Tema: Datasæt og analyseveje Roskilde 5/9 2017
|
|
- Laura Fischer
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema: Datasæt og analyseveje Roskilde 5/ Hanne Marcher/Lektor og udviklingskonsulent UCC Henrik Stockfleth Olsen/Adjunkt og udviklingskonsulent UCC
2 Præsentation Henrik Stockfleth Olsen Erfaring: Udviklingskonsulent i UCC (og tidligere i den private sektor) Skoleleder på Lyngby Friskole Afdelingsleder på Hillerødsholmskolen Lærer i Lyngby og Egedal Uddannelse: Certificeret underviser på Growing Great Leaders Master i læreprocesser med speciale i pædagogisk ledelse på Aalborg Universitet Diplom i personligt lederskab og økonomisk ledelse på Forvaltningshøjskolen Hanne Marcher Erfaring: Udviklingskonsulent og lektor i UCC Pædagogisk afdelingsleder på Skolen ved Søerne Projektleder og lektor på læreruddannelsen UCSJ Uddannelse: Certificeret underviser på Growing Great Leaders MPA ved CBS Cand.pæd.pæd - DPU Læreruddannet Vordingborg hama@ucc.dk Mobil: Læreruddannet fra hols@ucc.dk Mobil: Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 2
3 Analyseforløbet i T2 Intro Datasæt og analysemodeller Analysedesign vælges på skolen Sparring på analysedesign 22. august september september 17 Introduktion til T2 mm. Analyseveje og analysedesign præsenteres Analysedesign reflekteres og besluttes Kortlægningen gennemføres 18/9 13/10 Foranalyse på skoleniveau laves på skolen Refleksion af foranalyse på skoleniveau Detaljeret analyse laves med medarbejdere i januar Sparring på analysen Beslutningsseminar 28. november februar marts 18 Foranalysen reflekteres Analyse i form af foreløbig læringsrapport reflekteres Beslutninger for kommende skoleår modnes Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 3
4 Dagens program Tid Overskrift Bemærkninger Ramme og program Hvad skal vi igennem i løbet af de næste to timer Datatyper, visninger og muligheder i rapporterne Genopfriskning af, hvordan data bliver skabt (datatype) Kort gennemgang af visningsmuligheder på resultathjemmesiden Kort drøftelse af, hvad rapporteringen giver muligheder for i forhold til valg af analyseveje Optakt til analyseveje Hvor og hvordan i organisationen kan vi sætte ind i dataarbejdet Oversigt over de 4 spor i analysearbejdet Pause Analyseveje Eksempler og værktøjer Analysevejene præsenteres med tilhørende opmærksomhedspunkter Teamene får lejlighed til kort at drøfte mulighederne i analysevejene Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 4
5 Metodik og opmærksomhedspunkter Spørgsmålene/udsagnene i surveyet er lig med tegn på de kategorier, som vises i rapporten De er menneskeskabt De kan bruges til at forstå, hvad der i denne kontekst menes med f.eks. faglig trivsel De kan bruges til at lave små mellemundersøgelser på vejen mod målet De kan bruges som udgangspunkt for nysgerrige dialoger om læring og trivsel Trivsel Faglig trivsel Social trivsel Lide at gå i skole Vigtigt at gå i skole Kedeligt i timerne Jeg har det godt i min klasse Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 5
6 Datatyper, visninger og muligheder 6 respondentgrupper: - Elever - Klasselærer - Forældre - Lærer - Pædagog - Ledelse 500-point skala Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 6
7 Datatyper, visninger og muligheder Spørgsmål og svar på elevernes oplevelse af faglige og social trivsel, læringshæmmende adfærd, social isolation, udadreagerende adfærd, støtte og interesse fra læreren, retfærdighed og ligeværd, læringskultur, sociale relationer, struktur i UV, feed-back, begejstring for dansk, matematik og naturfag og mestringsforventninger Spørgsmål og svar på en række baggrundsoplysninger og klasselærerens oplevelse af elevernes motivation, selvkontrol, tilpasning til normer, faglige præstationer og fravær Spørgsmål og svar på en række baggrundsoplysninger om forældrene og deres oplevelse af kontakten med skolen i forhold til omfang, kvalitet af dialog og samtaler, lektiehjælp, støtte, information/kommunikation og kontakten mellem forældrene Spørgsmål og svar på ledernes oplevelse af tidsforbrug herunder tid og aktiviteter inden for pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø og skolekultur Spørgsmål og svar på lærernes egne oplevelser af egen kompetence, samarbejde mellem lærere, fysiske miljø, samarbejde mellem lærere/pædagoger, struktur og feedback i undervisningen, læringsstrategier, elevernes motivation og adfærd, støtte/kontakt og læringskultur som pædagoger med nuanceforskelle Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 7
8 Datatyper, visninger og muligheder Antal Procent Tabel Gennemsnit Graf Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 8
9 Datatyper, visninger og muligheder Klasse Årgang Skole Respondentgruppe Baggrundsoplysninger Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 9
10 Kort drøftelse i teamet Baggrund Jeres erfaringer fra analysen af T1 Genopfriskningen af metodikken og visningsmulighederne Spørgsmål: Hvilke muligheder ser I for at skaffe jer relevant viden fra T1 og T2? Er der muligheder, som I ikke fik prøvet under T1-forløbet? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 10
11 Optakt til analyseveje Hvor og hvordan kan vi sætte ind? Kontekstuelle kræfter Værdier Kultur Relationer Professionelle og personlige selv Situationer Talehandlinger Implikative kræfter Frit efter CMM-modellen Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 11
12 Beslutning om design af proces for bearbejdning af data fra T2 Efter Før Organisatorisk læring Under Det praktiske se drejebogen Husker I Pias indlæg? Organisering Proces for fundarbejdet Overordnet strategi Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 12
13 Værktøjer i løbet af dagen Strategipilen Dataskemaet Datarelevanscirklen Trianguleringen Dataorganisationen Fra fund til handling Fundtyper Fundjournalen Datacentrifugen Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 13
14 Kort pause Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 14
15 Spor 1 Overordnet analysestrategi Forudsætning: Vi tjekker progression/regression fra T1 T2 Kohorter eller samme årgang Mål/indsatser eller at gå på opdagelse Strategisk elevcentrerede mål og indsatser Explorativ vi åbner og ser, hvad vi får øje på Værktøjer: Strategipilen Dataskemaet Datarelevanscirklen Beslutning: Vil vi forfølge skolens mål og indsatser og/eller gå på opdagelse i data? Hvilke værktøjer vil vi bruge for at kunne vælge supplerende data og følge udviklingen? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 15
16 En strategisk ledelsesmodel elevcentreret ledelse Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 16
17 Mål det relativt vigtigste Lovens formål Forberede til uddannelse Deltagelse i samfundet mm. Forbedringsstrategi Læringsmål for medarbejderne Årligt mål for år hvert år udtrykt i SMART mål Årligt mål for hvert år Strategisk mål 2-3 år Nationale mål Dygtige læsere og matematikere mm. Kommunale mål Faglighed Trivsel Skolens/ klubbens vision Innovation og entreprenørskab Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 17
18 Baseline og årlige mål årgange og/eller kohorter Eksempel: Faglig trivsel 2015 T T T3 Faktiske resultater 2019 År x resultater 1. årgang År x + 1 resultater 2. årgang År x + 2 resultater 3. årgang xx% xx% xx%? xx% xx% xx%? xx% xx% xx%? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 18
19 Relevanscirklen hvilke data er relevante for jeres strategiske mål? Hvilke data fra T1 og/eller T2 er relevante at inddrage i vores undersøgelse? Hvilke øvrige data er relevante at inddrage i vores undersøgelse (triangulering)? Mindre relevante Relevante Meget relevante Tema/mål Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 19
20 Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? Dit blik Forforståelse og kendskab til kontekst Data fra T1 og T2 Dit primære datasæt Dine sekundære datasæt F.eks. Fraværsoversigten, matematiktest og trivselsundersøgelsen Kan godt være flere datasæt Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 20
21 Spor 2 Organisering af analysearbejdet Forudsætning: Analysearbejdet med T2 er et anliggende for alle på skolen på den ene eller anden måde Inddragelse og rækkefølge i analysearbejdet Top down Buttom up eller fra midten? Ledelse PLC Teams Enkelte medarbejdere Obs på samme og forskellige optikker Værktøjer: Organisationsdiagrammet Beslutning: Hvem inddrages i analysen hvornår? Hvilke værktøjer vil vi inddrage i processen? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 21
22 Det systematiske aspekt Dataorganisation Datateam? Blik: Eleverne læring og trivsel Blik: Skolen elevers læring og trivsel Blik: Kommunens skolers elevers læring og trivsel Sekretariat Forvaltning Data? Lederteam Data? Skolebestyrelse Data? PLC Data? Forældre Årgangsteam Klasseteam Fagteam Lærer Pædagoger Data? Data? Data? Data? Data? Eleven Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 22 Data?
23 Spor 3 Proces for fundarbejdet Forudsætning: Analysearbejdet med T2 er et anliggende for alle på skolen på den ene eller anden måde Fund kan gøres i fællesskab Fælles fund kan skabe dynamik og fælles associationer men Individuelle fund kan sikre flere blik på data Om at øge deltagelsesmulighederne Værktøjer: Fra fund til handling Fundjournalen Fundtyper Beslutning: Hvordan vil vi tilrettelægge arbejdet med fund og analyser, så der skabes plads til mangfoldige fund? Hvilke værktøjer vil vi inddrage i processen? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 23
24 Værktøj: Systematik fra fund til handling - alternativ Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Fra data til FUND Hvad viser data om? Fra fund til fælles UNDREN Hvad peger dette fund på? Fra undren til fælles UNDERSØGELSE Hvad mangler vi af data for at få et mere viden (triangulering)? Fra undersøgelse til fælles FORTOLKNING Hvilke forklaringer har vi på denne undren? Fra fortolkning til fælles HANDLING Hvilke tiltag og handlinger vil vi igangsætte? Fra handling til fælles OPFØLGNING Hvordan sikrer vi, at handlingerne gennemføres? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 24
25 Værktøj: Fundtypeoversigt Vores mål Succes erne Spændende udviklinger og mønstre De ømme tæer Hvad springer i øjnene? Respondentgrupperne Samstemmende og modstridende svar Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 25
26 Et fund om læsning og skrivning strategisk indsatsområde fra T Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 26
27 Fundjournalen Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni hhv. elleve 9. klasses elever kan lide at skrive og læse Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 27
28 Et fund om læsning og skrivning øvrige årgange Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 28
29 Fundjournalen Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni hhv. elleve 9. klasses elever kan lide at skrive og læse Der er en klar tendens til, at eleverne bliver mindre begejstrede for at læse og skrive fra mellemtrinnet til udskolingen Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange Eleverne bliver mindre engagerede i at skrive og læse, desto ældre de bliver. Gad vide, hvordan det ser ud med støtte fra klasselæreren Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 29
30 Fund om sammenhæng med lærerens interesse og opmuntring Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 30
31 Fundjournalen Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni hhv. elleve 9. klasses elever kan lide at skrive og læse Der er en klar tendens til, at eleverne bliver mindre begejstrede for at læse og skrive fra mellemtrinnet til udskolingen Der er en klar tendens til, at eleverne i mindre og mindre grad oplever opmuntring og interesse fra deres klasse- eller kontaktlærer fra mellemtrinnet til udskolingen Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange Eleverne bliver mindre engagerede i at skrive og læse, desto ældre de bliver. Gad vide, hvordan det ser ud med støtte fra klasselæreren Er dansklærerne også kontaktlærerne? Er der en sammenhæng mellem interesse og opmuntring og begejstring for faget? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 31
32 Sammenhæng med faglige resultater Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 32
33 Værktøj: Den simple fundjournal Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni 9. klasses elever kan lide at skrive og læse Der er en klar tendens til, at eleverne bliver mindre begejstrede for at læse og skrive fra mellemtrinnet til udskolingen Der er en klar tendens til, at eleverne i mindre og mindre grad oplever opmuntring og interesse fra deres klasse- eller kontaktlærer fra mellemtrinnet til udskolingen De faglige resultater i dansk topper i 7. og 9. klasse Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange Eleverne bliver mindre engagerede i at skrive og læse, desto ældre de bliver. Gad vide, hvordan det ser ud med støtte fra klasselæreren Er dansklærerne også kontaktlærerne? Er der en sammenhæng mellem interesse og opmuntring og begejstring for faget? Har opmuntring, interesse og begejstring betydning for de faglige resultater? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 33
34 Sammenhæng med elevernes oplevelse af vigtighed Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 34
35 Værktøj: Den simple fundjournal Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni 9. klasses elever kan lide at skrive og læse Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange Der er en klar tendens til, at eleverne bliver mindre begejstrede for at læse og skrive fra mellemtrinnet til udskolingen Der er en klar tendens til, at eleverne i mindre og mindre grad oplever opmuntring og interesse fra deres klasse- eller kontaktlærer fra mellemtrinnet til udskolingen De faglige resultater i dansk topper i 7. og 9. klasse Det er i udpræget grad vigtigt for eleverne, at de lærer noget, og at de får gode karakterer Eleverne bliver mindre engagerede i at skrive og læse, desto ældre de bliver. Gad vide, hvordan det ser ud med støtte fra klasselæreren Er dansklærerne også kontaktlærerne? Er der en sammenhæng mellem interesse og opmuntring og begejstring for faget? Har opmuntring, interesse og begejstring betydning for de faglige resultater? Er det et udefrakommende pres, der gør, at vores elever præsterer? Hvordan kan vi øge elevernes indre interesse for faget? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 35
36 Spor 4 Organisatorisk læring Forudsætning: Vi lærer generelt om dataarbejde, når vi arbejdet med T2 både som enkeltindivider og som organisation PLC-teamet er strategisk samarbejdspartner for ledelsen Arbejdet med data kan være det fælles tredje på tværs af faglige områder Beslutning: Hvilken rolle skal ledelse og PLC spille i samtalerne om fund til handling? Hvordan taler vi sammen om fund til handling, så vi bliver nysgerrige på vores egen praksis? Hvad virker? Hvilke værktøjer vil vi inddrage i processen? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 36
37 Datacentrifugen spørgsmål og svar om sammenhængen mellem fund og strategiske mål Forskningsviden sammenhængen mellem fund og forskningsviden om området Skolens egne mål og indsatser!? Data og fund sammenhængen mellem fund og vores iagttagelser og opfattelser fra konteksten Kontekst /Egne iagttagelser Hvad siger data om? Hvilke fund viser sig? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 37
38 Hjemmearbejde Ledelse og PLC beslutter, hvordan analyseprocessen omkring T1 T2 skal være på skolen ud fra de 4 spor og øvrige forhold, som er relevante for konteksten (design af analyseprocessen) Design af analyseprocessen kan skrives ind i skabelonen Skabelon til analysedesign forslag (sendes til lederne i word) Ledelse og PLC beslutter herunder inddragelse af medarbejderne Design af analyseproces medbringes på seminar (datoforslag i spil 26/9 2017), hvor den indgår i en sparring med en makkerskole Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 38
39 Beslutning om design af proces for bearbejdning af data fra T2 Efter Før Organisatorisk læring Under Deltagelsesmuligheder Det praktiske se drejebogen Organisering Overordnet strategi Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 39
40 Skabelon til analysedesign - forslag Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 40
41 Spørgsmål og tak for i dag Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 41
42 Værktøjer Herunder kommer (næsten) alle de værktøjer, som er blevet præsenteret siden datadagen for ledere 1/ og frem til i dag Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 42
43 Dataoversigten Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 43
44 1. Dataårshjulet Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 44
45 Det systematiske aspekt den organisatoriske systematik Terminsprøver Nationale test - frivillig Trivselsundersøgelse januar 1. standpunkt 2. standpunkt Nationale test - obligatorisk Læseprøver Matematikprøver Elevplan Kvalitetsrapport 3. standpunkt Folkeskolens prøver - skriftlig Folkeskolens prøver mdt Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 45
46 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 46
47 Bruttolisten Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 47
48 Anvendelsesskemaet Anvendelsesskema: En oversigt til brug for beslutninger om anvendelsen Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 48
49 Anvendelsesskemaet et eksempel Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 49
50 Systematik fra fund til handling Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Fra data til FUND Hvad viser data om? Fra fund til fælles UNDREN Hvad peger dette fund på? Fra undren til fælles UNDERSØGELSE Hvad mangler vi af data for at få et mere viden (triangulering)? Fra undersøgelse til fælles FORTOLKNING Hvilke forklaringer har vi på denne undren? Fra fortolkning til fælles HANDLING Hvilke tiltag og handlinger vil vi igangsætte? Fra handling til fælles OPFØLGNING Hvordan sikrer vi, at handlingerne gennemføres? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 50
51 Fundjournalen Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Mål og handling Opfølgning Beskrivelse Data viser Foreløbig hypotese Triangulering Årsagssammenhæng Indsats Effekt Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 51
52 Fundjournalen - eksempel Fund Matematik terminsprøve 8. årgang Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Beskrivelse Data viser Foreløbig hypotese Triangulering Årsagssammenhæng Indsats Effekt Drengene får konsekvent højere karakterer end pigerne Drenge 7,2 Piger 6,5 Appellerer undervisningen i matematik mere til drengene end pigerne? Hvad siger andre data? Hvordan kan vi informere vores fund med flere data? Stor spredning blandt drengene en stor gruppe rigtig dygtige og en gruppe rigtigt udfordrede ikke en Matematikvejleder følger undervisning i periode kønsproblematik Fordelingen blandt alle drenge og alle piger? Hvad siger historikken? Hvordan er mønsteret i forhold til færdighed og problemløsning? Forskel på klasser? Hvad siger eleverne? Udfordringen: Løfte den udfordrede drenge gruppe Inddragelse af øvrige lærere i klassen Opstiller handlingsplan sammen med lærer Klassekonference i februar med lærere og matematikvejleder Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 52
53 Dataliteracy Indsamle Analysere Skabe mening Dataliteracy: er evnen til at stille og besvare spørgsmål om indsamling, analyse af og meningsskabelse i data. (Hamilton et al 2009) Professionelle med dataliteracy: kender til forskellige former for data og ved hvilke data, der kan understøtte hvad forholder sig til kvalitet og udsagnskraft i data bruger data mange steder fra og forholder forskellige typer af data til hinanden forholder sig etisk ansvarligt til måden, hvorpå data genereres, bruges og formidles Grundlæggende to tilgange: Grounded Theory Problemformuleringstilgangen (Kathy Dyer 2015) Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 53
54 Datarelevanscirklen Mindre relevant Relevant Meget relevant Mål Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 54
55 Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? En måde at styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangulering. Metodisk triangulering betyder at kompensere for svagheder ved en metode ved også at bruge andre metodiske tilgange. Sådan en triangulering kan indebære, at man bruger både kvalitative og kvantitative metoder., eller at man bruger flere forskellige kvantitative eller kvalitative metoder for at anslysere en problemstilling Helge Østbye m.f Metodebok for mediefag, s. 101 Metodetriangulering behøver ikke at være tre metoder men kan også være to eller fem! Det er også metodetriangulering at bruge sekundær data fra andre undersøgelser Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 55
56 Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? Dit blik Forforståelse og kendskab til kontekst F.eks. Nationale test i matematik Dit primære datasæt Dine sekundære datasæt F.eks. Fraværsoversigten, matematiktest og trivselsundersøgelsen Kan godt være flere datasæt Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 56
57 Følgeslutningsstigen don t jump! Byg en stærkere stige Forstyr konklusionen Hvilken information/logik ledte mig frem til min konklusion/vurdering og hvad kunne ændre den? Forstyr fortolkningen Hvad er mine antagelser og hvilke andre mulige fortolkninger er der? Forstyr beskrivelsen Forstyr udvælgelsen Beskriver jeg situationen præcist og fair? Hvis jeg trækker på en anden viden, hvad ville jeg så se/være optaget af? Hvad har jeg lagt mærke til, og hvad kan jeg ha overset? Hvilken viden har jeg om det? Hvor kan jeg ellers hente data/viden? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 57
58 Handlingspilen Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 58
59 Et tilløb til principper for brug af data En undersøgende og spørgende tilgang En udviklingsorienteret og fremadrettet tilgang En fælles og samarbejdende tilgang En systematisk og organiseret tilgang En professionelt ansvarliggørende tilgang En videninddragende tilgang En reflekteret og værdiorienteret tilgang Andet? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 59
Foranalyse af (T1-) T2
Foranalyse af (T1-) T2 Skole og Klub i samarbejde med: Hanne Marcher/Lektor og udviklingskonsulent UCC Henrik Stockfleth Olsen/Adjunkt og udviklingskonsulent UCC 1 Analyseforløbet i T2 Intro Datasæt og
Læs mereDATA I SKOLELEDELSE DEL 1. Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter
DATA I SKOLELEDELSE DEL 1 Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter Formål Formålet med arbejdet med data i løbet af dagen At vi får et fælles sprog omkring brugen
Læs mereDATA I SKOLELEDELSE DEL 2. Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter
DATA I SKOLELEDELSE DEL 2 Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter Overblik og systematik 2 Organisatorisk forankring Indhold: Det professionelle læringsfællesskab
Læs mereSkoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereTemamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?
Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereNår data bidrager til udvikling af praksis. 18. april 2018 SIP 4, Lasse Reichstein Hellerup Skole
Når data bidrager til udvikling af praksis 18. april 2018 SIP 4, Lasse Reichstein Hellerup Når data bidrager til udvikling af praksis Dialogoplægget formidler erfaringer med at anvende data til at udvikle
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereHandleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole
til Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17 Udarbejdet af skolebestyrelse, elevråd og medarbejdere ved Revideret april til Forberedelse til vurdering af resultater Hvem skal inddrages
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereBrug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen?
Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen? Skole og Forældre Landsmøde 23. nov. 2018 Temacafé 6 Mette Helding Madsen, UVM Program for temacaféen Del 1: Intro og tjek ind Del
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereHvor kan EUD lære af grundskolens brug af data?
Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data? Mette Helding Madsen og Rasmus Dyrendal, læringskonsulenter på hhv. Grundskoleområdet og EUD Side 1 Mål Sammen undersøges det, hvordan viden og metoder fra
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs merePræsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereStatusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning
EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereDen løbende opfølgning på skolens mål og indsatser
Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser v/ Anna Sandell & Anders Winter PLC seminar 2 28.11 2017 Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser Nedslag: Skolens mål- og indsatsbeskrivelse
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereSTRATEGI FOR FAGET MATEMATIK
AT SPØRGE OG SVARE I, MED, OM MATEMATIK TANKEGANGS- KOMPETENCE HJÆLPEMIDDEL- PROBLEMBEHANDLINGS- KOMPETENCE MODELLERINGS- KOMPETENCE RÆSONNEMENTS- KOMPETENCE REPRÆSENTATIONS- KOMPETENCE AT OMGÅS SPROG
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereMøde: Tilrettelæggelse af kortlægning. Pia Guttorm Andersen 2017
Møde: Tilrettelæggelse af kortlægning Pia Guttorm Andersen 2017 1 Kortlægning 2017 T2 2 Programmet i overblik Læringsrapport jan. 2020 Sept. 2019 Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSkolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mere