Informationskompetenceudvikling og integration af e læring i undervisningskoncepter

Transkript

1 Informationskompetenceudvikling og integration af e læring i undervisningskoncepter Projektrapport for DEFF projektet Learning Objects Web Niels Jørgen Blaabjerg September 2008 Aalborg Universitetsbibliotek

2 Indhold Projektrapport for Learning Objects Web projektet Learning Objects Web projektets baggrund, målsætning og succeskriterier Projektforløbet Produkter, evaluering og projektforløb E læringsprodukter Internationalt samarbejde Information og markedsføring af projektet og produkter Konference Barrierer i projektforløbet Projektgruppens sammensætning Internationale samarbejdspartnere til testmiljøer Udbredelse Konklusion og perspektivering Referencer Projektansvarlig: Maj Rosenstand Projektleder: Niels Jørgen Blaabjerg Projektdeltagere: Lotte Stehouwer Øgaard, Thomas Vibjerg Hansen, Bo Hvass Pedersen, Mia Bech, Kasper Løvschall, Nermin Mudzelet Kontaktperson Niels Jørgen Blaabjerg Udviklingskonsulent, Cand. Oecon. Aalborg Universitetsbibliotek Langagervej 2, 9220 Aalborg Øst Tlf: Mobil: njb@aub.aau.dk

3 Projektrapport for Learning Objects Web projektet. 1. Learning Objects Web projektets baggrund, målsætning og succeskriterier Bibliotekernes services er præget af fald i de fysiske udlån og bevæger sig mere og mere i retning af virtuelle services og immaterielle services. I projektansøgningen til DEFF blev en del af baggrunden for projektet formuleret således: Biblioteker står samtidig overfor en udvikling, hvor informationsspecialister i fremtiden bør have en mere fremtrædende rolle i det virtuelle læringsmiljø. Derfor har projektet fokuseret på at udvikle produkter, som kan anvendes i undervisning og til brugerens individuelle situation i forbindelse med opgaver, projekter og lignende hvor der er behov for at styre skriveproces og informationssøgningsproces i den samlede læreproces. LOW projektet har haft den vision at udvikle produkter som skulle understøtte en forandringsproces for biblioteker der vil yde services til brugerne i en integrerende form. Til dette formål er der udviklet produkter med tilhørende undervisningskoncepter og manualer der kan integreres i virtuelle læringsmiljøer og implementeres i et undervisnings setup der er fleksibelt og kan tilpasses og integreres i forhold til studiemiljøer. LOW projektet og dets slutprodukter står for et paradigme hvor udgangspunktet er en forståelse af brugerens situation i de læreprocesser der optræder i undervisningsaktiviteter. Med dette udgangspunkt tilpasses vejledning af brugeren i forhold til de læringssituationer og de informationsbehov der er affødt af disse individuelle situationer. Som succeskriterier for LOW projektet blev der i projektansøgningen og planen beskrevet leverancer som slutprodukter af de forskellige indsatsområder i projektets aktiviteter. De ønskede slutprodukter var udtryk for målbare resultater, og det er opnåelsen/opfyldelsen af leverancen der er udgangspunktet for evalueringen igennem denne rapport. Arbejdet i de forskellige indsatsområder førte til disse produkter: Den videobaserede rollespils simulation SWIM2 og processtyringsværktøjet FLOW samt tilhørende dokumentation til undervisningskoncepter. Det internationale samarbejde, som har givet betydelige bidrag til udvikling af de to produkter SWIM2 og FLOW, og som samtidig har givet afsæt til udbredelse af koncept og produkter. Artikler til tidsskrifter samt bidrag til konferencer på internationalt plan, som har givet projektet et stort netværk af interesserede samarbejdspartnere og brugere. Konferencen; Learning, Innovation and the Use of Information som blev afholdt på AUB, Aalborg Universitet den April AUB September 2008 s. 1

4 2. Projektforløbet Projektforløbet har overordnet set fulgt den projektplan som blev opstillet forud for projektet. De forskellige indsatsområder som blev beskrevet har været styrende for forløbet og for allokering af ressourcer til projektet. Der har på nogle tidspunkter været afbrydelser i de forskellige indsatsområder, hvilket har medført en forskydning af afslutningen på projektet. Der er forskellige årsager til dette. Nogle skyldes ændringer i projektgruppens sammensætning, hvilket har betydet at den oprindelige projektgruppe blev reduceret til en mindre gruppe af fast tilknyttede projektmedarbejdere med en netværksorganisation i forhold til inddragelse af øvrige medarbejdere og til eksterne samarbejdspartnere. En skitse over projektforløbet kan ses nedenfor i figur 1: Projektforløb LOW projektet Projektforløb LOW projektet SWIM2 forundersøgelse SWIM2 produktion SWIM2 Implementering Konferencer og netværkssamarbejde Idegenering LOW Prototype design LOW Prototype produktion FLOW Evaluering (SWIM2) Evaluering (FLOW) LOW Konference Figur 1 Projektforløb LOW projektet En anden årsag til forskydninger i projektplanen er, at vi har valgt at prioritere det højt at udbrede koncepter og resultater nationalt som internationalt ved konferencer og igennem netværk for dels at brande LOW projektet og DEFF og dels at få input til projektet gennem feedback og sparring. Den indsats har betydet, at der har været perioder hvor der har været meget stor fokus på det materiale der skulle leveres til konferencer eksempelvis proposals, papers, præsentationer, workshops, go cards, posters og lignende. Se også afsnit 3.3 og 5 I starten af projektforløbet arbejdede vi med konceptudvikling på både SWIM2 og webapplikationen LOW (FLOW). Begge koncepter blev beskrevet i synopsis i opstartsfasen, og derefter besluttede vi at lægge fokus på at færdigudvikle og implementere SWIM2 som første prioritet, for at kunne holde fast i fokus vedr. de forskellige input vi har indhentet fra eksterne samarbejdspartnere i projektet. Udgangspunktet for projektet var den oprindelige danske version

5 af SWIM, som allerede var dokumenteret med koncept og undervisningsmanual. Det materiale vi havde produceret i det forudgående SWIM projekt blev brugt som udgangspunkt for vores udviklingsarbejde i et netværk med forskere og praktikere. Netværket bestod af Carol C. Kuhlthau, Jannica Heinström, begge Rutgers University, NJ, USA, en gruppe af medarbejdere fra Universitetsbiblioteket i Bergen og en gruppe af medarbejdere fra Seton Hall University Library, NJ, USA. Disse prioriteringer af opgaver har resulteret i den opdeling af arbejdsopgaver indenfor de forskellige indsatsområder som det fremgår af Figur 1 Projektforløb LOW projektet ovenfor. Samarbejdet har i vid udstrækning bestået af sparring omkring konceptudvikling, implementering og udbredelse. Det har foregået i form af synkron og asynkron kollaboration i korrespondance og videokonferencer. Almindelige f2f møder er afholdt i forbindelse med besøg på AUB og i forbindelse med de konferencer, hvor det har været muligt at møde de tilknyttede samarbejdspartnere. I forbindelse med implementering af SWIM2 er der udviklet et koncept til workshopaktiviteter, der er blevet anvendt til udbredelse af konceptet. Det er anvendt internt på AUB, i forbindelse med at samarbejdspartnere har valgt at implementere SWIM2, og i forbindelse med konferencer, hvor produkt og koncept er blevet udbredt gennem LOW projektets bidrag (der i nogle tilfælde er foregået som workshopaktiviteter (se afsnit 5 Udbredelse nedenfor)). 3. Produkter, evaluering og projektforløb Dette afsnit tager udgangspunkt i en beskrivelse af produkterne; deres formål og indhold, evaluering af produkterne, og til sidst en vurdering af projektets forløb i forhold til de opnåede resultater. Vurderingen af mål og resultater af projektet bliver gennemgået ud fra den opdeling, der er skitseret ovenfor i afsnit 1. Der vil være tale om individuelle kriterier for hvert af produkterne/resultaterne, da de har meget forskellig karakter. Produkterne af projektet er: E læringsprodukter; SWIM2 og FLOW Internationalt samarbejde i netværk af interesserede samarbejdspartnere og brugere. Information; Artikler til tidsskrifter samt bidrag til konferencer på internationalt plan Konferencen; Learning, Innovation and the Use of Information 3.1 E læringsprodukter SWIM2 (Streaming Webbased Information Modules International version) SWIM2 (i daglig tale) bygger på erfaringerne med udviklingen, implementeringen og driften af det første SWIM videorollespil, som findes på dansk. SWIM2 er ikke en engelsk kopi af SWIM1, men et selvstændigt udviklingsresultat med nyt indhold og en ny tilgang til læringssituationen med udgangspunkt i beskrivelsen af den akademiske skriveproces som i Rienecker og Stray Jørgensen (2005) Formål med SWIM2 Den primære målgruppe for SWIM2 er studerende. SWIM2 har til formål at udvikle den studerendes informationskompetence.

6 SWIM2 er beregnet til at få den studerende til at reflektere over tidligere, nuværende og kommende informationssøgninger og informationsbehov. SWIM2 skal få den studerende til at opleve en klar sammenhæng mellem læring og informationssøgning. Det gøres gennem et interaktivt videorollespil med seks akter, hvor den studerende er det fjerde medlem af en projektgruppe. De fem af akterne præsenterer hver en konflikt som den studerende skal tage stilling til, mens den sjette er en eksamensakt, hvor hun får en konstruktiv kritik af censor og sin faglige vejleder. Videorollespillet er tilrettelagt som en læreproces koncentreret om refleksion, stillingtagen og kritisk tænkning. Ved at bruge programmet hjælpes den studerende i gang med metoder og redskaber, som kan anvendes i informationssøgningsprocesser specifikt i forbindelse med selvstændige opgaver, studier generelt og overordnet i forhold til livslang læring. SWIM2 skal ses som et bidrag til udviklingen af informationskompetence og ikke som en snæver tutorial i/introduktion til informationssøgning. SWIM2 skal også ses som udviklingen af et redskab/læringsobjekt til at understøtte et konstruktivistisk syn på læring som et led i overgangen i den informationsfaglige verden fra et bibliografisk paradigme til et proces og læringsorienteret paradigme. Produktet er en konkretisering og operationalisering af den teoretiske model som Kuhlthau præsenterer (2004). Det er en af grundene til den store internationale interesse for produktet samtidig med den nyskabende tilgang til undervisning som SWIM2 produktet er udtryk for med anvendelsen af multimedieobjekter i en social simulation Målgruppe Den primære målgruppe for SWIM2 er studerende på de første semestre på videregående uddannelser (1. sem. til bachelor), men erfaringer med SWIM1 og SWIM2 har vist, at det også er brugbart både på højere semestre (over bachelor) og på gymnasialt niveau. Derfor anbefaler vi også, at SWIM2 kan anvendes til en meget bred målgruppe. Sekundære målgrupper er personalegrupper, som har betydning for de studerendes faglige udvikling så som undervisere, vejledere og informationsvejledere/bibliotekarer. SWIM2 appellerer også til brug for vejledere og undervisere der vil hjælpe studerende i gang med problembaseret/ orienteret og projektorganiseret undervisning og gruppearbejde Evaluering SWIM2 er implementeret i undervisning og er blevet evalueret af både undervisere (bibliotekarer/informationsvejledere) og studerende. Vi har anvendt forskellige metoder til evaluering. I det daglige arbejde er der kommet uformelle kommentarer som er blevet brugt som feedback. Det har f.eks. været i forbindelse med planlægning af undervisning hvor SWIM2 er integreret, og efterfølgende feedback efter afholdelse af kurser, hvor underviserne har givet feedback både på en uformel måde, men også i forbindelse med skriftlige redegørelser for valg i forbindelse med afholdelse af et kursus. Planlægning af kurser og den efterfølgende vurdering sker vha. den didaktiske relationsmodel (Hiim og Hippe, 1987) som har givet inspiration til planlægningsprocessen og evalueringsredskab. Dette redskab anvendes både i SWIM2 Undervisningsmanual og i AUB s arbejde med dokumentation af undervisningsaktiviteter. Det giver et fælles sprog/terminologi i den pædagogiske planlægning og det er også en model som vi

7 har bedt vores samarbejdspartnere om at følge i forbindelse med planlægning og feedback fra implementeringsprocessen. Forud for implementeringen af SWIM2 på AUB blev underviserne (bibliotekarer, akademisk ansatte/ fagreferenter) bedt om at deltage i en workshop for at afprøve det nye produkt. Ved denne workshop blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne. Resultaterne af denne viste generelt en stor tilfredshed med produktet. Spørgeskemaundersøgelsen havde både lukkede og åbne svarmuligheder. Især de åbne svarmuligheder var tænkt som en mulighed for at indhente feedback qua den erfaring og ekspertise som underviserne på AUB allerede havde opbygget i forbindelse med undervisning med SWIM konceptet. Vi har brugt den feedback i: den efterfølgende proces hvor undervisningskonceptet blev tilpasset som inspiration til at opstille undervisningsscenarier ud fra som input vedr. diverse forhold eller forbehold, som kunne være nyttige at tage i betragtning. Derfor indgik workshop, feedback og spørgeskema i en proces som har resulteret i en ny undervisningsmanual til SWIM2. På den måde er der kommet et konkret redskab ud af at lave en evaluering. Resultaterne er ikke opsummeret i en selvstændig rapport, men indgår i stedet i den vidensbank som undervisningsmanualen er udtryk for. På et spørgsmål om tilfredshed med SWIM2 produktet i forhold til den tidligere SWIM (dansk version) kom en kommentar fra en underviser: Jeg kan meget bedre lide denne udg, da situationer og diskussioner virker mere ægte. Det har jo ikke så meget med det pædagogiske at gøre, men det gør at jeg ikke lader mig distrahere af situationer, som tidligere irriterede mig (citat fra spørgeskemaundersøgelse af SWIM2 blandt undervisere/informationsvejledere på AUB, 2006.) Dette svar skal ses i sammenhæng med at underviserne har anvendt SWIM i en dansk version tidligere. Der har forud for implementering af SWIM2 været nogle forbehold overfor anvendelsen af SWIM2, fordi det er på engelsk. I praksis har det vist sig at være uproblematisk i forhold til de studerende. Der er ingen respondenter, der har svaret, at de har haft vanskeligheder i forhold til sproget (i mundtlig feedback fra kurser eller spørgeskemaundersøgelser blandt de studerende). Undervisningen kan i alle andre henseender foregå på dansk eller et hvilket som helst andet sprog, hvis man tilbyder et kursus på et studium som ikke er heltidsengelsk. På de kurser, der er afholdt lokalt af AUB foregår diskussionen af de forskellige elementer af processer i læring og informationssøgning, der præsenteres i SWIM2, ofte på dansk. De løbende evalueringer af SWIM2 viser, at der generelt er en høj tilfredshed med produktet. Det bliver bl.a. nævnt, at man bliver tvunget til at tage stilling til de forskellige valgmuligheder i forhold til hvilken strategi man skal vælge i forskellige situationer. Det svarer til det formål, vi har sat op for produktet, at vi vil skabe refleksion og vejlede den studerende i hendes egen udviklingsproces i forhold til informationskompetence.

8 Respondenter blandt både studerende og undervisere har kommenteret længden, dvs. den tid det tager at gennemgå hele produktet. Nogle finder det for langt. Derfor arbejdes der p.t. på at forkorte produktet, så der kan vælges en kort og en normal/original version. Dermed vil vi udnytte fleksibiliteten i indhold og struktur, så vi kan tilbyde produktet i flere forskellige former og kontekster. Fleksibilitet er en faktor, vi har arbejdet på at inddrage i udvikling af SWIM2. Vi har mulighed for at inddrage enkeltdele af produktet (enkeltfaser) i forbindelse med undervisningsseancer. Det er også en mulighed at bruge hvert enkelt videoklip som teaser eller som oplæg på anden måde, hvis man blot vil anvende et enkelt klip som element i en undervisningssituation Projektforløb i forhold til opnåede resultater Projektforløbet i delprojektet SWIM2 har fulgt en skabelon som vi har fulgt i forbindelse med det tidligere SWIM projekt. Det har betydet, at vi har haft fokus på denne del af LOW projektet, som en videreudvikling af SWIM produktet, og en mulighed for at skabe større udbredelse af konceptet. Til det formål har vi haft flere samarbejdspartnere. Dette er beskrevet afsnit 3.2. Det er værd at fremhæve, at dette samarbejde har givet projektet og produktet meget værdifulde input især vedr. den teoretiske baggrund, der omhandler læringsmæssige og psykologiske aspekter og vedr. informationssøgningsprocessens integration i forhold til vanskelige stadier i en lære /skriveproces. Derudover har samarbejdet med leverandør af videoklip bidraget med nye æstetiske indtryk såvel som refleksion i forhold til det indholdsmæssige. I processen fra overleveringen af synopsis over flere iterationer af manuskriptskrivning til det færdige manuskript og endelig videoklip har der været frugtbare diskussioner, som har resulteret i en raffinering af produktet FLOW (Flexible Learning Objects Web) Dette afsnit om FLOW fylder relativt mere end afsnittene om de andre produkter som er resultat af LOW projektet, men det er dette produkt projektgruppen anser for at være det mest nyskabende og derfor vil afsnittet behandle produktet forholdsvis detaljeret. Som nævnt i afsnit 1 blev en del af baggrunden for projektet formuleret således i projektansøgningen: Biblioteker står samtidig overfor en udvikling, hvor informationsspecialister i fremtiden bør have en mere fremtrædende rolle i det virtuelle læringsmiljø. En af visionerne blev derfor beskrevet således: Derfor vil det være relevant at udvikle et værktøj, som kan facilitere og styre forholdene imellem skriveproces, informationssøgningsproces og læreproces. Dette værktøj skal kunne integreres fuldt ud i virtuelle læringsmiljøer. Derfor har vi udviklet FLOW, som er en webapplikation, der kan integreres i mødet med den studerende, hvor han/hun er. FLOW er produceret på engelsk lige som SWIM2. I det følgende bliver FLOW beskrevet på dansk, men der vil blive refereret til de engelske termer der konkret anvendes i webapplikationen.

9 Formål med FLOW FLOW skal understøtte den studerendes samlede læreproces og metodiske kompetenceudvikling inden for problemløsning, akademisk skrivning og informationskompetence. FLOW er en selvstændig pædagogisk tilrettelagt webapplikation, der tilbyder et e værktøj, som ud fra en faseopdeling kan bruges til: At styre og strukturere problemløsningen i en opgave eller et projekt. At dokumentere den arbejds og læreproces den studerende gennemgår i opgave eller problemløsningen. At vejlede i den akademiske skriveproces og informationssøgning. FLOW skal være et omdrejningspunkt for den enkelte studerendes eller projektgruppens problemløsning. Det er den enkelte studerende eller gruppen, som opretter et FLOW projekt. Samtidigt kan FLOW være udgangspunktet for dialogen med den faglige vejleder og informationsvejlederen. FLOW kan bruges som et selvstændigt værktøj, men kan også kombineres med SWIM2, da de bygger på den samme faseopdeling og teoretiske fundament. FLOW er et online værktøj. Hvis der er adgang til internettet, har den studerende også adgang til programmet. Der er ikke tale om et program, der rummer alt. Det er tænkt som et nemt tilgængeligt program, som understøtter projektstyring og procesrådgivning gennem den studerendes aktive brug af programmet. Den studerende bliver opfordret til at være aktiv ved at lægge arbejdsopgaver ind, lave øvelserne og skrive egne kommentarer og notater ud fra de råd, spørgsmål og modeller som læringsobjekterne præsenterer. Vi forsøger således at sikre en umiddelbar oplevelse af et her ognu udbytte, som den studerende kan bruge i sin videre arbejdsproces Kort om strukturen i FLOW FLOW er tilrettelagt ud fra 5 forskellige projektfaser fra idéudvikling til perspektivering, med mulighed for selvstændig projektstyring og procesrådgivning om hvad er godt at gøre i min situation i forhold til akademisk skrivning og informationssøgning. Projektstyringen sker ved, at den studerende selv lægger arbejdsopgaver og deadlines ind i forhold til de 5 faser. Procesrådgivningen består af læringsobjekter ligeledes organiseret i de 5 faser. Læringsobjekterne skal hjælpe den studerende videre i sin problemløsning enten gennem inspiration, refleksion eller gennem kom i gang øvelser. Faseopdelingen er horisontalt defineret ved: Ideas (Kreativ idéudvikling) Explore (Kreativ udforskning) Focus (Kritisk fokusering) Research (Kritisk analytisk udforskning) Conclude (Konklusion og perspektivering) Under hver fase har den studerende mulighed for at bruge projektstyring og procesrådgivning. Muligheden for projektstyring sker gennem My tasks (Opgaver). Dokumentationen af arbejds

10 og læreprocessen laves i My comments (Egne arbejdsnoter) og My process notes (Procesnoter). Rådgivning i problemløsningsprocessen findes under Process guide i form af læringsobjekter om My situation, Writing og Searching. Se Figur 2 FLOW faser. Figur 2 FLOW faser Brug af FLOW For at få en bedre forståelse af, hvordan, hvor og hvornår FLOW kan bruges, beskrives her nogle eksempler. Her tages først udgangspunkt i de studerende og i FLOW som en selvstændig webapplikation. Eksempel 1: Projektgruppe på Humanistisk Informatik, 2. semester på Aalborg Universitet. På studiet bruger man allerede lms et QuickPlace, hvor de studerende kan få kursusoversigter og materialer, lægge idéer ind i en projektbank, få gode råd om gruppedannelsen og brugen af vejlederen, læse profiler af vejledere med tilhørende links m.m. Det er de studerendes virtuelle studie og læringsrum. Den enkelte studerende logger sig fra studiets hjemmeside på sit Quick Place. Den studerende har sin individuelle udgave af QuickPlace, men han/hun kan også vælge at dele visse funktionaliteter, som kan være relevante i forbindelse med gruppearbejde, f.eks. korrespondance mellem gruppen og deres vejleder. Her ligger også et link til den selvstændige webapplikation FLOW. Projektgruppen består af David, Jacob, Sarah og Julia. Sarah logger sig fra sit Quick Place på som ny bruger af FLOW og opretter et FLOW projekt. Hun giver resten af gruppen adgang til det oprettede FLOW projekt ved at udlevere sit log in. De bruger FLOW projektet til at styre deres arbejdsproces og arbejdsfordeling, samt dokumentere deres proces. Samtidigt får de nogle gode

11 råd og små opgaver som hjælper dem i deres skrive og informationssøgeproces til den selvstændige opgave. På et tidspunkt på semestret er de på en studietur for at researche og evt. indsamle empiri. Der er netadgang på det vandrehjem de bor på og de logger sig på QuickPlace og får adgang til deres korrespondance med deres vejleder. Fra QuickPlace logger de sig på deres FLOW projekt, hvor de på baggrund af deres research lægger nye opgaver ind. Inden de tog af sted havde de brugt et læringsobjekt under fasen 1 Ideas til at brainstorme over mulige problemstillinger. Nu går de ind under fase 2 Explore og bruger læringsobjektet What, why, how? Get an overview (Opgavens pentagon) for at få et overblik og for at strukturere deres nuværende viden i forhold til deres idé til en problemstilling. Inden de går ud for at få noget at spise bruger de lidt tid på at dokumentere deres arbejdsproces via My Process notes. Linket til FLOW kunne også have ligget på deres studiums hjemmeside eller de kunne være gået direkte på FLOW s hjemmeside. Eksempel: Amerikanske studerende på Seton Hall University, New Jersey, USA. På studiet English Literature har man valgt at arbejde mere projektorienteret og med problem based learning. For at støtte de studerende, har man på den virtuelle campus for første års studerende valgt at de skal spille SWIM2 for at give de studerende en fornemmelse af, hvad det kan indebære at arbejde i gruppe, projektorganiseret og problembaseret. Studiets undervisere og vejledere har også valgt, at de studerende skal bruge FLOW til at strukturere og understøtte deres proces. På studiets hjemmeside er der et link til FLOW, hvor de studerende kan oprette sig som nye brugere. De studerende bruger deres Process notes i den e portfolio, som de skal lave sideløbende med projektet for at understøtte den dobbelte læreproces; dvs. i forhold den valgte problemstilling og det at arbejde problembaseret. Med udgangspunkt i den faglige vejleder En faglige vejleder kan bruge FLOW i procesvejledning af sine studerende. Via Tasks og Process notes kan vejlederen få et udgangspunkt til at diskutere de valg de studerende har truffet og de overvejelser de har og har haft. FLOW s faseopdeling kan bruges som afsæt til at vejlede i forhold til de næste skridt i processen. Vejlederen kan også bruge læringsobjekterne til at spore de studerende ind på konkrete skridt i deres proces. Med udgangspunkt i informationsvejlederen Informationsvejlederen kan tage afsæt i FLOW s faseopdeling for at finde ud af, hvor de studerende befinder sig i deres proces. Samtidigt kan informationsvejlederen bruge de konkrete læringsobjekter om informationssøgning enten til at finde ud af, hvad de studerende har gjort i forhold til informationssøgning eller til at sætte dem i gang med, hvad der er godt at gøre for dem i den situation, de befinder sig i.

12 Med udgangspunkt i underviseren Med FLOW får den metodiske underviser nogle læringsobjekter, som kan bruges som øvelser eller eksempler i undervisning om projektmetode og opgaveløsning Teoretiske byggesten i FLOW FLOW er et produkt som repræsenterer AUB s syn på den selvstændige opgaveløsnings faser, på den akademiske skrive og informationssøgeproces, samt vores syn på læring. Fælles for vores teoretiske holdepunkter er, at de er proces og faseorienteret i forhold til den selvstændige problemløsning med fokus på den studerendes selvstændige konstruktion af viden. Vi kombinerer Søren Hansens og Helle Algreen Ussings beskrivelse af et projektforløb (SLP bogen samarbejde, læring og projektstyring, (hentet 4./ )), Carol C. Kuhlthau s (Seeking Meaning, 2004) opfattelse af informationssøgeprocessen og Rieneker og Stray Jørgensens syn på den akademiske skriveproces (Den gode opgave, 2005). Ud fra disse har vi lavet FLOW s struktur og læringsobjekter. Læring I FLOW forsøger vi at understøtte den studerendes læreproces ved at bruge klar formidling, ved at få dem til at reflektere over deres behov, det de har gjort eller vil gøre, og ved at aktivere dem gennem skriftlige øvelser. Læringen bevæger sig på tre planer: I forhold til det emne og den problemstilling den studerende arbejder med. Programmet skal understøtte videnstilegnelsen. I forhold til arbejdsprocessen og det at lave et projekt. Programmet skal understøtte den metodiske udvikling. I forhold til den studerendes skrive og informationskompetence. Programmet skal understøtte den studerendes arbejdsredskaber. FLOW repræsenterer overordnet en konstruktivistisk tilgang til læring ved at hjælpe brugeren til at træffe sine egne valg i arbejdet med den selvstændige opgave og hjælp til at konstruere sin egen viden. Brugeren får hjælp til at reflektere over og udpege, hvor han er i sin arbejdsproces. Det kommer til udtryk i FLOWs grundstruktur, som består i en femdelt faseopdeling af arbejdet med den selvstændige opgave og af skrive og informationssøgeprocessen. Til hver af disse fem faser er der en beskrivelse af, hvad der karakteriserer denne fase, samt en anbefaling af hvad der er godt at gøre i forhold til skrive og informationssøgeprocessen. Yderligere hjælp til sin videnskonstruktion får brugeren i form af læringsobjekter, som er knyttet til henholdsvis skriveprocessen og informationssøgeprocessen for hver fase. Nogle læringsobjekter har form af refleksionsspørgsmål over f.eks. problemformuleringens kvalitet Andre læringsobjekter lægger eksplicit mere op til brugerens selvstændige konstruktion, idet brugeren bliver opfordret til at arbejde aktivt ved at forholde sig skriftligt til nogle definerede og strukturerede arbejdsspørgsmål. Til hver fase er der desuden mulighed for brugeren for at fastholde egne arbejdsnotater og hjælp til at forholde sig på et metaplan til sin egen læreproces og videnskonstruktion.

13 FLOW hjælper brugeren med at reflektere over sit arbejde og til at træffe valg, men det er brugeren selv, der træffer valgene. Projektforløbet Oftest er der tale om en proces, der strækker sig over et helt semester, hvor den studerende går fra uvished til vished, fra usikkerhed og frustration til afklarethed og lettelse, fra problem til løsning. Lektor Søren Hansen og Helle Algren Ussing har på Aalborg Universitet beskrevet projektforløbet og dets forskellige faser i SLP bogen samarbejde, læring og projektstyring (Hansen og Algren Ussing). De beskriver projektforløbet som uoverskueligt og kompliceret, men opdelt i faser. Sat ind i et faseforløb karakteriseres de første faser som præget af usikkerhed. Denne usikkerhed er en naturlig del af projektforløbet, idet man ikke har den nødvendige viden til at træffe beslutninger ( (Bearbejdet efter Mikkelsen og Riis, 1996 (side 57) i Hansen og Algren Ussing) Skriveprocessen I FLOW kobles den akademiske skriveproces og informationssøgeprocessen for at understrege, at de er to sider af den samlede læreproces.

14 FLOW tager udgangspunkt i den ny akademiske skriveproces, som den beskrives i Lotte Rieneckers og Peter Stray Jørgensens Den gode opgave (Rienecker og Stray Jørgensen 2005, p. 75 ff). Bogens anbefalinger tager udgangspunkt i forfatternes erfaringer og ekspertise fra Akademisk Skrivecenter, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Den væsentligste pointe med den ny i forhold til den gammeldags skriveproces er, at man først og fremmest skal skrive og så revidere, frem for at planlægge alt, før man skriver. Dette syn på skriveprocessen passer til arbejdsprocessen i den selvstændige opgave, hvor den studerende udvikler, undersøger og afprøver, analyserer og kritiserer, og konkluderer i en iterativ proces. Rieneckers og Stray Jørgensens syn på skriveprocessen er opdelt i elleve punkter som illustrerer en lineær proces, men som de selv skriver, springer man ofte mellem punkterne. F.eks. når man går tilbage og skriver noget om efter at have konstrueret ny viden. De elleve punkter er (Rienecker og Stray Jørgensen 2005, p. 85): Emnevalg Tænkeskrivning Bred litteratursøgning og læsning Foreløbig problemformulering Målrettet litteratursøgning Læsning og skrivning Endelig problemformulering Feedback på kladde Disponering Revision Lærerbedømmelse Overordnet set bevæger skriveprocessen sig fra et søgende kreativt udgangspunkt (1 5) til et målrettet kritisk analytisk slutpunkt præget af klarhed (6 11). Dvs. man konstruerer sin viden undervejs i skriveprocessen, og man arbejder med at adskille det at skrive ukritisk og uredigeret, og at skrive kritisk og redigeret. Skrivningen af de enkelte afsnit til færdige afsnit bevæger sig i en proces fra råstof og arbejdspapirer med fokus på indhold til modtagerrettede og afleveringsklare læserpapirer med fokus på form (Rienecker og Stray Jørgensen 2005, p. 95). I den ny skriveproces udgør informationssøgning to selvstændige punkter (3 og 5), som repræsenterer den brede orienterende informationssøgning og den målrettede og afklarede, hvilket er i tråd med forståelsen af informationssøgeprocessen i FLOW. Vi har valgt at lade informationsøgningen udgøre en proces sideløbende med skriveprocessen og laver derved den brede og den målrettede informationssøgning til faser i informationssøgeprocessen. Informationssøgeprocessen Som i SWIM er det Carol C. Kuhlthaus beskrivelse af informationssøgningsprocessen, som er den grundlæggende model for vores faseorienterede tilgang. Det væsentligste er Kuhlthaus understregning af, at der er tale om en proces, som er en del af en samlet konstruktivistisk læreproces, og som udvikler sig på et intellektuelt og et følelsesmæssigt niveau (Kuhlthau 2004). Kuhlthau betragter informationssøgeprocessen som en del af en overordnet læreproces. Hun udvider derfor også bibliotekarens funktion fra at være én som primært organiserer, udpeger og rådgiver om kilder til at være en procesvejleder med fokus på den studerendes informationsbehov (Kuhlthau 2004, p. 107ff). Kuhlthau opstiller en model for informationssøgeprocessen. Den viser informationssøgeprocessens opgaver som en faseopdelt proces, og hvad der karakteriserer disse

15 faser på et følelsesmæssigt, kognitivt og et handlingsmæssigt plan. En vigtig opgave for bibliotekaren/informations vejlederen er sammen med den studerende at identificere, hvor i processen vedkommende er, og vejlede ud fra det. Der er således forskel på at vejlede en optimistisk studerende, som lige har valgt emne, i forhold til en frustreret og usikker studerende, som har brug for at orientere sig i et givent problemfelt, og i forhold til en afklaret studerende som ved, hvor han/hun skal hen med sin opgave. Informationssøgeprocessen Tasks Feelings (affective) Initiation Uncertainty (topic) Selection Optimism (prefocus) Exploration Uncertainty, Confusion Frustration Doubt (focus) Formulation Clarity (information) Collection Sense of direction/ confidence Presentation Satisfaction or dissatisfactio Thoughts (cognitive) Vague Focused Actions (physical) Seeking relevant information exploring Increased interest Seeking pertinent information documenting (Kuhlthaus model for informationssøgeprocessen, Kuhlthau 2004, p. 82.) De tre modeller repræsenterer forskellige sider af den studerendes arbejdsproces; det at skrive, det at søge og det at problemløse. De repræsenterer samtidigt et bud på de faglige, akademiske og personlige kvalifikationer, som den højtuddannede skal opnå. Den studerende skal lære at problemafgrænse og bearbejde, den studerende skal lære en udviklende skrivestrategi og informationssøgestrategi for at kunne lave den endelige selvstændige problemløsning. Pointen med at inddrage de tre modeller er, at der er flere sammenfald og ligheder mellem dem, og dermed grobund for at finde et fælles udgangspunkt for de forskellige vejledere, der omgiver den studerendes faglige, akademiske og personlige udvikling. Projektfasemodellen og informationssøgeprocessen lægger vægt på den studerendes følelsesmæssige udvikling, som en vigtig del af processen og dermed også for vejledningen. Det er især de første fasers usikkerhed, uvished og frustration, der træder frem. Der er sammenfald mellem at dele informationssøgning op i to med to forskellige mål, som det ses i den akademiske skriveproces og informationssøgeprocessen. Den første brede eksplorative søgning og den anden målrettede informationsindsamling. De tre modeller bevæger sig alle fra den åbne, uvidende, idéudviklende og orienterende begyndelse til den afklarede, målrettede, afgrænsede og vidende slutning. Problemanalysen og afgrænsningen støttes af tænkeskrivningen og den brede eksplorative informationssøgning og afsluttes med den foreløbige problemformulering. Problembearbejdningen støttes af fokuseringen, den målrettede informationssøgning og læsning og skrivning. De tre modeller illustrerer processen som lineær, men der er reelt tale om et mere krøllet og iterativt forløb, hvor man vender tilbage til tidligere faser f.eks. for at justere mål eller

16 problemstilling. Ligeledes kan der være tale om, at forskellige dele af et projekt bevæger sig i forskellige tempi Tekniske krav FLOW er webbaseret. Man kan logge sig på, og oprette og gemme alle de FLOW projekter man vil. Der kan være én eller flere brugere af samme projekt. Flerbrugeradgang kan f.eks. opnås hvis den, der opretter et projekt, deler sit password med andre 1. Hver gang den studerende åbner sit FLOW projekt, starter det op med den sidstgemte version på siden. AUB hoster FLOW på en webserver, men der er også mulighed for at den enkelte uddannelsesinstitution eller uddannelsesbibliotek kan hoste sin egen kopi af FLOW applikationen og tilpasse den til eget design eller videreudvikle den i andre henseender eksempelvis med flere funktionaliteter. Der kan laves ændringer i design og lægges nye generelle læringsobjekter ind under Skriveproces og Søgeproces af en administrator. Almindelige brugere kan kun lægge nyt ind under Egne læringsobjekter i form af links. For nogle af de Flash producerede læringsobjekter er der mulighed for at interagere med dem ved skrive i definerede tekstfelter. Ved andre læringsobjekter er der kun mulighed for at skrive egne kommentarer i relation til læringsobjektet i et eller flere selvstændige tekstfelter. Alle kommentarer kan gemmes og redigeres i Funktionalitet og indhold i FLOW Funktionalitet My tasks My stuff My comments My process notes My projects Process guide Tools Udgangspunktet i FLOW er projektstyringsdelen, mens Process guide tilbydes som hjælp. FLOW er delt mellem en specifik del, hvor brugeren kan lægge sine egne opgaver, deadlines, links, kommentarer og besvarelser ind (My tasks, My stuff, My comments, My process notes og My projects), og en generisk del med læringsobjekter og redskaber (Process guide og Tools), som programmet er født med. De forskellige funktioner og navigationsmuligheder er tilgængelige via en gennemgående menu eller navigationsbjælke. Fasebeskrivelserne og de tilhørende læringsobjekter sikrer den horisontale progression. Den vertikale struktur viser sig i form af FLOW s funktionaliteter, som er de samme trods forskellighed i faserne. Men den studerendes selvstændige bidrag via funktioner vil være forskelligt fra fase til fase. Under hver enkelt af de forskellige funktioner bliver den studerende bedt om at forholde sig til, hvor det enkelte bidrag skal placeres i forhold til faserne. Den specifikke del My Projektstyring My tasks My stuff My comments My process notes My projects 1 På sigt forestiller vi os at man kan tilgå en profil database over studerende og ansatte (en gruppe rolledatabase) og give andre lov, f.eks. medstuderende eller vejledere, til at være med i et fælles FLOW projekt.

17 Ideas Explore Focus Research Conclude My tasks and deadlines My tasks and deadlines My tasks and deadlines My tasks and deadlines My tasks and deadlines Den studerende logger sig på fra FLOW s login side. Herefter starter FLOW op med en side, der viser en oversigt over faser og de opgaver, brugeren har lagt ind i de enkelte faser (første gang er felterne tomme). Den studerendes FLOW projekt starter altid op med denne oversigt over faser, opgaver og deadlines. My tasks Klikker man på My tasks får man mulighed for lægge opgaver med tilhørende deadlines ind. Man bliver bedt om at forholde sig til i hvilken fase den skal placeres og evt. hvilken status den har, deadline og hvem der er ansvarlig for udførslen. My stuff Under My stuff kan man lægge links ind til evt. andre læringsobjekter eller andet, som man synes er relevant i problemløsningen. Man bliver bedt om at placere det i forhold til én de fem faser og kort beskrive formål og indhold. My comments Ved alle læringsobjekterne under Process guide er der mulighed for enten at lave besvarelser direkte i det enkelte læringsobjekt eller at skrive nogle kommentarer i et særskilt tekstfelt. De bliver gemt under My comments. Besvarelserne bliver gemt i forhold til de fem faser alt efter, hvor læringsobjektet er placeret. My process notes Til hver fase stilles der fra programmets side tre proces spørgsmål, som giver den studerende en nem måde at reflektere over de valg og fravalg som foretages i forbindelse med den selvstændige opgaves faser og dermed også i læreprocessen. De findes under My process notes og gemmes i forhold til hvilken fases proces spørgsmål, der besvares. My projects Under My projects kan man se en oversigt over oprettede FLOW projekter eller oprette et nyt. Den generiske del Process guide Tools 1 ideas 2 explore 3 focus 4 research 5 conclude All 1 Watch intro 2 Help 3 SWIM

18 Proces guide Klikker man på Process guide kan man vælge en fase for at se udvalgte læringsobjekter eller man kan vælge at få en oversigt over alle læringsobjekter. Til alle 5 faser er der en side, som indeholder læringsobjekter, der hjælper den studerende til at identificere sin situation og sine behov, og som giver anbefalinger til, hvad der godt at gøre i forhold til situationen. Anbefalingerne understøttes af andre læringsobjekter, som består af øvelser, råd og vejledning i den akademiske skrive og informationssøgeproces. Neden for er der en oversigt over FLOW s læringsobjekter med placering og en kort didaktisk beskrivelse. Tools Under Tools kan man via Help få korte beskrivelser af FLOW s funktioner, samt se introduktionen til FLOW. Der vil også være link til SWIM2, som er den anden del af projektet Learning Objects Web. Indhold Den studerende er udgangspunkt og omdrejningspunktet i FLOW det betyder, at vi tager udgangspunkt i hans erfaringer, behov, motivation og evner. Sammen med den konstruktivistiske læringsforstålse, der ligger til grund for FLOW, stiller dette krav til alle læringsobjekternes indhold og form, nemlig at de skal være: Korte, enkle og let tilgængelige. Målet er ikke at give detaljeret information, men kort kom i gang hjælp. De skal også være relevante og brugbare. Den studerende skal opleve relevansen af værktøjerne, og derfor skal de knytte an til den studerendes egne opgaver/projekter og opfordre til at afprøve værktøjerne i praksis. For at sikre brugbarheden giver læringsobjekterne mulighed for et umiddelbart og synligt udbytte, hvis den studerende vælger at lave øvelserne eller bruge kommenteringsfeltet. Læringsobjekterne skal involvere den studerende og opfordre til aktivitet, og samtidigt være støttende, bibringe ny viden, og motivere refleksion. Nogle af læringsobjekterne er lavet i flash og med videoklip, hvor Thomas (vejleder) og Emily (informationsvejleder) fra SWIM2 er gennemgående figurer. Andre læringsobjekter er en blanding af tekst og illustrationer. Nogle læringsobjekter indeholder øvelser, mens andre giver mulighed for at bruge kommentarfeltet. Læringsobjekterne skal også være kreative og direkte i deres formidling. Udtrykket skal ramme den primære målgruppe de studerende og må gerne være kreativt, så det til tider lidt tunge og kedelige indhold kan glide lettere ned. FLOW skal være et værktøj, der ikke blot er nyttig, men også interessant og underholdende at bruge Evaluering Efter lancering af FLOW produktet har vi fået opbygget en lille skare af brugere i webapplikationen. Implementeringsprocessen er tænkt som en lagkagemetode, hvor produktet i sin helhed tilbydes til en lille skare af brugere før en storskala implementering. Man kan

19 karakterisere det som en forsigtig strategi, men vi ønsker at få mulighed for at teste programmets funktionalitet, indhold, navigation m.m. inden vi lukker dørene op på fuldt klem for at få flere brugere ind i systemet og før vi begynder at markedsføre produktet i større stil. En af de strategier vi ønsker at forfølge i implementeringen og udbredelsen er at få vejlederne med fra starten, så de begynder at arbejde med systemet for at udnytte de fordele der kan opnås mhp at opnå et bedre og hurtigere overblik over de studerendes proces. Det er en vigtig motivationsfaktor for de studerende, at deres vejleder er fortaler for et system. Det er selvfølgelig ikke den eneste motivationsfaktor, og derfor har vi gennemført en evaluering af FLOW for at finde svar på spørgsmål som kan hjælpe os til at identificere styrker og svagheder ved FLOW. Evalueringen blev gennemført på 2. Semester på samfundsvidenskabeligt basisår på AAU. Vi allierede os med en vejleder for nogle grupper og strategien var at få grupperne til at anvende FLOW til et projekt. Resultaterne opsummeres herunder. Der er stor konkurrence på tid. De studerende føler sig pressede tidsmæssigt, så der er ikke overskud til at investere lidt ekstra tid til at sætte sig ind i hvordan et system fungerer. Derfor er FLOW i hård konkurrence med andre produkter som har en mere velkendt struktur. Det er eksempelvis Microsoft programmer, som giver FLOW konkurrence. I dette tilfælde programmet Groove, der er et groupware program, et kollaborativt værktøj, som giver brugeren den fordel, at man kan arbejde intuitivt i programmet ud fra det kendskab man har i forvejen til alle andre Microsoft Office programmer. Derudover viste der sig andre grunde, da der i evalueringen indgik et fokusgruppeinterview med en gruppe sammen med deres vejleder. De resultater der kom frem undervejs i dette interview er blevet behandlet og analyseret og konklusionerne af dette analysearbejde i evalueringen fremgår af det følgende. De studerende i fokusgruppen er ikke en homogen gruppe mht. IT færdigheder og præferencer i forhold til brug af systemer/applikationer til hjælp til processtyring. Det viste sig, at gruppen havde valgt MS Groove i stedet for FLOW. Der var dog især to studerende der i løbet af interviewet for alvor fik øjnene op for formålet og mulighederne i FLOW og viste stigende engagement og interesse i programmet. De reflekterede sig frem til, at en mere færdig version af programmet ville kunne hjælpe dem med processtyring i forbindelse med kommende projekter. Særligt hvis der, som vejleder fremhæver, også indgår læringsobjekter i programmets faser, der er målrettet de enkelte studier. Det er tydeligt, at en mangelfuld introduktion til FLOW, samt manglende hjælpetekster i programmet, har været helt afgørende for de studerendes fravalg. Formålet med programmet har ikke været tilstrækkelig tydeligt for dem. Det var først i slutningen af interviewet, at to af de studerende begyndte at reflektere over forskellen på projekt og processtyringsværktøj. Netop fordi forventningen har været FLOW primært skulle bruges til projektstyring har FLOWs manglende muligheder for fildeling og kalenderfunktion fremstået som særlig problematiske. Programmet har endvidere med de nævnte mangler fremstået som ufærdigt, hvilket har mindsket lysten til at bruge det, særligt når færdigudviklede programmer som Groove var umiddelbart tilgængelige.

20 For at opsummere de studerendes og vejleders kommentarer fra fokusgruppeinterviewet kan man sige, at de tre væsentligste styrker ved FLOW er: At programmet sætter fokus på processtyring At programmets faseinddeling kan bidrage til en forståelse af et projektskrivnings forløb At programmet er særlig velegnet til studerende på de første semestre Ligeledes at de tre væsentligste kritikpunkter af FLOW er: Mangelfuld introduktion til programmet og dets formål Programmet fremstod ufærdigt og uoverskueligt Ingen kalenderfunktion eller mulighed for fildeling Hvis vi i et fremadrettet perspektiv ser på den videre udvikling af FLOW vil centrale fokusområder hermed være: Udarbejdelse af introduktion til programmet, herunder hjælpetekster Tilretning af navigation for at fjerne uhensigtsmæssigheder Overvejelse af om kalenderfunktion og mulighed for fildeling skal indgå i programmet. Mulighed for at inkorporere læringsobjekter der er målrettet de enkelte studier Perspektiver og muligheder Vores målsætning er at FLOW skal være et dynamisk program. Dvs. der skal løbende kunne tilføjes nye læringsobjekter, som bliver placeret i den generiske del af FLOW. Vi ønsker at understøtte en proces og give den studerende nogle studiemæssige muligheder og redskaber, men det er ikke vores ønske at kontrollere processen. Det er den studerendes proces i forbindelse med problemløsning og læring, det handler om. FLOW er opbygget af forskellige byggesten i form af funktionalitet og indhold, og med dem håber vi at FLOW vil blive anvendt i forskellige sammenhænge. Det kan eksempelvis være som det samlede processtyringsværktøj webapplikationen er udtryk for eller det kan være som delelementer i form af læringsobjekter der kobles til undervisningssituationer som udbydes af studier eller bibliotek Projektforløb i forhold til opnåede resultater Der er af projektgruppen udarbejdet et synopsis og en konceptbeskrivelse for FLOW, som er anvendt som udgangspunkt for at producere webapplikationen FLOW til integration af informationskompetence udviklende værktøjer i virtuelle læringsmiljøer. Det har været en eksperimenterende proces, hvor der har været forskellige iterationer af udveksling af ideer med vores samarbejdspartnere i netværket, med vores E læringsleverandør (som er leverandør af State of the art e læringsprodukter til offentlige og private virksomheder) og med fokusgrupper af studerende og projektgruppen. Det har givet baggrund for at udvikle relevant materiale til web applikationen og til struktur og funktionalitet i et setup og i en proces som kan kaldes åben innovation. Produktion af indhold har vi valgt delvist at outsource på baggrund af de gode erfaringer vi har opbygget gennem det tidligere projekt SWIM og i forbindelse med produktionen af SWIM2, hvor vi valgte dette for at undgå at der skulle opstå barrierer mod brugen af produktet begrundet i irritationer over tekniske detaljer, fagligt indhold, terminologi og æstetiske aspekter. Det er konkret storyboard /manuskript og videoklip til FLOW der er produceret eksternt og ligeledes er en del af indhold i flash programmerede læringsobjekter til FLOW produceret eksternt. Programmering af databasegenereret webapplikation og funktionalitet og design er produceret af AUB.

21 3.2 Internationalt samarbejde Netværkssamarbejdet har haft forskellige karakteristika afhængig af hvilke opgaver der er tale om. I forbindelse med udvikling af SWIM2 konceptet havde vi et tæt samarbejde med Carol Kuhlthau og Jannica Heinström om input vedr. procestilgang, persontræk og læringsstile. I denne sammenhæng har de været inddraget i en tæt dialog, der var afgrænset til forundersøgelsesfasen. Derefter bearbejdede projektgruppen input og udarbejdede synopsis til brug for specifikationer til den multimedieproduktionsvirksomhed, som vi valgte til produktion af indhold. I forbindelse med implementering af SWIM2 har vi haft samarbejde med ASB Bibliotek, Universitetsbiblioteket i Bergen og Seton Hall University, NJ, USA. SWIM2 er anvendt i kurser på ASB Bibliotek og i Bergen, og feedback og input derfra indgår som inspiration i undervisningsmanualen, der anvendes til at udbrede anvendelse af produkter, produktkendskab, undervisningsscenarier og koncepter, og erfaringsudveksle og vidensdele med deltagere i netværket og alle andre som er interesserede i at anvende undervisningsprodukterne. Vi har kendskab til andre brugere af SWIM2, men der er ikke modtaget feedback fra disse, som indgår i vores undervisningsmanual endnu (Tallinn og Herning). Som nævnt tidligere har projektet haft en høj prioritering af udbredelse af visioner, koncept og resultater i internationale fora. Dette indsatsområde har i høj grad profiteret af det internationale samarbejde med vores partnere, da bidrag til eksempelvis konferencer ofte har været i samarbejde med nogle af vores samarbejdspartnere. Se også det følgende afsnit. 3.3 Information og markedsføring af projektet og produkter Vi har i forbindelse med informations og markedsføringsarbejdet i udviklingsprojektet etableret et website på urlen: Sitet er blevet anvendt til at publicere dokumentation fra projektet eksempelvis projektbeskrivelse, konceptbeskrivelser med bilag, artikler og præsentationer fra konferencer. I alle tilfælde hvor vi har fundet det relevant er der både dansk og engelsk udgave. Der er i nogle tilfælde kun en engelsk udgave, primært i forbindelse med konferencebidrag til internationale konferencer. Projektets konference, der blev afholdt april 2008 blev også markedsført på dette website, og al relevant information til deltagerne blev formidlet her. Desuden blev konferencen markedsført i DF Revy og en lang række lister blev anvendt til annoncering og markedsføring af konferencen. Der er lavet en samling af relevante lister som kan genbruges til lignende tilfælde ved annoncering af konferencer, workshops eller seminarer. I løbet af projektperioden er der blevet afrapporteret til DEFF til kvartalsrapporter. Der er også lavet bidrag i form af artikler til DF Revy og til Nyt fra Biblioteksstyrelsen. Vi har produceret artikler til bl.a. Nyt fra Biblioteksstyrelsen og DF Revy som dermed også er blevet brugt til information til bibliotekssektoren og udbredelse af konceptet. Blandt internationale konferencer som er blevet anvendt til udbredelse og netværksopbygning kan nævnes EISTA 05 (Florida, USA), IFLA 05 (Oslo, Norge), LIDA 06 (Dubrovnik, Kroatien), CKIV 06 (København), Online 07 (London, UK), UNESCO Train the Trainers 2008 (Tallinn, Estland). 3.4 Konference LOW projektet har afholdt den internationale konference Learning, Innovation and the Use of Information. Konferencen tog udgangspunkt i behovet for livslang læring og i forhold som de studerende vil komme til at opleve på arbejdsmarkedet, når de er blevet kandidater.