på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner

Transkript

1 Vejledning om FVU på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Undervisningsministeriet, februar 2011

2 Forord Gode grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning er i stigende omfang vigtige forudsætninger for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og for en aktiv deltagelse i samfundslivet. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har skabt en udvikling på de danske arbejdspladser, der gør, at det kan være svært at klare sig i det lange løb, hvis de grundlæggende almene færdigheder er utilstrækkelige. Desuden er utilstrækkelige basale færdigheder ofte en barriere for deltagelse i e r- hvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Af trepartsudvalgets kortlægning 1 fra 2006 fremgår det, at mellem og personer i den danske arbejdsstyrke har utilstrækkelige læsefærdigheder i større eller mindre omfang. På den baggrund blev der med velfærdsaftalen 2 i 2006 fastsat en målsætning om at øge antallet af deltagere på forberedende voksenundervisning (FVU) til kursister om året. Cirka en tredjedel af de kursister, der årligt deltager i AMU, har vanskeligheder med at læse, skrive eller regne. Derfor blev der i velfærdsaftalen fastsat en målsætning om at FVU, i højere grad end i dag, skal gennemføres på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, hvor en væsentlig del af målgruppen i forvejen deltager i uddannelse. Hensigten med målsætningen er at øge aktiviteten på FVU ved at nå den del af deltagerne på AMU, der har behov for at forbedre deres læse eller regnefærdigheder, og som ellers ikke ville have benyttet sig af tilbuddet om at gennemføre et FVU-forløb. Det er ikke hensigten at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner skal træde i stedet for VUC eller andre FVU-udbydere, når det kommer til udbuddet af FVU, men skal fungere som et supplement hertil. I 2008 var der cirka kursister på FVU. Denne vejledning indeholder praktiske oplysninger om nogle af de gældende regler og de aftaler/samarbejder, der skal indgås, når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution ønsker at udbyde og/eller gennemføre FVU. Alene eller i samarbejde med VUC eller en anden FVU-udbyder. Vejledningen præsenterer ligeledes en række eksempler på nogle af de elementer, som arbejdet med FVU på en erhvervsrettet uddannelsesinstitution kan indeholde. Denne del skal alene ses som et oplæg til inspiration for institutionernes arbejde. Vejledningen henvender sig primært til uddannelses-, og undervisningsansvarlige på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, men også til uddannelses- og undervisningsansvarlige på VUC og andre institutioner, der udbyder FVU. Det er Unde r- visningsministeriets håb, at denne vejledning kan bidrage til at understøtte arbejdet med at få flere voksne med utilstrækkelige læse-, skrive og/eller regnefærdigheder i gang med at tage et FVU-forløb. 1 Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget, februar Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, juni

3 Kirsten Overgaard Bach, Kontorchef Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Kontor for livslang læring 3

4 Indholdsfortegnelse Forord Om FVU og AMU Om FVU Målgruppe Uddannelsernes indhold Udbydere Om AMU Målgruppe Uddannelsernes indhold Udbydere FVU på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution Gældende regler Driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale Ansvars- og rollefordeling ved driftsoverenskomst Afholdelsesformer Markedsføring Finansiering Godtgørelse til deltagere Deltagerbetaling Indberetning af aktiviteten Vurdering af basale færdigheder og FVU test Elementer i arbejdet Driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale Vurdering af basale færdigheder Overgangen til FVU Afholdelse af undervisningen Markedsføring og det virksomhedsopsøgende arbejde Kildehenvisninger Bilag 2. Takster på FVU

5 1. Indledning Gode læse-, skrive- og regnefærdigheder er i stigende grad en forudsætning for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og for aktiv deltagelse i samfundslivet. Voksne med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder kan erfaringsmæssigt være svære at motivere til undervisning, - især undervisning af almen karakter. Der ligger derfor en stor udfordring i at nå den politiske målsætning i velfærdsaftalen om kursister på FVU om året. Tidligere erfaringer har vist, at en sammenhæng mellem den almene og den erhverv s- rettede voksen- og efteruddannelse kan være et godt redskab til at motivere voksne med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder til at deltage i almen undervisning. Til dels kan den almene undervisning sættes i relation til en erhvervsrettet, anvende l- sesorienteret og mere jobnær undervisning, som tager udgangspunkt i konkrete opgaver og problemstillinger på arbejdspladsen. Til dels kan den erhvervsrettede unde r- visning være en indgang til at afdække behov for almen opkvalificering, som endnu ikke er erkendt eller handlet på af kursisten. Dertil kommer, at en stor del af målgruppen i forvejen befinder sig på de institutioner, der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, heriblandt AMU. På den baggrund kan det være hensigtsmæssigt at arbejde for at styrke samspillet imellem AMU og FVU. Formålet med at styrke samspillet imellem AMU og FVU er at få flere i gang med at tage et FVU forløb. For at opnå et styrket samspil imellem AMU og FVU er det vigtigt, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner samarbejder med VUC og/eller andre FVU-udbydere om opgaven. Per 1. januar 2010 blev der etableret 13 landsdækkende VEU-centre, som blandt andet har til opgave at understøtte en bedre sammenhæng imellem de erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsestilbud. VEU-centrene spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til arbejdet med at styrke samspillet mellem AMU og FVU. I 2009 deltog godt personer i et AMU kursus. Det anslås at cirka en tredjedel af de personer, der årligt deltager i AMU, tilhører gruppen af læse-, skrive-, regnesvage. De erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til at nå målsætningen om at få flere voksne med læse-, skrive-, og/eller regnevanskeligheder i gang med at tage et FVU-forløb som supplement til VUC og andre FVU-udbydere. For at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner kan lykkes med denne opgave, er det vigtigt, at der arbejdes målrettet med at skabe de bedst mulige rammer for at kunne afdække behov for læse- og regneundervisning hos AMU s deltagere, såvel som at kunne følge op med et konkret tilbud om FVU, hvis der bliver afdækket et behov. Det konkrete tilbud om FVU kan enten være til stede på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, eller uddannelsesinstitutionen kan have en aftale med VUC eller en anden FVU-udbyder om, at institutionen kan tilmelde eller henvise kursister til deres forløb. Det vigtige er ikke, hvilken model der vælges, men at den valgte mo- 5

6 del bedst muligt understøtter, at tilbuddet om FVU imødekommer AMU-deltagernes og virksomhedernes behov, og at flere derved tager imod tilbuddet om undervisning. Når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution ønsker at etablere et tilbud om FVU på uddannelsesinstitutionen, kan der være en række udfordringer forbundet med det at skulle arbejde med et nyt uddannelsesprogram. Til dels gælder der andre regler og rammebetingelser for FVU i forhold til AMU. Til dels er formål og indhold et andet, og motivations- og incitamentstrukturer for deltagere og virksomheder har en anden karakter og skal derfor gribes anderledes an. Denne vejledning indeholder en gennemgang af de regler og rammebetingelser, der gør sig gældende, når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution ønsker at etablere et tilbud om FVU på uddannelsesinstitutionen. Enten ved indgåelse af driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale med VUC. Desuden indeholder vejledningen et afsnit, som giver en række eksempler på nogle af de elementer, som arbejdet på institutionen kan indeholde samt en kort gennemgang af eksempler på særlige udfordringer og opmærksomhedspunkter, som kan være forbundet med arbejdet. Vejledningen kan læses i sin fulde længde eller bruges som opslagsbog, hvis man ønsker at finde information om et bestemt emne. I 2010 udgav Undervisningsministeriet et temahæfte om AMU og FVU i samspil 3, som indeholder 12 eksempler på, hvordan AMU og FVU på forskellige måder kan spille sammen i praksis. Temahæftet giver eksempler på forskellige typer af samarbe j- de mellem de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC. Publikationen kan findes på Undervisningsministeriet hjemmeside og giver et godt supplement til nærværende vejledning. 2. Om FVU og AMU AMU og FVU er forskellige uddannelser med forskellige regelsæt og økonomiske rammebetingelser, og det er som udgangspunkt forskellige institutioner, der har det overordnede ansvar for uddannelserne. Følgende afsnit giver en kort introduktion til de to uddannelsesprogrammer. Til sidst i vejledningen findes en liste over den ba g- vedliggende lovgivning med links til de aktuelle love og bekendtgørelser i retsinformation ( 2.1 Om FVU FVU er en forkortelse for Forberedende Voksen Undervisning. FVU er et undervisningsprogram, der har til formål at give voksne muligheder for at forbedre og supple- 3 Samspil mellem AMU og FVU 12 gode eksempler, Undervisningsministeriet,

7 re deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVUlæsning) samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVUmatematik). Til dels med henblik på at styrke den enkeltes muligheder for at deltage i videre uddannelse. Til dels med henblik på at styrke den enkeltes forudsætninger for at medvirke aktivt i alle dele af samfundslivet Målgruppe Målgruppen for FVU er voksne over 18 år med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder. Der er adgang til FVU for alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte. Unge under 18 år kan i nogle tilfælde også blive optaget på FVU. Blandt andet når den unge følger FVU i forbindelse med AMU 5. Desuden kan unge under 18 år deltage i virksomhedsrettet FVU, hvis den unge er ansat på den eller de pågældende virksomheder 6. Unge under 18 år kan ligeledes følge FVU undervisning på uddannelsesinstitutioner under kriminalforsorgen. For at kunne få udbytte af undervisningen skal den voksne beherske det danske talesprog i rimelig grad og have behov for at forbedre sine grundlæggende skriftsproglige færdigheder eller sine grundlæggende funktionelle matematiske færdigheder. Undervisningen retter sig alene mod deltagerens hverdagskompetencer indenfor læsning, skrivning og matematik. FVU-læsning er derfor ikke det rette tilbud for deltagere, som ønsker at blive bedre til at tale dansk. Her kan det i stedet anbefales at henvise deltageren til et sprogundervisningstilbud. Deltagere med et andet modersmål end dansk kan imidlertid godt deltage i undervisningen, hvis de har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at deltage. FVU-læsning er heller ikke det rette tilbud til voksne med specifikke læsevanskeligheder som eksempelvis ordblindhed. Her kan det i stedet anbefales at henvise deltageren til andre relevante undervisningstilbud, såsom ordblindeundervisning for voksne. Voksne med ordblindevanskeligheder kan imidlertid godt deltage i undervisningen, hvis de har de nødvendige forudsætninger for at kunne få udbytte af undervisningen Uddannelsernes indhold FVU omfatter prøveforberedende enkeltfagsundervisning i to fag: Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU læsning). Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). 4 Uddybende information kan findes i FVU-loven (2005) og i FVU-bekendtgørelsen (2009). 5 FVU-undervisningen kan finde sted før, under eller efter det eller de pågældende AMU-kurser og behøver ikke at have en direkte tilknytning til AMU-forløbet. 6 Se afsnit om afholdelsesformer. 7

8 Undervisningen tager sigte efter at forbedre de grundlæggende færdigheder i læsning og regning, som er påkrævet på arbejdspladsen og i samfundet, og undervisningen vil som regel blive tilrettelagt med udgangspunkt i de enkelte delt a- geres behov med anvendelse af tekster og problemstillinger fra dagligdagen. Undervisningen på FVU er opdelt i trin: FVU-læsning er opdelt i fire trin, som har en varighed på klokketimer. FVU matematik er opdelt i to trin, hvor trin ét har en varighed på klokketimer og trin 2 har en varighed på klokketimer. Sluttrinet på de to fag afsluttes på et færdighedsniveau, der svarer til 9 klasse eller niveau F i henholdsvis dansk og matematik inden for Almen Voksenuddannelse (AVU). Hvert trin kan afsluttes med en frivillig prøve. FVU er ikke adgangsgivende i forhold til ungdomsuddannelserne. Før kursisten starter på FVU, skal institutionen foretage en test, som skal medvirke til at afdække, om FVU er det rette tilbud. Institutionen skal anvende vejledende læsetest for voksne eller vejledende matematiktest for voksne. 7 Trinindplacering af kursisten kan foretages før eller efter undervisningen er startet Udbydere VUC har per 1. januar 2007 overtaget amternes ansvar for at udbyde FVU. En række andre institutionstyper kan også udbyde FVU efter indgåelse af driftsoverenskomst med VUC. En spredning af udbuddet til forskellige institutionstyper skal bidrage til at sikre, at det samlede tilbud om FVU dækkes geografisk og målrettes forskellige gruppers behov. Følgende institutionstyper kan søge om driftsoverenskomst med VUC 8 : 7 Se afsnit om vurdering af basale færdigheder og FVU-test. 8 Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning(2007), 19, stk 1. 8

9 Folkeoplysende foreninger og daghøjskoler Folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Produktionsskoler Sprogcentre Uddannelsesinstitutioner med specialundervisning for voksne Uddannelsesinstitutioner, der udbyder grundlæggende søfartsuddannelser Private institutioner m.v., som før den 1. januar 2001 har indgået driftsoverenskomst med et amtsråd om læsekurser eller ordblindeundervisning Enkelte øvrige institutioner. Undervisningsministeren kan godkende, at et VUC indgår driftsoverenskomst med andre uddannelsesinstitutioner end de ovennævnte. VUC eller driftsoverenskomstparten kan vælge at afholde hele eller dele af undervisningen som udlagt undervisning på andre uddannelsesinstitutioner. Det er altid VUC eller driftsoverenskomstparten, der har ansvaret for undervisningen. VUC har pligt til at sikre et tilstrækkeligt udbud af FVU inden for VUC ets geografiske dækningsområde, fordelt på flere institutionstyper. 2.1 Om AMU AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelser. AMU er korterevarende uddannelser, som giver landsdækkende kompetence og har til formål at imødekomme ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettet voksenuddannelse og efteruddannelse. AMU skal bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kompetencer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. 9 9 Uddybende information kan findes i AMU-loven (2010) og AMU-bekendtgørelsen (2003) samt ændring af AMU-bekendtgørelsen (2007) og i Undervisningsministeriets vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser. 9

10 2.1.1 Målgruppe Målgruppen for AMU er primært ufaglærte og faglærte. Uddannelserne udvikles ud fra ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettet kompetenceudvikling og således, at de tager hensyn til kvalitet og pædagogik, herunder til deltagere med læse- og regnevanskeligheder Uddannelsernes indhold En arbejdsmarkedsuddannelse beskrives i en handlingsorienteret målformulering, som er en beskrivelse af den afgrænsede job/arbejdsfunktion, som uddannelsen kompetenceudvikler til. Alle arbejdsmarkedsuddannelserne er tilknyttet en af de cirka 150 fælles kompetencebeskrivelser (FKB er). En FKB beskriver mål og rammer for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet. Uddannelserne varer fra én dag til seks uger, i gennemsnit knap en uge, og veksler normalt mellem teori og praksis. En arbejdsmarkedsuddannelse fører til en landsdækkende kompetence i forhold til udførelsen af en job/arbejdsfunktion. Uddannelserne i AMU kan indgå i uddannelsesstrukturer og kan give merit til erhvervsuddannelserne. AMU har et særligt tilbud målrettet flygtninge og indvandrere. I AMU findes ligeledes kurserne faglig læsning og skrivning og faglig regning og matematik, som er henvendt til kursister med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder Udbydere Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. bydes af AMU-centre Tekniske skoler Handelsskoler Social- og sundhedsskoler Professionshøjskoler (pædagogseminarier) Landbrugsskoler. Den enkelte uddannelsesinstitution kan udlægge undervisningen til en anden institution, som er godkendt til at udbyde AMU, eller på en institution for erhvervsrettet uddannelse, som ikke er godkendt til at udbyde AMU. Institutionen kan ligeledes vælge at udlicitere dele af undervisningen til private aktører, som ikke er godkendt til 10

11 at udbyde AMU. Den godkendte uddannelsesinstitution har ansvaret for både udlagt og udliciteret undervisning. Uddannelsesinstitutionens godkendelse til at udbyde en FKB gives til et bestemt geografisk dækningsområde. 3. FVU på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution Formålet med at styrke samspillet imellem AMU og FVU er at få flere i gang med at tage et FVU forløb. De erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner er en vigtig indgang for voksne med læse, skrive- og/eller regnevanskeligheder til FVU - i supplement til VUC og andre FVU-udbydere. Især i forhold til de AMU-deltagere, der ellers ikke ville have benyttet sig af muligheden for at tage et FVU-forløb. Når tilbuddet om FVU er til stede på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, kan det være lettere at skabe en kobling til de jobrelaterede behov og til den erhvervsrettede undervi s- ning, hvilket kan virke motiverende for deltageren og for virksomhederne. Der kan i flere tilfælde også være kortere vej fra afdækning af behov til det konkrete tilbud om uddannelse, hvis FVU-undervisningen foregår på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, hvor kursisten i forvejen befinder sig. Det er vigtigt at understrege, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner ikke skal træde i stedet for VUC eller andre FVU-udbydere, når det kommer til udbuddet af FVU, men skal fungere som et supplement hertil. For at styrke samspillet imellem AMU og FVU, er det vigtigt, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC arbejder sammen om at løse opgaven. Med oprettelsen af de 13 landsdækkende VEU-centre er der etableret en platform for samarbejdet. Det er VEU-centrenes opgave at medvirke til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesindsats. Til opfyldelse af det formål skal VEU-centrene blandt andet arbejde for, at der bliver skabt en større overskuelighed for brugerne over de almene og erhvervsrettede uddannelsestilbud samt at koordinere markedsføringen og den virksomhedsrettede indsats med henblik på at kunne tilbyde målrettede uddannelsestilbud af høj kvalitet. 10 Det er vigtigt, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC arbejder sa m- men om at koordinere og målrette indsatsen, så der skabes et tilbud, der er fleksibelt, attraktivt og lettilgængeligt for kursister og virksomheder. Det væsentlige er ikke, hvilken samarbejdsform eller arbejdsmodel, der vælges. Det centrale er, at den valgte model effektivt understøtter, at flere voksne med læse-, skrive- og/eller regnevanske- 10 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (2010), kapitel 3a. 11

12 ligheder kommer i gang med at tage et FVU-forløb. VUC har en mangeårig erfaring med at udbyde og markedsføre FVU, og det er oplagt at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner benytter sig af VUC s erfaringer og kompetencer, hvis de skal i gang med at etablere et tilbud om FVU på institutionen. I de følgende afsnit præsenteres en gennemgang af de regler og rammebetingelser, der gør sig gældende, når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution ønsker at etablere et tilbud om FVU på institutionen samt en gennemgang af eksempler på forskellige elementer i arbejdet. 3.1 Gældende regler AMU og FVU er to forskellige uddannelsessystemer med hver sine regelsæt og økonomiske rammebetingelser. I arbejdet med at styrke samspillet mellem AMU og FVU er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan de to regelsæt adskiller sig fra hina n- den. Når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution indgår driftsoverenskomst med VUC, er den erhvervsrettede uddannelsesinstitution ansvarlig for at overholde de regler, der følger med ansvaret for at udbyde FVU. Når den erhvervsrettede uddannelsesinstitution indgår en aftale med VUC eller en anden FVU-udbyder om at afholde FVU-undervisningen på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, er det VUC eller den pågældende FVU-udbyder, der har det fulde ansvar. I dette afsnit skitseres de overordnede regler og rammebetingelser, der er relevante i forhold til gennemførelse af FVU en erhvervsrettet uddannelsesinstitution 11. Dette afsnit relaterer sig primært til de regler og rammebetingelser, der gør sig gældende, når den erhvervsrettede uddannelsesinstitution indgår driftsoverenskomst med VUC Driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale For at opnå et styrket samspil imellem AMU og FVU er det vigtigt, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner arbejder sammen med VUC om at løse opgaven. Den erhvervsrettede uddannelsesinstitution kan benytte sig af tre forskellige samarbejdsmodeller. 11 I bilag 1 findes en liste over den bagvedliggende lovgivning med links til de aktuelle love og b e- kendtgørelser i retsinformation. 12

13 Uddannelsesinstitutionen kan vælge at: Indgå en driftsoverenskomst med et VUC om at udbyde FVU Indgå en aftale med et VUC eller en anden FVU-udbyder med driftsoverenskomst om at afholde undervisningen på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution Indgå en aftale med VUC eller en anden FVU-udbyder om, at den erhvervsrettede uddannelsesinstitution kan tilmelde eller henvise kursister til deres FVU-forløb. I nogle henseender kan det være en fordel, at tilbuddet om FVU er til stede på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution. Hvis uddannelsesinstitutionen indgår en driftsoverenskomst med VUC, kan institutionen selv afholde FVU undervisningen. Vælger uddannelsesinstitutionen ikke at indgå en driftsoverenskomst, kan institutionen indgå en aftale med VUC eller anden FVU-udbyder om at afholde undervisningen på institutionen. Det vil almindeligvis sige, at den erhvervsrettede uddannelsesinstitution stiller lokaler og evt. udstyr til rådighed, mens FVU-udbyderen tager sig af alt andet. Forskellen på de to typer af aftaler er graden af den erhvervsrettede institutions formelle ansvar og dermed også indflydelse i forhold til udbud, afholdelse og tilrettelæggelse af FVU undervisningen. Flere erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner har allerede søgt og fået driftsoverenskomst med VUC. En liste over disse kan findes i bilag 1. Uanset hvilke(n) af de tre ovennævnte samarbejdsmodeller der vælges, vil formålet altid være at sikre, at FVU kan blive gennemført i det omfang, på det sted og på det tidspunkt, som der er behov for. Hvilken samarbejdsmodel, der bedst understøtter dette, vil primært afhænge af lokale forhold og må derfor besluttes lokalt. Det skal altid tilstræbes at finde den model, der er mest attraktiv og enkel at administrere for begge parter. For en gennemgang af eksempler på fordele ved de forskellige typer af samarbejdsaftaler, se afsnit Ansvars- og rollefordeling ved driftsoverenskomst VUC har per 1. januar 2007 overtaget amternes ansvar for at udbyde FVU. Det vil blandt andet sige, at VUC har ansvaret for samt pligten og myndigheden til at indgå driftsoverenskomst med andre typer uddannelsesinstitutioner om at udbyde FVU inden for det enkelte VUC s geografiske dækningsområde.. På den måde skal VUC sikre, at FVU tilbuddet er dækkende og varierende. 13

14 Ved indgåelse af driftsoverenskomst vil der være en række funktioner og opgaver, som VUC ikke kan videregive til driftsoverenskomstparten. En liste over disse funktioner og opgaver følger herunder. 12 VUC har en koordinerende rolle. Det betyder, at VUC har ansvar for at koordinere det samlede FVU-udbud indenfor det pågældende VUC s geografiske dækningsområde, således at FVU udbydes indenfor en rimelig geografisk afstand og på et varieret udbud af institutioner. FVUbekendtgørelsen beskriver nærmere begrebet rimelig afstand. Det er ligeledes VUC s ansvar, at bekendtgørelsens bestemmelser om udbuddet opfyldes. Det koordinerende ansvar indebærer en forpligtigelse for VUC til at medtænke de politiske ambitioner og målsætninger i arbejdet med FVU. Regionsrådet koordinerer udbuddet af FVU i samarbejde med VUC og de øvrige FVU-udbydere. Dette skal sikre et tilstrækkeligt bredt udbud, geografisk såvel som institutionelt. Til støtte for Regionsrådets koordinering skal det enkelte VUC udarbejde en plan for centrets og eventuelle driftsoverenskomstparters udbud af FVU. Planen revideres løbende, og Regionsrådet høres én gang årligt om planen. Planen for udbuddet skal revideres løbende på grundlag af de konstaterede behov og skal offentliggøres på VUC ets og driftsoverenskomstparternes hjemmesider. 13 VUC har ansvar for og pligt til at indgå driftsoverenskomst med andre typer uddannelsesinstitutioner om at udbyde FVU inden for det enkelte VUC s geografiske dækningsområde. På den måde skal VUC sikre, at FVU tilbuddet er dækkende og varierende. I driftsoverenskomsten fastlægges de lokale betingelser for driftsoverenskomsttagerne. FVUbekendtgørelsen beskriver kravene til driftsoverenskomsternes indhold. Da driftsoverenskomsterne skal afspejle de lokale forhold, findes der ikke centralt udformede standarddriftsoverenskomster. Når VUC indgår en driftsoverenskomst høres VUC ets uddannelsesudvalg og regionen, inden driftsoverenskomsten indgås. VUC er prøveansvarlig institution. Det indebærer et ansvar for prøvernes tilrettelæggelse og gennemførelse. VUC har ansvar for at distribuere prøverne og gennemføre bedømmelsen i henhold til prøvebekendtgørelsens bestemmelser og prøvebeskrivelserne i FVU-bekendtgørelsen fagbilag. Ønsker en kursist at aflægge prøve på særlige betingelser, er det VUC der fastlægger disse betingelser. De nærmere vilkår for prøveafholdelse fastlægges i den enkelte driftsoverenskomst. 12 Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (2009), Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (2007), kapitel 4 14

15 VUC skal informere offentligt om sit udbud inklusive alle driftsoverenskomstparters udbud. Driftsoverenskomstparterne kan ligeledes informere offentligt om deres udbud (se afsnit 3.1.4). VUC er administrativt bindeled mellem Undervisningsministeriet og driftsoverenskomstparterne. VUC udfører en række opgaver, der omfatter udbetaling af tilskud, indhentning af aktivitets- og deltageroplysninger, videregivelse af information fra Undervisningsministeriet, mv.. Ved indgåelse af en driftsoverenskomst fastlægges betingelserne for driftsoverenskomsttageren i en skriftlig kontrakt. En driftsoverenskomst skal indeholde aftaler om de nærmere vilkår for varetagelsen af undervisningen, herunder 14 Rammerne for udbud, lokaleforhold og undervisningens geografiske placering inden for VUC ets ansvarsområde Eventuel gennemførelse af undervisning lokalt Indberetning om undervisning og deltagelse i undervisning, herunder om indberetning i elektronisk form og i et bestemt format, herunder oplysninger, der kan indkræves af Undervisningsministeriet til brug ved varetagelsen af ministeriets opgaver Økonomiske vilkår Leder- og lærerkvalifikationer Plan for udvikling af medarbejdere Eventuel forsøgs- og udviklingsvirksomhed Ændring og opsigelse af driftsoverenskomsten Vilkår for driftsoverenskomstparternes varetagelse af vejledningspligten. Af driftsoverenskomster, der indgås med private uddannelsesinstitutioner, skal det fremgå, at videregivelse af oplysninger er omfattet af persondataloven. 14 Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (2007),

16 Ansvarsfordelingen på ovenstående områder fastlægges i den enkelte driftsoverenskomst. Da driftsoverenskomsterne skal afspejle de lokale forhold, findes der ikke centralt udformede standarddriftsoverenskomster Afholdelsesformer På FVU, såvel som på AMU, er der meget fleksible muligheder for afholdelse af undervisningen 15. Fælles for FVU og AMU gælder, at undervisningen kan afholdes 16 : på uddannelsesinstitutionen eller på virksomheden på fuldtid eller på deltid på alle ugens dage, på alle tidspunkter af døgnet som åben undervisning af deltagere på flere trin eller niveauer. På AMU kaldes det åbent værksted med løbende optag. På AMU gælder det kun for undervisning i åbent værksted som fjernundervisning. Særligt for FVU gælder, at undervisningen kan afholdes: i foreninger, beboerhuse, m.v. som virksomhedstilrettelagt undervisning, hvor undervisningen udbydes for og forbeholdes én eller flere virksomheders ansatte. FVU skal normalt udbydes og afholdes åbent, så alle har mulighed for at tilmelde sig. FVU-loven åbner imidlertid mulighed for at tilrettelægge lukkede hold, der kun udbydes og afholdes for én eller flere virksomheders ansatte. Denne mulighed findes ikke på AMU. Den virksomhedstilrettelagte FVU-undervisning kan foregå enten på institutionen eller på virksomheden. Der gives en særlig tillægstakst til de virksomhedstilrettelagte forløb. Tillægstaksten gør det lettere at oprette virksomhedstilrett e- 15 Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning (2005), kapitel 2 samt Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning( 2007), kapitel Uddybende information om muligheder for afholdelse af undervisningen på AMU kan findes i AMU-bekendtgørelsen (2003) samt i Undervisningsministeriets vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser (2010). 16