ÅRSMØDE, ESB-NETVÆRKET 16. MARTS 2017

Transkript

1 ÅRSMØDE, ESB-NETVÆRKET 16. MARTS 2017

2 Program 10.00: Velkommen til ESB-netværkets årsmøde 10.15: Hvor står vi, og hvor vil vi hen? Oplæg: Fremtidens organiseringsformer 11.30: ESB-netværkets beretning og valg til styregruppe Beretning og økonomi Input til 2017/18-aktiviteter Valg af styregruppemedlemmer 12.15: Frokost og kaffe 13.00: ESB-netværket i fremtiden hvor vil vi hen? Open space-proces: Hvor er vi på vej hen? Kvittering af den nye styregruppe 14.45: Tak for i dag 14.45: Den nye styregruppe samles til et kort møde

3 Fremtidens organiseringsformer Hvordan ser konteksten ud for organisationer og mennesker? Hvad kalder fremtidens organiseringsformer på? Hvad skal man have fokus på? 3

4 To tilgange til organisationer og samarbejde imellem mennesker Moderne kompleksitetsorienteret forståelse: Klassisk lineær forståelse: Præget af forudsigelighed Vi organiserer for at styre Fokus på hierarki Strategisk blik på mennesker Fællesskaber skal producere Uforudsigelighed et vilkår Vi organiserer for at skabe betingelser og vilkår Fokus på funktionelle koblinger Emergerende blik på interaktion mellem mennesker Fællesskaber (og relationerne) skal næres 4

5 Det betyder noget, hvordan vi betragter verden Organisationen som et levende socialt system Organisationen som et rationelt system Kompleksitetsorienteret perspektiv Positivistisk perspektiv

6 Fremtidens organiseringsform? 6

7 Hvordan organiserer vi os for at skabe værdi? Samfundet stiller nye krav til, hvordan vi skal lykkes Fra enten eller til både og Hvilke perspektiver giver det Jer? Hvordan organiserer man sig i jeres daglige kontekst? Hvordan organiserer man sig i ESB-regi? 7

8 Hvad skal man lykkes med som aktør? Navigere i kompleksiteten Kunne udholde og handle i - paradokser Involvering og meningsskabelse Kommunikation som bindemiddel Opmærksom på de logiske kræfter, der kan være uhensigtsmæssige 8

9 Organisering skaber mulige paradokser Som leder skal man i trivselsarbejde kunne lykkes med mange ting også ting, der kan synes paradoksale. Hvad gør man så? Organisering kan ses som at skulle navigere i paradokser (Lüscher, 2014), hvor man skal balancere ofte modsatrettede hensyn, der kan virke lige vigtige: Vi skal skabe udvikling men vi skal også sikre driften Man skal involvere medarbejdere og kolleger men jeg skal også sørge for, at jeg kan eksekvere på mine opgaver Jeg skal være professionel men jeg skal også i stigende grad tage mig selv med på arbejde Jeg skal kunne lytte til mine kolleger men jeg skal også kende min egen holdning og stole på mig selv Hvad skal man derfor kunne fra dette perspektiv? 9

10 Fremtidens organisationer kræver, at vi bliver gode til? 10

11 Kommunikation skaber platforme Kommunikation er det element, der binder alt andet sammen jo bedre kommunikationen er, jo dygtigere en leder vil man typisk være Kvaliteten af den måde, vi kommunikerer på bestemmer dermed kvaliteten af alt andet, vi gerne vil lykkes med i organisationer Kommunikation virker forskelligt modtageren bestemmer budskaber Man skal kunne se kommunikation som noget, der foregår kontekstafhængigt og i relationer Vi forstår alle verden forskelligt på baggrund af vores rygsæk At kunne navigere handler om at kommunikere Det handler om at tale, så andre får lyst til at lytte, og lytte, så andre får lyst til at tale Barnett Pearce

12 Vi skaber selv vores billede af verden 12

13 Forgreningspunkter Forgreningspunkter er de tidspunkter, hvor vi har muligheden for at stoppe op og gøre noget andet, end vi ellers ville have gjort At kunne se mulighederne for at handle anderledes At kunne se den måde vi arbejder på som en strøm af potentiale Logiske kræfter: Vi gør hvad vi plejer, hvis vi ikke tænker os om 13

14 Sensemaking - Fænomenet mening ifølge Karl Weick Mennesket the sensemaking animal Happens when people construct, filter, frame, create facticity, and render the subjective into something more tangible (Weick, 1995:14). Organisationer er sensemaking entities, hvor der gennem kommunikation sker fælles menings skabelsesprocesser Sensemaking eller meningsskabelse er en aktiv og social proces og mening er derfor noget mennesker skaber, frembringer og socialt konstruerer. Sensemaking-processer afgør, hvordan vi hjælper hinanden til at få øje på, hvad der er godt at gøre Det skal give mening ellers støtter vi ikke hinanden Uanset hvad vi gør, og hvordan vi samarbejder, så skal vi alle kunne se meningen med det, vi laver

15 Sensemaking og involvering Involvering skaber mening muligheden for selv at fortolke det væsentlige Samtidig skal involvering ske med henblik på et formal fx I forhold til arbejdsglæde og motivation Meningsskabelse er en kontinuerlig, social iterativ og cirkulær proces. Medarbejdere skaber løbende mening, og organiseringen spille en central rolle Mening er ikke noget der findes, men noget der skal opfindes, forhandles og koordineres i forhold til den specifikke kontekst. For at man kan skabe mening, skal man typisk involveres 15

16 En model der kan hjælpe os med at skabe mening for andre Kommunikation Møde den anden som ekspert/autoritet Dirigenten Informere, afklare, kortlægge, sammenligne Udgangspunkt i viden, egne holdninger og en sikker retning Hjertet - Bevidst om, hvad vi er sat I verden for. - Værdier og holdninger - Integritet Møde den anden nysgerrigt Samskaberen Motivere, tale med, coachende tilgang, lytte, give plads mv.

17 Opsummering: at kunne samskabe og skabe mening med andre Navigere i kompleksiteten Kunne udholde og handle i - paradokser Involvering og meningsskabelse Kommunikation som bindemiddel Opmærksom på de logiske kræfter, der kan være uhensigtsmæssige Tal med sidemanden evt. kan I lade Jer inspirere af nedenstående spørgsmål: Hvilke af pointerne i oplægget kan jeg særligt genkende i min praksis? Hvilke kan jeg særligt genkende som væsentlige for ESBnetværket? 17

18 ESB-netværkets beretning og valg til styregruppe Beretning og økonomi Input til 2017/18-aktiviteter Valg af styregruppemedlemmer 18

19 Frokost 19

20 Hvor er ESB-netværket på vej hen? De næste små to timer undersøger fælles, hvor ESB-netværket er på vej hen: Hvad skal med af det vi gør? Hvad kan vi ellers gøre? 20

21 Hvor er ESB-netværket på vej hen? I dag 21

22 Hvor er ESB-netværket på vej hen? Runde #1 2 og 2 sammen tal om følgende spørgsmål: Hvad er vi glade for, at ESB lykkes med frem til i dag? Hvilken værdi skaber det? Hvad skal ESB holde fast i fremover? Derefter finder I sammen 4 og 4 og sammenholder jeres tanker og noterer dem på post-its (èn pointe per post-it). 22

23 ESB-netværket hvad vil vi holde fast i? (Noter fra opsamling) 23 Fælles udviklingsgrupper: Grupper, der fokuserer på særlige opgaver, eksempelvis omkring ETU, VTU og MTU. Hold fast Interessant, at det har bevæget sig fra at være et direktørnetværk til at være et netværk af praktikere og konsulenter, der arbejder med kvalitet i praksis ESB er også lykkedes med at klare sig i forhold til forpligtelserne omkring: Lovgivning omkring kvalitetsmålinger og hermed også kvalitetstilskud 4 klare mål Hjemmesiden er en god kilde til information Eksterne samarbejde: ESB lykkes med at etablere gode og konstruktive samarbejder med eksterne partnere Sekretariatet er fantastisk!! ESB skal holde fast i at være en interesseorganisation også, der kan varetage interesserne for den enkelte skole i mødet med fx ministeriet. På denne måde gøres indflydelsen bedre gældende med en fælles stemme ESB skaber fagligt rum for at man kan håndtere SKAL-målingerne bedre og muliggør at man kan arbejde målrettet med statistik som ledelsesinfo ESB skal fortsat have fokus på kompetenceudvikling: ESB er i god kontakt med, hvad der er brug for og det skaber derfor værdi at deltage: kurserne er hands on, tema-dage, workshops osv. ESB er et stærkt fagligt fællesskab, der bidrager til at den enkelte skole har et fagligt tilhørsforhold ESB er vokset hen over årene, og det er fantastisk. ESB tilbyder et attraktivt klima, hvor man kan diskutere og reflektere kvalificeret omkring faglighed. Man kan videndele og koble sig med de dilemmaer og udfordringer, man har brug for. Yderligere: Fælles værktøjer, opbakning, kritisk blik på vaner, tolkning på lovgivning

24 Hvor er ESB-netværket på vej hen? Runde #2 2 og 2 sammen tal om følgende spørgsmål: Hvad kunne ESB også gøre anderledes og tilbyde, der kunne skabe yderligere værdi? Hvordan kunne vi flytte ESB yderligere? Hvilke nye tiltag vil være værdiskabende? Hvordan vil de det? Derefter finder I sammen 4 og 4 og sammenholder jeres tanker og noterer dem på post-its (èn pointe per post-it). 24

25 Hvor er ESB på vej hen? Øget fokus på HPØG Overveje at slutte sig sammen med andre netværk eksempelvis administrative Integrere nye på en fortsat god måde Inddrage erfaringer fra de lokale skoler og sætte den viden i spil 4 klare mål nu har vi arbejdet med trivsel, så hvordan kan vi arbejde med de tre andre? Ny viden og metode: Kvalitativ metode kunne være et godt supplement til alle målingerne Kompetenceudvikling: Statistik for dummies Hands-on analyse- og statistik modeller Flere temadage ala Ib Ravn Hejmmesiden som fortsat forum for videndeling 25

26 26 Fokus på relationen til UVM Gøre UVM klogere Ebbe skal påvirke i retning af uddata i stedet for easy Involvere UVM yderligere En tydeligere stemme opad til styrelserne også Forskning/evidens Studietur og international inspiration Forskningsbaseret evidens og værdi for vores kvalitetsundersøgelser Sætte vores dataindsamling i sammenhæng: VTU, ETU, MTU. Evaluer løbende Ennova som leverandør Opfølgning på målinger: Mere fokus på processerne omkring måling, samt hvordan man kan skabe læring på baggrund af måling procesviden og kvalitetsudvikling Omsætning af resultater til handlinger Fra tal til pædagogik Aktiv i markedet og fingeren på pulsen

27 Medlemmer: 1,2,3,4 sektorer gymnasier Slå ESB og Ub sammen Stærkere stemme plus volumen Større medlemstal VUC Kontakte produktionsskole Hjemmeside: Bruges som samlingssted til blandt andet at etablere undernetværk Professionelt netværk udadtil UVM, KORA og indadtil til medlemmer. Vi skal være professionelle Synliggørelse: Vi flytter os ved synliggørelse bredere forståelse af ESB og kvalitet bidrager til at den enkelte skole kan bruge ESB yderligere Flere målrettede arrangementer mod eksempelvis merkantil, teknisk og gym. Undersøgelser: Ny brugbar viden Kvalificere viden om, hvorfor folk vælger uddannelser eller ej. Fokus på overgange til EUD og GF og HF Initiere fælles undersøgelser ved at styrke ESB som interesseorganisation. 27

28 Tak for nu Jacob Sønderskov Manager Telefon: