> Viden og kompetencer. Schweiz er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. for viden og kompetencer.
|
|
- Philippa Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 22 viden og kompetencer Sådan ligger landet > (7) Danmark Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer. Danmark ligger på en syvendeplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer
2 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 23 > viden og kompetencer I en global verden skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt indhold af viden og innovation. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark lander igen i år på en syvendeplads inden for viden og kompetencer. er i år avanceret til førstepladsen i forhold til viden og kompetencer. er specielt stærk på forskningsområdet og ligger også i front på patentansøgninger. Endelig scorer også i toppen på innovationsområdet. rykker ned på andenpladsen i år lige efter. har satset massivt på uddannelsesområdet gennem flere år, hvilket betyder, at stort set alle nere får en ungdomsuddannelse, og en stor del tager også en videregående uddannelse. Kvaliteten af uddannelsessystemet er også på et højt niveau målt i forhold til s PISA-resultater, hvor ligger blandt de bedste lande. nerne har især prioriteret de tekniske og naturvidenskabelige fag og uddanner derfor mange unge med disse kompetencer. Danmark hører stadig til blandt de bedste lande i inden for viden og kompetencer. Vi scorer højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Set i lyset af de høje danske omkostninger på uddannelsesområdet burde kvaliteten og kompetencerne også ligge i top. PISA-resultaterne vidner dog om, at en stor del af børnene i folkeskolen ikke opnår funktionelle kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Kompetencer som er essentielle for det videre uddannelsesforløb og dermed for vidensniveauet generelt i samfundet. En anden udfordring for Danmark er, at mange unge er længe om at komme i gang med og færdiggøre deres uddannelse, hvilket betyder, at danskerne generelt er ældre end i andre -lande, før de står til rådighed for arbejdsmarkedet.
3 Side 24 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > (9) Danmark (2006) (2007) (2007) (2007) Samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. indtager, som nyt medlem af, førstepladsen i år med knap fem procent af BNP. har længe investeret betydeligt i offentlig forskning og udvikling, hvilket har resulteret i, at mange globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i landet. Danmark rykker en plads frem til en ottendeplads. Vi bør stræbe efter et endnu højere niveau i de samlede investeringer. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP > 2.02 (2007) (2007) (2006) (2007) 11(11) Danmark (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2005) (2007) Offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 For at sikre et højt vidensniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. De tre første pladser besættes i år af, og. er særlig interessant, da landet over en kortere årrække har løftet de offentlige forskningsinvesteringer markant. s økonomi har samtidig undergået en imponerende udvikling. De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling i 2008 ligger lige under 0,7 procent af BNP, hvilket er en smule lavere i forhold til året før. Danmark fastholder dog placeringen som nummer 11 blandt -landene. Danmark har en målsætning på området om, at investeringer skal udgøre én procent af BNP i 2010 og fremover. Alt tyder på, at dette mål realiseres. Det er værd at bemærke, at målsætningen er den samlede offentlige forskningsindsats, herunder også forskning på offentlige institutioner finansieret af private og udenlandske kilder. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP
4 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 25 > > 2.03 (2008) (2007) (2008) 8(6) Danmark (2007) (2007) (2007) (2008) (2008) (2006) (2007) (2002) (2007) Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, 2009 Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er i vækst over hele kloden. Offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og er de lande, der investerer mest fra offentlig side inden for dette felt. Det skal dog bemærkes, at netop disse lande satser på en bredere vifte i energiforskning og -udvikling, der både dækker grønne og mere traditionelle teknologier. Danmark investerede i perioden 0,44 promille af BNP i forskning og udvikling af energiteknologier, hvilket rækker til en ottendeplads. Grøn energi og energieffektivitet har i mange år været en af Danmarks styrkepositioner, men mange andre lande har også fået øjnene op for mulighederne på dette område. Konkurrencen om markedsandele er derfor skærpet og lægger pres på de danske aktører på området. Kilde IEA, IMF og DI-beregninger 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Andel af BNP (promille) > 2.04 Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, (15) Danmark * * Uddannelse af dygtige forskere er en central konkurrenceparameter for tiltrækning og fastholdelse af private investeringer i forskning og udvikling. Desuden styrker det virksomhedernes konkurrenceevne generelt og er naturligvis en forudsætning for en stærk offentlig forskning. Det gælder ikke mindst forskere uddannet inden for teknik og naturvidenskab. har i 2008 indtaget førstepladsen foran, som lå nummer et året før. Danmark rykker to pladser frem til en 13. plads i år. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d-uddannelser. Det gælder ikke mindst inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. * Befolkningstal kommer fra s database. Kilde Eurostat, Database og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Fuldførte Ph.d'er i 2008 inden for teknisk- og naturvidenskab pr indbyggere i alderen år
5 Side 26 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.05 Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (gns.) 11(6) Danmark Indien En høj kvalitet på landets forskningsinstitutioner er med til at sikre et højt niveau af forskningen og gør det samtidig lettere at tiltrække udenlandske studerende og forskere samt investeringer i forskning og udvikling. og deler førstepladsen på dette område. er et af de nye lande, og den flotte placering hænger utvivlsomt sammen med landets massive investeringer i forskning og udvikling gennem de seneste år samt at forskningsindsatsen i høj grad prioriteres på forskningsområder, som gør det attraktivt at placere privat forskning og udvikling i landet. Danmark rykker ned i forhold til sidste år, og ligger nu på en 11. plads. En del af forklaringen skyldes formodentligt, at virksomhederne savner større erhvervsrelevans i prioriteringen af forskningen. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at de lokale forskningsinstitutioner er blandt de bedste i verden inden for deres område. Kilde WEF survey Indeks 1-7 > 2.06 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (gns.) 7(5) Danmark Et stærkt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet. Sam tidig er det naturligvis en vigtig vej til overførelse af ny viden mellem virksomheder og universiteter. og indtager igen i år henholdsvis første- og andenpladsen efterfulgt af og på en delt tredjeplads, som de lande hvor forskningssamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv fungerer bedst ifølge virksomhedsledere i landene. Danmark rykker to pladser tilbage og lander på en syvendeplads. Det er vigtigt, at vi i Danmark gennem prioritering af forskningsindsatsen og eliminering af barrierer for forskningssamarbejdet har betydelig fokus på at styrke dette samarbejde. Indien Anm. Høje indeksværdier indikerer, at virksomhedsledere i landet vurderer, at samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling er udbredt. Kilde WEF survey Indeks 1-7
6 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 27 > > (3) Danmark Indien Videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv, 2010 Forskning er vigtig for at klare sig godt i den globale konkurrence. Men det er først, når forskningen kommer ud fra universiteterne og ind i virksomhederne, at den for alvor kan gøre en forskel i forhold til landets konkurrenceevne. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedsledere i de forskellige lande oplever, at der finder en stærk overførsel af viden sted mellem universiteter og erhvervslivet. bevarer sin førsteplads med og som nye på anden- og tredjepladsen. Danmark rykker syv pladser tilbage og ender på en 10. plads i år. Danmark er således ikke bare "overhalet" af to nye lande på listen, men er også faldet tilbage i forhold til en række af de øvrige lande. En del af årsagen kan være, at virksomhedslederne efterspørger mere erhvervsrelevant forskning i Danmark. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedsledere i landet oplever en høj grad af videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv. Kilde IMD Survey Indeks 0-10 > (5) Danmark Europæiske patentansøgninger, 2009 Antallet af europæiske patentansøgninger giver en indikation af, i hvor høj grad virksomhederne i landet betragter de europæiske lande som (nøgle)markeder for deres innovative produkter og processer. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest europæiske patentansøgninger pr. millioner indbyggere. har tiltrukket mange virksomheder, inden for de mest patentaktive sektorer, herunder medicinalvirksomheder. Tiltrækningen af disse virksomheder skyldes flere faktorer, herunder en kombination af lave skattesatser, forskerordninger, selskabsretlige forhold, infrastruktur og beliggenhed. Danmark ligger i år på en sjetteplads og placerer sig desuden væsentligt højere end de efterfølgende lande, hvilket samlet set gør det til en acceptabel placering. Anm. Et europæisk patent dækker over et patent opnået ved ansøgning til den europæiske patentorganisation, EPO. Patentet gælder i de enkelte lande, hvis landet designeres af virksomheden i ansøgningen, og hvis ansøgningen oversættes til det pågældende lands sprog. Kilde European Patent Office, Annual Report Ansøgninger pr. mio. indbyggere
7 Side 28 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > (9) Danmark Indien Triade-patentfamilier, 2007 Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og EU. Triadepatenter udtages af virksomhederne for at sikre en bred international beskyttelse på tre af verdens vigtige markeder., og ligger endnu engang i top i forhold til denne type patenter. For alle tre landes vedkommende er der tale om vidensamfund med fokus på brancher, hvor patentering er hyppig, herunder teleindustrien, medicinalindustrien og højteknologi generelt. Danmark har øget sin andel af triadepatenter i forhold til året før og rykker en plads frem til en ottendeplads. Danske triadepatenter udtages typisk for produkter og services, der konkurrerer om afsætning på det globale marked, hvilket fordrer en bred patentbeskyttelse i, Europa og. Danmarks score ligger over både Eurozone- og -gennemsnittet. Kilde Factbook, Antal pr. mio. indbyggere > 2.10 Innovationsperformance, ( ) Danmark I en verden med hård international konkurrence er vedvarende fornyelse, udvikling og innovation af produkter, services og processer en forudsætning for at skabe vækst og velstand i samfundet. European Innovation Scoreboard består af 25 specifikke samfundsmæssige og virksomhedsspecifikke målinger, der samlet giver en indikation af landets innovationsevne. Målingerne omfatter blandt andet antal patenter, innovationsudgifter og mindre virksomheders lancering af nye produkter og ydelser. ligger også i år i front på innovationsområdet. Danmark placerer sig på en tredjeplads. Det er i særlig grad de forskningsbaserede indikatorer, der trækker Danmark højt op på ranglisten, herunder patentansøgninger, publicering af videnskabelige artikler og indtægter fra patenter og licenser. Til gengæld viser undersøgelsen, at Danmark har udfordringer i forhold til adgang til venture kapital, investeringer i innovation og salg af nye produkter og services. Anm. European Innovation Scoreboard har ændret opgørelsesmetode. Resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige med Globaliseringsredegørelsen Kilde European Innovation Scoreboard, Summary Innovation Index ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Indeks 0-1
8 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 29 > > 2.11 s PISA-undersøgelse, (15) Danmark (Shanghai) Eurozone Læsefærdigheder Matematiske kompetencer Naturvidenskabelige kompetencer s Pisa-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er en forudsætning for at kunne fortsætte videre i uddannelsessystemet. indtager stadig en topposition, når man kigger samlet på de tre typer af kompetencer. ligger også fortsat nummer to, mens tredjepladsen i år indtages af, som rykker hele fire pladser frem. De danske PISA-resultater har afdækket det meget bekymrende faktum, at der inden for alle tre fagområder er mellem 15 og 17 procent af børnene, der ikke opnår funktionelle kompetencer. Folkeskolen giver således ikke disse børn de evner, der skal til for at kunne gennemføre en videre uddannelse. Danmark har ligeledes problemer i toppen, hvor færre børn opnår topscore i Pisa i forhold til gennemsnittet i. Shanghai-regionen i imponerer ved at overgå samtlige -lande på alle tre områder. Anm. Landene er rangordnet efter den samlede score på alle tre felter. Kilde PISA 2010 og DI-beregninger PISA score > ( ) Danmark Andel af befolkningen på år med en ungdomsuddannelse, 2008 Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Derfor er det vigtigt, at en meget stor del af befolkningen som minimum får en ungdomsuddannelse. tager for femte år i træk førstepladsen. Her har knap 98 procent af befolkningen afsluttet en ungdomsuddannelse. Herefter følger og. Omkring 85 procent af de årige danskere har gennemført en ungdomsuddannelse. Regeringens målsætning er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Blandt vækstøkonomierne udmærker sig ved at have et højt uddannelsesniveau. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Pct.
9 Side 30 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.13 Forskel i andelen med ungdomsuddannelse mellem to generationer, ( ) Danmark Forskellen i uddannelsesniveau mellem generationer indikerer, i hvor høj grad vidensniveauet i landet er stigende. En stor forskel vidner om, at den yngre del af befolkningen bliver bedre uddannet end den ældre. Et stigende vidensniveau er afgørende i den globale konkurrence. Derfor er det nødvendigt løbende at forbedre uddannelsesniveauet i landet. Også på denne parameter ligger suverænt på førstepladsen. Herefter følger og på de næste pladser, mens og ligger i bunden. I disse lande bliver den yngre generation dårligere uddannet end den ældre. Danmark ligger i årets Globaliseringsredegørelse på en 11. plads. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Forskellen mellem andelen af årige og årige med en ungdomsuddannelse i pct. point > ( ) Danmark Andel af befolkningen på år med en videregående uddannelse*, 2008 Det er vigtigt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft. Dette kan blandt andet sikres ved, at en høj andel af befolkningen får en videregående uddannelse. I år overhaler på førstepladsen og indtager dermed endnu en førsteplads på uddannelsesområdet. I har knap 58 procent af de årige en videregående uddannelse. har satset massivt på uddannelse gennem flere år, og det har givet dem solide resultater på området. Danmark lander i år på en syvendeplads med lidt over 43 procent. Regeringens målsætning er, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Igen ligger på niveau med de bedst placerede -lande og har altså et højt uddannelsesniveau blandt den yngre befolkning. *Videregående uddannelse omfatter både lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Pct.
10 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 31 > > ( ) Danmark Forskel i andelen med videregående uddannelse mellem to generationer, 2008 I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end blandt dem der er etablerede på arbejdsmarkedet. ligger endnu engang i front på denne parameter. Sammenholdes dette med resultaterne for ungdomsuddannelse, betyder det, at kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er der også en større del af de yngre generationer, der får en videregående uddannelse, men forskellen er ikke markant. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Forskellen mellem andelen af årige og årige med en videregående uddannelse i pct. point > 2.16 Andel af dimittender fordelt på fag, 2008 (2007) 24(20) Danmark (2007) Eurozone Ingeniør- og teknisk videnskab Naturvidenskab inkl. landbrugsvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Adgangen til kompetente medarbejdere har stor betydning for, hvor i verden virksomhederne vælger at placere deres aktiviteter. har den største andel af tekniske og naturvidenskabelige dimittender efterfulgt af og. Dimittender med netop disse kompetencer er eftertragtede i mange virksomheder. I Danmark er der stadig relativt få dimittender inden for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Danmark indtager i år en plads som nummer 24. Hvis Danmark skal forbedre sin placering, er det nødvendigt, at der bliver satset mere på, at børnene i folkeskolen får forbedret matematik og naturfagsundervisningen, så de får større interesse for netop disse fag. Anm. Data omfatter mellemlange og lange videregående uddannelser. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Pct.
11 Side 32 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.17 (2003) (2005) (2005) (2005) (2004) (2005) (2005) 22( ) Danmark Personlig gevinst ved videregående uddannelse, 2006 Den personlige gevinst ved at gennemføre en videregående uddannelse i form af en højere indtægt spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvor attraktivt det er for de unge at tage en videregående uddannelse. ligger i front på denne parameter med og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager en placering helt i bunden som nummer 22. Danmark er dermed det land i, hvor der er lavest økonomisk gevinst ved at tage en videregående uddannelse. Anm. Gennemsnitlig personlig netto nutidsværdi for mænd og kvinder, der afslutter en videregående uddannelse. Bemærk, at har ændret opgørelsesmetode på denne indikator, hvilket betyder, at det ikke er muligt at sammenligne data direkte med sidste års Globaliseringsredegørelse. Kilde, Education at a Glance USD NPV > 2.18 Udgifter til uddannelse pr. elev, (5) Danmark (2006)* * * Eurozone Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielle for konkurrencedygtigheden på sigt. ligger igen i år i spidsen efterfulgt af og. Danmark ligger fortsat nummer fem og hører dermed til i toppen blandt landene, når det kommer til udgifter pr. elev. Det er positivt, at Danmark investerer massivt i uddannelse, men det er et problem, hvis denne investering ikke skaber tilstrækkelige resultater i form af øgede kompetencer og høj kvalitet, der kan matche og overgå de øvrige lande. * Udgifter til grundskole er indeholdt i ungdomsuddannelse Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Data dækker over alle udgifter betalt af uddannelsesinstitutionen, herunder eventuelle udgifter til måltider, transport og bolig. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger USD pr. elev
12 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 33 > > 2.19 Udgifter til uddannelse som andel af BNP, 2007 (2006) 5(5) Danmark (2008) Grundskole og Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Prioritering af uddannelse er væsentlig for at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet og dermed den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. Det er dog vigtigt at sikre kvalitet for pengene., og bruger flest penge i procent af BNP på uddannelse. Årsagen er til dels, at disse lande har en stor privat medfinansiering på uddannelsesområdet, specielt på de videregående uddannelser. Danmark indtager fortsat en femteplads. Ser man isoleret på udgifter til grundskole og ungdomsuddannelse, ligger Danmark på en andenplads efter. Vi ligger dermed blandt de lande som bruger flest penge på uddannelse både som andel af BNP og pr. elev. Eurozone Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance Pct. af BNP > 2.20 (2006) (2008) 6(5) Danmark * ** * * * * ** * * *** * * * */*** Eurozone Udgifter til videregående uddannelse som andel af BNP, 2007 Lån Subsidier Offentlige udgifter Private udgifter Tilstrækkelige midler til videregående uddannelser spiller en vigtig rolle for sikring af kvaliteten af uddannelserne., og er blandt de lande, der bruger flest penge i procent af BNP på videregående uddannelse, når både offentlige og private udgifter lægges sammen. Danmark ligger i år i toppen blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på hele det videregående uddannelsessystem. Når de private udgifter lægges oveni, opnår Danmark en samlet sjetteplads. Det skal bemærkes, at Danmark anvender en relativ stor andel af BNP på SU i forhold til de øvrige lande. Midlerne til de videregående uddannelser bør i højere grad prioriteres på indhold og kvalitet frem for på forsørgelse af de studerende. * Der bruges ikke offentlige udgifter på lån ** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til lån *** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til subsidier Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance ,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct. af BNP
13 Side 34 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.21 Efteruddannelse, (2) Danmark I en global verden er det centralt, at kompetencerne på arbejdsmarkedet hele tiden tilpasser sig behovet hos virksomhederne og samfundet generelt. Et vedvarende fokus på efteruddannelse og livslang læring er en vigtig del af opgraderingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Danmark ligger helt i top i forhold til efteruddannelse. Således har over 30 procent af befolkningen i alderen 25 til 64 år deltaget i et uddannelses- eller træningsforløb i løbet af den seneste måned. Den danske placering skal ses i lyset af en lang tradition for efteruddannelse i Danmark, men hænger også sammen med at relativt mange unge i Danmark, ikke når at afslutte deres uddannelse, før de fylder 25 år. Anm. Tallet dækker over al form for træning og uddannelse og vil i nogle lande også dække over studerende på grund af sen studiestart i disse lande. Kilde Eurostat, EU Labour Force Survey Procent af befolkningen fra 25 til 64 år som angiver, at de har deltaget i uddannelse eller træning i de sidste fire uger > 2.22 Antal årlige undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år, 2008 (gns.) 13(15) Danmark Undervisningen i grundskolen (Folkeskolen) er med til at sikre eleverne vigtige basale kompetencer for det videre uddannelsesforløb, som eksempelvis læse- og regnefærdigheder. Antallet af undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år er en indikator for, i hvor høj grad midlerne til uddannelse prioriteres på undervisningstimer. Et højt timetal er med til at højne det faglige niveau. ligger i top som det land, der har flest undervisningstimer, efterfulgt af og. Danmark ligger nummer 13 i år og rykker dermed to pladser frem. Danmark ligger dog stadig under både - og Eurozone-gennemsnittene. Anm. Gennemsnit af årlige planlagte timer for elever i alderen 7-14 år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger Timer
14 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 35 > > (15) Danmark Alder ved gennemførelse af videregående uddannelse, 2007 En hurtig gennemførelse af videregående uddannelse er med til at sikre en større arbejdsstyrke, højere skatteindtægter og lavere offentlige udgifter. Dette er specielt vigtigt, når arbejdsstyrken i de kommende år bliver mindre og andelen af ældre i befolkningen stiger., og er de lande, hvor flest unge er færdige med en videregående uddannelse, når de er 25 år. I Danmark var lidt over 40 procent af de unge 25 år eller yngre, da de havde gennemført en videregående uddannelse i Det er lidt højere end året før. Vi tilhører dog stadig den tunge ende sammenlignet med de øvrige -lande på dette punkt. Anm. Vedrører første gennemførte videregående uddannelse (inkl. universitetsbacheloruddannelser), ekskl. visse korte videregående uddannelser. Kilde Økonomi- og Erhvervsministeriet Procent af de studerende, som er 25 år eller yngre ved gennemførelse af videregående uddannelse
DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet
DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper
Læs mere> april 2010 Sådan ligger landet. Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse 2010
> april 2010 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2010 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst og Tina Honoré Kongsø Tryk: P.J. Schmidt ISBN 978-87-7353-834-0 2500.4.10
Læs mere> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige
Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mere> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering
Side 64 Internationalisering og åbenhed Sådan ligger landet > 6.00 11(4) Danmark Internationalisering og åbenhed Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for internationalisering og åbenhed er
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereDI ANALYSE. Sådan. redegørelse » Globaliserings. ligger landet
DI ANALYSE Sådan ligger landet» Globaliserings redegørelse 2009 > april 2009 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2009 Udgivet af DI Redaktion: Torsten Asbjørn Andersen og
Læs mereSådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse
Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 april 2008 2 Udgivet af DI Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: P.J. Schmidt
Læs mereFleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for fleksibilitet for virksomheder
Side 36 Fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet > 3.00 3(3) Danmark Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for fleksibilitet for virksomheder er det
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereDI ANALYSE. SÅDAN ligger landet
DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2012 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD SIDE 1 > FORORD Vi står overfor en ny globaliseringsbølge en bølge der potentielt rummer store muligheder for
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse
SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:
Læs mereSådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse
Sådan ligger landet Sådan ligger landet DI s globaliseringsredegørelse 2007 Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion:
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mere8 It, produktivitet og udvikling
It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mere#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereUddannelse er vejen til vækst
Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereSÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED
SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED 2 3 SÅDAN LIGGER REGIONERNE NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Regional benchmarking Globaliseringen er ikke
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mere> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat
Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mere16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa
ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske
Læs mereUddannelse blandt energibeskæftigede
Sune Thorvildsen og Astrid Gram Nielsen sunt@di.dk og asgn@di.dk APRIL 19 Uddannelse blandt energibeskæftigede I Energiindustriens virksomheder er der relativt mange medarbejdere med en videregående uddannelse.
Læs mereBENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering
BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs merePRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA
PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereDanmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereProcent
It-kompetencer 37 6. It-kompetencer Figur 6.1 Andel af skoler med adgang til bredbånd. 2006 95 90 89 92 81 Ungarn Østrig 77 75 75 74 73 71 69 68 63 28 13 0 20 40 60 80 100 udvalgt blandt de 15 største
Læs mereMidtjysk servicekultur giver vindervirksomheder
September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle
Læs mereVisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne
VisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne Tillidsrepræsentanter og virksomheder vurderer, at deres
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereFolketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid
Læs mere2. Befolkningens brug af it
Befolkningens brug af it 17 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 Befolkningens brug af internettet. 2006 84 80 78 71 58 55 34 Pct. af befolkningen Anm.: Figuren viser 15 udvalgte europæiske lande. De
Læs mere- samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne
- samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne Kommunernes internationale konference 2011 Afsætningspolitisk chef Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereHvem vinder EM i økonomi 2016?
DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor
Læs mereAdgang til kvalificeret arbejdskraft
A d g a n g t i l k v a l i f i c e r e t a r b e - Mangel på hænder må ikke bremse væksten i Danmark 4. oktober 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Lønmodtagerbeskæftigelsen stiger og har
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereEnergibranchens konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009
Den 24. september 2009 s konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009 Indledning har offentliggjort sit konjunkturbarometer for 4. kvt. 2009. Af denne fremgår også energibranchens forventninger og syn på de kommende
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereAnalysen omhandler kun erhvervslivets innovation, forskning og udvikling, og den offentlige sektor er derfor udeladt.
VIDEN OG INNOVATION I NORDJYLLAND INDLEDNING Forskning, udvikling og innovation er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse. Ny viden og idéer kan omsættes til kommerciel værdi for både virksomheden
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereKompetencer til en teknologisk og digital fremtid
Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Behov for tekniske og digitale kompetencer Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund og afgørende for erhvervslivets
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereVisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne
VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne Både politikere og økonomer vurderer, at den danske konkurrenceevne er god, og at den i dag er bedre,
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereSekretariatsnotat om ph.d. satsningen
Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mere