Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område Nordskov / haslev

Transkript

1 - Århusgade 88, København K DK - Denmark Phone: Rådhusgate Oslo NO - Norway Phone: Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område Nordskov / haslev Marts 2015

2 kolofon Faxe kommunes bygniger - optimering af kommunens bygningsarealer Opdragsgiver: Faxe Kommune - Center for Ejendomme Tingvej Haslev Kontaktperson: Jørgen Veisig Centerchef Denne rapport er udarbejdet af SIGNAL Århusgade 88, København Ø Kontaktperson: Direktør Per Feldthaus Projektleder Valinka Suenson Arkitekt Birgit Worm Indholdsfortegnelse Proces og metode 3 Procesforløb 4 Oversigtskort - skoler og institutioner 5 Kort over område 6 6 Muligheder ved ny disponering 7 Nuværende disponering 8 Ny disponering af funktioner 9 Disponering af udearealer 10 Disponering af institutioner 11 Inspirationssider 12 Baggrundsdata 17 2

3 Proces og metode Baggrund Faxe Kommune oplever faldende børnetal og lavere kapacitetsudnyttelse på sine skoler og i kommunens dagtilbud. Den lave kapacitet presser kommunen på både kvalitet og økonomi, og derfor ønsker man nu at undersøge muligheden for at skabe bedre rum og rammer til kommunens børn ved at sammentænke flere institutioner på samme matrikel, oftest ved at flytte dagtilbud, SFO og skolefunktioner ind under samme tag på kommunens 9 skoleafdelinger. Samtidig med der kigges på skole og daginstitutionsområdet, er der et ønske om også at se på de administrative bygninger for også her at opnå en bedre udnyttelse af de eksisterende kvm. Der er i alt afsat 50 millioner kr. til opdateringer og tilpasninger af de eksisterende arealer, både på skoleområdet og i de administrative bygninger. Pengene er afsat for at hæve kvaliteten og for at muliggøre bedre udnyttelse, så antallet af kvm i bygningsmassen samlet set kan reduceres. Beløbet skal også dække opdateringer af udearealer. SIGNAL Arkitekter forestår en kortlægning og analyse af mulighederne med afsæt i factfindingbesøg på hver af de ni afdelinger i kommunens tre skoledistrikter samt i de administrative bygninger. Ni skoler, et administrativt spor ti mulighedsanalyser For skoleområdet vil slutleverancen være ni minirapporter én for hver skoleafdeling der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der på den enkelte skole kan skabes det ønskede antal m2 og forsat bevares nogen velfungerende og trygge rammer for børnene inde såvel som ude. Omdrejningspunktet for alle områderne er at skabe rammer på hvor det gode børneliv er i fokus. For det administrative spor vil slutleverancen være en minirapport, der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der kan skabes plads til flere medarbejdere på færre rådhuse ved en optimering af de eksisterende rum og rammer, samt hvordan der kan opnås flerfunktionalitet og sambrug mellem kulturinstitutionerne. Formål med de 9 skoleområder At tydeliggøre projektets økonomiske og kvalitetsmæssige rationale og invitere til en diskussion om nye muligheder og udfordringer i forbindelse med øget sambrug mellem skoler, daginstitutioner og øvrige skolefunktioner. Derudover: At engagere ledelse og medarbejdere i projektet // at indkredse muligheder for at skabe lokal merværdi // at udfolde og konkretisere hvordan projektets overordnede målsætninger kan indfries lokalt. Metode for de 9 skoleområder SIGNAL gennemfører factfindingbesøg på alle 9 skoleafdelinger, indeholdende besøg på alle skoler og berørte daginstitutioner, der er i spil i forbindelse med en evt, sammenflytning. I forbindelse med hvert factfindingbesøg indgår en rundbordssamtale med deltagelse af alle områdets ledere. For hvert område afholdes der endvidere en workshop med fokus på, hvordan skolen kan transformeres til et børnehus, som rummer skole, SFO og daginstitutioner; herunder med vægtning af hvilke behov og hensyn, der er afgørende for at lykkedes med missionen. proces for de 9 skoleområder Der arbejdes ud fra en brugerinddragende proces, hvor skoleledere, skoleafdelingsledere, SFO ledere, klubledere, daginstitutionsledere, skolebestyrelsesrepræsentanter, forældrebestyrelsesrepræsentanter, MED/ AMR repræsentanter, samt repræsentanter fra Teknisk Service og Kommunale Bygninger har mulighed for at bidrage med egne erfaringer, ideer og behov både under processen og i forhold til de respektive løsninger. 3

4 procesforløb vision + behov factfinding Information Workshop Præsentation af Mulighedsanalyse LEDELSESWORKSHOP: FRA SKOLER TIL BØRNEHUSE Rundvisning og rundbordssamtale med involverede institutioner Informationsmøde med forvaltining og SIgnal Udvikling af: hovedgreb funktioner sambrug Arealer/ m2 Fremlæggelse af Placering af institutioner og muligheder for sambrug i de 9 områder Deltagere: Institutionsledere Deltagere: Institutionsledere og kernemedarbejdere Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter signal 4

5 oversigtskort - fordeling af institutioner og skoler Terslev Haslev Dalby Karise Vestskolen Midtskolen østskolen Rønnede Faxe Faxe Ladeplads Nordskov / Haslev Valmuen Maglegården SFO Nordlyset Nordlyset skole Vibeeng / Haslev Lillebo Småfolket Regnbuen Troelsstrupgård Vibeeng SFO Terslev Vuggestue Børnehave Skole SFO Bavne / Dalby Dalby Børnehus Dalby Dagplejehus og klub SFodin Sofiendal / Haslev Børnehuset Frøen Klub Tingvej Musikskolen Menighedsfritidshjemmet Pastinakken Øen Dagpleje, Grøndalshuset Skolen ved skoven Møllevang / Rønnede SFO Hvepsereden Klub Møllen Børnehuset Møllen Sct. Georggården Rollo / Faxe Kridthuset Dagplejehuset Heimdal Rollingen Bakkedal Hylleholt / Faxe Ladeplads Mælkevejen Klub Sømandshjemmet SFO Hyllen Karise Karise børnehus SFO/Tandhjulet 5

6 kort over område 6 Institutioner Område 6 Valmuen Maglegården Nordlyset Nordskovskolen 6

7 muligheder ved ny disponering N/T og Udendørs læring N/T placeres tæt på indskoling, så de hurtigt kan komme til lokaler og faciliteter. Sæt ydermere N/T i spil ved at arbejde med et supplerende udendørs læringsmiljø og ophold, som kan gøre det attraktivt at bruge udemiljøet som del af undervisningen og i SFO tiden. Sambrug SFO3 og undervisning Fællesarealer og klasser i mellemtrinnet indrettes, så de bruges både til SFO3 og undervisning. Det bidrager til en bedre udnyttelse af skolens fællesarealer. Sceneskiftet fra skole til klub tænkes ind i den nye indretning. intern rotation/ændringer på skole rotation/ændringer uden for skole Udskolingshjembase Udskolingen indrettes med hjembaser fremfor hjemklasser. De store fællesarealer hos udskoling gøres til en fælles hjemmebase og indrettes så det kan bruges både til ophold, undervisning og opbevaring af tasker og jakker. Området indgår dermed som en aktiv del både i undervisningen og i pauserne. afd nordskovskolen Ungdomsklub i Maglegården Brug lokalerne i Maglegården til en ny ungdomsklub. Maglegårdens placering gør det oplagt at skabe en ungdomsklub for unge fra både Nordskov og Sofiendalområdet. Pedelbolig fraflyttes og der opføres en ny integreret institution på skolens areal Den nuværende pedelbolig nedrives og der opføres en ny integreret institution til børn fra Valmuen og Maglegården. udearealer Opgradering af udearealer til de nuværende aldersgrupper samt SFO 1, 2 og 3 faglokaler Gør faglokaler tilgængelige for SFO en, så de har adgang til funktioner og faciliteter i faglokalerne og kan bruge det aktivt som en del af tilbuddet til børnene i SFO tiden. Etabler udestationer, som kan bruges primært af udskolingseleverne i samspil med faglokalerne. Ejerskab til undervisningslokaler Hvert klasselokale tilknyttes en lærer. Klasserne vil hermed ikke have eget lokale, men komme til læreren fremfor omvendt. Dette giver ejerskab til lokalerne, som vil fremstå ordentlige og opryddet og som underviser er man sikret, at lokalet altid står klar i den stand og indretning, som passer til pågældende undervisningsform. 7

8 nuværende disponering afd nordskovskolen Farvesignatur Indskoling Mellemtrin UDskoling Medarbejdere Fællesareal og samlingssal Bibliotek Faglokaler sundhed SFO 8

9 ny disponering af funktioner Funktionsrokade: afd nordskovskolen Skole Disponering af indskoling, mellemtrin og udskoling forbliver i nuværende områder i dag med nogle få omrokeringer af klasselokaler. Fællesarealer og EDB lokaler i mellemtrinnet indrettes, så de bruges både til SFO2 og undervisning. Udskolingen indrettes med hjembaser fremfor hjemklasser. Faglokaler gøres tilgængelige for SFO. Natur og teknik rykkes over hvor det nuværende håndarbejde og billedkunst ligger, så det kommer tættere på indskoling. Billedkunst og håndarbejde rykker over i nærheden af mellemtrin. I indskolingsafsnittet etableres understøttende undervisning. Udearealer Skolens udearealer opgraderes til attraktive opholds- og legearealer for alle aldersgrupper Vuggestue og børnehave Den nuværende pedelbolig nedrives og der opføres en ny integreret institution til børn fra Valmuen og Maglegården på skolens matrikel. Der tages højde for mulighed for parkering og adgang i bil til institutionen ved aflevering og afhentning Farvesignatur Indskoling Mellemtrin m. integreret sfo UDskoling Medarbejdere og pedel Fællesareal, samlingssal og understøttende undervisning Bibliotek Faglokaler sundhed SFO 1 og 2 fraflyttes 9

10 disponering af udearealer Afd nordskovskolen Farvesignatur Indskoling og SFO Mellemtrin og sfo UDskoling parkering Fælles idrætsfaciliteter Fælles udeareal 10

11 t Ny vindue 3034 S Ø V BD-30-M BD-30-M NORD BISSERNE 4770 KØL Rumbenævnelser: rum 1. vindfang 2. garderobe 3. forbindelsegang 4. grupperum 5. hobbyrum 6. toilet 7. personrum 8. garderobe m. toilet OT 9. personale og mødelokale 10. rengøringsrum 11. vindfang 19 Gang 9,7 m² Ny dør garderobe 13. køkken 14. toilet 15. grupperum 16. hobbyrum 17. vindfang 18. garderobe 19. toilet 20. grupperum 21. hobbyrum 22. fællesrum Skydedør BD-30 Maglemosevej Haslev...Matr. nr. 16-lp. Haslev By. Haslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev MÅL: DATO: REV.: t ( 8400 ) TEGN NR.: BØLLERNE ( 5090 ) ( 1300 ) ( 1610 ) t BØRSTERNE t GRUNDPLAN MÅL: 1:50 DATO: SUST Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer disponering af institutioner valmuen - flytter til nybygget institution, hvor nuværende pedelbolig ligger 17 4,4 m² ,6 m² 16 21,8 m² 15 28,8 m² 11 6,6 m² 18 14,9 m² 20 44,4 m² 4 46,8 m² 10 2,6 m² ,3 m² 22,3 m² 12 10,5 m² 22 43,5 m² ,3 m² 19,9 m² 6,6 m² 6,7 m² ,6 m² 8,0 m² 5 6,4 m² 6 7 8,0 m² 8,0 m² Fraflyttes maglegården - flytter til nybygget institution, hvor nuværende pedelbolig ligger VALMUEN 1 Bygning 292,5 m² Bygning 1. BD-30-M BD-30-M BD-30-M BD-30-M BD-30-M 4846 Bygning 5. 5 Bygning 23,1 m² 4 Bygning 8,4 m² Bygning 4. Bygning 2. 2 Bygning 167,4 m² 3 Bygning 67,1 m² Bygning 3. Fraflyttes BØRNEINSTITUTIONEN MAGLEGÅRDEN KLOAK-PLAN 1:

12 inspirationssider - opgraderede udeområder aktiviteter og gøresteder til alle aldersgrupper For både daginstitutioner og skoler gælder det, at uderummet spiller en stor rolle. I dag mest som ramme for selvforvaltet leg med fokus på tryghed. Derimod er læringspotentialer i forbindelse med udemiljøet typisk underudnyttet. Rigtig mange skoler og daginstitutioner er begunstiget med udearealer, som rummer rigelig plads til eksempelvis at etablere nyttehaver, undervisningsfaciliteter til natur og teknik og højkvalitets-legeinstallationer, der inviterer til fysisk udfoldelse og udvikler kropslig-motorisk intelligens. Udnyt og opgradér udeområder til leg, læring og ophold, tilpasset de enkelte alderstrin. Giv mulighed for sambrug af faciliteter både til leg og læring. Lad børnene få muligheden til at tage faciliteter i brug på egne præmisser. OPGRADERET LEGEPLADS OG UDEOMRÅDER FOR INDSKOLING Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - forhindringsbaner, balance, jorden er giftig, løbebane, tarzan-løjpe i skoven, osv. OPGRADEREDE UDEOMRÅDER FOR UDSKOLING Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - forhindringsbaner, aktivitetssredskaber, balance, læringsstationer med Wi-Fi, parkour-baner, udendørs bordtennis, skate-område, samt hænge ud-steder med venner. OPGRADERET LEGEPLADS OG UDEOMRÅDER FOR MELLEMTRINNET Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - læringsfelter, forhindringsbaner, balance, parkour-baner, bålplads, cykel-/løbebane igennem skolegården, hinke-spil, osv. 12

13 inspirationssider - gangarealer til leg, læring, ophold udnyt gangarealer både til undervisning og pauser Gangarealer kan ved simple løsninger indrettes til attraktive aktivitetsrum, til brug i undervisning, samt til leg og hygge i frikvarterer. Der kan etableres muligheder som forhindringsbaner, podier/trappe, klatre-/ribbevæg og alle overflader kan bruges som aktive parter til både leg og læring. Indretningen skal afstemmes til de forskellige alderstrin og understøtte elevernes hverdag på bedste vis samt befordre at arealerne kan bruges døgnet rundt og aflaste klasselokalerne. Lockers langs vægge eller som rumdeler mod klasselokaler er egnet til opbevaring af tøj og værdigenstande, skaber mere luft i klasselokalerne og er med til at definere de ældste elevers hjemmebaser. INFORMATIVE PRINT TIL GULV OG VÆGGE - TIL AKTIVITET, LEG OG LÆRING Mulighed for at udsmykke vægge og gulve med informative folier - eksempelvis skabe tema-rum/zoner som skoven, søen, skyen. Brug gulvflader til læringsinstallationer - talorm eller løbehjulsbane. Muligheder til leg, bevægelse og motion Udnyttelse af vægflader og højden i rummet- til fysisk udfoldelse, ved at etablere klatrevæg, ophængning af reb eller opstille polstrede søjler. TRÆK UNDERVISNINGEN MED UD PÅ GANGEN Indret gangarealer med forskellige siddemuligheder, til individuelt lektiearbejde, opgaveløsning, eller til gruppearbejde. Etabler nicher, som giver ro og beskyttelse i store åbne rum. Overvej digitale skærme til undervisningsbrug. 13

14 inspirationssider - faglokaler dyrk sambruget af faglokaler I en én til én løsning kan det forholdsvis lave kapacitetstræk på faglokaler bidrage til at løse kapacitetsudfordringer på basislokaler. Det er samtidig oplagt at indrette faglokaler, så de kan matche flere forskellige funktioner, hvor fagundervisning kun er en af dem. Etablering af mobile labs i depoterne gør det nemmere at bringe materialerne i spil i de forskellige faglokaler. De mobile labs med materialer kan rulles ind i det ibrugtagne lokale og understøtte arbejdet og den praktiske læring. Faglokaler - både inde og ude For både daginstitutioner og skoler gælder det, at uderummet spiller en stor rolle. I dag mest som ramme for leg. Derimod er læringspotentialer i forbindelse med udemiljøet typisk underudnyttet. Rigtig mange skoler og daginstitutioner er begunstiget med udearealer, som rummer rigelig plads til eksempelvis at etablere undervisningsfaciliteter til natur/teknik, læringsstationer med Wi-Fi, udekøkkener og steder, der inviterer til fysisk udfoldelse samtidig med at udvikle kropsligmotorisk intelligens. Mobile labs med materialer kan køres til uderummet og understøtte arbejdet og den praktiske læring. hjemkundskab eller biologi - fra have til mave Udnyt uderummet ved eksempelvis at etablere nyttehaver til brug i undervisning. Specielt egnet til daginstitutioner, hvor driften ikke lukkes ned om sommeren samtidig med at vækstsæsonen og afgrøderne er på sit mest produktive. Depoter, mobile labs Rullende faglokale - medbring de faglige rekvisitter i mobile labs ( rullevogne). Det åbne køkken En uformel og robust indretning, med stationer der gør det let at arbejde i flere små grupper. Sted for den uformelle samtale eller arrangementer, hvor man laver mad sammen, inviteterer familier på besøg til fællesspisning. UDENDØRS SCIENCE-STATION TIL ALLE ÆLDRE Udnyt udeområderne som forlængelse af faglokaler til udendørs science-stationer, både til fysik og natur/teknik. Signalér faglighed I gangarealer og nære læringsrum omkring faglokalerne kan der udstilles projekter, faglige artefakter m.m., for at vise at her arbejdes der indenfor science, billedkunst, eller andet. Faglokaler Indrettes neutralt med store arbejds- og værkstedsborde, udsugning og deponering, så flere fag kan foregå i mange lokaler. Her kan også være mulighed for samling til teori og fælles rammesætning inden det praktiske arbejde påbegyndes. 14

15 inspirationssider - sambrug for sfo 3 og mellemtrin rum til fysisk aktivitet og kreative værksteder Ved at placere SFO3 på skolen opnås der er en bedre udnyttelse af skolens rum og rammer samtidig med, at SFO en får adgang til faglokaler, gymnastiksal, udearealer mv. Skal der etableres fuld sambrug mellem skole og SFO 3 er det vigtigt, at der skabes rum og rammer til selvforvaltede aktiviteter både ude og inde. De selvforvaltede akitviteter spænder lige fra store fysiske udfoldelser til computerspil til en snak med venner i en hyggekrog i SFO ens lokaler. Aktivtieter såsom lektiecafé, spil, musik, lounge og tekøkken kan med fordel etableres i de nye SFO3 rum. Åbnes der for adgangen til skolens faglokaler giver det mulighed for at øge udbuddet af rammesatte aktivtieter, som SFO en kan tilbyde. VIa en kreativ og anderledes indretning af SFO ens egne lokaler markés et tydeligt sceneskift for eleverne. Indretningen stimulerer børnenes lyst til leg og fysisk udfoldelse. Udnyt højden i bygningen til at skabe rum i rummet og kroge og nicher til stille leg og snak. Det kreative værksted/væreområde Indret arealer til kreative værksteder, som både er tilgængelige for skole og SFO. Brug væggene aktivt som tavler, der kan tegnes/skrives på eller med mulighed for at hænge papir eller tredimensionelle elementer på, der hænger ud fra væggen. Skab farverige områder, hvor man kan blive inspireret og arbejde kreativt. Lav flere niveauer i rummet ved at skabe huller/nicher eller ved at ruminddele. opdeling af rummet og udnyttelse af vægge Foldevægge gør det muligt at opdele rummet i to til undervisning af mindre hold. Hvis foldevæggene samtidig kan bruges som whiteboards, opnår man muligheden for projekt- og gruppearbejde med fælles brainstorm m.m. let og mobilt inventar for hurtige sceneskift Mobile arbejdsborde som er nemme at flytte rundt. Eksempelvis kan der indrettes med højborde bagerst i lokalet, hvilket giver mulighed for hurtige sceneskift mellem den fælles rammesætning og gruppearbejde. 15

16 inspirationssider -udskoling: hjembaser og teenagemiljøer fra privatejede lokaler til hjemområder Ved at ophæve ejerskabet til klasserummet for udskolingen kan skolen sætte flere brikker i spil i sin kapacitetskabale. Det anbefales, at lave hjembaser med årgangsbaserede fællesejede basislokaler for skolens ældste elever. Elevernes faste base er i et hjemområde, der ud over undervisningsrummene også indeholder fællesmiljøer med elevlockers, klassens fælles opbevaring, områder til holddelt undervisning, gruppearbejde og socialt samvær. Det er her eleverne mødes på tværs af klasserne. Basislokalerne kan med mobilt inventar indrettes således, at man nemt kan foretage sceneskift alt efter hvem og hvilken aktivitet, der skal understøttes. Mobile arbejdsborde, eller vogne med rekvisitter kan nemt flyttes med rundt til der hvor aktiviteten eller undervisningen skal foregå. Det anbefales at udnytte vægge aktivt til nem og hurtig ophængning, præsentationer og gruppearbejde, som lige så nemt kan fjernes og opbevares efter endt undervisning. værested for teenagere - både inde og ude På skolens arealer kan både inde og udeareal bruges til at skabe attraktive miljøer og væresteder for skolens teenagere. Ved at arbejde med små nicher i skolens miljø får de unge muligheden for at finde et sted, hvor de kan føle sig afskærmet og uberørt. Afgrænsning og indbydelse til ophold kan ske f.eks. gennem inventar, farvemarkering og rummets udformning. Farver, robuste materialer og overflader, som eleverne selv har været med til at præge (og bygge/ male...) er med til at sikre fornemmelsen af ejerskabet og dermed befordre holdbarhed. I udearealet kan der arbejdes med områder, som gennem sin udformning både kan aktivere de unge til fysisk aktivitet og samtidig bruges som samlingssted både i fritiden og i undervisning. det indendørs værested Brug niveauforskelle, kroge og åbne områder til at skabe små nicher, hvor man kan slå sig ned med venner eller alene. Ved at bruge rummets forskellige udformninger, kan der etableres aflukkede områder i det åbne, som gør det attraktivt at bruge uden, at man føler sig eksponeret eller udsat. det udendørs værested I udearealet kan der som del af udsmykningen etableres områder, som kan bruges til ophold, men som samtidig har et legende udtryk og som kan bruges til forskellige formål. HJEMOMRÅDER OG DE NÆRE FÆLLESAREALER Hjemområde som den faste base for elever på mellemtrinnet. Her er fællesmiljø med lockers for personlig opbevaring, samt inventar til socialisering, samvær eller til holddelt undervisning og gruppearbejde. 16

17 Århusgade 88, København K DK - Denmark Phone: Rådhusgate Oslo NO - Norway Phone: Baggrundsdata

18 Valmuen, børnehave Karakteristika Organisatorisk en del af Maglemuen Børnehave med 3 grupper, heraf en skærmet gruppe Både personale og forældre er glade for huset og trives godt i det Der er god ro omkring stuerne med flere rum og kroge Udendørsarealer og ture afhjælper presset på stuerne Et sølvbryllupksvarter, hvor flere småbørnsfamilier kommer til Bygningen Store vinduer med udsigt over hele legepladsen skaber overblik Godt med dagslys gør at stuerne fremstår lyse og venlige Problemer med kuldenedfald ved vinduerne Hjemmelige indretning med gamle møbler med karakter Brug af kælderlokale til multirum Gode kroge og hjørner gør det hyggeligt Garderoberne fungerer godt grundet nye vindfang Hovedindgang God udsigt og opsyn med udearealer fra stuerne potentialer / behov / ønsker Behov for mere albueplads på stuerne - særligt fra jul og frem Praktiske/ bygningsfysiske ønsker: bedre toiletforhold for de mindste + bleskifte, gulvvarme, automatiske vandhaner og energioptimerede vinduer Valmuens arealer benyttes sjældent udenfor åbningstid, dog af Skt. Georgs Gilde FAKTA/NØGLETAL brugere Børnehave: 40 Skærmet gruppe: 5 Medarbejdere i alt: 7 Arealer Primære arealer: 239 BDA (m2): 381 Andel af BDA: 63% Multirum i kælderen Hyggelige stuer med mange kroge og hjørner Attraktive udendørsarealer De store vinduer skaber kuldebroer 18

19 Maglegården, daginstitution Karakteristika Et tidligere fritidshjem ombygget til daginstitution Organisatorisk en del af Maglemuen Godt samarbejde mellem vuggestuegruppen og børnehavestuerne Mange børn til morgenmad inden klokken 8 (pendlerområde) Laver mange aktiviteter ude for at aflaste presset på indeforholdene Bygningen Ældre bygning, bygget til i flere omgange God sammenhæng mellem stuerne og udnyttelse af arealer Problemer med kulde og træk fra gulv, særligt i vuggestuen Køkkenet bruges til fællesaktiviteter såsom bagning Godt: vinduer fra toiletrum til grupperum Udsigt fra vejen; opdelte legepladser VS og BH Vuggestuens liggehal potentialer / behov / ønsker Gode udendørsfaciliteter med mange zoner og lys/skygge fra træer Mangel på depotplads, særligt til vuggestue ønske om et udendørs værksted Ønske om bedre og større personaleforhold Inddrager nabogrund til leg og boldspil God forbindelse mellem VS og BH, gulvet bruges som aktivt Fællesrum i børnehave indrettet med mange små nicher FAKTA/NØGLETAL Brugere Vuggestuebørn: 26 Børnehavebørn: 44 Medarbejdere i alt: 14 Arealer Primære arealer: 243 BDA (m2): 548 Andel af BDA: 44% Afskærmet gård med skygge fra træerne Gode udearealer 19

20 Nordlyset, SFO Karakteristika Fuld sambrug mellem SFO1 og indskolingslokaler Lokalerne bruges hele dagen Godt samarbejde mellem skole og SFO Bygningen En del af Nordskovskolen Store lyse fællesarealer SFO rum med diverse aktiviteter Gode garderobeforhold Fællesareal Mulighed for leg og fysisk udfoldelse potentialer / behov / ønsker Mulighed for optimering af fællesarealerne Samarbejde med biblioteket Mangel på hyggekroge i fællesarealerne Adgang til en kolonihave SFO rum med stemning Behov for små legekroge i fællesareal FAKTA/NØGLETAL brugere SFO1 børn: ca 174 Medarbejdere i alt: Arealer Primære arealer: 193 BDA (m2): 242 Andel af BDA: 80% Aktiviteter for børn med særlige behov i løbet af dagen Biblioteksvogn i fællesareal 20

21 Klubhus (SFO 2) Karakteristika SFO2 og ungdomsklub for klasse Klubben rummer mange børn som der ikke altid er plads til Bygningen Tidligere pedelbolig Nedslidte lokaler Kræver en del vedligeholdelse Afløbsproblemer fra husets toilet Nedslidt hovedindgang Aktiviteter tilpasset målgruppen potentialer / behov / ønsker Har haft problemer med hærværk Ikke attraktive udendørsarealer De mange små rum giver en hjemmelig atmosfære Forsøg med aftenåbent hvilket tiltrækker mange elever Ønske om at etablere flere tilbud for de unge Huset bruges ikke i dagtimerne Ikke på niveau med resten af skolen Ønske om at rive huset ned og opføre en ny daginstitution på grunden Nedslidte lokaler Nedslidte lokaler FAKTA/NØGLETAL brugere SFO2 børn: ca 40 Fælles kreativt værksted Uinspirerende udendørsarealer og tegn på hærværk 21

22 Vestskolen, afd. Nordskov Karakteristika Overbygningsskole for hele Vestskolen Har stigende elevtal, og trækker også elever til fra andre kommuner Bygningerne En stor skole der har gennemgået en gennemgribende renovering Problemer med døre fra klasselokaler til udearealer Klasselokalerne er placeret rundt om stort centralt fællesareal Fint stort samlingspunkt i midten af skolen Store gode faglokaler Kælderlokaler bruges af fritidsbrugere Generelt lyst og i pæn stand Hovedbygning Store gode faglokaler potentialer / behov / ønsker Behov for adgang til faglokaler til lærerforberedelse Mangel på grupperum Meget store fællesarealer som kan udnyttes bedre Lærerforberedelsen har meget plads Ønske om optimering af udearealer Til dels lidt kedelige arealer både ude og inde Stort attraktivt fællesareal i midten af skolen Uudnyttede fællesarealer FAKTA/NØGLETAL Brugere Elever i alt: ca 668 Elever i udskoling: 360 Medarbejdere i alt: 51 Arealer Primære arealer:5427 BDA (m2): 9247 Andel af BDA: 59% Mangel på faciliteter i udearealer Brug af hal til både undervisning og SFO 22

23 opsamling fra workshop d Indenfor dette tidsrum er der aktiviteter og børn i institutionerne Valmuen x x x x Maglegården x x x x Nordlyset x x x Nordskovskolen x x x x Fritidsbrugere x x Maglemuen Ture rundt i lokalmiljøet foregår i formiddagstimerne. Om eftermiddagen er der aktiviteter hjemme på matriklen. NOrdskovskolen Første tirsdag i hver måned er lang arbejdsdag indtil klokken 19. brug af rum og rammer over dagen// Morgen /formiddag Valmuen, Maglegården og Nordlyset holder alle morgenåbent fra klokken seks. Dagtimer Aktiviteter på skolen og i daginstitutionerne. Pædagogpersonalet afvikler administrativt arbejde, lærerne holder møder og forberedelser imellem undervisningstimerne. Eftermiddag Skoledagen slutter og børn går over i SFO en. Børnene i daginstitutionerne afhentes. Aften Der holdes forældremøder, personalemøder oa. i aftentimerne. Fritidsbrugerne kommer fra klokken fire og frem til klokken 22. En dag om ugen afholdes der ungdomsklub i SFO regi. 23

24 opsamling fra workshop d Sambrug af rum og rammer// Ungdomsmiljø Der efterspørges et ungdomsmiljø i området, da der ofte opleves problemer med unge og hærværk, bla fra knallerter/biler der kører rundt på skolens arealer om aftenen og i weekenden. En ny halbygning vil kunne være med til at skabe rammerne for et stærkere børne- og ungdomsliv. Yderligere er der et stort ønske om at etablere en juniorklub/ ungdomsskole på skolen. Brobygning Der ønskes en tættere brobygning mellem børnehave og skole. I den forbindelse er der er stort potentiale og interesse for at udvikle og investere i skolens udendørsarealer, således at de bliver attraktive både for skolens elever og daginstitutionerne. En pædagog der arbejder delvist i daginstitutionen og på skolen kan bidrage til at styrke brobygningen. Faciliteter der ønskes adgang til, og som kan deles med andre Hallen Udendørsarealerne tilknyttet skolen Skolehaver på arealet hvor det nuværende klubhus ligger samt tilstødende kolonigrunde Delemedarbejder, en pædagog der både arbejder i børnehaven og i SFO en Biblioteket på skolen Hallen er til rådighed for daginstitutionen en formiddag om ugen fra april og frem til sommerferien. Natur/Teknik lokalet kan også stilles til rådighed for daginstitutionerne, så børnene kan komme ind i et lokale, hvis vejret er dårligt. Det bidrager samtidig til et stærkere kendskab til skolen rum og rammer. Et tættere samarbejde mellem institutionerne vil skabe et stærkere fællesskab, og give mere sammenhæng i børnenes hverdag. Et fælles kulturarrangement kan bidrage til dette. 24

25 opsamling fra workshop d Visioner og målsætning Ønsker til rum og rammer Aktivitetsfelter i arealerne - både ude og inde Sikkerhed for alle aldersgrupper Attraktive steder - både ude og inde En bredere spændvidde i arealerne så flere aldergrupper kan få glæde af det Bedre udendørsarealer ønsker til kommende vaner Fælles kulturel oplevelse Videndeling Tid, planlægning og koordinering Større samarbejde Kendsskab til skolens møde at arbejde på i daginstitutionerne Samarbejde mellem center for undervisning og center for børn & unge Tryghed og sikkerhed Forståelse for forskellig adfærd af forskellige aldre Højne ejerskab på tværs af alle brugerne 25

26 Ejendomsstrategien 26

27 Indholdsfortegnelse Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den politiske beslutning v/jørgen Veisig Procesbeskrivelse v/jørgen Veisig 27

28 Den politisk beslutning om denne proces 28

29 Politisk beslutning Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den kommunale bygningsmasse reduceres, således at der fra 2017 spares årligt 12 mio. kr. på bygningsdrift og vedligeholdelse. Målet er forbedret standard og bedre udnyttelse af bygningerne. Udearealerne ved de bygningscentre, der etableres, skal have et markant løft samtidig med opgraderingen bygningerne. Der tages udgangspunkt i de fremlagte projekter fra Center for Ejendomme. Konkret opereres med 9 områdeprojekter: Faxe Ladeplads, Faxe, Karise, Rønnede/Kongsted, Dalby, Terslev, Haslev 1/Nordskov, Haslev 2/Sofiendal og Haslev 3/Troelstrup. Pga. faldende børnetal tages udgangspunkt i skoler og daginstitutioner i de 9 projektområder og der bliver et 10. projekt hvor der ses på alle øvrige typer kommunale bygninger, der også kan indgå. I perioden frem til sommerferien 2015 udarbejdes et projekt for hvert af de 10 områder. Brugere, bestyrelser og medarbejdere inddrages i projekterne. Faglige og økonomiske forhold afdækkes, og der gennemføres en konkret høring af brugere og institutioner inden endelig politisk beslutning. (fortsættes) 29 4

30 Politisk beslutning (fortsat) Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Hvert af de konkrete projekter fremlægges til politisk behandling i udvalg og byråd forventeligt inden sommerferien 2015, hvorefter udbuds- og anlægsfasen igangsættes. Der opereres kun med en driftsbesparelse på 3 mio. kr. i Den opnås ved at sælge/nedrive bygninger, der allerede er rømmet helt eller delvist. Der er generelt enighed om, at tiloversblevne bygninger nedrives hvis de ikke er solgt efter ½ år. Der afsættes 50 mio. kr. til opgraderingerne inde og ude, Herunder 5 mio. kr. til opgradering af faglokaler på skolerne. Beløbet er fordelt med 25 mio. kr. i 2015 og 25 mio. kr. i

31 Procesbeskrivelse 31

32 Rammer for interessenters Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer arbejde indtil sommer 2015 Ønsket er en proces, hvor ansatte og de daglige brugere kan medvirke til at få skabt den bedste løsning. At klæde arkitekterne på til at omsætte behov til konkrete forslag. Processen indtil sommeren 2015 skal resultere i at politikerne, kan tage strategiske beslutninger om, hvilke ejendomme der kan bestå og ændres, samt hvilke der kan afhændes. Beslutningsgrundlaget vil ikke være færdige bygningstegninger, der kan bygges om efter, men arkitektskitser, der er til at forholde sig til og som viser at behovene er dækket. Detaljerede tegninger vil først blive udarbejdet i den efterfølgende projektering, som anvendes til udbud. Som ved nybyggeri vil man gerne høre brugernes behov, ønsker og forslag til bygningernes udformning og indretning. Som ved nybyggeri er det ikke brugerne, der tegner bygningerne, men arkitekter som omsætter brugerbehov med brug af deres faglige viden 32 7 og de seneste erfaringer fra lignende bygninger.

33 Procesbeskrivelse 1 Opstart af processen med lederne Møde for ledere af institutioner og skoler med information om politisk beslutning og den kommende proces. 2 Besøg på stederne og intromøde med de udpegede interessenter Rundvisning på alle institutioner/skoler/afdelinger og fortælling om stedets dagligdag. Intromøde med de udpejede interessenter fra hvert geografiske område. 3 Workshops om muligheder og idéer Muligheds workshop med interessenter om børnenes dagligdag, pædagogiske og læringsmæssige muligheder og bygningsmæssige udfordringer. 4 Forslag til ændringer Fremlæggelse af løsningsforslag for interessenterne fra hvert område. 5 Høring, politiske behandling og beslutning Skriftlig høring ejendomsstrategiforslag 19/3 10/4 Politisk behandling i fagudvalg og byrådets beslutning ud fra forslag og høringssvar 33 8

34 Processen indtil nu Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Vi har i processen holdt møder med skole- og institutionslederne, vi har været på besøg i bygningerne, hvor vi er blevet vist rundt af lederne og fået et godt indblik i institutionen og dagligdagen, hvad der fungerer godt og hvor man kunne ønske sig forbedringer (factfindings). Efter besøgene har vi har haft rundbordssamtaler med lederne fra hvert af de 9 geografiske område, hvor de har haft lejlighed til at drøfte sambrug på tværs af bygningsmassen og lære hinanden bedre at kende. Vi har holdt intromøde for alle interessenter, altså samme deltagere som ved dette møde, hvor der er givet information om rammen og baggrunden for arbejdet og processen, og det er vores oplevelse at det er på intromøderne at interessenterne virkelig har stillet spørgmålene til projektet og fået afklaret deres egen rolle. Der har været ideworkshops i alle 10 spor, hvor behov og 34 sambrugsmuligheder og målsætninger har været i spil.

35 Processen fremover Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den hidtidige proces er nu omsat til konkret forslag som gennemgås af SIGNAL. Forslaget tager udgangspunkt i den nuværende skolestruktur. I har fra 19/3 10/4 mulighed for at afgive høringssvar. Der er herudover også udarbejdet forslag som kan bringes i spil hvis man beslutter en samling af overbygningen på Østskolen og/eller Midtskolen, men det er ikke det der skal tages stilling til i høringen

36 Proces frem til byrådsbeslutning Offentliggørelse af forslag, 19. marts Alle forslag offentliggøres på kommunens hjemmeside Høringsperiode, 19. marts til 10. april Alle forslag er i høring hos områdernes interessenter. Politisk behandlingsproces, 18. maj til 9. juni Ejendomsstrategiforslag sendes til kommentering i politiske udvalg BESK, EKU, BFU, UDD, SSU. Kommentarer fra udvalgene sendes med til behandlingen i TMU/ØKU/BR hhv. 9. juni 2015 Politisk beslutning i byrådet 36