb., programmer og lign. Gns. udgift pr elev: 1400 kr pr. elev Gennemsnitlig udgift pr. elev i kommunale specialskoler Gennemsnitlig udgift pr. elev i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Planlagte timer, jf. Folkeskolelovens paragraf 15 09/10 og 10/11 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 09/10 og 10/11 I procent af Bruttotimetal I procent af Nettotimetal (Når det er bruttotimetal kan det ses at aldersreduktion spiller ind. KL laver deres landsdækkende undersøgelse i forhold til bruttotimetallet Vi vælger at lave både en udregning på nettoarbejdstid og på bruttoarbejdstid) Lærernes linjefagskompetencer fordelt på fag i procent. Vi laver en fælles tekst om tilsvarende kompetencer og hvorvidt de vurderes meget forskelligt og derfor vanskeligt kan sammenlignes i en skema-form. Det vil af teksten fremgå, at mange lærere har kurser og erfaring som tilsammen gør dem fuldt ud kompetente til at undervise i fagene. Regnskabstallet 2010 incl. årets overskud/underskud divideret med et elevtal som er et gennemsnit af elevtallet pr. 5.september 2010 og 5. marts Der laves en udregning som kan sammenlignes fornuftigt med de andre skolers forudsætning. Skrillingeskolen Heldagsskolen Ungdomsskolen Planlagte timer hentes fra Undervisningsministeriets hjemmeside. Skoleafdelingen Skoleåret 09/10 Procent af bruttotal: 0,34 Procent af nettotal: 0, 38 Skoleåret 10/11 Procent af bruttotal: 0,36 Procent af nettotal: 0,40 Skoleafdelingen sender et skema ud til udfyldelse på skolerne. (Trio klargøres i løbet af skoleåret 11/12, så vi kan trække en rapport på denne dokumentation i næste kvalitetsrapport) Lærere med grunduddannelse efter tidligere bekendtgørelser for læreruddannelsen har linjefagskompetence i grunduddannelsesfagene ved undervisning på årgang. Andel linjefag eller tilsvarende kompetencer i skoleåret 2010/11: 82 % Skolerne Skolerne 32

33 Antal vejledere. Læse-, matematik-, akt-, musik-. Andre vejledere Gennemført, planlagt undervisning i procent i 09/10 og 10/11 Aflyst undervisning er, når timerne ikke gennemføres og eleverne sendes hjem. (Middelfart definition) Gennemførelse af undervisningen: se regneark Gennemsnitlig udgift i kroner pr. lærer til efter/videreuddannelse Her anvendes samme forudsætninger som tidligere kvalitetsrapport for at få et sammenligneligt grundlag: Anvendte midler pr. fuldtidslærer til efteruddannelse kursusafgift og transport. Anvendte timer pr. fuldtidslærer til efteruddannelse kursustid og transporttid. 2 læsevejledere, 2 AKT- lærere, 1 musikvejleder, 1 specialundervisningskoordinator Skoleåret 2009/10: gennemført 98,97 % Skoleåret 2010/11: gennemført: 97,42 % Anvendte midler kr = 2360 kr pr fuldtidslærer Skoleåret 2009/10: Kursustid + kørsel: 2720 timer = 60 timer pr fuldtidslærer Skoleåret 10/11 Kursustid + kørsel 735 timer= 19 timer pr fuldtidslærer Skolerne Skolerne Skolerne 33