Norske Naturveiledere. Forundersøgelse til flagermusstudier i forbindelse med opsætnining af 4 vindmøller i Barløse, Assens kommune

Transkript

1 Stiftelsen Norske Naturveiledere Forundersøgelse til flagermusstudier i forbindelse med opsætnining af 4 vindmøller i Barløse, Assens kommune af Leif Gjerde Naturveiledernes Oppdragsrapport 16 ISBN Desember 2011

2 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 1 FORORD Baggrunden for denne undersøgelse er at der planlægges en opsætning af 4 vindmøller ved Barløse i Assens kommune på Fyn. Det er Justwind som skal oppføre disse i samarbejde med flere lodsejere. Denne rapporten er i den forbindelse et forprojekt der det foreslås hvad som bør gennomføres af kortlægning på flagermus. I følge Planloven 1 må visse typer af virksomheder og anlæg på land ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinier for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed, samt meddelt tilladelse til anlæggets etablering. VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU s VVM-direktiv 2. EU s habitatdirektiv 3 stiller særlige krav for truede plante- og dyrarter. Arter som er inkluderet af direktivet står opført i bilag. Alle danske flagermusarter er opført i bilag IV. Problemer med vindmøller er ofte 1. Arealudnyttelse vindmøllenes plassering, inklusive anlægsvej og ledninger kan berøre vigtige naturhabitater for flagermus. 2. Dødelighed flyvende flagermus kolliderer med vindmøllens vinger. Dette kan være trækende dyr, fouragerende dyr eller forflytninger mellom to områder hvis flyve ruten går forbi møllerne. De planlagte vindmøller er kun lidt i konflikt med vigtige naturtyper da der skal udnyttes eksisterende veje for tilgang, og møllerne skal plasseres på dyrket mark. Vindmøllerne ved Barløse vil derfor hovedsagelig kunne påvirke flyvende flagermus som kolliderer med vindmøllenes vinge. Dette forprojekt indeholder derfor forslag til projekt som skal kortlægge evt. potentielle dødlelighed knyttet til vindmøllerne. Feltarbejde vil blive koordinert af Leif Gjerde fra Norske Naturveiledere. Lars Briggs laver kvalitetskontrol i forhold til dansk lov og habitatdirektivet, samt bidrager med planlægning af eventuelle afværgeforanstaltninger. Odense, juni 2010 Leif Gjerde 1 Lov om planlægning. Jfr. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer. 2 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) af , ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF. 3 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

3 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 2 INDLEDNING DANSKE FORPLIGTELSER Der findes flere internationale aftaler som inkluderer flagermus. Det gælder både Bern- (Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats) og Bonnkonventionen (Convention on Migratory Species). Den europæiske flagermusaftale er en særaftale under Bonnkonventionen. Særlig vigtig er Habitatdirektivet da denne er juridisk bindende for danske privatpersoner, organisationer og virksomheder. Habitatdirektivet EU habitatdirektivet fra 21. maj 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Direktivets generelle artsbeskyttelse omfatter en række dyr og planter. Disse arter er opført i direktivets bilag IV og myndighederne må ikke give tilladelse til projekter, der kan skade yngle- og rasteområder for de beskyttede arter. Alle flagermusarter er opført på denne liste. I følge Planloven 4 må visse typer af virksomheder og anlæg på land ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinier for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed, samt godkendt/meddelt tilladelse til anlæggets etablering. VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU s VVM-direktiv 5. Rødlistene Rødlistekonceptet blev udviklet og først anvendt af IUCN 6 i Konceptet udbredtes derefter hurtigt til en række NGO er 7. Det er vigtigt at vide at rødlister som er udarbejdet af nationale forvaltningsorganer som oftest er politisk prægede. De mest uafhængige rødlister er dem som udarbejdes af faglige NGO er. Af den grund vil der som oftest opstå et dilemma for forvaltningsorganer i kommuner og regioner da det kan være vanskeligt at vide hvilken liste de skal forholde sig til. Eftersom den statlige rødliste er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen er forvaltningsorganerne forpligtede til at forholde sig til denne. Dog er det vigtigt at lokalforvaltningen har kendskab til alternative rødlister sådan at de også kan tage hensyn til dem dersom det er muligt. I Sverige har man løst problemet med politisk prægede rødlister ved 4 Lov om planlægning. Jfr. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer. 5 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) af , ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF. 6 International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (Verdens Naturvernunion) 7 NGO = none governmental organization at listerne udarbejdes af fagfolk som ikke har tilknytning til forvaltningen (se Ahlén & Tjernberg 1996). Tabel I. Rødlistede flagermusarter i Danmark, udarbeidet af Skov- og naturstyrelsen. Art Kategori Brunflagermus Troldflagermus Damflagermus Vandflagermus Skjægflagermus Brandts flagermus Frynseflagermus Bechsteins flagermus Sjælden Langøreflagermus Bredøreflagermus Sjælden Den europæiske flagermusaftale Den europæiske flagermusaftale er en særaftale under Bonnkonventionen. Aftalen blev ratificeret af danske myndigheder den 6. januar 1994, hvorefter aftalen var gyldig fra 16. januar Denne aftale er forskellig fra de fleste internationale naturbeskyttelsesaftaler da den indeholder meget konkrete forpligtelser. Der gives derfor meget lidt luft for fejltolkninger eller passivitet. Aftalen administreres af EUROBATS som har kontor i Bonn. Skov- og Naturstyrelsen er ansvarlige for Danmarks rapportering til aftalens sekretariatet (Eurobats). I internationale aftaler som indgåes med forskellige governments gælder dette alle statlige forvaltningsorganer i de respektive lande. Der må således peges specielt på punkt 3 i forpligtelsene i aftalen. Denne kræver at ved f.eks. konsekvensudredninger hvor effekten på dyrelivet vurderes generelt, skal flagermus indgå. Hvis den internationale aftale skal overholdes skal flagermus altså vurderes ved konsekvensudredninger. VINDMØLLER OG FLAGERMUS Den første publikation som omhandler temaet flagermus og vindmøller er fra Wales i Først fra begyndelsen af 2000-tallet begynte temaet å blive alment aktuell, og følgelig eksploderede antallet af undersøgelser (f.eks. Ahlén 2003, Arnett m.fl. 2009, Baerwald m.fl. 2009, Brinkmann & Schauer.Weisshahn 2006, Nicholls & Racey 2007). Vores viden om vindmøllers skadelige effekt på flagermus er derfor kun 5-10 år gammel, og fortsat mangelful. Der udvikles stadig nye metoder eftersom viden om emnet øges hurtigt. Det er derfor vanskeligt at gennemføre en perfekt undersøgelse med absolutte resultater. En vejledning er utarbejdet af EuroBats (Rodrigues m.fl. 2008). Ellers gir Dürr & Bach (2004) en god oppsumering av vår kunnskap om flagermus og vindmøller.

4 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 3 Indholdet og omfanget af generelle konsekvensudredninger er beskrevet af Parssons et al. (2007) og Gjerde (2000, in prep.). vindmøllerne der udelukkende sigter på at bruge flagermus havd enten klagen er fra en oprigtig bekymret naturorganisation eller en enkeltpersoner der bruger flagermus som et gidsel for at forhindre vindmøllerne. Undersøgelsene indebærer en intensiv undersøgelse af flagermus indenfor en radius af 1 km fra vindmøllerne, og søgning efter kolonier indenfor 5 km fra vindmøllerne. EuroBats anbefaler ved alle vindmølleprojekter at gennemføre såkalte BACI undersøgelser. (BACI = Before and After Construction Impacts). Dette betyder at undersøgelsen bør gentages efter at de planlagte vindmøller er rejst. I Sverige er det de sidste årene gjort omfattende undersøgelser på vindmøllers betydning for trækende flagermus til havs (Ahlén 2003, Ahlén m.fl. 2007). Foto: Leif Gjerde. Denne undersøgelsen skal fokusere på skader vindmøllene kan have på de lokale flagermusbestand og evt. trækende dyr. Der vil altid forekomme ulykker hvor et enkeltdyr bliver skadet eller dræpt. Men det er spørsmålet om disse skader kan true områdets bestande af flagermus som er afgørende for undersøgelsene, og om nogen af artene er truet i regional, national eller europæisk sammenhæng, som resulterer i at forvaltningen lokalt tillægges et særlig stort ansvar. Aktuelle problemstillinger ved Barløse: Jagende dyr i luftrummet omkring vindmøllerne Trækende arter som flyver igennem møllene Flytninger mellom kolonier og jaktområder/drikkeområder Vi vil lave en vurdering for hvert punkt om de nye møller (set i forhold til den nuværede situation med 2 vindmøller) har en negativ indflydelse på bestandene ved at der kommer for høj dødelighed eller at flyver ruter bliver direkte blokeret. Vi vil vurdere om bestandene vil kunne sameksistere med vindmøllerne. I forhold til EU habitatdirektiv om beskyttelse af flagermus på bilag IV skal vi vurdere om der fortsat er økologisk funktionalitet i området for flagermus arter efter bygning af vindmøllerne. Vi vil indgå i dialog med kunden om placering af hver mølle om flytning af møllen er mulig set i forhold til andre problemstillingen som støj mm. Endelig vil vi vurdere om afværgeforanstaltningen kan laves såles at en eventuel mulig øget dødlighed på grund af møllerne kan kompenseres ved at øge kvaliteten af andre trækruter (forbedring af strukturer som levende hegn ved plantning), forbedring af eksisterende fødesøgning områder (vandhuller, levende hegn) samt skabelse af nye fødesøgningsområder (vandhuller og levende hegn). Hvis en investering i vindmøller skaber en negativ indflydelse på bestanden bør der være en plan for hvordan denne negative indflydelse opvejses (evt at forholdene forbedres) med naturplejetiltag. Derved står kunden bedre i forhold til at kunne afværge klager over Vindmøller produserer friksjonsvarme. Denne varmen tiltrækker insekter som er flagermusenes føde. I Sverige er det påvist fouragerende flagermus ved vindmøller som produserer friktionsvarme (Ahlén m.fl. 2007). Åbne vindmøller, som denne fra Sjælland, vil ikke tiltrække flagermus. Foto: Leif Gjerde. Selv om vindmøllerne opsætes et stykke fra havet, vil det kunne dukke opp trækende arter i området. Her ses vindmølle 2 med både Lillebælt og Bågø i baggrunden. Foto: Leif Gjerde.

5 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 4 midlertidige hvilesteder. Disse hvilesteder findes på lokaliteter i jagtområdet. Hægn bruges tit som korridorer for flagermus. Vindmøller bør ikke opføres i tilknytning til hægn eller skov. Her vises vindmølle 2. Foto: Leif Gjerde. FLAGERMUS I DANMARK Denne dyregruppen tilhører ordenen Chiroptera (flagermus) og på verdensbasis findes der over 1000 arter (1/4 af alle pattedyr). I Danmark er der registreret 17 arter, hvorav 13 har faste bestand (Baagøe 2001, Baagøe & Jensen 2007). Zoologisk Museum i København publicerede i 2001 (Baagøe) et atlas over de danske flagermus. Undersøgelsen er baseret på mange års indsamling af data. Foruden indsendte dyr er der også foretaget feltregistreringer med detektor, hovedsaglig af forsker Hans Baagøe. På Fyn blev 7 af 42 atlasruter (10x10 km) undersøgt. Den totale observationstid er 18 timer. Atlasprojektet bør derfor ikke bruges som en standard for hvor artene findes eller ikke findes. Den bør heller bruges som en standard for hvad man kan forvente i et område. Derfor vil resultatene fra kortlægningsarbejde (feltarbejde) på Fyn ofte give nye resultater som ikke nødvendigvis er overraskende. Villaer og gårdsbygninger er ofte gode lokaliteter for kolonier. Foto: Leif Gjerde. Efteråret Rydell (1992) har studeret gadelygters betydning for flagermus. Dyrene foretrækker hvide (Hg) gadelygter eftersom disse tiltrækker flest insekter. Også orange lys (højtryk Na) tiltrækker mange dyr, mens de dyb-orange (lavtryk Na) ikke tiltrækker insekter. Efteråret og vinteren er paringstid for flagermus. Nogle arter parer seg før de går i dvale. Andre parer seg på overvintringsstedet. De fleste flagermus forsvinder fra deres jagtområder i løbet af august. I begyndelsen af september ses kun få flagermus flyvende ude. De dukker imidlertid ikke op på overvintringsstederne før end i oktober, og vi ved kun lidt om hvor flagermusene opholder sig i mellemtiden. SÆSONMÆSSIGE ÆNDRINGER Foråret Om foråret er der kun få insekter. Normalt klækkes vandinsekterne i søer og åer først, og det er også her vi finder flagermusene på denne årstid. Vandet i søer afkøles langsommere og afgiver varme i løbet af natten. Landarealerne afkøles hurtigere og er mindre egnede for flagermus i foråret og tidligt om sommeren. Sommer I slutningen af juni og hele juli vil flagermusene fordele sig mere ud over terrænet. I denne periode findes flagermus ofte over land, men de kan søge mod vådområderne om aftenen når landområderne bliver koldere. Nattemperaturen bør være mindst 8-10 o C for at aktiviteten er af betydning. Når hunnene føder fra slutningen af juni øges aktiviteten markant. Tidligere på sommeren har flere arter kun jaget dele af natten, specielt i tiden efter solnedgang. Nu vil flere af disse jagter foregå under større dele af, eller hele natten. Under jagten kan flagermus ofte slå sig ned på Foto: Leif Gjerde. Træk Flere arter af flagermus er kendt for at trække over lange afstande. Dette gælder Nyctalus noctula, Vespertilio murinus og Pipistrellus-arterne. Vi ved kun lidt om danske flagermusarters træk, men trækkende flagermus både fra Sverige og Norge som sandsynligvis overvintrer i Danmark og Tyskland er påvist. Derudover trækker P. nathusii fra de baltiske lande langs Østersøkysten og krydser over Tyskland (og Danmark) hvorpå de overvintrer i Nederland. Forårstrækket foregår i slutten af marts og hele april. Efterårstrækket for Pipistrellus-artene foregår i september, mens N. noctula trækker i oktober. De første dyr kan begynde at trække i medio/ultimo august.

6 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 5 Overvintring I Skandinavien varer vintersøvnen for de fleste arter frem til slutningen af marts. På det tidspunkt forsvinder de fra deres overvintringslokaliteter, men de ses ikke flyvende ude i terrænet før månedsskiftet april/maj. Hvor flagermusene opholder sig i april er der heller ingen som ved. Barselstuer/ynglekolonier Disse beboes fra begyndelsen af maj, og benyttes til slutningen af juli eller begyndelsen af august. Enkelt arter benytter hule trær (brunflagermus, vandflagermus), men de fleste bruger bygninger. De velger ut et godt egnet sted der det samles mange hunner. En slik koloni kan inneholde dyr fra et stort område, noe som gjør koloniene sårbare. LINEÆRE ELEMENTER (brug af korridorer) Flagermus er en dyregruppe som synes om lineære landskabselementer. De findes sjældent i rene skovbestand eller åbne områder. Typisk lever de hvor flere biotoper mødes. Hække, alléer, rækker af træer, skovbryn, gadelygter og vandløb er typiske lineære elementer. Sådanne områder bruges både som jagtområde og som korridorer når dyrene pendler mellem kolonien og jagtområdet. Funktionsområder Med funktionsområde menes artens anvendelse af et område. I vildtkortlægningen bruges arternes funktionsområde for at beskrive og specificere hvilken type leveområde som er kortlagt. Store gamle hule trær har stor betydning for enkelte arter. Om sommeren kan brun- og vandflagermus benytte disse for sine kolonier. I efteråret kan brun- og dværglagermus bruge disse som harem under paringstiden. Foto: Leif Gjerde. Vi har følgende funktionsområder: Jagtområde Lokale trækruter Hvileområde Kolonier Paringsområder Overvintring

7 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 6 UNDERSØGELSESOMRÅDET PLACERING AF VINDMØLLERNE Det er planlagt 4 nye vindmøller, i tillæg til de to som allerede eksisterer. Vindmøllernes placering i forhold til nærligende skov, Å, vandhuller og græsningområder kan påvirke dødligheden af flagermus. Enkelte undersøgelser anbefaler at møller skal placeres mindst 100 meter fra nærmeste skov eller hægn. Vindmølle 6, den nordligste af de planlagte møller, ligger åbent og er nok mindst udsatt for flagermus. Vindmølle 5 er planlagt placeret relativt åbent, mens mølle 3 og 4 ønskes placeret nære Pugemølle Å og skoven som findes langsmed åen. Kortreferance for møllerne: Vindmølle 1: 32 U Vindmølle 2: 32 U Vindmølle 4: 32 U Vindmølle 5: 32 U Vindmølle 6: 32 U NØGLEOMRÅDER Enkelte funktionsområder vil være aktuelle at kortlægge. Disse er definerede områder hvor arten er specielt sårbar overfor forstyrrelser og arealindgreb, eller områder som er essentielle for artens fortsatte eksistens. Disse kaldes nøgleområder og det kan være kolonier, yngleområder, jagtområder eller terriotorier. MULIGE NØGLEOMRÅDER Vandhulerne kan være gode fourageringsområder da det er stor produktion af inekter på disse steder. Det er særlige de store vandhullerne som er interessante. Vandhul ved Maltebjerg. Foto: Leif Gjerde. Landskabet der vindmølle 6 skal placeres. Foto: Leif Gjerde. Vandhul lige syd for mølle 6. Foto: Leif Gjerde. Landskabet der vindmølle 5 skal placeres. Foto: Leif Gjerde. Sø ved eksisterende mølle 1. Her blev det funnet et stort antal fouragerende dværgflagermus under forundersøgelsen. Foto: Leif Gjerde. Landskabet der vindmølle 4 skal placeres. Foto: Leif Gjerde.

8 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 7 Blangstrup Skov kan være en nøglebiotop og bør undersøges. Skoven mellem åen og mølle 4 kan også være interessant for flagermus. Pugemølle Å ved Stuebro. Foto: Leif Gjerde. Blangstrup Skov kan både være et vigtigt fourageringsområde og paringsområde for flagermus. Foto: Leif Gjerde. Pugemølle Å har god vandføring og kan være både en vigtig korridor, men også et godt jagtområde. I efteråret kan det også findes territorier af flagermus. Pugemølle Å, tæt på mølle nr. 3. Foto: Leif Gjerde.

9 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 8 GENNEMFØRING AF PROJEKTENE FELTREGISTRERING Passive detektorer AnaBat detektorer placeres på aktuelle lokaliteter. Disse står i tre dager for å registrere evt. naturlig variaston mellem nætterne. Detektorene registrerer all flagermusaktivitet ved at ultralyden lagres på minnebrikker. Disse placeres ved ca. 10 lokaliteter. Aktiv registrering Aktuelle punkter og linjer undersøges af undertegnede. Søgning af kolonier Uddeling af løbesedler, besøge skoleklasser og brug af media for å få tips om kolonier. Aktuelle tips følges op ved besøg. Loft undersøges til aktuelle bygninger indenfor 1 km fra vindmøllerne. Dyr søkes udenfor deres kolonier når de sværmer ved skumring om aftenen og morgenen. Tidspunkt Søg af jagende dyr foregår fra en time efter solnedgang til en time før solopgang. Sværming foregår ved skumringen. Kolonier undersøges på dagtid. OBSERVATØREN Placering af AnaBat detektor (03) ved forundersøgelsen. Pugemølle Å. Foto: Leif Gjerde. Alt feltarbejde er analyseret af Leif Gjerde som i mange år har arbejdet for Nordisk Informationscenter for Flagermus (NIFF) og Norske Naturvejledere. Han har arbejdet med flagermus i flere lande siden Placering af AnaBat detektor (04) og vejrlogger. Sø ved mølle 1. Foto: Leif Gjerde. Leif Gjerde forbereder udstyret ved vindmølle 1 under forundersøgelsen. Foto: Leif Gjerde. FORSLAG TIL PROJEKT Placering af AnaBat detektor (05). Skov mellem planlagt mølle nr. 4 og Pugemølle Å. Foto: Leif Gjerde. Det er op til kunden i samråd med kommunens biologer at beslutte hvor grundig, og hvilke projekter som skal gennemføres. Dog er alle projekter viktige og anbefales af EuroBats som er sekretariatet til den europæiske flagermusaftale som Danmark har underskrevet. Forvaltningen af flagermus under EU habitatdirektiv af EU og Skov- og Naturstyrelsen er naturligevis opmærksomme på anbefalinger fra EuroBats.

10 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 9 Hvis det skal prioritere vil vi sætte følgende prioritering: 1. Projekt 5 Sensommer 2. Projekt 6 Efterår 3. Projekt 7 Referancestudier 4. Projekt 4 Midtsommer 5. Projekt 3 Tidlig sommer 6. Projekt 2 Træk forår Der faktureres for hvert delprojekt efter at delprojektet er afsluttet. Samtidig sendes en rapport. Projekt 1 Forundersøgelse Periode: Umiddelbart. Formål: Samle eksisterende viden om de lokale forhold så en mest mulig fuldstændig undersøgelse kan planlægges. Gennemførelse: Feltrekognisering for at undersøge (indenfor 1 km fra mølle nr. 3-6) a. areal for planlagte vindmøller (mølle nr. 3-6) b. eksisterende vindmøller (mølle 1 og 2) c. mulige korridorer (status for højde, kontinuitet og udstrækning) d. mulige fourageringsområder (skov, å, gatelys) e. potentielle kolonier f. registrering af arter ved detektion om natten Projekt 2 Træk forår Periode: 10. marts til 20. april Formål: Undersøge trækende arter. Gennemførelse: Ved brug af passive loggere og feltarbejde. 4 nætters aktiv feltarbjede og 8 timer bearbejdning af data. Totalt 40 timer. Rapportskriving beregnes til maksimalt 16 timer. Omkostninger: (56 timer) Projekt 3 Tidlig sommer Periode: 10 maj til St. Hans Formål: Kortlægge flagermusenes arealutnyttelse af området under denne årstid, da de ofte benytter lokaliteter med høj insektproduktion (f.eks. vandhuller og søer). Dette inkluderer kolonier, jagtområder, drikkevandskilder, og flytninger mellem disse. Metode: Aktiv feltregistrering, brug af passive detektorer, søgning efter kolonier i bygninger og trær. Information overfor lokale skoler og beboere for at opdage kolonier i bygninger. Gennemførelsen: Fire nætter og fire dager. Totalt 56 timer, inklusiv bearbejding af feltdata. Rapportskriving beregnes til maksimalt 16 timer. Omkostninger: DKK (72 timer) Gennemførelsen: Fire nætter og fire dager. Totalt 56 timer, inklusiv bearbejding af feltdata. Rapportskriving beregnes til maksimalt 16 timer. Omkostninger: DKK (72 timer) Projekt 5 Sensommer Periode: August Formål: Kortlægge flagermusenes arealutnyttelse af området under denne årstid, da flagermusene forlader sine kolonier. Dette inkluderer kolonier, jagtområder, drikkevandskilder, og forflytninger mellem disse. Metode: Aktiv feltregistrering, brug af passive detektorer, eftersøgning efter kolonier i bygninger og trær. Kortlægning af territorier. Gennomførelsen: Fire nætter og fire dager. Totalt 56 timer, inklusiv bearbejding af feltdata. Rapportskriving beregnes til maksimalt 16 timer. Omkostninger: DKK (72 timer) Projekt 6 - Efterår Periode: September og oktober Formål: Kortlægge revirhævdende flagermus i bestanden. Desuden (evt. nye trækende arter) som kan indikere træk. Metode: Aktiv feltregistrering, brug af passive detektorer. Kortlægning af territorier og mulige trækruter. Gennemførelsen: Fire nætter og fire dager. Totalt 56 timer, inklusiv bearbejding af feltdata. Rapportskriving beregnes til maksimalt 16 timer. Omkostninger: DKK (72 timer) Projekt 7 Referansestudier Periode: 1. marts til 1. november Formål: Undersøge eksisterende møller (nr. 1 og 2) for kolliderede flagermus. Flagermusene indsamles fryses ned og artsbestemmes senere. Gennemførelsen: 42 turer (1-2 gange/ugen). Dette beregnes en time søgning ved hver vindmøller pr. gang. Kan gennemføres af en student eller lokal naturinteressert. Omkostninger: (500 kr/tur) Anmerkninger: Fugles kollidering ved vindmøller har været et aktuelt tema i mange år. I enkelte områder er dette et stort problem men i de flest i område ingen problem. Ved registreringer af flagermus vil også fugle blive registrert, uden at dette tager ekstra tid. Projekt 4 Midtsommer Periode: 1. juli til 1. august Formål: Kortlægge flagermusenes arealutnyttelse af området under denne årstid, og dette inkluderer kolonier, jagtområder, drikkevandskilder, og flytninger mellem disse. Metode: Aktiv feltregistrering, brug af passive detektorer, eftersøgning efter kolonier i bygninger og trær.

11 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) - Forundersøgelse 10 LITTERATUR Ahlén, Ingemar Wind turbines and bats a pilot study. Final report. Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), March pp. Upublisert. Ahlén, Ingemar, Lothar Bach, Hans J. Baagøe & Jan Pettersson Bats and offshore wind turbines studied in southern Scandinavia. Report 5571, July Swedish Environmental Agency, Stockholm 2007.? pp. ISBN Ahlén, I. & M. Tjernberg Rödlistade ryggradsdjur i Sverige. Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala pp. ISBN Arnett, Edward; Michael Schirmacher, Manuela Huso & John Hayes Effectiveness of Changing Wind Turbine Cut-in Speed to Reduce Bat Fatalities at Wind Facilities Annual Report. Bat Conservation International, Oregon State University og University of Florida, april sider. Upublisert. Baagøe, Hans J Danish bats (Mammalia: Chiroptera): Atlas and analysis of distribution, occurrence and abundance. Steenstrupia (København) 26 (1): ISSN Baagøe, Hans J. & Thomas Secher Jensen Dansk pattedyratlas. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København pp. ISBN Baerwald, E. F., J. Edworthy, M. Holder, and R. M. R. Barclay A large-scale mitigation experiment to reduce bat fatalities at wind energy facilities. Journal of Wildlife Management 73: in press. Dürr, Tobias & Lothar Bach Bat deaths and wind turbines A review of current knowledge, and of the information available in the database for Germany. Bremer Beiträge für Naturkunde und Naturschutz 7: Gjerde, Leif Vern av flaggermus: forvaltning i utradisjonell forstand. Gudnjoloddi (Lillestrøm) 6: ISSN Gjerde, Leif. In prep. Standarder ved flaggermusregistrering for konsekvensutredninger. Forslag til innhold og omfang. Gudnjoloddi 25. ISSN Nicholls, Barry & Paul A. Racey Bats Avoid Radar Installations: Could Electromagnetic Fields Deter Bats from Colliding with Wind Turbines? PloS ONE 2(3): e297. (7 pp.) Parssons, Katie; Richard Crompton, Richard Graves, Steve Markham, Jean Matthews, Mike Oxford, Peter Shepherd & Sandie Sowler Bat Surveys Good Practice Guidelines. Bat Conservation Trust, London. 82 sider. ISBN Rodrigues, Luísa, Lothar Bach, Marie-Jo Dubourg-Savage, Jane Goodwin & Christine Harbusch Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. EUROBATS Publication Series No. 3. UNEP/EURO- BATS Secretariat, Bonn (Germany) pp. ISBN Brinkmann, Robert & Horst Schauer-Weisshahn Survey of possible operational impacts on bats by wind facilities in Southern Germany. Ecological Consultency, Gundelfingen pp. Ingen ISBN.