Vejleder: Jan Bartholdy. Bankpakker og bankkraks påvirkning for aktionærer af danske bankaktier

Transkript

1 MSc in Finance Kandidatafhandling Forfatter: Morten Agerholm Nielsen Vejleder: Jan Bartholdy Bankpakker og bankkraks påvirkning for aktionærer af danske bankaktier Aarhus School of Business and Social Sciences Aarhus University 2012

2 Abstract The global financial tumult hits Denmark in 2008 with a strength never seen for a long period of time. The first serious indication was by the bank failure of the Danish bank named Roskilde Bank in August The failure of Roskilde Bank created weakened confidence to the Danish banking sector. To re-build the confidence the Danish government over the next years created five bank packages which should provide reassurance to the Danish banking sector. In between the banking packages still more banks had to close down. An interesting point in this thesis is to clarify whether the bank packages in that case was designed such that banks actually gained from the bank packages, or the bank packages actually was containing content so the Danish banking sector paid their part of the financial crisis. It was basically the banking sector who had played for high stakes, and lost, so they had to some extent also to pay for it. One thing is certain and that is that an unconditional state guarantee, a direct blank check which eliminate all depositors downside risk in a normal market would eliminate every fear having money standing in the Danish banks, meaning the Danish bank sector had the opportunity to play free game the at the government expense, and thus the citizens expense. The question is whether this really was the way it was received or whether the Danish banks in a difficult time, as the financial crisis was, so things differently. Further the thesis asks the question whether the bank failures affected the remaining part of the bank sector. The thesis concludes that the Danish banking sector has experienced much turmoil in the recent years. It was therefore necessary that the Danish government came into character. The Danish government has made the bank packages in such a way that the banking sector largely even helped to pay for the mistakes they made which were some of the main reason for the financial crisis. Thus, the private Danish banking sector has not experienced bank packages as a blank check, as it might be imagined. The thesis concludes that especially Bank Package 1 was by the market described as a disadvantage for the Danish banking sector. Furthermore the introduction of Bank Package 1 also included that bank failures greatly influenced for the remaining part of the banking sector. Bank Package 2 was largely seen as an advantage for banks that needed it, while Bank Package 3 was naturally seen as a disadvantage for the weakest banks in Denmark. Bank Package 4 gave much clear signs that the big banks could benefit from the

3 initiatives the bank package contained. Finally the Bank Package 5 was taken weak by the market. It was by the market expected that there would be a solution to the FIH Erhvervsbank due to their position as being too-big-to-fail. It is thus clear that the market has responded to all bank packages and bank failures, and some results have been more innovative than others. Therefore, the final conclusion of this thesis that the financial sector greatly needed the government to get through the financial crisis, but the government also very much made the bank packages in such way that the sector had to pay their part.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Definitioner Bank, sparekasse og pengeinstitut Indskydergaranti Bank runs Moral hazard Too-big-to-fail Kernekapital, hybrid kernekapital og solvensprocent Struktur Historie Den finansielle krises spæde start Eventoverblik Event Hypoteser Event Indhold Hypoteser Event Hypoteser Event Indhold Hypoteser Event

5 Hypoteser Event Indhold Hypoteser Event Hypoteser Event Hypoteser Event Indhold Hypoteser Event Indhold Hypoteser Samlet oversigt over hypoteser Data Kontrolvariabel Estimering og outputs Event 1 Roskilde Bank Event 2 Bankpakke Alle banker Fordelt på størrelse Fordelt på solvens Event 3 EBH Bank A/S Alle banker Fordelt på solvens Event 4 Bankpakke

6 Alle banker Fordelt på kernekapital Fordelt på ja eller nej til Bankpakke Event 5 Løkken Sparekasse Alle banker Banker fordelt på solvens Banker fordelt på kernekapital Event 6 Bankpakke Alle banker Banker fordelt på størrelse Banker fordelt på solvens Event 7 Ophør af ubetinget statsgaranti Event 8 Amagerbanken Alle banker Banker fordelt på størrelse Event 9 Bankpakke Alle banker Banker fordelt på størrelse Event 10 Bankpakke Konklusion Litteraturliste... 63

7 1. Indledning En finansiel krise raser verdenen over. Danmark, som et lille land, bliver også ramt, hvorfor den danske stat må tage drastiske værktøjer i brug. Den finansielle sektor befinder sig i en situation, hvor den danske stat er nødt til at træde til og redde dem. Flere bankpakker bliver en realitet. En efter en kommer de til verdenen som led i den erfaring der gøres i banksektoren, med store nedskrivninger på udlån, mulighed for bank runs, pressede solvensgrader og sågar bankkraks som følge. Det at staten går ind og holder hånden under en privat sektor, med den almindelige borger som betalende, viser at noget var helt galt. En af den danske stats væsentligste udfordringer er, at bankerne på daværende tidspunkt, og stadig den dag i dag, arbejder for deres aktionærer, og dermed arbejder for, at de kan få størst muligt udbytte. Redningen af banksektoren viser samtidig vigtigheden af, at den er velfungerende. Derved opstår et klart trade off mellem de private aktionærs udbytte, og nødvendigheden for samfundet i at have en velfungerende banksektor. I bund og grund kan bankerne spille højt spil på borgernes bekostning. Går det godt, giver det en stor gevinst til aktionærerne og går det skidt bliver de alligevel reddet. Dette glansbillede fra aktionærernes side, er måske for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det et billede der viste sig, i større eller mindre grad, da den finansielle krise rullede verdenen over, og dermed også i Danmark. Et spændende punkt, som denne afhandling skal klarlægge, er om bankpakkerne i så fald blev skruet sådan sammen, at bankerne rent faktisk lukrerede på den baggrund, eller om de bagsider som bankpakkerne også var indeholdende gjorde, at bankerne alligevel fik krisen at mærke. Det var i bund og grund dem der havde spillet for højt spil, og tabte, så de måtte i nogen grad også være med til at betale. En ting er sikkert, og det er, at en ubetinget statsgaranti, en direkte blanco check der eliminere alle indskydernes down side risiko i et normalt marked, ville fjerne en hver frygt at have penge stående i de danske banker, og dermed give bankerne frit spil på statens, og dermed borgernes bekostning. Spørgsmålet er så, om det virkelig var sådan det blev taget imod, eller om bankerne, i en svær tid, så anderledes på tingene. Side 1 af 67

8 2. Problemformulering Der er ingen tvivl om, at den globale finansielle tumult har haft stor betydning for den danske banksektor. Især et indefrosset marked for likviditet bankerne imellem betød, at den tidligere indskydergaranti på kr. måtte erstattes med Bankpakke 1 (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2008). Bankpakke 1 var indeholdende en ubetinget statsgaranti på alle indlån i perioden fra den 5. oktober 2008 til den 31. september 2010, men var også indeholdende andre elementer. Bankpakke 1 var dog ikke nok, for at få en kultsejlet dansk finansiel sektor på ret køl igen. Siden indførslen af Bankpakke 1 har fire yderligere bankpakker set dagens lys. Med udgangspunkt i frameworket fra Bartholdy et al. (Bartholdy, Boyle & Stover 2004) er det muligt at teste statistisk, om aktionærerne har lukreret på baggrund af den ubetingede statsgaranti, og se hvilken effekt de efterfølgende bankpakker har haft på deres afkast. Hovedhensigten med denne afhandling er altså at få afdækket følgende: S1: Har bankerne i Danmark opnået fordele eller ulemper i forhold til introduktionen af bankpakkerne? Flere banker, større som mindre, har oplevet den finansielle tumults bagside. Med indførelsen af Bankpakke 1 betød det, at alle banker var med til at dække for hinanden. Det medførte forhøjet risiko for tab hos den enkelte bank, på en anden banks bekostning. Siden Bankpakke 1 s indførsel, er flere banker erklæret insolvente og overført til det statslige oprydningsselskab finansiel stabilitet. De forskellige bankpakker, havde forskellig betydning for den danske finansielle sektor. Dermed kan bankkrak efter introduktionen af de forskellige bankpakke være med til at belyse, om den resterende del af banksektoren, står svagere eller stærkere i forhold til bankkrak, med de forskellige bankpakker i bagagen. Med udgangspunkt i de forskellige bankpakkers indhold, er det ikke uvæsentligt at få afdækket følgende: S2: Har bankkrak haft betydning for de andre pengeinstitutter i sektoren? 3. Afgrænsning Afhandlingen er begrænset til 10 events, som alle er handlinger med baggrund i den finansielle krise. De 10 events tager alle indsigt i enten bankpakker udstedt fra den danske stat eller bankkrak i perioden. Eventene er udvalgt for at kunne skabe et billede af Side 2 af 67

9 den udvikling, som eventene har betydet for banksektoren, i en meget svær periode. Der har i perioden været flere kritiske bankkrak, men der er på grund af afgrænsning, kun udvalgt relevante i forhold til tidsforløbet, som bankpakkerne giver, og derved være med til at kunne konkludere på, om bankpakkernes effekt har været af betydning i forhold til om bankerne står stærkere eller svagere. Til den kvantitative analyse er der benyttet en tidsserie af daglige aktieafkast justeret for udbytte og aktiesplits for perioden til , hvilket i alt giver en tidsserie med 1878 daglige observationer. Primo januar 2012 var der 79 pengeinstitutter med en arbejdskapital over 250 mio. kr. (Finanstilsynet 2012b). Ud af disse 79 pengeinstitutter var kun 33 børsnoteret. Det er dag til dag afkast justeret for udbytte for disse 33 pengeinstitutter, kombineret med en tidsserie for hele det danske marked (OMXCindekset), der danner rammen for denne afhandling. De 33 pengeinstitutter antages derved, som den danske banksektor, og på baggrund af deres aktieafkast, at kunne drage konklusioner for hele den danske banksektor. 4. Metode Denne afhandling er en empirisk opgave der bygger på en analytisk tilgang (Arbnor, Bjerke ). På baggrund af de tidligere nævnte observerbar tidsserier, benævnt under afgrænsningen, er det muligt at opsætte en række eventstudier, og på baggrund af disse events opsætte hypoteser, der ved hjælp af kvantitativ analyse kan skabe rammen for statistiske tendenser og derved konklusioner. Efterfølgende vil der på baggrund af de statistiske tendenser samt konklusioner objektivt blive diskuteret, hvorfor udfaldene er, som de er. Alle analyser, udfald og konklusioner i afhandlingen bygger på alt andet lige betragtninger. For at kunne konkluderer på baggrund af den kvantitative analyse, der bygger på tidsserien med aktieafkast, antages det, at markedet bygger på teorien omkring den efficiente markedshypotese (Hull 2009). Antagelsen bygger på, at prisen på aktierne reflektere alt tilgængelig information, og er således korrekt prisfastsat. Med andre ord så er ingen aktier overvurderet eller undervurderet, da det antages at alt relevant information både fra nutiden samt historisk er indeholdt i prisen. Der forefindes 3 grader af den efficiente markeds hypotese, som er weak-form efficiency, semi-strong efficiency samt strong efficiency (Berk, DeMarzo 2011). Weak-form efficiency antager, at det ikke er muligt Side 3 af 67

10 at tjene ekstraordinære afkast på baggrund af historiske aktiekurser. Semi-strong efficiency antager, at det ikke er muligt at tjene ekstraordinære afkast på offentligt tilgængeligt information, mens strong efficiency antager, at det sågar ikke er muligt at tjene ekstraordinære afkast på privat tilgængelig information. Alle aktiekurser benyttet i denne afhandling er aktier handlet på børsen. Dette betyder, at virksomhederne er underlagt strenge krav hvad angår offentliggørelse af ny information til markedet (NASDAQ OMX 2012). Dermed antages det, at aktiekurserne afspejler alt historisk samt offentligt tilgængeligt information, og markedet dermed som minimum er underlagt kravene til semi-strong efficiency. Dette betyder, at aktiekurserne er uforudsigelige fra tid til tid, og priserne dermed afspejler den tilgængelige information i markedet. Alle events i denne afhandling, kan altså betegnes, som ny information til markedet og er dermed ny tilgængelig offentlig information, som markedet hurtigt justere sig efter. Den eventuelle ændring i aktiekurserne der opstår på baggrund af den nye offentligt tilgængelige information til markedet, justeret for markedets generelle effekt, danner baggrund for konklusioner på de opstillede hypoteser i denne afhandling, og betegnes som anormale afkast. Til udarbejdelse af eventstudierne tages der udgangspunkt i rammerne fra artiklen Deposit insurance and the stock market: evidence from Denmark (Bartholdy, Boyle & Stover 2004). Forskellen fra artiklen og til denne afhandling er, at artiklen opsætter 8 kritiske eventdatoer alle væsentlige for det fælles slutmål, nemlig indførslen af en indskydergaranti. Denne afhandling opstiller 10 individuelle eventstudier, der hvert har haft en betydning for den danske banksektor. Derved sammenlignes der i denne afhandling ikke statistisk på tværs af alle 10 events, men i stedet analyseres eventene enkeltvis. Med dette i baghovedet, benyttes der i denne afhandling, på samme vis som i artiklen benyttet ordinary least squares 1 samt seemingly unrelated regression 2 for at komme frem til de statistiske resultater. Til OLS-regressionen benyttes følgende generelle ligning som tilpasses til den givne event: (1) 1 Forkortes herefter OLS 2 Forkortes herefter SUR Side 4 af 67

11 hvor daglige vægtede afkast for de danske banker daglige vægtede afkast for det danske aktiemarked Dummy variable som er = 1, hvis den angivne dato er eventdato, ellers = 0 Ydermere angiver summen gående fra k = første eventdato til k = sidste eventdato. Summen benyttes hvis den givne event skal beskrives via et eventvindue, hvor der altså indgår flere datoer. Dermed udregnes der en parameter for hver dag i eventvinduet og testes efterfølgende for, om summen af alle de anormale afkast er forskellig fra nul. Betegnes eventen blot med en eventdato, er det t-statistikken fra OLS-regressionen der danner basis for den statistiske konklusion. Udfordringen er, at pengeinstitutterne ikke nødvendigvis reagerer ens på introduktionen af en givet event. Der er således mulighed for, at en gruppering af bankerne udviser forskellig reaktion til eventen, i forhold til en anden gruppering af banker. Dermed vises muligvis ikke det retvisende billede, ved blot at samle alle pengeinstitutterne i en og samlet regression. Tidligere studier har vist, at teorien too-big-to-fail omkring pengeinstitutter lever i bedste velgående, hvorfor det i nogle tilfælde er relevant at opdele bankerne på størrelse (Cornett, Tehranian 1994, O'Hara, Shaw 1990). Ydermere kan pengeinstituttets kvalitet også have en betydning. Svagere banker har det hårdt i tider med lav tillid til den finansielle sektor, da der er risiko for run på banken. Dette gør, at bankerne med god mening i nogle tilfælde, kan deles op i kvalitetsgruppering. I denne afhandling benyttes nøgletallene solvensgrad og kernekapitalsgrad til at opdele pengeinstitutterne i risikogrupper. Hvordan pengeinstitutterne opdeles i grupper, defineres under beskrivelsen af de enkelte events. Det kan altså give rigtig god mening at opdele bankerne i forskellige grupperinger. Udfordringen med dette er, at den afhængig variabel indeholdt i hver gruppering, alle er fra samme industri, hvorfor der er mulighed for at fejlledende er korrelerede. For at tage højde for dette benyttes der SUR (Bartholdy, Boyle & Stover 2004). Til SUR benyttes følgende generelle ligning som tilpasses til den givne event: (2) Side 5 af 67

12 hvor variablene er betegnet som ved OLS og hvor s angiver de grupperinger som bankerne er inddelt i. SUR er altså et system af ligninger, hvor antallet af ligninger i denne afhandling, er defineret ved antallet grupperinger som bankerne opdeles i. Fordelen ved at dele bankerne op i grupperinger er også, at der kan udarbejdes en joint test også kendt som Wald test (Verbeek 2009), hvor der testes for og gruppernes anormale afkast er forskellig fra hinanden. Dermed kan det for eksempel testes statistisk, om mindre banker har større gavn af indførslen af en indskydergaranti end større banker har (Bartholdy, Boyle & Stover 2004). 5. Definitioner Inden påbegyndelsen af selve hovedparten af afhandlingen, er der flere vigtige ord og begreber, der kort skal defineres, for at gøre læsningen af den resterende del af afhandlingen mere gnidningsfri. De forskellige ord og begreber, er defineret og beskrevet i hvert sit afsnit nedenfor Bank, sparekasse og pengeinstitut Ordet pengeinstitut er en samlet betegnelse for banker og sparekasser. Den eneste reelle forskel på en bank og en sparekasse i dag er, at en bank skal være et aktieselskab (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2011). Det er altså kun den påtvungne ejerform til forskel mellem banker og sparekasser. Med påtvungen menes der, at en sparekasse også kan være et aktieselskab. Udfordringen er, at der især i litteraturen samt lovene ikke er et klar skel imellem, hvornår hvilke ord benyttes. For eksempel, så kaldes redningspakker til sektoren for Bankpakker, men disse gælder også for sparekasser og til en vis grad realkreditinstitutter. Derfor anses bank, sparekasse samt pengeinstitut i denne afhandling som værende det samme, og ordene bruges derved, som de passer i kontekst Indskydergaranti En indskydergaranti kan betegnes som en garanti for at indskydere i pengeinstitutter får deres penge igen, hvis pengeinstituttet går konkurs. Der findes mange former for indskydergarantier og verdenen over kan der tælles op til 100 indskydergarantisystemer (Campbell 2007). At der er så mange lande der har en indskydergaranti værner om vigtigheden af indskydergarantien og det at menig mand kan føle sig sikker på, at han kan få sine penge retur og ikke behøver at grave dem ned i baghaven. Danmark fik vedtaget ved lov en indskydergaranti den 16. december 1987 (Bartholdy, Boyle & Stover 2004), Side 6 af 67

13 og må derved betegnes som et af de lande der har set nødvendigheden af en indskydergaranti. Der er flere variationer af indskydergarantier, og senere i afhandlingen bliver der forklaret nærmere om, hvordan indskydergarantien i Danmark gik fra at være selvfinansieret af bankerne selv, til at blive stillet af staten, til i dag at være selvfinansieret af bankerne selv, dog med et loft på kr. Hvorfor indskydergarantien især er vigtig, kan næste afsnit omkring bank runs være med til at afdække Bank runs I situationer hvor et pengeinstitut kommer i finansielle vanskeligheder, og der ikke er en indskydergaranti i det land som pengeinstituttet opererer i, kan det opleve et såkaldt run fra indskyderne (Campbell 2007). Det var tilfældet i den britiske bank Nothern Rock i 2007 (TV2 Finans 2008), hvor indskyderne stod i langer køer foran bankens filialer, for at hæve deres indskud. Det kan være yderst farligt for en bank at opleve et run og i sidste ende med at banken bliver insolvent, og ved yderste konsekvens må dreje nøglen om. Tilliden til pengeinstituttet fra indskyderne kan skabes via indskydergarantiordninger, som beskrevet ovenfor. Bank run er derfor en af de væsentligste grunde til at indfører indskydergarantiordninger (Campbell 2007) Moral hazard I lande med indskydergaranti kan bankerne have tendens til at udfører mere risikovillige investeringer. Bankerne vil altså have tendens til at låne penge ud til mere risikoprægede projekter, da staten dækker indskyderne, og de derved ikke kan tabe deres penge (Campbell 2007). Dette betegnes som moral hazard Too-big-to-fail Nogle banker er så store, at hvis de krakker, kan det få fatale konsekvenser for hele landet som banken har hjemme i. Dette betegnes som banken er too-big-to-fail (Campbell 2007). Det enkelte land vil simpelthen ved et bankkrak, opleve konsekvenser, som er så drastiske, hvorfor banker af sådan en størrelse, altid indirekte vil have staten i ryggen. Derfor vil introduktionen af en indskydergaranti i teorien ikke have nogen betydning for banker af denne karakter, da indskyderne ved, at staten under alle omstændigheder vil redde banken alligevel. Side 7 af 67

14 5.6. Kernekapital, hybrid kernekapital og solvensprocent Kernekapital kan betegnes, som den kapital der udgør selve kernen af basiskapitalen i et pengeinstitut. Kernekapital er den kapital som er forbundet med størst risiko i pengeinstituttet, og kan for eksempel være udstedte aktier eller garantbeviser. For en banks kreditorer er kernekapitalen den sikreste kapital, da eventuelle tab i banken, først bliver dækket af kernekapitalen (Finanstilsynet 2012a). Kernekapital kan også bestå af hybrid kernekapital, som er et meget likvidt lån, der kun forrentes hvis banken har frie reserver (Finansrådet 2007). Kernekapitalsprocenten beregnes ved at sætte kernekapital i forhold til de risikovægtede aktiver. Indeholdt i de risikovægtede aktiver, betegnes størstedelen som udlån der hver i sær bliver tildelt en individuel vægt, som er beregnes ud fra risikoen i det enkelte udlån, også betegnes som kreditrisiko. Ud over kreditrisiko skal udregningsmetoden også tage højde for markedsrisiko såvel som operationel risiko. Der er flere metoder til at beregne de risikovægtede poster, dog skal den benyttede metode være godkendt af finanstilsynet (Finanstilsynet 2012d). Solvensprocenten beregnes som basiskapital over de risikovægtede aktiver. Basiskapital består af kernekapital samt supplerende kapital. Supplerende kapital er primært meget sikre lån, hvor der for eksempel er mulighed for at få udskudt rentebetaliner eller for nedskrevet dele af eller hele hovedstolen (Finansrådet 2007). 6. Struktur Denne afhandling er struktureret sådan, er der først kommer et kort historisk indblik i afsnittet historie, som kort beskriver hvorfor den finansielle krise opstod. Herefter vil der være en gennemgang af de enkelte events i afsnittet eventoverblik, hvor der event for event vil bliver analyseret på, hvilken periode eventvinduerne skal defineres for. Efterfølgende i samme afsnit under de enkelte events, vil der blive udredt hvad indholdet er i det givet event og på baggrund af indholdet vil der bliver udarbejdet relevante hypoteser. Afslutningsvis i dette afsnit vil alle hypoteser blive samlet op, i en og samme tabel, for at give et samlet overblik. Efter eventoverbliksafsnittet kommer der to korte afsnit omhandlende data samt kontrolvariabel, der lægger op til afsnittet estimering og outputs. I afsnittet estimering og output bliver der på baggrund af hypoteserne fra afsnittet eventoverblik udfærdiget beregninger, så der på baggrund af outputtet fra beregningerne, kan laves en analyse samt Side 8 af 67

15 fortolkning og på baggrund af disse analyser samt fortolkninger, kan der i samspil med analyserne under kapitlet eventoverblik, event for event drages konklusioner, som kan underbygge de opstillede hypoteser. Afslutningsvis bliver hele afhandlingen opsummeret i en stor konklusion. Ovenstående struktur kan ses visualiseret i følgende figur: Figur 6.A Struktur over afhandling Historie Eventoverblik Data Kontrolvariable Estimering og output Konklusion Gennemgang af events Beskrivelse af indhold Analyse af indhold Udarbejdelse af hypoteser Beregninger Fortolkninger Analyser Konklusioner Kilde: Egen udarbejdelse 7. Historie Inden introduktionen af de forskellige events, er det vigtigt kort at få klarlagt, hvad der egentlig ligger til baggrund for, at de er opstået. Det er vigtigt at pointere, at der er mange grunde til, at den finansielle krise blev så hård som det gjorde, og stadig er det i dag, hvorfor nedenstående blot er en kort udredelse af en stor ond finansiel cirkel, som også ramte Danmark virkelig hårdt Den finansielle krises spæde start En subprime-krise i USA der forvandlede sig til en finansiel krise verdenen over - så kort kan det forklares. I dette afsnit vil der kort blive redegjort for hvorfor verdenen, heriblandt især Europa, i de seneste år har fundet sig i en finansiel krise. Efter mange års stigende huspriser i USA, og i Danmark, troede ingen, at der var nogen ende i de eksplosivt stigende huspriser. Ingen turde vente til i morgen med at købe hus, i det priserne kunne stige. Figur 7.A viser den dramatiske stigning på boligmarkedet i USA fra indeks 100 i år 2000 til indeks 190 i midten af Den store optimisme i USA til de stigende huspriser, blev yderligere bekræftet i takt med, at flere og flere fik lov til at låne penge. De såkaldte subprime-lån gjorde det muligt for personer med lav kreditværdighed at låne penge til en bolig (Friedland 2009). Ingen havde dog set faren i den dag huspriserne begyndte at falde, og dem der havde optaget subprime-lånene ikke længere blot kunne optage yderligere lån for at betale Side 9 af 67

16 deres renter, i den merværdi som deres bolig havde genereret, grundet de stigende boligpriser. I 2007 begyndte det for alvor at tage fart og huspriserne begyndte at falde. På blot 3 år (år 2006 til år 2009) faldt huspriserne fra indeks 190 til indeks 130 hvilket er et fald på godt 30 %. Med den lave kreditværdighed og lån til op over skorstenen for øje, var mange personer blevet teknisk insolvente 3, og lånudbyderne måtte sande, at mange der var mange penge de aldrig så igen (French 2010)(Danmarks Nationalbank 2008). Figur 7.A Husprisudviklingen i USA, Sæsontilpasset, 2000-Q1= Kilde: (Standard&Poors 2012) Med misligholdelse af lån og dermed manglende betalinger fra boligejerne som en realitet, måtte mange banker i USA tage betydelige nedskrivninger på deres porteføljer af realkreditlån heraf især subprime-lån. De store nedskrivninger betød dog, at bankerne blev presset på likviditeten, og efterfølgende måtte flere banker lade livet hvoraf den store investeringsbank Lehman Brother var den nok mest prominente. Hele verdenen holdt et vågent øje med hvad der skete i USA og det skulle vise sig, at krisen i USA bredte sig ud og grænserne. Redningspakker var nødvendige, da interbankmarkedet var frosset totalt og folk frygtede det værste. Redningspakker fra regeringen i USA og regeringer Europa blev en realitet, som konsekvens af, at situationen blot blev forværret dag for dag (Friedland 2009). Som konsekvens af den internationale finansielle krise blev Danmark også ramt. I det næste afsnit tages der indsigt i vigtige hændelser i Danmark som konsekvens af den internationale finansielle krise. Det er netop disse hændelser (events) der skaber rammen for denne afhandling. 3 En låntager er teknisk insolvent hvis husets værdi falder til mindre end det lånte. Det er dermed ikke muligt ved salg af huset, at få indfriet hele gælden. Side 10 af 67

17 8. Eventoverblik Den finansielle krise verdenen over begyndte også i midten af 2008 at vise sin faretruende tegn i Danmark. Allerede i starten af 2008 blev Bank Trelleborg overtaget af Sydbank. Et mere alvorligt tegn blev faldet af Roskilde Bank A/S søndag den 24. august Roskilde Bank A/S blev overtaget af det private beredskab samt Nationalbanken med henblik på afvikling (Finansiel Stabilitet A/S 2012). Krakket af Roskilde Bank A/S var som et negativt stød til dansk økonomi og i særdeleshed den danske finanssektor. Der skulle derfor arbejdes hurtigt for at sikre, at andre skrøbelige pengeinstitutter ikke ville opleve bankruns, som godt kunne blive en realitet. Ind til nu, var der kun dækning af indskud på op til EUR via indskydergarantifonden (Garantifonden for Indskydere og Investorer 2012). Den kritiske situation gjorde imidlertid, at store indskydere i bankerne ikke kunne føle sig sikre. Usikkerheden blev taget meget alvorlig af den danske stat og allerede den 5. okotober 2008 blev en ny lov, kaldet Lov om finansiel stabilitet eller i daglig tale Bankpakke 1, en realitet med daværende Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen i spidsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2008). Efter Bankpakke 1 har flere pengeinstitutter drejet nøglen om og Bankpakke 1 er blevet suppleret med yderligere 4 bankpakker, som alle har haft forskellige formål. I tabel 8.A ses et overblik over den række af events, som danner grundlag for denne afhandling. De forskellige events er blandt andet bankpakkernes introduktion samt enkelte udvalgte bankers krak. Hver eventdato giver mulighed for at opstille en eller flere hypoteser. I de kommende afsnit analyseres de enkelte events særskilt med henblik på at opsætte hypoteserne til de efterfølgende test og deraf konklusioner. Det skal endnu engang bemærkes, at der af hensyn til afgrænsning, kun er udvalgt de mest relevante events for denne afhandling. Tabel 8.A Overblik over events Event Eventdato(er) på Børsen Beskrivelse 1 Mandag den 25. august 2008 Roskilde Bank A/S overtaget pr. 24. august 2 Mandag den 6. oktober 2008 Bankpakke 1 med ikrafttrædelse fra 5. oktober til og med 2008 Fredag den 10. oktober Torsdag den 13. november 2008 EBH Bank A/S overdrages pr. 28. november til og med Tirsdag den 18. november 2008 Side 11 af 67

18 4 Mandag den 19. januar 2009 Bankpakke 2, Kreditpakken, vedtaget 3. februar Mandag den 2. marts 2009 Løkken Sparekasse overtaget pr. 1 marts 6 Tirsdag den 1. juni 2010 Bankpakke 3, Afviklingspakken 7 Fredag den 1. oktober 2010 Ubetinget statsgaranti (Bankpakke 1) ophørt 8 Mandag den 7. februar 2011 Amagerbanken A/S overtaget pr. 6. februar 9 Onsdag den 25. august 2011 Bankpakke 4, Konsolideringspakken 10 Fredag den 2. marts 2012 Bankpakke 5, Udviklingspakken Kilde: Analyser nedenfor 8.1. Event 1 Roskilde Bank blev søndag den 24. august overtaget af Nationalbanken samt Det Private Beredskab (Finansiel Stabilitet A/S 2012). Der var meget spekulation om Roskilde Banks fremtid op til overtagelsen, som det blev beskrevet i et utal af artikler i artikeldatabasen Infomedia (Informedia 2012). Artiklerne tilkendegiver dog, at der var megen tvivl om hvorvidt Roskilde Bank bliver opkøbt eller redet på anden vis som selvstændigt pengeinstitut. Derfor blev der sendt et klart, måske lidt overvældende, signal til markedet den 24. august, hvor den danske stat igennem Nationalbanken i samarbejde med Det Private Beredskab overtog Roskilde Bank (Ritzau 2008a). Med den ovenstående diskussion bliver eventdagen derved sat til den næste handelsdag på børsen, hvilket er mandag den 25.august Hypoteser Med den daværende uro på markedet op til Roskilde Banks krak, er det spændende at finde ud af, om faldet af Roskilde Bank overhovedet havde nogen effekt på den resterende del af den danske banksektor. At en bank krakker og må lade sig overtage af et alternativt samarbejde imellem Nationalbanken samt Det Private Beredskab, kan både have en negativ samt positiv effekt på den resterende del af sektoren, da det kan skabe tvivl om den resterende del sektorens robusthed. Samtidig skaber klarhed for, at Danmark ikke havde klare retningslinjer på daværende tidspunkt til at håndtere nødlidende pengeinstitutter, men alligevel havde styrken til at gribe ind når det virkelig gjaldt. Derfor er hypotesen for event 1 meget håndfast: Har krakket af Roskilde Bank haft en effekt på den danske banksektor, og i så fald hvilken effekt? Side 12 af 67

19 8.2. Event 2 Lov om finansiel stabilitet, i daglig tale også kaldet Bankpakke 1 eller Stabilitetspakken, blev vedtaget i folketinget den 10. oktober 2008 med virkning fra den 5. oktober 2008 (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2008). Grundet Roskilde Banks fald og den generelt kritiske situation på det finansielle marked blev Bankpakke 1 hastebehandlet i folketinget og vedtaget med stemmerne 117 mod 2 (Ritzau 2008c). Allerede den 6. oktober kl. 13:41 kunne den danske dagspresse annoncere de væsentligste betydninger af Bankpakke 1 (Jørgensen 2008). Med baggrund i at bankerne, og dermed markedet, allerede den 5. oktober vidste, at der ville komme en bankpakke, med stor betydning for sektoren, og det efterfølgende hændelsesforløb med hastebehandlinger i folketinget, kulminerende i den endelige vedtagelse den 10. oktober, er det nødvendigt at benytte et eventvindue fra og med den første introduktion af Bankpakke 1 i dagspressen den 5. oktober 2008 til og med den endelige vedtagelse den 10. oktober 2008 allerede 5 dage senere. Dermed opnås, at al effekt fra den dag at pressen kunne annoncere, der var en bankpakke på vej, inkluderende guidelines omhandlende de væsentligste indhold, til den endelige dato for vedtagelsen og dermed det endelige indhold blev offentliggjort Indhold Bankpakke 1 indeholder flere væsentlige punkter der i dens virkningsperiode påvirkede den finansielle sektor i Danmark væsentligt. Et af de vigtigste elementer var lovens 1 der giver statens ubetingede garanti overfor simple kreditorers krav mod pengeinstitutter, i det omfang sådanne krav ikke dækkes på anden måde (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2008). Den tidligere indskydergarantiordning igennem indskydergarantifonden på op til Euro blev altså erstattet af en ubegrænset garanti stillet af den danske stat. En af de vigtigste bevæggrunde for indførslen af den ubetingede garanti, var at sikre stabilitet og sikkerhed hos indskyderne i bankerne og ikke at opleve run, hvor kunderne i frygt hæver deres penge i usikre banker (beløb over indskydergarantiordningen), som blev beskrevet under definitionen af bank runs. Den ubetinget statsgaranti var kun periodisk og dækkede kun til og med den 30. september Mere om dette under event 7. Bankpakke 1 var ydermere indeholdende et krav til bankerne for at de kan drage fordel af den ubetingede statsgaranti. For at kunne drage fordel skulle pengeinstitutterne indgå i Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskas- Side 13 af 67

20 ser 4. Dette krav blev stillet fra statens side, for at sikre, at der ikke ville opstå en form for moral hazard i forhold til den ubetingede statsgaranti. Lovens kapitel 3, 9 5 krævede, at de danske pengeinstitutter, stillede med en selvrisiko på op til 10 mia. kr. ved underskud i nødlidende banker. Ud over selvrisikoen skulle bankerne jf. stk. 2 på månedlig basis betale 7,5 mia. kr. årligt i hvad der kan kaldes en forsikringspræmie. Var de 25 mia. kr. ikke dækkende skulle Det Private Beredskab derudover jf. stk. 3 dække underskud på yderligere 10 mia. kr. (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2008). Pengeinstitutterne skulle, altså igennem Det Private Beredskab, som minimum betale 15 mia. kr. i forsikringspræmie og stod til at skulle betale op til 35 mia. kr. for at kunne drage nytte af den danske stats ubetinget indskydergaranti. Grundet markedssituationen på daværende tidspunkt, var alle banker simpelthen kollektivt nødt til at træde ind i Bankpakke 1, for at skabe ro. Med baggrund i den indbyggede forsikringspræmie i Bankpakke 1, findes begrundelsen for, blandt andet, også at have bankkrak med som events. Grundet Bankpakke 1, ville et bankkrak i Danmark altså medfører en økonomisk konsekvens for alle danske pengeinstitutter, og ikke kun det enkelte krakkede pengeinstitut og de berørte kreditorer Hypoteser Indførselen af Bankpakke 1 har uden tvivl haft stor effekt på en på daværende tidspunkt presset dansk finansiel sektor. Den første hypotese er derfor: Har indførslen af Bankpakke 1 har haft en effekt for hele banksektoren samlet set? Graves der dybere kommer andre relevante spørgsmål frem. Med princippet omkring too-big-to-fail i baghovedet, er den næste hypotese, om bankerne afhængigt af størrelse, har haft forskellig effekt med indførslen af Bankpakke 1. De store banker havde allerede en indirekte ubetinget statsgaranti og samtidig skulle de være med til at betale til Det Private Beredskab. Derfor er effekten imellem de store, mellem og lille pengeinstitutter rigtig væsentlig. I denne sammenhæng vil det være oplagt at bruge finanstilsynets 3 grupperinger fra 2012, hvor pengeinstitutter i den største gruppe har en arbejdskapital på over 65 mia. kr. i gruppe 2 over 12 mia. kr. og i gruppe 3 over 250 mio. kr. som kan ses i tabel A nedenfor. Der er for afgrænsningen skyld benyttet den samme opdeling af bankerne på størrelser igennem hele afhandlingen, da Finanstilsynets opdeling over årene, har været stort set den samme. 4 Det Private Beredskab 5 Omhandlende aftale med Det Private Beredskab Side 14 af 67

21 Tabel A Banker fordelt på størrelse pr. primo januar 2012 Gr. 1 - Over 65 mia. Gr. 2 - Over 12 mia. Gr. 3 - Over 250 mio. Danske Bank Alm. Brand Bank DiBa Bank Salling Bank Jyske Bank Ringkjoebing Landbobank Djurslands Bank Skjern Bank Nordea Bank Spar Nord Bank Grønlandsbanken Sparekassen Faaborg Sydbank Sparbank Hvidbjerg Bank Sparekassen Himmerland Sparekassen Lolland Kreditbanken Sparekassen Hvetbo Vestjysk Bank Lån & Spar Bank Svendborg Sparekassen Lollands Bank Tønder Bank Møns Bank Totalbanken Nordfyns Bank Vestfyns Bank Nordjyske Bank Vinderup Bank Nørresundby Bank Vordingborg Bank Østjydsk Bank Kilde: (Finanstilsynet 2012b) Kigges der udelukkende på den del af Bankpakke 1, omkring den ubetingede statsgaranti, er det ydermere væsentlig at opstille en hypotese, om de svageste banker har haft mest gavn af indførslen af Bankpakke 1. Her tænkes på de pengeinstitutter med lavest solvens kontra de pengeinstitutter med højest solvens. De banker med lavest solvens, havde mindre mulighed for at overleve store tab fra f.eks. nedskrivninger på udlån til ejendomsspekulation og landbrug og var derved mest truet af, at opleve bankruns, på alle indlån der lå over den daværende indskydergaranti på kun Euro (Garantifonden for Indskydere og Investorer 2012). Samtidig stod bankerne med lavest solvens også svagere i forhold til de tab de kunne forvente at få igennem forsikringspræmien i Bankpakke 1. I tabel B er bankernes opdeling på solvens skitseret. Opdelingen er lavet sådan, at bankerne fordeler sig i 3 lige store grupper og den er lavet på baggrund af solvensgrader pr. den , så det giver et retvisende billede af hvordan fordelingen af bankerne var ved indførslen af Bankpakke 1. Dette betyder, at Sparekassen Lolland samt Vestjysk Bank A/S ikke er med i opdelingen, og udelades i denne test, da disse på daværende tidspunkt ikke var børsnoteret, hvorfor solvensgraderne samt aktiekurserne ikke findes for daværende tidspunkt. Side 15 af 67

22 Tabel B Banker fordelt på lav, middel og høj solvens pr Lav solvens Middel solvens Høj solvens Nordea Bank 9.20 DiBa Bank Sparekassen Faaborg Danske Bank 9.28 Salling Bank Tønder Bank Jyske Bank 9.52 Ringkjøbing Landbobank Møns Bank Nordjyske Bank Djurslands Bank Nordfyns Bank Lån & Spar Bank Nørresundby Bank Vordingborg Bank Spar Nord Bank Sparekassen Himmerland Kreditbanken Alm. Brand Bank Skjern Bank Sparekassen Hvetbo Sydbank Vestfyns Bank Grønlandsbanken Sparbank Hvidbjerg Bank Vinderup Bank Totalbanken Østjydsk Bank Svendborg Sparekassen Kilde: (Bankscope 2012) 8.3. Event 3 Lollands Bank I efteråret 2008 kom EBH Bank A/S i store vanskeligheder og måtte senere som det første danske pengeinstitut lade sig overdrage til oprydningsselskabet Finansiel Stabilitet A/S (Ritzau 2011). EBH Bank A/S måtte den 22. september tilføres likviditetsstøtter fra Nationalbanken samt et antal private banker for at kunne opretholde den daglige drift og virke som et selvstændigt pengeinstitut (Danmarks Nationalbank 2008). Senere skulle det dog vise sig, at likviditetsstøtten ikke var nok idet finanstilsynet den 13. november modtog et brev fra EBH Bank A/S s bestyrelse om en for lav solvensprocent. EBH Bank A/S fik på daværende tidspunkt en tidsfrist lydende den 21. november 2011, hvor banken inden da skulle fremskaffe den nødvendigt kapital for igen at opretholde kravet til solvens på 8 % (Rasmussen, Brenøe 2008). Den 18. november 2008 meldes det ud, at EBH Bank A/S skal deles i to. En del med aktiver og passiver, mens den anden del udgørende aktiekapital samt ansvarlig kapital, som forbliver tilbage i den gamle bank (Ritzau 2008b). Der er dog ingen anvisning om, hvem der overtager aktiver samt passiver, men idet EBH Bank A/S ikke allerede på det tidspunkt havde fundet en fusionspartner, eller den nødvendige ekstra kapital, tyder meget på, at overtagelsen sker af Finansiel Stabilitet A/S. Den 21. november 2011 sker det forventede, og afviklingsselskabet Finansiel Stabilitet A/S overtager styringen af banken (Danmarks Nationalbank 2008). Den endelige overdragelse af aktiver og passiver til Finansiel Stabilitet A/S, sker først officielt den 28. november 2008 (Finansiel Stabilitet A/S 2012). Side 16 af 67

23 Som det skitseres ovenfor, oplever EBH Bank A/S mange kritiske datoer over forholdsvis kort tid. For at klarlægge hvilken dato eller datoer, som kan antages som eventvindue bør det kigges på, hvilken dato EBH Bank A/S med sikkerhed tager brug af Bankpakke 1. Den 13. november må bestyrelsen i EBH Bank A/S tilkendegive en for lav solvensgrad. De får dog en frist til igen at opretholde kravet til solvens i Lov om finansiel virksomhed. Muligheden for at opretholde kravet til solvens synes langt væk, da EBH Bank A/S den 18. november meddeler om opsplitning af banken og som konsekvens heraf aktionærernes samt risikovillige långivers kapital syntes tabt. På baggrund af opsplitningen og det tydelige tegn på brugen af Bankpakke 1 allerede den 18. november, benyttes perioden fra den 13. november til og med den 18. november som eventvindue. I denne periode indgår en weekend, hvilket betyder at fire datoer er inkluderet i eventvinduet. De fire datoer er den 13., 14., 17. samt 18. november Hypoteser EBH Bank A/S var altså det første pengeinstitut, som måtte dreje nøglen om, efter introduktionen af Bankpakke 1. Det førstkommende spørgsmål er med den baggrund, om EBH Bank s krak generelt har haft nogen effekt på den resterende del af den danske banksektor? Med Bankpakke 1 i ryggen som sikkerhed for indskyderne, dog kombineret med for alle, alle for en præmien for at være med i Bankpakke 1, kan markedets reaktion analysere til at være tovejs. Med dette for øje, vil en opdeling af banker i forhold til deres solvensgrad, som også er en del af hypoteserne under event 2, være oplagt. Igen er det forsikringspræmien i forhold til de enkelte bankers solvens, der er spændende. Et direkte tab, som EBH Bank A/S medfører for de andre pengeinstitutter i sektoren, kan være et hårdt stød for pengeinstitutter med lav solvens. Samtidig er det de større pengeinstitutter, der skal bære den største del af tabet, hvorfor det er spændende at se effekten. De samme solvensgrupper, som brugt under event 2 benyttes også her Event 4 Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, også kaldet Bankpakke 2 eller kreditpakken, blev vedtaget i et bredt forlig i folketinget den 3. februar 2009 (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009c). Loven blev fremsat af regeringen den 21. januar 2009 (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009b), men allerede den søndag den 18. januar blev aftalen skabt med bred enighed (Erhvervs- og vækstministeriet 2012b)(Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009a), og blev derved offentlig tilgængelig, hvorfor eventdatoen er sat til mandag den 19. januar Side 17 af 67

24 Indhold Det helt klare formål med Bankpakke 2, var at give kreditinstitutter, heriblandt pengeinstitutterne jf. 1 stk. 2, en finansiel stødpude på op til 75 mia. kr. for at sikre tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Dette grundlag skulle sikre en mindsket risiko for, at sunde danske husholdninger samt virksomheder kunne få deres aktiviteter finansieret (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009b). Bankpakke 2 var altså med til at sikre, at pengene fortsat kunne flyde i Danmark, og især pengeinstitutter med presset solvens ikke stoppede deres udlånsaktivitet og dermed stoppe al mulighed for vækst i landet blandt virksomheder og private. Den finansielle stødpude blev skabt via tilbud om hybrid kernekapital 6, som er et ansvarligt lån udstedt af staten uden udløbsdato. Den finansielle stødpude var dog ikke gratis. Der er væsentlige forudsætninger i loven, som de enkelte pengeinstitutter skulle overholde for at opnå hjælp igennem Bankpakke 2. Alle pengeinstitutter skulle efter kapitalindskuddet af hybrid kernekapital have en kernekapitalprocent på mindst 12 jf. 3 i loven omhandlende Bankpakke 2. Der kunne dog være enkeltstående tilfælde, hvor pengeinstitutter med en kernekapital på under 6, kun kunne få tilføjet hybrid kernekapital, der giver en højest mulig kernekapitalprocent jf. 3 stk. 4. De enkelte pengeinstitutter ville kunne få tilført hybrid kernekapital, så de ville kunne opretholde en kernekapitalsprocent på op til 12. De pengeinstitutter, der på daværende tidspunkt havde en kernekapitalsprocent på over 9, ville max kunne få tilføjet op til 3 %. Ydermere var det et krav, at de enkelte pengeinstitutter der søgte om hjælp skulle have en solvensprocent på 8, som var det daværende krav i lov om finansiel virksomhed. Ud over de ovenstående krav, blev der også pålagt en række betingelser i lovens kapitel 4, hvoraf kun de væsentligste vil blive nævnt i denne afhandling. Først og fremmest indeholder Bankpakke 2 forbud omkring kapitalnedsættelser i form af udbetaling til ejere, direktionen måtte ikke aflønnes med variable løn, og der måtte ikke udstedes nye optionsprogrammer. Derudover blev der stoppet for udbetaling af udbytte til aktionærer, dog måtte der efter den 1. oktober 2010 igen betales udbytte hvis det kunne udbetales fra et overskud genereret i pengeinstituttet. Afslutningsvis var det ikke et gratis at få et indskud af hybrid kernekapital. Der rente skulle betales, der blev fastsat til hvert enkelt pengeinstitut (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009c). I gennemsnit blev renten på 6 Beskrevet under afsnittet definitioner Side 18 af 67

25 den kapitale indsprøjtning være ca. 10 % (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009b), men som det blev beskrevet tidligere under definitionen af hybrid kernekapital, så skal der kun betales rente, hvis banken har frie reserver. Bankpakke 2 kan betegnes som en risikovillig saltvandsindsprøjtning fra staten til de danske pengeinstitutter, der ville gøre pengeinstitutterne mere robuste. Staten tager sig godt betalt, og pålægger pengeinstitutterne en række betingelser for at skærpe styringen. Det var dog frivilligt for pengeinstitutterne om de vil drage nytte af Bankpakke 2. Den 31. december 2009 udløb fristen for ansøgninger, og der blev udbetalt 46 mia. kr. til i alt 43 ansøgere, hvoraf 4 var realkreditinstitutter (Espersen 2010). I tabel B der findes under underafsnittet hypoteser nedenfor, er det visualiseret hvilke banker der indgår i denne afhandling, der sagde ja eller nej til Bankpakke 2 7. Listen viser, at langt fra alle pengeinstitutter har søgt om hjælp, hvoriblandt især flere af de store pengeinstitutter er blandt. Landets største pengeinstitut, Danske Bank, er dog blandt de ansøgende pengeinstitutter, og står også for en væsentlig del, af det totale udbetalte beløb Hypoteser Introduktionen af Bankpakke 2, og dermed en direkte indsprøjtning af risikovillig kapital til de hårdprøvede pengeinstitutter, var en nødvendighed, for at redde dele af sektoren. Derfor er første hypotese om introduktionen af Bankpakke 2 har haft en effekt på hele sektoren? Kapitalindskuddet fra staten er, som beskrevet, en direkte indsprøjtning til pengeinstitutternes kernekapitalprocent. Det er derfor oplagt at teste for, om der er forskellig effekt hos pengeinstitutter med lav, mellem eller høj kernekapital inden introduktionen af Bankpakke 2, det vil sige kernekapitalsprocenten i regnskabsåret 2008 benyttes. Her kan intervallerne inkorporeret i Bankpakke 2 bruges. Det vil sige, at banker med lav kernekapital, har en kernekapitalprocent på under 6, de banker med mellem kernekapitalprocent er i niveauet 6 til 9 og de pengeinstitutter med mellemhøj, har en kernekapitalprocent på 9-12 (ifølge Bankpakke 2 betegnes denne grupper som over 9, altså den resterende del af bankerne). Ydermere laves en gruppe af banker med kernekapitalsprocent på over 12, og denne gruppe betegnes at have en høj kernekapitalsprocent. Nedenfor ses opdelingen af bankerne, og det kan altså konkluderes, at ingen af de banker der indgår i datasættet havde en lav kernekapital, der altså er en kernekapitalsprocent på under 6. Derfor er bankerne kun inddelt i 3 grupperinger. 7 Den fulde liste kan findes på den medfølgende bilags-cd under mappen Event 4. Side 19 af 67

26 Tabel A Banker fordelt på middel, middelhøj samt høj kernekapital pr Middel kernekapital Middel-høj kernekapital Høj kernekapital Nordea 6.50 Totalbanken 9.00 Hvidbjerg Bank Alm. Brand Bank 6.84 Tønder Bank 9.10 Sparekassen Hvetbo Danske Bank 6.89 Nordfyns Bank 9.30 Ringkjøbing Landbobank Sparbank 8.30 Østjydsk Bank 9.50 Sparekassen Faaborg Salling Bank 8.60 Sydbank A/S 9.70 Nørresundby Bank DiBa Bank 8.77 Spar Nord Bank 9.70 Sparekassen Himmerland Kilde: (Bankscope 2012) Skjern Bank Lollands Bank Jyske Bank Nordjyske Bank Vestfyns Bank Grønlandsbanken Vordingborg Bank Kreditbanken Møns Bank Lån & Spar Bank Svendborg Sparekassen Vinderup Bank De pengeinstitutter der i sidste ende endte med at takke ja til Bankpakke 2, må antages at have bruge for hybrid kapitalen fra staten. Det vil derfor være relevant at teste for, om disse pengeinstitutter allerede fra introduktionen af Bankpakke 2, havde positiv effekt. Samtidig gav Bankpakke 2 mere økonomisk frirum til de pengeinstitutter der valgte at benytte sig af tilbuddet. Med Bankpakke 1 og Det Private Beredskab i baghovedet, vil den øgede kernekapitalprocent hos de trængte banker, giver større sandsynlighed for overlevelse, hvorfor de pengeinstitutter der ikke takkede ja, og alle pengeinstitutter generelt, burde se Bankpakke 2 som en foreløbig redning af svage banker. Der var fra deres side altså en større sandsynlighed for, at de ikke skulle dække et tab fra de banker der takkede ja til kapitalindskuddet. Derfor er den næste hypotese, om pengeinstitutterne afhængigt af om de takkede ja eller nej til Bankpakke 2, generelt så Bankpakke 2 som positiv, eller om de betingelser, høje renter samt krav til de pengeinstitutter der indtræder i Bankpakke 2 underligger sig, giver anledning til en anderledes reaktion fra markedet. Fordelingen over banker der indgår i tidsserien, opdelte på om de enten takkede ja eller nej til Bankpakke 2, ser ud som følger: Side 20 af 67