Guideline til Kvalitetscertificering REVISION: Side 1 af 24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guideline til Kvalitetscertificering REVISION: 09.07.2009. Side 1 af 24"

Transkript

1 Guideline til Kvalitetscertificering REVISION: Side 1 af 24

2 Forord Dette dokument er en guideline til kvalitetscertificering. Det indeholder nogle af DNV s tolkninger af DS/ISO 9001: Tolkningsnotatet er udarbejdet for at styrke den fælles forståelse for kvalitetsledelse, baseret på DNV s erfaring med certificering af ledelsessystemer. Dokumentet vil løbende blive ajourført, således at DNVs erfaringer og tolkninger bliver fastholdt i dette dokument. Det findes i opdateret udgave på DNVs hjemmeside, hvor det således også er tilgængeligt for virksomheder og organisationer, som enten er certificerede eller har interesse heri. For en række forhold inden for standarden er der metodefrihed og der er ikke entydige krav til, hvad der er tilstrækkeligt for at opfylde standardens krav og intentioner. DNV forventer generelt, at virksomheden kan demonstrere, at den bevidst i sit metodevalg har valgt en proaktiv fremgangsmåde og udviklet sit ledelsessystem hen i mod, hvad der er Best Practise inden for branchen. Vi har med dette dokument, ikke ønsket at give den eneste og sande beskrivelse af alle tænkelige muligheder og situationer. Spørgsmål, kommentarer og forslag er derfor altid velkomne. Det Norske Veritas, Danmark A/S Tuborg Parkvej Hellerup - Tlf Side 2 af 24

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Systematisk kvalitetsledelse... 5 Procesorientering... 5 Ledelsessystemets krumtab... 5 Risikobaseret ledelse... 6 Hvad står der i standarden? Anvendelsesområde Generelt Anvendelse Krav til kvalitetsstyringssystemet Generelle krav Dokumentationskrav Generelt Kvalitetshåndbog Styring af dokumenter Styring af registreringer Ledelsens ansvar Generelt Kundefokus Kvalitetspolitik Planlægning Kvalitetsmål Planlægning mht. kvalitetsstyringssystemet Ansvar, beføjelser og kommunikation Ansvar og beføjelser Ledelsens repræsentant Intern kommunikation Ledelsens evaluering Generelt Input til ledelsens evaluering Output fra ledelsens evaluering Styring af ressourcer Etablering af ressourcer Menneskelige ressourcer Generelt Kompetence, bevidsthed og uddannelse/træning Infrastruktur Arbejdsforhold Produktfremstillingen Planlægning af produktfrembringelse Kunderelaterede processer Fastsættelse af krav knyttet til produktet Gennemgang af krav knyttet til produktet Kommunikation med kunden Udvikling og konstruktion Planlægning af udvikling og konstruktion Input til udvikling og konstruktion Output fra udvikling og konstruktion Udviklings- og konstruktionsgranskning Side 3 af 24

4 7.3.5 Verifikation af udvikling og konstruktion Validering af udvikling og konstruktion Styring af udviklings- og konstruktionsændringer Indkøb Indkøbsproces Indkøbsinformation Verifikation af indkøbte produkter Produktion og servicetilvejebringelse Styring af produktion og servicetilvejebringelse Validering af processer til produktion og servicetilvejebringelse Identifikation og sporbarhed Kunders ejendom Bevarelse af produkter Styring af overvågnings- og måleudstyr Måling, analyse og forbedring Generelt Overvågning og måling Kundetilfredshed Intern audit Overvågning og måling af processer Overvågning og måling af produkter Styring af afvigelser Analyse af data Forbedring Løbende forbedring Korrigerende handlinger Forebyggende handlinger Side 4 af 24

5 Systematisk kvalitetsledelse DS/ISO 9001:2000 er en dansk og international standard der beskriver krav til et ledelsessystem der ønskes etableret på et international best practice niveau. Dette dokument gennemgår standardens punkter med det formål at formidle DNV s tolkning af punkterne og derigennem bidrage til afklaring af spørgsmål man typisk løber ind i, når man har besluttet sig for at lade sit ledelsessystem certificere. Indledningsvis vil vi introducere 3 overordnede principper, som ikke specifikt dækkes af ét enkelt punkt i standarden, men som DNV mener det er vigtigt at forholde sig til. Procesorientering Standarden opfordrer virksomheder til at arbejde med en procesorienteret fremgangsmåde, men der findes ikke et formelt krav om formen af denne procesorientering. Fordelen ved procesorientering er den løbende styring som den giver af forbindelsen mellem de enkelte processer i systemet samt af processernes kombination og samspil. En typisk måde at arbejde procesorienteret er at identificeret virksomhedens kerneprocesser, ledelsesprocesser og støtteprocesser. DNV holder bl.a. kurser i procesorientering for dem der ønsker mere oplysning om procesorientering. Et procesorienteret system kan f.eks. se ud nedenstående: LEDELSESPR OCESSER Politik og målsætninger KERNEPROCESSER Salg STØTTEFUNKTIONER Administration Organisation og ansvar Indkøb Personale udvikling Generelle procedurer Produktion og lager IT-udvikling Strategi og vis ion Levering & service Måling N I V E A U 1 N I V E A U 2 N I V E A U 3 N I V E A U 4 MANAGING RISK Ledelsessystemets krumtab Et nøglebegreb i DS/ISO 9001 er løbende forbedringer. Drivkraften der sikrer at løbende forbedringer gennemføres skabes gennem PDCA-cirklen. Tanken bag denne model er, at ledelse gennemgår fire faser Plan; Hvor retning, politik, formål og mål fastlægges Plan Do; Hvor aktiviteter gennemføres både i praksis og som dokumentation Act Do Check; Hvor der sker en måling og vurdering af hvor effektivt aktiviteter gennemføres (bl.a. audit og brugerundersøgelser) Check Act; Hvor der handles på baggrund af målinger særligt ledelsens evaluering Side 5 af 24

6 Tilsammen udgør disse elementer en helhed, som er med til at opretholde og videreudvikle kvalitetsledelsessystemet. DNV har gennem mange år valgt at kalde denne helhed for kvalitetsstyringssystemets "krumtap". Med dette understreges, at elementerne ikke bare skal kunne fungere enkeltvis; men at de i sin helhed også skal kunne "spille" sammen. De væsentlige punkter i standarden der indgår i denne løbende forbedringscirkel er: Politik, målsætning og mål Styring af afvigende produkter Korrigerende og forebyggende handlinger Intern audit Ledelsens evaluering Helt konkret bliver ledelsen nødt til at forholde sig til input fra mange kilder: audit, kundetilfredshedsundersøgelser, afvigelser, korrigerende og forebyggende handlinger, målopfyldelse. Beslutninger der driver løbende forbedringer vil også have mange dimensioner, og det er derfor vigtigt at have en systematik omkring prioritering af indsats. Risikobaseret ledelse Prioritering af indsatsen kan være ganske kompleks, og vil næsten altid være begrænset af tilgængelighed af ressourcer (eller penge). Man kan med fordel anvende en risikobaseret tilgang. IDENTIFICÉR alle farer og påvirkninger ANALYSÉR risikoen for hver fare og påvirkning VURDÉR resultaterne af analysen Eliminér Reducér Tolerér Forflyt Fjern eller undgå aktiviteten og / eller Bestem hvordan risikoen reduceres og / eller Accepter risikoen og lev med den og / eller Forsikring Brug specialister ETABLÉR STYRING OVERVÅGNING/KONTROL og løbende forbedring I DNV s tolkningsnotat om DS/OHSAS præsenteres en model for systematisk sikkerhedsledelse. Når der er fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø, er de uønskede konsekvenser der analyseres og vurderes centreret omkring uheld, skader, invaliditet, sygdom osv. Hvis man erstatter sygdom, skader, uheld med utilfredse kunder og/eller for høje kvalitetsomkostninger kan man anvende den samme metode til at analysere, vurdere og prioritere indsats og dermed niveau af styring. Ved en risikobaseret tilgang til ledelse identificerer man de mest kritiske elementer i ledelsessystemet og derved identificeres centrale fokusområder. Fokusområder er de områder i ledelsessystemet, hvor effektiv ledelse er mest vigtig for at nå målene. Forståelsen af fokusering af ledelsessystemet vil smitte af på alle aspekter ledelse. F.eks.: Kundeundersøgelser fokuser på at kende de kunder der aftager 80% af din produktion Intern audit fokuser på de processer hvor er størst behov for forbedring/vedligehold Korrigerende/forbedringstiltag hellere kun de vigtigste og så sikre at der er ressourcer til at gennemføre dem og høste resultatet Side 6 af 24

7 DNV har udviklet og implementeret vores certificeringsmetode Risk Based Certification TM. Som forberedelse til audit undersøger vi aktivt hvilke områder ledelsen identificer som de mest kritiske elementer i ledelsessystemet. På den baggrund vælges ét eller flere fokusområder for DNV s audits. Audit sætter fokusområderne i centrum for interviews. Alle audit rapporteres med en ledelseskonklusion og en rating af styrken af styring for hvert fokusområde. Fokus Områder er de vigtigste områder i ledelsessystemet hvor effektiv ledelse er mest vigtig for at I når jeres mål (på det pågældende tidspunkt) Mål Risici System Fokusområder Hvad er jeres vigtigste mål? Hvad er de mest vigtige risici? Hvordan styres de i ledelsessystemet? Hvad skal der sættes fokus på i næste audit? Høj Fokus Områder; I vil få en ledelseskonklusion og rating som angiver positive forhold og mulighederne for forbedringer inden for hvert fokusområde. Lav Grad af styring Side 7 af 24

8 Hvad står der i standarden? 1. Anvendelsesområde 1.1 Generelt I standarden er der sat fokus på virksomhedens evne til at fremstille ensartede produkter og tjenesteydelser. Det er ligeledes hensigten, at standarden kan bruges i alle typer af virksomheder og organisationer. Det er specielt vigtigt at lægge mærke til følgende forhold: Kravene i standarden er defineret, for at virksomheden kan opnå produkt-overensstemmelse med kunde- og myndighedskrav ved hjælp af kvalitetssystemet. Alle aktiviteter skal medinddrages, fra identifikation af kunde- og myndighedskrav over de øvrige kvalitetsstyringsmæssige processer indtil kundetilfredsheden er opnået. 1.2 Anvendelse Virksomhederne kan vælge at reducere i sit anvendelsesområde. Det er dog en betingelse, at reduktionen ikke sker på bekostning af de systemkrav, som indvirker på virksomhedens evne til at opfylde de stillede kunde- eller myndighedskrav. Følgende forhold skal bemærkes: Anvendelsesområdet kan kun reduceres i standardens afsnit 7 Produktfrembringelse, som omfatter: - Planlægning af produktfrembringelse - Kunderelaterede processer - Udvikling og konstruktion - Indkøb - Produktion og servicetilvejebringelse - Styring af overvågnings- og måleudstyr Reduktion forudsætter dog, at kunder eller myndigheder ikke stiller krav i dette afsnit 7. Virksomheden må ikke udelukke outsourcede processer, f.eks. med den begrundelse at en underleverandør udfører disse aktiviteter. De dele af virksomhedens aktiviteter og af standardens afsnit 7, som udelades, skal tydeligt defineres og begrundes i virksomhedens kvalitetshåndbog. Eksempler på reducerede anvendelsesområder kunne være virksomheder, der reelt ikke har udvikling/konstruktion med i sit virke. I disse tilfælde kan man fravælge afsnit 7.3, udvikling/konstruktion. Kræver kunden eller myndighederne derimod, at man har kontrol med disse områder, så kan afsnit 7.3 altså ikke fravælges. Hvis virksomheden reelt udfører udvikling/konstruktion i sit daglige arbejde eller lejlighedsvis, kan afsnit 7.3 heller ikke fravælges. 4. Krav til kvalitetsstyringssystemet Kap. 4 indeholder krav om, at kvalitetssystemet skal etableres, dokumenteres, indføres, vedligeholdes og løbende forbedres af virksomheden. 4.1 Generelle krav Virksomheden skal etablere, dokumentere, implementere og vedligeholde et kvalitetsstyringssystem, som løbende skal forbedres for at opfylde formålet med denne internationale standard. For at kunne opfylde dette mål, er det nødvendigt at forholde sig til følgende krav: a) Identificere de processer, som er nødvendige for kvalitetsstyringssystemet b) Bestemme rækkefølgen af processerne og beskrive samspillet mellem processerne c) Bestemme kriterier og metoder nødvendige for en effektiv styring af processerne Side 8 af 24

9 d) Sikre ressourcernes og metodernes tilstedeværelse herunder overvågning e) Overvågning, måling og analyse af processerne f) Igangsætte aktiviteter der er nødvendige for at opnå de planlagte resultater og løbende forbedre disse processer I standarden er der nu nævnt begrebet outsourcing, dvs. en uddelegering af aktiviteter i en virksomhed. Hvor en sådan outsourcing finder sted, er det et krav, at dette sker på en styret måde. Acceptkriterierne og disse styringspunkter skal kunne identificeres. Det kan her være aktuelt at se på, hvordan den proces der outsources eksempelvis udvælges af virksomheden, detaljeringsgraden og hyppigheden af information fra virksomheden til leverandørens aktuelle processer og endelig leverandørens ydelser til virksomheden. Som eksempler på aktiviteter, der kan outsources, kan nævnes: Design fra underleverandører, transport af varer til kunden, kalibrering af måleapparatur og kontraktlig vedligeholdelse. Hvorledes virksomheden styrer disse outsourcede processer skal identificeres/beskrives i f.eks. virksomhedens kvalitetshåndbog. Virksomhedens ansvar opretholdes selv om der outsources. Det kan i praksis være svært at se forskel på outsourcing og Indkøb og styringskravene er da heller ikke markant forskellige. 4.2 Dokumentationskrav Generelt Generelt skal et kvalitetsstyringssystem indeholde dokumentation på følgende områder: a) Kvalitetspolitikker, målsætninger og operationelle mål b) Kvalitetshåndbog c) Dokumenterede procedurer d) Dokumenter krævet af egen virksomhed e) Registreringer Kvalitetspolitikker, målsætninger og operationelle mål: Virksomheden skal have en nedskrevet kvalitetspolitik. Tilsvarende gælder for virksomhedens målsætninger og mål. Der skal være en eller flere beskrivelser, hvor målsætningerne og de operationelle mål kan ses beskrevet. Kvalitetshåndbog: Kvalitetshåndbog kan indeholde fra 1 side til mange sider. Det er virksomheden der afgør indholdet og strukturen af kvalitetshåndbogen. Nogle virksomheder vælger at have et samlet kvalitets-, miljø-, sikkerhedsledelsessystem hvor man ikke umiddelbart i beskrivelsen kan skelne mellem kvalitet, miljø og sikkerhed. Andre virksomheder vælger at samle alle dokumenter vedr. kvalitetsstyringssystemet ét sted. Dokumenterede procedurer og dokumenter krævet af egen virksomhed: Omfanget af dokumentationen er afhængig af virksomhedens størrelse, aktivitet, kompleksitet, og kompetenceniveau. Dokumentationen kan være udfærdiget på flere forskellige medier og være vist visuelt forskelligt. Der er i standarden et minimumskrav om 6 dokumenterede procedurer for følgende områder: Styring af dokumenter Styring af registreringer Intern audit 8.3 Styring af afvigende produkter Korrigerende handlinger Forebyggende handling Registreringer: Der er følgende krav til registreringer: Side 9 af 24

10 Afsnit Ledelsens evaluering (e) Uddannelse, træning, færdigheder og erfaring Krævede registreringer 7.1 (d) Vidnesbyrd på at frembringelsesprocessen og det resulterende produkt lever op til kravene Resultater fra kontraktgennemgang i relation til produktet og de handlinger der er resultatet af kontraktgennemgang Input til udvikling og konstruktion i relation til produktkrav Resultaterne fra konstruktionsgennemgange og de nødvendige beslutninger Resultaterne fra verifikation af udvikling og konstruktion og de nødvendige beslutninger Resultaterne fra validering af udvikling og konstruktion og de nødvendige beslutninger Resultaterne fra udviklings- og konstruktionsændringer og de nødvendige beslutninger Resultaterne fra bedømmelse af leverandører og de nødvendige beslutninger der stammer fra disse vurderinger (d) Resultater som krævet af virksomheden fra validering af processer, hvor output ikke efterfølgende kan verificeres ved overvågning eller måling Produktets entydige identifikation, hvis sporbarhed er et krav Kundens ejendom der går tabt, beskadiges eller på anden måde finde uegnet til brug 7.6 (a) Grundlag brugt til kalibrering eller verifikation af måleudstyr, hvor internationale eller nationale normaler ikke findes 7.6 Gyldigheden af tidligere måleresultater, når det konstateres at udstyret ikke er I overensstemmelse med kravene 7.6 Resultater fra kalibrering og verifikation af måleudstyr Resultater fra interne audit og opfølgning heraf Den eller de personer der godkender frigivelse af produkter. 8.3 Arten af afvigelser og alle efterfølgende iværksatte handlinger, herunder opnåede dispensationer Resultater fra korrigerende handlinger Resultater fra forebyggende handlinger Kvalitetshåndbog Virksomheden skal etablere og vedligeholde en kvalitetshåndbog, som minimum skal indeholde eller henvise til a) Formål og omfang (scope), herunder uddybning og begrundelse af udeladelser b) Dokumenterede procedurer c) Beskrivelse af samspillet mellem kvalitetssystemets processer En kvalitetshåndbog bør principielt være et aktivt værktøj, som kan bruges til kunder, medejere, interesseparter, organisationer etc., altså en indikation på, at kvalitetssystemet er levende og aktivt, specielt når der fokuseres på kvalitetsmål, politikker, forbedringer og kommunikation til omgivelserne Styring af dokumenter Der er her indført et krav om, at der skal etableres en dokumenteret procedure, som skal sikre følgende nødvendige krav til dokumenter, men altså ikke kvalitetsregistreringer: a) Godkendelse af dokumenter før udstedelse b) Gennemgang, opdatering og evt. fornyet godkendelse af dokument c) Identifikation af ændringer og revisionsstatus d) Sikre at relevante og gyldige dokumenter er tilgængelige e) Sikring af læsbare og identificerbare dokumenter f) Fastlæggelse af eksterne dokumenters identifikation og distribution g) Sikring af, at ugyldige dokumenter ikke bruges, evt. opbevares til andet formål Side 10 af 24

11 Der skal foregå en periodisk dokumentgennemgang. Hvor ofte dette skal udføres, er op til virksomhedens egen bedømmelse eller de eksterne krav Styring af registreringer Også her skal der etableres en dokumenteret procedure, som fastlægger den nødvendige styring af registreringer og behovet for identifikation, læselighed, lagring, beskyttelse, genfinding, opbevaringstid og disponering af kvalitetsregistreringer. Og disse registreringer skal etableres og vedligeholdes for at skabe bevis for overensstemmelse med både kunde- og myndighedskrav samt et effektivt kvalitetssystem. Da der er tale om metodefrihed, skal virksomheden sikre sig på relevant måde, f.eks. med skiftende password, back-up og virusbeskyttelse. 5. Ledelsens ansvar 5.1 Generelt Det er virksomhedens topledelse - altså f.eks. virksomhedens adm. direktør f.eks. sammen med ledergruppen, der skal være involveret. Ansvaret for at opfylde kvalitetssystemets krav i kap. 5 om ledelsens ansvar ligger altså der hvor ledelsen reelt foregår og udøves. Opgaverne i relation til ansvaret kan naturligvis uddelegeres, men ansvaret kan ikke uddelegeres i organisationen. Topledelsen skal med dette krav kunne demonstrere sin forpligtigelse til at: Kommunikere det vigtige i at overholde kunde- og myndighedskrav Fastlægge kvalitetspolitik Sikre sig, at kvalitetsmål etableres Gennemføre ledelsens evaluering Sikre sig, at ressourcer er til rådighed Topledelsen skal sikre sig, at alle ansatte forstår vigtigheden af, at kundens krav og forventninger indfries. I praksis kan etableringen og den daglige overvågning af kvalitetsmålene godt udføres af en person på et lavere niveau, f.eks. kvalitetschefen. Det skal her vise sig, om der er en fornuftig sammenhæng mellem, hvad topledelsen skal sikre sig, og hvad det lavere niveau gør i hverdagen. 5.2 Kundefokus Topledelsen skal sikre sig, at alle kundens behov og forventninger bliver afdækket, omsat til specificerede krav, og bliver opfyldt for at kunne opnå tillid og kundetilfredshed. Dette punkt består kun af få ord, men er nærmest altomfattende i kravet til topledelsen. Samtidigt er det dog kun en del af det krav der oftest stilles til god ledelses-praksis. DNV anser derfor yderligere tolkning for unødvendig i denne sammenhæng. 5.3 Kvalitetspolitik Virksomhedens kvalitetspolitik skal være passende for de aktiviteter virksomheden tilbyder kunderne. Der skal være sammenhæng mellem kvalitetspolitik og kvalitetsmål, således at en politik kan følges op via et fastsat kvalitetsmål. Mål og politikker skal være: Relevante for virksomhedens organisationsmæssige mål Relevante for kundernes forventninger og behov Side 11 af 24

12 Det sidste medfører da logisk set, at den fortsatte relevans for kundernes forventninger og behov bliver til et indirekte krav om løbende forbedringer. Virksomheden skal derfor udarbejde og vedligeholde sin kvalitetsmålsætning og - politikker og integrere dem i de samlede udviklingsmål. 5.4 Planlægning Kvalitetsmål Topledelsen skal sikre, at der fastlægges målbare kvalitetsmål. Disse mål skal stemme overens med de overordnede politikker og kravet om at forbedre kvalitetsstyringssystemets effektivitet. Der skal bl.a. være et mål om at opfylde de krav, som er aktuelle for at opnå tilfredsstillende produkter og serviceydelser. Der arbejdes i mange virksomheder med såvel langsigtede som kortsigtede mål ud fra et ønske om at skabe kontinuitet samtidigt med dynamik. De langsigtede mål er ofte bredt formulerede og overordnede mål for virksomhedens kvalitetsarbejde. I det omfang det er muligt, skal disse være kvantificeret. De kortsigtede mål er typisk mere konkrete og præcist formulerede mål, som skal nås for at konstatere opnåelse af de forbedringer, der er afledt fra politik eller langsigtede mål. DNV anbefaler, at der arbejdes både med langsigtede og kortsigtede mål. DNV oplever at den samme ting kaldes mange forskellige ting hos vores forskellige kunder. Nogen taler om politik/målsætninger/mål. Andre taler om vision/langsigtede mål/scorecard. Det er ikke afgørende for DNV hvilke betegnelser der anvendes, men derimod at dynamikken opretholdes. Ved valg af kvalitetsmål bør man være opmærksom på følgende forhold: Kvalitetsmål er en del af virksomhedens samlede mål. Kvalitetsmålene bør bruges til at måle kvalitetsegenskaber, der er væsentlige for virksomheden. Kvalitetsmålene bør afstemmes i forhold til omkostningerne ved at nå dem. Kvalitetsmålene bør veksle i takt med de aktuelle kvalitetsbehov, dog stabile over en vis tid for at kunne foretage målingen. Kvalitetsmålene bør være så lette at forstå og håndtere, at de bliver meningsfulde for medarbejderne. Kvalitetsmålene skal være så konkrete, at de skal kunne måles og vejes. Følgende box, giver nogle meget konkrete eksempler på kvalitetsmål. Eksempler på kvalitetsmål relateret til markedet: Antal forespørgsler, der fører til tilbud / Antal forespørgsler Antal tilbud, der fører til ordre / Antal tilbud Antal forsinkede leverancer / Antal leverancer Antal fejlagtigt leverede produkter / Antal leverede produkter Garantiomkostninger / Fortjeneste Antal gange et produkt ikke er på lager / Antal bestillinger Eksempler på kvalitetsmål relateret til indkøb: Antal fejlleverancer / Alle leverancer Antal forsinkede leverancer / Alle leverancer Antal godkendte underleverandører / Samlede antal underleverandører Antal certificerede underleverandører / Antal underleverandører Antal ændrede indkøbsordrer pga. fejl / Alle indkøbsordrer Eksempler på kvalitetsmål relateret til produktion: Faktisk ressourceforbrug / Planlagt ressourceforbrug Fejlbehæftet/kasseret mængde / Produceret mængde Antal faglærte medarbejdere / Antal medarbejdere Antal ordrefejl pga. konstruktionsfejl / Antal ordrer produceret Antal ordrefejl pga. produktionsfejl / Antal ordrer produceret Eksempler på kvalitetsmål relateret til service: Antal forsinkede servicebesøg / Antal servicebesøg Antal reklamationer efter rep./servicebesøg / Antal udførte rep./servicebesøg Faktisk servicetid pr. produkt / Planlagt servicetid pr. produkt Side 12 af 24

13 5.4.2 Planlægning mht. kvalitetsstyringssystemet Det er topledelsen, som skal sikre sig, at kvalitetssystemet opretholdes f.eks. i forbindelse med organisatoriske ændringer, omlægning af eksisterende teknologi og ombygninger. Systemet skal således være i stand til at støtte forandringsprocesser. Lige som der kan være organiseret ord i forbindelse med omlægninger i fabrikshallen eller en periode med en grad af kaos i forbindelse med indførelse af nye EDB systemer, så kan kvalitetsledelsessystemet også i en periode være mindre end 100% ajour med virksomheden faktiske processer. Det er ikke et problem, så længe forandringsprocessen er under ledelsens styring. 5.5 Ansvar, beføjelser og kommunikation Ansvar og beføjelser Ansvar og beføjelser skal ikke bare være defineret, men også være kommunikeret ud i virksomheden. Til gengæld kan virksomheden selv bestemme, hvordan den vil gøre det i praksis. Dog er det fastslået, at det er topledelsens ansvar at sikre sig, at det sker. Det er ikke et krav i standarden at ansvar og beføjelser er beskrevet, men i virksomheder af en vis størrelse kan det være formålstjenligt Ledelsens repræsentant Der er topledelsen som udpeger ledelsesrepræsentanten. Der kan dog være flere personer, som deler dette ansvar. Det er ledelsesrepræsentantens ansvar at sikre kvalitetsstyringssystemet er opbygget. Det er ofte de enkelte ledere der er ansvarlig for den direkte opbygning af de enkelte processer. Ligeledes skal ledelsesrepræsentanten rapportere til topledelsen. Typisk ses at ledelsesrepræsentanten udarbejder en rapport om status for kvalitetsstyringssystemet, der behandles på et ledelsesevaluerings-møde. Ledelsesrepræsentanten skal fremme og sikre opmærksomheden om kundekravene i hele virksomheden Intern kommunikation Topledelsen skal sikre sig, at man i virksomheden får en passende og egnet kommunikation ud i virksomheden. Dette kan i praksis betyde at der f.eks. skal fastlægges: - Hvordan kommunikationen skal foregå internt? - Hvilke niveauer og funktioner er der tale om internt? - Hvad er omfattet af den interne kommunikation og dokumentation? - Hvem er ansvarlig for, at den interne kommunikation er dokumenteret? Med til den interne kommunikation kan også høre personaleblade, opslagstavler, , intranet og forskellige former for mødeaktiviteter for ledelse, afdelings- og medarbejderkategorier. 5.6 Ledelsens evaluering Generelt Topledelsen skal, udover at vurdere systemets effektivitet og egnethed også fokusere på samspillet og nødvendigheden af at ændre og tilpasse virksomhedens kvalitetspolitikker, kvalitetsmål og styringssystemet. Det er også vigtigt at pointere, at Side 13 af 24

14 topledelsen er forpligtiget til at vurdere mulighederne for forbedringer. Og endelig skal der forefindes registreringer af ledelsesevalueringerne. Vurderingen af egnethed og effektivitet med hensyn til at kunne opfylde kvalitetsmålsætning og -politik er ikke bare en vurdering af systemet. Reelt er det en vurdering af systemets integration og virkemåde i virksomheden, dvs. virksomhedens anvendelse af systemet. Eller sagt på en anden måde: Anvendes systemet rigtigt? Opnår vi de ønskede mål både internt og eksternt? Er der overensstemmelse mellem svarene på ovenstående spørgsmål? Hvad er så konklusionen? Ledelsens evaluering skal gennemføres med passende mellemrum og kan sagtens passes ind i en eksisterende mødestruktur. Det er et krav fra DNV, at der mindst 1 gang årligt gennemføres en evaluering i et helikopter-perspektiv men det er vigtigt at huske at der forhold der skal følges op oftere end det eksempelvis mål og handlingsplaner Input til ledelsens evaluering Der er her sat en række krav til de elementer, som kræves vurderet og bedømt ikke bare med hensyn til tingenes tilstand, men også med hensyn til muligheden for forbedringer af: a) resultater af audits b) tilbagemeldinger fra kunder c) procespræstationer og produktoverensstemmelse d) status på de forebyggende og korrigerende handlinger e) opfølgning fra tidligere ledelsesevalueringer f) ændringer som vil kunne påvirke kvalitetsstyringssystemet g) anbefalinger om forbedringer Der er ikke tale om at nogle af ovenstående ændringer først skal tages op på et ledelsesevalueringsmøde aktiviteterne kan selvfølgelig foregå via den sædvanlige godkendelsesproces i virksomheden, men der skal informere herom til ledelsens evaluering Output fra ledelsens evaluering Når ledelsens evaluering er udført, skal der iværksættes tiltag, der knytter sig til følgende: a) forbedringer af kvalitetsstyringssystemets og processernes effektivitet b) produktforbedringer i relation til kundekrav c) ressourcebehov Ledelsens evaluering er en fortløbende og dynamisk proces, som skal medføre dels forbedringer af kvalitetssystemet og dels forbedringer af produkt- eller servicekvaliteten i virksomheden. Det er dog vigtigt her at pege på, at der er tale om produkt- eller serviceforbedringer, som er relateret til kundekrav. Der forventes også en konklusion i ledelsesevalueringen, som knytter sig til ressourcebehovet i virksomheden. I praksis er der tale om at vurdere det ressourcebehov, som relaterer sig til kvalitetssystemet og dets processer. 6. Styring af ressourcer 6.1 Etablering af ressourcer I dette afsnit fastlægges krav om styring af ressourcer, der skal til for at etablere og vedligeholde kvalitetssystemet og sætte kundetilfredsheden i fokus. At bruge manglende ressourcer som begrundelse for ikke at kunne skabe overensstemmelse med denne standard eller at eftervise systemets effektivitet, vil derfor ikke være relevant og altså heller ikke acceptabelt. Side 14 af 24

15 6.2 Menneskelige ressourcer Generelt Virksomheden skal ansætte personale, der har den fornødne kompetence skabt på basis af relevant og passende uddannelse, træning, færdigheder og erfaring Kompetence, bevidsthed og uddannelse/træning Indledningsvis er det vigtigt at holde sig for øje, at det er medarbejdernes kompetencer der er vigtige og at uddannelse og oplæring kun er redskaber til at nå dette mål. Det er endvidere vigtigt at huske at behovet for kompetence og nødvendigheden af (skriftlig) instruktion hænger sammen. Det kan illustreres med figuren. Kompetence/Viden Det betyder at jo mere kompetente medarbejdere er til en given opgave, desto mindre er behovet for skriftlig instruktion Skriftlig Instruktion På området uddannelse og træning er væsentlige flg.: a) fastlægge nødvendig kompetence for personale, som påvirker produktkvaliteten b) udføre netop den træning eller anden foranstaltning, som der er behov for c) vurdere effektiviteten af de gennemførte aktiviteter d) sikre, at medarbejderne er klar over relevansen og vigtigheden af egen rolle og hvorledes de påvirker kvalitetsmålene e) opretholde registrering af den opnåede træning, færdighed og erfaring Punkterne a, b, c og e er en proces i sig selv: Determine-Provide-Evaluate-Record, og er svær at eftervise. Der kan dog fokuseres lidt på f.eks. kursustilbagemeldinger, medarbejdersamtaler, reklamationer, kundetilfredshedsmålinger, intern audit herunder afvigelser og korrigerende samt forebyggende handlinger. Virksomheden skal også definere kompetencekravet til sine medarbejdere. I praksis kan dette gøres i den enkelte medarbejders stillings- eller funktionsbeskrivelse eller på en særskilt oversigt for hele virksomheden. Iøvrigt er det ikke nok at registrere selve træningen. Også færdigheder og erfaringer skal med. Og så skal eksempelvis også kursustilbagemeldinger med ind i vurderingen. Et systematisk og meget relevant område, som de fleste gerne gør, men ofte glemmer. 6.3 Infrastruktur Virksomheden skal fastlægge, tilvejebringe og opretholde den infrastruktur, der er nødvendige for at opnå overensstemmelse med produktkrav. Det vurderes yderligere, at tillægskrav fra f.eks. kunder, myndigheder eller egenskabte krav, som kommer til udtryk i virksomhedens kvalitetspolitikker eller kvalitetsmål, også skal opfyldes. Den nødvendige infrastruktur kan eksempelvis være: Nødvendige bygninger, lokaler, pladsforhold og tilknyttet udstyr Procesudstyr, materialer, maskiner og programmer Yderligere underbyggende serviceydelser som transport og kommunikation Det er således krav der vedrører evnen til at fremstille produktet så det opfylder kundens krav, og altså ikke krav vedr. miljø, sikkerhed og lignende. Side 15 af 24

16 6.4 Arbejdsforhold Virksomheden skal fastsætte og styre de arbejdsforhold, der er nødvendige for at opnå overensstemmelse med produktkrav. Og arbejdsforhold defineres, som de påvirkninger, der hidrører fra bl.a. de fysiske, psykiske, sociale og miljømæssige forhold, dvs. i praksis de arbejdsmiljømæssige belastninger som f.eks. temperatur, hygiejneforhold, støv og støj, kemiske påvirkninger, ergonomi etc. Man bør derfor overveje følgende aspekter a) sundheds- og sikkerhedsforhold, b) arbejdsmetoder og c) fysisk arbejdsmiljø. Meget populært sagt kan man sige at hvis en havnearbejder taber en container ned på foden af en medarbejder vil kvalitetssystemet spørge hvad skete der med indholdet i containeren? og ikke tænke på medarbejderens fod. Hvis der var tale om et arbejdsmiljøsystem (OHSAS 18001) ville arbejdsmiljøsystemet straks tage hånd om årsagen til skaden vedr. medarbejderens fod og ikke tænke på skaden på containeren og dennes indhold. Når der tales om disse begreber i forbindelse med menneskelige og fysiske arbejdsmiljøforhold, så er det DNV s vurdering, at disse parametre skal ses i relation til følgende: 1) Kravene specificeret til virksomhedens produkter eller ydelser 2) Myndighedskrav til produktet skal altid være minimumskrav 3) Egenskabte krav, som kan være højere, men ikke lavere end ovenstående I praksis kan man finde politikker og mål på områderne. Dette indebærer derfor en nødvendig stillingtagen til arbejdsforholdene set i relation til virksomhedens produkter og ydelser. 7. Produktfremstillingen Det er som tidligere omtalt alene i dette afsnit, at man kan fravælge de dele af standarden, som ikke er relevant, f.eks. udvikling og konstruktion. 7.1 Planlægning af produktfrembringelse Planlægningen af produktfrembringelsen skal være konsistent med de øvrige aktiviteter i virksomhedens kvalitetssystem. Dokumentationen for at dette finder sted, skal ske på en for virksomheden relevant og hensigtsmæssig måde. I forbindelse med planlægningen af selve produktfrembringelsen, så skal følgende forhold hvor det er relevant - fastsættes: Kvalitetsmål og krav til produktet Behovet for processer, dokumentation og ressourcer til et specifikt produkt Verifikations- og valideringsaktiviteter, overvågning, inspektion og testaktiviteter til det specifikke produkt samt acceptkriterierne for godkendelsen af produktet Nødvendige registreringer for at skabe tillid til processerne og slutproduktet En kvalitetsaktivitetsplan kan f.eks. benyttes her. En kvalitetsaktivitetsplan er en oversigt for et konkret produkt, et konkret projekt eller en konkret ordre der beskriver alle de kvalitetsaktiviteter som er relevante for det pågældende projekt, produkt eller den konkrete ordre. 7.2 Kunderelaterede processer I forbindelse med de kunderelaterede processer er der tre forhold, som har betydning. En (1) bestemmelse af produktkravene er en forudsætning, for at man skal kunne (2) gennemgå disse produktkrav og efterfølgende skal der (3) kommunikeres med kunden. Side 16 af 24

17 7.2.1 Fastsættelse af krav knyttet til produktet Virksomheden skal fastlægge produktkravene herunder: Kundens krav til produktet eller ydelsen herunder krav til levering etc. Krav, som ikke er kundespecificeret, men alligevel nødvendige for den specificerede eller kendte og påtænkte brug Lov- og myndighedskrav knyttet til produktet Ethvert yderligere krav, som virksomheden fastsætter Gennemgang af krav knyttet til produktet I korte træk er der her tale om, at der før ethvert skriftligt eller mundtligt tilbud, ordre eller kontrakt, skal foretages en gennemgang af produktkravene for at sikre: Klart definerede produktkrav Ændringer i kontrakt-/ ordrekrav skal afklares, også i tilbuds- eller udbudsmateriale, Virksomhedens evne og formåen til at opfylde de stillede kundekrav Et par kommentarer er her nødvendige: Registreringer af kontraktgennemgange etc. skal opretholdes og hvor kunden ingen produktkrav har, så skal virksomhedens egne acceptkriterier gøres gældende. Med virksomhedens evne og formåen menes i praksis, at f.eks. en kapabilitetsundersøgelse kan udføres. Som tidligere er der også her krav om, at gennemgang af kundekrav og den efterfølgende opfølgning bliver dokumenteret og registreret. Ændres der i produktkravene, skal både den nødvendige dokumentation og information gives. En note i standarden vedr. internetsalg kan give anledning til den misforståelse, at en kontrakt-gennemgang ikke er praktisk mulig, og derfor kan udelades eller erstattes af en gennemgang af katalog- eller salgsmaterialer. Dette er efter DNV s opfattelse ikke helt i overensstemmelse med god praksis for kontraktgennemgang. Hvis der automatisk er et opdateret system, som sikrer kunden mulighed for at se, om et givet produkt er tilgængeligt og reelt kan sælges, og der samtidigt i virksomheden er et automatisk genbestillingssystem for virksomhedens lager, ja så er kontraktforholdene ikke anderledes ved ordresalg via internet eller på anden måde. Ved certificering vil dette forhold blive nærmere efterprøvet Kommunikation med kunden Virksomheden skal definere kommunikationskrav ved: Produktinformation Forespørgsler, ordrehåndtering og evt. ændringer Kundereaktioner herunder kundeklager I praksis er kommunikationen med kunden knyttet sammen med overvågningen og analysen af kundetilfredsheden. 7.3 Udvikling og konstruktion Planlægning af udvikling og konstruktion Virksomheden skal planlægge og styre udviklingen og konstruktionen af det enkelte produkt. De udviklings- og konstruktionsplaner, som virksomheden skal fastsætte, skal min. indeholde: a) faserne i udviklings- og konstruktionsprocessen b) fastlagte gransknings-, verifikations- og valideringsaktiviteter c) ansvaret og beføjelserne vedrørende udvikling og konstruktion Side 17 af 24

18 Der skal foregå en vis nødvendig kommunikation mellem forskellige grupper af personale. Her er ikke brug for procedurer i stakkevis, men konkrete planer, der indeholder de elementer, som er angivet. Planlægningsresultaterne skal opdateres og, hvor det er relevant, være en del af fremskridtsrapporteringen i forbindelse med udviklings- og konstruktionsforløbet Input til udvikling og konstruktion Grundlaget for udvikling og konstruktion er opfyldt, når følgende elementer er med: a) Funktions- og præstationskrav b) Lov- og myndighedskrav c) Informationer som kan overføres fra tidligere tilsvarende konstruktioner d) Øvrige krav, som er væsentlige for udvikling og konstruktion Der skal stadig være fokus på fyldestgørenhed, ukomplette, tvetydige eller modstridende krav, og der skal opretholdes registreringer for input til udvikling og konstruktion Output fra udvikling og konstruktion Det skal nu være muligt at kunne verificere resultatet op imod grundlaget for udvikling og konstruktion før produktet frigøres. Kravene er her: a) Output skal opfylde inputkravene til udvikling og konstruktion b) Output skal give fornøden information til indkøb, produktion og service c) Output skal indeholde eller relatere sig til acceptkriterier for produktet d) Output skal specificere de egenskaber, der er væsentlige for sikker og rigtig brug Vedr. punkt d) er der f.eks. inden for automobilindustrien forskellige systemer til at vurdere de enkelte egenskabers kritikalitet f.eks. et mål med en tolerance og angive et specielt tegn på tegningen hvor egenskaben hvis den ikke overholde vil udgøre en sikkerhedrisiko Udviklings- og konstruktionsgranskning Det er et ubetinget krav, at der skal foretages en granskning eller et design-review med det formål: At vurdere hvorvidt resultatet på det pågældende tidspunkt kan opfylde kravene til produktet At identificere eventuelle problemer og så foreslå nødvendige tiltag Flere personer fra forskellige funktioner og afdelinger kan deltage i processen med at granske eller lave design-review. Deltagerkredsen er ikke bare personer fra udviklingsafdelingen, men personer med andel i processen, som har interesse i resultatet f.eks, medarbejdere fra produktion, salg, marketing, produktionsteknik m.v. Der skal foretages registreringer af både granskningerne og opfølgning Verifikation af udvikling og konstruktion Formålet er her at sikre, at resultatet opfylder de stillede og ønskede krav i grundlaget. Og resultatet skal registreres. Aktiviteterne skal være planlagt i forvejen. Verifikation kan gennemføres på mange forskellige måder, f.eks. Alternative beregninger, sammenlignelig konstruktion, prøvninger og fornyet gennemgang. Det afgørende er ikke måden verifikationen gennemføres på, men at verifikation foretages. Virksomheden vælger selv den bedste metode. Side 18 af 24

19 7.3.6 Validering af udvikling og konstruktion Validering ( egnet til sit formål eller fit for purpose ) ønskes udført før leverings- eller ibrugtagningstidspunktet. Valideringen kan både faseopdeles og opdeles i flere "retninger", hvis der er flere tilsigtede anvendelsesmuligheder for produktet. Hvor dette ikke er praktisk muligt, kan valideringen udføres på et senere tidspunkt. Eksempelvis kan et kursus først valideres første gang det afholdes for kursisterne. Validering kan i praksis gennemføres på følgende måder: Gennemførelse af field-tests - dvs. typisk et antal prototyper/0-serie som afprøves i praksis hos udvalgte kunder Analytiske metoder - f.eks. FMEA (Failure Mode Effect Analysis) Afleveringstest - for produkter skræddersyet til én kunde Testkørsel - under simulerede forhold, f.eks. FAT (Factory Acceptance Test) Afprøvning af en serviceydelse - hvor ydelsen igangsættes og i en defineret periode udføres under de tiltænkte normale forhold. Der udføres særlig overvågning for at kunne vurdere serviceydelsen set i relation til kundernes forventninger og oplevelser. Som nævnt kan valideringen gennemføres sidst i et projekt eller opdelt i faser. Ved f.eks. serie-fremstillede produkter, hvor en produkttype måske har en lang levetid, kan også livstidsvalide-ring komme på tale. Hvad sker der over en længere periode mht. reklamationer, konkurrerende produkter, myndighedskrav etc? Valideringen skal altså sikre, at produktet er i overensstemmel-se med definerede brugerbehov og/eller krav. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er kunderne selv, som formulerer og definerer disse krav. I enkelte tilfælde vil kravene dog være formuleret i kontraktgrundlaget. Der skal også her foretages en registrering af valideringerne og opfølgningerne Styring af udviklings- og konstruktionsændringer Ændringer og modifikationer skal være identificeret, dokumenteret og befinde sig under styrede forhold. Endvidere er der tale om, at ændringer også skal vurderes for den effekt, som udviklings- og konstruktionsændringen kan give på produkter, som enten er under fremstilling eller allerede taget i brug. Virksomheden skal være i stand til - i relevant omfang - at kunne verificere, validere og godkende ændringerne før disse træder i kraft. Kravene betyder i praksis, at virksomheden skal have et godt overblik over både konsekvenser og tilsigtede anvendelser ved sine produkter og serviceydelser. Registrering skal finde sted. 7.4 Indkøb Kraven indeholder indkøbsprocessen, indkøbsinformation og verifikation af indkøbte produkter Indkøbsproces Kravene til indkøbsprocessen er todelte: De indkøbte produkter og ydelser skal gennem en styring af indkøbsprocessen opfylde virksomhedens krav. Dette betyder, at omfanget (dvs. dybden og bredden af indkøbsprocessen) skal afhænge af de indkøbte produkters og ydelsers indvirkning på virksomhedens eget slutprodukt eller slutydelse. Virksomheden skal gennem en styring af indkøbsprocessen bedømme og udvælge leverandører på basis af disse leverandørers evne til at levere produkter og ydelser som specificeret og aftalt med virksomheden. Det er endvidere et krav, at acceptkriterier for bedømmelse og udvælgelse etc. af leverandører er specificeret, og at resultaterne af disse bedømmelser og udvælgelsesprocessen er registreret. Side 19 af 24

20 7.4.2 Indkøbsinformation Alle indkøbsdokumenter skal indeholde data og information, som klart beskriver det ønskede produkt eller den ønskede ydelse fra den aktuelle leverandør. Eventuelle krav i forbindelse med godkendelsen af det ønskede produkt eller ydelse f.eks. krav til kvalificering (f.eks. svejsning) af personale - skal medtages. Det samme gælder eventuelle krav om et ledelsessystem hos leverandøren på området kvalitet, miljø eller sikkerhed Verifikation af indkøbte produkter Der skal rutiner for verifikation af indkøbte produkter og ydelser herunder de anvendte acceptkriterier. Hvis en af virksomhedens kunder forlanger at besøge en af virksomhedens leverandører, så skal virksomheden: 1) Specificere de nødvendige inspektionsrutiner, f.eks. stikprøveplan, testprocedurer e.lign. 2) Angive metoden for frigivelse, f.eks. grænseværdien for at acceptere varen I praksis ses dette undertiden i forbindelse med fremskudt modtageinspektion, dvs. at virksomhedens modtageinspektion erstattes af leverandørens slutinspektion. Har man et højt udgangsniveau det ene sted, så kan indgangsniveauet være tilsvarende lavt det andet sted. Og er udgangsniveauet lavt, så kan indgangsniveauet være tilsvarende højt. 7.5 Produktion og servicetilvejebringelse Styring af produktion og servicetilvejebringelse Ved styring af produktion og servicetilvejebringelse forstås i standarden at følgende aktiviteter skal gennemføres hvor det er relevant: Tilgængeligheden af informationer, som beskriver produktkarakteristika Tilgængeligheden af nødvendige arbejdsinstruktioner Brugen af egnet udstyr Tilgængeligheden og brugen af måle- og overvågningsudstyr Gennemførelse af overvågning og måling Gennemførelse af frigivelse, levering aktiviteter efter levering Validering af processer til produktion og servicetilvejebringelse Virksomheden skal foretage en validering af sine produktions- og serviceprocesser, hvor man ikke umiddelbart kan foretage en overvågning eller efterfølgende måling. Dette krav gælder også i de tilfælde, hvor der opstår fejl og mangler efter at produktet eller serviceydelsen er leveret til brug hos kunden. Denne validering kan også kaldes styring af specielle processer. Med valideringen skal man kunne demonstrere virksomhedens evne til at opnå de ønskede resultater ud fra følgende elementer: a) Definerede kriterier for gennemgang og godkendelse af processerne b) Godkendelse af udstyr og kvalificering af personale c) Brug af specificerede metoder og procedurer d) Krav om registreringer for gennemført validering e) Fornyet validering I forbindelse med processtyringsaktiviteter, hvor man som nævnt ikke kan se eller måle sig frem til et vellykket resultat, skal der gennemføres en særlig valideringsproces. Som eksempler kan nævnes limning, svejsning, maling, bagning og til dels undervisning og rådgivning. Man kan ikke gå baglæns i processen og gøre tingene ugjort, uden at det kan ses. Ved validering menes derfor, at man skal vurdere om tingene er egnet til sit formål enten: Fordi man har en fremstillingsproces, som ikke umiddelbart lader sig gennemskue eller Fordi man har en fremstillingsproces, som ikke på en økonomisk rimelig måde lader sig umiddelbar verificere Side 20 af 24

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning April 2008 Vejledning til kvalitetshåndbog 100408 Side 1 af 20 Introduktion I henhold

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

4. Audit og auditteknik (max. 20 points)

4. Audit og auditteknik (max. 20 points) 4. Audit og auditteknik (max. 20 points) Opgave 79 Gennemførelse af audit (3 point) Forklar kort hvad der menes med flg. begreber: - 1., 2. og 3. parts audit - Auditeringens faser eller trin - Objektivt

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet

Læs mere

CJC Kvalitetshåndbog Vol. 7 April 2015 1

CJC Kvalitetshåndbog Vol. 7 April 2015 1 CJC Kvalitetshåndbog Vol. 7 April 2015 1 CJC Kvalitetshåndbog En introduktion til C.C.JENSEN A/S Kvalitetshåndbog Det er vigtigt, at vore kunder ved, hvad C.C.JENSEN A/S står for, når vi taler om kvalitet.

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere.

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere. De 8 ledelsesprincipper og deres sammenhæng med kvalitetsledelse. På de følgende sider beskrives de 8 ledelsesprincipper lidt mere detaljeret for at give et genkendeligt billede i forhold til kvalitetsledelse.

Læs mere

Certificering Service og vedligehold

Certificering Service og vedligehold Certificering Service og vedligehold Normal og udvidet certificering af vindmølleservice og vedligeholdelsesvirksomheder Erik M. Christiansen 28 Januar 2009 Normal certificering Omfatter verifikation af:

Læs mere

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tolkningsnotat om kvalitetscertificering af miljø- og natursagsbehandling:

Tolkningsnotat om kvalitetscertificering af miljø- og natursagsbehandling: Tolkningsnotat om kvalitetscertificering af miljø- og natursagsbehandling: Rev. 02 (14.12.2008) Det Norske Veritas (DNV) side 1 af 20 Kontaktperson Kontraktperson; DET NORSKE VERITAS, DANMARK A/S Industry

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Kvalitets- og miljøhåndbog

Kvalitets- og miljøhåndbog Kvalitets- og miljøhåndbog Denne håndbog er en autentisk håndbog fra en dansk produktionsvirksomhed anno 2008.03.07 Kun navne er skjulte. Godk.: Dato: 07-03-08 Side 1 af 21 H Forord Denne kvalitets- og

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere

KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1

KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1 KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1 Indholdsfortegnelse. Afsnit Side Indholdsfortegnelse 2 1 Ledelseserklæring. 3 2 Virksomhedsbeskrivelse. Industriglødning

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. september 2014 J.nr. 3009/3027-0063 Ref. ABK/SRO Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Odder Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration

Odder Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration Odder Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration Ledelsesprocesser Kvalitetsstyringssystemet - beskrivelse Godkendt af: BHM Dato: 04.09.2012 Sagsnr.: 727-2009-16666 L6 version 8

Læs mere

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer

Læs mere

Kvalitetsmanual. Chris Jensen A/S. Udgave nr. 3

Kvalitetsmanual. Chris Jensen A/S. Udgave nr. 3 Kvalitetsmanual Chris Jensen A/S Udgave nr. 3 Indholdsfortegnelse Afsnit 0 Rev. 6 Afsnit nr. Rev. Navn 0 6 Indholdsfortegnelse 1 6 Introduktion 2 5 Kvalitetspolitikker 3 5 Kvalitetsstyringssystemet 4 5

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. januar 2015 J.nr. 3009/3027-0079 Ref. ABK/ Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3 Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: 1. Definitioner Dancerts bestemmelser for certificering af ledelsessystemer omfatter: - Alm. vilkår for certificerings,

Læs mere

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2 Lektion 1 1 Grundlæggende begreber for ledelse Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation Lektion 1 2 De 8 grundprincipper Interessent

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Klar til nye muligheder

Klar til nye muligheder 1. Klar til nye muligheder 1.Præsentation 2.Hvad er HSEQ 3.Krav til underleverandører 4.Motivation for certificering 5.Mulige effekter af HSEQ certificering 6.Krav til certificering 7.Forudsætninger for

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2 Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING Susanne Boutrup Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Siden sidst (mødet den 4. juni 2009) Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer Udkast

Læs mere

VERSION 2 RETNINGSLINJER VEDRØRENDE SIKKERHEDSKVALITETSSTYRINGSSYSTEM

VERSION 2 RETNINGSLINJER VEDRØRENDE SIKKERHEDSKVALITETSSTYRINGSSYSTEM VERSION 2 RETNINGSLINJER VEDRØRENDE SIKKERHEDSKVALITETSSTYRINGSSYSTEM For virksomheder, der udfører autorisationskrævende elinstallationsarbejde Sikkerhedsstyrelsen 2005 OBS! Du kan downloade eksempelskemaerne

Læs mere

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S Intern auditrapport for Auditor: Auditdato: Deltagere: Peter W. Steffensen, Ledende auditor, Lekon Johnny Andersen, auditor, Lekon 26. august 2010 Jan B. Petersen, SKS- og personaleansvarlig, DI-Teknik

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011 1. Indledning Center for Miljø & Teknik er etableret 1. september 2011. En ny ledelse er netop tiltrådt, og der står effektivisering, innovation og digitalisering på dagsordenen nu og i årene fremover.

Læs mere

INSPEKTION Nr. : AB 17 Bestemmelser for anvendelse af Dato : 2014.11.21 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11

INSPEKTION Nr. : AB 17 Bestemmelser for anvendelse af Dato : 2014.11.21 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11 I. Anvendelsesområde Denne akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse ved DANAK s akkreditering i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020:2012 Overensstemmelsesvurdering Krav til

Læs mere

Kvalitetshåndbog for. Kvalitetshåndbogen er: Indsendt den : Underskrift direktør / indehaver:

Kvalitetshåndbog for. Kvalitetshåndbogen er: Indsendt den : Underskrift direktør / indehaver: Kvalitetshåndbog for Kvalitetshåndbogen er: Indsendt den : Underskrift direktør / indehaver: 1 0. Indholdsfortegnelse procedurer Formålet med denne oversigt er at give et overblik over kvalitetsmanualens

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

DBI retningslinje 010-2. El-termografering. Virksomhedsgodkendelse. 1. udgave

DBI retningslinje 010-2. El-termografering. Virksomhedsgodkendelse. 1. udgave Dato: 10.01.2013 Sign.: MEP/- Sag: FURA023 DBI retningslinje 010-2 El-termografering Virksomhedsgodkendelse 1. udgave Side 1 af 12 Forord Revisionen af DBI retningslinje 010-2 El-termografering, Virksomhedsgodkendelse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK 2.udgave Januar 2011 Akkreditering af laboratorier DANAK påbegyndte akkreditering af laboratorier tilbage i 1973 som det daværende Statens Tekniske

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er eller ansøger om at blive akkrediteret til inspektion af arbejdsmiljø og/eller certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

Management review 03/09-2013

Management review 03/09-2013 Management review 03/09-2013 Management Review Ledelsens Gennemgang Ledelsens Evaluering Ledelsens Granskning Har den øverste ledelse nogen ansvar vedrørende GMP? Svar: Ja! Topledelse har det endelige

Læs mere

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør Dagsorden 1. Præsentation 2. Roskilde Universitet 3. Risikostyring - hvorfor? 4. Ledelsesopbakning 5. ISO27001 6. Forretningsorienteret risikostyring 7. It-teknisk sikkerhedsstyring 8. Hvordan bruges risikostyring

Læs mere

Kvalitets- og Miljøhåndbog

Kvalitets- og Miljøhåndbog Kvalitets- og Miljøhåndbog Oprettet af: QA Aug 2012 Afsnit Side 1 Forord 1.1 Firmaprofil. 3 1.2 Produkter 3 1.3 Service. 3 1.4 Kvalitetsstyring. 4 1.5 Miljøstyring 4 1.6 Arbejdsmiljø. 4 2 Kvalitetspolitik

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Forslag til procedurer/forretningsgange ISO 9001:2008 2001004-1 Procedure ISO 9001:2008, pkt. 4.1 Outsourcede processer

Forslag til procedurer/forretningsgange ISO 9001:2008 2001004-1 Procedure ISO 9001:2008, pkt. 4.1 Outsourcede processer Webshoppen Side 1 af 8 ISO-standarder (side 1) Procedurer/instruktioner (side 1) Blanketter/kvalitet (side 4) LEAN-tavler (side 5) LEAN-blanketter (side 7) Fagbøger (side 8) www.lasseahm.dk Produktoversigt

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

IADK FÄllesmÅde 2. december 2014. Velkommen. Grupperne SJ-1 & SJ-2 17:51 1

IADK FÄllesmÅde 2. december 2014. Velkommen. Grupperne SJ-1 & SJ-2 17:51 1 Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 2. december 2014 17:51 1 17:51 2 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 1 17:51 3 17:51 4 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 2 den enkeltes spidskompetencer. 17:51

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier.

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier. 2 Beskrivelse af ansøgningsformularen Denne ansøgningsformular består af et firdelt spørgeskema og et afsnit med generelle oplysninger om uddannelsesinstitutionen. Hvert af de fire afsnit ser på effektiviteten

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

DHNSKE RI(ITE I(T VIRI(SOMHEDER. -Ol. KS.HÅNDBOG Vejledn ing_ 2Oll-O7 DANSKE ARK

DHNSKE RI(ITE I(T VIRI(SOMHEDER. -Ol. KS.HÅNDBOG Vejledn ing_ 2Oll-O7 DANSKE ARK DHNSKE RI(ITE I(T VIRI(SOMHEDER H * DANSKE ARK * KS.HÅNDBOG Vejledn ing_ 2Oll-O7 -Ol 2011-07-01 Vejledning til udarbejdelse af kvalitetsledelsessystem Indhold Introduktion Grundlag Struktur Systematik

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Kvalitetsledelse. før, nu og fremover

Kvalitetsledelse. før, nu og fremover Kvalitetsledelse før, nu og fremover Definitioner Kvalitetsledelse Kvalitetssikring Kvalitetsstyring Kvalitetskontrol Standardernes udvikling 1950 2010 1950 erne: Typisk inspektion i produktionen, militære

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet.

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet. Procedure 5.5.4 procedure vedr. ansvarsfordeling 1) Formål 2) Baggrund, anvendelse og gyldighed 3) Ansvar 4) Fremgangsmåde 4.01) Oganisationsdiagram 4.02) Byrådets opgaver 4.03) Økonomiudvalgets opgaver

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Størst mulig kundetilfredshed

Størst mulig kundetilfredshed www.kaeser.com Størst mulig kundetilfredshed Finde den bedste løsning for kunden Tilbyde til priser, der passer til markedet Producere i den forventede kvalitet Levere til den aftalte termin Arbejde så

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere

Ledelseshåndbog. Niveau 1

Ledelseshåndbog. Niveau 1 Ledelseshåndbog Niveau 1 Ledelseshåndbog niveau 1 Revision: 26. oktober 2012 Udarbejdet af: Allan Bruus Ikraft. Dato: Indholdsfortegnelse Niveau 1... 1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Systemstruktur 4 Politikker

Læs mere

Ledelses evaluering 2010 Ledelsesevaluering nr. 3

Ledelses evaluering 2010 Ledelsesevaluering nr. 3 Ledelses evaluering 2010 Ledelsesevaluering nr. 3 Kvalitetsstyringssystemet for Natur og Miljøadministrationen Indeholder analyserapport nr. 3 Udarbejdet af: Christina Petersen maj 2011 07/2452 1/12 Ledelsesevaluering

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Spillemyndighedens certificeringsprogram Program for styring af systemændringer

Spillemyndighedens certificeringsprogram Program for styring af systemændringer SCP.06.00.DK.1.0 Indhold Indhold... 2 1 Formålet med program for styring af systemændringer... 3 1.1 Overblik over dette dokument... 3 1.2 Version... 3 2 Certificering... 4 2.1 Certificeringsfrekvens...

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS Faurholtvej 17 7430 Ikast

Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS Faurholtvej 17 7430 Ikast KS håndbog rev. 02 November 2010 Håndbog for Kvalitetsstyringssystem Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS Faurholtvej 17 7430 Ikast Autoriseret kloakmestervirksomhed, som drives med en ansat teknisk ansvarlig

Læs mere

DANAK-AKKREDITERINGSBESTEMMELSE

DANAK-AKKREDITERINGSBESTEMMELSE til certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer Side : 1/14 1. Anvendelsesområde Akkrediteringsbestemmelsen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

certificering af StilladSSektionen dansk byggeri tjekliste for evaluering og audit

certificering af StilladSSektionen dansk byggeri tjekliste for evaluering og audit certificering af StilladSSektionen dansk byggeri tjekliste for evaluering og audit en CeRTIfICeRInG GøR DIn virksomhed I stand TIl AT dokumentere, AT DeT, I siger, er DeT, I GøR. Målet med en certificering

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Den nye ISO 9001:2015

Den nye ISO 9001:2015 Den nye ISO 9001:2015 Torben Abildgaard Pedersen TAPFREELANCE ApS http://www.tapfreelance.dk tap@tapfreelance.dk telefon 25 123 840 Kloge løsninger i kvalitetsledelse og systemudvikling PDCA = Plan, Do,

Læs mere

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering

Læs mere

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014 Kvalitetsregnskab Kold College 2014 Marts 2015 Kvalitetsregnskab 2014 År 2014 alt i alt Herunder en kort opsamling på kvalitetsaktiviteter i 2014. Løbende igennem året er der blevet gennemført trivselsundersøgelser

Læs mere

Region Midtjylland Proces for Change Management

Region Midtjylland Proces for Change Management Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere