Stigningen i udgifterne fra 2007 til 2008 skyldes udlægning af budget og ramme til huslejemodellen i Århus Kommune til magistratsafdelingerne.

Transkript

1 Administration m.v. 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2006 til 2009 og budget for 2010: R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 B antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 82,8 63,8 56,8 124,8 56,8 Stigningen i udgifterne fra 2007 til 2008 skyldes udlægning af budget og ramme til huslejemodellen i Århus Kommune til magistratsafdelingerne. Stigningen fra Regnskab 2008 til Regnskab 2009 skyldes primært organisationsomlægningen i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der blev med virkning fra 1. maj 2009 etableret fire nye servicecentre, der skal varetage en række administrative støttefunktioner for hele forvaltningen. Denne omlægning er tillægsbevilget i efteråret Derfor indgår den hverken i det vedtagne budget for 2009 eller det vedtagne budget for Ændringen er indarbejdet fra Kommende år Sektorens budget for 2010 til 2014: B 2010* B 2011 BO 2012 BO 2013 BO antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 56,8 158,6 158,6 158,6 158,6 *) Budget 2010 er fremskrevet til 2011-priser Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2010 til 2014: B/R 2010* B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) *) Nettobudgettet for 2010 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter i 2010-priser. 1) Rammen omfatter 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Der forventes balance mellem budget og ramme i Budget og ramme er faldende de kommende år som følge af de vedtagne besparelser i budgetforliget for Der er i forbindelse med etableringen af administrative servicecentre i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse pr. 1. maj 2009 flyttet administrative medarbejdere fra Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen til det fælles stabsområde. De økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet i forbindelse med tillægsbevillingen for Deraf forskellen mellem vedtaget Budget 2010 og ajourført Budget Opsparingen på sektor 170 skyldes delvist tilbageholdenhed i tidligere år i forbindelse med begrænsninger i adgangen til at bruge af opsparingen. Herudover har indførelsen af en barselsfond betydet, at en efterregulering på 6 mio. kr., der normalt ville være kommet ultimo 2010 nu er indlagt allerede primo På grund af arbejdet med organisationsomlægningen i MSB, er der endnu ikke truffet beslutning om anvendelsen af opsparingen på området.

2 SEKTOR 2.00 ADMINISTRATION

3 Administration Administration 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren omfatter undersektorerne: 2.01 Stabsfunktioner, drift, decentraliseret 2.02 Stabsfunktioner, anlæg 2. Organisation Undersektor 2.01 omfatter Ledelsessekretariat og Fællesadministration. Sidstnævnte er opdelt i tre resultatområder: Økonomi, Personale og Informatik. Fællesadministrationen er 0-budgetteret. Samarbejdet mellem Fællesadministration og Teknik og Miljøs syv forvaltninger er reguleret ved intern samarbejdsaftale. 3. Beskrivelse af ydelser Sektoren udfører tværgående opgaver for Teknik og Miljø. 4. Mål for effekt og ydelser Der er ikke fastsat budgetmål for sektoren. 5. Særlige indsatsområder 6. Supplerende nøgletal Ingen. 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2006 til 2009 og budget for 2010: R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 B antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 107,0 85,6 80,9 84,2 77,9 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2010 til 2014: B 2010* BO 2011 BO 2012 BO 2013 BO antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 77,9 77,9 77,9 77,9 77,9 *) Budget 2010 er fremskrevet til 2011-priser

4 Administration Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2010 til 2014: Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) *) Nettobudgettet for 2010 er lig med ajourført budget på rammebelagte driftsudgifter i 2010priser. 1) Rammen omfatter sektorens driftsudgifter under sektor ) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Status primo 2010 er ) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld).

5 SEKTOR 2.20 PLANLÆGNING OG BYGGERI

6 Planlægning og Byggeri Planlægning og Byggeri 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Planlægning og Byggeri varetager en række opgaver i relation til planlægning, byudvikling, udformning af byrum, byggesagsbehandling, grundkøb, byggemodning, grundsalg, støttet byggeri og byfornyelse m.v. Afdelingen forvalter et stærkt lovbundet myndighedsområde. Lovgivningen fastlægger bl.a. konkrete rammer for offentligheden på forvaltningsområdet, herunder krav om naboorienteringer eller partshøringer inden beslutninger træffes. Herudover fastlægger lovgivningen meget konkrete rammer for den politiske beslutningsproces for så vidt angår planlægningen. Sagsbehandlingen er derudover afhængig af de tidsfrister, som er fastlagt i lovgivningen. Af de væsentligste love skal nævnes planloven, byggeloven, byfornyelsesloven, forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, kommunalfuldmagten osv. De vigtigste byrådsbeslutninger vedrørende området er: Retningslinier for forudgående offentlig høring af kommuneplantillæg, tilvejebragt i forbindelse med lokalplanlægning (1992) Retningslinier for nedlægning og sammenlægning af boliger i Århus Kommune (1997) Justering af retningslinierne for byfornyelse (2005) Strategi og handlingsplan for boligudbygningen i Århus Kommune (2005) Principper for ny integrationspolitik (2005) Analyse af byggesagsbehandling og lokalplanlægning (2007) Kvoteplanlægningen for nybyggeri af almene boliger (2008) Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse (2008) Opkøb af jord - strategi og finansiering (2008) Kommuneplan 2009 Viden til vækst Erhvervsplan for Århus, 2010, 2017 og 2030 (2009) Byggesagsgebyrer - udmøntning af lov nr. 514 af 17. juni 2008 (2009) Retningslinjer og bemyndigelser vedrørende alment byggeri (2009) Bemyndigelse til Teknik og Miljø til at træffe afgørelser i byggesager (2009) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.21 Planlægning og Byggeri, drift, decentraliseret 2.22 Planlægning og Byggeri, drift, ikke-decentraliseret 2.23 Jordforsyning, anlæg 2.24 Byfornyelse, anlæg 2. Organisation Sektorens opgaver løses af Planlægning og Byggeri. Forvaltningen er organiseret i seks afdelinger og to stabe: Kommuneplanafdelingen Byplanafdelingen Bygningsinspektoratet Byarkitektur Grund og Ejendom

7 Planlægning og Byggeri Alment Byggeri og Byfornyelse Administrationen Sekretariatet 3. Beskrivelse af ydelser Sektoren løser opgaver vedrørende planlægning og udbygning af Århus. Opgaverne omfatter: Kommuneplanen; det overordnede planlægningsværktøj for Kommunen Byplanlægning og lokalplaner Byggemodning og salg af grunde Byggesagsbehandling Juridisk sagsbehandling Udvikling af byrummet Ejendomsbeskatning Tilsyn med almene boligorganisationer og støttet nybyggeri Byfornyelse Borgerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. 4. Mål for effekt og ydelser 4.1. Overordnede effektmål Planlægning og Byggeri er en nyskabende kraft i udmøntningen af kommunens målsætninger om vækst og bæredygtig byudvikling 4.2 Delmål og målopfyldelse Planlægning og Byggeri er en nyskabende kraft i udmøntningen af kommunens målsætninger om vækst og bæredygtig byudvikling Delmål: Den gennemsnitlige tid for udarbejdelse af projektorienterede lokalplaner må højst være 40 uger (ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for udarbejdelse af kommunale byudviklingsplaner må højst være 48 uger (ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for byggesager må højst være 14 kalenderdage (ydelsesmål) Lokalplaner, byudviklingsplaner og byggesager: R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Lokalplaner (uger) Byudviklingsplaner (uger) Byggesager (kalenderdage) Tidsforbruget er baseret på, at der produceres op til 50 lokalplaner om året og ca byggesager årligt. Der vil altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Tidsforbruget er opgjort som nettotid dvs. eksklusiv den tid, hvor sager har været i høring.

8 Planlægning og Byggeri Delmål: Digitalisering af byggesagsbehandlingen skal medføre en effektivisering (effektmål) Delmålet er nyt. Planlægning og Byggeri deltager i projektet Digital offentlig Byggesagsbehandling (DOB) under Erhvervs- og Byggestyrelsen, sammen med fem andre kommuner og Kommunernes Landsforening. Målet er en fælles national standard for digital offentlig byggesagsbehandling inden Det forventes, at indførelsen af digital byggesagsbehandling medfører en effektivisering af byggesagsbehandlingen Delmål: Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Planlægning og Byggeri underkendes, må udgøre 20 % af antallet af afgjorte klagesager i det pågældende år (effektmål) Underkendelse i byggesager: R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Antal afgjorte klager Antal underkendte Procentdel 10% 0% 20% 20% 20% 20% 20% Antallet af klagesager skal ses i forhold til det samlede antal byggesager ( pr. år). Delmål: Ved udgangen af hvert regnskabsår skal de seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Opkøbsomfanget søges varieret modsat konjunkturudviklingen (effektmål). I overensstemmelse hermed og i overensstemmelse med byrådsbeslutning af 26. marts 2008 er opkøb intensiveret fra og med Arealopkøb og salg: ha R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Køb (fireårs gns.) 80,3 100,4 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Salg (10-års gns.) 74,3 69,5 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Delmål: Der skal altid være parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer til salg, samt erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg. Der skal i årets løb derfor byggemodnes lige så meget som der sælges (ydelsesmål) Delmålet er en sammenskrivning af to tidligere delmål. Mindste beholdning ved årets begyndelse: Antal R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Parcelhusgrunde (stk.) Storparceller (boliger) Erhvervsarealer til salg (ha) 179,4 56,3 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Erhvervsarealer, forberedt (ha) 75,0 35,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Delmål: Antallet af relevante bomuligheder for studerende skal øges i takt med antallet af studerende (ydelsesmål) Delmålet er nyt.

9 Planlægning og Byggeri Antal studerende og bomuligheder: Antal R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Studerende Bomuligheder i støttede ungdomsboliger ungdomsboliger/kollegier 788 Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 25% 24% 24% 24% 24% 24% 24% Dækningsgrad,. i alt 26% Bomulighederne omfatter også almene familieboliger, ommærket til ungdomsboliger, og udlejningsaftaler med fortrinsret for unge. Der pågår en nærmere analyse af bomulighederne for studerende. Delmål om afledt aktivitet af kommunale udgifter i boligforbedringssager er fjernet. 5. Særlige indsatsområder Planlægning og Byggeri har i indeværende byrådsperiode særlig fokus på: Opkøb af jord. Opkøbet er intensiveret i perioden med henblik på at sikre en tilstrækkelig beholdning af jord til byudvikling Byggemodning og salg af kommunale grunde. Antallet af byggemodnede grunde afpasses, så salget kan gennemføres løbende, når der er opbygget en lagerbeholdning af alle typer af grunde (villa, erhverv og storparcel). Skanning af tegningsbiblioteket. Arbejdet med skanning, som er en vigtig hjørnesten i digital byggesagsbehandling, fortsætter. Udtalelser fra andre myndigheder kan indhentes elektronisk, og byggesagerne (i første omgang enfamiliehuse) bliver tilgængelige via internettet. Århus som studieby, herunder indsatsen i forhold til at tilvejebringe boliger for studerende. Service: Planlægning og Byggeri har fokus på at yde serviceorienteret og professionel service til erhvervsliv, borgere og Byråd. Der arbejdes imod øget åbenhed, synlighed og gennemsigtighed i sagsforløbene, og mod udvikling af flere digitale services inden for forvaltningens sagsområde Opfølgning på Kommuneplan 2009 og udarbejdelse af Planstrategi Gennemførelse af temaer vedrørende Kystområder, Kulturmiljø og bevaring, Landbrug og Særlige landskabelige interesseområder, samt igangsætning af planlægning for flere nye byer og igangsætning af dispositions- og lokalplanlægning for de udpegede byomdannelsesområder.

10 Planlægning og Byggeri 6. Supplerende nøgletal Grundsalg Salget er meget konjunkturafhængigt, men også afhængig af beliggenheden af de grunde, der er i udbud. De seneste 20 år Solgte parcelhusgrunde (antal grunde) Heraf udlejningsgrunde Solgte storparceller (antal boliger) Solgte erhvervsarealer (ha) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 Mindste salg ,9 Største salg ,9 Byggesager Tabellen viser antallet af byggesager modtaget i årets løb. R 2003 R 2004 R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 Antal byggesager modtaget Tilsynet med støttet byggeri Tabellen viser andel godkendte skema B-sager (kommunalt tilsagn til igangsættelse af alment byggeri). Nøgletallet afspejler i hvilket omfang Planlægning og Byggeri får igangsat alment nybyggeri senest året efter kvoteåret. R 2003 R 2004 R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 Andel godkendte "skema B-sager" 93% 87% 86% 100% 67% 52% 14%

11 Planlægning og Byggeri 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2006 til 2009 og budget for 2010: R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 B antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 140,0 144,4 149,1 147,4 146,1 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2010 til 2014: B 2010* BO 2011 BO 2012 BO 2013 BO antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 146,1 146,2 146,2 146,2 146,2 *) Budget 2010 er fremskrevet til 2011-priser Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2010 til 2014: Undersektor 2.21: B/R 2010* B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) *) Nettobudgettet for 2010 er lig med ajourført budget på rammebelagte driftsudgifter i 2010-priser. 1) Rammen omfatter sektorens driftsudgifter under sektor ) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Produktivitetstal for Planlægning og Byggeri R 2007 R 2008 R 2009 B 2010 B priser Udgift pr. byggesag Planlægning og Byggeris samlede omkostninger til byggesagsbehandlingen udgjorde i 2009 ca. 28 mio. kr. Herudover bliver der brugt ressourcer i andre myndighedsområder i Teknik og Miljø så som Brandvæsenet, Natur og Miljø m.v.

12 SEKTOR 2.30 TRAFIK OG VEJE

13 Trafik og Veje Trafik og Veje 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Planloven, Lov om offentlige veje, Færdselsloven og Lov om Trafikselskaber. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Parkeringspolitik Retningslinier for råden over vejareal Handlingsplan for tilgængelighed Anlægsprogram / Infrastrukturplan (2011) Kollektiv Trafikplan Trafikplanen for Århus Midtby Cykelhandlingsplan Vision for letbaner samt planer for busprioritering Handlingsplan for skoleveje Handlingsplan for trafiksikkerhed Handlingsplan for trafikmiljø Planer for miljøzone samt vægtbegræsning i gågader Overordnet belysningsplan Vinterregulativ glatførebekæmpelse Lokal parkeringsbekendtgørelse Taxiregulativ Sektoren omfatter undersektorerne: 2.31 Vejvæsen, drift, decentraliseret 2.32 Kollektiv trafik, drift, decentraliseret 2.33 P-kontrol, drift, decentraliseret 2.34 Trafikanlæg, drift, ikke-decentraliseret 2.35 Trafikanlæg, anlæg 2. Organisation Sektorens opgaver løses af Trafik og Veje. Forvaltningen er organiseret i fem afdelinger: Planlægning Anlæg Drift Service Kollektiv Trafik 3. Beskrivelse af ydelser Trafik og Vejes mission er i dialog med borgerne, og i overensstemmelse med politiske beslutninger ansvarlig for: Med hensyn til kollektiv trafik: At udarbejde trafikplaner i samarbejde med Midttrafik At lave køreplanlægning og bestille den kommunalt finansierede kollektive trafik

14 Trafik og Veje Med hensyn til veje, stier og pladser: At udarbejde trafikplaner, herunder belysning af trafikale konsekvenser At regulere brugen af færdselsarealerne gennem anvendelse af signaler, afmærkning og mindre anlæg At projektere og etablere nyanlæg og ændringer af færdselsarealerne, herunder broer og tunneller At ren- og vedligeholde kommunale færdselsarealer og p-huse herunder signaler, skilte og belysning At snerydde og glatførebekæmpe kommunale færdselsarealer At administrere reglerne i vejlovgivningen At udøve parkeringskontrol Trafik og Veje arbejder for: At alle kan færdes effektivt, sikkert, trygt og miljørigtigt komfortabelt At færdselsarealerne er velfungerende og miljømæssigt tilpasset omgivelserne At færdselsarealerne også kan anvendes til udfoldelser og oplevelser (byliv) Ydelserne omfatter: Dataindsamling og konsekvensanalyser Trafikplanbidrag til øvrig planlægning Trafik og infrastrukturplaner mv. Parkeringsplaner Kollektiv Trafik Trafikregulering Anlæg Belysning Renholdelse Vedligeholdelse Glatførebekæmpelse Myndighedsafgørelser, private fællesveje Myndighedsafgørelser, byggemodning/grundejere Myndighedsafgørelser, råden over vejareal Parkeringskontrol og klager Politiker- og nævnsbetjening Borger- og brugerservice Service- og interne støttefunktioner Gravetillladelser 4. Mål for effekt og ydelser 4.1. Overordnede effektmål Kvaliteten af vejnettet og trafikinfrastrukturen i kommunen skal leveres med særlig vægt på sikkerhed og bevarelse af den investerede kapital Der skal tilrettelægges et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud, som både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder 4.2 Delmål og målopfyldelse Kvaliteten af vejnettet og trafikinfrastrukturen i kommunen skal leveres med særlig vægt på sikkerhed og bevarelse af den investerede kapital

15 Trafik og Veje Delmål: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Århus Kommune skal reduceres (effektmål) Delmålet er omformuleret. Målsætningen er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i Århus skal reduceres med 40% inden udgangen af 2012 set i forhold til Det betyder, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceres til højst 129 i Antallet af lettere tilskadekomne må ikke stige. Uheld i trafikken: Antal R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Dræbte og alvorligt tilskadekomne 150 * Lettere tilskadekomne 72 * *foreligger medio 2010 Delmål: Energiforbruget i kommunens vejbelysning skal halveres inden 2020 (effektmål) Delmålet er omformuleret. Samlet energiforbrug til vejbelysning: R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Antal armaturer Energiforbrug (GWh) 17,1 16,9 17,0 17,0 17,0 16,8 16,5 Med baggrund i et EU-effektivitetskrav til lyskilder fra 2008 skal ca af kommunens vejbelysningsarmaturer udskiftes mellem Dette vil medføre en væsentlig reduktion af vejbelysningens energiforbrug og hermed en modsvarende reduktion i CO 2 -udledningen. Strategien for udfasningen af lyskilder er endnu ikke godkendt af Århus Byråd. Udgangspunktet var et forbrug i 2000 på 16,75 GWh. Målet overholdes, hvad elforbruget og dermed miljøbelastningen angår. Det sker bl.a. ved natslukning uden for City, mindre energiforbrugende lyskilder m.m. Delmål: Vejanlægsinvesteringerne skal bevares (effektmål) Delmålet er omformuleret. Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej. Skadepointtallet er udtryk for den aktuelle vejs tilstand, og beregnes ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.fl.

16 Trafik og Veje Klasse I: Maksimalt skadespoint 3,5. Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 2,5 Klasse II: Maksimalt skadespoint 5 Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 3,4 Klasse III: Maksimalt skadespoint 6 Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 3,9 Der foretages hovedeftersyn på alle klasse 1-veje (f.eks. Ringgaden) hvert år. Øvrige veje gennemgås ca. hvert fjerde år. Udvikling i skadespoint: Gennemsnit R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Klasse I 1,2 * 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Klasse II 3,2 * 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Klasse III 3,4 * 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 *foreligger medio 2010 Delmål: Antallet af offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes (effektmål) Delmålet er nyt. Antal p-pladser indenfor Ringgaden Antal R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Private p-pladser Offentlige p-pladser P-pladser i alt heraf gratis off. p-pladser heraf afgiftsbelagte, off. p-pladser Delmål: Antallet af cykelture skal forøges markant (effektmål) Delmålet er nyt. Effekten måles fremadrettet ud fra de tællestationer, der er oprettet eller oprettes i 2009 og Der skal tilrettelægges et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud, som både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder Delmål: Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Forslag til ny kollektiv trafikplan er fremlagt i foråret Formålet med forslag til kollektiv trafikplan er både at optimere det kollektive trafiktilbud med henblik på at kunne tiltrække flere passagerer og samtidig effektivisere kørslen med henblik på at reducere det samlede driftsomfang. Byrådet forventes at tage endelig stilling til trafikplanforslaget i løbet af 2010, og skal dermed tage stilling til det serviceniveau og herunder den resulterende økonomi, som skal være gældende for den kollektive trafik fra trafikplanens ikrafttræden medio Det besluttede serviceniveau vil være afgørende for, hvilket passagertal der kan forventes i de kommende år.

17 Trafik og Veje Der er i efteråret 2009 gennemført en stor manuel passagertælling. Fremadrettet forventes passagertal indhentet med et databussystem, som efter aftale med Midttrafik påbegyndes etableret i Passagerer i kollektiv trafik (bybusser): R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Antal, mio. passagerer * 39,4 * Der er ikke opgjort passagertal i To delmål i relation til kollektiv trafik (overensstemmelse mellem efterspørgsel og indsættelse af ressourcer, samt overensstemmelse mellem køreplan og faktisk kørsel) er fjernet. Det skal ses i lyset af arbejdet med ny trafikplan, hvor ikke al efterspørgsel nødvendigvis opfyldes, og hvor der på de primære buslinjer vil blive kørt uden fast køreplan, men i stedet med stor hyppighed. 5. Særlige indsatsområder Trafik og Veje vil i 2011 arbejde på en realisering og markedsføring af den Kollektive Trafikplan. Desuden skal der arbejdes på en trafikafviklingsplan og arbejdes med kommunikation i forbindelse med større anlægsarbejder. CO 2 -udledningen er i øjeblikket stigende, stort set i samme takt som biltrafikken. Trafikken generelt bidrog i 2007 med ca. 27 % af den samlede CO 2- udledning. Som en del af Klimaplan gennemføres en nærmere analyse af de enkelte trafikarters CO 2 -udledning - herunder udledningen fra den kollektive trafik med henblik på at opstille reduktionspotentialer og vurdere forskellige virkemidlers effekt på CO 2 -udledningen. Teknik og Miljø vil over for Byrådet anbefale, at der udarbejdes en plan for langsigtede, kommunale investeringer i infrastruktur. Som grundlag for prioriteringerne i denne plan vil fremkommelighed og trængsel på vejnettet blive analyseret. Disse analyser kan endvidere danne grundlaget for opstilling af budgetmål i 2012 for fremkommelighed. 6. Supplerende nøgletal Biltrafikken i Århus Kommune er som helhed steget med ca. 30 % fra 1990 til i dag. Inden for de seneste år viser trafiktællingerne, at der på landsplan i perioden har været en svag stigning i biltrafikken, mens trafikken i Århus i den samme periode stort set var uændret. I 2006 og 2007 steg trafikken igen markant både på landsplan og i Århus - med 2-3 % hvert år. Fra 2007 til 2008 er der samlet set på landsplan sket en stagnation i trafikken, mens der i de fire største byer er sket et fald i biltrafikken. I Århus skete der fra 2007 til 2008 et fald i biltrafikken på ca. 1 %. Trafiktællinger fra 2009 viser, at tendensen fra 2008 med et fald i biltrafikken er fortsat. På landsplan er der som helhed sket et fald i trafikken på mellem 1 og 2 %. (jf. Vejdirektoratet) og i Århus Kommune er biltrafikken faldet med ca. 2 %. Figuren nedenfor viser udviklingen i biltrafikken i Århus fra 1990 til i dag.

18 Trafik og Veje 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2006 til 2009 og budget for 2010: R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 B antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 88,2 90,9 91,3 94,3 100,0 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2010 til 2014: B 2010* BO 2011 BO 2012 BO 2013 BO antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 *) Budget 2010 er fremskrevet til 2011-priser

19 Trafik og Veje Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2010 til 2014: Sektor 2.31 Vejvæsen, drift B/R 2010* B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) *) Nettobudgettet for 2010 er lig med ajourført budget på rammebelagte driftsudgifter i 2011-priser. 1) Rammen omfatter sektorens driftsbudget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Sektor 2.32 Kollektiv trafik, drift B/R 2010* B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) *) Nettobudgettet for 2010 er lig med ajourført budget på rammebelagte driftsudgifter i 2011-priser. 1) Rammen omfatter sektorens driftsbudget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Oversigten afspejler, at der er fastlagt en økonomisk nettoramme, og at budgettet i de enkelte år, jf. budgetinstruktionen, ikke må overstige denne. Det fremtidige service- og udgiftsniveau forventes fastsat i løbet af 2010, i forbindelse med byrådets beslutning om ny kollektiv trafikplan. Sektor 2.33 P-kontrol B/R 2010* B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) *) Nettobudgettet for 2010 er lig med ajourført budget på rammebelagte driftsudgifter i 2011-priser. 1) Rammen omfatter sektorens driftsbudget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Produktivitetstal for Trafik og Veje Af hensyn til såvel miljøbelastningen som økonomien, skal produktiviteten og effektiviteten i den kollektive trafik være så høj som mulig. Der skal derfor være overensstemmelse mellem efterspørgsel og indsættelse af ressourcer i den kollektive trafik. Produktiviteten i den kollektive trafik opgøres som antal påstigere pr. times buskørsel. Jo højere dette tal er, jo mere effektivt bliver de indsatte ressourcer udnyttet. Kollektiv Trafik R 2007 R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 Antal påstigninger pr. køreplantime * * 67,9 ** ** * Der er ikke opgjort passagertal i 2007 og ** Som følge af de fremtidige omlægninger vedr. den kollektive trafik, kan der ikke på nuværende tidspunkt beregnes værdier for 2010 og 2011.

20 Trafik og Veje Vejvæsen,drift R 2005 R 2007 R 2009 B 2010 B priser Vedligeholdelse af kørebaner (inkl. stier), kr. pr. indbygger 109,5 133,5 110,2 126,8 124,1 Vedligeholdelse fortove (inkl. stier), kr. pr. indbygger 40,0 43,1 38,8 48,0 47,1 Vintervedligeholdelse, kr. pr. indbygger 58,9 77,8 78,7 68,6 67,3 Renholdelse, kr. pr. indbygger 37,9 54,7 54,6 64,8 63,5 Vedligehold af kørebaner, kr. pr. 10 m 2 44,2 45,2 37,7 38,8 38,0 Vedligeholdelse af fortove, kr. pr. 10 m 2 58,9 63,1 57,7 47,7 46,8