GEDEHAMSE GRAVEHVEPSE DANMARKS FAUNA. r<n MED 52 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING FORLAGT AF G. E. J. c. NIELSEN

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSLNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING r<n J. c. NIELSEN GRAVEHVEPSE OG GEDEHAMSE MED 52 AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C. GAD KØBENHAVN 1907

2 4.C0HEN<> BOGTRYKKCRISt (GEORG A. BACK,

3 40547 Hvepse (Aarevngede Insekter). (Hymenoptera.) Insekter med fuldstændg Forvandlng, bdende og undertden ogsaa sugende Munddele og to Par klare Vnger med faa og større Aarer. Hovedet er stort og veludvklet, tydelg adsklt fra Brystet, med et Par som oftest store Øjne, mellem hvlke der Reglen fndes 3 Bøjne. Munden vender nedad. Foroven begrænses den af Overlæben, en Reglen bueformet Plade, der udgaar fra Mundskjoldet; dette danner den nederste Del af Hovedets Forsde (Ansgtet). Kndbakkerne er stærke og bdende. Kæbepalperne (Fg. \Bmxp.) er 6-leddede, Læbepalperne (Fg. \Blp.) Reglen 4-leddede. Hos de Hvepse, hvs Mund er uddannet tl Sugnng, dannes Sugeapparatet af Tungen, der er forlænget og rendeformet udhulet og omsluttes af Kæbeflgene som et Rør (Skedekæbede Insekter). Selve Sugnngen sker ved Pumpebevægelser Mundhulen og Svælget. Følehornene er som oftest traadformede ; det nderste Led er llle og kugleformet, det andet Led, der Reglen er langstrakt, kaldes Skaftet, de følgende Svøben. Undertden er Svøben stllet en Vnkel Nelsen : Gravehvepse. 1

4 mod Skaftet ; saa Fald betegnes Følehornene som knækkede eller knæbøjede. Brystet bestaar af For-, Mellem- og Bagbrystet. Forbrystet (Prothorax, Fg. \Åa) er kort, undertden kun synlgt som en smal Strbe paa Oversden; hos Fg. \A. En Hveps (Procnems). a Forbrystet (Prothorax), b Mellembrystet (Mesothorax), c Scutellen, d Bagscutellen, e Brystets Bagsde (segmentum medale), / Hofterng. enkelte Former er det helt frt og bevægelgt mod Mellembrystet, men Reglen er dets Oversde sammenvokset med Mellembrystets Rygsde, medens Sderne, der bærer Benene, er frt bevægelge. Mellembrystet (Mesothorax, Fg. I Ab) udgør den største Del af Brystet; den bageste Del rager frem som en ophøjet Plade (Scutellen, Fg. IA c). Bagbrystet (Meta-

5 thorax) er kort; dets øverste Del, der lgger bagved Scutellen, kaldes Bagscutellen (Fg. \Ad). Bagkroppen er hos én Famle (Blad- og Træ- hvepsene) hele sn Bredde sammenvokset med Brystet, men hos alle andre Hvepse sklt herfra ved en Indsnørng. Denne Indsnørng falder strængt taget kke mellem Bryst og Bagkrop, men mellem første og andet Bagkropsled. Første Bagkropsled er saaledes løsnet fra sn Forbndelse med de følgende Led og vokset sammen med Bag- ' u*^'^. brystet. Her regnes dette første,,r^ ^^' Munddele af en Hveps. Bagkropsled, der danner Brystets md. Kndbakke, Kæbeflg, Bagsde (segmentum medale, m^p. ^ ^ ^ ' Fg. & ^J^^- Kæbepalpe, g. Tunge, \Åe), tl Bagbrystet og det Bag- />. Læbepalpe. kropsled, der følger lge efter Indsnørngen, betegnes som første Led. Bagbrystets Bagsde er undertden ved fremstaaende Køle delt et Antal Felter, og hos mange Hvepse fndes der Mdten et hjerteformet Det første Par Vnger fndes paa Mellembrystet ; Felt, hvs Spds vender nedad. Naar Stlken mellem Bryst og Bagkrop er langstrakt, kaldes Bagkroppen stlket, modsat Fald sddende. udover deres Rod rager et Par hvælvede Plader (Vngeskællene). Det andet Par, der altd er mndre, udsprnger fra Bagbrystet. Vngeparrene forbndes ndbyrdes ved en Række Kroge, der sdder paa Bagvngernes Forrand og grber fat om Forvngernes Bagrand, der

6 er nedadbøjet. Undertden mangler Vngerne helt eller er stærkt reducerede, Paa Forvngernes Forrand fndes en mørk Plade, Vngemærket; fra denne udgaar en Aare, Radalaaren, der afgrænser den øverste Del af Vngespdsen tl en Celle", Radalcellen; ved en Tværaare, Radaltværaaren, kan denne være delt to Radalceller. Under- Fg. 2. For- og Bagvnge af Mellnus arvenss. Forvngen: a Vngemærket, b Radalcellen, c Cubtalcellerne (den nderste er første C), d Dscodalcellerne, e Mdtcellen, / Undermdtcellen ; / Radalaaren, 2 Cubtalaaren, 3 Cubtaltværaareme, 4 første og anden tlbageløbende Aare. Bagvngen: a Analcellen; / Radalaaren, 2 Cubtalaaren. tden fndes Spdsen af Radalcellen en llle Celle, Vedhængscellen eller Vedhænget (se Fg. 3). Under dsse Celler fndes en Række Cubtalceller, der forneden begrænses af Cubtalaaren og ndbyrdes adsklles ved Cubtaltværaarerne ; den næste Række Celler betegnes som Dscodalcellerne, hvs ndbyrdes Begrænsnng sker ved de tlbageløbende Aarer". Vngernes nderste større Celler kaldes Mdtcellen og Undermdtcellen.

7 Bagvngerne ndeholder et mndre Antal Celler. Den øverste Længdeaare kaldes Radalaaren, den næste Cubtalaaren og den langstrakte Celle Mdten af Vngen Analcellen. Benene er veludvklede Løbeben, kun sjælden uddannede tl Sprng, oftere tl Gravnng, men aldrg tl Svømnng. Det nderste Led, Hoften, er stærkt fremstaaende ; mellem dsse og det følgende langstrakte Led, Laaret, fndes et eller to smaa Led, Hofterngene. Efter Laaret følger Sknnebenet og derefter Foden, der som oftest er delt 5 Led, hvoraf det nderste Reglen er langstrakt og ofte af anden Form end de følgende Led (se Fg. \Å). Larvernes Legeme sammensættes af 13 Led. Hovedet er tydelg afsat. De er enten farvede og forsynede med 3 Par Ben paa Brystet og et vekslende Antal Gangvorter paa Bagkroppen (dsse Larver lgner meget Sommerfuglelarver, men skelnes let fra dsse ved kun at have ét Øje paa hver Sde af Hovedet) eller farve- og benløse, blnde Maddker. En Del af dsse sdste Former (Snyltehvepsene) gennemløber en meget komplceret Forvandlng. Mellem Larve- og Puppestadet er ndskudt et Halvpuppestadum. Pupperne er som oftest ndesluttede en Kokon. Larverne ndenfor Gruppen H. phytophaga (Plantehvepsene) lever alle af Plantestoffer, dels borende Gange nden Plantedele, dels Galler, sammenrullede eller sammenspundne Blade eller frt paa Planterne. Larverne ndenfor Gruppen H. parastca er Snyltere, dels paa andre Insekters Æg, Larver eller Pupper (Snyltehvepse), dels paa Planter (Gallehvepse). Grupperne gaar mdlertd bologsk over hnanden, det dels enkelte Snyltehvepse selv

8 6 frembrnger Galler, og dels Jmange Gallehvepse [lever som Snyltere hos andre Insekter. Snyltere er ogsaa alle H. tubulfera (Guldhvepse), der med en enkelt uskker Undtagelse er tlpassede tl Snyltelv Re- der af H. aculeata (Ber, Gravehvepse, Gedehamse). Redebyggende Former fndes kun blandt de aculeate Hymenopterer. Rederne kan enten være opførte af et enkelt Dyr alene (enlge Redebyggere) eller af flere Forenng (selskabelge Redebyggere), hvlket sdste Tlfælde enkelte Indvder er specelt udvklede som Arbejdere og Soldater. Hos nogle Former af sdstnævnte Gruppe er Rederne fleraarge, hos andre enaarge, kun varende én Sommer. Hos de aculeate Hymenopterer træffes det Forhold, at enkelte Arter lægger deres Æg andre, Reglen nærstaaende og habtuelt lgnende, Arters Reder, hvor deres Larver dræber Værtlarven og lever af dennes Foder (Fodersnyltere). Desuden er ganske enkelte Arter nden for denne Gruppe Snyltere. Parthenogeness (Udvklng uden Befrugtnng) optræder hyppg hos Hvepsene og fndes dels, som hos nogle Gallehvepse, Forbndelse med Generatonsveksel, dels tlsyneladende ganske tlfældgt ndenfor andre Famler (Honnngber, flere Bladhvepse).

9 Oversgt over Ordenens Inddelng. 1. Bagkroppen hele Bredden sammenvokset med Brystet III. H. phy tophaga (Blad- og Træhvepse) Bagkroppen ved en Stlk forbundet med Brystet Mellem Hofte og Laar to Hofternge IV. H. parastca (Snylte- og Gallehvepse) én Hofterng Forbrystet ubevægelgt mod Mellembrystet. Bagkroppen med mndst 6 Led I. H. aculeata (Gravehvepse, Myrer, Gedehamse, Ber) 4. Forbrystet bevægelgt. Bagkroppen med 3 5 Led II. H. tubulfera (Guldhvepse) I. Hynenoptera acaleata. Hvepse med én Hofterng. Bagkroppen sammensættes af 6 7 synlge Led. Hunnen er bevæbnet med en Braad, som benyttes tl at lamme Foderet med eller tl Forsvarsvaaben, og som staar Forbndelse med en Gftkrtel. Larverne er Maddker med fast ktnseret Hoved og med 9 10 Par Aandehuller (Sprakler). Levevs: Redebyggere, Fodersnyltere eller Snyltere.

10 8 Oversgt over Famlerne. 1. Forvngerne under Hvlen foldede paa langs. 6. Vespdæ (Gedehamse) kke foldede Bagkroppens første Led knudeformet eller med et opstaaende Skæl 7. Formcdæ (Myrer) kke knudeformet og uden Skæl Bagføddernes første Led fladt 8. Apdæ (Ber) trndt Forbrystets Baghjørner naar bagtl kke Vngeroden 1. Sphegdæ (Gravehvepse) naar bagtl Vngeroden Bagkroppens Bugsde med en dyb Fure mellem første og andet Led 6. Bugsden uden Fure Øjnene naar langtfra ned tl Kndbakkernes Rod, mellemste Benpars Hofter oftest sammenstødende 3. M u t 1 1 d æ*) Øjnene naar omtrent ned tl Kndbakkernes Rod, Mellemhofterne kke sammenstødende 4. Scoladæ*) 7. Bagbenene korte og glatte 5. Sapygdæ*) lange, oftest tornede eller tandede 2. Pompldæ (Vejhvepse) I. Sphegdæ (Qravehvepse). Denne Famle karakterseres ved, at Forbrystets Bagrand kke naar Vngernes Rod og ved, at Bagføddernes første Led er trndt. Dsse to Karakterer fndes kke sammen hos nogen anden Famle af de aculeate Hymenopterer. Følerne sammensættes hos Hannen af Led, hos Hunnen af 12 Led. Bagkroppen hos Hannen af 7, hos Hunnen af 6 Led. Alle Arterne er enlge Redebyggere. Rederne anlægges Jord, Træ, Stængler, tomme Galler eller lgnende Steder. Foderet bestaar af andre Insekter eller Edderkopper, der lammes eller dræbes ved Hvepsens Gftbraad og slæbes nd Cellen. Gravehvepsene overvntrer med faa Undtagelser som Larver. ) For de smaa Famler Mutlldæ, Scoladæ og Sapygdæ fndes ngen danske Navne. Dsse, samt Sphegdæ og Pompldæ sammenfattes ogsaa under Fællesnavnet Gravehvepse.

11 Oversgt over Slægterne. 1. Forvngerne med 1 Cubtaltværaare 2. 2 eller 3 Cubtaltværaarer Bagbrystets Oversde med en lang Torn 1. O x y b e 1 u s uden Torn Radalcellen med Vedhæng 2. Crabro uden 12. Trypoxylon 4. Forvngerne med 2 Cubtaltværaarer Bagkroppen langstlket 6. kortstlket Forvngerne med 1 tlbageløbende Aare 18. Stgmus Pemphredon Anden Cubtalcelle stlket og trekantet 10. Mscophus kke stlket Forvngerne med 1 tlbageløbende Aare 17. Splomena 9. Bagsknnebenene tornede 20. Dodontus glatte 19. Passaloecus 10. Bagkroppen langstlket 11. kke langstlket Stlken dannes af de 2 første Bagkropsled 22, A m m o p h 1 a Stlken dannes af det 1. Bagkropsled Stlken bagtl opsvulmet 4. Mellnus overalt lge tynd Følerne traadformede. Stlkens Oversde kke furet 23. Psammophh Følerne svagt fortykkede Spdsen. Stlkens Oversde furet Bagvngernes Analcelle ender foran Cubtalaarens Udsprng 16. Psen Bagvngernes Analcelle ender bagved Cubtalaarens Udsprng 15. Mmesa 15. Første Cubtalcelle modtager den første tlbageløbende Aare, anden Cubtalcelle den anden 16. Anden Cubtalcelle modtager begge Aarer Bagkropsleddene stærkt ndsnørede. 3. Cercers kke Paa Panden fndes en fremstaaende Plade, Kroppen sort 7. Dolchurus Panden uden Plade, Kroppen gultegnet 13. Phlanthus uden Radalcellen med Vedhæng 19.

12 Første Cubtalcelle delt ved en bleg Aare 11. Astata Første Cubtalcelle kke delt 9. Tachyte 20. Overlæben forlænget, trekantet 14. Bembex kke forlænget Anden Cubtalcelle hverken stlket eller trekantet 6. Gorytes Anden Cubtalcelle stlket og trekantet Bagbrystets Sder bagtl med en Torn 5. Nysson afrundede Alyson 1. Oxyhelus Latr. Mndre, kraftge Arter med kort sddende, tlspdsetægformet Bagkrop. Paa Bagbrystets Oversde fndes en ^^^ ^^_^^ ^ g_sstf5=^^'j^2!r'^ langstrakt, bagudrettet Torn, fra hvs Rod der paa hver Sde / j udgaar et bladagtgt, lystved- ^^^^n^;;"^'^^^^ / ^"^^^^--, ^.^ hæng. Første Cubtalcelle og Pg. 3. Forvnge af Oxyhelus. første Dscodalcelle er kun adsklte ved en bleg Aare. Farven er sort med hvdlge eller gule Sdepletter. Arterne varerer stærkt og er ofte vanskelge at bestemme skkert. Rederne anlægges Sand og bestaar af en kort Gang, der udvdes tl en Celle; denne fyldes med Foderet, hvorefter Gangen skrabes tl. Foderet bestaar af mndre Fluer af mange forskellge Arter. Nogle Oxybelus-Arter (unglums) hjemfører Foderdyrene spddede paa deres Braad, det denne jages nd Byttets Bryst, der fastholdes af Hvepsens Bagben; andre Arter bærer Byttet nd paa den sædvanlge Maade, fastholdt under Bugen med alle Benene. Kokonen er tlspdset-ægformet, meget fast og haard, dannet af Grus og Smaasten. Oversgt over Arterne. 1. Bagbrystets Torn Spdsen sammentrykt og tlspdset 1. aculeatus Tornen afrundet eller ndbugtet Spdsen 2.

13 11 2. Bagkroppens Tegnng gullg 3. hvd Kndbakkerne gule 3. mucronatus sorte 2. fascatus 4. gule 5. mandbulars sorte 4. unglums 1. O. aculeatus Thoms, (mucronatus Dahlb.). Sort; Bagkroppen svagt sølvglnsende; Skuldrene, Vngeskællene og, hos Hannen, et Par smaa Pletter paa Forbrystets Oversde gule. Bagkroppens Sdepletter hvdgule. Benene rødlge; Hunnens Forlaar og alle Hannens Laar for største Delen sorte. L. 6 9 mm. Sjælden. Jun Jul. 2. O. fascatus Dahlb.' Sort; Forbrystets Oversde og Skuldrene gulplettede. Scutellen med et Par smaa gule Pletter. Alle Benene fra Knæene gule. L. 6 7""". En Han fundet ved Sorø. 3. O. mucronatus Fabr. Sort; Skuldrene og Vngeskællene med gule Pletter. Kndbakkerne rødgule. Scutellen helt sort. Laarene sorte; Sknneben og Fødder gule. L. 6 8 mm. Fundet Antal ved Horsens. Jun ^Jul. 4. O. unglums Lnn. Sort; Brystet helt sort, Skuldrene hos Hannen undertden svagt gulplettede; Bagkroppen stærkt glnsende. Knæ, Sknneben og Fødder rødgule. L. 5 6 mm. En af vore almndelgste Gravehvepse, hele Sommeren gennem; Rederne bygges undertden nde Byerne mellem Brostenene. 5. O. mandbulars Dahlb. Sort; Forbrystets Oversde med en Mdten afbrudt gul Strbe. Laarene sorte ; Sknneben og Fødder rødgule hos Hunnen, gule og sorte hos Hannen. L. 6 8 mm. Sjældnere. 2. Crabro Fabr. Radalcellen er forsynet med et Vedhæng; én Cubtalcelle (Pg. 4). Hovedet stort, set forfra frkantet; Benene oftest stærkt tandede.

14 12 Rederne anlægges saavel Træ og Stængler som Sand og Lerjord; de ndeholder flere Celler, der enten lgger en Ho- vedgang eller Sdegange ud fra denne. Cellerne adsklles ved sammenpresset Smuld af det Stof, hvor Rederne anlægges. Foderet bestaar Reglen af Fluer, men enkelte Arter ndsamler ogsaa Insekter af andre Ordener. Kokonen er kølledannet, tyndvægget; foroven fndes Reglen en spdst fremtrukket Tap med et Hul, ndenfor hvlken der fndes et Laag. Forneden er den aaben, sammenklstret med Exkrementerne, som Larven først udtømmer efter Indspndngen. Denne Slægts talrge Arter, der undertden kan være særdeles vanskelge at bestemme, varerer stærkt med Hensyn tl Skulpturen. De kan nddeles en Række Underslægter. Oversgt over Underslægterne. 1. Bøjnene stllede en lgesdet Trekant 2. flad Buelne 11. kke stlket Bagkroppen langstlket Bagkroppen med gule Baand Blepharpus uden Rhopalum 4. Bagkroppen punkteret Ceratocolus glat Mellembrystets Sder glatte eller svagt punkterede 6. Mellembrystets Sder strbede eller rynkede Paa hver Sde af Bagkropstlkens Rod en Køl Thyreopus Bagkropstlken uden Sdekøle Paa Baghovedet bagved Kndbakkernes Rod en stærkt fremstaaende Tand. Hoplocrabro Baghovedet uden eller med en meget svag Tand Hannens sdste Rygled kke grovere punkteret end næstsdste Led. Hunnens sdste Rygled rendeformet udhulet Coelocrabro Hannens sdste Rygled grovere punkteret end næstsdste. Hunnens sdste Rygled fladt Crossocerus

15 13 punkteret, rynket 9. Bagbrystet Oversde stærkt strbet... Grab ro eller utydelg strbet Kndbakkerne uden Tand paa Indersden. Hannens Følere 13-leddede, Hunnens 12-leddede. Mundskjoldet hos Hannen sølv-, hos Hunnen guldsknnende Clytochrysus Kndbakkerne med Indertand. Følerne hos begge Køn 12-leddede. Mundskjoldet hos begge Køn sølvsknnende Solenus ubehaarede Lndenus 11. Øjnene behaarede Entomognathus 1. Underslægt. Clytochrysus Mor. (Solenus autt.) Mellembrystet Oversde kornet ellet rynket; Brystets Sder længdestrbede; Bagbrystet rynket. Hannens Følere tandede paa Undersden, andet Led Svøben langt. Rederne bygges Træ. Hannerne: Oversgt over Arterne. 1. Følerne med 2 Tænder 1. lapdarus Mellemrummet mellem 1. og 2. Tand større end Mellemrummet mellem de andre Tænder 3. cephalotes Mellemrummet mellem Tænderne lge stort 2. sexcnctus Hunnerne: 1. Paa Bugsden mod Bagkropspdsen brede gjle Baand og Pletter 2. sexcnctus Bugsden sort, Ledrandene svagt rødgule Bagbrystets Bagsdes nederste Del skarpt randet 1. lapdarus Bagbrystets Bagsdes nederste Del urandet 3. cephalotes 1. C. lapdarus Pz. (chrysostomus Lep.) Sort med gule Pletter og Baand ; Bagkroppens Baand Reglen afbrudte Mdten, 1ste Bagkropsled Reglen sort. Bagbrystets Bagsde med Felter. Hunnens Følerskaft gult, Hannens sort med gul Undersde. L mm.

16 14 Rederne fndes mørt Træ og bestaar af en Hovedgang, hvorfra der udgaar korte Sdegange, af hvlke hver enkelt ndeholder én Celle, der kke er bredere end Gangen. Foderet bestaar af Fluer, tlhørende mange forskellge Famler. Undertden fortærer Larven kke alt Foderet, men lader flere hele Fluer urørte tlbage. Almndelg. Jun Jul. 2. C. sexcntus V. d. Lnd. Lgner meget den foregaaende, men er større og kraftgere. Mellembrystets Oversde med fne bugtede og sammenflydende Strber, omkrng Vngeroden rynket. Sdste Kæbepalpeled smallere end næstsdste. Bagkroppens Baand Reglen kke afbrudte, 1ste Led som oftest gulplettet. Følerskaftet gult hos begge Køn. L. 8 10""". Intet er kendt om Reden. Et Eksemplar er fundet ved Helsngør. 3. C. cephalotes Shuck. Staar lgeledes C. lapdarus nær. Følernes Skaft som hos denne; de to sdste Kæbepalpeled ens brede. Bagkroppens 1ste Led Reglen gulplettet, Baandene som oftest afbrudte. L. 10 IS'""!. Bygger raaddent Træ ; Rederne bestaar af en Hovedgang, hvorfra der udgaar lange stærkt bugtede Sdegange, der ofte ndeholder flere Celler; dsse er en Del bredere end Gangen, aflange, ovale. Foderet bestaar af Syrphder og enkelte andre Fluer. Almndelg fra Jun tl September. [C. arge n te u s Schench. Med dette Navn betegnes nogle Clytochrysus-Hunner, hvs Mundskjold Stedet for at være guldglnsende er sølvglnsende. En saadan Hun skal være fanget her Landet. De antages at være hybrde Former af C. lapdarus og C. cephalotes.] 2. Underslægt. Crabro Fabr. Mellembrystets Oversde stærkt strbet, fortl paa tværs og bagtl paa langs. Brystets Sder længdestrbede. Mundskjoldet hos begge Køn sølvglnsende. Kndbakkerne med en stærk Indertand, Spdsen hos Hannen to-, hos Hunnen tretandet. Rederne bygges Træ. Foderet bestaar af Fluer. 4. C. qvadrcnctus Fabr. Sort; Bagkroppen, Benene, Følernes Skaft, Scutellen og Forbrystet gultegnede, de to sdste

17 15 Dele dog ogsaa undertden sorte. Brystets Sder grovt strbede. L mm. Rederne lgner meget C. lapdarus'. Foderet bestaar af Fluer (Chrysops- og Callmorpha-Arter.) Almndelg, fra Jun tl ldt nd August. 3. Underslægt. Solenus Lep. (Ectemnus Dahlb.) Mellembrystets Oversde punkteret, svagt rynket. Brystets Sder strbede, Bagbrystets rynkede. Mundskjoldet hos begge Køn sølvglnsende. Rederne bygges Træ eller Stængler. Foderet bestaar af Fluer. Oversgt over Arterne. Hannerne. Forfødderne flade og hvde 6. spncolls kke flade eller hvde 5. vagus Hunnerne. Hoved og Bryst nøgne 6. spncolls - behaarede 5. vagus 5. C. vagus Lnn. Brystets Sder stærkt strbede. Mundskjoldet med en afrundet Tand Mdten. Sort, Benene og Bagkroppen gultegnede; Reglen ftr første og trede Bagkropsled helt sorte, de øvrge med gule Sdepletter eller Baand, andet Led altd med Sdepletter. Skuldrene gulplettede. Forbrystets Oversde og Scutellen oftest gultegnede. L mm. Bygger Træ, saavel temmelg frske Bøgestubbe som mørt Træ. Reden bestaar af en Hovedgang med lange Sdegange. Foderet bestaar af Syrphus-, Onesa-, Melanostomaog andre Fluearter. Almndelg, særlg Skove. Jun August. 6. C. spncolls Herr. Schæff, Forbrystets Hjørner tandede. Mellembrystet fnt rynket eller strbet. Sderne strbede. Bagkroppen og Benene gultegnede. Tegnngen særdeles varabel. I Reglen har alle Bagkropsled en gul Sdeplet. L. 7 lomm. Reden ubekendt. Sjælden. Jul.

18 16 4. Underslægt. Ceratocolus Lep. Denne Underslægt kendes let fra alle andre danske Crabroner ved, at Bagkroppen er tæt og stærkt punkteret. Mellembrystets Sder og Bagbrystet grovt punkterede, sdstnævnte bagtl rynket. Mundskjoldets Forrand bredt afskaaret. Rederne Sand. 7. C. subterraneus Fabr. Sort med hvdgule Tegnnger paa Bryst og Bagkrop. Benene rødlge eller rødgule. L. 8 Hmm. Bygger Rede lodrette Sandbrnker. Gangen er stærkt forgrenet, og Sdegangene ender hver med en udvdet Celle. Foderet bestaar af Smaasommerfugle (Crambus), flere hver Celle. Før Larven spnder sn Kokon, danner den af Sommerfuglenes sammenspundne Vnger et Hylster, der slutter tæt tl Cellernes Vægge, og spnder nden dette Kokonen. Meget sjælden, fundet et Par Steder Nordsjælland og ved Hadsund. Jul. 5. Underslægt. Thyreopus Lep. Vngespdsen røgfarvet. Mellembrystets Oversde længdestrbet eller punkteret. Brystets Sder glatte, glnsende, højst med enkelte fne og svage Punkter. Bagbrystet rynket. Hannens Følere korte og udvdede. Forbenene skjoldformede. Reder Sand og Jord. Foderet bestaar af Fluer. Oversgt over Arterne. punkteret 9. peltarus Mellembrystets Rygsde fortl længdestrbet.. 8. crbrarus 8. C. crbrarus Lnn. Sort, gultegnet. Hovedet stærkt ndtrykt bag ved Bøjnene. Baghovedet hos Hannen med en stærk Tand. Mellembrystets Oversde længdestrbet. Hannens Forben udvdede tl et bredt Skjold, der paa Indersden er brunt med hvde Pletter. Den gule Tegnng meget varerende. L """. Rederne Sand, Foderet bestaar af Fluer. Meget almndelg. Jun- Pg. 4. Crabo crbr&rus. Han. August.

19 17 9. C. peltarus Schreb. (patellatus v. d. Lnd.). Lgner meget den foregaaende Art, men er betydelg mndre. Baghovedet mndre ndtrykt end hos denne. Hannens Baghoved uden Tand og Benskjoldet mørkt, brunt eller sort, paa Indersden hvdstrbet eller plettet. L mm. Rederne anlægges vandret, sandet Terran. Fra en Hovedgang udgaar længere Sdegange, der hver ender med én Celle. Som Foder slæber Hvepsen Muscder, Thereva, Tachna og andre Fluer nd Reden. Almndelg. Jun^ul. 6. Underslægt. Blepharpus Lep. De tl denne Underslægt hørende Arter kan meget let skelnes fra alle andre Crabroner ved den langstlkede, gultegnede Bagkrop. Om dsse Dyrs Levevs kendes kun ldet med Skkerhed; de angves at samle Sommerfuglelarver tl Foder. Rederne bygges haardt Træ. Oversgt over Arterne. Hannens Sknneben uden Tænder. Hunnens Pandegruber delte 10. sgnatus Hannens Sknneben med Tænder. Hunnens Pandegruber udelte 11. serrpes 10. C. sgnatus Pz. (dmdatus Dahlb.) Sort, gultegnet. Hunnen har paa Issen et Par dybe Gruber, der ved en Køl er delte. Bagsknneben gule, Hannens uden Tænder, Hunnens fnt takkede. L. 8 12mm. Temmelg sjælden. Den træffes oftest paa opstablet Egebrænde Skove. Jul August. 11. C. serrpes Pz. Lgner meget den foregaaende. Hunnens Pandegruber udelte. Bagsknnebenene hos begge Køn tæt tandede, hos Hannen sorte. L mm. Sjælden. August. 7. Underslægt. Hoplocrabro Thoms. Baghovedet med en stærkt fremsprngende, kraftg Tand. 12. C. qvadrmaculatus Fabr. Sort, gultegnet. Bagbrystets hjerteformede Felt blankt, med en Fure Mdten. Bag- Nelsen : Gravehvepse. 2

20 18 kroppens Tegnnger stærkt varerende; Hannerne undertden helt uden gule Pletter. L. 7 11""". Rederne lodrette Sandbrnker. Gangene lange, stærkt forgrenede. Foderet bestaar af Fluer og Myg. Almndelg. Jul August. 8. Underslægt. Coelocrabro Thoms. Underslægten bestaar af mndre, med en enkelt Undtagelse sorte Arter, der alene skelnes fra den følgende Slægts Arter ved de Oversgten nævnte Mærker. Rederne bygges hovedsagelg Stængler, men enkelte Arter udborer en smal Gang det tæt sammenpressede Smuld, der fylder vedborende Insektlarvers Gange. Som Regel bestaar Foderet af Fluer, men enkelte Arter ndsamler dog ogsaa andre Insekter. Oversgt over Arterne. sort Bagkroppen gultegnet 13. vagabundus 2. Bagbrystet uden hjerteformet Felt 14. captosus Det hjerteformede Felt mer eller mndre tydelgt Det hjerteformede Felt utydelgt leucostomus vel udvklet Brystet helt sort 5. med gule Pletter Bagsknnebenenes Rod gul 17. go nager sort 16. nerms 6. Hannens Øjenrande sorte. Hunnens Mundskjold sort 18. podagrcus Hannens ndre Øjenrande gule. Hunnens Mundskjold gult 19. Walker Paa Issen 13. C. vagabundus Pz. Sort med gul Tegnng. fndes et Par skraa Indtryk, der fra Øjnene løber hen mod de yderste Bøjne. Foran hver Mellemhofte fndes en spds Tand. L mm. Rederne fndes raaddent Træ og bestaar af en lge Gang, der er nddelt en Række Celler. Kokonen er sammenspunden med Foderrester og Vedsmuld. Foderet bestaar af Fluer. Almndelg. Jun August. 14. C. captosus Shuck. Glnsende sort; Hovedet meget stort, Mundskjoldet Mdten stærkt fremtrukket. Bagsknne-

21 19 benene stærkt kølleformede, næsten uden Torne. Benene sorte, Forsknnebenenes Forsde L. 4 lomm. hvdlg, Bagsknnebenenes Rod hvd. Rederne bygges Plantestængler med blød og rummelg Marv, som Hyld, Brombær eller Ask. Redegangen er undertden meget lang og ndeholder en Række Celler, adsklte ved sammenpresset Smuld. Foderet bestaar af Myg. Hvepsen er temmelg sjælden, men Rederne fndes hyppg. Jun August. 15. C. leucostomus Lnn, Sort; Sknnebenenes Sporer brunrøde. Fodleddene undertden ogsaa brune. Bagsknnebenene kølleformge, paa Ydersden tandede. Vngespdsen røgfarvet ved Radalcellen. L. 7 10"". Hvepsen udrenser andre Insekters Galler, f. Eks. Saperda populnea's, eller Larvegange Træ. Foderet bestaar af Fluer, særlg Dolchopus-Arter. Temmelg almndelg. Jun August. 16. C. nerms Thoms. Mundskjoldet Mdten stærkt fremtrukket. Hannens sdste Bugled med en ophøjet Tap. Sort, Forlaarene og de forreste Sknnebens Ydersde rødlge. L. 7 Reden kendes kke. Meget sjælden ; et Par Hanner er fundne ved Horsens og Sønderby (Fyen). Jul. 17. C. gonager Lep. (ambguus Dahlb.) Hovedet stort. Sknnebenene stærkt tandede. Hannens Forben skjoldformede. Sort, Forsknnebenenes Forsde og Hannens Følerskaft gule. Bagsknnebenenes Rod hvdlg. L. 5 8"". Reden ubekendt. Fundet ved Strandmøllen og ved Sønderby (Fyen). 18. C. podagrcus v. d. Lnd. Bagsknnebenene meget stærkt kølledannede, tandede. Renden paa Hunnens sdste Bugled udvdet ved Roden. Sort, Følerskaftet og Forbrystets Oversde gultegnet. Forsknnebenene næsten helt gule og Bagsknnebenenes Rod gul. L. 4 7""". Bygger Træ. Temmelg almndelg. Jun Jul. 2*

22 C. Walker Shuck. (cloévorax Nels.). Sort, Hannens ndre Øjenrande gultegnede. Hunnens Mundskjold gult, med en Tand Mdten. Brystet og Benene stærkt gultegnede. L. 5 8 mm. Bygger tørre afbrækkede Grene en stærkt forgrenet Rede; Sdegangene korte, ndeholdende hver én Celle. Foderet bestaar af Døgnfluer (Cloé dptera L.) Fundet ved Hllerød Jun. 9. Underslægt. Crossocerus Thoms. Arterne, der meget lgner den foregaaende Underslægts Arter, adsklles fra dsse alene ved de Oversgten anførte Kendetegn. Rederne anlægges Hannerne: Sand. Oversgt over Arterne. 1. Forsknnebenene skjoldformet udvdede 2. kke Mundskjoldet, Kndbakkerne og Forbrystets Undersde gultegnede 20. palmarus Mundskjoldet, Kndbakkerne og Forbrystets Undersde sorte 21. palmpes 3. Mellemlaarene med en Tand ved Roden 26. den t c rus uden 4. bueformet 5. aflangt, frkantet af fn s afrundet Sdste Rygled fladt, 5. Følernes sdste Led afstudset Spdsen 6. Mellemlaarene, sete fra Undersden, bredest paa Mdten 24. Wesmael Mellemlaarene, sete fra Undersden, bredest ved Roden 25. elongatulus 7. Scutellen sort 23. anxus gul 22. varus Hunnerne: 1. Mellembrystets Sder med en fn Tand foran Hofterne 2. Mellembrystets Sder uden en fn Tand foran Hofterne Forsknnebenenes Sporer sorte 21. palmpes lyse 3.

23 21 3. Mundskjoldet og Kndbakkerne gultegnede 20. palmarus Mundskjoldet og Kndbakkerne sorte Det hjerteformede Felt skraat strbet varus glat 23. anxus 5. Foran det mdterste Bøje en dyb Fure 6. fn Lne 7. brune 24. Wesmael 7. Kndbakkerne for største Dele gule dentcrus sorte 27. affns. 6. Palperne gule 25. elongatulus 20. C. palmarus Schreb. (scutatus Fabr.). Sort. Hannens Forsknneben stærkt skjoldformede, næsten helt gule. Underansgtet og Forbrystets Undersde gule. Scutellen og Bagscutellen med gule Lner. Hunnens Følerskaft og Forsknnebens Forsde næsten helt gule, Bagsknnebenene gulrngede. Scutellen sort, Bagscutellen med en gul Lne. L. 5 8 mm. Reden bestaar af en kort, ugrenet Gang, Sandbrnker. Foderet bestaar af Fluer (Splogaster). Sjælden. Jul. 21. C. palmpes v. d. Lnd. Sort. Benene gultegnede. Scutellen og Bagscutellen sorte. Hunnens Sporer paa Forbenene sorte. Hannens Forben svagere skjoldformede end hos den foregaaende. L. 5 7 mm. Bygger Sand og ndsamler Fluer. Ikke sjælden. Jul September. 22. C. varus Wesm. (spnpectus Dahlb.). Bagbrystets Sder fnt strbede. Følerskaftet og Forsknnebenenes Forsde og Sporer gule. Bagsknnebenene med en gul Rng. Scutellen sort eller med en gul Plet. Føddernes Rod hvdlg. Forbrystets Oversde gultegnet. L. 4 7 mm. Reden kendes kke. Ikke almndelg. Jun September. 23. C. anxus Wesm. Bagbrystets Sder glatte. Det hjerteformede Felt afgrænset ved en dybt og grovt punkteret Lne. Sort. Følerskaftet og Forsknnebenenes Forsde gule. Bagsknnebenene gulrngede. Føddernes Rod hvdlg. Forbrystets Oversde undertden gultegnet. L. 5 9 mm.

24 22 Reden bestaar af en kort Gang Sandbrnker og ndeholder kun én Celle. Foderet angves baade at være Fluer, af Slægten Platypalpus, og Tæger (Plagognathus). Sjælden. Jul September. 24. C. Wesmael v. d. Lnd. Sort. Antenneskaftets Forsde og Forsknnebenene gule. Bagsknnebenenes nderste Halvdel gul. Føddernes Rod hvdlg. Forbrystets Oversde gultegnet. Scutellen med en gul Plet. Det hjerteformede Felt stort, glat og stærkt glnsende. Fra Vngernes Rod udgaar en stærkt og grovt punkteret Lne hen mod de mellemste Hofter. Hunnens sdste Bagkropsled for største Delen rødt eller brunrødt, tæt og grovt punkteret. L. 5 7'""'. Rederne kendes kke. Sjælden. Jun^ul. 25. C. elongatulus v. d. Lnd. Lgner meget den foregaaende Art, men adsklles fra denne ved Palpernes gule Farve. Bagsknnebenenes Rod med en smal gul Rng. Scutellen er sort, og det hjerteformede Felt mndre end hos den foregaaende Art og Reglen strbet. Hunnens sdste Rygled næsten helt sort. L. 5 7 mm. Reder Sand. Foderet bestaar af Fluer og Myg. Almndelg. Jun August. 26. C. den tcrus Herr. Schåff. Sort. Kndbakkerne, Følerskaftets Forsde, Føddernes Rod og Mdte, Forsknnebenenes Forsde og Bagsknnebenenes Rod gule. Hannens Mellemlaar med en Tand. L. 5 6 mm. Reden kendes kke. En Han er fundet ved København. 27. C. affns Herr. Schåff (mucronatus Thoms.). Sort. Palperne mørkt brunlge. Følernes Skaft og Forsknnebenene paa Forsden gullge. Bagsknnebenenes Rod gullg. Hannens Laar rødlge paa Undersden, for oven sorte med en gul Lne. Det hjerteformede Felt svagt rynket, Mdten delt ved en grovt punkteret Lne. L. 5 7 mm. Redebygnngen er ukendt. Fundet et Par Gange det vestlge Fyen. Jul August.

25 Underslægt. Rhopalum Krb. Slanke Arter, hvs første Bagkropsled danner en bagtl opsvulmet Stlk. Bagsknnebenene stærkt kølledannede. De to ndenlandske Arter bygger temmelg ens Reder tørre Grene, Stængler, Træ eller udrenser andre Insekters Gange. I tyndere Stængler bestaar Reden kun af en lge Gang, der ved Skllerum af sammenpresset Smuld er delt en Række Celler, tykkere Materale blver Gangen stærkt forgrenet, og mellemtykke Stængler fndes talrge Overgange fra Lne- tl Forgrenngssystemet. Foderet bestaar hovedsagelg af Myg; den ene af Arterne (clavpes) tager dog ogsaa Psocus. Kokonen er sammenspunden med Smuld og Foderrester. Oversgt over Arterne. Mundskjoldet Mdten tandformet fremtrukket. Bagkroppen sort 28. tbale Mundskjoldet kke tandformet. Bagkroppens Mdte rød 29. clavpes 28. C. tbale Fabr. Den største Art. Forbrystets Undersde foran Forhofterne tandformet fremtrukket. Sort. Bagkropspdsen svagt rødlg. Benene sorte og rødgule. Bagsknnebenenes Spds rød. L. 5 8nm. Almndelg. Jul August. 29. C. clavpes Lnn. Forbrystet foran Hofterne utandet. Sort. Bagkroppens Mdte mer eller mndre rød. Benene sorte, gul- og hvdtegnede. Bagsknnebenenes Spds sort. L. 4 6f"m, Mndre almndelg. Jul August. 11. Underslægt. Lndenus Lep. Smaa sorte Hvepse, der lgner Underslægten Crossocerus, men adsklles fra denne ved, at Bøjnene er stllede en flad Bue. Øjnene ubehaarede. Følerne tæt sammenstllede ; mellem Roden fndes en Køl. Kndbakkerne utandede. Vngerne mørkt farvede. Rederne Sand. 30. C. al b lab rs Fabr. Korthaaret, sort, grønlgt metalglnsende.

26 24 Hannen: Skuldrene gulplettede; Benene fra Knæene gule. Sknnebenenes Undersde med en sort Lne. Hunnen: Forsknnebenene paa Forsden, Mellem- og Bagsknnebenenes Rod og undertden ogsaa Spdsen rødgule eller gule. L. 5 8 mm. Rederne bygges kolonvs faststampet, sandet eller leret Bund. Gangen gaar 6 8 cm ned og er sandsynlgvs grenet. Foderet bestaar her Landet af en Tæge, Capsus Thunberg, 6 8 Tæger hver Celle; Sydfrankrg ndsamler den Snyltehvepse, Sverg Fluer. Almndelg fra Jun tl August; den flyver sammen med Cercers-Arter, men Rederne, der kun sjælden fndes, anlægges kke, hvor Cercers bygger. 12. Underslægt. Entomognathus Dahlb. Staar den foregaaende meget nær, men adsklles fra denne ved, at Øjnene er behaarede. Kndbakkerne paa Indersden aflangt ndbugtede, og Følerne stllede nogen Afstand fra hnanden, uden Køl mellem Roden. Rederne Sand. Foderet ukendt. 31. C. brevs V. d. Lnd. Sort, svagt broncefarvet, graalg behaaret. Følerskaftets Forsde og Skuldrene gultegnede. Benene sorte og gule. Paa Issen fndes mellem Øjnene og de yderste Bøjne en skraa Strbe. L. 4 7 mm. Mndre almndelg. Jul August. 3. Cercers Latr. Denne Slægts Arter kendes meget let fra alle andre danske Gravehvepse ved Bagkroppens stærkt ndsnørede Rnge. Forvngerne med 3 Cubtalceller, af hvlke den mdterste er trekantet og stlket (Fg. 5). Hovedet er næsten fr- 5. Forvnge af Cercers. kantet, bredere end Brystet. Mellem Følernes Rod en skarp Køl. Bag-

27 25 laarene er skarpt afskaarne Spdsen, med en Flg paa hver Sde. Mundskjoldets mdterste Felt er hos nogle Arters Hunner fremstaaende. Rederne bygges Koloner, fladt eller svagt skraanende Terran; de bestaar af en Hovedgang, der gaar temmelg lge ned Jorden og ved Enden deles flere korte Sdegange, der hver ndeholder én Celle. Foderet bestaar af Insekter af forskellge Ordener. Kokonen er langstrakt, flaskeformet, afrundet Spdsen, rødgul Hannerne: af Farve. Oversgt over Arterne. 1. Bagkroppen med et bredt gult Baand paa 3de Led, der optager hele den udvdede Del af Leddet, og gule Pletter paa 2det og 5te Led 1. ry by en s s Bagkroppen med 4 6 smalle gule Baand Mundskjoldets Forrand lge fremstaaende 4. qvnqvefascata Mdten Sdste Bugled med en fremstaaende Haarpensel paa hver Sde 5. labata Sdste Bugled uden Haarpensel de 5te Rygled mat, tæt og grovt punkterede 2. arenara 3de 5te Rygled glnsende, aabent punkterede 3. truncatula Hunnerne: 1. Bagkroppens trede Led med et bredt gult Baand og gule Pletter paa 2det og 5te Led 1. ry byenss Bagkroppen med 4 6 smalle gule Baand Mundskjoldets Mdterplade fremstaaende, fr lge tl Roden 5. labata Mdterpladen kun fr Spdsen Mundskjoldets Forrand afrundet 2. arenara ndbugtet Benenes Grundfarve sort. Scutellen sort 3. truncatula Benenes Grundfarve rød. Scutellen med en gul Lne 4. qvnqvefascata

28 26 1. C. ry byenss Lnn. (ornata Fabr,, varabls Schrck). Sort. Ansgtet nedenfor Følerne gult. Brystet sort. Vngeskællene gulplettede. Andet Bagkropsled gulplettet, trede næsten helt gult med et sort trekantet Indsnt Mdten, femte med et gult Baand. Følerskaftets Undersde gul. Svøbens Undersde brunlg. L mm. Bygger helst Ler, men ogsaa Sand. Foderet bestaar -^ af Ber.-^"^v^ (de mndre Arter af Slægterne An- ^^ drena, Halctus, Panurgus o. a.). Almndelg Egne med leret Bund. Jul September. 2. C. arenara Lnn. Sort. Hoved og Bryst gulplettede. Bagkroppen med fre gule Baand; Fg. 6. Cercers arenara. Hun. første Bagkropsled gulplettet. Benene rødgule med sort Rod; Spdsen af Hannens Baglaar og Bagsknneben sort. L mm. Bygger helst Sand. Rederne fndes undertden nde Smaabyer mellem Brostenene. Foderet bestaar af Snudebller (Otorynchus, Strophosomus og Brachyderes). Almndelg. Jun Jul 3. C. truncatula Dahlb. (qvadrfascata Dahlb.)Sort. Ansgtet gulplettet. Brystet sort, Hannens Forbryst undertden med et Par smaa gule Pletter. Bagkroppen med 3 4 gule Baand, der kke er afbrudte Mdten. Følerskaftets Undersde gult hos Hannen. Benene sorte med gul Tegnng. Hunnens Mundskjold varerer; foruden de normale Eks., paa hvlke Indbugtnngen paa Mundskjoldet er flad, træffes sjældnere en Form med dyb crkelformet Indskærng (quadrfascata). Hjørnerne er altd afrundede. L mm. Bygger Sand og bærer Snudebller (Phyllobus og Polydrosus) nd Cellerne som Foder. Temmelg almndelg. Jun August. 4. C. qvnqvefascata Ross. Sort. Ansgtet gultegnet. Brystet med gule Pletter. Første Bagkropsled Reglen gultegnet hos Hunnen. Bagkroppen med 5 gule Baand, af hvlke de første

29 27 er afbrudte Mdten. Benene lyst rødlge. Roden og, hos Hannen, Spdsen af Baglaarene sorte. L. 7 11""". Bygger Sand. Foderet bestaar af Snudebller (Apon, Tychus, Stones osv.) Sjælden. Jul August. 5. C. labata Fabr. Sort. Ansgtet gultegnet. Stlken hos Hunnen gultegnet, hos Hannen sort. Bagkroppen med 5 Reglen afbrudte gule Baand. Benene rødlge, med svage sorte Tegnnger. L """. Bygger Sand og Ler. Foderet bestaar dels af Snudebller som Otorynchus- og Apon-Arter, dels af Bladbller (Adoxus obscurus og Haltca). Sjældnere. Jul August. 4. Mellnus Latr. Let kendelg paa den stlkede, gul- eller hvdbaandede Bagkrop (Fg. 7) og de tre Cubtaltværaarer Forvngerne (Fg. 2). Bagkropstlken er bagtl opsvulmet. Den første tlbageløbende Aare udmunder ved første Cubtalcelles Yderhjørne, den anden trede Cubtalcelles Inderhjørne. Arterne graver Gange Sand ndtl en Dybde af 50cm. Foderet ^g- 7. Mellnus arvenss. bestaar af mange forskellge Fluer, Lucla, Pollena, Anthomya o. a. Kokonen er lyst gullg, aflang og blød; den omgves af et løst sammenspundet Hylster af Foderrester og Sand. Oversgt over Arterne. hvde 2. sabulosus Bagkroppens Tegnnger gule 1. arvenss 1. M. arvenss Lnn. Benene gule med sort Rod. Hunnens to første Bagkropsbaand sjælden Meget almndelg, fra Slutnngen af Jul afbrudte. L. 9 15"". tl Oktober.

30 28 2. M. sabulosus Fabr. Benene røde med sort Rod. Hunnens Bagkropsbaand afbrudte. L. 7 12'"'". Mndre almndelg, fndes undertden sammen med den foregaaende Art. August September. 5. Nysson Latr. Paa hver Sde af Bagbrystet fndes en kraftg bagudrettet Torn. Forvngerne med tre Cubtalceller; den mdterste stlket, omtrent trekantet (Fg. 8). Andet Bugled stærkt udvklet, Fg. 8. Forvnge af Nysson. ophøjet Mdten Og fortl afstumpet. Følerne temmelg korte; mellem Roden fndes en Ophøjnng. Mellemstore Arter med grov! punkteret Hudskelet og rgelge gule, røde og hvde Tegnnger. Om Arternes Lv vdes ntet med Skkerhed. Oversgt over Arterne. 1. Andet Bugleds Forhøjnng danner en kegleformet eller noget sammentrykt Spds. Hannens sdste Følerled lge 2. Forhøjnngen afrundet eller dannende en tværlggende Køl. Hannens sdste Følerled ndbugtet Skuldrene sorte 1. spnosus med en lys Plet 2. nterruptus 3. Andet Bugleds Forhøjnng tværlggende. Sknneben sorte 3. trmaculatus Andet Bugleds Forhøjnng lav, kuplet. Alle Sknneben eller de forreste alene rødgule Bagsknnebenene og Fødderne rødgule - mørke. 5. dmdatus 4. maculatus 1. N. spnosus Fabr. (bdens Lnn.) Bagvngens Analcelle ender ved Udsprnget af Cubtal- og Dscodalaaren, saaledes

31 29 at Aarerne hver danner et Kryds (Fg. 9 a)*). Sort, Forbrystets Oversde med gul Strbe. Bagkroppen med 3 gule Baand, af hvlke de to første Reglen er afbrudte. Benene for største Delen røde, mørkere hos Hannen. L. 9 11""". Almndelg. Maj Jun. 2. N. nterruptus Fabr, (Shuckard Wesm.) Bagvn- Fg. 9. De mdterste Celler Bagvngen,, o af a Nysson spnosus, b N. nterruptus gens Analcelle ender foran og c N. trmaculatus. Udsprnget af Cubtalaaren / Cubtalaare, 2 Dscodalaare, 3 Anal- celle. (Fg. 9^). Sort; Forbrystets Oversde med et hvdgult Baand. Skuldrene med en hvdgul Plet. Bagkroppen med 3 afbrudte hvde Baand. Benene hovedsagelg røde. L mm. Sjældnere. Jun. 3. N. trmaculatus Ross. Analcellen ender ved Udsprnget af Cubtal- og Dscodalaaren ; Aarerne danner kke et Kryds, men forbndes ved en kortere eller længere Tværaare, der undertden kan være omtrent forsvunden (Fg. 9c). Sort; Brystet hos Hunnen med en gul Lne paa Forbrystets Oversde, gule Pletter paa Skuldrene og undertden gultegnet Scutellum ; Hannens Bryst undertden helt sort, undertden fndes dog en gul Plet paa Mdten af Forbrystets Oversde. Bagkroppen hos begge Køn med tre gule, Mdten afbrudte Baand. Benene sorte. L. 6 8 mm. Sjælden, fundet Københavns Omegn. 4. N. maculatus Fabr. (omssus Dahlb.). Analcellen som hos forrge Art. Sort, Forbrystets Oversde med et paa Sderne afbrudt gullgt Baand. Skuldrene med gule Pletter; en Plet paa Scutellen og tre afbrudte Baand paa Bagkroppen gullghvde. Hos Hunnen er første Bagkropsleds Rygsde rød. Benene røde og sorte. L. 6 8 mm. Almndelg. Jul August. *) Aarernes Forløb er øvrgt underkastet kke rnge Varaton. Der fndes saaledes hyppg Eksemplarer af N. spnosus, hvs Aarer mnder om N. nterruptus', og Eksemplarer af N. dmdatus med omtrent samme Aarer som N. spnosus.

32 30 5, N. dmdatus Jur. Bagvngerne stemmer overens med de to foregaaende Arters, dog træffes her hyppgere Indvder, hvor Tværaaren er saa stærkt forkortet, at de to Længdeaarer støder sammen. Sort, et Par Sdepletter paa andet og trede, undertden ogsaa paa første Bagkropsled hvde; første og ofte ogsaa Roden af andet Bagkropsled røde. L. 5 6'""'. Temmelg sjælden. Jul September. 6. Gorytes Latr. Denne Slægt staar den foregaaende nær, men adsklles fra denne ved at mangle Tornvæbnng paa Bagbrystet, samt ved at anden Cubtalcelle kke er stlket (Fg. 10). Andet Bugled er hos nogle Arter opsvulmet, men mndre Grad end hos den forrge Slægt. Hannernes Følere undertden meget lange. Arterne bygger deres Rede temmelg fast Sand og provanterer Cellerne med Larver af Skumccader, som de henter ud af det hvde Skum paa Planterne. Oversgt over Arterne. 1. Bagkroppens andet Bugled opsvulmet (Undersl. Gorytes) 2. Bagkroppens andet Bugled kke opsvulmet Andet Bugled ved Roden med flere store og dybe Gruber 1. mystaceus Andet Bugled med fne Punkter 2. campestrs 3. Bagvngernes Analcelle ender bagved Cubtalaarens Udsprng (Undersl. H o p 1 s u s) 4. Analcellen ender foran Cubtalaarens Udsprng (Undersl. Harpactes) Bagbrystets hjerteformede Felt grovt netagtgt rynket. 4. latcnctus Bagbrystets hjerteformede Felt med næsten parallelle Længdefurer qvadrfascatus 5. Bagkroppen sort med hvde Tegnnger 5. lunatus - og rød med hvde Tegnnger 6. tumdus

33 31 1. Underslægt. Gorytes Lep. 1. G. mystaceus Lnn. Sort; Palperne brune. Pletter paa Ansgtet, en Streg paa Forbrystets Oversde, paa Scutellen og Skuldrene gule. Paa Bagkroppen fndes 3 gule Baand, hvoraf det første er afbrudt Mdten. Laarene hos begge Køn sorte. Benene fra Knæene rødgule hos Hunnen, brungule og sorte hos Hannen. L. 9 14nm. Meget almndelg. Maj -August. o ^. t:,. Fg. 10. Gorytes mystaceus. 2. G. campestrs Lnn. ^ ^ ' Lg- ner den foregaaende tl Forvekslng. Paa Bagkroppen 4 gule Baand. Sknneben og Fødder hos begge Køn brungule. Palperne lyse. L. 9 13""". Ikke saa almndelg som foregaaende Art. Jun Jul. 2. Underslægt. Hoplsus Lep. 3. G. qvadrfascatus Fabr. Sort; stærkt gultegnet. Bagsknnebenene hos Hannen brungule med gul Rod, hos Hunnen rødgule. Bagkroppen med 4 smalle Baand. L. 8 12"". Almndelg. Jun^ul. 4. G. latcnctus Lep. Staar den foregaaende meget nær, men er kraftgere; Bagsknnebenene mørkere, hos Hannen sorte. L """. Temmelg almndelg. Jul. 3. Underslægt. Harpactes Lep. 5. G. lunatus Dahlb. Sort. Ansgtets nederste Del, Følerskaftets Undersde, et ved Sderne stærkt udvdet Baand paa andet Bagkropsled og et smallere paa 5te Led hvde. Benene røde med sort Rod. Hannens Følersvøbes Undersde rødbrun. L. 5 8""". Graver Gange af ndtl 10 cm Dybde Sand; hver Gang ndeholder vstnok kun én Celle. Foder : Ccader, baade Larver og udvklede Dyr. Temmelg sjælden; fndes særlg ved Havet. Jun Jul.

34 32 6. G. tumdus Pz. Sort. Ansgtet, Følerskaftet og Scutellen hvdplettede, andet Bagkropsled paa hver Sde med en hvd Plet, femte Led med en hvd Plet paa Mdten. Benene røde med svage sorte Tegnnger ; første og andet Rygled og første tl trede Bugled røde. Hannens Følersvøbes Undersde rødbrun. L. 6 8 mm. Redebygnngen som hos foregaaende Art. Temmelg almndelg. 7. Dolchurus Latr. Slægten kendes let paa den brede fremstaaende Plade, der rager ud over Følernes Rod. Forbrystet er langstrakt og større end hos de andre Slægter af denne Famle. Paa Mellembrystet 3 Længde- Pg.. Forvnge af Dolchurus. køle. Tre Cubtalceller, anden og trede hver med en tlbageløbende Aare (Fg. 11). Bagkroppen ægformet; de 3 første Led store. 1. D. cornculus Spn. Sort, med glnsende Bagkrop. Hannens Mundskjold med 2 hvde Pletter. L. 5 6 mm. Indretter Hulheder Jord tl Celler eller udrenser Larvegange Træ. Foderet bestaar af Kakerlakker (Ectoba lapponca), der kun lammes svagt, og paa hvlke Hvepsen klpper de to Trededele af Følerne af. Sjælden. Fndes særlg paa ryddede Pladser Naaleskove ved Havet. 8. Alyson Jur. Forvngernes anden Cubtalcelle stlket og trekantet, med begge de tlbageløbende Aarer Hjørnerne (Fg. 12). Bagbrystet langstrakt, Fg. 12. Forvnge af Alyson. grovt rynket, uden

35 33 Torne. Bagsknnebenene bærer et stort nedadbøjet, flgagtgt Vedhæng. 1. A. bmaculatus Pz. Sort, glnsende; første Bagkropsleds Rod rød, andet Led med en hvdgul Plet paa hver Sde. Øjnenes Inderrande forneden, Følerskaftets Undersde, Kndbakkerne og Scutellen hos Hunnen gule. Benene gule og sorte. Vngerne med en mørk Plet. L. 6 8 mm. Rederne Jord. Foderet bestaar af Ccader. Fundet ved Sønderby Bjærge ved Llle Bælt. August. 9. Tachytes Panz. Anden Cubtalcelle med begge de tlbageløbende Aarer. Radalcellen afrundet, Spdsen med et Vedhæng. Vngemærket smalt. Bygger Sand og ndsamler Græshoppelarver. Oversgt over Arterne. Bagkroppen sort og rød 1. pectnpes sort 2. uncolor 1. T. pectnpes Lnn. Sort; Bagkroppens Rod rød. Benene sorte med lysere Sporer og Torne. Ansgtet, særlg hos Hannen, sølvglnsende. Vngerne svagt røgfarvede. L. 6 9 mm. Graver løst Sand Gange, der for Enden udvdes tl en Celle, hvor der anbrnges hyppgst én større, men ogsaa undertden 2 3 mndre Græshoppelarver; dsse suges ud og skrumper nd, og blver, uden at Hudskelettet angrbes, lggende Bunden af Cellen, efter Fg. 13. at Larven har spundet sn Kokon. Den- Tachytes pectnpes. ne er meget fast, lgnende Oxybelus', sammensat af Smaasten, oval. Almndelg Sandegne. Jun August. Nelsen : Gravehvepse. 3

36 34 2. T. uncolor Pz. (ntdus Spn.) Sort, glnsende. Ansgtet sølvsknnende. Benenes Sporer og Torne lyse. L. Redebygnngen som forrge Arts. Sjældnere; Sandegne ved Havet. Jun Jul. ^10. Mscophus Jur. Forvngerne med 2 Cubtalceller, anden trekantet og stlket; de to tlbageløbende Aarer ^===^=^^^^^7^- udmunder ) ^^^^:j^;~<2_3^ / henmod Enden af den ^^ ^1^^ første og anden Cubtal- Fg. 14. Forvnge af Mscophus. ^^g^g ^pjg 14^ Sknnebenene tornede. Mndre Arter med grønlgt Bronceskær paa Hovedet. Rederne bestaar af korte encellede Gange Sand. Cellerne forsynes med mndre Edderkopper som Foder. Oversgt over Arterne. Bagkroppens Rod rød. Bagbrystets Sder svagt strbede 1. concolor Bagkroppen helt sort. Bagbrystets Sder punkterede 2. nger 1. M. concolor Dahlb. Sort, Bagkroppens Rod rød, større Udstræknng hos Hunnen end hos Hannen. Kndbakkerne rødbrune. L. 4 7""". Kun fundet ved Ry. 2. M. nger Dahlb. (spurus Dahlb.) Sort. Kndbakkerne rødgule, sjælden sorte. L. 4 7""". Sjælden Astata Lep. Radalcellen med et Vedhæng. Tre Cubtalceller, den første delt ved en farveløs Aare, den anden smal foroven, optagende begge de tlbageløbende Aarer

37 35 Mdten (Fg. 15). Ved Bagvngernes Rod en stor Flg, hos Hannen dobbelt saa bred som hos Hunnen. Hos Hannen støder Øjnene sammen foroven. Bagkroppen kort, kegle- Fg. 15. Forvnge af Astata boops. formet, sort med rød Rod. Benene stærkt tornede. Reder Sand. Foderet bestaar af Tægelarver. Oversgt over Arterne. grovt netagtgt rynket 1. boops Bagbrystet fnt læderagtgt punkteret 2. stgma delvs trede 1. A. boops Schrk. Sort, de to første og Bagkropsled røde. Hannens Hoved helt sort. L mm. Rederne anlægges Sand; de stemmer overens med Cercers'. En Hun af denne Art er fanget ved Strandmøllen. 2. A. stgma Pz. Stemmer Farve overens med den foregaaende Art. Paa Hannens Pande fndes en hvd Plet. L. 7_10mm. Rederne som hos A. boops. Fundet ved Skagen og paa Bornholm. Jun. 12. Trypoxylon Latr. Arterne kan meget let kendes paa, at Forvngerne kun har 1 tydelg Cubtal- og Dscodalcelle, en anden Cubtal- og Dscodalcelle fndes antydet ved fne, farveløse Aarer; Radalcellen mangler Vedhænget. Hovedet er rundagtgt, skveformet, med dybt ndbugtede Øjne. Følehornene korte, undertden svagt for- ^.,^ Fg. 16. tykkede Spdsen. Bagkroppen lang- Trypoxylon fguus. strakt, fortl jævnt tlspdset. Sknnebenene glatte.

38 36 Hvepsene udgraver kke selv deres Reder, men ndretter dsse andre Insekters forladte Gange, hule Plantestængler eller lgnende Steder. Skllerummene dannes hos to af vore Arter af Ler, hos én af Smuld. Rederne ndeholder fra en tl henved en halv Snes Celler. Kokonen er tlspdset, cylndrsk, meget tynd og stv, lysegul; den ophænges mdt Cellen ved fne Traade, der gaar ud tl alle Sder. Foderet bestaar af smaa Edderkopper, hvoraf der anbrnges et stort Antal hver Celle. Oversgt over Arterne. 1. Stlken meget tynd, dobbelt saa lang som de følgende Led 3. attenuatum Stlken tykkere, kke dobbelt saa lang som de følgende Led Benene ensfarvet sorte med lysere Sporer 1. fgulus sorte og gule 2. clavcerum 1. T. fgulus Lnn. Sort, graalg behaaret. Benene sorte med lyse Sporer. Følerne svagt kølledannede. L. 8 13""". Reder Stængler, Larvegange, Huller Lervægge o. 1. Skllerummene af Ler. Meget almndelg hele Sommeren gennem. 2. T. clavcerum Lep. Lgner meget den foregaaende. Kndbakker, Palper, Sporerne samt Knæene, Forsknneben og Fødder gullge. L. 6 8""". Redebygnngen som forrge Arts. Mndre almndelg. Jun August. 3. T. attenuatum Sm. Noget slankere end de foregaaende Arter. Sort, Benene med lysere Sporer. L. 7 9m". Rederne fndes Stængler. Skllerummene af sammenpresset Smuld. Sjældnere. Jul.