Forandringer i arbejdslivet muligheder og trusler? Arbejdslivskonference 2004 LO-skolen Helsingør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringer i arbejdslivet muligheder og trusler? Arbejdslivskonference 2004 LO-skolen Helsingør"

Transkript

1 Forandringer i arbejdslivet muligheder og trusler? Arbejdslivskonference 2004 LO-skolen Helsingør

2 Word

3 Forandringer i arbejdslivet muligheder og trusler? Arbejdslivskonference 2004 LO-skolen Helsingør Red.: Hans Hvenegaard, CASA

4 Forandringer i arbejdslivet B muligheder og trusler? 8 CASA, Januar 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN CASA Linnésgade 25, København K Tlf.:

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Referat fra plenum...9 Åbningstale...9 Den nye arbejdsmiljøreform muligheder og trusler?...10 Nye udfordringer til tillidsvalgte...13 Netværk for sikkerhedsrepræsentanter...16 Forandringer der forankres...18 På vej mod den bæredygtige arbejdsplads...22 Erfaringer fra netværk på Fyn...26 Forandringer i arbejdet behov for netværk...30 God kompetenceudvikling ved forandringer af arbejdspladsen...34 Når vaner udfordres på vej mod en lærende sikkerhedsorganisation...38 Ændringer i arbejdet psykisk arbejdsmiljø...43 Psykisk arbejdsmiljø fra kortlægning til handling...50 Udviklingen på arbejdsmarkedet og ændringer i arbejdslivet:...55 Hvordan sikrer vi et godt arbejdsliv i fremtiden?...62 Højdepunkter på konference...65 Afstemning om brændpunkter i fremtiden...66 Brændpunkter i fremtiden Referater fra workshop...71 Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø...71 Medarbejderindflydelse ved forandringer...80 Hans indledende oplæg til workshoppen...80 Tirsdagens oplæg og diskussioner...82 Fagbevægelsens udfordringer når det handler om ændring af arbejdets indhold og organisering...84 Onsdagens oplæg og diskussioner...86 Grundlæggende forudsætninger for medarbejderindflydelse...88 Torsdagens oplæg og diskussioner...89 Fremtidens arbejdsmiljøarbejde...93 Globalisering, netværksorganisering og informationalisering Globaliseringes betydning for fagbevægelsens medlemmer og fremtidens fagbevægelse Onsdagens oplæg og diskussioner Medarbejdervalgte i danske virksomheder HKs erfaringer med opløsningen af den traditionelle lønmodtagerrolle Torsdagens oplæg og diskussioner Erfaringer fra DBA-projektet Erfaringer med at være den nye tillidsrepræsentant Bilag Bilag 1 Program Bilag 2 2 deltagerlister Bilag 3 Avisforsider af Muligheden" 3

6

7 1 Indledning Solen skinnede fra en skyfri himmel over LO-skolen i Helsingør hele ugen fra 9. til 13. august 2004 i kontrast til det våde og kolde vejr, som ellers har præget sommeren i år. Måske er det er tegn. Det er en vanskelig og udfordrende tid for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter ude i virksomhederne med store forandringer i arbejdslivet, så det gør godt at mødes og vende sin egen situation med andre. Man kan også lade sig udfordre og inspirere af den nyeste viden inden for arbejdslivsforskningen. Stemningen var høj, og stemmebåndet blev flittigt brugt. Udfordringerne er mange! Er industri snart en by i Østeuropa eller Asien? Den offentlige sektor lægges om. Nye teknologier skaber nye måder at arbejde på og nyt grundlag for produkterne. Nye ejere er ikke knyttet til Danmark men til det globale verdensmarked. Der er nye måder at styre og organisere på både i det private og den offentlige sektor. Der bliver større og større krav om at udvikle vores kvalifikationer og færdigheder. Servicefagene vokser. It-branchen trækker vejret. Normalarbejdsdagen er ikke længere normal. Den gennemsnitlige arbejdstid vokser. Vi skal arbejde i grupper og team. Vi skal bruge sociale og psykologiske sider af os selv langt mere. Der kræves fleksibilitet af os. Sikkerhedsrepræsentanten og tillidsmanden får nye opgaver og roller. Det er spændende at være fagligt aktiv i disse år! Sjovt at være med til at finde nye veje og svar! Her er meget, der skal gøres. Men er det nødvendigt med så meget forandring hele tiden? Det må kunne gøres på en bedre og mere lempelig måde. Utrygheden handlingslammer! Det kan være svært at følge med. Hvad bliver der af kvaliteten i arbejdet? Forandringer i arbejdslivet er der ingen tvivl om det. Hvordan skal vi forstå dem? Hvordan skal vi gribe det an? Hvilke udfordringer er der til fagbevægelsen og hvad kan vi selv gøre på den enkelte arbejdsplads? Det var alt dette og meget mere til denne konference handlede om. Både om muligheder og om trusler. Målet med konferencen var at formidle nye forskningsresultater til tillidsvalgte med interesse for arbejdsmiljø og skabe debat på tværs af brancher og arbejdspladser. 5

8 Konferencens målgruppe var tillids- og sikkerhedsrepræsentanter med særlig interesse for arbejdsmiljø og arbejdsliv, herunder deltagere på de videregående uddannelser på LO-skolen. Desuden blev der inviteret forskere, der arbejder med arbejdsmiljø og arbejdsliv samt arbejdsmiljøprofessionelle. Konferencen lagde i sin form op til, at deltagerne selv var aktive, så de kunne spejle de mange oplæg og diskussioner i forhold til deres egen dagligdag og eget faglige arbejde som tillidsvalgt. Der blev lagt vægt på, at deltagerne på konferencen fik tid og mulighed for at diskutere de faglige input og udveksle erfaringer på tværs af arbejdspladser og faggrupper. Dette skete ud over de daglige workshops i mindre erfa-grupper, der mødtes hver eftermiddag og samlede op på dagens input og diskussioner. Tanken var at give mulighed for at vende dagens mange input og gøre sig tanker over, hvordan det hang sammen med egen situation og egne aktiviteter som tillidsvalgt. Det lykkedes i stor udstrækning. På kort form ser fremtiden for lønmodtagerne på LO-området sådan ud: De mange forandringsprojekter i arbejdslivet bruges til at skabe indflydelse Fremtidens tillidsvalgte vil for at få indflydelse på den fremtidige udvikling og søge at opbygge koalitioner med topledelsen Udstødelsestrekanten vil blive brudt og udstødelsen fra arbejdsmarkedet mindskes LO-fagbevægelsen vil i fremtiden tage større ansvar for efteruddannelse af mellemledere med henblik på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø Det lykkes fagbevægelsen at organisere det voksende antal løst ansatte og vikarer Arbejdsugen er på 37 timer og vil ikke stige Det høje lønniveau er stabilt på trods af den intense globale konkurrence Flere medarbejdere vil have et grænseløst arbejde Den danske model for samarbejde mellem tillidsvalgte og ledelse består. Denne liste er resultatet af en afstemning blandt samtlige deltagere på konferencen på afslutningsdagen. Se nærmere side 66. Hver dag blev der udgivet en avis Muligheden, som samlede op på dagens oplæg og diskussioner i konferencesalen, i de forskellige workshops eller i erfaringsgrupperne. Tegneren og arbejdsmiljøkonsulenten Jens Voxtrup Petersen fra CASA gik rundt med tegneblokken og indfangede stemningen med sin streg. En streg som også kom til at præge avisens layout. Tegningerne vil også kunne ses eller genses i denne rapport. Konferencen er blevet til via konferencegruppen, som bestod af: 6

9 LO-skolen: Niels Munch Kofoed, Gitte Juel Hartmann, Henrik Mikkelsen og Marianne Linnet. SARA-forskergruppen: Helge Hvid, Klavs T. Nielsen, Henrik Lund fra RUC Roskilde Universitetscenter Peter Hasle, Niels Møller fra DTU Danmarks Tekniske Universitet Hans Hvenegaard fra CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse. Derudover har der været en følgegruppe med repræsentanter fra faglige organisationer og andre dele af forskningsverden. Et aktivt korps af studerende har deltaget i arbejdet gennem referatskrivning m.v.: Tilde Rye Andersen, Malene Nordestgaard, Adam Riber, Karen Vedel, Janne Mulvad og Karen Thomsen. En lang række forskere, fagforeningsfolk, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter m.fl. har bidraget med oplæg eller været workshopsledere. Det fremgår af rapporten, hvem der har sagt hvad og hvornår. En stor tak til disse for en stor og god indsats. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har støttet konferencen og udgivelsen af denne rapport som led i en formidling af forskningsprojektet SARA (Sociale og velfærdsmæssige konsekvenser af udviklingen af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet). Oplægsholderne har af logistiske grunde ikke fået de referater, som gengives i denne rapport til gennemlæsning. Hans Hvenegaard, Peter Hasle, Henrik Lund, Klavs T. Nielsen og Jørgen Møller Christiansen har redigeret referaterne fra konferencen. Redaktørerne påtager sig således ansvaret for de referater, som gengives i denne rapport. Den endelige redaktion er foretaget af Hans Hvenegaard. 7

10 8

11 2 Referat fra plenum Gennem hele konferencen var formiddagen afsat til oplæg og diskussioner i plenum. Der fik samtlige deltagere lejlighed til at høre på og diskutere konkrete arbejdspladserfaringer, forskningsresultater, arbejdslivsprojekter m.v. Åbningstale Marie Louise Knuppert, LO Alt for mange oplever dårligt arbejdsmiljø, og derfor kræver de nye udfordringer på arbejdsmarkedet, øget fokus på medarbejderinddragelse og stressforebyggelse. LO har forsøgt at arbejde med de nye udfordringer gennem projektet Den Bæredygtige Arbejdsplads (DBA). Behovet for bæredygtige arbejdspladser stiller imidlertid helt nye krav til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Fagbevægelsen ønsker, at psykisk arbejdsmiljø skal høre ind under begrebet bæredygtighed og vil dermed være garant for, at også de svageste medarbejdere kan være på arbejdspladerne. Jeg vil gerne byde velkommen til en varm uge med varmt vejr og varme emner på programmet. Der er mange udfordringer som følge af den internationale udvikling for både private og offentlige virksomheder, der hele tiden skal kunne tilpasse sig. En del internationale virksomheder er begyndt at stille krav til underleverandørerne, hvilket stiller krav om etikker, politikker og aftaler om produktionsforhold på internationalt plan. Samfundsmæssig ansvarlighed og værdibaseret ledelse er værdibegreber, som har bredt sig til både den offentlige og private sektor. Konferencens titel er rammende muligheder og faldgruber. I som tillidsog sikkerhedsrepræsentanter har en central rolle. Vi skal være garanter for en positiv udvikling og for, at det er et godt arbejdsmiljø og bæredygtige virksomheder, der udvikles. Vi skal alle være opmærksomme på, at alle arbejder og tænker forskelligt, og vi skal tage hensyn til de svageste. Arbejdsmarkedets parter skal samarbejde, så udvikling af arbejdet og faglige og sociale kompetencer er i fokus. Men alt for mange oplever dårligt arbejdsmiljø på grund af de nye krav. En Gallupundersøgelse om stressrelateret sygefravær viser, at mange melder sig syge på grund af pres på arbejdet. Især ældre medarbejdere og småbørnsfamilier er sårbare. Fagbevægelsen skal være garant for, at alle medarbejdere kan være på arbejdspladsen. Projektet Den bæredygtige arbejdsplads, som Henrik Lund senere vil fortælle om, bygger videre på erfaringerne fra Det Udviklende Arbejde (DUA) fra Men opfattelsen af begrebet bæredygtighed har været præget af 9

12 langhårethed og lilla ble og har ellers været brugt på nationalt og internationalt plan af FN og EU i forhold til eksempelvis miljøbevaring. Hvordan får man det ind i forhold til virksomheder? Fagbevægelsen har arbejdet for at inddrage det psykiske arbejdsmiljø i begrebet bæredygtighed, men vi vil ikke kun lave erklæringer og lovgivning. Det skal fungere på arbejdspladsen, for det er det, der flytter noget. Det bæredygtige samfund skal startes på arbejdspladserne. Hvis visionen skal blive til noget, skal det komme fra medarbejdere og ledelse på virksomhederne selv og ikke fra LO. Og det har de gjort! Vores fornemmelse var, at medarbejderne ikke altid var nok med på råd. Medarbejderne skal være aktivt med for, at det giver mening. I projektet om bæredygtige arbejdspladser skete der forandringer på de deltagende arbejdspladser på nogle store forandringer, på andre mindre. Projektets succes er især, at medarbejderne er blevet inddraget. De har taget de nye udfordringer op, og lederne har opdaget medarbejdernes kompetencer. Bæredygtighed er også en ny udfordring for tillidsfolkene. Man må give og tage. Men må bevæge sig ud, hvor isen er tynd, og hvor svarene ikke altid er lette. I skal bruge den næste uge på at lære om dette. God konference! Den nye arbejdsmiljøreform muligheder og trusler? Peter Kirkegaard, Specialarbejderforbundet Den nye arbejdsmiljøreform rummer både muligheder og trusler. Mulighederne er først og fremmest, at arbejdsmarkedets parter nu kan indgå såkaldte partsaftaler på angivne områder, og at sygefravær kobles tættere sammen med arbejdsmiljøindsatsen. Truslen er, at frivilligheden, som reformen lægger op til i forhold til partsaftalerne, formodentlig er for slap en motivation over for de arbejdsgivere, der gerne vil have et godt arbejdsmiljø, men som skal skubbes lidt på vej og dem, som er direkte modvillige. 10

13 Mulighederne i den nye arbejdsmiljøreform er i princippet mangfoldige. Der er mulighed for at lave aftaler arbejdsmarkedets parter imellem. Aftaler, der ligger over lovens niveau. Forudsætningen er bare, at begge de forhandlingsberettigede parter altid vil det rigtige set med arbejdsmiljøbrillerne på. Den største trussel er, at sådan er virkeligheden ikke. Regeringen har med reformen forsøgt at bilde os noget andet ind. Der er ikke mange arbejdsgivere, der er opdraget til at bruge det frirum, der er skabt, konstruktivt. Regeringens arbejdsmiljøreform er en reform, der er Noget for Nogen. Regeringen har nemlig også stoppet for BST-udbygningen og fjernet pligten til at organisere sikkerhedsarbejdet på mindre virksomheder. Derfor er utilfredsheden stor. Regeringen har også afskaffet administrative bøder. Metoden bag de administrative bøder var at straffe de dårligste virksomheder, og det havde en meget effektiv effekt. Når Arbejdstilsynet (AT) besøgte virksomheder uden orden i sagerne, så blev der automatisk udskrevet en bøde på kr. Den kunne de betale eller gå rettens vej, hvis de mente, at bøden var uretfærdig. Bøderne var meget motiverende. Der, hvor bøderne nu er fjernet, er påfaldende nok på de formelle regler og igen på de områder, hvor TR/SR har indflydelse på opgaverne. Det siger meget om menneskesynet og ideologien bag reformen. Peter Kirkegaard fremhæver et eksempel fra en virksomhed, der fik besøg af AT og fik en bøde for ikke at have lavet nogen arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdsgiveren fik lavet en APV og bruger den, den dag i dag, men han fik aldrig bøden, fordi Claus Hjort Frederiksen afskaffede de administrative bøder med tilbagevirkende kraft. Den fortvivlende del af historien er, at reformen måske nok kommer efter de værste, men halen er, at den lader stå til over for den store mellemgruppe af virksomheder. Dem, der egentlig gerne vil, men skal skubbes lidt. Egenmotivationen ryger fløjten, når indsatsen gøres frivillig. I praksis kan virksomhederne nu læne sig tilbage og vente på ATs syvårlige besøg. Fokus er fjernet fra samarbejdet mellem AT og virksomhederne til stram regelstyring. Den nye reform stiller store krav til sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, fordi det forebyggende arbejdsmiljøarbejde kommer i modvind. Der bliver meget, tillidsfolkene skal sætte sig ind i såsom nye bekendtgørelser og vejledninger som følge af påbud udstedt af AT, og tonen vil være mere hård og konfrontativ fremover, forudsiger Peter Kirkegaard. En sikkerhedsrepræsentant har brugt ordet vagthund om den nye rolle for sikkerhedsrepræsentanten. Herudover bliver det også sværere for sikkerhedsrepræsentanter at få viden og informationer, fordi BST er fjernet. BST har tidligere været en god mulighed for at tilegne sig viden. Hertil kommer den kendsgerning, at 11

14 AT er nødt til at prioritere deres ressourcer. De er samme antal mennesker, og de skal besøge alle virksomheder. Reformen har også lagt op til, at sygefravær og arbejdsmiljø skal knyttes tættere sammen. Det er en god ting, fordi det retter fokus mod, hvad det er i arbejdsmiljøet, der gør, at man er blevet syg. Det skal bruges forebyggende. Tilbage til muligheden for at indgå partsaftaler (se faktaboks på næste side). Aftalerne skal som minimum ligge på lovens niveau, men Peter Kirkegaard mener, at ambitionsniveauet skal hæves, så aftalerne ligger over lovens niveau. Det er der også givet mulighed for med reformen, men det er ikke noget, regeringen skal have patent på at have opfundet. Det har arbejdsmarkedets parter gjort brug af tidligere. Ikke desto mindre er muligheden for at indgå partsaftaler et hot emne. Diskussionerne går på, hvad det er for tæpper på gulvet, man kan lave aftaler om, og hvor minefelterne er, som ikke skal betrædes. Fakta om partsaftaler: Arbejdsmarkedets parter kan ved aftale (overenskomst) overtage Arbejdstilsynets håndhævelse af regler i arbejdsmiljølovgivningen på følgende områder: visse dele af det psykosociale arbejdsmiljø, EGA, brugen af personlige værnemidler og velfærdsforanstaltninger. Det er de forhandlingsberettigede parter, der kan indgå partsaftaler og ikke den enkelte arbejdsgiver og tillidsrepræsentant. Formålet er at give arbejdsmarkedets parter større medansvar for det daglige miljø på virksomhederne. Arbejdstilsynet sættes uden for kontrol på de områder, hvor der indgås partsaftaler, men kan komme ind igen, hvis en af parterne ikke ønsker at rejse sagen. Kilde: Arbejdstilsynet Peter Kirkegaard rundede sit oplæg af med at fortælle om en SiD-konference afholdt i efteråret Konferencens tema var at få fundet frem til de eksisterende barrierer i overenskomsten for at få et godt arbejdsmiljø. Han opfordrer til, at Arbejdslivskonferencen også kommer til at handle om fjernelse af barrierer for udviklingen af et godt arbejdsmiljø. Om vejen frem er partsaftaler, konkluderer Peter Kirkegaard, ikke endeligt på. Det afgørende bliver i sidste ende, hvor langt arbejdsgiverne er villige til at gå. Kommentar: Marie Louise Knuppert, LO: Jeg vil bede jer være opmærksomme på i den kommende tid, at så længe det er arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet, så er det også arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne bruger det nødvendige beskyttelsesudstyr og redskaber. Den diskussion skal I ikke gå ind i, selv om der måske er opbakning fra politikere på Christiansborg. 12

15 Nye udfordringer til tillidsvalgte Andreas Hasle, HK Trafik og Jernbane HK Trafik og Jernbane har sammen med arbejdsgiverne igangsat 3 forsøg med at udvikle et bedre psykisk arbejdsmiljø. Ideen er, at tillidsmænd, ansatte og ledere sammen skal skabe udvikling og læring gennem konkrete arbejdspladsaktiviteter og gennem et fælles kompetence- og læringsforløb. Det særlige her er, at det foregår i et samspil mellem tillidsvalgte og lederne og ikke hver for sig. Ideen er ligeledes, at ideen skal have metodekarakter og derfor kan spredes til andre dele af den samlede virksomhed og blandt øvrige tillidsvalgte. Forsøgene retter sig mod fusion af to kulturer, opfølgning på klimaundersøgelser og stresshåndtering i trafikcentralerne. HK Trafik og Jernbane er en særlig afdeling under HK, som er resultat af fusion i 2000 mellem DSB-ansatte, flyansatte og HK. Langt de fleste medlemmer arbejder i jernbanen. DSB lavede rationaliseringsprojekt i 1999/2000, hvor 700 stillinger blev skåret væk. Primært HKere og enkelte ACere. Det var vanskeligt at finde ud af, hvor der skulle skæres. Medarbejderne skulle vurderes dels af deres chef, dels af sig selv, og der var mange frustrationer. Fagforeningen sørgede for at bakke op om de fyrede. Men det viste sig, at mange af dem, der blev tilbage, fik det rigtig skidt bagefter, og det overraskede. Medarbejderne oplevede en masse nye krav og udfordringer, som de var usikre på. De fik mere travlt, og mange nye omstillinger og omskoling var nødvendig. Fagforeningen skulle tage sig meget af dem, der blev tilbage. 13

16 På virksomheden blev diskuteret psykologi og samarbejde samt lavet APV og målinger. Alligevel skete der ikke noget. Fokus flyttedes så til lederne for at finde problemerne. De havde også fået meget travlt, og skønt de var blevet udvalgt til at være de bedste, fungerede det ikke. Medarbejderne sagde, at lederen aldrig var der, og at det var for dårligt. Men de var enige om, at han tidligere havde været en god leder og havde faktisk heller ikke konfronteret lederen med problemerne. Hans Jørgen Limborgs ph.d. Den risikable fleksibilitet blev brugt som inspiration til et projekt, der skulle identificere problemerne og skabe dialog. Sammen med CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) er der udviklet 3 projekter: Om sammenlægningen af billetsalg og kiosk, om arbejdsmiljøet i administrationen efter rationaliseringen og om stress-situationer i fjernstyringscentralen. Problemerne i administrationen er resultat af forandringerne i rationaliseringsprocessen. Bruddet med de eksisterende rutiner har fremkaldt frustrationer, selv om folk var varskoet. I projektet om sammenlægning af kiosk og billetsalg er det de meget forskellige kulturer, der er i fokus. I billetsalg arbejder tjenestemænd, som prioriterer stabilitet og god service. I kiosken er det derimod unge fritidsansatte, som blot skal sælge meget og tjene hurtige penge. Endelig er den øgede risiko for røverier af kioskerne er også en stressfaktor for medarbejdere, der nu er i billetsalget. Det tredje projekt om fjernstyringscentraler koncentrerer sig om håndtering af krisesituationer med signalerne, hvilket giver anledning til stress. Første projekt har fået penge. Andet projekt er netop i gang med at søge midler. Det har været svært at komme i gang. Virksomhederne ville gerne lave noget, men ville helst selv have taget initiativet. Samtidig var ledelsen bange for, at deres manglende opfølgning på eksisterende målinger skulle blive afsløret. Mellemledere var bange for at komme i klemme, bange for ikke at have tid nok og bange for at samarbejde med medarbejdere og tillidsfolk. Vi skal have fundet nogle metoder, som rækker ud over det, som vi normalt er vant til. Manglende opfølgning skyldes, at kun 1 ud af 10 chefer er dygtige nok til at få ført ændringerne ud i livet og få lavet handlingsplaner, som holder. Samtidig betyder manglende opfølgning, at medarbejderne er skeptiske, og involvering er derfor vigtig. 14

17 Tillidsrepræsentanterne står over for nye udfordringer. De skal udvikle metoder til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere samt udvikle tillidsmandsrollen. Samtidig skal etableres et godt grundlag for fusion, og både ledere og medarbejdere skal udvikle kompetencer til at kunne deltage i forandringsprocesser. Fordi projektet med sammenlægning af kiosk og billetsalg er mangeårigt, kan man gennem det finde kilden til nogle af de problemer, som sammenlægninger resulterer i. Vi håber at kunne gøre positive erfaringer og lære noget mere. Metoderne i projekterne er refleksions- og læringsfora, kompetencenetværk, coaching, eksterne konsulenter og forankring i SU og SI. Kompetencenetværket er tænkt som et middel til kompetenceudvikling for såvel tillidsrepræsentanter som ledere, så også samarbejdet er sat i fokus. Det lyder flot, men tanken er at inddrage så mange som muligt for at lære så meget som muligt. Udførelsen af projekterne skal ned på medarbejderniveau i virksomhederne, hvilket blandt andet kræver udvikling af sociale kompetencer. Sociale kompetencer skal give medarbejderne omstillingsevne, der kan give sikkerhed og frihed. Desværre kommer forandringerne ofte som pludselige rationaliseringsprojekter eller udliciteringsprojekter, og det gør medarbejderne bange for, om de kan leve op til de nye krav. Samtidig øger det konkurrencen mellem medarbejderne og forrykker forholdet mellem leder og medarbejdere. Sociale og psykologiske kompetencer påvirker reaktionerne på forandringerne. Kommentar: Er det ikke for at spare, at man vil lægge billetsalg og kiosk sammen? Andreas Hasle: På sigt vil der blive færre arbejdspladser, så det er helt klart en del af det. Men det handler også om, at TR skal være bedre til at forbedre det samvær, der er på arbejdspladsen. Vi har stillet krav om, at man skal oplæres begge steder. Man ændrer sig ikke bare lige. Det er to forskellige kulturer. Kommentar: Du foreslår, at TR og SR skal lægges sammen? Hvorfor det? Andreas Hasle: De bedste diskussioner kommer i SU, og det er dialogen med ledelsen, der forbedrer det psykiske arbejdsmiljø. En deling mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø kan ikke fungere. Sammenlægning har øget fokus på psykisk arbejdsmiljø. 15

18 Netværk for sikkerhedsrepræsentanter Tommy Jensen, NNF Netværk på tværs af arbejdspladser er en vigtigt støtte for NNFs sikkerhedsrepræsentanter, men der er fortsat mange udfordringer forbundet med at skabe endnu bedre netværk. Det er altid spændende at komme og fortælle, hvad vi går og laver i NNF, for vi synes selv, at det er godt. Uden netværk går tingene ikke! Jeg er ikke akademiker eller fra forbundet. Jeg har været sikkerhedsrepræsentant på et slagteri, da NNF i 2001 skulle have ny miljøkonsulent og gerne ville have én fra gulvet med i arbejdet. For NNT er arbejdsmiljø meget vigtigt. Vi har slagteri, mejeri, bager, tobak og slik/chokolade, hvor meget er traditionelt industriarbejde med tunge løft og EGA. På kongressen i 2000 besluttede NNF at gå fra princippet om en by en afdeling. I stedet valgte man at samle NNF i 25 afdelinger i landet. NNFs arbejdsmiljøafdeling skal bistå de lokale afdelinger med behandling af arbejdsmiljøspørgsmål, arbejdsskadebehandling, uddannelse af sagsbehandlere, kurser og understøtte miljø- og teknologiudvalgene i afdelingerne. Arbejdsmiljøafdelingen har udviklet en række informationskanaler mellem forbundet og miljø- og teknologiudvalgene (MT-udvalgene). Disse omfatter en sikkerhedshåndbog (både i papirformat og elektronisk), miljøkonferencer, kurser, arbejdsskadekonferencer m.m. MT-udvalgene er sammensat af sikkerhedsrepræsentanter fra alle brancher samt enkelte tillidsvalgte. Udvalgene vælger en formand og en netdialogansvarlig. Interne netværkslister er udarbejdet over sikkerhedsrepræsentanter i området, og en ekstern netværksliste over nyttige kontakter, eksempelvis sagsbehandlere, jurister og psykologer, som kan assistere ved særlige problemer. De interne netværkslister fortæller, hvilke sikkerhedsrepræsentanter som MT-udvalget skal servicere. Desværre er det ikke alle arbejdspladser, der får registreret deres sikkerhedsrepræsentanter, især ikke hvis der er meget udskiftning. MT-udvalgene udarbejder flerårige aktivitetsplaner, som inkluderer fx virksomhedsbesøg, temadage, konferencer, foldere om at forbedre arbejdsmiljøet og fyraftensmøder. Nogle af aktiviteterne er arrangeret sammen med andre MT-udvalg, men der er endnu ikke udviklet netværk på tværs af MTudvalgene, skønt viljen er der. En anden vigtig opgave for MT-udvalgene er at indsamle arbejdsskaderegistreringer. Alle arbejdsskader og arbejdsrelaterede lidelser, der varer mere 16

19 end en dag, registreres. Det giver et kanon statistisk materiale. Man kan se, hvilke ulykker der sker, og hvor man skal sætte ind. Det nytter ikke, at vi tror, at knivskader er problemet, når det i virkeligheden er glatte gulve. Der mangler oplæring af nye medarbejdere, men der bliver ikke investeret, slet ikke på dem, som er uddannet i andre brancher og kun er der, når der er lavkonjunktur. Går det op igen, smutter de, og så er oplæringen spildt. Sådan ser vores SR-netværk altså ud. Det er det, vi gør. Der burde være noget tilsvarende for tillidsvalgte, men det er der ikke endnu. Kommentar: I indsamlede data om arbejdsulykker hvad gør I ved det? Bliver oplysningerne sat på nettet? Tommy Jensen: Alt hvad der hedder arbejdsrelaterede lidelser lander alligevel i forbundet. Det kommer ikke på nettet, men vi afholder a-skadekonferencer, og så kommunikeres tingene videre der til sagsbehandlere i afdelingerne. Kommentar: Det er en god ide, men der mangler nogle konferencer på landsplan, hvor man kan diskutere på tværs. Tommy Jensen: Vi holder vores temadage, hvor der kommer over 200 deltagere, som både er sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Tidligere har vi haft et centralt MT-udvalg i forbundet med repræsentanter fra afdelingerne. Men kongressen i 2005 betyder strukturændring, hvor miljøafdelingen lægges sammen med andre afdelinger, og så bliver det centrale MT-udvalg fjernet. Men det fungerer godt lokalt. Kommentar: I laver en god servicering af jeres lokale afdelinger. Virker det tilbage på forbundet i forhold til trusler og muligheder, så forbundet kan få strategisk nytte af netværket? Tommy Jensen: Temadagene inddrager folk fra forbundet ikke for at belære, men for selv at lære og suge til sig. Men det kræver hele tiden fornyelse. Vi skal blive bedre og bedre. Nu får vi nye retningslinier på kongressen, og så kan det være, at vi kan få mere plads og tid til møder med lokalafdelingerne. Ikke kun det ene om året. 17

20 Forandringer der forankres Carsten Elert, NNF, Liselotte Jørgensen, Storstrøms Erhvervscenter og Peer Sørensen, TR, Odense Marcipan Carsten Elert og Co. fortalte om erfaringerne fra NNFs projekt Ny og Næ. Der er 20 virksomheder med nogle store andre små, men dækkende alle fem NNF-brancher. Mottoet for projektet er Små sikre succeser, der forankres og overlever efter, at konsulenterne er ude af døren. Derfor har projektet også været baseret på en undersøgelse af hver enkelt virksomhed og på høj grad af medarbejderinddragelse. På Odense Marcipan har projektet ført en række forbedringer med sig. Der er fx genindført morgenmøder, der er lavet fælles regelsæt, og personalebladet er genopstået. Med projekt Ny og Næ er der sket vedvarende forbedringer. Og det er godt, for som Carsten Elert sagde, er et godt arbejdsmiljø for medarbejderne på Danmarks fødevarevirksomheder særligt vigtigt, fordi det er dem, der producerer det mad, vi spiser. I kraft af sit 25 år lange virke som miljøkonsulent i NNF har Carsten Elert lært nogle medlemmer at kende rigtig godt. En af dem er Birgit, der har arbejdet på en kagefabrik i 30 år. Hun har godt 15 år på fabrikken igen. Birgit er glad for sit arbejde og for den sociale kontakt, hun har med sine kolleger. Der er dog både nogle problemer med det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Birgit er nedslidt og tager medicin og får behandling for smerter. Birgit har prøvet mange forskellige job i virksomheden, men hun har stadig problemer med fysikken. Det skyldes, at der stadig er meget EGA, selv om det er blevet mindre med årene. Hovedformålet med NNFs arbejdsmiljøarbejde har været og er fortsat at skabe et så varieret arbejde for medlemmerne som muligt. Der har været iværksat mange EGA-projekter, men det er ikke sådan, at problemerne er væk. Tilbage til Birgit på kagefabrikken. Birgit har også oplevet mange forskellige direktører. De forskellige direktører har lavet forskellige projekter, men det har ikke ændret voldsomt på deres dagligdag. Hver gang, der kommer en ny direktør med nye projekter, dukker det op i Birgits tanker, at det har man prøvet før. Fører det mon til bedre arbejdsforhold eller ændringer i lønnen? Meget af verden handler om at være omstillingsparat. Når man begynder at have det sådan over for direktøren, så er det ikke så godt. Det skal helst være dejligt med noget nyt. Ofte bliver konklusionen derfor: Okay, vi prøver en gang til med den nye direktør, men lad os se hvor længe det holder denne gang. Projekt Ny og Næ Vi hører hele tiden, at der skal udvikling til, at forandring fryder, og stilstand er døden. Det hører vi tit, men der er også situationer, hvor forandrin- 18

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen

SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen 1 DSB i tal Kunder dagligt ca. 450.000 Tog dagligt ca. 1.050 S-tog dagligt ca. 1.130 Stationer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Tema 1 Tema 1A Hvad er arbejdspladsens tre vigtigste opgaver i forhold til at forebygge stress?

Tema 1 Tema 1A Hvad er arbejdspladsens tre vigtigste opgaver i forhold til at forebygge stress? Fem konferencer om psykisk arbejdsmiljø Den 30. og 31. maj 2007 i København Den 4. juni i Fredericia. Den 7 juni 2007 i Randers Den 8. juni 2007 i Åbenrå. De fem konferencedage blev gennemført med en kombination

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær!

Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær! Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær! Workshop AM:2013 kl. 10:30-11:45 Sven Skovmand Eriksen, Personalepolitiskchef Region Hovedstaden og Casper Burlin, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut Indhold

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering

Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering AM 2010 Arbejdsmiljøchef Anne Birgitte Bonde, Per Aarsleff Seniorkonsulent Thomas Milfeldt, ALECTIA Lidt om mig selv Uddannet

Læs mere