Delkonklusion af analysen Om brystkræft Et andet perspektiv på analysen Om brystkræft: Overdiagnosticering

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Metode Afgrænsning Analyse Sproglige og pragmatiske problemer Analyse af teksten Om brystkræft Tekstens vellykkethed - PRAXT Tekstens faktorer Tekstens funktioner Krav til teksten Tekstens komponenter Tekstens aspekter Opsummering på tekstens vellykkethed PRAXT Kohæsionsproblemer Emne og fokus-analyse Isotopi Leksikalske problemer Opsummering af kohæsionsproblemer Argumentation Introduktion til Niels Møller Nielsens pragmatiske argumentationsanalyse Kvinder fra 50 til 69 år skal tage imod tilbuddet om mammografiscreening Man screener kvinder i alderen år Tilbuddet om mammografiscreening til kvinder fra 50 år skal ikke udvides til at gælde kvinder fra 45 års alderen Støt indsamlingen Gå til læge Læs om cancerforum og opret en profil Opsummering af argumentationsanalysen

2 Delkonklusion af analysen Om brystkræft Et andet perspektiv på analysen Om brystkræft: Overdiagnosticering Undersøgelsen fra The Lancet Reaktion fra Kræftens Bekæmpelse Sandhed Inkonsistens Argumentation for at kvinder skal tage imod tilbuddet om mammografiscreening set fra et andet perspektiv Opsummering Præsentation at teksten Kortvarig stress versus langvarig stress Rækkefølge af informationer Punktopstilling Årsag til stress er tvetydig Adressat En hypertekst En overskrift med to isotopier Upræcist udsagn Overinformativ Delkonklusion af analysen Hvad er stress? Analyse af teksten Hvorfor vaccinere? Præsentation af teksten Læge- eller patientadressat? Generisk udsagn Emne og fokus En gengivet sproghandling Argumentation Delkonklusion af analysen Hvorfor vaccinere? Sprogforenkling Opsamling på analysen af de tre tekster En sammenligning af de tre tekster Vellykkede tekster Konklusion

3 5. Litteraturliste Abstract Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 1. Indledning 1.1. Motivation Dette projekt er opstået på baggrund af en undren over, hvorfor tekster i nogle tilfælde kan være vanskelige at forstå. Hvad gør disse tekster svære at forstå? Er det sværhedsgraden af ordene, manglende sammenhæng, eller skyldes det måske et helt tredje problem? Der synes at være en sprogforenklingstendens, hvor tekster skal skrives så simpelt som muligt. Dette indebærer eksempelvis, at ord, sætninger og afsnit ikke må være for lange og komplicerede. Blandt andet lixtal bruges som pejlemærke til at vurdere dette. Lange ord og sætninger opfatter vi dog ikke nødvendigvis som et problem; man støder eksempelvis dagligt på lange ord såsom fødselsdagslagkage, der ikke volder problemer, fordi det er en integreret del af vores ordforråd. Det er først, når der benyttes lange og komplicerede ord, der ikke indgår i vores normale sprogbrug, forbundet med lange sætninger, der indgår i komplicerede ledsætninger, at der kan opstå problemer. Intentionen med denne tendens er imidlertid at skabe en klar kommunikation uden misforståelser gennem sprogforenkling. Det er imidlertid vores opfattelse, at denne forenkling af sproget kan gøre, at sammenhængen forsvinder i tekster, og at kommunikationen derfor mislykkes. Vi mener, at denne tendens til sprogforenkling kan have konsekvenser for de andre sproglige midler, som ellers får en tekst til at hænge sammen. Vi er specielt interesseret i den problematik, der udfolder sig inden for sundhedsfaglige tekster, da disse, efter vores opfattelse, har en tendens til at være skrevet af fagfolk til den almene offentlighed og derfor forenkles i en sådan grad, at kohæsionen opløses Problemfelt Inden for blandt andet forskellige offentlige instanser, der ønsker at producere god skriftlig kommunikation, bruges en kommunikationsstrategi, der går ud på, at man skal kommunikere så enkelt og klart som muligt. Region Syddanmark har således lavet en håndbog til alle ansatte i regionen, udgivet i februar 2008, med retningslinjer for skriftlig kommunikation (Region Syddanmark 2008:20). Håndbogen har titlen Skriv godt og omhandler de overordnede værdier, der skal gælde, når regionen kommunikerer skriftligt inden for forskellige medier, som det gode brev, den gode og den gode hjemmesidetekst (Region Syddanmark 2008:3). Inden for de tre platforme, brev, og hjemmesidetekst, er sprogforenkling og klarhed i sproget vigtige elementer. I håndbogen beskrives der eksempelvis, hvordan man konstruerer den gode hjemmesidetekst : 4

5 Skriv kort, præcist og mere mundtligt, end du er vant til Skriv personligt, direkte og aktivt Brug korte sætninger med mange punktummer Undgå indskudte sætninger Fjern alle overflødige ord Undgå praleord og reklamesprog Skriv korte afsnit højst tre sætninger pr. afsnit Brug punktopstillinger hvor det er muligt f.eks. i stedet for opremsninger Brug tal i stedet for bogstaver - uanset at du tidligere har lært, at tal under 10 skal skrives helt ud (Region Syddanmark 2008:18). Denne kommunikationsstrategi gør Region Syddanmark således brug af i deres skriftlige kommunikation i hjemmesidetekster. En undersøgelse fra virksomheden Bro Kommunikation har dog vist, at den danske skriftlige formidling har et kæmpe forbedringspotentiale, da 60 % af respondenterne dagligt møder en dårligt skrevet tekst (Jarvad 2012). Sprogforenklingsstrategien problematiseres blandt andre af Kirsten Rask, cand.mag. i dansk sprog og fagforfatter. Rask argumenterer blandt andet i artiklen Anders And-sprogets sejr på Berlingske netavis for, at vi med kravet om at kommunikere kort og enkelt er i en udvikling, der vil overforenkle det danske sprog, og at dette vil gøre kommunikationen vanskeligere frem for lettere (Rask 2012). Hun beskriver yderligere tendensen i bogen Fagsprog videnssprog (2004): En del af vores videnslitteratur er skæmmet af en overforenklet, monoton og afsnubbet syntaks, en følge af den hærgende opfattelse at der ikke må være mere end ord imellem punktummerne for at læseren kan forstå teksten. På den måde får vi en lang række af korte (hel)sætninger der alle sammen har næsten ens opbygning: ligefrem ordstilling, måske med én ledsætning (Rask 2004:25). Denne tendens kalder Rask for lavlixsprog, der refererer til de korte sætninger. Problematikken synes at være, at lixtal anvendes som styrende markør i vurderingen af en tekst. Lix står for læsbarhedsindeks og er et forsøg på at beregne teksters sværhedsgrad kvantitativt (Rask 2004:25). Problemet med dette er, at lix kun er et udtryk for teksters sproglige sværhedsgrad (Jacobsen & Jørgensen 2011:393) og hverken kan bruges til at måle indholdet eller sammenhængen i en tekst (Jacobsen & Jørgensen 2011:394). Den pragmatiske del af tekstskrivning kan siges at blive underprio- 5

6 riteret ved vurdering af tekster med lix, og det er derfor muligt, at der kan være kohæsionsproblemer i tekster der ellers kan vurderes som gode tekster i forhold til sprogforenklingsstrategien. Rask sætter yderligere spørgsmålstegn ved lix som regulære målinger af en teksts sværhedsgrad: Dertil kommer den udbredte misforståelse af jo kortere en periode eller sætning er, jo bedre [ ] (Rask 2004:26). Dette udsagn står på denne måde i direkte modsætning til Region Syddanmarks håndbog for skriftlig formidling, hvor det for sætninger gælder, at Korte, klare sætninger er et sikkert middel mod misforståelser og irriterede læsere. Skriv korte sætninger med få informationer (Region Syddanmark 2008:6). Rask mener i stedet, at faktorerne, der afgør tekstens sværhedsgrad, er meget mere komplekse og blandt andet indbefatter antallet af passivformer, ordenes abstraktionsniveau, placering af ledsætninger (Rask 2004:27-28) for at nævne nogle stykker. Der eftersøges på denne måde en form for logisk fornuft hos sprogbrugere, der åbner for andre tekstlige problematikker i modsætning til den sprogpolitik, som Region Syddanmark følger; Uanset, hvorfor vi skriver, hvad vi skriver om, og hvem vi skriver til gælder følgende retningslinjer [ ] (Region Syddanmark 2008:4). Forenklingen i skriftlig formidling er således ikke en løsning på alle tekstlige problemer. Det kan eksempelvis tænkes, at afsenderen ikke har gjort sig tanker om, hvordan man formidler et lægefagligt emne til almene mennesker og derfor ikke formår at kommunikere således, at modtageren forstår budskabet. Der synes altså at være et problem i forhold til de regler, der gøres brug af for at skabe gode tekster. Det synes eksempelvis uhensigtsmæssigt, at man holder fast i anvendelsen af lixtallet, selvom metoden kritiseres for at have den konsekvens, at vi bliver dårligere til at kommunikere med hinanden, frem for at gøre det lettere at forstå hinanden. Ifølge Rask taler lixlavsprog endda ned til læserne (Rask 2004:25). På baggrund af det ovenstående problemfelt mener vi, at det vil være spændende at undersøge, hvilke sproglige og pragmatiske problematikker der opstår i formidlingen af udvalgte sundhedsfaglige tekster, og hvilken betydning disse kan have for teksten som helhed Problemformulering Hvilke sproglige og pragmatiske problematikker kan der findes i sundhedsfaglig formidling, og hvordan kommer disse til udtryk i aktuelle tekster? 6

7 Problemformuleringen vil blive undersøgt ved hjælp af følgende problemstillinger: Hvilke kriterier for vellykkethed opfylder teksten? Hvilke kohæsionsproblemer forekommer i teksten? Hvordan fungerer argumentationen i teksten? 1.4. Metode For at besvare de tre problemstillinger anvendes der overordnet set tre procedurer til at analysere tre udvalgte tekster. Disse procedurer introduceres i dette afsnit og uddybes løbende i analysen. Til at besvare den første af de tre problemstillinger anvendes Ole Togebys teori, kaldet PRAXT, og modellen, der illustrerer denne (1993). Ole Togeby er dansk sprogforsker og professor ved Århus universitet (Den store Danske 2011). PRAXT er en normativ, pragmatisk tekstteori (Togeby 1993:32) og en tekstanalytisk procedure, som anvendes i vores projekt til at afgøre, hvorvidt en tekst er vellykket. Vellykketheden bestemmes ved gennemgang af de forskellige lag i modellen, illustreret ved et pentagram indskrevet i en pentagon, i forhold til en given tekst. Modellens opbygning forskriver, at man starter med at afgøre kommunikationssituationens faktorer, dernæst dens funktioner, krav, komponenter, aspekter og til sidst dens principper. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle de ovenstående elementer er i samspil med og har indvirkning på hinanden, og de adskilles derfor ikke fuldstændigt i analysen. Dette betyder, at modellen giver et billede af, hvorledes de forskellige elementer hænger sammen i teksten. Elementerne i modellen vil blive uddybet i analysen. Vi afgør ved brug af PRAXT, hvorvidt vores udvalgte tekster Om brystkræft, Hvorfor vaccinere? og Hvad er stress? er vellykkede tekster. Modellen kan ses nedenfor: 7

8 Figur 3.4 (Togeby 1993:33) Som supplement til Togebys teori bruges Paul Grices fire maksimer. Disse er underprincipper i hans samarbejdsprincip, ud fra en opfattelse af, at en teksts bidrag skal være sandfærdigt, relevant, informativt og velordnet (Grice 1967, citeret i Henriksen 2007: ). Maksimerne er angivet i antologien Can you reach the salt? (2007) af Carol Henriksen i teksten Logic and conversation (1967). De fire maksimer kaldes på engelsk Quantity, Quality, Relation og Manner (Grice 1967, citeret i Henriksen 2007: ), men går under betegnelsen kvantitets-, kvalitets-, relations- og mådesmaksimet på dansk (Togeby 1993:66). I projektet vil vi benytte os af den danske betegnelse og maksimerne vil blive uddybet yderligere under anvendelsen i analysen. Til besvarelse af den anden af de tre problemstillinger ser vi på tekstens sproglige opbygning. Til at belyse dette felt benytter vi Erik Hansen og Lars Heltofts bøger Grammatik over det danske sprog (2011). De tre bind danner grundlaget for, at vi kan undersøge de kohæsive elementer i de tekster, 8

9 som udgør fundamentet i vores analyse, det gør vi blandt andet ved at undersøge tekstens brug af isotopi, konjunktioner og ved at foretage emne og fokus-analyse. Den sidste af de tre problemstillinger besvares ud fra Niels Møller Nielsens procedure for rekonstruktion af argumenter, som er angivet i bogen Argumenter i kontekst (2010). I denne bog angives en metode til rekonstruktion af argumenter med det formål at kunne lave en kritisk holdbarhedsvurdering af disse (Nielsen 2010:137). Princippet bag rekonstruktionen af argumenter kaldes velvillighedsprincippet og handler oprindeligt om, at man fortolker modpartens ytringer på den mest plausible måde inden for konteksten (Nielsen 2010:81). I denne del af analysen vil vi blandt andet komme ind på argumentbegreberne; konklusion, præmis og overpræmis. Proceduren bruges i dette projekt til at fastslå, hvordan argumentationen fungerer i teksterne, og i denne sammenhæng vil vi også se på tekstens sproghandlinger Afgrænsning Med vores metode afgrænser vi os i projektet til rent teoretisk at benytte os af bestemte procedurer for at kunne besvare problemstillingerne og slutteligt problemformuleringen. Vi gennemgår kun de elementer fra PRAXT-teorien i hver analyse, som er relevante i forhold til de specifikke tekster. Vi afgrænser os samtidig tekstmæssigt, idet vi tager udgangspunkt i sundhedsfaglig formidling og særligt tre tekster fra denne genre; Om brystkræft (Bilag A), Hvad er stress? (Bilag B) og Hvorfor vaccinere? (Bilag C). Vi har valgt genren, fordi vi mener, at sundhedsfaglig formidling til offentligheden ofte kan være forbundet med skriftlige kommunikationsproblemer. Vi har valgt specielt at fokusere på sundhedsformidling, idet det er et felt, der rammer bredt i befolkningen og er litteratur, mange læser. Her er det vigtigt, at kommunikationen fungerer gnidningsfrit. Teksterne har vi valgt ud af mængden af sundhedsfaglige tekster, da disse omhandler aktuelle emner. For eksempel er oktober måned international brystkræftmåned, HPV-vaccinen blev den 27. august 2012 gjort gratis for kvinder født mellem 1985 og 1992, og stress er noget, som er blevet mere og mere udbredt i den danske befolkning. Da projektet blev påbegyndt medio september 2012, var det derfor meget nærliggende at vælge tre tekster om netop disse aktuelle emner. 9

10 2. Analyse Sproglige og pragmatiske problemer I det følgende analyseres de tre tekster Om brystkræft, Hvorfor vaccinere og Hvad er stress?. I dette afsnit fokuserer vi på de problematiske steder i teksterne, hvilket belyses ved brug af PRAXTteorien, teori om kohæsion og argumentation. Teorierne uddybes og anvendes løbende i analysen i det omfang, det synes nødvendigt, for at vi kan besvare vores problemformulering Analyse af teksten Om brystkræft I følgende afsnit analyseres den sundhedsfaglige formidlingstekst Om brystkræft fra hjemmesiden Stoetbrysterne.dk, som er en af Kræftens Bekæmpelses kampagner til støtte mod brystkræft. Teksten vil blive henvist til som Bilag A i opgaven. Om brystkræft vil være vores hovedtekst i analysen, og vil blive sammenlignet med de to andre tekster, Hvorfor vaccinere? og Hvad er stress?, senere i projektet. Analysen vil forholde sig til forskellige sproglige problematikker, som vi mener, er gældende i teksten. Første afsnit omhandler problematikker omkring tekstens vellykkethed og bygger på Ole Togebys kriterier for dette, som er fremlagt i PRAXT modellen (1993) Tekstens vellykkethed - PRAXT Tekstens faktorer En tekst er, ifølge Togeby, bestemt af situationens ydre faktorer: afsender, modtager, sagforhold, kanal og tegnsystem (Togeby 1993:20-21). Faktorerne er vigtige at fastslå, idet de fungerer som tekstens ramme og på denne måde er vigtige for at kunne forstå indholdet af teksten. Teksten Om brystkræft er således også bestemt af disse faktorer, som vi kort vil introducere. Tekstens afsender er Kræftens Bekæmpelse. Afsenderen fremgår tydeligt, da både Kræftens Bekæmpelses navn og logo er synligt øverst i teksten (Bilag A1). Overskriften Om brystkræft (Bilag A:1) siger i sig selv, at teksten vil handle om brystkræft, altså at brystkræft vil være sagforholdet. Denne overskrift er dog bred og uspecifik i forhold til tekstens indhold, der rummer flere forskellige sagforhold, såsom mammografiscreening, behandling, årsager til brystkræft, symptomer, cancerforum og indsamling. Selvom tekstens overskrift altså vidner om, at sagforholdet i teksten vil være brystkræft, viser indholdet af teksten dog, at dette ikke kun er tilfældet. Sagforholdet er derfor mangfoldigt. 10

11 Teksten findes, som tidligere nævnt, på en hjemmeside, og denne er tekstens kanal og dermed det bindeled, der etablerer kontakten mellem afsender og modtager. Teksten er derudover struktureret efter et tegnsystem, som er en fælles forudsætning for dansk sprogbrug og muliggør en forbindelse mellem afsender og modtager. Modtagerne er læserne af teksten på stoetbrysterne.dk. Teksten synes at henvende sig til forskellige adressater, hvilket vi vil komme ind på senere i analysen. Efter at have set på tekstens ydre faktorer vil vi nu se på tekstens funktioner Tekstens funktioner Tekstens faktorer er hver tilknyttet en funktion. Togeby beskriver dette således: Det er kernen i pragmatisk tekstteori at teksten har en funktion der svarer til hver faktor i situationen, og at teksten for at gælde som tekst, på en gang tæller som udtryk for afsenderens hensigter og holdninger, som udsagn om de sagforhold der er tekstens emne, som meddelelse til modtageren af teksten, som kontakt mellem parterne og endelig som brug af tegnsystemet (Togeby 1993:24). I linje 9 præsenteres afsenderen Kræftens Bekæmpelse som et vi i sætningen. Afsenderen skriver: Vi forventer, at tallet dykker tilbage til det gamle niveau fra før 2008; Nemlig tilfælde af brystkræft årligt (Bilag A:9) og kan dermed ses som afsenderens udtryk for en forestilling om, at antallet af brystkræfttilfælde vil falde til et normalt niveau. Der kan i begyndelsen af teksten Om brystkræft ses et udsagn om sagforholdet mammografiscreening: Stigningen skyldes udelukkende det landsdækkende tilbud om mammografiscreening (Bilag A:4-5). Togeby skriver om udsagn om en teksts sagforhold, at Teksten er en slags instruktion for modtageren til at opbygge en mental model over de genstande i virkeligheden som den henviser til, og over de relationer mellem dem som den beskriver (Togeby 1993:14). På grund af adverbialet udelukkende, i sætningen på linje 4-5, kan sætningen skabe en mental model hos modtageren, som udelukker at stigningen kan skyldes andre forhold end tilbuddet om mammografiscreening. Følgende afsnit omhandler tekstens krav og hvorledes disse opfyldes Krav til teksten Teksten konstitueres, ifølge Togeby, normativt, og normerne udmøntes i forskellige krav til teksten, der forholder sig til de overordnede faktorer. Dette indebærer, at teksten skal være et ærligt udtryk 11

12 for afsenders hensigter, viden og holdninger, et sandt udsagn om sagforholdet, en rigtig kanal, der er i overensstemmelse med kommunikationssituationen, et korrekt og forståeligt brug af tegnsystemet, samt en relevant meddelelse for modtageren (Togeby 1993:22-23). Nedenstående afsnit omhandler forskellige tekstlige problemer i forhold til tekstens krav. I det følgende ses eksempler på, hvordan der i teksten Om brystkræft gøres brug af ukorrekt og uforståelig anvendelse af tegnsystemet. Ukorrekt og uforståelig brug af tegnsystem I linje 32 anvendes eksempelvis en forkert præposition. I teksten står: Der er fortsat et stort behov for opmærksomhed om sygdommen [ ] (Bilag A:32). Dette bryder med, at teksten skal være en korrekt og forståelig brug af tegnsystemet (Togeby 1993:23). Dette skyldes, at der er anvendt den forkerte præposition om. Opmærksomheden må rettes på noget. Substantivet opmærksomhed kan ikke rettes om noget, men må ramme noget specifikt. Præpositionen på er et [ ] udtryk for at noget befinder sig et bestemt sted [ ] (Politiken retskrivnings- og betydningsordbog 1997:480). På er altså det ord som bedst beskriver, hvad opmærksomheden rettes mod, nemlig selve sygdommen. Dermed kunne sætningen med fordel have været: Der er fortsat et stort behov for opmærksomhed på sygdommen. Der står i linje 51: Bliver sygdommen opdaget på et tidligt stadium, så bliver behandlingen i nogen tilfælde mere skånsom og overlevelseschancerne bedre (Bilag A:50-51). I denne sætning bruges pronomenet nogen forkert, da det betyder [ ] nogen overhovedet, nogen som helst. (Jacobsen & Jørgensen 2011:422). Endvidere bruges Nogen i nægtende, spørgende og betingende sætninger (Jacobsen & Jørgensen 2011:421). Denne sætning er dog ingen af delene. Man må formode, at afsender har forsøgt at formidle, at der er eksisterende tilfælde, hvor behandlingen er blevet mere skånsom og overlevelseschancerne bedre. Det vil altså sige, at der er flere konkrete eksempler på, at det har været tilfældet, at mennesker har oplevet mere skånsom behandling. Ud fra dette kan man konkludere, at der i stedet for nogen skulle have stået nogle, da nogle betyder [ ] et par stykker, en del, visse, enkelte (Jacobsen & Jørgensen 2011:422). Sætningen ville dermed blive: Bliver sygdommen opdaget på et tidligt stadium, så bliver behandlingen i nogle tilfælde mere skånsom og overlevelseschancerne bedre. 12

13 I linje 77 er det sproglige problem at finde i sætningen: Fokus er så stor [ ] (Bilag A:77). Da fokus er et verbalsubstantiv (Hansen & Heltoft 2011:172) og styrer neutrum (Hansen & Heltoft 2011:171), skal adjektivet stor have endelsen t. Der skulle således have stået: Fokus er så stort. Således er en del af problemet med sætningen løst. Der er dog endnu et problem, nemlig måden hvorpå fokus anvendes. Noget kan være i fokus og man kan sætte fokus på noget (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog 1997:175). I den ovenstående sætning er der ikke noget som er genstand for fokus og man kan ikke ud af sætningen læse, hvem eller hvad der er i fokus, da der kun står, at fokus er stor. Man kunne med fordel have erstattet den oprindelige sætning med den følgende: Fokus på brystkræft er så stort. Linje 66 omhandler Kræftens Bekæmpelses online mødested, Cancerforum: På Kræftens Bekæmpelses online mødested, Cancerforum, kan du møde ligesindede (Bilag A:66). Ordet ligesindede betyder at være af samme mening (Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog 1997:350). Det synes dog usandsynligt, at man, blot fordi man er kræftramt, er af samme mening som andre kræftramte mennesker. Ordet ligesindede er derfor uhensigtsmæssigt anvendt i teksten og en leksikalsk fejl. Man må antage, at afsender har ment, at kræftramte kan møde andre kræftramte på Cancerforum og ikke andre af samme mening. I stedet for ligesindede burde der have stået ligestillede, således at sætningen ville være: På Kræftens Bekæmpelses online mødested, Cancerforum, kan du møde ligestillede, idet ordet ligestillet sætter folk lige (Politikens Retskrivningsog Betydningsordbog 1997:350). Med ligestillet præciseres det, at Cancerforum er et mødested for mennesker i samme situation og ikke et mødested for mennesker af samme mening. Sandhed og relevans Der er flere eksempler på, at teksten ikke opfylder Togebys krav om, at en tekst skal være en relevant meddelelse for modtageren og et sandt udsagn om sagforholdet. Nedenfor ses eksempler på steder i teksten, hvor der brydes med disse krav. I denne forbindelse kommer vi blandt andet ind på mentale modeller. I linje 3 står der således: De seneste år er antallet af brystkræfttilfælde steget med flere hundrede om året (Bilag A:3). Her indeholder teksten en forståelsesproblematik, da teksten ikke viser et entydigt billede af virkeligheden. Sætningen giver udtryk for to mentale modeller: 1. Der er sket en 13

14 stigning i antallet af brystkræfttilfælde. 2. Der er blevet registreret flere brystkræfttilfælde. Man må formode, at det er afsenders hensigt kun at give udtryk for den ene mentale model. Ud fra den efterfølgende tekst må det udledes, at den sidstnævnte mentale model er gældende, da vi senere får beskrevet, at Stigningen skyldes udelukkende det landsdækkende tilbud om mammografiscreening (Bilag A:4-5). Denne sætning kan ses som forklaring på, hvorfor antallet af registrerede tilfælde er steget; tilbuddet om mammografiscreening betyder, at flere kvinder får foretaget mammografiscreening, og dermed at flere tilfælde bliver opdaget. Men sætningen i linje 3 viser ikke denne mellemregning og lukker ikke af for den ikke-ønskede tolkning. Det fremgår altså ikke tydeligt af sætningen i linje 3, at der ikke er kommet flere brystkræfttilfælde til, blot at flere opdages. I Togebys terminologi kan sætningen i linje 3 derfor ikke siges at vise et dækkende sandhedsbillede (Togeby 1993:23), idet modtageren ikke umiddelbart kan slutte, at mammografiscreening medfører en stigning af registrerede brystkræfttilfælde. Teksten kan yderligere siges at bryde med Grices mådesmaksime. Maksimen er beskrevet således: [ ] relating not [ ] to what is said but, rather, to how what is said is to be said [ ]: 1. Avoid obscurity of expression. 2. Avoid ambiguity. 3. Be brief (avoid unnecessary prolixity). 4. Be orderly (Grice 1967, citeret fra Henriksen 2007:205). Denne maksime retter sig mod at undgå tvetydighed som det ses i punkt to i citatet. Da teksten er tvetydig på grund af de to mentale modeller, brydes mådesmaksimen. En lignende problematik, som den der ses i linje 3 med to mentale modeller, viser sig ligeledes i sætningen: Stigningen skyldes udelukkende det landsdækkende tilbud om mammografiscreening (Bilag A:4-5). De to mentale modeller er, at: 1. Stigningen skyldes mammografiscreening, og 2. Stigningen skyldes, at der findes flere tilfælde med mammografiscreening, som ellers først ville være fundet senere. Disse to mentale modeller skaber tvetydighed i sætningen. Forklaringen kommer imidlertid i de efterfølgende sætninger: Man har med mammografiscreening fundet de fleste af de knuder, der findes i befolkningen i den aldersgruppe, som man screener (50 69-årige). Både dem, der ville være blevet opdaget 14

15 uden screening og også dem, der ellers først ville være blevet opdaget et eller to år senere. (Bilag A:6-8). Disse efterfølgende sætninger giver den forklaring, som teksten ikke udtrykker eksplicit i linje 4-5, og først her bliver det tydeliggjort, at det er den 2. mentale model, som afsender ønsker at give udtryk for; at stigningen skyldes, at der findes flere tilfælde med mammografiscreening. Ligesom i linje 3 lukker sætningen i linje 4-5 ikke af for den ikke-ønskede tolkning, og den viser derfor ikke et dækkende sandhedsbillede. Hvis tvetydigheder skulle have været undgået og sætningen skulle have været udtømmende om sagforholdet, da kunne sætningen have lydt: Stigningen skyldes udelukkende, at man opdager flere tilfælde af brystkræft end tidligere, med det landsdækkende tilbud om mammografiscreening. Samlet set giver begge sætninger med de to mentale modeller udtryk for en meddelelse, hvis betydning man ikke kan forstå, før man læser videre i teksten, hvor man får forklaringen på stigningen. Sætningerne viser dermed ikke et dækkende sandhedsbilleder, idet de begge åbner op for en ikkeønsket mental model. Sætningerne lever derfor ikke op til Togebys definition af, hvornår en tekst kan anses som sand. Et yderligere eksempel på en sætning, hvor der er et problem med kravet om sandhed, ses i følgende sætning: 7-8 ud af 10 kvinder får diagnosen hormonfølsom brystkræft (Bilag A:18). Her fremgår det ikke, at der tales om allerede diagnosticerede kvinder ud fra ordene 7-8 ud af 10 kvinder. Modtageren kan komme til at tro, at en meget stor procentdel af den kvindelige befolkning får hormonfølsom brystkræft. Sandhedskravet er ikke dækkende i denne sætning, fordi der ikke er overensstemmelse mellem det billede, som teksten danner, at 7-8 ud af 10 kvinder får kræft, og den reelle virkelighed, da der ikke er sandhed i, at 7-8 ud af 10 kvinder får brystkræft. I stedet skulle der have stået; 7-8 ud af 10 diagnosticerede kvinder får diagnosen hormonfølsom brystkræft. Kompositionsmæssige problemer Sætningen De seneste år er antallet af brystkræfttilfælde steget med flere hundrede om året (Bilag A:3) kan have en foruroligende effekt på modtageren, og er derfor i fare for at være vildledende. Den bekymring, modtageren muligvis oplever, afvises i det følgende: Der er ingen grund til bekymring tværtimod. (Bilag A:4). Det er rækkefølgen af information, der bygger en mulig bekymring op hos modtageren. Togeby skriver: Teksten er altid resultat af komposition af enkeltdele i 15

16 rækkefølge til en helhed [ ] således at den senere sekvens altid for modtageren bliver relevant på baggrund af de tidligere sekvenser. (Togeby 1993:27). Det er måden, hvorpå teksten er struktureret, altså kompositionen, der er problematisk, idet afsenderen med tekststrukturen selv har skabt bekymringen. Kompositionen gør dermed bekymringen, som udtrykkes, i sætningen irrelevant, fordi den afvises i det efterfølgende. Sætningen De seneste år er antallet af brystkræfttilfælde steget med flere hundrede om året (Bilag A:3) er sand, fordi dens indhold er et sandt udsagn om sagforholdet, men den er ikke relevant i forhold til modtagerens behov. Sætningen kan derfor ses som et brud på Togebys krav om, at en tekst skal være en relevant meddelelse i forhold til modtageren (Togeby 1993:23). Ovenstående er derudover et eksempel på, hvordan PRAXT-modellens elementer er sammenhængende og har indflydelse på hinanden. Efter at have set på hvorvidt teksten opfylder Togebys krav, går vi videre til tekstens komponenter Tekstens komponenter De dele, der muliggør, at teksten kan opfylde sine funktioner, kaldes for tekstens komponenter. Disse komponenter har at gøre med tekstens sætninger, stil, motiv, komposition og handling. Komponenterne er bestemt af nabodimensionerne (Togeby 1993:26), hvilket illustreres i PRAXT modellen (se afsnit 1.4.). Tekstens komposition er eksempelvis bestemt af de ydre faktorer; modtager og sagforhold, samt funktionerne; meddelelse og udsagn. Dette afsnit omhandler problemer i forhold til tekstens komponent, komposition. Kompositionsproblemer Punkterne i linje skaber et forståelsesproblem som følge af layoutet. Punktformen skaber en forventning hos modtageren om, at de enkelte punkter vil blive uddybet senere i teksten. Denne uddybning kommer dog ikke, og informationen omkring årsager til brystkræft fremstår derfor mangelfuld. Dette kan ses som et brud på kvantitetsmaksimen, som ifølge Grice; [ ] relates to the quantity of information to be provided, and under it fall the following maxims: 1. Make your contribution as informative as is required (for the current purpose of the exchange). 16

17 2. Do not make your contribution more informative than is required. (Grice 1967, citeret fra Henriksen 2007:204). Ifølge Grices kvantitetsmaksime skal en tekst altså give en passende mængde information det vil sige, at den hverken skal være over- eller underinformativ. Da punkterne ikke tidligere i teksten er uddybet, og ikke senere i teksten bliver det, bryder teksten med kvantitetsmaksimen. Punkterne er underinformative, idet enkelte af dem kun udgøres af få ord, som ikke er informationsgivende nok. Eksempelvis er et af punkterne alkohol (Bilag A:42), hvilket er underinformativt, da det ikke uddybes, for eksempel hvilke mængder alkohol der anses som skadelige, og som kan være årsag til brystkræft. Samtidig kan man argumentere for, at brugen af punktformen også gør teksten overinformativ, idet punkterne, som sagt, lægger op til, at der skal komme en uddybning. Punkterne lover på denne måde mere, end der holdes. I teksten er der en del (sprog)handlinger som i PRAXT er en komponent, men disse er samlet i analysen af tekstens argumentation. Dette skyldes, at sproghandlingerne flere steder i teksten optræder sporadisk, samt at vi anvender Niels Møller Nielsens procedure til rekonstruktion af argumenter for at se, hvorvidt argumenterne i form af sproghandlingerne er gyldige Tekstens aspekter Ifølge Togeby indeholder teksten også forskellige aspekter. Disse forklares således: [ ] i tekster er der sider af deres funktion og indhold som ikke kan lokaliseres, som er tilstede i tekstens helhed, eller jævnt fordelt i hele teksten, og som alle udgør tekstens billede eller beskrivelse af faktorerne i omgivelserne som teksten har en funktion i forhold til. Man kan kalde de sider af teksten [ ] for tekstens aspekter (Togeby 1993:28). Tekstens aspekter er benævnt som fortæller, adressat, mental model, tema og genre (Togeby 1993:28-29). Afsnittet nedenfor omhandler tekstens to aspekter, adressat og genre, fordi disse har særlig stor betydning for vores analyse af teksten. 17

18 En tekst til flere adressater De mange sagforhold, som teksten indeholder, kan tyde på, at afsenderen har flere forskellige intentioner med teksten. Problemet synes at bestå i, at teksten henvender sig til forskellige adressater, hvilket vi vil uddybe i det følgende. Teksten synes at have fem forskellige adressater, som er følgende: 1. Adressat: Dem, som informeres generelt om brystkræft. Teksten henvender sig flere steder til en bred adressatgruppe, som skal informeres om brystkræft generelt. Dette ses eksempelvis i linje 15-17: Sygdommen rammer oftest kvinder over 50 år. Hvert år dør omkring kvinder af brystkræft. Flere end kvinder lever med sygdommen (Bilag A:15-17). Her henvender teksten sig til en type adressat, som har interesse i information om brystkræft. 2. Adressat: De årige kvinder. Teksten synes også at henvende sig til kvinder mellem 50 og 69 år. Det ses eksempelvis i sætningen: Man har med mammografiscreening fundet de fleste af de knuder, der findes i befolkningen i den aldersgruppe, som man screener (50 69-årige). Både dem, der ville være blevet opdaget uden screening og også dem, der ellers først ville være blevet opdaget et eller to år senere (Bilag A:6). Her oplyses nogle af fordelene ved at få foretaget mammografiscreening, og sætningen henvender sig derfor til kvinder, der hører ind under denne aldersgruppe, som tilbuddet gælder for. Endnu et eksempel på, at teksten henvender sig til kvinder i aldersgruppen årige ses her: Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at kvinder tager imod tilbuddet om mammografiscreening. (Bilag A:10). Her anbefales de kvinder, som tilbuddet omfatter, at tage imod det. Man ved som læser, at det er kvinder i netop denne aldersgruppe, som sætningen henvender sig til, da der tidligere i teksten har stået, at tilbuddet omfatter disse kvinder. 18

19 3. Adressat: Kræftramte personer. Kræftramte personer bliver etableret som adressater, idet afsnittet omhandlende mødestedet Cancerforum i linje henvender sig til kræftramte personer: På Kræftens Bekæmpelses online mødested, Cancerforum, kan du møde ligesindede. Du kan dele viden og tanker om livet med kræft. Du kan læse om andres erfaringer med alt fra forsøgsbehandlinger til samlivsproblemer, og du kan sætte ord på dine egne oplevelser i dagbogen og debattere. Og du kan være anonym (Bilag A:65). Dette afsnit henvender sig til adressatgruppen, kræftramte personer, idet Cancerforum er et mødested for folk, der har fået konstateret kræft. I afsnittet Cancerforum.dk - nogen at dele med (Bilag A:65) etableres adressaten ved brug af det personlige pronomen du, der henvender sig direkte til adressaten. Her afskærer teksten sig fra at henvende sig til nogen af de andre adressater, hvilket gør dette afsnit irrelevant for dem som modtagere. 4. Adressat: Dem, som opfordres til at støtte kampagnen. Senere i teksten etableres endnu en adressat, da teksten har et afsnit, der omhandler kampagnen Støt Brysterne (Bilag A:70-97). I afsnittet Om Støt Brysterne kampagnen (Bilag A:70) henvender teksten sig til en fjerde adressatgruppe; en adressat der interesserer sig for donation og indsamling. Denne gruppe er dog ikke nødvendigvis en særskilt gruppe, men kan også indbefatte dem, som informeres om brystkræft, dem der opfordres til at få foretaget en mammografiscreening, og dem der allerede har fået konstateret kræft - de tre førnævnte adressatgrupper. At teksten henvender sig til en adressat, som ønsker at støtte kampagnen, ses også øverst i teksten, hvor der er tre lyserøde links, som udgøres af tekstbokse, der opfordrer til at støtte kampagnen (Bilag A1). I den øverste tekstboks står der Start indsamling, i den midterste står der Støt indsamling, og i den nederste står der Giv et bidrag (Bilag A1). Disse tekstbokse henvender sig til alle, som ønsker at støtte kampagnen, og etablerer dermed den fjerde adressat. 5. Adressat: Staten Man kan argumentere for, at der yderligere er en femte adressat i teksten. Denne adressat kan ses som værende staten, hvis man ser på følgende sætning: Kræftens Bekæmpelse mener, at man bør tilbyde mammografiscreening til kvinder fra 50 år og over 70 år (Bilag A:14). Dette kan ses som en opfordring til staten om at udvide tilbuddet til også at omfatte kvinder over 70 år. Dette må være 19

20 tilfældet, fordi staten er den eneste instans med bemyndigelse til at ændre på den nuværende lovgivning, som kun omfatter kvinder fra år. Sætningen kan derfor ses som en regulativ sproghandling, der er rettet mod staten. Der etableres altså fem adressatgrupper, og dette er uhensigtsmæssigt, fordi teksten dermed må formodes at være irrelevant for en eller flere af adressatgrupperne på forskellige tidspunkter. Da teksten henvender sig til fem forskellige adressater, kunne afsenderen med fordel have skrevet fem tekster i stedet for en, og på denne måde rette teksterne mod hver sin adressat. Herved ville teksten være blevet en mere relevant meddelelse for modtageren. Hypertekst som genre Tekstens kanal i Om brystkræft er tidligere beskrevet som en hjemmeside, men en yderligere beskrivelse af kanalen kommer til udtryk i tekstens genre, som er et af aspekterne i PRAXT-teorien. Genre er beskrevet af Togeby således: Der findes et billede eller beskrivelse af kanalen; det kan kaldes tekstens genre, og den kommer bl.a. til udtryk i den tekstbasis som findes i de fleste tekster og som udgør tekstens nøglemening [ ] (Togeby 1993:29). Teksten Om brystkræft synes at bære præg af en strukturering, der er kendetegnende for såkaldte hypertekster. Hypertekster er tekster, som optræder på internettet og er kendetegnet ved at være [ ] forskellige tekster, samlet under ét, men som fungerer som selvstændige tekster (Den Store Danske 2009a). Denne karakteristik mener vi, er gældende for Om brystkræft, da tekstens forskellige sagforhold fungerer som selvstændige tekster, der henvender sig til forskellige adressater. Eksempelvis adskiller emnet Om Støt Brysterne kampagnen (Bilag A:70) sig markant fra emnet Hvorfor får man brystkræft (Bilag A:35), da disse omhandler forskellige betydningsområder, samt henvender sig til forskellige adressatgrupper. Hypertekst er yderligere kendetegnet ved, at dele af teksten, eksempelvis emner, henviser videre, på tværs af hinanden eller videre til andre tekster: Hypertekst, samling af tekststumper, der er indbyrdes forbundet i et netværk. [ ] I en hypertekst kan man springe rundt i teksten ved at følge forbindelser (links) mellem de enkelte tekststumper (nodes). (Den Store Danske 2009a). Disse såkaldte tekststumper beskrives yderligere som: 20

21 [ ] autonome informationsenheder, her kaldet moduler [ ] Et modul kan i nogen grad sammenlignes med et afsnit i en lineær tekst og udgør en afsluttet, semantisk enhed [..] Derudover er et modul en enhed, der er knyttet til en eller flere andre enheder ved hjælp af krydsreferencer, også kaldet links, og aktiveres et sådant link, ændrer computerskærmen sig. (Bernhardt 2006:2). De forskellige sagforhold i Om brystkræft er ikke markeret som links, så af denne grund kan teksten ikke siges at være en hypertekst, men man kan argumentere for, at tekstens forskellige emner burde være links, da dette muligvis kunne løse problemet om de mange sagforhold, som dermed kunne blive selvstændige tekster, som modtageren selv ville kunne navigere rundt i. Et andet aspekt i forhold til hypertekster er nemlig inddragelse af modtageren i teksten. I hypertekster vælger modtageren selv, hvilken måde teksten skal læses på ved at vælge, hvilken rækkefølge links aktiveres (Den Store Danske 2009a). På denne måde kommer man altså uden om et relevansproblem, da læseren har mulighed for at finde emner, der er relevante for netop det de søger, uden samtidig at støde på irrelevante afsnit, som jo netop er et problem i Om brystkræft. I denne forbindelse beskrives hypertekster som særlig egnet [ ] til anvendelse, hvor der foreligger en stor informationsmængde opdelt i små fragmenter, men hvor den enkelte læser kun er interesseret i et lille udsnit af alle fragmenterne. (Den Store Danske 2009a). Dette kan ydermere siges at være gældende for teksten Om brystkræft. Det virker altså ud fra ovenstående som om, teksten Om brystkræft har været inspireret af den strukturering, som hypertekster gør brug af. Man kan således overveje, om Kræftens Bekæmpelse skulle have skrevet fem forskellige tekster, tilpasset de forskellige adressater og intentioner, eller om teksten skulle være struktureret som en hypertekst, hvilket i så fald ville have givet teksten det overblik, der lige nu er ikke-eksisterende. Begge løsninger kunne dog muligvis forbedre teksten i forhold til overskueligheden og adressatproblemerne Opsummering på tekstens vellykkethed PRAXT Vi har med foregående analyse, foretaget ud fra PRAXT-modellen, fundet frem til, at der er nogle problematikker i forhold til faktorerne i teksten Om brystkræft. En af disse problematikker skyldes, at overskriften kun antyder ét sagforhold; brystkræft, mens der i selve teksten er flere andre; mammografiscreening, behandling, symptomer, cancerforum og indsamling. Disse sagforhold resulterer 21

22 i, at teksten henvender sig til forskellige adressater, hvilket ikke harmonerer med Togebys krav til en tekst, fordi de mange sagforhold gør, at teksten momentvis er irrelevant for en eller flere modtagere. Derudover lever Om brystkræft ikke op til kravet om, at en tekst skal være et sandt udsagn om sagforholdet, idet der flere steder i teksten ikke skabes dækkende sandhedsbilleder med de mentale modeller, der er. Ydermere er der ud fra Togebys komponenter problemer i teksten med kompositionen i form af brugen af punktopstilling, fordi denne, ud fra Grices kvantitetsmaksime, resulterer i, at teksten både er over- og underinformativ. I forhold til aspekterne er der især i denne tekst adressatproblemer. Teksten henvender sig til fem adressater, hvilket resulterer i, at teksten flere steder er irrelevant for én eller flere adressater. Derudover kan teksten siges at bære præg af at være inspireret af hypertekstgenren. Dette skyldes opdelingen af teksten i de forskellige sagforhold. Havde teksten været gennemført som en hypertekst, ville dette muligvis kunne løse problemet med de fem adressater, og de dertilhørende relevansproblemer. Ud fra analysen kan man sammenfatte, at teksten i forhold til Togebys PRAXT-teori ikke er vellykket, idet der er problematiske steder i teksten, som gør, at den ikke opfylder de forskellige kriterier i forhold til PRAXT Kohæsionsproblemer Emne og fokus-analyse Vi har udvalgt en bestemt del af et afsnit i teksten til at foretage en emne og fokus-analyse af, fordi der netop her er store problemer med emne og fokus, samt fordi det vil fungere fint som en illustration af problematikken. Denne del er i den oprindelige tekst delt op i mindre tekststykker med linjeskift, dog uden individuelle overskrifter. Vi har derfor delt analysen op efter disse mindre tekststykker for at gøre analysen mere overskuelig og bevare kronologien af citaterne, som de står i teksten. I analysen har vi kursiveret emne og angivet fokus med fed skrift. Derudover markeres overgangen mellem emne og kommentar med en skråstreg. Emne og fokus-analysen foretages ud fra Grammatik over det Danske Sprog (2011). Kræftens Bekæmpelse / mener, at man bør tilbyde mammografiscreening til kvinder fra 50 år og over 70 år. Der er overvejelser om, hvorvidt det ville være en god idé at tilbyde screening til kvinder fra 45 års alderen. Sygdommen / rammer oftest kvinder over 50 år. Hvert år / dør omkring kvinder af brystkræft. Flere end lever med sygdommen. (Bilag A:14-17). 22

23 I den første sætning Kræftens Bekæmpelse mener, at man bør tilbyde mammografiscreening til kvinder fra 50 år og over 70 år (Bilag A:14) er Kræftens Bekæmpelse emne, og dermed dét resten af sætningen handler om. Kommentaren er resten af sætningen, det vil sige, det der udsiges om det udmeldte emne (Hansen & Heltoft 2011:66). I kommentaren, som er al den tekst der står efter skråstregen, er fokusleddet fra 50 år og over 70 år. Fokusleddet er det, afsenderen ser som særlig relevant (Hansen & Heltoft 2011:75). Kommentaren er i dette tilfælde et udtryk for, hvilke kvinder Kræftens Bekæmpelse mener, der skal tilbydes mammografiscreening. Sætningens syntaktiske fokus er kvinder fra de 50 år til over 70 år. Dog synes det syntaktiske fokus at stride med det pragmatiske. Aldersangivelsen må logisk set forholde sig til den tidligere nævnte aldersgruppe fra årige, og det nye i sætningen er derfor, at Kræftens Bekæmpelse mener, at tilbuddet skal udvides til kvinder over 70 år. Dog omfatter fokusleddet også fra 50 år, selvom dette ikke er den nye information. Dette kan skyldes, at teksten her forholder sig til den tidligere nævnte aldersgruppe (Bilag A:7), som tilbuddet allerede omfatter, nemlig de årige. Fokusleddet bliver derfor ikke den nye information om de 70-årige og op efter. Sætningen er uheldigt formuleret, da modtageren må gætte sig til, at det egentlige fokus skulle have været kvinder fra 70 år og op efter, som er det pragmatiske fokus, når man ser sætningen i sin kontekst. Det pragmatiske fokus, altså det der indeholder ny information, over 70 år kommer ikke til sin ret i sætningens formulering. I stedet kunne sætningen med fordel have lydt: Kræftens bekæmpelse mener, at man bør udvide tilbuddet om mammografiscreening til også at omfatte kvinder over 70 år. Herved forbliver emnet det samme, Kræftens Bekæmpelse, mens fokus flyttes fra fra 50 år og over 70 år til over 70 år, som man må mene er Kræftens Bekæmpelses intention, idet det nuværende tilbud ikke dækker kvinder over 70 år. Den anden sætning i citatet Der er overvejelser om, hvorvidt det ville være en god idé at tilbyde screening til kvinder fra 45 års alderen (Bilag A:14-15) har fokusleddet 45 års alderen. Fordi fokusleddet fra 50 år og over 70 år fra den forrige sætning ikke videreføres, mangler der sammenhæng mellem de to sætninger. Tekststykket opererer altså med to forskellige alderskategorier, og det er med til at skabe manglende sammenhæng i teksten. Sætningen er en grammatisk derkonstruktion, som introducerer overvejelser som en ny diskursreferent, og fordi den er i ubestemt form, bliver den indført som noget nyt i sætningen. Derudover er det værd at bemærke, at der mangler en agent i sætningen, hvilket i dette tilfælde medfører, at der ikke er et emne. Det er en passivkonstrueret sætning, da verbalhandlingens agent er 23

24 udeladt. Denne agentudeladelse kan skyldes en række forskellige forhold, hvoraf de to, vi finder mest oplagte, redegøres for i det følgende. Ifølge Mogens Løj og Niels Erik Wille kan udeladelse af agens skyldes, at agens er kendt og klart impliceret (Løj & Wille 1985:14). Det ville i denne sætning betyde, at agens er Kræftens Bekæmpelse. I dette tilfælde virker det dog usandsynligt, at organisationen er agent, når man tager den efterfølgende sætning i betragtning, Sygdommen rammer oftest kvinder over 50 år (Bilag A:15), som kan ses som et implicit argument fra Kræftens Bekæmpelses side for, at man ikke skal sænke aldersgrænsen for tilbuddet om screening. En anden grund til agensstrygning kan blandt andet skyldes, at agens er en ubestemt flerhed af agenter (Løj og Wille 1985:22). Det kan tænkes, at overvejelserne ikke kan knyttes til en bestemt organisation eller person, eller blot er en offentlig debat med mange aktører, og af denne grund er udeladt. Den resterende del af tekststykket Sygdommen rammer oftest kvinder over 50 år. Hvert år dør omkring kvinder af brystkræft. Flere end lever med sygdommen. (Bilag A:15-17) er usammenhængende, da fokus ikke videreføres som emne. For eksempel bliver fokus over 50 år ikke emne i næste sætning, hvilket resulterer i manglende sammenhæng. Det forventede emne er den aldersgruppe, som er nævnt i den forrige sætning, nemlig aldersgruppen kvinder fra 45 års alderen. I linje 16 står der, at der Hvert år dør omkring kvinder af brystkræft (Bilag A:16), men i forhold til fokus i den forrige sætning, synes det ikke relevant at skrive her, da der med sætningen netop er introduceret en hyppighed af brystkræfttilfælde hos kvinder over 50 år. Der kan derfor argumenteres for, at der brydes med relationsmaksimen, som Grice beskriver således: Be relevant (Grice 1967, citeret i Henriksen 2007:204). Sætningen danner yderligere et implicit, automatisk spørgsmål om, hvor mange der lever med brystkræft. Dette spørgsmål bliver besvaret i den efterfølgende sætning. Der dannes på grund af dette inferens imellem de to sætninger. Derudover mangler de tre sidste sætninger i linje sammenhæng, idet der først refereres i bestemt form med ordet sygdommen, dernæst ubestemt med ordet brystkræft i næste sætning, for til sidst at slutte af med sygdommen, som står i bestemt form. Hvis der skulle have været kohæsion i sætningerne, kunne de være formuleret således: Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år. Hvert år dør omkring kvinder af sygdommen. Flere end lever med den. Med denne formulering af sætningerne ville man opnå, at diskursreferenten brystkræft bruges anaforisk, idet der henvises til diskursreferenten i bestemt form (Bilag D). Diskursreferenten brystkræft bliver 24