Jobcentrenes erfaringer med etablering af jobs med et lille ugentligt timetal

Transkript

1 CABI-NOTAT Jobcentrenes erfaringer med etablering af jobs med et lille ugentligt timetal Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra 1. januar i år. En af konksekvenserne af reformen er, at det fremover bliver muligt at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal. Helt ned til 2-3 timer om ugen. I dette notat har vi interviewet fem jobcentre om deres erfaringer med at etablere jobs med et lille ugentligt timetal til førtidspensionister, de såkaldte skånejob. Interviewene giver en række fingerpeg om muligheder og udfordringer i forbindelse med etableringen af de nye fleksjob. af Anne Friis Johansen Marts 2013 Kontakt: Seniorkonsulent Anne Friis Johansen Tlf Mobil afj@cabiweb.dk Der er potentiale for at skabe fleksjob med få ugentlige timer, og der er en bred vifte af arbejdsopgaver, som medarbejdere i sådanne jobs kan løse. Cabi har i efteråret 2012 interviewet fem virksomhedskonsulenter fra fem jobcentre, som har gode erfaringer med at skabe job med løntilskud til førtidspensionister også kaldet skånejob. Der er gode resultater med sådanne job i mange forskellige brancher. Bl.a.: kontor produktionsvirksomheder fastfoodrestauranter og cafeer dagligvarebutikker byggemarkeder fitnesscentre skoler håndværksvirksomheder. Jobcentrenes virksomhedskonsulenter vurderer, at det er lettest at finde job med få ugentlige timer i små virksomheder, og at mange fra målgruppen har svært ved at overskue at være på en stor arbejdsplads. Fleksjob med få ugentlige timer er job, der skal skabes i tæt samarbejde mellem jobcentret og virksomheden. Det er ikke job, der i forvejen står og venter på at blive besat, og derfor får jobcentrene en vigtig rolle i forhold til at identificere og udvikle jobmulighederne i samarbejde med virksomheden. Heldigvis viser virksomhederne velvilje til at se på mulige jobåbninger i samarbejde med jobcentret. Epinion har på vegne af Cabi spurgt 754 virksomheder om deres muligheder og holdninger til at etablere fleksjob med tre til ti ugentlige timer. 62 procent af virksomhederne siger, at de gerne vil mødes med jobcentret og drøfte mulighederne for at oprette fleksjob med en ugentlig arbejdstid på mellem tre og ti timer. På den baggrund tegner der sig et potentiale for at etablere fleksjob med få ugentlige timer: Jobcentrene har gode erfaringer med at etablere job med et lille ugentligt timetal til førtidspension- ister. Tallene viser, at disse job er varige og opfylder konkrete behov i virksomhederne. Jobcentrene ser muligheder for at overføre erfa- ringerne fra skånejobbene til fleksjob med et lille ugentligt timetal. Og virksomhederne vil gerne tale med jobcentret om mulighederne. Alt i alt peger det på, at fleksjob med et lille ugentligt timetal både kan være til gavn for borgere med nedsat arbejdsevne, virksomhederne og jobcentrene. Cabi - Åboulevarden 70, 3. sal Aarhus C Tlf

2 Indhold 1. Indledning Fleksjob med et lille ugentligt timetal Hvem er i dag i job med et lille ugentligt timetal, og hvad laver de? Personer i fleksjob i dag De interviewede jobcentre Sammenlignelighed Jobcentrenes erfaringer med etablering af job med et lille ugentligt timetal Målgrupper for job med et lille ugentligt timetal Etableringen af job med få timer Virksomhedernes incitamenter til at etablere job med et lille ugentligt timetal Mange arbejdsopgaver kan løses i job med lille ugentligt timetal Hvor lille kan et job være? Opmærksomhedspunkter og overvejelser Flest job med lille timetal i private virksomheder Afsluttende bemærkninger Litteratur

3 1. Indledning Fra 1. januar 2013 er det blevet muligt at etablere fleksjob for personer, der kun kan arbejde effektivt ned til 2-3 timer om ugen. Det er en af konsekvenserne af den politiske aftale om en reform af fleksjob- og førtidspensionsområdet. Siden reformforslaget blev fremsat af regeringen i foråret 2012, har der været meget diskussion om, hvorvidt det overhovedet er muligt at finde og etablere fleksjob for medarbejdere, der kun kan arbejde effektivt i 3-10 timer om ugen. Vil virksomhederne være med til det? Kan det lade sig gøre at skrue meningsfulde arbejdsopgaver sammen i de nye fleksjob med få timer? Hvordan bliver medarbejdere, der kun arbejder så få timer om ugen, en del af arbejdspladsen og dens sociale liv? Debatten har berørt mange af de udfordringer, som jobcentrene nu står over for, når de skal i gang med samarbejdet med virksomhederne og borgerne om at oprette de nye job. Der er ikke gjort mange erfaringer endnu, så ingen ved med sikkerhed, om det kan lade sig gøre. Men en nylig undersøgelse, som Cabi har lavet sammen med Epinion, viser, at hele 62 procent af 754 adspurgte virksomheder svarer, at de gerne vil mødes med jobcentrene og drøfte mulighederne for at etablere fleksjob på 3-10 timer om ugen. Samtidig peger størsteparten af virksomhederne på, at der rent faktisk er mange arbejdsopgaver, der i dag kan løses inden for rammerne af et lille ugentligt timetal. I dette notat har Cabi talt med fem virksomhedskonsulenter i fem jobcentre om deres erfaringer med at etablere job med et lille ugentligt timetal i samarbejde med virksomhederne. Eftersom reformen først lige er trådt i kraft, og der ikke er nogen erfaringer med de nye fleksjob endnu, har vi valgt at tale med jobcentrene om, hvilke erfaringer de har med at etablere løntilskudsansættelser for førtidspensionister (også kaldet skånejob). En del af disse job er også kun på 3-10 timer om ugen, og de varetages af en gruppe af medarbejdere, som har en arbejdsevne, der sandsynligvis kan sammenlignes med målgruppen for de nye fleksjob med et lille ugentligt timetal. Der er ca førtidspensionister i skånejob, og ordningen har eksisteret i mange år. Eftersom der imidlertid er tale om to forskellige beskæftigelsesordninger, kan man ikke drage nogen direkte sammenligninger mellem de nye fleksjob og skånejob for førtidspensionister. Men jobcentrenes erfaringer med etablering af skånejob kan alligevel fungere som et pejlemærke på mulighederne for i fremtiden at etablere fleksjob til personer med meget nedsat arbejdsevne, og ikke mindst, hvordan jobcentrene kan tilrettelægge indsatsen for at skabe fleksjob med et lille ugentligt timetal i virksomhederne. 3

4 Nærværende notat baserer sig alene på interviews med fem jobcentre. Derfor kan der ikke drages mere generelle konklusioner. 2. Fleksjob med et lille ugentligt timetal I de regler, som gjaldt indtil den 31/ , blev ansatte i fleksjob uanset hvor mange timer vedkommende kunne arbejde, og hvilke skånehensyn der i øvrigt var oftest ansat i en fuldtidsstilling. Virksomheden betalte overenskomstmæssig løn til medarbejderen og fik en refusion fra kommunen på en tredjedel eller halvdelen af medarbejderens løn. I praksis betød det, at det rent økonomisk ikke kunne betale sig for virksomheden at ansætte en person, som omregnet til effektive timer ikke kunne arbejde i mere end ca. 12 timer om ugen. I den reformerede fleksjobordning, som er trådt i kraft 1/1 2013, skal arbejdsgiveren alene betale for de effektive arbejdstimer, som medarbejderen kan levere uanset om det er 3 timer eller 20 timer om ugen. Medarbejderen modtager desuden en ydelse fra kommunen, som reguleres i forhold til antallet af løntimer. Derudover er der afsat 35 millioner kroner til at skyde reformen i gang. Pengene går til en fleksjobbonus på kroner til de første fleksjob med et ugentligt timetal på 3-10 timer, som virksomhederne etablerer. Når fleksjobbet har varet i seks måneder, udløses bonussen til virksomheden. Det er vigtigt at notere sig, at virksomheden med den nye ordning kun skal betale for effektive arbejdstimer. Det vil sige, at det for hver enkelt medarbejder skal vurderes, hvorvidt personen kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor vedkommende er i virksomheden. Intentionen i reformen er, at også personer med en betydelig funktionsnedsættelse, der har en reduceret produktivitet, skal have mulighed for fleksjob. Derfor skal virksomheden kun betale for de effektive arbejdstimer. Sålledes kan medarbejdere, der får løn for fx seks timer, godt have en fremmødetid på 12 timer. I den følgende sammenligning med førtidspensionister, der er ansat i løntilskudsjob, har vi talt med jobcentrene om dé job, der timemæssigt er direkte sammenlignelige med de nye fleksjob med et lille ugentligt timetal. 4

5 3. Hvem er i dag i job med et lille ugentligt timetal, og hvad laver de? I det følgende giver vi et overblik over de førtidspensionister, som i dag varetager et arbejde med et lille ugentligt timetal. I november 2012 var der fuldtidspersoner, der modtog førtidspension ( Heraf var godt 54 procent kvinder. Ca af førtidspensionisterne var i et løntilskudsjob, herefter kaldet et skånejob. Heraf var godt 58 procent mænd. Andelen af mandlige førtidspensionister i skånejob er således 3,2 procent, mens kun 1,9 procent af de kvindelige førtidspensionister er i skånejob. Tabel 1: Fuldtidspersoner på førtidspension og i skånejob Hele landet 2. kvartal 2012 Køn Førtidspension - antal Skånejob - antal Mænd Kvinder I alt Kilde: og Blandt unge førtidspensionister er andelen af ansatte i skånejob større end hos de ældre førtidspensionister. Således er 7,2 procent af førtidspensionisterne i alderen år i skånejob, mens det kun er 1,4 procent af de årige. Tabel 2: Andel af fuldtidspersoner i skånejob fordelt efter alder Hele landet 2. kvartal 2012 Alder Andel i skånejob af førtidspensionister procent år 3, år 7, år 6, år 5, år 4, år 3, år 2, år 1,4 60 år og derover 0,8 Alder i alt 2,5 Kilde: og egne beregninger 5

6 Uddannelsesniveauet blandt førtidspensionister i skånejob er lavere end blandt øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Hele 60 procent har kun en grundskoleuddannelse og evt. en ungdomsuddannelse. Blandt hele befolkningen i alderen år er det tilsvarende tal ca. 38 procent. Især de unge ansat i skånejob står uden en uddannelse. Fire ud af fem under 40 år har ikke en kompetencegivende uddannelse. Omkring 2/3 af de ansatte i skånejob er ansat inden for brancherne offentlig administration, undervisning og sundhed samt handel og transport m.v.. Tabel 3: Førtidspensionister i job fordelt på brancher i 2010 Branche Procent i job med løntilskud Bygge og anlæg 2,4 Ejendomshandel og udlejning 1,6 Erhvervsservice 8,5 Finansiering og forsikring 0,1 Handel og transport mv. 25,9 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 7,5 Information og kommunikation 1,3 Kultur, fritid og anden service 6,7 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,6 Offentlig administration, undervisning og sundhed 36,9 Uoplyst aktivitet 5,5 Kilde: Førtidspensionister i job med løntilskud, Ankestyrelsen, Arbejdsområderne er bl.a.: kontor, lager, pædagogisk arbejde, køkken og kantine, samt butiksarbejde. Arbejdsopgaverne kan inddeles i tre hovedgrupper: 1) Servicerelaterede opgaver, der understøtter de øvrige medarbejderes arbejde. 2) Ordinære arbejdsopgaver med forskellige skånehensyn, fx mindre stressende opgaver, hvor der ikke er en deadline, eller overskuelige delopgaver, der kan løses i eget tempo. 3) Ordinære arbejdsopgaver med krav om specifikke faglige kompetencer på deltid. Knap halvdelen af førtidspensionisterne i skånejob har tidligere været i ordinær beskæftigelse. Kun 10 procent er imidlertid ansat på deres tidligere arbejdsplads. 6

7 Langt de fleste har en ugentlig arbejdstid i skånejobbet på under 20 timer om ugen. Knap 1/3 arbejder 10 timer eller mindre om ugen. Kun ganske få, omkring fem procent, arbejder mindre end fem timer om ugen. En stor del er i det samme job i længere tid. Således har næsten hver fjerde været ansat i mere end fem år i deres skånejob. Yderligere 17 procent har været ansat i 3-5 år. Figur 1: Ugentlig arbejdstid for førtidspensionister i job 15% 5% 5% 25% Mindre end 5 timer 5-10 timer timer 50% timer Over 30 timer 4. Personer i fleksjob i dag Som sagt er fleksjobreformen først trådt i kraft fra 1. januar i år. Derfor er der kun sparsomme erfaringer med de nye fleksjob med et lille ugentligt timetal. Men fleksjobordningen har eksisteret i mange år, og der er naturligvis masser af viden om de eksisterende fleksjob. I november 2012 var der fuldtidspersoner i fleksjob ( Dertil kommer på ledighedsydelse, der er godkendt til fleksjob men er ledige. De fleksjobansatte arbejder typisk mellem 15 og 25 timer ugentligt. Der er kun en procent, der arbejder under 10 timer om ugen. Det hænger direkte sammen med de hidtidige rammer for beregning af det tilskud, arbejdsgiveren får til lønudgiften ved ansættelse af en medarbejder i fleksjob. Arbejdsgiveren kan højst få 2/3 af den overenskomstmæssige lønudgift refunderet fra kommunen, svarende til, at der er en lønudgift svarende til godt 12 timer. 7

8 Tabel 4: Ugentlig arbejdstid for ansatte i fleksjob Ugentlig arbejdstid Procent Under 10 timer 1 % Fra 10 op til 15 timer 9 % Fra 15 og til 20 timer 29 % Fra 20 op til 25 timer 37 % Fra 25 op til 30 timer 14 % Fra 30 op til 35 timer 5 % Fra 35 op til 40 timer 6 % I alt 100 % Kilde: Borgerundersøgelse vedr. fleksjob, DISCUS, 2012 Nedsat arbejdstid er langt det mest anvendte skånehensyn. Det betyder dog ikke, at arbejdsintensiteten eller det effektive timetal nødvendigvis er lig med fremmødetimetallet, idet der som det ses af tabel 6 i mange tilfælde er aftalt andre skånehensyn end nedsat arbejdstid. Tabel 5: Skånehensyn i forbindelse med ansættelse i fleksjob Skånehensyn Procent Kortere daglig arbejdstid 89 % Ingen tunge arbejdsopgaver 56 % Ingen stressede jobfunktioner (ingen tidsfrister eller deadlines) 28 % Hvilepauser i løbet af dagen 33 % Fysiske hjælpemidler eller særlig indretning af arbejdspladsen 20 % Støtteperson eller andre, der kan hjælpe i dagligdagen på arbejdspladsen 10 % Andet 8 % Ingen skånehensyn i fleksjob 4 % Ved ikke 1 % Kilde: Borgerundersøgelse vedr. fleksjob, DISCUS, 2012 Eftersom der kun er en procent svarende til ca. 500 personer der hidtil har arbejdet under 10 timer om ugen i et fleksjob, har vi i notatet valgt at tale med fem jobcentre om deres erfaringer med etablering af skånejob til førtidspensionister, eftersom en del af disse job har et lavt ugentligt timetal. 5. De interviewede jobcentre Vi har interviewet fem virksomhedskonsulenter i fem jobcentre, der adskiller sig fra landsgennemsnittet, ved at en relativt stor andel af førtidspensionisterne har et skånejob, eller ved at der i 8

9 kommunen har været en vækst i antallet af skånejob det seneste år. Desuden har vi talt med to patientorganisationer. Tabel 6: Førtidspensionister i skånejob i udvalgte kommuner, 2. kvartal 2012 Modtagere af førtidspension Antal skånejob Andel skånejob i forhold til modtagere af førtidspension Herning ,12 % 0,39 % Slagelse ,92 % 5,60 % Haderslev ,46 % 38,15 % Rødovre ,43 % 17,60 % Svendborg ,69 % 12,25 % Kilde: og egne beregninger Udvikling i andel i skånejob sammenholdt med 2. kvartal 2011 Disse fem jobcentre er valgt, fordi de har mange aktuelle erfaringer med etablering af skånejob med et lille ugentligt timetal, og fordi de har haft fokus på mulighederne for at oprette skånejob hos de lokale virksomheder. Der er således ikke tale om en tilfældig, repræsentativ udvælgelse men snarere om en håndplukning med henblik på at indhente viden fra jobkonsulenter, der har mange erfaringer med etablering af skånejob. I Jobcenter Herning har vi suppleret jobkonsulent-interviewet med et interview med den selvejende institution jobbanken.nu, der varetager en opgave for Jobcenter Herning med etablering af skånejob til førtidspensionister med en psykisk lidelse. Tre af de interviewede jobcentre Slagelse, Rødovre og Svendborg har deltaget i Arbejdsmarkedsstyrelsens nyligt afsluttede projekt Førtidspensionister i job. Interviewene er gennemført i oktober-november 2012 før vedtagelsen af den nye reform Sammenlignelighed Skånejob for førtidspensionister kan sammenlignes med fleksjob med et lille ugentligt timetal på flere områder: Begge typer job er til personer med en permanent nedsat arbejdsevne. Og begge typer job er med et nedsat timetal samt ofte en række andre skånehensyn. Der er dog også problemer forbundet med at lave sammenligninger mellem de to ordninger: Først og fremmest er rammerne og reglerne forskellige. Desuden prioriterer jobcentrene de to ordninger meget forskelligt. I mange år har etableringen af skånejob ikke været højt på dagsordenen i jobcentrene, hvorimod der har været meget fokus på fleksjob. 9

10 Desuden kan der være en stor forskel hos den enkelte borger og vedkommendes motivation for at komme i job, afhængigt af, om vedkommende modtager førtidspension eller er godkendt til fleksjob. For førtidspensionister er det frivilligt, om man vil i skånejob. Personer, der er godkendt til fleksjob, er derimod til rådighed for arbejdsmarkedet og skal derfor være aktivt jobsøgende som betingelse for at modtage en offentlig ydelse. Denne forskel kan have betydning for, hvordan jobcentrene skal tilrettelægge indsatsen for at hjælpe henholdsvis fleksjobvisiterede og førtidspensionister i job. Alligevel tilkendegiver alle fem interviewede jobcentre, at en af målgrupperne for fleksjob med et lille ugentligt timetal nok skal findes blandt nogle af de borgere, som hidtil har fået tilkendt en førtidspension, og som har en lille arbejdsevne, som de efterfølgende ønsker at bruge i et skånejob. Derfor forekommer det rimeligt at sammenligne de to grupper og ordninger. 6. Jobcentrenes erfaringer med etablering af job med et lille ugentligt timetal I dette afsnit præsenterer vi de fem interviewede jobcentres erfaringer med at etablere skånejob (og for nogles vedkommende også fleksjob) med et lille ugentligt timetal samt deres råd om, hvad jobcentrene skal være opmærksomme på i forbindelse med etableringen af de fremtidige fleksjob. På landsplan er ca. 50 procent af skånejobbene som nævnt mellem timer om ugen, mens ca. en tredjedel er under 10 timer om ugen. Denne fordeling afspejles også i interviewmaterialet. De fleste skånejob er på mellem timer og nogle under 10 timer om ugen. Der er dog tale om et skøn, fordi de interviewede ikke har samlede oversigter over timetalsfordelingen. Jobbanken.nu i Herning, der arbejder med at hjælpe førtidspensionister med psykiske lidelser i job, skiller sig ud ved ikke at have etableret job på under 10 timer. 80 procent af de job, som jobbanken.nu etablerer, er på 12 timer om ugen, hvilket erfaringsmæssigt ifølge direktør Birgit Jeppesen både er et passende timetal for borgeren og for arbejdsgiveren. I alle tilfælde er jobbene etableret under hensyntagen til de skånebehov, medarbejderen har. Derfor er den effektive arbejdstid selvsagt oftest ikke lig med fremmødearbejdstiden. Fremtidige fleksjob på få timer om ugen vil formodentlig også blive bygget op med et fremmødetimetal, der er højere end det timetal, virksomheden betaler løn for. 10

11 6.1. Målgrupper for job med et lille ugentligt timetal I beskrivelsen af målgrupperne skelner de interviewede ikke mellem, om der er tale om job under 10 timer om ugen eller job mellem timer om ugen. En del borgere begynder med et lille timetal, og der lægges så timer på efterhånden, hvis medarbejderen kan magte det, og hvis arbejdspladsen har arbejdsopgaver. De interviewede deler overordnet målgruppen for job med få timer ind i to grupper, alt efter om de har erfaringer fra det ordinære arbejdsmarked eller ej. Det har stor betydning for etableringen af skånejobbet og for opstarten på arbejdspladsen, om man har tidligere arbejdserfaringer. Forud for tildelingen af førtidspension ligger næsten altid et sygdomsforløb og ofte en længerevarende afklaring, før pensionen er blevet tilkendt. Efter pensionstilkendelse går der ofte et par år, før borgeren er parat til eller motiveret til at komme i job. Motivationen til at få et job igen hentes tit i et ønske om at få indhold i hverdagen og blive del af et arbejdsfællesskab. I nogle tilfælde er det muligt at vende tilbage til de jobfunktioner, som borgeren har varetaget før sygdommen. Men i mange tilfælde kan det ikke lade sig gøre. Det er en vigtig del af afklaringen at finde ud af mulighederne og begrænsningerne. Mange søger mod det, de kommer fra jobmæssigt. Men der er jo en grund til, at man har fået tilkendt pension. Og det viser sig ofte, at de ikke kan varetage de arbejdsopgaver, de har kunnet tidligere. Det er vigtigt at synliggøre, hvad der kan og hvad der ikke kan lade sig gøre. Men vi er nødt til at få lukket ned for de ofte urealistiske forestillinger om at komme tilbage i det gamle fag. Det, vi så gør, er, at vi vender det lidt på hovedet og ser på interesser fx fritidsinteresser. Det er med til at få borgeren til at tænke i andre baner. (Jobkonsulent Nils Kruse, Jobcenter Slagelse) Men uanset om det er realistisk eller ej at vende tilbage til tidligere jobfunktioner, har denne gruppe nogle generelle arbejdsmarkedskompetencer, der kan bruges i jobsøgningen og i det fremtidige skånejob. Målgruppen for job med et lille ugentligt timetal udover nogle fra gruppen af førtidspensionister, der stadig har en arbejdsevne kan også være langvarige modtagere af ledighedsydelse samt nogle fra gruppen af langvarige sygedagpengemodtagere, m.fl. Vi har mange fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, som har store arbejdsbegrænsninger, og som kun kan arbejde i få timer om ugen. De har en restarbejdsevne, men det har ikke hidtil været 11

12 muligt at finde et fleksjob til dem. Det er især mennesker med en kombination af fysiske og psykiske begrænsninger, og de er typisk modne mennesker på den anden side af 50 år. (Jobkonsulent Max Johansson, Jobcenter Haderslev) Der er desuden en målgruppe, der ikke har nogen arbejdsmarkedserfaringer at trække på. Gruppen omfatter bl.a. mennesker med medfødte fysiske eller psykiske handicap eller alvorlige psykiske lidelser. Især de unge kan have særlige behov, hvis de skal i fleksjob. De helt unge med en psykisk lidelse har det svært i forhold til at komme i job. De har tit haft en vanskelig ungdom og mangler selvindsigt. Når de kommer op på den anden side af 25 års alderen er de modnet og har fået større forståelse for deres egen situation. Denne målgruppe har brug for særligt tilrettelagte udviklingsforløb og fx en mentor, der kan tage dem i hånden, når de bliver udskrevet fra hospitalet og skal hjem til lejligheden. Med den rette støtte kan de komme igennem og i et job med skånehensyn, når de er midt i tyverne. (Jobkonsulent Poul Erik Markussen, Jobcenter Rødovre) Jobkonsulent Louise Jensen fra Jobcenter Herning supplerer: De unge med psykiske lidelser i skånejob har faktisk behov for, at vi kommer ud at se til dem mindst en gang om måneden. Også når de er ledige, er der brug for en intensiv indsats. De kan ikke fungere i almindelige jobtilbud, og det er uanset, om det er med mange eller få timer om ugen Etableringen af job med få timer Når en jobkonsulent skal etablere et skånejob, er det ikke afgørende, om der er tale om mange eller få timer om ugen. Første skridt er oftest en eller flere afklarende samtaler med borgeren. Jeg tager nogle samtaler med borgeren, og i den proces laver vi et CV, som både fortæller om borgerens kompetencer og begrænsninger. Det er muligt, at borgeren har en masse erfaringer og faglig viden, men måske mangler overblikket eller omstillingsparathed, fx efter en hjerneskade. Uanset om begrænsningerne er medfødte eller erhvervede, skal borgeren forstå betydningen af dem, og det skal vi afstemme i fællesskab. Det kan godt tage tid, men det er vigtigt. For jeg skal vide, hvad jeg går ud og sælger, og virksomheden skal vide, hvad de køber. (Jobkonsulent Povl Erik Markussen, Jobcenter Rødovre) Når konsulenten har et billede af de ressourcer og begrænsninger, borgeren har, opsøges relevante virksomheder. Det er de interviewedes erfaring, at en forudsætning for at skabe disse job med få ugentlige timer er, at virksomheden er rummelig. Både ledere og medarbejder skal have en social indstilling. Samtidig er det vigtigt, at jobkonsulenten gør det klart for virksomheden, 12

13 hvilke styrker og begrænsninger borgeren har, samt hvordan ordningen fungerer. Virksomheden skal vide, hvad den går ind til. Forud for jobbet etableres typisk en virksomhedspraktik på 4-13 uger. I den periode er der mulighed for at afprøve jobfunktioner, justere timetallet, aftale skånehensyn osv. Praktikken er vigtig, fordi arbejdsgiveren får en mulighed for at lære borgeren at kende og omvendt. Borgeren kan vise, hvad han kan; jobbet kan skræddersyes på den rigtige måde, og timetallet kan skrues op og ned, så det passer med borgerens kræfter og de opgaver, der skal løses. Den slags spørgsmål kan afklares i praktikforløbet, fortæller jobkonsulent Max Johansson fra Jobcenter Haderslev. Praktikperioden giver også mulighed for at stoppe op, hvis matchet viser sig ikke at være det rette. En forudgående praktik vil således ifølge de interviewede også være vigtig i de nye fleksjob med et lille timetal, eftersom man må formode, at der bliver brug for at skræddersy jobbene og tage en række hensyn. Opfølgning er en anden opgave, som jobkonsulenterne lægger vægt på i forbindelse med skånejobbene. Især i de første måneder er der fokus på opfølgningen: Jeg kører forbi og siger hej og kan på den måde nogle gange få løst en lille konflikt eller taget noget i opløbet siger Povl Erik Markussen, Jobcenter Rødovre, der også understreger betydningen af en mentor i indkøringsperioden: Det er vigtigt i de små job, at medarbejderen har nogen at læne sig op ad i hvert fald i den første tid. Alene det at møde op efter at have været ude af arbejdsmarkedet i nogle år ja, så er der lang vej ud på det arbejdsmarked, der er nu i Min erfaring er, at det skal være en medarbejder på virksomheden, der fungerer som mentor. En der er til stede, når der er brug for det nu og her. Psykisk skrøbelige borgere ikke mindst de unge har brug for en særlig tæt og håndholdt indsats, med brug af blandt andet mentorer: Vi har et stort mentorkorps i byen. De eksterne mentorer (dvs. mentorer som ikke er ansat i virksomheden) er særligt relevante at bruge til at støtte de psykisk skrøbelige borgere. Det kan handle om fremmøde på arbejdspladsen eller at hjælpe en borger med ADHD med at lave en plan for dagen. Vi har blandt andet en del unge i dag, der indtil de fylder 18 år har kunnet trække på andre støtteordninger, men som i udgangspunktet sidestilles med alle andre, når de bliver 18. Men de har jo fortsat brug for støtte, og der bruger vi mentorkorpset, uddyber Max Johansson, Jobcenter Haderslev. 13

14 De interviewede er enige om, at det er vigtigt at gøre brug af de forskellige muligheder for støtte i indkøringsperioden, når man skal i gang med at lave fleksjob med et lille ugentligt timetal. Sandsynligvis vil der nogle gange også være behov for støtte i en længere periode. I visse tilfælde kan det desuden være fornuftigt at benytte de handicapkompenserende ordninger, som fx personlig assistance, hjælpemidler m.v. Jobkonsulenten har en central rolle, når det gælder fastlæggelsen af det rette timeantal. Der skal være en balance mellem at fokusere på mulighederne for at udnytte arbejdsevnen og de nødvendige skånehensyn. Nogle borgere har svært ved selv at finde balancen, og de kommer derfor til at arbejde mere, end de kan magte, fordi de har svært ved at sige nej. Det går ofte galt, når folk presser sig selv for meget. Chefen spørger måske, om man kan tage en time mere, enten fordi der er brug for det, eller fordi virksomheden gerne vil støtte og hjælpe, og det kan jo bestemt være en succes at kunne mere. Men det er ikke altid, det går godt. Det er nok især en udfordring for de skånejobbere, der har psykiske begrænsninger. Der er brug for mere dialog og opfølgning fra vores side i de sager. (Jobkonsulent Louise Jensen, Jobcenter Herning) De interviewede patientforeninger peger på vigtigheden af, at jobcentret indhenter specialviden om den enkelte borgers begrænsninger og konsekvenserne heraf for tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og arbejdstid. Denne specialviden besidder den enkelte jobkonsulent ikke, og patientforeningerne anbefaler, at jobkonsulenterne får mulighed for at trække på den nødvendige viden. I både HjerneSagen og Scleroseforeningen er en del medlemmer fx ramt på det kognitive område, og kan derfor have vanskeligheder ved selv at erkende, hvad de magter. Derfor kan det nogle gange være vigtigt at trække på ekspertviden Virksomhedernes incitamenter til at etablere job med et lille ugentligt timetal De interviewede jobkonsulenter peger på flere forhold, som har betydning for, om en virksomhed siger ja til at ansætte en medarbejder i job i få timer om ugen: Socialt ansvar. Den sociale indstilling hos ledelsen og blandt medarbejderne er motoren i mange virksomheder og årsagen til, at man beslutter at etablere job til medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Samtidig er engagementet en forudsætning for, at ansættelserne lykkes, og at alle oplever det som en gevinst. 14

15 Virksomhederne har også interesse i at vise, at de er i stand til at løfte opgaven. Det er godt både for den eksterne og den interne branding af virksomheden, at man påtager sig et synligt socialt ansvar. Det er vigtigt, at medarbejderne kan se, at der er plads til at tage hensyn, også hvis der skulle ske noget med dem selv, lyder det fra direktør for jobbanken.nu, Birgit Jeppesen De interviewede møder mange virksomheder, der gerne vil vise socialt ansvar og etablere job til udefrakommende, der har brug for særlige hensyn. Det er samtidigt vigtigt at være opmærksom på, at der skal være socialt overskud blandt de medarbejdere i virksomheden, der skal tage imod den nye medarbejder. Relevante og passende opgaver. Den afgørende forudsætning for, at virksomheden etablerer et fleks- eller skånejob er naturligvis, at virksomheden har brug for at få løst nogle arbejdsopgaver. Men ofte er der behov for at skræddersy jobbet, så der tages højde for, hvad personen kan og ikke kan. Her spiller jobkonsulenten en vigtig rolle. Han kan bruge sin viden om borgeren og virksomheden til at hjælpe med at vurdere arbejdsopgaverne og designe den rigtige stilling. Det sker som regel i en dialog mellem jobkonsulent, virksomhed og borger. Nogle virksomheder har dog på forhånd nogle fast definerede, små arbejdsopgaver, der skal løses. I sådanne tilfælde er det et spørgsmål om, at jobkonsulenten finder en borger, der passer præcist til virksomhedens efterspørgsel snarere end om en tilpasning af jobbet til borgeren. Økonomisk bundlinje. De økonomiske overvejelser er altid væsentlige. Ikke mindst pga. finanskrisen har mange virksomheder primært fokus på at overleve og fastholde arbejdspladserne, i følge de interviewede. Derfor skal der også være en fornuftig sammenhæng mellem den arbejdskraft, virksomheden får, og den løn, der betales. Lønnen i skånejob er oftest (men ikke altid) lavere end lønnen i fleksjob, og i nogle tilfælde helt ned til ganske få kroner i timen oveni det tilskud kommunen betaler. De interviewede peger på, at det bl.a. har betydning for jobbenes oprettelse, om de opgaver, den ansatte løser, skulle løses under alle omstændigheder, eller om der er tale om rene ekstraopgaver. Ved etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal skal virksomhederne betale en overenskomstmæssig løn per effektiv arbejdstime. Derfor vil det indgå i virksomhedernes overvejelse i følge de interviewede, om der er behov for at få løst de pågældende opgaver. Kort sagt vil økonomien være med til at påvirke virksomhedernes beslutning. Fastholdelse af medarbejdere. Alle de interviewede understreger, at virksomhederne som udgangspunkt meget gerne vil medvirke til at fastholde medarbejdere, der har fået nedsat arbejdsevne. Således er mange virksomheder villige til at fastholde en medarbejder i fleksjob, selv om 15

16 arbejdsevnen gradvist bliver mindre, og vedkommende kun kan arbejde et mindre antal timer om ugen. Det gælder også medarbejdere, der efter en lang sygdomsperiode får pension. Også her er der eksempler på, at virksomheden skaber nye jobfunktioner til vedkommende Mange arbejdsopgaver kan løses i job med lille ugentligt timetal De interviewede jobkonsulenter har etableret mange forskellige typer af job med et lille ugentligt timetal. Det drejer sig om en bred vifte af jobfunktioner og arbejdsopgaver. Overordnet kan man skelne mellem to jobfunktioner: 1) Funktioner i kerneforretningen 2) Ekstrahåndsfunktioner. I kerneforretningen er der dels tale om jobfunktioner, der indgår i virksomhedens almindelige produktion af ydelser, samt diverse supportfunktioner, der er en integreret del af driften i virksomheden. Disse løses enten internt i virksomheden eller er outsourcet til eksterne leverandører. Konkrete eksempler på jobfunktioner i kerneforretningen, som kan varetages i få timer om ugen: Kassebetjening 2-3 dage om ugen á fire timer. Timerne ligger midt på dagen og giver mulighed for, at de øvrige medarbejdere kan afvikle frokostpause. Pasning af flaskeautomat i dagligvarebutik. Økonomistyring og telefonbetjening i taxaselskab, 6-7 timer om ugen fordelt over flere dage. Servicering af mindre elektriske installationer i produktionsvirksomhed i 9 timer om ugen. Kantinemedarbejder. Anretning, betjening og servering i kantine 8-10 timer om ugen fordelt over flere dage. Vagtmand ved ind- og udkørslen i et byggemarked 10 timer om ugen. Skiftende arbejdstider. Medarbejderen må selv bestemme, hvornår han arbejder, da pointen for byggemarkedet er, at kunderne ikke skal kunne regne ud, præcis hvornår der er vagt. Administrative opgaver regnskab, arkivering, forsendelser m.v. i små virksomheder, der ikke har behov for en fuldtids administrativ medarbejder. I mit tidligere job i en kommune var jeg heldig at have en sag med en borger, der fik et fleksjob på 10 timer om ugen hos en lille håndværksmester. Hun hjalp med regnskaberne. Hun havde behov for at sove midt på dagen, og mester stillede et værelse og en seng til rådighed. Hun arbejdede så tre timer, sov to timer og arbejdede to timer to dage om ugen, fortæller Maja Løhr fra HjerneSagen, der tilføjer, at det var en stilling borgeren selv skaffede gennem sit netværk. Jobkonsulent Povl Erik Markussen beretter om et måske usædvanligt, men virksomt match: 16

17 Jeg lavede et job på en maskinfabrik til en gut, der ikke havde opfundet den dybe tallerken, men han var mødestabil, villig og energisk. Ham matchede jeg med en meget dygtig maskinarbejder, der var fysisk nedslidt. Den ene kunne alt med hovedet og den anden alt det fysiske. Ekstrahåndsfunktioner er de typer af opgaver, som enten ikke allerede løses i virksomheden, eller de løses af overkvalificerede medarbejdere ved siden af deres almindelige jobfunktioner. Disse job kræver normalt ikke særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer eller erhvervserfa ring, og mange af dem skabes og skræddersys i en dialog mellem virksomheden, jobkonsulenten og borgeren selv. Konkrete eksempler på ekstrahåndsfunktioner, som kan varetages i få timer om ugen: Vedligeholdelse og pasning af forpladsen i en autolakeringsvirksomhed. Jobkonsulent Max Johansson besøgte virksomheden og så, at ukrudtet groede op på forpladsen. Han spurgte chefen: I laver jo et fantastisk produkt, men I præsenterer jer ikke så godt. Jo, men jeg jager en svend ud for at ordne det engang imellem! I stedet foreslog jobkonsulenten, at ansætte en person i skånejob, så virksomheden ikke skulle bruge en dyr svends tid på det. Forefaldende oprydning ved en pladsmand i 8 timer om ugen. Kaffebrygning, blomstervanding og andre piccolinelignende opgaver. Det gælder for mange men ikke alle eksempler på job med et lille ugentligt timetal, at der er tale om opgaver, der er afgrænsede, overskuelige samt uafhængige af virksomhedens almindelige driftsflow. Dermed er der heller ikke skarpe deadlines. Opgaverne er forudsigelige, og der er ikke et stort krav om omstillingsparathed. Disse elementer er, ifølge de interviewede jobkonsulenter, vigtige, hvis arbejdet skal kunne udføres af mange af de borgere, som er kandidater til den slags job Hvor lille kan et job være? Opmærksomhedspunkter og overvejelser Ingen af de interviewede har konkrete erfaringer med etablering af skånejob på tre timer om ugen. Det laveste timetal er seks-otte timer fordelt på to eller tre dage. Hovedparten af skånejobbene er som tidligere nævnt på timer. Der er blandt de interviewede bred enighed om, at det sociale aspekt og det at indgå i et arbejdsfællesskab er en vigtig motivation blandt mange af de førtidspensionister, der er i job. Det kan være en del af forklaringen på, at konsulenterne ikke har erfaringer med job på tre timer om ugen. 17

18 De interviewede peger derfor også på vigtigheden af det sociale aspekt, når de fremtidige fleksjob med et lille ugentligt timetal etableres. Eksempelvis er det ikke hensigtsmæssigt at lave job, hvor medarbejderen slet ikke har mulighed for social kontakt med de øvrige medarbejdere, og hvor den effektive arbejdstid ikke levner plads til pauser med kollegaerne. Flere af de interviewede anbefaler derfor at tilrettelægge arbejdstiden, så medarbejderen kan deltage i frokosten eller i kaffepausen, enten som en del af eller i forlængelse af arbejdstiden. Ikke alle jobtyper er egnede til at blive løst som fleks- eller skånejob med et lille ugentligt timetal. Det giver jobkonsulent Torben Lund-Larsen fra Jobcenter Svendborg et eksempel på. Han lavede en aftale med det lokale dagblad i forbindelse med initiativet Job til førtidspensionister. Aftalen gik ud på, at førtidspensionister blev ansat i job som avisbude på faste ruter. Men ingen af jobbene blev besat af førtidspensionister, hvilket ifølge Torben Lund-Larsen, bl.a. skyldtes, at der ikke var mulighed for social kontakt med kollegaer i jobbene. Der var fyrre pladser, men vi kunne ikke skaffe en eneste. Avisen ville ellers give en ordinær timeløn, men da det kun var 1-2 timer om dagen, var lønnen ikke motivation nok. Den sociale kontakt og det at blive del af en kollegagruppe manglede, da det jo er et job, man løser alene. Ud over kaffepauser og kollegaskab er det således vigtigt, at medarbejdere i fleks- og skånejob med lille timetal får mulighed for at blive en del af arbejdspladsens sociale aktiviteter og tilbud samt i den løbende informationsformidling til medarbejderne. Det kræver ekstra opmærksomhed at indarbejde disse forhold i job med lille ugentligt timetal. Virksomhederne gør jo meget ud af, at der ikke er et A hold og et og B hold på arbejdspladsen. Derfor skal fx sindslidende i skånejob naturligvis også have de informationer og tilbud, som de øvrige medarbejdere får. Dermed bliver de anerkendt og holdes ansvarlige for deres arbejde. Men det kræver selvfølgelig også et vist fremmøde på arbejdspladsen, fortæller Birgit Jeppesen fra jobbanken.nu. Erfaringerne i jobbanken.nu er, at det kan være en udfordring at blive en del af en arbejdsplads, når man er ansat med meget få fremmødetimer. Endelig peger de interviewede også på, at det kræver både planlægning og opmærksomhed at overlevere information og beskeder om selve opgaveløsningen. Hvis man er på arbejdspladsen i få timer om ugen, kan det være et praktisk problem, at man ganske enkelt ikke mødes med de kollegaer, som man løser opgaver for og sammen med. Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på en præcis og systematisk information om, hvordan arbejdsopgaverne skal løses, så man sikrer sig, at der ikke sker misforståelser. Det kan fx være en lærer eller en pædagog i en skole eller børnehave, der er ansat i et skånejob eller fleksjob, og som på grund af det nedsatte timetal ikke har mulighed for at deltage i foræl- 18

19 dremøder, samarbejdsmøder m.v. og derfor skal have information herfra overleveret på en anden måde for at kunne løse sine opgaver tilfredsstillende Flest job med lille timetal i private virksomheder De interviewedes erfaring er, at de fleste job med lille ugentligt timetal skal findes i de private virksomheder. Der er forskellige faktorer, der spiller ind. For det første er de offentlige budgetter stramme. Der er simpelthen ikke penge til at betale selv en lav timeløn for at få udført en opgave, der ikke er budgetteret med, eller som allerede bliver løst på anden måde. For det andet har mange offentlige virksomheder i forvejen en række medarbejdere ansat på særlige vilkår, og de modtager praktikanter og elever. Der er ikke plads til flere medarbejdere, der skal gøres en særlig indsats for. I Svendborg kommune er der (2012) fx en særlig central fleksjobpulje, hvor den enkelte institution får dækket lønomkostningen ved at have en medarbejder ansat i fleksjob. Puljen anvendes til at støtte de svageste fleksjobvisiterede til at få et job, typisk i børnehaver, køkkener, på pedelområdet m.v., forklarer Torben Lund-Larsen fra Jobcenter Svendborg. Disse arbejdspladser har således allerede en del medarbejdere i fleksjob med behov for ekstra støtte, og derfor undlader man at etablere skånejob med et lille ugentligt timetal. Det kan arbejdspladserne simpelthen ikke rumme oveni det sociale ansvar, som man allerede tager. Ifølge de interviewede handler det således ikke om, at rummeligheden i de offentlige virksomheder er mindre end på det private arbejdsmarked, men nærmere om en kombination af meget stram økonomi og et allerede stort socialt engagement. Job med et lille ugentligt timetal findes inden for mange forskellige brancher. De interviewede nævner blandt andet kontorområdet, produktionsvirksomheder, fast-foodrestauranter, cafeer, dagligvarebutikker, byggemarkeder, fitnesscentre, skoler og håndværksmestre. Der er en overvægt af små virksomheder med op til 50 ansatte. Det skyldes ifølge de interviewede, at det er lettest at finde job med et lille ugentligt timetal i de små virksomheder, og at mange fra målgruppen kan have svært ved at overskue at være på en stor arbejdsplads. 19

20 6.7. Afsluttende bemærkninger Dette notat og interviewene med de fem jobcentre peger ikke på nogen entydig konklusion. Der er mange muligheder for at etablere job med et lille ugentligt timetal på det danske arbejdsmarked. Men der er også konkrete udfordringer og problemer. Desuden har ingen af de interviewede konkrete erfaringer med at etablere job helt ned til tre timer om ugen. Derimod har de mange erfaringer med at skræddersy job på 5-15 timer i samarbejde med virksomhederne. Cabi har som nævnt i indledningen lavet en undersøgelse i november 2012 sammen med Epinion, hvor 754 virksomheder blev spurgt om muligheder og holdninger til at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal. Hele 62 procent af virksomhederne siger, at de gerne vil mødes med jobcentrene og drøfte muligheden for at oprette fleksjob med 3-10 timers ugentlig arbejdstid. Undersøgelsen viser generelt, at der er mange arbejdsopgaver i virksomhederne, som kan løses indenfor rammerne af en arbejdstid på 3-10 timer om ugen. Men som interviewene også viser, er det ikke alene et spørgsmål om at finde relevante arbejdsopgaver. At være en del af et socialt fællesskab drejer sig ikke kun om at have et ansættelsesforhold og at udføre en række arbejdsopgaver. Derfor er det vigtigt, at job med et lille ugentligt timetal er sådan strikket sammen, at medarbejderne får mulighed for at indgå i arbejdspladsens sociale liv, og at de betragtes som medarbejdere på lige vilkår med de ordinært ansatte. Ifølge de interviewede er det en af de centrale udfordringer ved de nye job. Notatet peger desuden på, at disse job ofte skabes i en tæt dialog mellem jobkonsulenten og virksomheden. Jobbene står ikke ubesatte hen og venter på at blive udfyldt. De konstrueres og tilpasses, så de både opfylder muligheder og behov hos den nye medarbejder og samtidig bidrager til en konkret opgaveløsning i virksomhederne. Det er således vigtigt, hvis det skal lykkes at finde job med et lille ugentligt timetal, at jobcentrene spiller en aktiv rolle i samarbejdet med virksomhederne, så man i fællesskab identificerer og udvikler jobmulighederne til målgruppen. 7. Litteratur Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob, Beskæftigelsesministeriet, juni 2012 Kommuneundersøgelse vedr. fleksjob, DISCUS, oktober 2010 Analyse af fleksjobordningen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2010 Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud, Ankestyrelsen, oktober Undersøgelse om fleksjobreformen, Cabi og Epinion, november