DI ANALYSE. Sådan. redegørelse » Globaliserings. ligger landet

Transkript

1 DI ANALYSE Sådan ligger landet» Globaliserings redegørelse 2009

2 > april 2009 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2009

3 Udgivet af DI Redaktion: Torsten Asbjørn Andersen og Morten Granzau Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 Sådan ligger landet forord Side 3 forord Den globale økonomiske krise kradser hårdt. Virksomheder og borgere over hele verden mærker i øjeblikket en økonomisk tilbagegang af uforudsete dimensioner. I en sådan situation er det naturligt, at politikere ønsker at hjælpe deres virksomheder. Nogle søger mod statsstøtte og protektionisme. Men disse kortsigtede virkemidler er ikke vejen ud af krisen tværtimod kan de være med til at forlænge den og forværre den. For at komme succesfuldt gennem krisen er det centralt, at fokus er på virkemidler, som støtter op om den langsigtede globale konkurrencekraft. DI har længe haft som vision, at Danmark skal være det foretrukne land at drive virksomhed i og ud fra i Europa. Det kræver en topplacering på de seks parametre, der måles på i redegørelsen. Og som resultaterne viser, er der et stykke vej endnu. Selvom vi overordnet set fortsætter den flotte fremgang, varierer resultaterne fra område til område. På nogle områder går Danmark lidt frem. På andre områder lidt tilbage. Og på omkostninger og skat ligger vi fortsat helt i bunden, hvilket det politiske forlig om skattereformen ikke vil ændre afgørende på. Hvis Danmark skal helt i top, kræves et folketingsflertal, som tør træffe ambitiøse beslutninger. Danmark må og skal forbedre rammebetingelserne på de områder, hvor vi står svagt eller går tilbage såsom virkelyst og iværksætteri samt internationalisering og åbenhed. Og samtidig er det centralt, at vi ikke hviler på laurbærrene på de områder, hvor vi ligger i top. Det gælder på arbejdsmarkedsområdet, hvor Danmark er bedre rustet end andre lande på grund af den høje fleksibilitet og tilpasningsevne, som er indbygget i den danske model. Men Danmark kan ikke komme ud af krisen alene. En international krise kræver internationale løsninger, og derfor er det vigtigt, at der bliver taget hånd om de aktuelle udfordringer internationalt. Den globale økonomiske afmatning skaber turbulens og udfordringer for virksomheder og borgere. Men når en dør lukkes, åbnes andre. Krisen kan skabe en platform for visioner om åbenhed, internationalisering og dynamik. April 2009 Hans Skov Christensen Adm. direktør

5

6 Sådan ligger landet indhold Side 5 Indhold 7 Sammenfatning 12 Benchmarking 14 Vækst og udvikling 20 Viden og kompetencer 34 Fleksibilitet for virksomheder 46 Virkelyst og iværksætteri 54 Omkostninger og skat 62 Internationalisering og åbenhed 72 Temakapitler 75 Protektionisme i det ny årtusinde? 89 Det modstandsdygtige danske arbejdsmarked 108 Definitioner, metoder og kilder 112 Kildebeskrivelse 115 Oversigt over benchmark

7

8 Sådan ligger landet Sammenfatning Side 7 Sammenfatning Sådan ligger landet 2009 giver for femte år i træk et indblik i Danmarks globaliseringsparathed. Vurderingen er baseret på 84 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 29 -lande, samt Kina, Rusland og Indien i det omfang, de er tilgængelige. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler om henholdsvis protektionisme i det ny årtusinde, og hvorledes det danske arbejdsmarked er rustet til en økonomisk afmatning. 84 indikatorer for international konkurrencekraft Danmarks globaliseringsparathed 2009 Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i fem områder, som er centrale for Danmarks globaliseringsparathed. Disse områder er afgørende for at finde langsigtede løsninger på de nuværende udfordringer. Områderne er viden og kompetencer, fleksibilitet for virksomheder, virkelyst og iværksætteri, omkostninger og skat samt internationalisering og åbenhed. Inden for hvert af disse fem områder benyttes en række indikatorer til at vurdere Danmarks globaliseringsparathed. Fem centrale områder Desuden måles indikatorer inden for vækst og udvikling, hvilket skal vise, hvor godt Danmark omsætter rammebetingelserne til effekter i den virkelige verden. Som følge af finanskrisen er verdensøkonomien i øjeblikket præget af hastige forandringer, der rammer lande og sektorer forskelligt. Derfor kan virksomhederne opleve, at resultaterne på enkelte benchmark afviger fra det billede, som de har af den aktuelle situation. Alligevel vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede globaliseringsparathed.

9 Side 8 Sammenfatning Sådan ligger landet Vækst og udvikling Danmarks konkurrencekraft i en global økonomi. Konkurrencekraft Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Internationalisering og åbenhed Omkostninger og skat Udviklingen i Danmarks globaliseringsparathed over tid Fortsat fremgang Resultaterne i dette års globaliseringsredegørelse vidner om, at Danmark fortsætter den fremgang, som vi har haft siden globaliseringsredegørelsen første gang blev publiceret i Danmark indtager således nu en placering i den bedste tredjedel på over halvdelen af indikatorerne. Udvikling i Danmarks placering over tid Pct. af benchmarks Topplaceringer (1-9) Midterplaceringer (10-19) Bundplaceringer (20-29)

10 Sådan ligger landet Sammenfatning Side 9 Det er naturligvis glædeligt, at Danmark konstant har forbedret sin placering gennem de fem år, DI har lavet redegørelsen. Danmark ligger dog fortsat i bund på cirka en femtedel af indikatorerne. Sammenlignet med Globaliseringsredegørelsen 2008 er Danmark gået frem på viden og kompetencer samt fleksibilitet for virksomheder. Til gengæld er Danmark gået tilbage i forhold til virkelyst og iværksætteri samt internationalisering og åbenhed, mens placeringerne inden for vækst og udvikling samt omkostninger og skat er uændrede sidstnævnte på en fortsat klar sidsteplads Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Vækst og udvikling Danmark opnår i år en delt 17. plads ud af de 29 -lande i forhold til at skabe vækst og udvikling. Det er en fremgang på én plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Danmarks relativt dårlige placering skyldes særligt en negativ BNP-vækst og en meget lav vækst i arbejdsproduktiviteten. Viden og kompetencer Inden for viden og kompetencer rykker Danmark frem til en femteplads en fremgang på tre pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Danmark er blandt andet gået frem i forhold til vidensspredning mellem universiteter og erhvervsliv, og Danmark indtager desuden en topplacering inden for jobrelateret efteruddannelse. Fleksibilitet for virksomheder Danmark ligger i år på en andenplads i forhold til fleksibilitet for virksomheder. Det er en fremgang på én plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Danmark ligger blandt andet i top, når det gælder fleksibel arbejdsmarkedsregulering, lav korruption og anvendelse af bredbåndsforbindelser.

11 Side 10 Sammenfatning Sådan ligger landet 7. plads Virkelyst og iværksætteri I dette års Globaliseringsredegørelse indtager Danmark en syvendeplads inden for virkelyst og iværksætteri. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste år. Danmark er blandt andet gået tilbage inden for konkurrencementalitet og iværksætteraktivitet samt inden for fleksibilitet overfor udfordringer, hvor Danmark dog fortsat ligger i toppen. 29. plads Omkostninger og skat For femte år i træk indtager Danmark den absolutte bundplacering i forhold til omkostninger og skat blandt de 29 -lande. Det skyldes, at den samlede skatteindtægt i pct. af BNP var den højeste i verden i 2007, og at arbejdsomkostningerne for industriarbejdere er blandt de højeste i verden. De danske marginalskatter er desuden høje i international sammenligning. Skattereformen er et skridt i den rigtige retning, og vi skal videre af den vej. 7. plads Internationalisering og åbenhed Danmark indtager en syvendeplads i forhold til internationalisering og åbenhed, hvilket svarer til en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste år. Blandt Danmarks styrker på dette område er befolkningens positive indstilling til globaliseringen. Til gengæld halter Danmark bagefter med hensyn til eksport til nye markeder, og der har været et kraftigt dyk i, hvor attraktivt det danske arbejdsmarked vurderes at være for udenlandske højtuddannede. Frihandel og fri konkurrence på tværs af landegrænser er de rette svar Temakapitel Protektionisme i det ny årtusinde? Årets første temakapitel handler om, hvordan man internationalt kan vælge at håndtere den nuværende økonomiske afmatning. Det er i den sammenhæng centralt ikke at ty til protektionisme og markedsforvridende statsstøtte. Derimod er frihandel og fri konkurrence på tværs af landegrænser det rette svar på de aktuelle udfordringer. Da den økonomiske situation er under konstant forandring i øjeblikket henviser kapitlet til en hjemmeside, hvor kapitlets grafer og data vil blive opdateret løbende.

12 Sådan ligger landet Sammenfatning Side 11 Temakapitel II Det modstandsdygtige danske arbejdsmarked Det andet temakapitel omhandler, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel er rustet til den nuværende økonomiske afmatning. Den danske model er præget af stor fleksibilitet, hvilket vurderes at være en afgørende styrke i den nuværende situation. Fleksibiliteten gælder både i forhold til, at mange jobs oprettes og nedlægges hvert år, at Danmark har en meget høj jobmobilitet, og at der er indbygget fleksibilitet i den enkeltes arbejdsforhold. Hvordan er det danske arbejdsmarked rustet til nedgangstider Hertil kommer, at den udenlandske arbejdskraft er med til at stabilisere det danske arbejdsmarked, og at det stigende antal højtuddannede udlændige styrker Danmarks konkurrenceevne. Endelig er veluddannet og efteruddannet arbejdskraft med til at sikre, at danske produkter kan sælges til en høj pris i udlandet gennem et højt videnindhold og godt design.

13 Side 12 Sammenfatning Sådan ligger landet

14 > DI s Globaliseringsredegørelse Benchmarking

15 Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering 17.(18) Danmark Island Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling. er det land, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering som nummer ni. Danmark har en gennemsnitlig placering som nummer 16, hvilket rækker til en delt 17. plads Gns. placering

16 Sådan ligger landet Vækst og udvikling Side 15 Vækst og udvikling > Danmark opnår i år en delt 17. plads ud af de 29 lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til vækst og udvikling. Den danske placering er en plads bedre end sidste år. er det land, der klarer sig bedst med hensyn til at udnytte globaliseringens muligheder og skabe vækst og udvikling. De står blandt andet stærkt i forhold til vækst i arbejdsproduktivitet, eksportvækst, eksportperformance og en lav offentlig gæld. indtager andenpladsen inden for vækst og udvikling. står særligt stærkt inden for eksport af up-market produkter og landet har desuden en lav inflation. indtager tredjepladsen. har en særlig lav gæld og en lav inflation, men har ellers opnået topplaceringen gennem stabile placeringer i den øverste del af tabellen. Danmarks relativt dårlige placering dækker over en negativ vækst i BNP og en lav vækst i arbejdsproduktivitet. Danmarks placering på disse to parametre er tredje- og femtesidst ud af de 29 lande.

17 Side 16 Vækst og udvikling Sådan ligger landet BNP-vækst, (28) Danmark Island BNP-væksten varierer en del fra år til år, og er typisk højere i mindre velstående lande, der deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling, end i mere udviklede lande. Igen i 2008 indtog førstepladsen med en økonomisk vækst på hele 6,4 procent. Efter fulgte ligesom året før og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Væksten i Danmark var i første halvår af 2008 begrænset af mangel på arbejdskraft, og i andet halvår ramte den internationale tilbagegang. Danmark indtager derfor en meget beskeden 27. plads med en negativ vækst på 1,1 procent. Anm. Bemærk disse tal fraviger rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. Arbejdsproduktivitet, (12) Danmark Island BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt lønog omkostningsniveau. er det land inden for, som har den klart højeste produktion pr. arbejdstime. De følgende pladser indtages af og. Danmark indtager i år en 11. plads, hvilket er en enkelt plads bedre end i Globaliseringsredegørelsen Anm. Bemærk disse tal kan fravige rent danske tal da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, Januar USD pr. time (PPP)

18 Sådan ligger landet Vækst og udvikling Side 17 Vækst i arbejdsproduktivitet, (gns.) Island 25.(21) Danmark Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime Produktiviteten i mindre velstående lande vil ofte udvikle sig hurtigere end produktiviteten i mere udviklede lande, fordi landene relativt let kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produktionsstruktur. Gruppen af lande med den højeste produktivitetsvækst er da også domineret af lande i Sydøst- og Østeuropa. I forhold til sidste års publikation er de tre lande med den højeste produktivitetsvækst de samme, men rækkefølgen er ændret. indtager førstepladsen i år med en gennemsnitlig produktivitetsvækst på 5,1 pct. Danmark ligger i år på en beskeden 25. plads og rykker dermed fire pladser tilbage i forhold til Globaliseringsredegørelsen Den danske arbejdsproduktivitet er i de seneste fire år kun vokset med gennemsnitligt 0,5 procent om året. Kilde The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, januar Pct. Eksportvækst, (gns.) Island 20.(17) Danmark Kina Gennemsnitlig årlig realvækst i eksporten Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. har i perioden oplevet en årlig eksportfremgang på næsten 16 procent og indtager dermed førstepladsen blandt -landene.,, og udmærker sig ved ligeledes at have tocifrede vækstrater. Danmark har i perioden haft en gennemsnitlig årlig vækst i eksporten på 5,4 procent, hvilket rækker til en 20. plads. I forhold til de lande vi normalt sammenligner os med er den danske eksportvækst ikke så ringe som en 20. plads antyder, men dog lavere end væksten i og. Kilde, Economic Outlook Nr Pct.

19 Side 18 Vækst og udvikling Sådan ligger landet Eksportperformance, (gns.) Island 19.(14) Danmark Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. landene har generelt haft det svært i konkurrencen med nye eksportlande de seneste år. Dette afspejler sig i eksportperformance indikatoren, der kun er over 1 for otte af de 28 lande, der er med i figuren. er topscorer med en eksport, der i har udviklet sig godt 20 pct. hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark indtager med en værdi på 0,88 en 19. plads i år, hvilket er den laveste placering i de fire år vi har medtaget denne indikator. Kilde, Economic Outlook No. 84 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Eksportindeks divideret med markedsindeks Up-market eksport til, (gns.) 8.(8) Danmark Island Indien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande må ofte satse på produktion af up-market produkter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter. Næsten 85 procent af den schweiziske eksport til består i dag af up-market produkter, hvilket sikrer landet en klar førsteplads foran og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager i år en ottendeplads inden for med hensyn til eksport af up-market produkter, hvilket er samme placering som i Globaliseringsredegørelsen Godt 45 procent af den danske vareeksport til består af upmarket produkter. Anm. Up-market eksport defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt -lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til

20 Sådan ligger landet Vækst og udvikling Side 19 Offentlig gæld som andel af BNP, ( ) Danmark Island Størrelsen af den offentlige gæld er væsentlig for statens muligheder for at agere økonomisk. Et land med en meget høj gæld er tynget af betydelige rentebetalinger. Det er en af grundene til at en maksimal grænse for gælden indgår som et af kravene til de lande, der deltager i det europæiske monetære samarbejde. har en meget stor offentlig formue og indtager en klar førsteplads. Den norske formue er skabt af betydelige naturressourcer i landet. I alt har otte ud af de syvogtyve viste lande en positiv offentlig formue. Danmark havde i 2008 en formue på godt tre pct. af BNP, hvilket sikrer en placering som nummer otte. Anm. Offentlig finansiel netto gæld. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde, Economic Outlook Pct. af BNP Årlig inflation, (gns.) 10.( ) Danmark Island Gennemsnitlig årlig vækst i forbrugerpriserne Prisudviklingen er afgørende for stabiliteten i et land, og en stabil prisudvikling er også et væsentligt krav til landene i det europæiske monetære samarbejde. har gennem en længere årrække oplevet faldende priser (deflation) og indtager derfor førstepladsen med en gennemsnitlig vækst i forbrugerpriserne på - 0,6 pct. Prisudviklingen i var dog positiv i 2008, men set over de seneste fem år er billedet domineret af flere år med deflation. Danmark indtager en 10. plads med en gennemsnitlig inflation på 1,7 pct., hvilket er betydeligt lavere end gennemsnittet på 2,3 pct. Anm. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde, Economic Outlook Pct.

21 Side 20 Viden og kompentence Sådan ligger landet Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering 6.(8) Danmark Island Illustration af landenes samlede rammevilkår for viden og kompetencer. er det land som klarer sig bedst med gennemsnitlig placering som nummer seks. Danmark har en gennemsnitlig placering som nummer ti, hvilket rækker til en femteplads blandt landene Gns. placering

22 Sådan ligger landet Viden og kompentence Side 21 Viden og kompetence > I globaliseringen skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt videnindhold. I den forbindelse er det afgørende at rammevilkårene i samfundet understøtter videnintensiv produktion gennem forskning og udvikling, og at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark indtager i år en femteplads inden for viden og kompetencer tre pladser bedre end i Globaliseringsredegørelsen indtager igen i år en klar førsteplads i forhold til viden og kompetencer. udmærker sig blandt andet med en høj andel, der får en ungdomsuddannelse, en høj andel af dimittender inden for naturvidenskab og teknik og en høj patentproduktion. indtager andenpladsen efterfulgt af og. er det land, der anvender den største andel af BNP på forskning og udvikling, og hvor forskerproduktionen per indbygger er størst. Det er desuden det land, hvor flest deltager i jobrelateret efteruddannelse. Danmark indtager i år en femteplads, hvilket er en fremgang på en plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen Danmarks gode placering skyldes særligt, at vi ligger blandt de lande, der bruger flest penge på videregående uddannelser, og hvor flest deltager i jobrelateret efteruddannelse.

23 Side 22 Viden og kompentence Sådan ligger landet Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2006 (2004) Island (2005) 10.(9) Danmark (2004) (2005) (2005) (2005) Kina Rusland Indien (2004) Investeringer i forskning og udvikling er et afgørende parameter i den globale konkurrence. De første otte pladser er uændrede i forhold til Globaliseringsredegørelsen fra indtager stadig en førsteplads efterfulgt af og. I investerer man 3,7 pct. af BNP i forskning og udvikling. Danmark investerer fortsat cirka 2,4 pct. af BNP i forskning og udvikling. Det betyder, at Danmark rykker en plads tilbage til en tiendeplads, og bytter dermed plads med. Kilde, STI ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Pct. af BNP Offentlige investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2006 Island (2005) (2005) (2005) (2004) (2005) 10.(10) Danmark (2005) (2005) (2004) (2003) (2005) (2005) (2005) (2005) (2005) (2005) Rusland Indien (2002) Kina For at sikre et højt videnniveau i samfundet er det afgørende, at de offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. DI gennemførte en omfattende undersøgelse af de private investeringer i F&U i Undersøgelsen viste, at stærke offentlige forskningsmiljøer, særligt inden for teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab har stor betydning for tiltrækningen af private investeringer i F&U. Det er derfor afgørende, at de nye offentlige investeringer på dette område prioriteres til netop disse typer forskning. Island indtager førstepladsen efterfulgt af og. Danmark ligger for tredje år i træk på en tiendeplads med knap 0,7 procent af BNP investeret i forskning og udvikling. Der er indgået en politisk aftale om, at de offentlige investeringer på dette område gradvist skal stige til én procent af BNP frem mod Det må derfor forventes, at Danmark de kommende år vil rykke frem på listen. Kilde, STI ,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

24 Sådan ligger landet Viden og kompentence Side 23 Skatteincitamenter til forskning og udvikling, (10) Danmark Island Kina Indien Rusland Tilskyndelsen til at investere i forskning og udvikling stiger, hvis der er favorable skatteincitamenter for private virksomheder. og topper igen dette parameter. har forbedret sine skatteincitamenter betydeligt og rykker fire pladser frem til en tredjeplads. Danmark går en plads tilbage, men ligger dog stadig lige over gennemsnittet på en 11. plads. Kilde, STI ,05 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 Skattesubsidier for 1 USD af BNP Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, (13) Danmark Antal ph.d.er pr indbyggere i alderen Teknologisk forskning og viden er et væsentligt konkurrenceparameter for lande med et højt lønniveau. Derfor er uddannelse af forskere inden for naturvidenskab og teknisk videnskab en vigtig forudsætning for at kunne udnytte de globale muligheder., der sidste år rykkede tre pladser ned fra førstepladsen, er i år igen det land, der uddanner flest forskere per indbygger tæt efterfulgt af og. Danmark går en plads frem til en 12. plads. Det skal dog ses i lyset af, at Danmark faldt fem pladser tilbage fra Globaliseringsredegørelsen 2007 til Der er indgået en politisk aftale om, at antallet af ph.d.er frem mod 2010 skal fordobles. Det er særligt inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, at stigningen skal ske. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 Antal ph.d.er pr indbyggere

25 Side 24 Viden og kompentence Sådan ligger landet Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (12) Danmark Island Indien Kina Rusland En høj kvalitet af forskningsinstitutioner er centralt for et lands globaliseringsparathed. Derved sikres et højt videnniveau i samfundet, og det bliver lettere at tiltrække udenlandske studerende og udenlandske investeringer i forskning og udvikling. og er stadig de to lande, der har den højeste kvalitet af forskningsinstitutioner, mens overtager tredjepladsen. Danmark ligger lige omkring gennemsnittet på en 11. plads. Derved har Danmark genvundet den plads landet tabte sidste år. Anm. Høje indeksværdier indikerer, at forskningsinstitutionerne er de bedste indenfor deres område. Kilde WEF survey Indeks 1-7 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (8) Danmark Island Kina Indien Rusland Et godt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet., og er ifølge virksomhedsledere bedst til at sikre et godt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Danmark rykker i år frem til en sjetteplads, hvilket er en fremgang på to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Høje indeksværdier indikerer en høj grad af samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling. Kilde WEF survey Indeks 1-7

26 Sådan ligger landet Viden og kompentence Side 25 Vidensspredning mellem universiteter og erhvervsliv, 2008 Island (2007) 8.(3) Danmark Indien Kina Rusland Forskning er naturligvis vigtigt for at klare sig godt i den globale konkurrence. Men det er først, når forskningen kommer ud fra universiteterne, at den for alvor kan gøre en forskel i forhold til landets globaliseringsparathed. Videnspredning er derfor et helt centralt parameter. Island, og indtager de første tre pladser på dette parameter. Danmark er gået fem pladser tilbage på dette parameter. Vi er dermed tilbage på den ottendeplads, som vi også indtog i Globaliseringsredegørelsen Anm. Høje værdier indikerer høj grad af videnspredning mellem erhvervsliv og universiteter. Kilde IMD survey Indeks 0-10 Europæiske patentansøgninger, (6) Danmark (2006) Island (2006) Antallet af patenter er en indikator for, i hvor høj grad forskning og udvikling i landet omsættes til innovation og værdiskabelse. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest patentansøgninger pr. millioner indbyggere. Derefter følger og. Danmark ligger klart over EU gennemsnittet på en sjetteplads, hvilket er uændret i forhold til de foregående år. Kilde European Patent Office, Annual Report Ansøgninger pr. mio. indbyggere

27 Side 26 Viden og kompentence Sådan ligger landet Triade-patentfamilier, (9) Danmark Kina Indien Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og EU. Dermed sikres en bred international beskyttelse. og ligger som i Globaliseringsredegørelsen 2008 i top i forhold til denne type patenter. er gået to pladser frem og indtager nu tredjepladsen foran. Danmark beholder niendepladsen med en score, som ligger lige over gennemsnittet, men under gennemsnittet. Kilde, Patent Database, september 2007 og juni Antal pr. mio. indbyggere Patentproduktivitet, 2006 (2004) (2004) 26.(26) Danmark Rusland Kina Antal udtagne patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet indikerer, hvor patentproduktivt et land er. ligger som de tidligere år suverænt i top på dette parameter med cirka 520 patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet. Dette er over 2,5 gange så mange patenter per ansat som på andenpladsen, og mere end 6 gange så mange som på tredjepladsen. Danmark udtager meget få patenter i forhold til antallet af forsknings- og udviklingsansatte, og ligger fortsat på en 26. plads langt under gennemsnittet. Kilde IMD Antal udtagne patenter pr F&U ansatte i erhvervslivet

28 Sådan ligger landet Viden og kompentence Side 27 Andel af befolkningen på år der har afsluttet en ungdomsuddannelse, 2006 (2003) 8.(10) Danmark Island Rusland (2002) Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Derfor er det vigtigt for konkurrenceevnen, at en meget stor del af befolkningen som minimum får en ungdomsuddannelse. Som det har været tilfældet de seneste tre år, indtager førstepladsen. Her har mere end 97 procent af befolkningen afsluttet en ungdomsuddannelse. Herefter følger og. Cirka 88 procent af de årige danskere har gennemført en ungdomsuddannelse. Dette er en lille fremgang i forhold til sidste års Globaliseringsredegørelse, hvilket også medfører en forbedring i Danmarks internationale placering. Danmark går således to pladser frem til en ottendeplads. Anm. Bemærk disse tal kan fravige rent danske tal da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde, Education at a Glance, 2008 Pct. Ungdomsuddannelse for to generationer, (15) Danmark Island (2003) Rusland (2002) Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en ungdomsuddannelse Forskellen i uddannelsesniveau mellem generationer siger noget om, i hvor høj grad Danmark i fremtiden vil være konkurrencedygtig i en global verden. Derfor er det nødvendigt løbende at forbedre uddannelsesniveauet. Også på dette parameter ligger suverænt på førstepladsen. Herefter følger og på de næste pladser, mens indtager sidstepladsen, og som den eneste nation har et dårligere uddannelsesniveau i den yngre generation end den ældre generation. Danmark ligger i årets globaliseringsredegørelse på en 14. plads, hvilket er en fremgang på en plads i forhold til sidste år. Anm. Bemærk disse tal kan fravige rent danske tal da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde, Education at a Glance, Pct. point

29 Side 28 Viden og kompentence Sådan ligger landet Andel af befolkningen på år med videregående uddannelse, (7) Danmark Island Rusland (2002) Det er vigtigt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft. Dette kan blandt andet sikres ved, at en høj andel af de unge får en videregående uddannelse. er det land, der har den største andel af unge, med en videregående uddannelse. Her har 55 pct. af de årige bestået en videregående uddannelse. Herefter følger og. Danmark ligger i dette års globaliseringsredegørelse på en ottendeplads med 41 procent. Det dækker over en lille fremgang i andelen, der får en videregående uddannelse, men en tilbagegang på en plads i international sammenligning. Den faldende søgning til de videregående uddannelser i 2008 viser, at det er vigtigt stadig at have fokus på dette mål. Anm. Bemærk disse tal kan fravige rent danske tal da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde, Education at a Glance Pct. Videregående uddannelse for to generationer, (12) Danmark Island Rusland (2002) Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse. I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end blandt dem der er etablerede på arbejdsmarkedet. ligger i front på dette parameter. Sammenholdes dette med resultaterne for ungdomsuddannelse, betyder det, at kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er der stadig en større del af de yngre genereationer, der får en videregående uddannelse, men forskellen er ikke markant. Danmark indtager i år en 12. plads på dette parameter, hvilket er en tilbagegang på to pladser. Anm. Bemærk disse tal kan fravige andre danske tal da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde, Education at a Glance Pct. point

30 Sådan ligger landet Viden og kompentence Side 29 Pisa undersøgelse, 2006 s 15.(14) Danmark (*) Island (**) Gennemsnitligt resultat for naturvidenskabelige kompetencer, matematiske kompetencer og læsefærdigheder. 's PISA-undersøgelse måler 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Der er desværre fortsat mange børn, der forlader skolen uden at kunne læse, regne eller skrive. indtager en topposition, når man kigger på gennemsnittet af de tre typer kompetencer foran og. Danmark indtager en 15. plads på niveau med lande som og. Danmark er rykket fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en 16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006 mod nummer 12 i * Kun værdier for læsning ** Kun værdier for matematik og naturvidenskab Kilde, PISA, Pisa score Andel af dimitender fordelt på fag, (23) Danmark Island Rusland Naturvidenskab Ingeniør- og teknisk videnskab med landbrugsvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Mellemlange og lange videregående uddannelser Adgangen til kompetente medarbejdere har stor betydning for, hvor i verden virksomheder vælger at placere sig i en globaliseret økonomi., og har den største andel af naturvidenskabelige og tekniske kandidater. Danmark uddanner for få teknisk og naturvidenskabelige kandidater og indtager kun en 23. plads på dette parameter. I Danmark var der således blot 19 pct. at kandidaterne, der har en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Til sammenligning var det i og henholdsvis 32 og 27 pct. der kom fra disse uddannelser. Kilde, Education at a Glance Pct

31 Side 30 Viden og kompentence Sådan ligger landet Udgifter til uddannelse pr. elev, (4) Danmark Island Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielt for den fremtidige konkurrencedygtighed særligt når disse investeringer også skaber resultater. har i år overtaget førstepladsen fra, hvis man lægger uddannelse pr. elev i grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse sammen*. Danmark ligger i toppen som nummer fire foran og, men bagved. * Dette tal kan ikke bruges som mål for hverken gennemsnitlige eller samlede udgifter pr. elev. Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler Kilde Education at a glance USD pr. elev Udgifter til uddannelse i pct af BNP, 2005 Island 6.(5) Danmark Grundskole og Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Prioritering af uddannelse er væsentlig for at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet og dermed den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. Det er dog vigtigt at understrege, at det også bør give kvalitet for pengene., og Island har særligt høje udgifter til uddannelse. Danmark indtager en sjetteplads og ligger dermed i toppen i forhold til andel af BNP per indbygger, som bliver brugt på uddannelse. Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler Kilde Education at a glance Pct. af BNP

32 Sådan ligger landet Viden og kompentence Side 31 Udgifter til videregående uddannelse, (3) Danmark Island Subsidier Lån Offentlige udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Private udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Udgifter til videregående uddannelser spiller en vigtig rolle for sikring af kvalitet og incitament. Danmark ligger foran som det land, der bruger flest offentlige midler på undervisning på de videregående uddannelser. Danmark indtager en tredjeplads efter og Korea, når de private udgifter til videregående uddannelser lægges oveni. Danmark bruger herudover den største andel af BNP til subsidier i form af SU. I Danmark bruges en stor del af midlerne til uddannelse således til forsørgelse af de studerende. Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler Kilde Education at a glance ,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct af BNP Jobrelateret efteruddannelse, 2007 * 2.(1) Danmark Island I en global verden er det centralt, at kompetencerne på arbejdsmarkedet hele tiden tilpasser sig virksomhedernes behov. Et vedvarende fokus på efteruddannelse og livslang læring er en vigtig del af opgraderingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Danmark er efter det land, der i størst udstrækning benytter sig af kontinuerlig opgradering af arbejdsstyrken. Således har næsten 30 procent af arbejdsstyrken ifølge dette survey deltaget i jobrelateret efteruddannelse i løbet af den seneste måned. Derved har Danmark et glimrende udgangspunkt for også i fremtiden at sikre, at danske virksomheder løbende har adgang til de rette kompetencer på arbejdsmarkedet. * Værdien er et estimat Anm. Andel af befolkningen fra 25 til 64, som angiver, at de har deltaget i uddannelse eller træning i de sidste 4 uger. Kilde Eurostat, EU Labour Force Survey Pct. af arbejsstyrken (befolkningen i aldersklassen år)

33 Side 32 Viden og kompentence Sådan ligger landet Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, 2006 (2005) (2005) 5.(6) Danmark (2003) (2003) (2005) (2005) (2003) (2005) (2002) (2005) (2005) Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er kraftigt stigende over hele kloden, men offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og investerer massivt i nye energiteknologier og indtager de første tre pladser. Danmark er gået en plads frem til en femteplads og hører dermed til i den bedre ende, men med et stykke op til de førende lande. Kilde IEA og IMF, ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Andel af BNP (promille) Personlig gevinst ved videregående uddannelse, ( ) Danmark Den personlige gevinst ved videregående uddannelse i form af en højere indtægt spiller en væsentlig rolle for om unge vælger at tage en videregående uddannelse eller ej. ligger klart i front på dette parameter med og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager en placering som nummer 17. Danmark er dermed blandt de lande i, hvor der er en meget lav gevinst ved at uddanne sig. Det skyldes blandt andet de høje danske skatter på arbejdsindkomster. Selv efter skattereformen træder i kraft vil de danske marginalskatter ligge i den høje ende i. Anm. Personlig internal rate of return for en person der afslutter en videregående uddannelse, Nyt benchmark i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde, Education at a Glance, Pct.

34 Sådan ligger landet Viden og kompentence Side 33

35 Side 34 fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering Island 2.(3) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for fleksibilitet for virksomheder. Island er det land, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering som nummer fem. Danmark har en gennemsnitlig placering som nummer syv, hvilket giver Danmark en andenplads blandt de udvalgte lande Gns. placering

36 Sådan ligger landet fleksibilitet for virksomheder Side 35 Fleksibilitet for virksomheder > Fleksibilitet er en forudsætning for at kunne omstille sig til skiftende markedsvilkår og opnå succes på de globale markeder. Danmark indtager i år en samlet andenplads, når det gælder virksomhedernes fleksibilitet. Det er en plads bedre end i Globaliseringsredegørelsen Island er det land, der giver de mest fleksible rammebetingelser for virksomhederne. De udmærker sig specielt ved, at der er et stort incitament til at arbejde, og at en stor del af befolkningen er aktive på arbejdsmarkedet. Island er også først, når det gælder vedvarende energi. Danmark indtager andenpladsen efterfulgt af. Det svarer til en fremgang på en plads. De danske styrker er en lav grad af arbejdsmarkedsregulering, et stort antal bredbåndsbrugere, et lavt niveau af bestikkelse og korruption og at Danmark har s mest mobile jobmarked.

37 Side 36 fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet Regulering af ansættelser og afskedigelser, (6) Danmark Island Kina Indien Rusland En lav grad af regulering af ansættelser og afskedigelser medvirker til et fleksibelt arbejdsmarked, der øger virksomhedernes omstillingsevne. Dermed kan virksomhederne bedre tilpasse sig skift i markedsvilkår, hvilket er med til at sikre deres konkurrenceevne. For femte år i træk ligger i toppen som det land, der har det mindste omfang af regulering. Danmark er gået en plads frem i forhold til sidste år, og ligger nu på en femteplads. Det dækker dog ikke over, at Danmark har forbedret sig på dette parameter, men snarere at er faldet tilbage. Anm. Høje værdier indikerer høj grad af regulering. Kilde World Bank, Doing Business Indeks Arbejdsmarkedsregulering, 2008 Island (2007) 2.(2) Danmark Rusland Indien En lav grad af arbejdsmarkedsregulering medvirker til at sikre virksomhederne fleksibilitet til at tilpasse sig nye vilkår på de markeder, de opererer i. Det gælder både i forhold til afskedigelser og ansættelser og i forhold til muligheden for fleksibelt at kunne tilrettelægge arbejdet på den enkelte virksomhed. I Danmark er det i udpræget grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet, hvilket har medført et relativt lille omfang af arbejdsmarkedsregulering. Island vurderes at være det land, der har den laveste grad af arbejdsmarkedsregulering, mens Danmark for tredje år i træk indtager andenpladsen. Anm. Høje værdier indikerer høj grad af regulering. Kilde IMD Survey, Indeks 0-10

38 Sådan ligger landet fleksibilitet for virksomheder Side 37 Erhvervsfrekvens, 2007 Island 4.(4) Danmark Erhvervsfrekvensen er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er aktive på arbejdsmarkedet. En høj erhvervsfrekvens betyder, at mange deltager på arbejdsmarkedet og dermed kan bidrage til samfundets vækst og velstand. Dette tal bør dog holdes op med den årlige arbejdstid, som præsenteres på næste side. Top tre er uændret sammenlignet med sidste år, og Island indtager igen en klar førsteplads. Den danske erhvervsfrekvens er uændret siden sidste år, og Danmark ligger fortsat på en fjerdeplads. Kilde, Labour Force Statistics Pct. Erhvervsfrekvens for årige, 2007 Island 9.(8) Danmark I mange lande har de årige en lavere erhvervsfrekvens end de øvrige i den erhvervsaktive alder. I lyset af den demografiske udfordring, som de fleste lande står overfor, er det imidlertid vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Lige som ved den generelle erhvervsfrekvens er Island den klare topscorer på erhvervsfrekvensen for personer i alderen år. Danmark er i år blevet overhalet af og falder dermed en plads tilbage til nu at være på en niendeplads. Kilde, Labour Force Statistics Pct.

39 Side 38 fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, 2007 (2006) (2005) (2005) Island (2006) (2006) 23.(20) Danmark (2006) Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. Her spiller marginalskatten en rolle, da en høj marginalskat mindsker folks lyst til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. ligger igen klart i top med en årlig gennemsnitlig arbejdstid, der overstiger timer. Med en årlig arbejdstid på timer indtager Danmark en beskeden 23. plads. Den gennemsnitlige danske arbejdstid er faldet med fire timer, hvilket medfører en tilbagegang på to pladser og en placering under gennemsnittet for både og. Kilde, Labour Force Statistics Timer Incitament til at arbejde, 2008 Island (2007) 10.(13) Danmark Rusland Indien Denne indikator viser virksomhedslederes vurdering af incitamentet til at arbejde. Incitamentet til at arbejde afhænger eksempelvis af marginalskatten og indkomstoverførsler jo højere marginalskat og overførsler, desto lavere incitament til at arbejde. Island indtager igen i år førstepladsen som det land, hvor det vurderes, at incitamentet til at arbejde er størst sammenlignet med de øvrige -lande. og indtager anden- og tredjepladsen. Vurderingen af incitamentet til at arbejde i Danmark er forbedret, og i den samlede stilling avancerer Danmark fra en 13. plads til en 10. plads. Anm. Høje værdier indikerer, at incitamentet til at arbejde er stort. Kilde IMD survey 2008 Index 0-10

40 Sådan ligger landet fleksibilitet for virksomheder Side 39 Bestikkelse og korruption, (1) Danmark Island Kina Indien Rusland (Ikke defineret) En stor udbredelse af bestikkelse og korruption i landet hæmmer virksomhedernes vækst og udvikling, og skaber usikkerhed omkring deres forretningsmuligheder. Danmark bliver i år atter fremhævet som det mindst korrupte land foran og. Anm. Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde Transparancy International, Corruption Perception Index, Indeks 0-10 Administrative byrder ved statslig regulering, 2008 Island 5.(6) Danmark Kina Indien Rusland Administrative byrder koster virksomhederne både tid og kræfter og virker derfor hæmmende for den økonomiske vækst i et samfund. Island er igen i år det land med færrest administrative byrder, mens går to pladser frem til en andenplads. Danmark indtager en femteplads, hvilket er en fremgang på en enkelt plads i forhold til Anm. Høje indeksværdier indikerer, at staten pålægger erhvervslivet væsentlige administrative byrder. Kilde WEF survey Indeks 1-7

41 Side 40 fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet Det offentliges brug af private leverandører, (8) Danmark Andelen af det offentliges køb af varer og services hos eksterne leverandører, i forhold til dets totale omkostninger til varer og services Den offentlige sektors anvendelse af private leverandører er med til at sikre, at opgaverne løses på den mest effektive måde. Samtidig understøtter statens brug af private leverandører udviklingen af den private servicesektor. indtager førstepladsen tæt fulgt af og. Danmark indtager en 11. plads, hvilket er en tilbagegang på tre pladser i forhold til sidste år. Note: Tallet er ændret fra sidste år hvor det udelukkende inkluderede statens forbrug, til i år at inkludere hele den offentlige sektor, inklusiv regionale institutioner. Tallet inkluderer også det offentliges køb af varer og serviceydelser hos andre offentlige institutioner. Anm. Ændret opgørelsesmetode. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Pct. Adgang til kapitalmarkeder, forår (2) Danmark Indien Rusland Let adgang til kapitalmarkeder minimerer de finansielle omkostninger for virksomhederne, og medvirker til at stimulere den økonomiske vækst. Virksomheder i havde efter eget udsagn lettest adgang til kapitalmarkeder i foråret Danmark bibeholdt for tredje år i træk sin position som nummer to. Bemærk. Data er indsamlet foråret 2008 og giver derfor ikke noget præcist billede af situationen i Anm. Høje værdier indikerer let adgang til nationale såvel som udenlandske kapitalmarkeder. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

42 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 41 Vedvarende energi, 2007 Island 10.( ) Danmark Indien Rusland Kina En bæredygtig energiforsyning forudsætter anvendelse af vedvarende energi. Island, og er de lande, der har den højeste andel af vedvarende energi. Danmark indtager en tiendeplads. Kigger man på vedvarende energi eksklusiv vandkraft indtager Danmark en andenplads. Anm. Eksklusiv vandkraft. Kilde Energy Information Administration, Pct. af elforsyning Finansiering af teknologisk udvikling, ( ) Danmark Indien Rusland Finansiering af teknologisk udvikling er afgørende for, at virksomheder kan forny sig og forblive konkurrencedygtige i den globale verden. Virksomhederne i indikerer i højest grad at finansiering af teknologisk udvikling er let tilgængelig, efterfulgt af og. Danmark opnår en fjerdeplads et pænt stykke over både og EU-15 gennemsnittet. Anm. Data er indsamlet i foråret 2008 Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2008 Kilde IMD Survey Indeks 1-10

43 Side 42 fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet Anvendelse af bredbåndsforbindelser, (3) Danmark Island (2007) Rusland Indien Antallet af bredbåndsabonnenter er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har adgang til en god og hurtig internetforbindelse. Danmark er gået to pladser frem, til i år at være det land, der har det største antal af bredbåndsabonnenter per indbygger. Dette dækker over en kraftig fremgang i antallet af abonnenter fra omkring 250 pr indbyggere i Globaliseringsredegørelsen 2008 til næsten 320 pr indbyggere i år. indtager andenpladsen foran. Kilde IMD Bredbåndsforbindelsen pr indbyggere Udbredelse af internettet, 2007 Island (2006) 3.(3) Danmark France Rusland Indien Udbredelse af internettet er en vigtig forudsætning for et lands deltagelse i globaliseringen. Via internettet kan borgere og virksomheder deltage i den globale handel og i de globale informationsstrømme. Alle lande øger i disse år antallet af internetbrugere pr. tusind indbyggere. Island ligger for femte år i træk på førstepladsen efterfulgt af. Danmark bibeholder sin tredjeplads med kun et halvt procent point op til. Kilde IMD Internet brugere per indbyggere

44 Sådan ligger landet fleksibilitet for virksomheder Side 43 Offentlig e-administration, ( ) Danmark Island Et offentligt system som i høj grad tilbyder kommunikation og service via internettet medfører betydelige ressourcebesparelser både for den offentlige og den private sektor. Det er derfor vigtigt, at offentlige e-services er tilgængelige i et konkurrencedygtigt samfund. er det land, hvor e-offentlig administration er mest udbredt efterfulgt af og. Danmark ligger midt i tabellen på en 11. plads, og er således udfordret i forhold til at modernisere kommunikationen i forhold til den offentlige sektor. Anm. Ny indicator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde Eurostat Indeks (1-100) Jobmobilitet, ( ) Denmark Spain Norway Sweden Ireland United Kingdom Poland Switzerland France Austria Germany Belgium Italy Hungary Czech Republic Netherlands En høj jobmobilitet er udtryk for et dynamisk arbejdsmarked. En høj jobmobilitet er med til at sikre, at ledige, som mister deres arbejde, hurtigt bliver ansat på virksomheder med behov for arbejdskraft. Danmark ligger nummer et på denne parameter efterfulgt af og. Anm. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde Database, januar Pct. af arbejdsstyrken der har skiftet job inden for det sidste år