Støtte til vordende forældre og spædbarnsfamilier med psykiske problemer Rapport

Transkript

1 Støtte til vordende forældre og spædbarnsfamilier med psykiske problemer Rapport Et projekt om samarbejde med kommuner om svage grupper Rigshospitalet Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning i samarbejde med Københavns Kommunes Sundhedspleje, Distrikt Nørrebro-Bispebjerg

2 INDHOLD Støtte til vordende forældre og spædbarnsfamilier med psykiske problemer... 3 Baggrund... 3 Metode... 4 Inklusions- og ekslusionskriterier... 4 Den psykologiske tilgang... 5 Evaluering... 7 Kvantitativ... 7 Kvalitativ... 8 Resultater og Analyse... 9 Kvantitativ... 9 Kvalitativ Konklusion Perspektiver Literatur

3 Støtte til vordende forældre og spædbarnsfamilier med psykiske problemer Projektet Støtte til vordende forældre og spædbarnsfamilier med psykiske problemer er et samarbejde mellem Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, og Obstetrisk klinik og Sundhedsplejen i Københavns kommunes Område Nørrebro Bispebjerg. Projektet er finansieret af Regionens 50 mio. pulje, og denne rapport indeholder de endelige resultater, samt den afsluttende evaluering af projektet. Rapporten indeholder følgende afsnit; baggrund, metode, evaluering, resultater og analyse, samt konklusion og fremtidige perspektiver. Baggrund Blandt gravide med sociale, medicinske og psykiske problemer er en af de mest belastende situationer for familien under graviditet, fødsel og spædbarnstid, at enten moren eller faren får en fødselsdepression. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2009: Anbefalinger for svangre omsorgen, er forekomsten af fødselsdepressioner efter fødslen ca. 10 pct. hos mødre og ca. 6 pct. hos fædre. Samtalebehandling kan være den bedste løsning til at fjerne eller mindske symptomerne. Samtalebehandling kan endvidere føre til færre genindlæggelser af mødrene på Obstetrisk Klinik. Juliane Marie Centret (JMC) vurderer, at ca. 50 mødre årligt genindlægges efter fødsel som følge af fødselsdepression. Patientgruppen er tung og er genindlagt ca. én uge. Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning og sundhedsplejedistrikterne område Nørrebro Bispebjerg i Københavns kommune har siden 2009 samarbejdet om at opspore vordende og nybagte mødre og fædre med psykiske problemer (primært fødselsdepression). Dette har omfattet at Sundhedsplejen anvender Spørgeskema om: Reaktioner på at blive forældre, udarbejdet af Chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet. Sidstnævnte har undervist sundhedsplejerskerne i distrikterne i anvendelsen af spørgeskemaet. Samme screeningsskema benyttes til visitation til psykologbehandling internt på Rigshospitalet. Herved identificeres vordende og nybagte mødre og fædre, der har psykiske problemer. 3

4 Forskning (Paulson, J., Dauber, S., & Leiferman, J. (2006), O Connor, T. (2016) viser, at ubehandlede fødselsdepressioner har mærkbar negativ indvirkning på barnets udvikling. Cocrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 4. Art. No.: CD kalder psykologisk intervention for:.. effective treatments for postpartum depression. Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning har siden 1996 forsket i området. Klinikken er i front, hvad angår forskning i mødres og fædres fødselsdepressioner, hvor klinikken har udviklet specifikke behandlingsmetoder i forhold til disse lidelser. Dette arbejde er bl.a. beskrevet i (Madsen 1996, 2010). Kommuner fra Region Hovedstaden (og en hel del fra andre regioner) efterspørger behandlingstilbud hos denne ekspertise. Sundhedsplejen i Københavns kommunes område Nørrebro Bispebjerg har gennem en årerække arbejdet på at opspore mænd og kvinder med fødselsdepressioner i distriktet, samt at give støttetilbud i forskellige former. Hverken dette eller Rigshospitalets sædvanlige støttetilbud kan opfylde de behov og den efterspørgsel, der er på området. Samtidig har der ikke været ressourcer til et nært samarbejde om visitering og overgang fra hospital til kommune. Derfor har støtten til projektet vordende forældre og spædbarnsfamilier været kærkomment og yderst relevant, hvilket vil fremgå af det følgende. Metode Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterierne tager udgangspunkt i formålet med projektet. Som beskrevet ovenfor, er projektet målrettet vordende og nybagte mødre og fædre med psykiske problemer (primært fødselsdepression). Dette har omfattet at Sundhedsplejen anvender det af Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, udarbejdede Spørgeskema om: Reaktioner på at blive forældre. Screeningsskemaet benyttes også ved visitation til psykologbehandling internt på Rigshospitalet. Herved identificeres vordende og nybagte mødre og fædre, der har psykiske problemer. Samtlige inkluderede forældre, på nær én far, har scoret over cut-off, som for mænd er 10 eller derover og for kvinder 13 eller derover. Faren scorede 6 på Edinburgh skalaen og 9 på Gotland skalaen, men er inkluderet fordi det var klinisk relevant i forhold til forældresamarbejdet. 4

5 For at sikre den mest optimale behandling for familierne, har vi benyttet følgende eksklusionskriterier; parforholdsproblemer, vi har tilbudt familiesamtaler med fokus på forældreskabet, men ikke tilbudt egentlig parterapi; belastningsreaktioner, hvor det er muligt at give almindelig omsorg, krise-førstehjælp og opfølgende samtale, primært givet af jordemoder/barselsgang/sundhedsplejerske. Hvilket kan følges op hos privatpraktiserende psykolog henvist via egen læge; forældre der i forvejen har psykiske forstyrrelser, herunder angst som ikke er opstået som følge af graviditet, fødsels og barsel. Her anbefales udredning og videre visitering, bl.a. til Spæd- og Småbørnsambulatoriet Glostrup, og/eller voksenpsykiatrien via Central Visitationen (CVI). Visitationen af de nybagte forældre fra Sundhedsplejen til psykologerne på Rigshospitalet blev varetaget fire timer ugentligt af en psykolog, som havde sin daglige gang i Sundhedshuset (nu Netværket) på Nørrebro. Kontakten til psykolog for sundhedsplejerskerne var derfor let tilgængelig. Psykologerne mødtes hver 14. dag og visiterede de aktuelle sager i mellem sig, samt faciliterede intern supervision. Dette betød at ventetiden for første kontakt aldrig oversteg 14 dage. Til at varetage visitationen af gravide og deres partner fra Obstetrisk Klinik, var ansat en jordemoder med to timer ugentligt. Visitationen fra huset foregik en gang ugentligt, og blev diskuteret, om nødvendigt, på ugentlige konferencer. Den psykologiske tilgang Den psykologiske tilgang i projektet bygger videre på arbejdet med forældre tidligt i forældreskabet, hvor vi på Rigshospitalet har god erfaring med at arbejde inden for den mentaliseringsbaserede- eller mere præcist orienterede- terapi ramme. Vores formål er som udgangspunkt at støtte og fremme udviklingen af forældrenes refleksive kapacitet i forhold til barnet det kommende og spædbarnet og i forhold til sig selv som forældre. Mentalisering/refleksivitet hos forældre er afgørende for udvikling af god tilknytning og for barnets udvikling (Stern, Lyons-Ruth et al. 2007). Det relationelle er et vigtigt element i Mentaliseret Baseret Terapi (MBT), på linje med arbejdet med forældreskabet, hvorfor det synes velfunderet at tilpasse MB-terapien til arbejdet med vordende og etablerede småbørnsfamilier. 5

6 Det centrale i at fremme forældre refleksion er at hjælpe forældrene med at bevare barnet in mind på en kompleks og sofistikeret/nuanceret måde. Den terapeutiske holdning indbefatter at modellere refleksion, facilitere nysgerrighed og at vise følelser sideløbende med en indsats for at forstå som et middel til at udvikle forældre mentalisering (Slade et.al., 2006). Således er det de mentale repræsentationer bag adfærden i omsorgen, samt forældre mind- mindedness, der i er fokus i behandlingen. Baby/barn har brug for at mærke/erfare et sind, der har ham/hende på sinde for at følge en normal udvikling. Et sind, der har én på sinde betyder at forælderen er i stand til at reflektere barnets intentioner præcist, uden at blive overvældet (Fonagy et al. 2012). Modellen indbefatter mindre fokus på det historiske og narrative indhold, og mere på de interaktive og refleksive processer her-og-nu. De tidligere erfaringer undersøges i forhold til, hvordan de bidrager til nuværende emotionelle og relationelle funktioner og især, hvordan de har indflydelse på deres forældrerolle og på forholdet til deres barn/børn (Söderström & Skårderud, 2009). Det at have barnet på sinde fremmes ved løbende i behandlingen at inddrage barnets perspektiv. Dette gøres f.eks. ved følgende spørgsmål: Hvordan tror du dit barn oplevede denne situation/periode? Hvordan fortalte dit barn dig, at han/hun følte sig alene på det tidspunkt? Hvis dit barn kunne tale, hvad ville han/hun sige om.? Ved terapeutens nysgerrige holdning motiveres forældrene også til at forholde sig nysgerrigt og åben overfor, hvad der følelsesmæssigt foregår i baby. Ovenstående giver et kort indblik i den metode, terapeuterne primært har benyttet sig af i samtalerne med forældrene, (for uddybning jf. vedlagte bilag Psykologisk Interventionsform, RH ). 6

7 Evaluering De mål, der er blevet evalueret på er projektets formål: At opspore, styrke en fælles visitation mellem hospitalets og kommunens tilbud, samt rekruttere og tilbyde øget specialiseret støtte og behandling fra Rigshospitalet til denne udsatte gruppe. Det er realiseret igennem: På højt kvalificeret niveau årligt at visitere ca gravide, modtage henvisninger på og give behandling til ca. 100 vordende og spædbarnsforældre årligt. Der er således tale om både kvantitative og kvalitative formål, hvorfor evalueringen indeholder både kvantitative og kvalitative metoder. De kvantitative metoder måler på antal henvisninger og samtaler. Den kvalitative evaluering vedrører familiernes udbytte af tilbuddet. Her anvendes de på nuværende tidspunkt internationalt bedst validerede redskaber til dette formål, nemlig Outcome Rating Scale (ORS) og Session Rating Scale (SRS) fra The International Center for Clinical Excellence (ICCE). Endvidere, har tre sundhedsplejersker i projektet besvaret i alt 7-8 spørgsmål, jf. afsnit kvalitativ evaluering, som giver et indblik i, hvordan samarbejdet har fungeret. Kvantiteten Indikatorerne for målopfyldelse var vurderet til, at mindst 85 pct. af de potentielle familier blev henvist på 24 måneder. For at sikre at de psykologiske forløb blev færdiggjort inden projektet afslutning, stoppede selve visitationen 2 måneder før. Dette betød, at visitationen forløb i 22 mdr., hvilket svarer til i alt 183 forældre, og ikke de oprindelige pct. af de 183 svarer til 156 forældre i alt. I alt er henvist 174, hvilket udgør 95 pct. af de 183 forældre, der indledningsvist blev vurderet ville blive henvist. Alle disse er blevet tilbudt psykologsamtaler. Et andet mål var, at mindst 95 pct. af familierne får mindst én psykologsamtale. I skrivende stund, er i alt 15 forældre ikke mødt frem til første samtale, dette svarer til ca. 9 pct.af de henviste, hvilket betyder at vi kun når op på at 91 pct. og lige knap lever op til den målsætning. Den primære årsag til manglende første samtale har været, at forældrene ikke er mødt op, selvom aftalen er lavet både telefonisk og pr. mail. Forældrene blev herefter kontaktet en enkelt gang med henblik på tilbud om ny tid til samtale. Ved manglende svar, blev der lagt en telefonbesked, hvor forældrene blev opfordret til at kontakte os, 7

8 hvis de fortsat ønskede en samtale. Andre har haft behandlingsforløb i andet regi, og dermed fejlvisiteret. Enkelte vurderede ikke at have behov for samtaler alligevel, når de blev kontaktet af psykologerne. Kvaliteten Kvaliteten af behandlingen blev målt med effektmålingsredskaberne Outcome Rating Scale (ORS) og Session Rating Scale (SRS), ( og omfattede følgende: 1. Efter hver samtale blev SRS udleveret, hvormed udbyttet af den enkelte session blev målt. Her var målet, at for 90 pct. af sessionerne skulle forældrenes vurdering ligge over cut-off på Før og efter hvert samtaleforløb blev ORS udleveret og målet var, at 85 pct. efter samtaleforløbene lå over det kliniske cut-off med en score på 25. Som tidligere refereret, har tre sundhedsplejersker a-c i projektet svaret på i alt 7-8 spørgsmål. De sidste spørgsmål indeholder også tilbagemeldinger fra forældre, der har deltaget i projektet. Spørgsmål til sundhedsplejerskerne: 1. Hvad har din oplevelse været af samarbejdsprojektet med psykologerne fra Rigshospitalet? Hvad har det betydet for dit arbejde med familierne? 2. Hvad har familierne sagt, når en af forældrene (eller begge) var startet i forløb i projektet? 3. Hvad er dit indtryk af, hvad familierne har fået ud af projektet? 4. Hvad er godt ved tilbuddet? set fra familiernes side set fra din side. 5. Hvad kunne have været bedre ved tilbuddet? set fra familiernes side set fra din side 6. Hvis du har en familie, som du gerne vil fremhæve, så ville vi være taknemmelige for en lille beskrivelse af morens eller farens forløb og dets betydning, set fra dit perspektiv. 7. Hvis du har andre kommentarer, så er du velkommen til at skrive dem her. 8

9 Resultater og Analyse Kvantitativ opgørelse I alt 174 forældre blev henvist til projektet. Tredive procent af de henviste var mænd. De mænd, der kom til første samtale fortsatte i et forløb med op til 7 samtaler. Resultatet viser, at projektet har formået at inkludere den andel af mænd der udvikler en fødselsdepression, svarende til ca. 10 pct. af fædre (Paulson, Dauber, and Leiferman 2006). En af årsagerne til, at dette projekt har haft succes med henvisning af mændene, kan skyldes det tværfaglige samarbejde, hvor sundhedsplejerskerne allerede kommer i hjemmet, og derfor har etableret kontakt til familien. Hun kan således orientere og informere om tilbuddet, samt legitimere behovet for psykologsamtaler. På den måde bliver afstanden til psykologen allerede kortere, end hvis det gik gennem de fastetablerede kanaler (læge til privatpraktiserende, ukendt, psykolog). Målsætningen var, at 85 pct. af de potentielle forældre skulle henvises. Der blev henvist 95 pct. af de forventede forældre, hvorfor målet er opfyldt i forhold til det forventede. Vi havde en forventning om, at 95 pct. af de henviste ville møde op til første samtale, desværre var der ca. 9 pct. som ikke mødte til første samtale. Dette blev dels begrundet med manglende behov, da forældrene blev kontaktet af psykologerne, reelle udeblivelser, hvor det ikke efterfølgende lykkedes psykologen at træffe forældrene og sidst, at forældrene var i et andet psykoterapeutisk forløb, som de ønskede at fortsætte i. Henvisningstallet vidner om, at samarbejdet på tværs af sektioner, bl.a. mellem kommune og hospital, har fungeret mere end tilfredsstillende. Sundhedsplejens tilfredshed fremgår af den kvalitative analyse, beskrevet nedenfor. Det er vigtigt at tilføje, at Sundhedsplejen også har haft mulighed for at henvise til andre foranstaltninger, herunder den lokale Familierådgivning, men antallet af familier der blev henvist viser, at projektet har dækket et behov for de familier, der ikke umiddelbart kunne henvises til de allerede etablerede tilbud. Henvisningsproceduren ved screeningsskemaet Reaktioner på at bliver forældre har forudsat en score på 13 eller derover for kvinder og 10 eller derover for mænd. Der vil naturligt være et antal forældre, som scorer lige under, men som angiveligt ville have pro- 9

10 fiteret af et samtaleforløb, med positiv betydning for barnets udvikling. Dette lå desværre uden for projektets rammer, men vil være relevant at forholde sig til, hvis tilbuddet blev mere permanent. Tyve forældre med anden etnisk baggrund end dansk blev henvist. Heraf var 7 mænd og 13 kvinder. Det vil sige, at 11 pct. af de henviste, der tog i mod samtalerne havde en anden etnisk baggrund end dansk, primært fra andre lande end Europa. Andelen er forholdsvis lille, men det er tydeligt at der sker en udvikling og et ryk i forhold til åbenheden overfor at modtage hjælp i kritiske perioder af tilværelsen. Der var 159 forældre, der mødte til første samtale. Af de forældre, fik vi tilbagemeldinger via ORS og SRS scores på 143 forløb. De resterende 16 udfyldte ikke skemaerne af følgende årsager; deres forløb var op startet i Rigshospitalsregi, inden vi var opmærksomme på, at de opfyldte kriterierne for henvisning til projektet. De var derfor ikke indledningsvist blevet introduceret for skemaerne. Andre blev viderehenvist efter første samtale til et andet mere relevant tilbud, og i tre forløb bortkom skemaerne inden de blev indtastet elektronisk. Forældrene fik gennemsnitligt seks samtaler hver, hvor det laveste antal var en enkel samtale og det højeste antal samtaler var 15 samtaler. Som tidligere beskrevet var der følgende årsager til, at kun én samtale var relevant; ofte afklarende, enten viderehenvist til parterapi, psykiatri eller det blev klart, at forældreren havde et igangværende behandlingsforløb. Behandlingstiden var gennemsnitlig på knap 4½ måned pr. forløb og drop-out raten var på 4,3 pct.. Drop-out er defineret som de forældre, der ikke lavede en aktiv aftale med behandleren om at stoppe, men ophørte med at komme til samtalerne uden at give en tilbagemelding på, hvorfor. De gennemsnitlige SRS- og ORS-scores med mere fremgår af Tabel 1. 10

11 TABEL I: ORS og SRS besvarelser, Percentage Reaching Target, Effect Size og Relative Effect Size Gennemsnitlig score Percentage Rea- Effect Size Relative Effect Size ved første samtale ching Target ORS 19,08 73 % 0,83 0,06 SRS 35,34 Samtaler 6 Kilde: fit-outcomes.com ORS besvarelserne ligger gennemsnitligt, for alle forældre, ved første samtale på 19,08. Dette svarer til forpinthedsgraden hos den enkelte forælder. I ambulante tilbud generelt er gennemsnittet på 18,5, og det fortæller os at forældrene havde et stort ønske om forandring (Bachman, ). SRS besvarelserne ligger gennemsnitligt, for alle forældre, ved første samtale på 35,34. Dette er lige knap svarende til de 36, som var målet efter sidste samtale. Af de følgende opgørelser vil det fremgå at projektet lever op til de ovenfor beskrevne målsætninger. Percentage Reaching Target henviser til den mængde af forældre, der oplever et positivt udbytte af samtalebehandlingen. Dette besvarer 73 pct. bekræftende på, hvilket vil sige, at der er sket en signifikant forbedring af deres tilstand i den periode, de har modtaget samtalebehandling. Effect Size refererer til hvor mange, der har profiteret af behandlingen. Det har 83 pct., hvilket er lige knap de 85 pct. som vi havde sat os for indledningsvist. At så stor en andel af forældrene har følt sig hjulpet, vidner dog om en vellykket tværfaglig indsats. Relative Effect Size sammenligner effekten af projektets resultater med den store normative population (ICCE, 2016). En positiv effekt svarer til en effekt over gennemsnittet. Dette sample viser en Relative Effect Size på 0,06, hvilket igen understreger den gennemsnitlige positive effekt, forældrene har oplevet af samtaleforløbene. Kvaliteten I langt over halvdelen af samtaleforløbene, har resultaterne af ORS skemaerne vist, at forældrene har følt sig hørt og anerkendt af psykologen. De har oplevet, at samtalen har indeholdt relevante emner og at relationen, mellem psykologen og dem selv, har været 11

12 meget tilfredsstillende. Det samme gælder resultaterne af SRS, som viser, at størstedelen af forældrene har fået det bedre i løbet af den periode, hvor samtalerne har fundet sted. I tilfælde, hvor forældrene ikke har fået det bedre, har psykologerne henvist til relevante behandlingstilbud, som f.eks. psykiatrien eller et længerevarende forløb hos en privatpraktiserende psykolog. Sundhedsplejerske- og forældrerespons I det følgende gengives de tilbagemeldinger, sundhedsplejersker og forældre har givet på det tværfaglige projekt: 1. Hvad har din oplevelse været af samarbejdsprojektet med psykologerne fra Rigshospitalet? a. Jeg synes det er et rigtig godt projekt, og det giver så god mening at have dette tilbud til familierne. Jeg har haft et samarbejde gennem vores psykolog Tine (visiterende psykolog, red.), som har været fint, men ikke haft noget direkte samarbejde med psykologerne fra Rigshospitalet. b. Jeg har været rigtig glad for denne mulighed for støtte. c. Rigtig god og brugbar oplevelse, rimelig hurtig ekspedition via vores psykolog Tine. 2. Hvad har det betydet for dit arbejde med familierne a. Jeg synes, det har været godt i mit arbejde med familierne, at vi har haft dette gode tilbud. Også dejligt at have et sted at henvise familierne til, så de kan få set på, hvad der står i vejen for, at de kan leve det liv de ønsker. b. Det har været af stor betydning at kunne tilbyde familierne et udvidet tilbud om psykolog hjælp. c. Det har betydet at jeg hurtig har kunnet få hjælp til mine familier, i stedet for at skulle vente flere måneder. 3. Hvad har familierne sagt, når en af forældrene (eller begge) var startet i forløb i projektet? a. De har været glade for tilbuddet og de giver også udtryk for, at de hurtig kontaktes, efter de er blevet screenet. 12

13 b. De er glade for at tilbuddet var der, at det ikke virkede hospitalsagtigt, fine lokaler at komme i, og et rigtig godt tilbud, de er blevet taget alvorligt. c. Stor glæde, tilfredshed og taknemmelighed. Jeg har specielt haft en mor jeg henviste og senere hendes kæreste. De har massive problemstillinger hver for sig og sammen. De har meddelt mig, at de siger tak for, at jeg har reddet deres forhold. De kunne ikke finde ud af det og var tæt på at måtte opløse forholdet. De holder af og vil hinanden. De kæmper. De har fået meget fin hjælp hver for sig og også fået tilbudt samtaler sammen. Begge har fået brugbare redskaber til at komme videre med. 4. Hvad er dit indtryk af, hvad familierne har fået ud af projektet? a. Har kun hørt positive ting. Vedlægger 2 historier (jf. senere afsnit). b. De er kommet videre med deres problematik, dejligt at der er hjælp at hente, når de havde det svært. Hele familien har fået det bedre. c. De har fået lavet skemaerne Edinburgh og Gotland i deres barns 2 mdr. besøg. Sagt ja tak til tilbuddet fra RH - projektet. At det er værd at kæmpe, det nytter noget. De er blevet gladere og kan mærke, at deres barn er blevet gladere. Barnet har været påvirket, når mor far har haft det skidt og har skændtes. Far og mor har lyst til at fortsætte sammen og tage imod hjælp. 5. Hvad er godt ved tilbuddet? set fra familiernes side set fra din side. a. Det gode er, at det går stærkt med at blive kontaktet. b. Jeg synes, at det er godt at det er der, at familier der har det svært kan få et længere forløb. c. Særdeles dygtige psykologer, der kan rumme både mor og far og deres problemer nu og fra tidligere i deres liv. Nemt tilgængeligt gennem egen sundhedsplejerske. Tæt dialog med psykologen i sundhedsplejen om de enkelte sager i forhold til visitation. Kort ventetid og gratis. 6 Hvad kunne have været bedre ved tilbuddet? set fra familiernes side set fra din side? 13

14 a. Jeg tror, det er vigtigt at vi der skal henvise er klædt på til at sælge det. Tror vi siger noget forskelligt, siden nogen henviser flere end andre. Det er jo de samme skemaer de udfylder. Jeg selv henviser mange, også fædre. b. At familierne evt. kunne få et længere forløb, hvis der er behov for dette. En familie var meget skeptisk over at de skulle registreres, måske godt hvis det kunne være mere anonymt, men takkede ja efter flere måneder. Nogle familier har takket nej pga. registrering, og det har været svært at motivere til tilbuddet. Jeg ville også ønske at partneren i forholdet kunne deltage, da det indimellem er noget med relationen mellem forældrene der er på spil. c. Jeg har haft en mor, der havde mistet sin egen mor i forbindelse med sit andet barns fødsel, hun scorede ikke 13 på Edinburgh og kunne derfor ikke komme i betragtning til projektet. Hun var trist og ked af det, og det påvirkede hende og hendes familie. Efterfølgende henviste jeg hende til Kræftens Bekæmpelse, hvor hun kom i en gruppe, (Psykolog Tines forslag). Jeg har oplevet en del have det rigtigt dårligt i forbindelse med tab af egne forældre i forbindelse med et barns fødsel, uden at det har været udslagsgivende i forhold til Edinburgh og Gotland. Men måske har de sat krydser ved nogle af spørgsmålene, som så har udløst sorger og bekymringer. Der har jeg savnet at forældrene kunne få sorg hjælp ud over det, jeg har forsøgt at tilbyde. 7. Hvis du har en familie, som du gerne vil fremhæve, så ville vi være taknemmelige for en lille beskrivelse af morens eller farens forløb og dets betydning, set fra dit perspektiv. a. Jeg vedhæfter to historier fra mine familier, der har fået samtaler via projektet (jf. næste afsnit) c. Jeg har et forældrepar, mor 27 år og far 24 år, de har 1 barn. Mor scorede på Edinburgh 16, på Gotland 23. Far scorede på Edinburgh 16, på Gotland 11. Mor blev henvist til RHprojektet. Far var tøvende og skulle motiveres, men blev henvist. Både mor og far har meget i hver sin bagage, også ting de ikke kan dele med hinanden. De havde det skidt i parforholdet, var fyldt op inden graviditet og fødsel. 14

15 Dette påvirkede både barn, mor og far. Mor er meget alene, har ikke rigtigt noget netværk. Begge trængte meget til hjælp, så de kunne få det godt som individer, kærester og forældre. De har fået samtaler hver for sig og sammen. De er meget taknemmelige, det har været alt afgørende for deres liv og samliv. 8. Hvis du har andre kommentarer, så er du velkommen til at skrive dem her. a. Jeg synes det ind imellem har været vanskeligt at formidle tilbuddet, da den gængse holdning blandt forældrene er, at deres symptomer (træthed, udmattelse, manglende overskud, tristhed osv.) ikke er lig med, at de er ramt af en fødselsdepression. Jeg hører ofte forældre, der mener at, hvis man er ramt af en fødselsdepression, så er det fordi man ikke er glad for sit barn. Denne snak har jeg i alle familier og for at undgå misforståelser, fortæller jeg som det første, at man sagtens kan blive ramt af en fødselsdepression, selvom man har en tryg tilknytning til sit barn. Måske kunne det være en ide at skrive et par linjer om dette i pjecen vi udleverer, hvis tilbuddet på et tidspunkt fortsætter. b. Håber tilbuddet kan fortsætte. Forældrerespons Nybagt mor fortæller, hvordan psykologsamtalerne er gode for mig : Jeg har fået bevilget psykolog gennem min sundhedsplejerske Sonja. Jeg stod meget alene med at passe min søn, fordi min mand fik stress på sin arbejdsplads. Jeg fik stress af det. Psykologen har hjulpet mig meget ved at give værktøjer til at forhandle med min mand om, hvem der passer vores søn hvornår. Jeg har også haft min mand med til psykologen, hvor vi fandt ud af nogle grunde til at vi stødte hovederne sammen nogle gange. Nu er vi ved at få styr på hverdagen herhjemme, så nu vil jeg bruge psykologen til at få bearbejdet den første uge med vores søn, som vi brugte på Rigshospitalet, fordi han havde en hjerneblødning i forbindelse med fødslen. Han har heldigvis ikke mén af det. Jeg kan bare mærke nu, at det var en dybt traumatiserende oplevelse for mig, fordi jeg græder hver gang, jeg taler om det. Jeg vil sige, at det er vigtigt at vi, som nybagte forældre, har haft tilbuddet om psykolog. Jeg tror ikke, jeg var kommet i gang, hvis jeg skulle have gjort det selv. 15

16 Anden nybagt mor fortæller om, hvad hun selv benævner efterfødselsreaktion, psykologforløb : Efter at have mistet overblikket i min rolle som mor, blev jeg gennem otte psykolog timer vejledt til at lære at håndtere min datters gråd og min nye rolle. Det har lært mig, at stille mig ved siden af hende og forstå, at det sjældent er mig, der gør noget forkert. Ligeledes, har jeg lært at sætte nogle andre ord på den måde jeg beskriver hende, hvilket har været med til at ændre mit syn på situationen. Vigtigst, vil jeg dog sige, at jeg har lært enormt meget om mig selv, mine forventninger til mig selv og andre. Især det faktum, at jeg har lært at acceptere at livet som mor har betydet noget omstrukturering i min hverdag og acceptere, at jeg er blevet et andet menneske, der har fået nogle andre behov og nye ønsker for min hverdag. Jeg har lært at forstå og acceptere min reaktion, og samtidig sætte ord på den overfor mig selv og andre. Udtalelserne fra sundhedsplejerskerne vidner om stor tilfredshed, både i forhold til samarbejdet på tværs af sektorerne og i forhold til, hvad forældrene har fået ud af samtalerne. Af væsentlige ting, fremhæver sundhedsplejerskerne kompetente psykologer, kort ventetid, målrettet tilbud og at tilbuddet er gratis. Forældrene fremhæver det vigtige i at blive rammesat, få hjælp i en sårbar tid, hvor de oftest ingen tidligere erfaring at trække på. At kunne få konkret råd og vejledning, men også at have et sted, hvor de svære, ofte negative følelser blev delt, og båret, i en rummelig og anerkendende atmosfære. Forældresamarbejdet bliver fremhævet som altafgørende for flere af familierne, der har haft brug for hjælp til at kommunikere indenfor et felt, der var ubetrådt for de flestes vedkommende. Således har psykologernes erfaring med vordende og nybagte forældre vist sig at have tydelig positiv effekt, hvilket fremgår af de kvalitative, såvel som de kvalitative besvarelser. Konklusion De væsentligste målsætninger er nået. Herunder en optimering af det tværsektorielle samarbejde, hurtig visitation af familierne, og dermed også hurtig, kompetent støtte til de vordende- og spædbørnsforældrene. De kvantitative, såvel som kvalitative, mål understreger at der findes et markant behov, som projektet i en periode har formået at dække 16

17 til stor tilfredsstillelse, både for familierne og de professionelle. I alt 159 forældre mødte til første samtale, og den gennemsnitlige antal samtaler var seks, hvor det laveste var én og det højeste 15 samtaler. Den gennemsnitlige periode for et samtaleforløb var ca. 4½ måned. Drop-out procenten var lav med 4,3 pct., og tilfredsheden med behandlingen var høj både fra samarbejdspartnere og forældre. De kvalitative besvarelser fremhæver vigtigheden af, at der ikke er ventetid. I psykiatrien er forældre eller vordende forældre sikret en indkaldelse inden for 14 dage. Denne regel gælder ikke, når de henvises til privatpraktiserende psykolog. Således, har projektet imødekommet en lang ventetid for forældrene, hvilket har været kostbar, vigtig udviklingstid for spædbarnet. ORS besvarelserne ligger gennemsnitligt for alle forældre ved første samtale på 19,08. Dette svarer til forpinthedsgraden hos den enkelte forælder. I ambulante tilbud generelt er gennemsnittet på 18,5, og det fortæller os at forældrene havde et stort ønske om forandring (Bachman, personlig kommunikation ). SRS besvarelserne ligger gennemsnitligt for alle forældre ved første samtale på 35,34. Dette er lige knap svarende til de 36, som var målet efter sidste samtale. Percentage Reaching Target henviser til den mængde af forældre, der oplever et positivt udbytte af samtalebehandlingen. Dette besvarer 73 pct. bekræftende på, hvilket vil sige, at der er sket en signifikant forbedring af deres tilstand i den periode, de har modtaget samtalebehandling. Effect Size refererer til, hvor mange der har profiteret af behandlingen. Det har 83 pct., hvilket er lige knap de 85 pct. som vi havde sat os for indledningsvist. At så stor en andel af forældrene har følt sig hjulpet, vidner om en vellykket tværfaglig indsats. Relative Effect Size sammenligner effekten af projektets resultater med den store normative population (ICCE, 2016). En positiv effekt svarer til en effekt over gennemsnittet. Dette sample viser en Relative Effect Size på 0,06. De ovenfor beskrevne resultater viser dels, at vores målsætninger indledningsvist i projektet er mere end indfriet. Dels, at både sundhedshedsplejersker og forældre har oplevet 17

18 positiv effekt af behandlingsforløbene. Et kritikpunkt fra sundhedsplejerskerne har omhandlet eksklusionskriteriet vedr. cut-off score, hvor det i enkelte tilfælde, har været et ønske at kunne henvise, selvom forældrene ikke scorer over hhv. 10/13. Dette vil være relevant, men har ligge udenfor dette projekts rammer. Perspektiver Som det fremgår af besvarelserne, har projektet dækket et udtalt behov hos både vordende forældre, spædbørnsforældre og professionelle. Dette argumenterer naturligvis for at gøre det til et permanent tilbud, hvor sundhedsplejen fortsat har mulighed for at henvise til Rigshospitalets klinik for psykologi, socialrådgivning og pædagogik. Sidstnævnte har den nødvendige forsknings- og praksisbaserede viden og erfaring til at varetage behovet også fremadrettet. Det kan med rette overvejes at sænke cut-off scores, så det bliver muligt for sundhedsplejerskerne også at henvise sårbare vordende eller nuværende forældre, der scorer lige under den i dette projekt definerede cut-off. Ovenstående vil også give mulighed for yderligere fordybning i form af udviklingsarbejde og forskning inden for vordende forældre og småbørnsforældres reaktioner på at få barn, samt konsekvenser for barnets udvikling. Det kan konstateres, at der siden projektets afslutning har været masser af henvendelser fra distriktet, om vi kan tage patienter ind i vores behandling. Literatur Asen, E. & Fonagy, P. (2012) Mentalization-based Therapeutic Interventions for Families. Journal of Family Therapy, Vol:34, Issue:4. Dauber, SE.; Paulson, JF. Leiferman, JA. (2006) Individual and combined effects of postpartum depression in mothers and fathers on parenting behavior. Journal of Mens Health, Vol:118 Issue:2. Dennis C., Ross L. & Grigoriadis S. (2007) Psychosocial and psychological interventions for treating antenatal depression (Cocrane Database of Systematic Review). ICCE, Madsen, S.Aa. (1996) Bånd der brister bånd der knyttes. København: Hans Reitzels Forlag. Madsen, S.Aa. (2010) Between autonomy and attachment. Psychotherapy for men with postna-tal depression p In: Blazina, C & Miller, D. (eds). An International Psychology of Men. Theoretical Advances, Case Studies, and Clinical Innovations. New York: Routledge. 18

19 O Connor, Elizabeth; Rossom, Rebecca C.; Henninger, Michelle; et al. (2016). Primary Care Screening for and Treatment of Depression in Pregnant and Postpartum Women Evidence Report and Systematic Review for the US Preventive Services Task Force. Jama- Journal of the American Medical Association Slade, A., Sadler, L., dedios-kenn, C., Webb, D., Ezepchick, J., & Mayes, L. (2006). Minding the Baby: A Reflective Parenting Program. Psychoanalytic Study of the Child, 60. Volume: 315 Issue: 4. Söderström, K. & Skårderud, F. (2009) MINDING THE BABY Mentalization-based treatment in families with parental substance use disorder: Theoretical framework. Nordic Psychology, Vol: 61, Issue:3 Stern, Lyons-Ruth et al. (2007): The foundational level of psychodynamic meaning: Implicit process in relation to conflict, defense and the dynamic unconscious. International Journal of Psychoanalysis, Vol: 88 Sundhedsstyrelsens Vejledning i Svangreomsorg, 2009, Miller, S. (2015) 19