> Viden og kompetencer. Schweiz er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. for viden og kompetencer.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "> Viden og kompetencer. Schweiz er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. for viden og kompetencer."

Transkript

1 Side 22 viden og kompetencer Sådan ligger landet > (7) Danmark Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer. Danmark ligger på en syvendeplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer

2 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 23 > viden og kompetencer I en global verden skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt indhold af viden og innovation. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark lander igen i år på en syvendeplads inden for viden og kompetencer. er i år avanceret til førstepladsen i forhold til viden og kompetencer. er specielt stærk på forskningsområdet og ligger også i front på patentansøgninger. Endelig scorer også i toppen på innovationsområdet. rykker ned på andenpladsen i år lige efter. har satset massivt på uddannelsesområdet gennem flere år, hvilket betyder, at stort set alle nere får en ungdomsuddannelse, og en stor del tager også en videregående uddannelse. Kvaliteten af uddannelsessystemet er også på et højt niveau målt i forhold til s PISA-resultater, hvor ligger blandt de bedste lande. nerne har især prioriteret de tekniske og naturvidenskabelige fag og uddanner derfor mange unge med disse kompetencer. Danmark hører stadig til blandt de bedste lande i inden for viden og kompetencer. Vi scorer højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Set i lyset af de høje danske omkostninger på uddannelsesområdet burde kvaliteten og kompetencerne også ligge i top. PISA-resultaterne vidner dog om, at en stor del af børnene i folkeskolen ikke opnår funktionelle kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Kompetencer som er essentielle for det videre uddannelsesforløb og dermed for vidensniveauet generelt i samfundet. En anden udfordring for Danmark er, at mange unge er længe om at komme i gang med og færdiggøre deres uddannelse, hvilket betyder, at danskerne generelt er ældre end i andre -lande, før de står til rådighed for arbejdsmarkedet.

3 Side 24 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > (9) Danmark (2006) (2007) (2007) (2007) Samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. indtager, som nyt medlem af, førstepladsen i år med knap fem procent af BNP. har længe investeret betydeligt i offentlig forskning og udvikling, hvilket har resulteret i, at mange globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i landet. Danmark rykker en plads frem til en ottendeplads. Vi bør stræbe efter et endnu højere niveau i de samlede investeringer. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP > 2.02 (2007) (2007) (2006) (2007) 11(11) Danmark (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2005) (2007) Offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 For at sikre et højt vidensniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. De tre første pladser besættes i år af, og. er særlig interessant, da landet over en kortere årrække har løftet de offentlige forskningsinvesteringer markant. s økonomi har samtidig undergået en imponerende udvikling. De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling i 2008 ligger lige under 0,7 procent af BNP, hvilket er en smule lavere i forhold til året før. Danmark fastholder dog placeringen som nummer 11 blandt -landene. Danmark har en målsætning på området om, at investeringer skal udgøre én procent af BNP i 2010 og fremover. Alt tyder på, at dette mål realiseres. Det er værd at bemærke, at målsætningen er den samlede offentlige forskningsindsats, herunder også forskning på offentlige institutioner finansieret af private og udenlandske kilder. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

4 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 25 > > 2.03 (2008) (2007) (2008) 8(6) Danmark (2007) (2007) (2007) (2008) (2008) (2006) (2007) (2002) (2007) Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, 2009 Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er i vækst over hele kloden. Offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og er de lande, der investerer mest fra offentlig side inden for dette felt. Det skal dog bemærkes, at netop disse lande satser på en bredere vifte i energiforskning og -udvikling, der både dækker grønne og mere traditionelle teknologier. Danmark investerede i perioden 0,44 promille af BNP i forskning og udvikling af energiteknologier, hvilket rækker til en ottendeplads. Grøn energi og energieffektivitet har i mange år været en af Danmarks styrkepositioner, men mange andre lande har også fået øjnene op for mulighederne på dette område. Konkurrencen om markedsandele er derfor skærpet og lægger pres på de danske aktører på området. Kilde IEA, IMF og DI-beregninger 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Andel af BNP (promille) > 2.04 Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, (15) Danmark * * Uddannelse af dygtige forskere er en central konkurrenceparameter for tiltrækning og fastholdelse af private investeringer i forskning og udvikling. Desuden styrker det virksomhedernes konkurrenceevne generelt og er naturligvis en forudsætning for en stærk offentlig forskning. Det gælder ikke mindst forskere uddannet inden for teknik og naturvidenskab. har i 2008 indtaget førstepladsen foran, som lå nummer et året før. Danmark rykker to pladser frem til en 13. plads i år. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d-uddannelser. Det gælder ikke mindst inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. * Befolkningstal kommer fra s database. Kilde Eurostat, Database og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Fuldførte Ph.d'er i 2008 inden for teknisk- og naturvidenskab pr indbyggere i alderen år

5 Side 26 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.05 Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (gns.) 11(6) Danmark Indien En høj kvalitet på landets forskningsinstitutioner er med til at sikre et højt niveau af forskningen og gør det samtidig lettere at tiltrække udenlandske studerende og forskere samt investeringer i forskning og udvikling. og deler førstepladsen på dette område. er et af de nye lande, og den flotte placering hænger utvivlsomt sammen med landets massive investeringer i forskning og udvikling gennem de seneste år samt at forskningsindsatsen i høj grad prioriteres på forskningsområder, som gør det attraktivt at placere privat forskning og udvikling i landet. Danmark rykker ned i forhold til sidste år, og ligger nu på en 11. plads. En del af forklaringen skyldes formodentligt, at virksomhederne savner større erhvervsrelevans i prioriteringen af forskningen. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at de lokale forskningsinstitutioner er blandt de bedste i verden inden for deres område. Kilde WEF survey Indeks 1-7 > 2.06 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (gns.) 7(5) Danmark Et stærkt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet. Sam tidig er det naturligvis en vigtig vej til overførelse af ny viden mellem virksomheder og universiteter. og indtager igen i år henholdsvis første- og andenpladsen efterfulgt af og på en delt tredjeplads, som de lande hvor forskningssamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv fungerer bedst ifølge virksomhedsledere i landene. Danmark rykker to pladser tilbage og lander på en syvendeplads. Det er vigtigt, at vi i Danmark gennem prioritering af forskningsindsatsen og eliminering af barrierer for forskningssamarbejdet har betydelig fokus på at styrke dette samarbejde. Indien Anm. Høje indeksværdier indikerer, at virksomhedsledere i landet vurderer, at samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling er udbredt. Kilde WEF survey Indeks 1-7

6 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 27 > > (3) Danmark Indien Videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv, 2010 Forskning er vigtig for at klare sig godt i den globale konkurrence. Men det er først, når forskningen kommer ud fra universiteterne og ind i virksomhederne, at den for alvor kan gøre en forskel i forhold til landets konkurrenceevne. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedsledere i de forskellige lande oplever, at der finder en stærk overførsel af viden sted mellem universiteter og erhvervslivet. bevarer sin førsteplads med og som nye på anden- og tredjepladsen. Danmark rykker syv pladser tilbage og ender på en 10. plads i år. Danmark er således ikke bare "overhalet" af to nye lande på listen, men er også faldet tilbage i forhold til en række af de øvrige lande. En del af årsagen kan være, at virksomhedslederne efterspørger mere erhvervsrelevant forskning i Danmark. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedsledere i landet oplever en høj grad af videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv. Kilde IMD Survey Indeks 0-10 > (5) Danmark Europæiske patentansøgninger, 2009 Antallet af europæiske patentansøgninger giver en indikation af, i hvor høj grad virksomhederne i landet betragter de europæiske lande som (nøgle)markeder for deres innovative produkter og processer. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest europæiske patentansøgninger pr. millioner indbyggere. har tiltrukket mange virksomheder, inden for de mest patentaktive sektorer, herunder medicinalvirksomheder. Tiltrækningen af disse virksomheder skyldes flere faktorer, herunder en kombination af lave skattesatser, forskerordninger, selskabsretlige forhold, infrastruktur og beliggenhed. Danmark ligger i år på en sjetteplads og placerer sig desuden væsentligt højere end de efterfølgende lande, hvilket samlet set gør det til en acceptabel placering. Anm. Et europæisk patent dækker over et patent opnået ved ansøgning til den europæiske patentorganisation, EPO. Patentet gælder i de enkelte lande, hvis landet designeres af virksomheden i ansøgningen, og hvis ansøgningen oversættes til det pågældende lands sprog. Kilde European Patent Office, Annual Report Ansøgninger pr. mio. indbyggere

7 Side 28 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > (9) Danmark Indien Triade-patentfamilier, 2007 Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og EU. Triadepatenter udtages af virksomhederne for at sikre en bred international beskyttelse på tre af verdens vigtige markeder., og ligger endnu engang i top i forhold til denne type patenter. For alle tre landes vedkommende er der tale om vidensamfund med fokus på brancher, hvor patentering er hyppig, herunder teleindustrien, medicinalindustrien og højteknologi generelt. Danmark har øget sin andel af triadepatenter i forhold til året før og rykker en plads frem til en ottendeplads. Danske triadepatenter udtages typisk for produkter og services, der konkurrerer om afsætning på det globale marked, hvilket fordrer en bred patentbeskyttelse i, Europa og. Danmarks score ligger over både Eurozone- og -gennemsnittet. Kilde Factbook, Antal pr. mio. indbyggere > 2.10 Innovationsperformance, ( ) Danmark I en verden med hård international konkurrence er vedvarende fornyelse, udvikling og innovation af produkter, services og processer en forudsætning for at skabe vækst og velstand i samfundet. European Innovation Scoreboard består af 25 specifikke samfundsmæssige og virksomhedsspecifikke målinger, der samlet giver en indikation af landets innovationsevne. Målingerne omfatter blandt andet antal patenter, innovationsudgifter og mindre virksomheders lancering af nye produkter og ydelser. ligger også i år i front på innovationsområdet. Danmark placerer sig på en tredjeplads. Det er i særlig grad de forskningsbaserede indikatorer, der trækker Danmark højt op på ranglisten, herunder patentansøgninger, publicering af videnskabelige artikler og indtægter fra patenter og licenser. Til gengæld viser undersøgelsen, at Danmark har udfordringer i forhold til adgang til venture kapital, investeringer i innovation og salg af nye produkter og services. Anm. European Innovation Scoreboard har ændret opgørelsesmetode. Resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige med Globaliseringsredegørelsen Kilde European Innovation Scoreboard, Summary Innovation Index ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Indeks 0-1

8 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 29 > > 2.11 s PISA-undersøgelse, (15) Danmark (Shanghai) Eurozone Læsefærdigheder Matematiske kompetencer Naturvidenskabelige kompetencer s Pisa-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er en forudsætning for at kunne fortsætte videre i uddannelsessystemet. indtager stadig en topposition, når man kigger samlet på de tre typer af kompetencer. ligger også fortsat nummer to, mens tredjepladsen i år indtages af, som rykker hele fire pladser frem. De danske PISA-resultater har afdækket det meget bekymrende faktum, at der inden for alle tre fagområder er mellem 15 og 17 procent af børnene, der ikke opnår funktionelle kompetencer. Folkeskolen giver således ikke disse børn de evner, der skal til for at kunne gennemføre en videre uddannelse. Danmark har ligeledes problemer i toppen, hvor færre børn opnår topscore i Pisa i forhold til gennemsnittet i. Shanghai-regionen i imponerer ved at overgå samtlige -lande på alle tre områder. Anm. Landene er rangordnet efter den samlede score på alle tre felter. Kilde PISA 2010 og DI-beregninger PISA score > ( ) Danmark Andel af befolkningen på år med en ungdomsuddannelse, 2008 Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Derfor er det vigtigt, at en meget stor del af befolkningen som minimum får en ungdomsuddannelse. tager for femte år i træk førstepladsen. Her har knap 98 procent af befolkningen afsluttet en ungdomsuddannelse. Herefter følger og. Omkring 85 procent af de årige danskere har gennemført en ungdomsuddannelse. Regeringens målsætning er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Blandt vækstøkonomierne udmærker sig ved at have et højt uddannelsesniveau. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Pct.

9 Side 30 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.13 Forskel i andelen med ungdomsuddannelse mellem to generationer, ( ) Danmark Forskellen i uddannelsesniveau mellem generationer indikerer, i hvor høj grad vidensniveauet i landet er stigende. En stor forskel vidner om, at den yngre del af befolkningen bliver bedre uddannet end den ældre. Et stigende vidensniveau er afgørende i den globale konkurrence. Derfor er det nødvendigt løbende at forbedre uddannelsesniveauet i landet. Også på denne parameter ligger suverænt på førstepladsen. Herefter følger og på de næste pladser, mens og ligger i bunden. I disse lande bliver den yngre generation dårligere uddannet end den ældre. Danmark ligger i årets Globaliseringsredegørelse på en 11. plads. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Forskellen mellem andelen af årige og årige med en ungdomsuddannelse i pct. point > ( ) Danmark Andel af befolkningen på år med en videregående uddannelse*, 2008 Det er vigtigt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft. Dette kan blandt andet sikres ved, at en høj andel af befolkningen får en videregående uddannelse. I år overhaler på førstepladsen og indtager dermed endnu en førsteplads på uddannelsesområdet. I har knap 58 procent af de årige en videregående uddannelse. har satset massivt på uddannelse gennem flere år, og det har givet dem solide resultater på området. Danmark lander i år på en syvendeplads med lidt over 43 procent. Regeringens målsætning er, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Igen ligger på niveau med de bedst placerede -lande og har altså et højt uddannelsesniveau blandt den yngre befolkning. *Videregående uddannelse omfatter både lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Pct.

10 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 31 > > ( ) Danmark Forskel i andelen med videregående uddannelse mellem to generationer, 2008 I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end blandt dem der er etablerede på arbejdsmarkedet. ligger endnu engang i front på denne parameter. Sammenholdes dette med resultaterne for ungdomsuddannelse, betyder det, at kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er der også en større del af de yngre generationer, der får en videregående uddannelse, men forskellen er ikke markant. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Forskellen mellem andelen af årige og årige med en videregående uddannelse i pct. point > 2.16 Andel af dimittender fordelt på fag, 2008 (2007) 24(20) Danmark (2007) Eurozone Ingeniør- og teknisk videnskab Naturvidenskab inkl. landbrugsvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Adgangen til kompetente medarbejdere har stor betydning for, hvor i verden virksomhederne vælger at placere deres aktiviteter. har den største andel af tekniske og naturvidenskabelige dimittender efterfulgt af og. Dimittender med netop disse kompetencer er eftertragtede i mange virksomheder. I Danmark er der stadig relativt få dimittender inden for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Danmark indtager i år en plads som nummer 24. Hvis Danmark skal forbedre sin placering, er det nødvendigt, at der bliver satset mere på, at børnene i folkeskolen får forbedret matematik og naturfagsundervisningen, så de får større interesse for netop disse fag. Anm. Data omfatter mellemlange og lange videregående uddannelser. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Pct.

11 Side 32 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.17 (2003) (2005) (2005) (2005) (2004) (2005) (2005) 22( ) Danmark Personlig gevinst ved videregående uddannelse, 2006 Den personlige gevinst ved at gennemføre en videregående uddannelse i form af en højere indtægt spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvor attraktivt det er for de unge at tage en videregående uddannelse. ligger i front på denne parameter med og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager en placering helt i bunden som nummer 22. Danmark er dermed det land i, hvor der er lavest økonomisk gevinst ved at tage en videregående uddannelse. Anm. Gennemsnitlig personlig netto nutidsværdi for mænd og kvinder, der afslutter en videregående uddannelse. Bemærk, at har ændret opgørelsesmetode på denne indikator, hvilket betyder, at det ikke er muligt at sammenligne data direkte med sidste års Globaliseringsredegørelse. Kilde, Education at a Glance USD NPV > 2.18 Udgifter til uddannelse pr. elev, (5) Danmark (2006)* * * Eurozone Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielle for konkurrencedygtigheden på sigt. ligger igen i år i spidsen efterfulgt af og. Danmark ligger fortsat nummer fem og hører dermed til i toppen blandt landene, når det kommer til udgifter pr. elev. Det er positivt, at Danmark investerer massivt i uddannelse, men det er et problem, hvis denne investering ikke skaber tilstrækkelige resultater i form af øgede kompetencer og høj kvalitet, der kan matche og overgå de øvrige lande. * Udgifter til grundskole er indeholdt i ungdomsuddannelse Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Data dækker over alle udgifter betalt af uddannelsesinstitutionen, herunder eventuelle udgifter til måltider, transport og bolig. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger USD pr. elev

12 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 33 > > 2.19 Udgifter til uddannelse som andel af BNP, 2007 (2006) 5(5) Danmark (2008) Grundskole og Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Prioritering af uddannelse er væsentlig for at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet og dermed den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. Det er dog vigtigt at sikre kvalitet for pengene., og bruger flest penge i procent af BNP på uddannelse. Årsagen er til dels, at disse lande har en stor privat medfinansiering på uddannelsesområdet, specielt på de videregående uddannelser. Danmark indtager fortsat en femteplads. Ser man isoleret på udgifter til grundskole og ungdomsuddannelse, ligger Danmark på en andenplads efter. Vi ligger dermed blandt de lande som bruger flest penge på uddannelse både som andel af BNP og pr. elev. Eurozone Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance Pct. af BNP > 2.20 (2006) (2008) 6(5) Danmark * ** * * * * ** * * *** * * * */*** Eurozone Udgifter til videregående uddannelse som andel af BNP, 2007 Lån Subsidier Offentlige udgifter Private udgifter Tilstrækkelige midler til videregående uddannelser spiller en vigtig rolle for sikring af kvaliteten af uddannelserne., og er blandt de lande, der bruger flest penge i procent af BNP på videregående uddannelse, når både offentlige og private udgifter lægges sammen. Danmark ligger i år i toppen blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på hele det videregående uddannelsessystem. Når de private udgifter lægges oveni, opnår Danmark en samlet sjetteplads. Det skal bemærkes, at Danmark anvender en relativ stor andel af BNP på SU i forhold til de øvrige lande. Midlerne til de videregående uddannelser bør i højere grad prioriteres på indhold og kvalitet frem for på forsørgelse af de studerende. * Der bruges ikke offentlige udgifter på lån ** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til lån *** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til subsidier Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance ,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct. af BNP

13 Side 34 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.21 Efteruddannelse, (2) Danmark I en global verden er det centralt, at kompetencerne på arbejdsmarkedet hele tiden tilpasser sig behovet hos virksomhederne og samfundet generelt. Et vedvarende fokus på efteruddannelse og livslang læring er en vigtig del af opgraderingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Danmark ligger helt i top i forhold til efteruddannelse. Således har over 30 procent af befolkningen i alderen 25 til 64 år deltaget i et uddannelses- eller træningsforløb i løbet af den seneste måned. Den danske placering skal ses i lyset af en lang tradition for efteruddannelse i Danmark, men hænger også sammen med at relativt mange unge i Danmark, ikke når at afslutte deres uddannelse, før de fylder 25 år. Anm. Tallet dækker over al form for træning og uddannelse og vil i nogle lande også dække over studerende på grund af sen studiestart i disse lande. Kilde Eurostat, EU Labour Force Survey Procent af befolkningen fra 25 til 64 år som angiver, at de har deltaget i uddannelse eller træning i de sidste fire uger > 2.22 Antal årlige undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år, 2008 (gns.) 13(15) Danmark Undervisningen i grundskolen (Folkeskolen) er med til at sikre eleverne vigtige basale kompetencer for det videre uddannelsesforløb, som eksempelvis læse- og regnefærdigheder. Antallet af undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år er en indikator for, i hvor høj grad midlerne til uddannelse prioriteres på undervisningstimer. Et højt timetal er med til at højne det faglige niveau. ligger i top som det land, der har flest undervisningstimer, efterfulgt af og. Danmark ligger nummer 13 i år og rykker dermed to pladser frem. Danmark ligger dog stadig under både - og Eurozone-gennemsnittene. Anm. Gennemsnit af årlige planlagte timer for elever i alderen 7-14 år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Timer

14 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 35 > > (15) Danmark Alder ved gennemførelse af videregående uddannelse, 2007 En hurtig gennemførelse af videregående uddannelse er med til at sikre en større arbejdsstyrke, højere skatteindtægter og lavere offentlige udgifter. Dette er specielt vigtigt, når arbejdsstyrken i de kommende år bliver mindre og andelen af ældre i befolkningen stiger., og er de lande, hvor flest unge er færdige med en videregående uddannelse, når de er 25 år. I Danmark var lidt over 40 procent af de unge 25 år eller yngre, da de havde gennemført en videregående uddannelse i Det er lidt højere end året før. Vi tilhører dog stadig den tunge ende sammenlignet med de øvrige -lande på dette punkt. Anm. Vedrører første gennemførte videregående uddannelse (inkl. universitetsbacheloruddannelser), ekskl. visse korte videregående uddannelser. Kilde Økonomi- og Erhvervsministeriet Procent af de studerende, som er 25 år eller yngre ved gennemførelse af videregående uddannelse

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper

Læs mere

> april 2010 Sådan ligger landet. Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse 2010

> april 2010 Sådan ligger landet. Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse 2010 > april 2010 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2010 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst og Tina Honoré Kongsø Tryk: P.J. Schmidt ISBN 978-87-7353-834-0 2500.4.10

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 april 2008 2 Udgivet af DI Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: P.J. Schmidt

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2012 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD SIDE 1 > FORORD Vi står overfor en ny globaliseringsbølge en bølge der potentielt rummer store muligheder for

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse Sådan ligger landet Sådan ligger landet DI s globaliseringsredegørelse 2007 Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion:

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED 2 3 SÅDAN LIGGER REGIONERNE NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Regional benchmarking Globaliseringen er ikke

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Danmark bruger færre penge på uddannelse

Danmark bruger færre penge på uddannelse Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Procent

Procent It-kompetencer 37 6. It-kompetencer Figur 6.1 Andel af skoler med adgang til bredbånd. 2006 95 90 89 92 81 Ungarn Østrig 77 75 75 74 73 71 69 68 63 28 13 0 20 40 60 80 100 udvalgt blandt de 15 største

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 17 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 Befolkningens brug af internettet. 2006 84 80 78 71 58 55 34 Pct. af befolkningen Anm.: Figuren viser 15 udvalgte europæiske lande. De

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne 161 Produkt- og procesinnovation 161 Omsætning fra nye produkter 162 Private investeringer i forskning og udvikling 163

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere