SKV B-værdi og driftsscenarie beregninger SKV VVM-redegørelse QHSE Support-lotko, QHSE Support-kajus, Tech. Conceptsjorpj,
|
|
- Ulrik Holm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Emne Til Kopi Fra Vedrørende SKV B-værdi og driftsscenarie beregninger SKV VVM-redegørelse QHSE Support-lotko, QHSE Support-kajus, Tech. Conceptsjorpj, A&P Vest-stely Jørgen Nørklit Jensen EMOK-, OML- og depositionsberegninger for SKV DONG Energy A/S Nesa Allé Gentofte Danmark Tlf Fax CVR-nr Luftkvalitetsberegninger for Skærbækværket - fremtidige driftsscenarier Dette notat beskriver de for Skærbækværket (SKV) udførte luftkvalitetsberegninger dels for Skærbækværkets driftsscenarie, hvis projektet ikke gennemføres (0-scenarie) dels for et maksimalt fremtidigt driftsscenarie mht. driftstimer på SKV3 samt SKVs hjælpedampkedel ved samtidig opførelse af 320 MJ/s biomassefyret biokedler på SKV. Bilag 1A og 1B angiver data for emissions- og immissionsberegninger for maksimal drift på Skærbækværkets blok 3 (SKV3), hjælpedampkedel og biokedler for at eftervise, at det samlede værk med de forventede anvendte brændsler og emissionsgrænseværdier kan overholde B-værdierne. 17. februar 2014 Vores ref. JORNJ/JORNJ (ver. nr B) Sagsnr Accepted JORNJ Approved JORPJ jornj@dongenergy.dk Tlf Parameter Enhed Naturgas Letolie Træflis Pileflis Halm Pile-/træflis Halm/træflis Træ/pil/halm Nedre brændværdi (as recieved) MJ/kg 47,329 42,742 9,52 8,09 14,93 8,81 12,23 10,19 Vandprocent i brændsel % 0,000 0,000 45,00 50,00 14,00 47,50 29,50 40,85 Svovlprocent i brændsel % tør 0,0033 0,0619 0,0527 0,0500 0,1000 0,0513 0,0763 0,0595 Kloridprocent i brændsel % tør -- 0,0043 0,0100 0,0300 0,4000 0,0200 0,2050 0,1382 Fluoridprocent i brændsel % tør -- 0,0043 0,0010 0,0030 0,0005 0,0020 0,0008 0,0015 Kadmiumprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Kviksølvprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Kromprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Kobberprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Nikkelprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Blyprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Vanadiumprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Arsenprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Molybdænprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Selenprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Zinkprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , , , Tabel 1: Brændsler og brændselsmix for 0-scenarie og Maksimaldrift-scenarie Bilag 2 angiver data for de årsmidlede emissioner, som er grundlaget for depositionsberegningerne. Her er der regnet med de samme emissionsgrænseværdier som i Bilag 1B; men emissionerne er midlet ift. de indfyrede energimængder samt driftstider for de enkelte enheder og brændsler: 0-scenarie Maksimaldrift-scenarie Parameter Enhed SKV3 Hjælpedampkedel Årsmiddel1 SKV3 Hjælpedampkedel Biokedler Årsmiddel2 Brændsel - Naturgas Letolie Naturgas Letolie Mix1 Naturgas Letolie Naturgas Letolie Træ/pil/halm Mix2 Indfyret/år TJ Indfyret/år (as recieved) ton Driftstimer (ækvalent fuldlast) timer Tabel 2: Indfyret energi og brændsel samt de tilsvarende ækvivalente fuldlast driftstimer for 0-scenarie og Maksimaldrift-scenarie Side 1/19
2 I Bilag 3 er der udført depositionsberegninger for de to scenarier med koncentrationer og kildestyrker (årsmidlede værdier) for de enkelte komponenter fra Bilag 2. Beregningerne er udført i de afstande, hvor kvælstof og sporstofferne har henholdsvis a) maksimal koncentration, b) i afstanden m fra SKV3, som er maksimal koncentration i Natura 2000-området Lillebælt, samt c) i afstanden m fra SKV3, som er midt i samme Natura 2000-område. 0-scenarie Historisk er der som gennemsnit for de seneste 5 år ( ) for SKV3 indfyret en energimængde på TJ på naturgas og 319 TJ på letolie, og hjælpedampkedlen har max 500 timer ækvivalent fuldlast driftstid pr. år på letolie. Der er opstillet et 0-scenarie, hvor hjælpedampkedlen er ombygget til også at kunne fyre naturgas samt har en øget driftstid. For hjælpedampkedlen er der regnet med ækvivalent fuldlast timers driftstid pr. år på naturgas og 500 timer ækvivalent fuldlast driftstid pr. år på letolie. Skærbækværket har d. 13. september 2013 modtaget miljøgodkendelse til denne driftsform på hjælpedampkedlen, og derfor indgår dette scenarie i de gennemførte beregninger. For 0-scenariet er der for det samlede SKV regnet med den samme varmelevering, som den har været historisk i de seneste 5 år ( ). Det er estimeret, at den øgede driftstid på hjælpedampkedlen reducerer den indfyrede energimængde på SKV3 med 2 gange den indfyrede energimængde på hjælpedampkedlen på naturgas. Der vil således ske en reduktion i den samlede indfyrede energimængde, da SKV3 ved varmelevering kører i modtryksdrift, og en reduceret varmeproduktion vil også medføre en reduceret elproduktion. SKV3 s reduktion i indfyret energimængde for hhv. naturgas og letolie er foretaget proportionalt ift. indfyret energimængde for de to brændsler som den har været historisk i de seneste 5 år ( ). Maksimaldrift-scenarie I Maksimaldrift-scenariet er der for SKV3 regnet med timers ækvivalent fuldlast pr. år, der regnes med samme driftstid på letolie som for 0-scenariet og resten af tiden på naturgas. For hjælpedampkedlen er der regnet med samme driftsform som 0-scenariet. Biokedlerne forventes at skulle indfyre ton biomasse. For med luftkvalitetsberegningerne at kunne dække et bredt spekter af evt. fremtidige biomassetyper er der udført beregninger for et brændselsmix (kaldet Træ/pil/halm i bilag 1B og 2) med et opskaleret sporstofindhold svarende til en samlet indfyring af 1 mio. tons biomasse, fordelt på ton træflis, ton pileflis og ton halm. Sporstofindholdet i de tons biomasse er beregnet ved at gange de vægtede gennemsnit af sporstofindholdene for ovennævnte 1 mio. ton biomasse med faktorer fra 1,3 til 1,5, så sporstofemissionerne pr. tidsenhed (kildestyrken) for de enkelte sporstoffer fra de ton biomasse bliver den samme som for ovennævnte 1 mio. ton Side 2/19
3 biomasse. Dvs. at for fx Hg beregnes koncentrationen i brændselsmixet Træ/pil/halm som: Hvis der havde været samme forhold mellem indhold af sporstoffer i de tre brændsler havde ovennævnte skalleringsfaktor blot været faktoren: / = 1,43 for alle sporstofferne; men da forholdene mellem indhold af de enkelte sporstoffer for de tre brændsler varierer forskelligt, vil skalleringsfaktorerne for de enkelte sporstoffer variere mellem 1,3 og 1,5. Den årlige indfyrede mængde biomasse på ton kan være 100% træflis eller op til maksimalt ton pileflis plus op til maksimalt ton halm suppleret op med træflis til maksimalt ton biomasse. De samlede sporstofmængder svarer til indholdet i ton træflis, ton pileflis og ton halm. Emissions- og immissionsberegningerne er udført for makrostofferne NO x, SO 2, CO, partikler, NH 3, HCl og HF samt for sporstofferne kadmium (Cd), kviksølv (Hg), krom (Cr), kobber (Cu), nikkel (Ni), bly (Pb), vanadium (V), arsen (As), molybdæn (Mo), selen (Se) og zink (Zn). Depositionsberegningerne er udført for kvælstof samt for alle sporstofferne. Emissionsforholdene for sporstofferne er beregnet vha. EMOK-modellen og spredningen af alle stofferne er beregnet vha. OML-modellen. Depositionsberegningerne er udført efter de samme retningslinjer, som er anvendt for de tidligere udførte depositionsberegninger for Skærbækværket: Depositioner af kvælstof og tungmetaller ved Skærbækværket af udarbejdet af DCE, Institut for Miljøvurdering, Aarhus Universitet. EMOK-modellen EMOK er et akronym for Emissions Model for Kraftværker. Modellen beregner sporstofemissionerne fra kraftværker ud fra oplysninger om værktype, miljøanlæg, driftsforhold, brændselsforbrug og -sammensætning. EMOK er på baggrund af emissionsmåledata udviklet til at estimere sporstofemissioner ved støvfyring af kul og olie samt ved ristefyring af træ og halm. Der er ikke regnet med et indhold af sporstoffer i naturgas. For letolie er indholdet af sporstoffer taget fra den faste letolie-sammensætning i EMOK. For biomasse til biokedlerne er der anvendt nedenstående analyser for de tre udvalgte typer biomasse: træflis, pileflis og halm. De anvendte data for træ- og pileflis- samt halm er taget fra Dansk Standard DS/EN , 2010: Fast biobrændsel Brændselsspecifikationer og - klasser Del 1: Generelle krav (B.3, B.4 og B.5) på nær for selen, molybdæn, vand og nedre brændværdi, som ikke er angivet i standarden. For træflis og Side 3/19
4 halm er disse værdier i stedet taget fra DONG Energy typiske analyser for tilsvarende brændsler. For pileflis er de fire værdier taget som middel af 12 pileflis-analyser fra HedeDanmark. Udskillelsesgraderne for sporstofferne er beregnet ud fra de respektive brændsler indsat i EMOK. OML-modellen I Danmark er OML-modellen (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel) den mest anerkendte og benyttede EDB-model til vurdering af miljømæssige konsekvenser af luftbårne emissioner, idet den anbefales i den danske Vejledning nr. 2 år 2001 fra Miljøstyrelsen: Luftvejledningen samt supplement til Luftvejledningen: Orientering nr. 2 år 2002 fra Miljøstyrelsen: B-værdier. Modellen er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. Modellen er udviklet som en "real time" model med mulighed for at anvende virkelige meteorologiske observationer samt emissioner til beregning af luftkvaliteten for nærmiljøet omkring virksomheden i en valgt højde over jordoverfladen. Luftkvaliteten (immissionskoncentrationen, IMK) beregnes som den højeste af 12 månedlige 99%-fraktiler af timemiddelværdier eller som måneds- eller årsmiddelværdier af koncentrationen af et forurenende stof. I den tidligere nævnte Luftvejledning er angivet B-værdier (Bidragsværdier), som er den mængde af et givent stof, som en enkelt virksomhed udenfor dets skel må bidrage med til forurening af omgivelserne. Disse B-værdier skal sammenlignes med 99%-fraktilen af beregnede timemiddelværdier for hvert punkt i det valgte receptornet. Som modellen bruges i dag i forbindelse med Luftvejledningen, anvendes der ikke "real time" meteorologi, men standard meteorologidata, som bygger på observationer fra Kastrup Lufthavn i perioden 1. januar 1976 til 31. december Disse meteorologiske data er valgt af Miljøstyrelsen ud fra en sammenligning med andre meteorologiske data, som viste, at de beregnede værdier ikke varierede meget med de forskellige meteorologidata. Kun afstande og retninger varierede. Datasættet fra Kastrup Lufthavn år 1976 blev derfor anset som værende tilfredsstillende som en standard til estimering af luftkvaliteten omkring danske virksomheder. Som en følge af at vælge et standardmeteorologiår får modellen nogle fortolkningsbegrænsninger. Der er således ikke belæg for at antage, at den maksimale 99%-fraktil, maksimal-værdier eller middelværdier falder i en bestemt retning eller afstand fra en given kilde ud fra beregning med Kastrup 1976 data. Der anvendes typisk heller ikke real time emissionsværdier, men maksimale emissionsværdier for de enkelte kilder. Den oplysning man får ud fra en standardberegning er således, hvor høje man kan forvente de maksimale Side 4/19
5 værdierne bliver, og i et vist omfang i hvilken afstand fra kilden de vil falde. Derimod er det usikkert i hvilken retning de vil falde. Depositionsberegninger Deposition af gasser og partikler fra atmosfæren til jordoverfladen er bestemt ved to processer: Tør- og våd-deposition. Tør-deposition er atmosfærens turbulente afsætning af stofferne til jord - overfladen, som både kan være et landområde eller et vandområde. Størrelsen af tør-depositionen afhænger at typen af overflade. Tør-depositionen finder også sted under nedbørshændelser. Ved våd-deposition udvasker nedbøren stofferne af luften og processen afhænger ikke af jordoverfladens beskaffenhed. Tør-deposition Vurderingen af størrelsen af tør-depositionen er i dette notat foretaget på basis af noget grove og konservative overslag. Beregning af en deposition foretages med et alment anvendt princip, som er: koncentration depositionshastighed tid. Da depositionshastigheden varierer med de meteorologiske forhold (og typen af overflade), skulle depositionen for en given periode i princippet beregnes for hver tidsenhed og summeres. I denne vurdering anvendes dog en konservativ vurderet årlig gennemsnitsværdi for depositionshastigheden sammen med årsmiddelværdien for koncentrationen. Selv om man benytter en præcis gennemsnitsværdi for depositionshastigheden, vil metoden være konservativ (dvs. der beregnes lidt for høje depositioner), idet der ved beregningen af koncentrationen ikke er taget hensyn til, at der fjernes/ deponeres stof mellem kilden og receptorpunktet, og at koncentrationen dermed reelt er lavere. Beregningen kan anvendes for både gasser og partikler. De emitterede kvælstofoxider (NO x = NO + NO 2 ) og ammoniak (NH 3 ) er på gasform. Forholdet mellem NO og NO 2 Da tør-depositionshastigheden for NO og NO 2 er meget forskellig, er der i DCEnotatet foretaget en analyse af mængdeforholdet mellem de to stoffer som funktion af afstanden fra Skærbækværket. Under spredningen af røggasfanen vil en del af røggassens NO omdannes til NO 2 via baggrundsluftens ozonindhold. Den kemiske ligevægt mellem NO, NO 2 og O 3 (ozon) afhænger af blandingsforholdet mellem røggasfanen og baggrundsluften samt eventuel UVstråling. Resultatet af denne analyse for Skærbækværket fremgår Figur 1, og der er her anvendt samme fordeling mellem NO og NO 2 som funktion af afstanden. Side 5/19
6 (%) Omdannelse af NO x til NO Afstand (km) Figur 1: Beregning af den gennemsnitlige årlige omdannelse af NO til NO 2 som funktion af afstanden fra kilden Våd-deposition Under nedbørshændelser vil der ud over tør-deposition også foregå våddeposition, idet regndråber kan udvaske gasser og partikler fra røgfanen. Da nitrogenoxider er meget lidt vandopløselige, kan der ses bort fra våddepositionen af dem i nærområdet; men der vil være våd-deposition af kvælstof fra NH 3. For partikler og nogle gasser er våd-depositionen meget effektiv, og størrelsen må derfor vurderes. Estimeringen af våd-depositionen er baseret på samme metode, som anvendes i modellen ISC (EPA, 1995), der anbefales af den amerikanske Miljøstyrelse. Fluksen (F(x,y)) af udvasket stof er lig våddepositionen pr. sekund. F beregnes som produktet af en udvaskningskoefficient (Λ) og koncentration (c(x,y,z)), integreret vertikalt over røgfanen: F(x,y) = Λ c(x,y,z) dz På tværs af røgfanen skal den totale fluks (total deposition/s) til overfladen svare til raten i tabet af stofmasse, Q, i røgfanen, således at: dq(t) / dt = u dq(x) / dx = - F(x,y) dy = - Λ Q(x) - Løsning af ligningen beskriver ændringen af indholdet af stofmasse i røgfanen: Q(x) = Q 0 exp(- Λ x/u) = Q 0 exp(- Λ t) hvor t = x/u er transporttiden i sekunder og u er vindhastigheden i m/s. I princippet afhænger Λ af stoffet, nedbørsintensiteten (mm/time) og størrelsesfordelingen af både nedbøren (dråberne) og partiklerne. Det antages konservativt, at al nedbør er i form af regn, idet effektiviteten af udvaskningen ved sne og is er en del mindre. Side 6/19
7 Det antages, at der ved estimeringen af våd-depositionen af partikler kan anvendes en gennemsnitlig nedbørsintensitet på 1 mm/time med en dråbediameter på ca. 1 mm, samt at alle partikler har samme størrelse. Herved er Λ konstant, hvilket implicit er antaget ved udledningen af ovennævnte løsning. Nedbørsforhold Da vindretningen under nedbør ikke er jævnt fordelt, og da vindhastigheden under nedbør heller ikke kan forventes at være ens for alle vindretninger, afhænger våd-depositionen af hyppigheden af nedbør og af vindhastigheden under nedbør. Der er ved beregning af våd-depositionen anvendt en jævn nedbørfordeling og en vindhastighed på 6,5 m/s. Derfor er der for Skærbækområdet anvendt en nedbørshyppighed på 8,2% af tiden. Depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter Der er anvendt tør-depositionshastigheder for NO 2 på hhv. 0, , 0,6 og 1,2 cm/s for vand, græs og skov. For NO er der anvendt tør-depositionshastigheder til vand, græs og skov på hhv. 0, , 0,1 og 0,2 cm/s, og for NH 3 er der anvendt tør-depositionshastigheder til vand, græs og skov på hhv. 0,76, 1,5 og 3,0 cm/s. For de partikelbårne sporstoffer er der anvendt en tør-depositionshastighed på 2 cm/s, og for de flygtige/gasformige sporstoffer kviksølv og selen er der anvendt en tør-depositionshastighed 0,64 cm/s. For våd-deposition er der for NH 3 anvendt en udvaskningskoefficient på 1, s -1, for de partikelbårne sporstoffer er der anvendt en udvaskningskoefficient på 6, s -1 og for de flygtige/gasformige sporstoffer: kviksølv og selen er der anvendt en udvaskningskoefficient på 1, s -1. Anlægsbeskrivelse Skærbækværket består i dag kun af blok 3 (SKV3), som er en naturgas og letolie fyret enhed på 830 MJ/s indfyret uden røggasrensningsudstyr med en skorstenstop i kote 120,3 m, samt en gas- og letolie fyret hjælpedampkedel på 29,9 MJ/s indfyret uden røggasrensningsudstyr med en skorstenstop i kote 97,82 m. Ombygningen af hjælpedampkedlen til også at kunne indfyre naturgas er ikke afsluttet. På naturgas har SKV3 mulighed for at køre 112% overlast. DONG Energy ønsker at etablere 320 MJ/s biomasse fyrede nye biokedler med partikelfilter og selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) til reduktion af NO x. For biokedlerne anvendes den eksisterende skorsten fra den tidligere blok 2 med en topkote på 120,3 m. Der er regnet med 3 separate røggasrør for biokedlerne hver med en inderdiameter på 2,3 m svarende til en røggashastighed ved fuldlast på m/s. Der gennemføres forsøg med SNCR på SKV3 i 2013 med henblik på vurdering af overholdelse af de forventede fremtidige emissionsgrænseværdier. For biokedlerne påtænkes der installeret røggaskondensering, hvilket vil kunne udskille stoffer i kondensatvandet, men da biokedlerne også skal kunne køre i by-pass, er røggaskondenseringsanlæggenes effekter på røggasemissionerne Side 7/19
8 ikke medtaget i beregningerne, der er dog regnet med en røggastemperatur på 55 C, som en worst-case. Det skal dog i denne sammenhæng bemærkes, at drift af røggaskondenseringsanlægget reducerer røggasemissionerne for visse parametre. Beregningen er udført med hele værket og de tre skorstene beliggende i kote 0,0. Blokbygningen for blok 3 er medtaget som en bygningseffekt for såvel SKV3, hjælpedampkedlen som biokedlerne med en længde, brede og højde på 59, 45 hhv. 90 m, hvilket medfører en beregningsmæssig bygningshøjde på 79 m. For SKV3 og hjælpedampkedlen er blok 3 medtaget som en generel bygningseffekt, mens den for biokedlerne er medtaget i vinklerne 280 og 290. Der er for emissionsberegningerne i Bilag 1 for de respektive brændsler anvendt data for ilt-procenter og temperaturer for røggas fra de tilsvarende fuldlast procesberegninger for SKV3, for hjælpedampkedlen er ilt-procenterne sat til samme værdier som for SKV3, og for biokedlerne er de aktuelle iltprocenter sat til 5%. For beregningen af immissionskoncentrationsbidrag (IMK) i Bilag 1 er der regnet med NO x -, SO 2 -, CO- og partikel-emissioner fra blokkene, så de lever op til de forventede fremtidige emissionsgrænseværdier for denne type anlæg. For hjælpedampkedlen er det maksimale svovlindhold i letolie sat til 0,05%. For beregning af IMK er indbindingen af svovl i aske sat til 5% for letolie. For biokedlerne er indbindingen af svovl i aske justeret, så der opnås den forventede fremtidige emissionsgrænseværdi for SO 2. For emissions- og immissionsberegningerne i Bilag 1 er det maksimale ammoniak-slip (NH 3 ) sat til 10 mg/nm 3 (tør, 10% O 2 ) for fremtidige forhold med deno x -anlæg på SKV3 og for biokedlerne. For naturgas og letolie på hjælpedampkedlen er der ikke regnet med nogen form for miljøanlæg. For emissions- og immissionsberegningerne i Bilag 1 er indholdet af klorid og fluorid for letolie indsat med de faktiske værdier, som er på eller omkring detektionsgrænsen for fluorid i olie. Der er i Luftvejledningen ikke emissionsgrænseværdier for HCl og HF for olier, og der er ikke så stor erfaring med variationerne for olier, fx vil emissionen for HF i praksis være lavere end for HCl. For biobrændslerne er der anvendt de faktiske indhold af klorid og fluorid uden nogen udskillelse på nær for halm, som kan have meget høje indhold af klorid. For halm er der anvendt en gennemsnitlig udskillelsesgrad på 37% i anlægget for at reducere emissionen af HCl til 100 mg/nm 3 (tør, 10% O 2 ) svarende til den forventede fremtidige emissionsgrænseværdi for HCl. I praksis kan overholdelse af en grænseværdi på fx 100 mg/nm 3 for HCl sikres ved ikke at indfyre 100% halm i biokedlerne, men i stedet opblande med træflis. Beregninger De udførte maksimale emissions- og immissionsberegninger fremgår af Bilag 1, og de maksimale immissionskoncentrationsbidrag (IMK) i forhold til B-værdierne Side 8/19
9 for emissions- og immissionsberegningerne for de forskellige enheder og brændsler fremgår af Tabel 3. Immissionskonc. bidrag ift. B-værdi Brændsel Immissionskonc. bidrag for Ber. NO 2 Immissionskonc. bidrag for SO 2 Immissionskonc. bidrag for CO Immissionskonc. bidrag for partikler Immissionskonc. bidrag for NH 3 Immissionskonc. bidrag for HCl Immissionskonc. bidrag for HF Immissionskonc. bidrag for kadmium Immissionskonc. bidrag for kviksølv Immissionskonc. bidrag for krom Immissionskonc. bidrag for kobber Immissionskonc. bidrag for nikkkel Immissionskonc. bidrag for bly Immissionskonc. bidrag for vanadium Immissionskonc. bidrag for arsen Immissionskonc. bidrag for molybdæn Immissionskonc. bidrag for selen Immissionskonc. bidrag for zink SKV feb.2013.xlsx:data_sept SKV3 nominel SKV3 overlast Hjælpedampkedel Biokedler SKV3, hjælpedampkedel og biokedler Naturgas Letolie Naturgas Naturgas Letolie Træ/pil/halm Letolie/træ/pil/halm Overlast/letolie/træ/pil/halm 10,1% 14,8% 10,3% 4,9% 8,3% 20,6% 24,7% 24,1% 0,5% 9,8% 0,5% 0,2% 3,7% 20,6% 22,5% 21,9% 1,3% 1,2% 1,3% 1,4% 1,9% 12,9% 13,6% 13,6% 1,6% 4,6% 1,6% 0,7% 7,0% 8,6% 11,5% 11,2% 1,4% 1,3% 1,4% ,6% 1,9% 2,0% -- 1,9% ,9% 93,8% 94,2% 94,1% -- 47,4% ,1% 42,0% 64,6% 50,0% -- 0,4187% ,1951% 21,4% 21,4% 21,4% -- 0,2093% ,0975% 0,1907% 0,2814% 0,2151% -- 0,2093% ,0975% 0,1330% 0,2670% 0,1574% -- 0,0021% ,0010% 0,0484% 0,0491% 0,0486% -- 0,0209% ,0098% 2,0752% 2,0829% 2,0776% -- 0,0209% ,0098% 0,7807% 0,7884% 0,7832% -- 1,3955% ,6503% 0,1773% 1,6024% 0,6946% -- 2,0933% ,9754% 7,0517% 7,8188% 7,2955% -- 0,0008% ,0004% 0,0044% 0,0047% 0,0045% -- 0,1570% ,0732% 0,0816% 0,1957% 0,0999% -- 0,0035% ,0016% 0,1276% 0,1289% 0,1280% Tabel 3: Maksimale immissionskoncentrationsbidrag ift. B-værdierne for emissions- og immissionsberegningerne Resultater for SKV3 For emissions- og immissionsberegningerne og fyring med naturgas bliver det maksimale IMK for det dimensionerende stof NO x på 13 µg/m 3 svarende til 10% af B-værdien for NO x på 125 µg/m 3 ; mens de maksimale IMK for de resterende af stofferne bliver på 2% af B-værdierne eller derunder. Resultaterne for drift med overlast for SKV3 ændrer sig ikke væsentligt fra dette. For fyring med letolie bliver det maksimale IMK for det dimensionerende stof HF på 0,9 µg/m 3 svarende til 47% af B-værdien for HF på 2 µg/m 3 ; mens de maksimale IMK for de resterende af makrostofferne bliver på 1-15% af B- værdierne, og for sporstofferne bliver de maksimale IMK for arsen og vanadium på 2 hhv. 1% af B-værdierne, mens de resterende sporstoffer er på under 0,5% af B-værdierne. Resultater for hjælpedampkedel For fyring med naturgas bliver det maksimale IMK for det dimensionerende stof NO x på 6 µg/m 3 svarende til 5% af B-værdien for NO x på 125µg/m 3. For fyring med letolie bliver det maksimale IMK for det dimensionerende stof HF på 0,4 µg/m 3 svarende til 22% af B-værdien for HF på 2 µg/m 3 ; mens de maksimale IMK for de resterende af makrostofferne bliver på 1-8% af B- værdierne, og for sporstofferne bliver de maksimale IMK på under 1% af B- værdierne. Resultater for biokedler For fyring med det beskrevne biomasse-brændselsmix bliver det maksimale IMK for det dimensionerende stof HCl på 47 µg/m 3 svarende til 94% af B- værdien for HCl på 50 µg/m 3, det maksimale IMK for HF bliver på 0,8 µg/m 3 svarende til 42% af B-værdien, og de maksimale IMK for de resterende af Side 9/19
10 makrostofferne bliver på 2-21% af B-værdierne. For sporstofferne bliver de maksimale IMK for kadmium, arsen og nikkel på hhv. 21%, 7% og 2% af B- værdierne, mens de resterende sporstoffer er på under 1% af B-værdierne. Resultater for SKV3, hjælpedampkedel samt biokedler For SKV3, hjælpedampkedel samt biokedler er der regnet på driftssituationen med letolie på SKV3 og hjælpedampkedel samt det tidligere angivne biomase brændselsmix på biokedlerne, da dette er worst-case i forhold til røggasemissioner. Det maksimale IMK for det dimensionerende stof HCl er på 47 µg/m 3 svarende til 94% af B-værdien for HCl på 50 µg/m 3. Det maksimale IMK for HF er på 65% af B-værdien, og de maksimale IMK for de resterende af makrostofferne bliver på 2-25% af B-værdierne. For sporstofferne bliver de maksimale IMK for kadmium, arsen, nikkel og vanadium på hhv. 21%, 8%, 2% og 2% af B- værdierne, mens de resterende sporstoffer er på under 1% af B-værdierne. Omkring emissionen af bl.a. HF henvises der til de under Anlægsbeskrivelse beskrevne forhold. For enkelt brændslerne fremgår det af Bilag 1A side 2, at for fyring med 50/50% pile-/træflis bliver det maksimale IMK for det dimensionerende stof Cd på 0,007 µg/m 3 svarende til 67% af B-værdien for Cd på 0,01 µg/m 3. Ligeledes fremgår det af Bilag 1A side 2, at for fyring med 50/50% halm/træflis bliver det maksimale IMK for det dimensionerende stof HCl på 23 µg/m 3 svarende til 47% af B-værdien for HCl på 50 µg/m 3. Blandingen 50/50% træflis og anden biomasse (pil eller halm) styres ved at anden biomasse end træflis udelukkende placeres i den ene ende/side af milen. Ved udtag af biomasse fra milen, vil det ved hjælp af skruerne og disses hastighed kunne styres, at der maksimalt udtages hhv. 50% halm/pileflis og minimum 50% træflis. Deposition Bilag 3 angiver de beregnede værdier for deposition af kvælstof fra NO x (NO 2 og NO) og NH 3. Depositionsberegningerne for såvel tør- som våd-deposition er udført i de afstande fra kilden, hvor koncentrationerne og dermed tør-depositionerne er maksimal i hhv. beregningsområdet og i Natura 2000-området samt midt i Natura 2000-området. For de maksimale årlige middelværdier for immissionen i Natura 2000-området samt midt i Natura 2000-området er ikke indenfor de angivne vinkler på hhv. 150 ; men max i den angivne afstand pga. den tidligere bemærkning omkring usikkerheden på retningen af max immission som følge af den anvendte meteorologistatistik fra Kastrup. For tør-deposition af kvælstof er der regnet deposition til såvel skov, græs og vand for den aktuelle fordeling af NO 2 og NO samt for NH 3. For våd-deposition Side 10/19
11 af kvælstof er der kun regnet med deposition af NH 3, idet NO x er meget lidt vandopløselig, og der kan således ses bort fra dennes våd-deposition i hele beregningsområdet. Depositionsberegningerne er udført ud fra de i Bilag 2 angivne årlige middelværdier for koncentration i luften og kildestyrker. Der er ud fra beregninger af oxidationen af NO til NO 2 fra Figur 1 regnet med en NO 2 -andel som funktion af afstanden som fremgår af Bilag 3. Figur 2 og 3 viser depositionerne af kvælstof hhv. sporstoffer som funktion af afstand fra kilden for Maksimaldrift-scenariet. Figur 2: Total og våd-deposition af kvælstof som funktion af afstand fra kilden for Maksimaldriftscenariet Side 11/19
12 Figur 3: Total deposition af sporstoffer som funktion af afstand fra kilden for Maksimaldriftscenariet Konklusion Med de angivne data fremgår det af overstående, at alle B-værdier kan overholdes med den eksisterende skorsten på 120,3 m for SKV3, den eksisterende skorsten på 97,8 m for hjælpedampkedlen og den eksisterende skorsten på 120,3 m fra den tidligere blok 2 for biokedlerne, samt at de maksimale årlige middelværdier for immissioner og kildestyrker medfører årlige depositioner af kvælstof og sporstoffer som anført i Bilag 3 og Figur 2 og 3. Side 12/19
13 Bilag 1A side 1 Data til B-værdiberegninger for SKV3, hjælpedampkedel og 320 MJ/s nye biokedler (enkelt brændsler: træflis, pileflis og halm) Parameter Enhed SKV3 nominel SKV3 overlast Hjælpedampkedel 320 MJ/s nye biokedler SKV3, hjælpedampkedel og biokedler Brændsel - Naturgas Letolie Naturgas Naturgas Letolie Træflis Pileflis Halm Pile-/træflis Halm/træflis Letolie/træflis Letolie/pil/træ Letolie/halm/træ Overlast/letolie/træflis Overlast/letolie/pil/træ Overlast/letolie/halm/træ Nedre brændværdi (as recieved) MJ/kg 47,329 42,742 47,329 47,329 42,742 9,52 8,09 14,93 Vandprocent i brændsel % 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 45,00 50,00 14,00 Svovlprocent i brændsel % tør 0,0033 0,0619 0,0033 0,0033 0,0500 0,0527 0,0500 0,1000 Kloridprocent i brændsel % tør -- 0, ,0043 0,0100 0,0300 0,4000 Fluoridprocent i brændsel % tør -- 0, ,0043 0,0010 0,0030 0,0005 Kadmiumprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Kviksølvprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Kromprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Kobberprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Nikkelprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Blyprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Vanadiumprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Arsenprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Molybdænprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Selenprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Zinkprocent i brændsel % tør -- 0, , , , , Svovlindbinding i asken % Røggasafsvovlingsgrad % Kloridudskillelsesgrad % Fluoridudskillelsesgrad % Kadmiumudskillelsesgrad % ,56 87,34 95,09 Kviksølvudskillelsesgrad % ,90 90,90 90,90 Kromudskillelsesgrad % ,16 98,73 99,51 Kobberudskillelsesgrad % ,16 98,73 99,51 Nikkeludskillelsesgrad % ,89 96,84 98,77 Blyudskillelsesgrad % ,78 93,67 97,55 Vanadiumudskillelsesgrad % ,16 98,73 99,51 Arsenudskillelsesgrad % ,89 96,84 98,77 Molybdænudskillelsesgrad % ,73 98,10 99,26 Selenudskillelsesgrad % ,70 87,70 87,70 Zinkudskillelsesgrad % ,78 93,67 97,55 Indfyret effekt MJ/s 830,3 830,3 929,9 29,9 29,9 320,0 320,0 320,0 Indfyret (as recieved) kg/s 17,54 19,43 19,65 0,63 0,70 33,62 39,54 21,43 Aktuel iltprocent % 2,63 2,63 2,63 2,63 2,63 5,00 5,00 5,00 Tør iltprocent % 3,16 2,93 3,16 3,16 2,93 5,92 5,92 5,77 Aktuel fugtprocent % 16,7 10,2 16,7 16,7 10,2 15,6 15,6 13,3 Fugtprocent ved støkiometrisk forb. % 19,7 11,9 19,7 19,7 11,9 21,8 21,8 18,4 Min. røggasflow, tør Nm³/s 198, , ,529 7,155 7,047 88,064 87,296 80,704 Aktuel røggasflow, tør Nm³/s 233, , ,016 8,425 8, , , ,359 Aktuel røggasflow, våd Nm³/s 280, , ,548 10,114 9, , , , , , , , , , , ,634 Aktuel røggasflow, våd Nm³/h Massefylde, våd kg/nm³ 1,246 1,304 1,246 1,246 1,304 1,251 1,233 1,294 Aktuel røggasflow, våd kg/s 349,93 330,34 391,93 12,60 11,90 182,00 177,82 166,21 Røggastemperatur C Røggastemperatur K mg/mj (10% O2, tør) mg/nm³ NOx-emission (6% O2, tør) mg/nm³ (3% O2, tør) mg/nm³ mg/s Beregningsmæssig NO2-emission mg/s mg/mj (10% O2, tør) mg/nm³ SO2-emission (6% O2, tør) mg/nm³ (3% O2, tør) mg/nm³ mg/s mg/mj CO-emission (3% O2, tør) mg/nm³ (10% O2, tør) mg/nm³ mg/s mg/mj 1,4 4,1 1,4 1,4 13,5 7,7 7,6 7,1 (10% O2, tør) mg/nm³ ,1 30,0 Partikel-emission (6% O2, tør) mg/nm³ (3% O2, tør) mg/nm³ 5,0 15,0 5,0 5,0 49, mg/s mg/mj 4,6 4,5 4, ,3 5,2 4,8 NH3-emission (10% O2, tør) mg/nm³ 10,0 10,0 10, ,0 10,0 10,0 mg/s mg/mj -- 1, ,0 5,9 19,1 48,3 HCl-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 2, ,3 11,3 36,5 100,0 mg/s mg/mj -- 1, ,1 0,6 2,0 0,3 HF-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 2, ,3 1,2 3,7 0,6 mg/s mg/mj -- 0, , , , ,00028 Kadmium-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00059 mg/s -- 0, , , , , , , , , , , , ,20260 mg/mj -- 0, , , , ,00010 Kviksølv-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00022 mg/s -- 0, , , , , , , , , , , , ,04900 mg/mj -- 0, , , , ,00282 Krom-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00585 mg/s -- 1, , , , , , , , , , , , ,59995 mg/mj -- 0, , , , ,00056 Kobber-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00117 mg/s -- 0, , , , , , , , , , , , ,87743 mg/mj -- 0, , , , ,00071 Nikkel-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00146 mg/s -- 0, , , , , , , , , , , , ,42571 mg/mj -- 0, , , , ,00071 Bly-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00146 mg/s -- 0, , , , , , , , , , , , ,62282 mg/mj -- 0, , , , ,00085 Vanadium-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00176 mg/s -- 3, , , , , , , , , , , , ,32231 mg/mj -- 0, , , , ,00007 Arsen-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00015 mg/s -- 0, , , , , , , , , , , , ,13530 mg/mj -- 0, , , , ,00047 Molybdæn-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00097 mg/s -- 0, , , , , , , , , , , , ,08300 mg/mj -- 0, , , , ,00014 Selen-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,00029 mg/s -- 0, , , , , , , , , , , , ,06639 mg/mj -- 0, , , , ,01412 Zink-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , , ,02927 mg/s -- 1, , , , , , , , , , , , ,13024 Skorstenshøjde m 120,3 120,3 120,3 97,82 97,8 120, ,3 120,3 Inderdiameter (Varmekedler 3 2,3 m) m 5,0 5,0 5,0 1,20 1,20 3, ,98 3,98 Yderdiameter m 6,2 6,2 6,2 1,42 1,42 6, ,20 6,20 Røggashastighed (pr. røggasrør) m/s 19,8 19,0 22,1 13,9 12,5 14, ,97 13,21 SKV feb.2013.xlsx:data_b_værdi Side 13/19
14 Bilag 1A side 2 SKV3 nominel SKV3 overlast Hjælpedampkedel 320 MJ/s nye biokedler SKV3, hjælpedampkedel og biokedler Brændsel - Naturgas Letolie Naturgas Naturgas Letolie Træflis Pileflis Halm Pile-/træflis Halm/træflis Letolie/træflis Letolie/pil/træ Letolie/halm/træ Overlast/letolie/træflis Overlast/letolie/pil/træ Overlast/letolie/halm/træ Immissionskonc. bidrag for Ber. NO2 12,7 18,5 12,9 6,2 10,3 23, ,2 23,82 29,1 29,1 28,9 24,2 24,1 24,0 Immissionskonc. bidrag for SO2 1,3 24,6 1,3 0,6 9,3 46, ,5 47,6 46,7 46,6 47,8 46,7 46,6 47,8 Immissionskonc. bidrag for CO 12,7 12,3 12,9 14,2 18,8 116, ,3 119,2 116,5 116,6 119,5 116,5 116,6 119,5 Immissionskonc. bidrag for partikler 1,3 3,7 1,3 0,6 5,6 6, ,2 6,4 7,2 7,2 7,1 6,3 6,3 6,4 Immissionskonc. bidrag for NH3 4,2 4,0 4, , ,2 4,3 5,5 5,5 5,5 5,7 5,7 5,6 Immissionskonc. bidrag for HCl -- 0, ,43 4, ,1 23,3 4,8 10,1 23,3 4,8 10,1 23,3 Immissionskonc. bidrag for HF -- 0, ,44 0, ,03 0,392 1,1 1,4 1,1 0,5 1,0 0,4 Immissionskonc. bidrag for kadmium -- 0, , , , , , , , , , ,00054 Immissionskonc. bidrag for kviksølv -- 0, , , , , , , , , , ,00011 Immissionskonc. bidrag for krom -- 0, , , , , , , , , , ,00144 Immissionskonc. bidrag for kobber -- 0, , , , , , , , , , ,00234 Immissionskonc. bidrag for nikkkel -- 0, , , , , , , , , , ,00114 Immissionskonc. bidrag for bly -- 0, , , , , , , , , , ,00167 Immissionskonc. bidrag for vanadium -- 0, , , , , , , , , , ,00196 Immissionskonc. bidrag for arsen -- 0, , , , , , , , , , ,00035 Immissionskonc. bidrag for molybdæn -- 0, , , , , , , , , , ,00022 Immissionskonc. bidrag for selen -- 0, , , , , , , , , , ,00029 Immissionskonc. bidrag for zink -- 0, , , , , , , , , , ,02704 Retning grader Maks. IMK for NOx Afstand m B-værdi for NOx 125 B-værdi for SO2 B-værdi for CO B-værdi for partikler B-værdi for NH3 B-værdi for HCl B-værdi for HF B-værdi for kadmium B-værdi for kviksølv B-værdi for krom B-værdi for kobber B-værdi for nikkel B-værdi for bly B-værdi for vanadium B-værdi for arsen B-værdi for molybdæn B-værdi for selen B-værdi for zink Spredningsfaktor for NOx ,01 0, ,1 0,4 0,3 0,01 5 0,4 60 m³/s Spredningsfaktor for SO2 m³/s Spredningsfaktor for CO m³/s Spredningsfaktor for partikler m³/s Spredningsfaktor for NH3 m³/s Spredningsfaktor for HCl m³/s Spredningsfaktor for HF m³/s Spredningsfaktor for kadmium m³/s Spredningsfaktor for kviksølv m³/s -- 1, ,1 0, ,5 0,4 2,5 2,5 2,4 0,6 0,6 0,5 Spredningsfaktor for krom m³/s -- 1, ,1 0, ,2 0,5 2,2 2,2 2,5 0,2 0,3 0,6 Spredningsfaktor for arsen m³/s -- 0, ,0 0, ,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 Spredningsfaktor for nikkel m³/s -- 0, ,0 6, ,7 4,3 6,4 4,9 4,5 6,2 4,7 4,3 Spredningsfaktor for bly m³/s -- 0, ,0 2, ,4 1,6 2,7 1,6 1,8 2,5 1,4 1,6 Spredningsfaktor for vanadium m³/s -- 13, ,5 0, ,3 0,6 13,7 13,7 14,0 0,8 0,7 1,1 Spredningsfaktor for arsen m³/s -- 19, ,7 23, ,8 12,8 43,5 35,0 33,0 24,1 15,5 13,5 Spredningsfaktor for molybdæn m³/s -- 0, ,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Spredningsfaktor for selen m³/s -- 1, ,1 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Spredningsfaktor for zink m³/s -- 0, ,0 0, ,9 0,2 0,3 0,9 0,2 0,3 0,9 0,2 Immiss.konc. bidrag ift. B-værdi Naturgas Letolie Naturgas Naturgas Letolie Træflis Pileflis Halm Pile-/træflis Halm/træflis Letolie/træflis Letolie/pil/træ Letolie/halm/træ Overlast/letolie/træflis Overlast/letolie/pil/træ Overlast/letolie/halm/træ Immissionskonc. bidrag for Ber. NO2 % 10,1% 14,8% 10,3% 4,9% 8,3% 19% % 19% 23% 23% 23% 19% 19% 19% Immissionskonc. bidrag for SO2 Immissionskonc. bidrag for CO Immissionskonc. bidrag for partikler Immissionskonc. bidrag for NH3 Immissionskonc. bidrag for HCl Immissionskonc. bidrag for HF Immissionskonc. bidrag for kadmium Immissionskonc. bidrag for kviksølv Immissionskonc. bidrag for krom Immissionskonc. bidrag for kobber Immissionskonc. bidrag for nikkkel Immissionskonc. bidrag for bly Immissionskonc. bidrag for vanadium Immissionskonc. bidrag for arsen Immissionskonc. bidrag for molybdæn Immissionskonc. bidrag for selen Immissionskonc. bidrag for zink SKV feb.2013.xlsx:data_b_værdi % 0,5% 9,8% 0,5% 0,2% 3,7% 19% % 19% 19% 19% 19% 19% 19% 19% % 1,3% 1,2% 1,3% 1,4% 1,9% 12% % 12% 12% 12% 12% 12% 12% 12% % 1,6% 4,6% 1,6% 0,7% 7,0% 8% % 8% 9% 9% 9% 8% 8% 8% % 1,4% 1,3% 1,4% % % 1% 2% 2% 2% 2% 2% 2% % -- 1,9% ,9% 10% % 47% 10% 20% 47% 10% 20% 47% % -- 47% ,1% 24% % 20% 57% 70% 55% 25% 52% 22% % -- 0,419% ,1951% 8% % 5% 8% 67% 5% 8% 67% 5% % -- 0,209% ,0975% 0,127% ,132% 0,113% 0,210% 0,206% 0,210% 0,128% 0,127% 0,114% % -- 0,209% ,0975% 0,039% ,051% 0,142% 0,210% 0,207% 0,211% 0,098% 0,095% 0,144% % -- 0,002% ,0010% 0,039% ,029% 0,023% 0,039% 0,029% 0,023% 0,039% 0,029% 0,023% % -- 0,021% ,0098% 1,566% ,181% 1,142% 1,566% 1,181% 1,142% 1,566% 1,181% 1,142% % -- 0,021% ,0098% 0,636% ,359% 0,416% 0,636% 0,359% 0,416% 0,636% 0,359% 0,416% % -- 1,396% ,6503% 0,078% ,071% 0,163% 1,398% 1,384% 1,400% 0,651% 0,647% 0,653% % -- 2,093% ,9754% 5,873% ,739% 3,446% 5,883% 3,691% 3,462% 5,883% 3,694% 3,462% % -- 0,001% ,0004% 0,001% ,004% 0,004% 0,001% 0,004% 0,004% 0,001% 0,004% 0,004% % -- 0,157% ,0732% 0,029% ,168% 0,030% 0,157% 0,164% 0,158% 0,073% 0,164% 0,074% % -- 0,003% ,0016% 0,065% ,217% 0,045% 0,065% 0,217% 0,045% 0,065% 0,217% 0,045% Side 14/19
15 Bilag 1B side 1 Data til B-værdiberegninger for SKV3, hjælpedampkedel og 320 MJ/s nye biokedler Parameter Enhed SKV3 nominel SKV3 overlast Hjælpedampkedel Biokedler SKV3, hjælpedampkedel og biokedler Brændsel - Naturgas Letolie Naturgas Naturgas Letolie Træ/pil/halm Letolie/træ/pil/halm Overlast/letolie/træ/pil/halm Nedre brændværdi (as recieved) MJ/kg 47,329 42,742 47,329 47,329 42,742 10,19 Vandprocent i brændsel % 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 40,85 Svovlprocent i brændsel % tør 0,0033 0,0619 0,0033 0,0033 0,0500 0,0595 Kloridprocent i brændsel % tør -- 0, ,0043 0,1382 Fluoridprocent i brændsel % tør -- 0, ,0043 0,0015 Kadmiumprocent i brændsel % tør -- 0, , , Kviksølvprocent i brændsel % tør -- 0, , , Kromprocent i brændsel % tør -- 0, , , Kobberprocent i brændsel % tør -- 0, , , Nikkelprocent i brændsel % tør -- 0, , , Blyprocent i brændsel % tør -- 0, , , Vanadiumprocent i brændsel % tør -- 0, , , Arsenprocent i brændsel % tør -- 0, , , Molybdænprocent i brændsel % tør -- 0, , , Selenprocent i brændsel % tør -- 0, , , Zinkprocent i brændsel % tør -- 0, , , Svovlindbinding i asken % Røggasafsvovlingsgrad % Kloridudskillelsesgrad % Fluoridudskillelsesgrad % Kadmiumudskillelsesgrad % ,67 Kviksølvudskillelsesgrad % ,90 Kromudskillelsesgrad % ,17 Kobberudskillelsesgrad % ,17 Nikkeludskillelsesgrad % ,92 Blyudskillelsesgrad % ,84 Vanadiumudskillelsesgrad % ,17 Arsenudskillelsesgrad % ,92 Molybdænudskillelsesgrad % ,75 Selenudskillelsesgrad % ,70 Zinkudskillelsesgrad % ,84 Indfyret effekt MJ/s 830,3 830,3 929,9 29,9 29,9 320,0 Indfyret (as recieved) kg/s 17,54 19,43 19,65 0,63 0,70 31,41 Aktuel iltprocent % 2,63 2,63 2,63 2,63 2,63 5,00 Tør iltprocent % 3,16 2,93 3,16 3,16 2,93 5,89 Aktuel fugtprocent Fugtprocent ved støkiometrisk forb. Min. røggasflow, tør Aktuel røggasflow, tør Aktuel røggasflow, våd Aktuel røggasflow, våd Massefylde, våd Aktuel røggasflow, våd Røggastemperatur Røggastemperatur % 16,7 10,2 16,7 16,7 10,2 15,1 % 19,7 11,9 19,7 19,7 11,9 21,1 Nm³/s 198, , ,529 7,155 7,047 86,385 Nm³/s 233, , ,016 8,425 8, ,188 Nm³/s 280, , ,548 10,114 9, , , ,307 Nm³/h kg/nm³ 1,246 1,304 1,246 1,246 1,304 1,258 kg/s 349,93 330,34 391,93 12,60 11,90 178,19 C K mg/mj (10% O2, tør) mg/nm³ NOx-emission (6% O2, tør) mg/nm³ Beregningsmæssig NO2-emission (3% O2, tør) mg/nm³ mg/s mg/s mg/mj (10% O2, tør) mg/nm³ SO2-emission (6% O2, tør) mg/nm³ (3% O2, tør) mg/nm³ mg/s mg/mj CO-emission (3% O2, tør) mg/nm³ (10% O2, tør) mg/nm³ mg/s mg/mj 1,4 4,1 1,4 1,4 13,5 7,6 (10% O2, tør) mg/nm³ ,1 30,0 Partikel-emission (6% O2, tør) mg/nm³ (3% O2, tør) mg/nm³ 5,0 15,0 5,0 5,0 49,2 -- mg/s mg/mj 4,6 4,5 4, ,2 NH3-emission (10% O2, tør) mg/nm³ 10,0 10,0 10, ,0 mg/s mg/mj -- 1, ,0 51,6 HCl-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 2, ,3 100,0 mg/s mg/mj -- 1, ,1 0,9 HF-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 2, ,3 1,8 mg/s mg/mj -- 0, , , Kadmium-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 0, , , , ,75391 mg/mj -- 0, , , Kviksølv-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 0, , , , ,07418 mg/mj -- 0, , , Krom-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 1, , , , ,53845 mg/mj -- 0, , , Kobber-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 0, , , , ,71057 mg/mj -- 0, , , Nikkel-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 0, , , , ,73182 mg/mj -- 0, , , Bly-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 0, , , , ,10302 mg/mj -- 0, , , Vanadium-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 3, , , , ,32731 mg/mj -- 0, , , Arsen-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 0, , , , ,25543 mg/mj -- 0, , , Molybdæn-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 0, , , , ,07934 mg/mj -- 0, , , Selen-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 0, , , , ,13594 mg/mj -- 0, , , Zink-emission (10% O2, tør) mg/nm³ -- 0, , , mg/s -- 1, , , , ,04322 Skorstenshøjde m 120,3 120,3 120,3 97,82 97,8 120,3 Inderdiameter (Varmekedler 3 2,3 m) m 5,0 5,0 5,0 1,20 1,20 3,98 Yderdiameter m 6,2 6,2 6,2 1,42 1,42 6,2 Røggashastighed (pr. røggasrør) m/s 19,8 19,0 22,1 13,9 12,5 13,65 SKV feb.2013.xlsx:data_sept Side 15/19
Notat. Emne Til Kopi Fra Vedrørende
Notat Emne Til Kopi Fra Vedrørende SKV3 samt spidslastkedler ifm. VVM Forundersøgelse Skærbækværket QHSE CC-lotko, QHSE CC-niege, Asset Dev.-jorpj CE-Jørgen Nørklit Jensen Etablering af spidslastkedler
Læs mere0-scenarie. Tabel 1: Indfyret energi og brændsel samt de tilhørende ækvivalente fuldlast driftstimer og årlige emissioner for de fire scenarie
Notat Emne Til Kopi Fra Vedrørende Depositionsberegninger for SKV i specifikke 3-områder SKV Miljøansøgning og VVM-screening QHSE Support-lotko, Tech. Concepts-jorpj, A&P Vest-stely Tech. Solutions Proceskemi-jornj
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereOML-beregning af CO + Støv
OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99
Læs mereGreenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket
12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,
Læs merePaamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER
Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereMiljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
Læs mereMiljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereHalmfyr og afstandskrav
Halmfyr og afstandskrav Teknisk notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 17 Faglig kommentering:
Læs mereDer beregnes endvidere det samlede anlægs påvirkning gennem deposition af næringsstoffer og tungmetal i lokaliteter rundt om anlægget.
NOTAT Projekt Kunde Notat Nyt kraftvarmeværk Horsens Kraftvarmeværk Udredning af immission og deposition Til Fra Kopi til Horsens Kraftvarmeværk Kim Brinck RIBH, BEG, HTS (Rambøll) 1. Indledning I forbindelse
Læs mereMILJØGODKENDELSE TIL ANVENDELSE AF 950.000 TONS TRÆPILLER I HOVEDKEDLEN PÅ AVEDØREVÆRKETS BLOK 2 I 2012
DONG Energy Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Att.: Kasper Justesen kajus@dongenergy.dk Roskilde J.nr. MST-1270-00681 Ref. JOERN/VBA MILJØGODKENDELSE TIL ANVENDELSE AF 950.000 TONS TRÆPILLER
Læs mereNuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde
Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Udgivelsesdato : 14. oktober 2008 Projekt : 40.4492.02 Udarbejdet : Knud Erik Poulsen Side
Læs mereOversigtskort 1: Standpunkter til visualiseringer
Oversigtskort 1:25.000 Standpunkter til visualiseringer STANDPUNKT 1 - Skråfoto fra luften, visende Skærbækværket fra sydvest. STANDPUNKT 1 - Skråfoto fra luften, visende Skærbækværket fra sydvest efter
Læs mereOML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ
40.2002.01 OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ SWECO DANMARK A/S CHRISTINA HALCK KNUD ERIK POULSEN Sweco Ændringsliste VER. DATO ÆNDRINGEN OMFATTER REVIDERET GODKENDT 0 10/10/17 - CHRH KNPU Sweco Granskoven
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereMeteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):
Dato: 2017/10/20 OML-Multi PC-version 20170914/6.20 Side 1 Licens til EnviDan A/S, Vejlsøvej 23, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):
Læs mereMeteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):
Dato: 2017/10/20 OML-Multi PC-version 20170914/6.20 Side 1 Licens til EnviDan A/S, Vejlsøvej 23, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereNotat. NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 : NIMA A/S. Christina Halck. Udarbejdet. Kontrolleret. Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 4414 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 Projekt: 10.2365.04 Til : NIMA A/S Udarbejdet Kontrolleret
Læs mereMiljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.
AAK Denmark A/S Slipvej 4 8000 Aarhus C Sendt via sikker post Virksomheder J.nr. MST-1272-01506 Ref. bjknu/chell Den 7. december 2015 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol omfattende
Læs merePåbud om nye vilkår vedr. luftforurenende emissioner fra Asnæsværket
Dong Energy Thermal Power A/S Asnæsværket Asnæsvej 16 4400 Kalundborg Virksomheder J.nr. MST-1260-00015 Ref. vba/kabje Den 17. december 2015 Att: Kristian Milton Sendt til virksomhedens digitale postkasse
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereMiljøgodkendelse. Brændselsomlægning på Avedøreværket
Miljøgodkendelse Brændselsomlægning på Avedøreværket DONG Energy Power A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia Att.: Casper Frost Thorhauge cfrot@dongenergy.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00178
Læs merePSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002
PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4
Læs mereHvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?
Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereGreenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket
København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag
Læs mereSendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,
DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereBilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling
Råstof og Genanvendelse Selskabet Selinevej 4 2300 København S Bilag 14 Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Vestsjællands Amt ændrer hermed vilkår 2.1 i miljøgodkendelse
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Udredning af immission og deposition. Viborg Kraftvarmeværk. Kim Brinck BLY, RIBH (Rambøll) Dato 2013-07-05 VKV-001-3
NOTAT Projekt Kunde Notat Ny kedelcentral Viborg Kraftvarmeværk Udredning af immission og deposition Til Fra Kopi til Viborg Kraftvarmeværk Kim Brinck BLY, RIBH (Rambøll) 1. Indledning I forbindelse med
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør
Læs mere6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr ) Kapitel 6 om energianlæg
Miljøteknologi Ref. ANNJE Den 19. december 2017 6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning
Læs mereDONG Energy Kraftværksvej Fredericia. Virksomheder J.nr. MST Ref. Hecla/Zuyuk Den 18. juni 2013
DONG Energy Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Virksomheder J.nr. MST-1270-00947 Ref. Hecla/Zuyuk Den 18. juni 2013 Afgørelse om at anvendelse af naturgas på Skærbækværkets hjælpedampkedel ikke er VVM-pligtigt
Læs mereMiljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.
DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket
Læs mereTeknik- og Miljøafdeling. BKN-Produktion A/S Langemosevænget Ørbæk
Teknik- og Miljøafdeling BKN-Produktion A/S Langemosevænget 1 5853 Ørbæk Dato: 14-03-2008 Sagsbehandler: Per Jurgensen Direkte tlf: 6333 7154 E-mail: pju@nyborg.dk Sagsid.: 07/9087. Miljøgodkendelse af
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mere17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.
13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereOML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål
OML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2018 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab
Læs merePåbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima
Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense
Læs mereEmissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 56 2003 Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker Jytte Boll Illerup og Henrik G. Bruun Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereØget biomasseindfyring på Avedøreværket
Virksomheder J.nr. MST-1274-00038 Ref. irbha Den 3. januar 2013 Øget biomasseindfyring på Avedøreværket Sammenfattende redegørelse Januar 2013 Miljøstyrelsen Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54
Læs mereÅrsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012
Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
Læs mereDONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009
DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A2 August 2008 RAPPORT NR.: 08-6772 Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik Lykke Laboratoriechef 2009-09-18
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereDONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord
DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang
Læs mereMiljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.
Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt
Læs mereDONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej Jægerspris. Virksomheder J.nr. MST Ref. emibm/kabje Den 7.
DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej 90 3630 Jægerspris Virksomheder J.nr. MST-1271-00473 Ref. emibm/kabje Den 7.juni 2017 Att: Kasper Justesen Påbud om vilkårsændringer vedr. egenkontrol
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 19.1: OML luftforurening - Beregningsforudsætninger og scenarier
Bilag 19.1: OML luftforurening - Beregningsforudsætninger og scenarier FEBRUAR 2012 AARHUS AFFALDVARME OML BEREGNING FOR BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus
Læs mereLuftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereVILKÅRSÆNDRING Røggaskondensering ved dellast
Energnist Esbjerg Måde Industrivej 35 6705 Esbjerg Ø Virksomheder J.nr. MST-1270-02141 Ref. MSCHU/bjens Den 02. februar 2017 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING Røggaskondensering ved dellast For: Energnist
Læs mereNOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker
NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereFjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme.
Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 Hvidovre Kommune Høvedstensvej 45 Center for Plan og Miljø Miljø Miljømedarbejder: Charlotte von Hessberg DISPENSATION
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMangor og Nagel Arkitekter har tegnet projektet "Grønnegården", der vedrører opførelse af nye boliger på Lundebjergvej i Frederikssund.
NOTAT Projekt OML-beregninger Lundebjergvej 4 Notat nr. 1 Dato 2017-10-11 Til Andreas Grønbæk Fra Simon Bruun, Rambøll Kopi til - 1. Indledning Mangor og Nagel Arkitekter har tegnet projektet "Grønnegården",
Læs mereProjektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015
Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag
Indkaldelse af idéer og forslag Øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Januar 2012 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. VVM-reglerne
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereFÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA
FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO
Læs mereAfgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre
Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereNotat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens
Notat Beskrivelse af OML-modellens versioner Alment om OML modellen OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening ud til afstande på 10-20
Læs mereIkke-teknisk resumé For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket
Ikke-teknisk resumé For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket Del 1 Forslag til Kommuneplan retningslinjer Del 2 Ikke-teknisk resumé Del 3 VVM redegørelse Februar 2014 Page 2 Titel: Biomassekedler
Læs mereVirksomheder J.nr. MST Ref. vba/zuyuk Den 3. januar DONG Energy Thermal Power Kyndbyværket. Att: Helle Fischer
DONG Energy Thermal Power Kyndbyværket Att: Helle Fischer Virksomheder J.nr. MST-1271-00261 Ref. vba/zuyuk Den 3. januar 2013 Sendt til helfi@dongenergy.dk Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol
Læs mereSKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT INDHOLD. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1
DONG ENERGY SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET,
Læs mere27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene
Læs mereVærket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.
Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk
Læs mereÆndringen medfører at vilkår C3 og C5 i miljøgodkendelse af 11. november 2009 ændres til nedenstående og, at der indføjes et nyt vilkår C10.
Daka AmbA Dakavej 10 8723 Løsning Aarhus J.nr. MST-1272-00006 Ref. Chell/Anaje Dato 27. marts 2012 Att.: Kjær Andreasen Sendt pr. mail: ka@daka.dk Påbud om ændrede emissionsgrænser for luft Miljøstyrelsen
Læs mereEmissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %
Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om
Læs mereDONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010
DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereFredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20. 7000 Fredericia. Att.: Hubert Thomsen
Fredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Hubert Thomsen DONG Energy Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy.dk
Læs mereAnsøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk
Ansøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk Prepared Niels Bo Hylander, 21. marts 2011 Checked Accepted Approved Doc. no. 925586 Project no.
Læs mereAnbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM
Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2014 Per Løfstrøm Institut
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B2 Januar 2009 RAPPORT NR.: 09-782 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereFormaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006
Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A3 August/september 2008 RAPPORT NR.: 08-8928 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereEgedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660
Læs mere