Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område Hylleholt/ faxe LAdeplads

Transkript

1 - Århusgade 88, København K DK - Denmark Phone: Rådhusgate Oslo NO - Norway Phone: Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område Hylleholt/ faxe LAdeplads marts 2015

2 kolofon Faxe kommunes bygniger - optimering af kommunens bygningsarealer Opdragsgiver: Faxe Kommune - Center for Ejendomme Tingvej Haslev Kontaktperson: Jørgen Veisig Centerchef Denne rapport er udarbejdet af SIGNAL Århusgade 88, København Ø Kontaktperson: Direktør Per Feldthaus Projektleder Valinka Suenson Arkitekt Birgit Worm Indholdsfortegnelse Proces og metode 3 Procesforløb 4 Oversigtskort - skoler og institutioner 5 Kort over område 8 6 Muligheder ved ny disponering 7 Nuværende disponering 8 Ny disponering af funktioner 9 Disponering af institutioner 10 Inspirationssider 11 Baggrundsdata 18 2

3 Proces og metode Baggrund Faxe Kommune oplever faldende børnetal og lavere kapacitetsudnyttelse på sine skoler og i kommunens dagtilbud. Den lave kapacitet presser kommunen på både kvalitet og økonomi, og derfor ønsker man nu at undersøge muligheden for at skabe bedre rum og rammer til kommunens børn ved at sammentænke flere institutioner på samme matrikel, oftest ved at flytte dagtilbud, SFO og skolefunktioner ind under samme tag på kommunens 9 skoleafdelinger. Samtidig med der kigges på skole og daginstitutionsområdet, er der et ønske om også at se på de administrative bygninger for også her at opnå en bedre udnyttelse af de eksisterende kvm. Der er i alt afsat 50 millioner kr. til opdateringer og tilpasninger af de eksisterende arealer, både på skoleområdet og i de administrative bygninger. Pengene er afsat for at hæve kvaliteten og for at muliggøre bedre udnyttelse, så antallet af kvm i bygningsmassen samlet set kan reduceres. Beløbet skal også dække opdateringer af udearealer. SIGNAL Arkitekter forestår en kortlægning og analyse af mulighederne med afsæt i factfindingbesøg på hver af de ni afdelinger i kommunens tre skoledistrikter samt i de administrative bygninger. Ni skoler, et administrativt spor ti mulighedsanalyser For skoleområdet vil slutleverancen være ni minirapporter én for hver skoleafdeling der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der på den enkelte skole kan skabes det ønskede antal m2 og forsat bevares nogen velfungerende og trygge rammer for børnene inde såvel som ude. Omdrejningspunktet for alle områderne er at skabe rammer på hvor det gode børneliv er i fokus. For det administrative spor vil slutleverancen være en minirapport, der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der kan skabes plads til flere medarbejdere på færre rådhuse ved en optimering af de eksisterende rum og rammer, samt hvordan der kan opnås flerfunktionalitet og sambrug mellem kulturinstitutionerne. Formål med de 9 skoleområder At tydeliggøre projektets økonomiske og kvalitetsmæssige rationale og invitere til en diskussion om nye muligheder og udfordringer i forbindelse med øget sambrug mellem skoler, daginstitutioner og øvrige skolefunktioner. Derudover: At engagere ledelse og medarbejdere i projektet // at indkredse muligheder for at skabe lokal merværdi // at udfolde og konkretisere hvordan projektets overordnede målsætninger kan indfries lokalt. Metode for de 9 skoleområder SIGNAL gennemfører factfindingbesøg på alle 9 skoleafdelinger, indeholdende besøg på alle skoler og berørte daginstitutioner, der er i spil i forbindelse med en evt, sammenflytning. I forbindelse med hvert factfindingbesøg indgår en rundbordssamtale med deltagelse af alle områdets ledere. For hvert område afholdes der endvidere en workshop med fokus på, hvordan skolen kan transformeres til et børnehus, som rummer skole, SFO og daginstitutioner; herunder med vægtning af hvilke behov og hensyn, der er afgørende for at lykkedes med missionen. proces for de 9 skoleområder Der arbejdes ud fra en brugerinddragende proces, hvor skoleledere, skoleafdelingsledere, SFO ledere, klubledere, daginstitutionsledere, skolebestyrelsesrepræsentanter, forældrebestyrelsesrepræsentanter, MED/ AMR repræsentanter, samt repræsentanter fra Teknisk Service og Kommunale Bygninger har mulighed for at bidrage med egne erfaringer, ideer og behov både under processen og i forhold til de respektive løsninger. 3

4 procesforløb vision + behov factfinding Information Workshop Præsentation af Mulighedsanalyse LEDELSESWORKSHOP: FRA SKOLER TIL BØRNEHUSE Rundvisning og rundbordssamtale med involverede institutioner Informationsmøde med forvaltining og SIgnal Udvikling af: hovedgreb funktioner sambrug Arealer/ m2 Fremlæggelse af Placering af institutioner og muligheder for sambrug i de 9 områder Deltagere: Institutionsledere Deltagere: Institutionsledere og kernemedarbejdere Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter signal 4

5 oversigtskort - fordeling af institutioner og skoler Terslev Haslev Dalby Karise Vestskolen Midtskolen østskolen Rønnede Faxe Faxe Ladeplads Nordskov / Haslev Valmuen Maglegården SFO Nordlyset Nordlyset skole Vibeeng / Haslev Lillebo Småfolket Regnbuen Troelsstrupgård Vibeeng SFO Terslev Vuggestue Børnehave Skole SFO Bavne/ Dalby Dalby Børnehus Dalby Dagplejehus og klub SFodin Sofiendal / Haslev Børnehuset Frøen Klub Tingvej Musikskolen Menighedsfritidshjemmet Pastinakken Øen Dagpleje, Grøndalshuset Skolen ved skoven Møllevang / Rønnede SFO Hvepsereden Klub Møllen Børnehuset Møllen Sct. Georggården Rollo / Faxe Kridthuset Dagplejehuset Heimdal Rollingen Bakkedal Hylleholt / Faxe Ladeplads Mælkevejen Klub Sømandshjemmet SFO Hyllen Karise Karise børnehus SFO/Tandhjulet 5

6 Hylleholtvej Hylleholtvej Strandvejen Nyvænget Nyvænget Faxevej Faxevej Rosenvej Lillievej Stilledal Faxe Ladeplads Industrivej Yrsavej Hylleholt Hallen Hylleholtcenteret (S) Rosenvej Faxe Ladeplads Industrivej Faxe Havnevej Strandvejen Morelvej Dannebrogsvej Teglhaven Kirsebærvej Postvej Svinget Faxevej Hyllen SFO Teglvænget Toldbodvej Brombærvej Favrbyvej Hylleholt Skole Bådhus Fiskerhus Mælkevejen Restaurant La Mer (P) Lystbådehavn (P) Fiskerhus Restaurant La Mer (P) Faxe Havnevej Sømandshjemmet Bådhus Hyllen SFO Lystbådehavn (P) Brombærvej Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Lillievej Yrsavej kort over område 8 Rejnstrupvej Hylleholtcenteret (S) Faxevej Stilledal Hylleholt Hallen Sømandshjemmet Strandvejen Morelvej Dannebrogsvej Teglhaven Kirsebærvej Postvej Svinget Område Faxe Ladeplads Faxevej Hyllen SFO Favrbyvej Hylleholt Skole Teglvænget Mælkevejen Toldbodvej Gefionsvej Faxevej Thorsvej Gefionsvej Faxevej Thorsvej Ægirsvej Ægirsvej Havnevej Slåenvej Fredensvej Havnevej Slåenvej Fredensvej Jyllandsvej Fynsvej Jyllandsvej Fynsvej Toldboden Roklubben Viking (P) Pile Alle Pile Alle Gartnerparken Pilevænget Gartnerparken Klintevej Pilevænget Klintevej Gartnervej Pilebakken Poppelvej Gartnervej Off. toilet Hovedgaden 39 Toldboden Roklubben Viking (P) Pilebakken Poppelvej Off. toilet Hovedgaden Meters Hylleholt Skole Strandlodshuse Hylleholt Hallen Faxe Ladeplads Hylleholtcenteret (S) PDF processed with CutePDF evaluation edition Industrivej Yrsavej Morelvej Dannebrogsvej Teglhaven Kirsebærvej Faxevej Teglvænget Brandskov Brombærvej Favrbyvej Gefionsvej Faxevej Kissendrupvej Store Favrby Slåenvej Fredensvej Jyllandsvej Fynsvej Blåbærvej Blåbærvej Søvej Søvej Hybenvej Hybenvej Skrænten Skrænten Gartnervænget Gartnervænget Hasselvej Hasselvej Gartnerhaven Gartnerhaven Alfavej Rønnevej Faxe Ladeplads Miniby (P) Pile Alle Alfavej Rønnevej Faxe Ladeplads Miniby (P) Gartnerparken Pilevænget Gartnervej Pilebakken Poppelvej Blåbærvej Mål 1:7.500 Ved pint på A3 Søvej Hybenvej Gartnervænget Gartnerhaven Alfavej Rønnevej Hasselvej Hestehavevej Nylandsvej Nylandsvej Hestehavevej Nylandsvej Øster Søvej Klintevej Øster Søvej Klintevej Øster Søvej Klintevej Flidsagervej Knopmosevej Flidsagervej Knopmosevej Et (P) efter navnet betyder at bygninger på grunden er ejet af private eller foreninger. Forårsvej Fritid SFO og klub Skole TOM Udlejet Ældre og pleje KOMMUNALE MATRIKLER Vibevænget Et (S) efter navnet betyder at institutionen er Selvejende. Et (P) efter navnet betyder at bygninger på grunden er ejet af private eller foreninger. KOMMUNALE BYGNINGER Off. Branche toilet Øster Søvej 12 Forårsvej Sommervej Vibevænget Sommervej Efterårsvej Hovedgaden Efterårsvej Hovedgaden Liebstokvej Off. toilet Øster Søvej 12 Flidsagervej Knopmosevej Forårsvej Administration Beskæftigelse Bolig Botilbud Børneinstitution Drift Fritid SFO og klub Skole TOM Udlejet Ældre og pleje KOMMUNALE MATRIKLER Vibevænget Sommervej Efterårsvej Hovedgaden Off. toilet Øster Søvej 12 Øster Tværlinie Et (S) efter navnet betyder at institutionen er Selvejende. Et (P) efter navnet betyder at bygninger på grunden er ejet af private eller foreninger. Institutioner Område 8 Mælkevejen Klub Sømandshjemmet SFO Hyllen Hylleholt Mål 1:7.500 Område Faxe Ladeplads Strandvejen ylleholtvej Faxe Havneve Mælkevejen Toldbodvej Thorsvej Ægirsvej Klintevej Off. toilet Hovedgaden 39 Skrænten Ved pint på A3 6

7 muligheder ved ny disponering Billedkunst/kreativt værksted Billedkunst indrettes så det både kan bruges til undervisning og kreativt værksted af SFO Dagplejebørn fra Faxe flytter til Mælkevejen Dagplejebørnene fra Faxe flytter ind i tilbygningen på Mælkevejen. Det giver god adgang til fælles- og udeareal. Modtagerklasserne samles på Rolloskolen Modtagerklasserne fra Hylleholtskolen flyttes til Rolloskolens og sammenlægges med de øvrige modtagerklasser. Nye brugere i Sømandshjemmet Skolen ved Skoven rykker til Sømandshjemmet som også huser Ungdomsskolens pige- og drengeklasse samt husflidsundervisningen fra Hylleholt. Om aftenen danner huset rammerne for ungdomsklubben. afd hylleholt skole Nye centerklasser på Hylleholt Centerklasserne fra Karise flytter til Hylleholt Skolen. De får deres eget område på skolen, hvor det nuværende hjemkundskabsområde, administration og tandpleje ligger i dag. Ligeledes indrettes udearealerne til centerbørnene, så de er afskærmet for de øvrige børn. Administration og lærerforberedelse samles i umiddelbar forlængelse af biblioteket. intern rotation/ændringer på skole rotation/ændringer uden for skole Fuldintegreret SFO Der oprettes en fuldintegreret SFO, hvor SFO niveauer 1, 2 og3 samles. Den fuldintegrerede SFO fungerer som bindeled mellem indskoling og mellemtrin. Placeringen er tæt på skolegård og legeplads. Kreabygning som samlingsled Kreabygningen på Hylleholt skolen bliver et samlingssted og et kreativt/aktivt omdrejningspunkt for SFO. Det forudsætter en skemalægning for adgang til faglokaler for henholdsvis SFO og undervisning, så området bliver anvendeligt for alle. Nyt hjemkundskab Der etableres nyt hjemkundskabslokale i nuværende billedkunstlokale. Opgradering af udeareal Legepladsen mellem bygningerne opgraderes og bliver mere sammenhængende. De små haver ude for hvert klasselokaler skal enten opgraderes eller nedlægges. 7

8 nuværende disponering afd hylleholt skole Farvesignatur Indskoling Mellemtrin UDskoling Medarbejdere fællessamling Bibliotek og ophold Faglokaler Tandlæge Modtagerklasser SFO 8

9 ny disponering af funktioner Funktionsrokade: SFO SFO flytter og vil blive fuld integreret som bindeled mellem mellem indskoling og mellemtrin. afd hylleholt skole Faglokaler Hjemkundskab flytter til det nuværende billedkunstlokale. Billedkunst/værksted flytter til nuværende lokale for læreforberedelse. Fysik- og biologi lokale flytter til de nuværende modtager klasse lokaler. Geografi lokale flytter til et nuværende lærerforberedelse lokale. Administration og forberedelse Administration og lærerforberedelse samles og flyttes til nuværende frokoststue og geografi- og fysik lokale. Fællesarealer Bibliotek udvides og gøres til et mere sammenhængende lærings- og opholdsmiljø. Enkelte af de små lokaler i midten nedlægges. Kreabygningen bliver samlingstedet for SFO ens kreative og musiske aktiviteter. Centerklasser Centerklasser fra Karise rykker ind i nuværende tandlæge, faglokaler og medarbejderområde. Udearealer Skolens uderarealer opgraderes til attraktive opholds- og legearealer for alle aldersgrupper Farvesignatur Indskoling Mellemtrin UDskoling Medarbejdere fællessamling Bibliotek og ophold Faglokaler Centerklasser fra Karise SFO 9

10 Snit B-B Snit B-B Ventil Ventil Ventil Ventil Ventil GA 10M Kælderrum 0-3 Kælderrum 0-2 FV Garderobe 0-0 BD 30 FV P Trapperum FV Rør 70 x 70 FV BD 30 ABDL Kælderrum 0-1 S-2 S-6 BD 30 M BD 30 ABDL Trapperum S-0 SV BD 30 M Rør 70 x 70 FV BD 30 M Gang S-1 FV Køl Snit A-A Snit A-A RÅ RÅ RÅ Paniklys Opholdsstue Køkken S-7 Snit A-A Snit A-A Halvvæg BT K RÅ Ovn FV Ikke udgravet BT TRYK Kontor / personalerum S-8 Træværksted S-9 RÅ FV Brandglas Brandglas Snit B-B Snit B-B Snit B-B Snit B-B ga Depot 1-3 BD 30 Paniklys Rør 70 x 70 FV BD 30 ABDL SV Skunklem Opholdsstue Rum for musikinstrumenter 2-2 Trapperum SV 2-0 Opholdsstue FV BD 30 ABDL Lem Paniklys Snit A-A Drager - HE 160 B Snit A-A Snit A-A Paniklys Opholdsstue 2-1 Skunklem Snit A-A Skunklem Søjle - HE 120 B P FV FV Snit B-B Snit B-B Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer disponering af institutioner mælkevejen - dagpleje fra Faxe flytter til mælkevejen sømandshjemmet - klubben rykker til hylleholt. SKolen i skoven rykker til sømandshjemmet Gasfyr P BD 30 kælder 1.sal Opvask Vask Sømandshjemmet Hovedgaden Fakse Ladeplads stuen Boldbane 2.sal Mål : 1: 50 Dato : dagpleje gul bygning skolen ved skoven/ ungdomsklub aftenaktivitet Fraflyttes 10

11 inspirationssider - faglokaler dyrk sambruget af faglokaler I en én til én løsning kan det forholdsvis lave kapacitetstræk på faglokaler bidrage til at løse kapacitetsudfordringer på basislokaler. Det er samtidig oplagt at indrette faglokaler, så de kan matche flere forskellige funktioner, hvor fagundervisning kun er en af dem. Etablering af mobile labs i depoterne gør det nemmere at bringe materialerne i spil i de forskellige faglokaler. De mobile labs med materialer kan rulles ind i det ibrugtagne lokale og understøtte arbejdet og den praktiske læring. Faglokaler - både inde og ude For både daginstitutioner og skoler gælder det, at uderummet spiller en stor rolle. I dag mest som ramme for leg. Derimod er læringspotentialer i forbindelse med udemiljøet typisk underudnyttet. Rigtig mange skoler og daginstitutioner er begunstiget med udearealer, som rummer rigelig plads til eksempelvis at etablere undervisningsfaciliteter til natur/teknik, læringsstationer med Wi-Fi, udekøkkener og steder, der inviterer til fysisk udfoldelse samtidig med at udvikle kropsligmotorisk intelligens. Mobile labs med materialer kan køres til uderummet og understøtte arbejdet og den praktiske læring. hjemkundskab eller biologi - fra have til mave Udnyt uderummet ved eksempelvis at etablere nyttehaver til brug i undervisning. Specielt egnet til daginstitutioner, hvor driften ikke lukkes ned om sommeren samtidig med at vækstsæsonen og afgrøderne er på sit mest produktive. Depoter, mobile labs Rullende faglokale - medbring de faglige rekvisitter i mobile labs ( rullevogne). Det åbne køkken En uformel og robust indretning, med stationer der gør det let at arbejde i flere små grupper. Sted for den uformelle samtale eller arrangementer, hvor man laver mad sammen, inviteterer familier på besøg til fællesspisning. UDENDØRS SCIENCE-STATION TIL ALLE ÆLDRE Udnyt udeområderne som forlængelse af faglokaler til udendørs science-stationer, både til fysik og natur/teknik. Signalér faglighed I gangarealer og nære læringsrum omkring faglokalerne kan der udstilles projekter, faglige artefakter m.m., for at vise at her arbejdes der indenfor science, billedkunst, eller andet. Faglokaler Indrettes neutralt med store arbejds- og værkstedsborde, udsugning og deponering, så flere fag kan foregå i mange lokaler. Her kan også være mulighed for samling til teori og fælles rammesætning inden det praktiske arbejde påbegyndes. 11

12 inspirationssider - opgraderede udeområder aktiviteter og gøresteder til alle aldersgrupper For både daginstitutioner og skoler gælder det, at uderummet spiller en stor rolle. I dag mest som ramme for selvforvaltet leg med fokus på tryghed. Derimod er læringspotentialer i forbindelse med udemiljøet typisk underudnyttet. Rigtig mange skoler og daginstitutioner er begunstiget med udearealer, som rummer rigelig plads til eksempelvis at etablere nyttehaver, undervisningsfaciliteter til natur og teknik og højkvalitets-legeinstallationer, der inviterer til fysisk udfoldelse og udvikler kropslig-motorisk intelligens. Udnyt og opgradér udeområder til leg, læring og ophold, tilpasset de enkelte alderstrin. Giv mulighed for sambrug af faciliteter både til leg og læring. Lad børnene få muligheden til at tage faciliteter i brug på egne præmisser. OPGRADERET LEGEPLADS OG UDEOMRÅDER FOR INDSKOLING Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - forhindringsbaner, balance, jorden er giftig, løbebane, tarzan-løjpe i skoven, osv. OPGRADEREDE UDEOMRÅDER FOR UDSKOLING Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - forhindringsbaner, aktivitetssredskaber, balance, læringsstationer med Wi-Fi, parkour-baner, udendørs bordtennis, skate-område, samt hænge ud-steder med venner. OPGRADERET LEGEPLADS OG UDEOMRÅDER FOR MELLEMTRINNET Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - læringsfelter, forhindringsbaner, balance, parkour-baner, bålplads, cykel-/løbebane igennem skolegården, hinke-spil, osv. 12

13 inspirationssider - gangarealer til leg, læring, ophold udnyt gangarealer både til undervisning og pauser Gangarealer kan ved simple løsninger indrettes til attraktive aktivitetsrum, til brug i undervisning, samt til leg og hygge i frikvarterer. Der kan etableres muligheder som forhindringsbaner, podier/trappe, klatre-/ribbevæg og alle overflader kan bruges som aktive parter til både leg og læring. Indretningen skal afstemmes til de forskellige alderstrin og understøtte elevernes hverdag på bedste vis samt befordre at arealerne kan bruges døgnet rundt og aflaste klasselokalerne. Lockers langs vægge eller som rumdeler mod klasselokaler er egnet til opbevaring af tøj og værdigenstande, skaber mere luft i klasselokalerne og er med til at definere de ældste elevers hjemmebaser. INFORMATIVE PRINT TIL GULV OG VÆGGE - TIL AKTIVITET, LEG OG LÆRING Mulighed for at udsmykke vægge og gulve med informative folier - eksempelvis skabe tema-rum/zoner som skoven, søen, skyen. Brug gulvflader til læringsinstallationer - talorm eller løbehjulsbane. Muligheder til leg, bevægelse og motion Udnyttelse af vægflader og højden i rummet- til fysisk udfoldelse, ved at etablere klatrevæg, ophængning af reb eller opstille polstrede søjler. TRÆK UNDERVISNINGEN MED UD PÅ GANGEN Indret gangarealer med forskellige siddemuligheder, til individuelt lektiearbejde, opgaveløsning, eller til gruppearbejde. Etabler nicher, som giver ro og beskyttelse i store åbne rum. Overvej digitale skærme til undervisningsbrug. 13

14 inspirationssider - fællesarealer for de mindste samspillende områder til leg, læring og ophold Etablering af zoner i gang- og fællesarealerne til leg og læring for skolens mindste elever er et simpelt indretningsgreb, der giver en optimering af skolens mange m2. Indrettes gange- og fordelingsarealer til leg, bevægelse og hygge, bliver de et supplement til klasselokalerne. Her må gerne løbes på gangene og der er lagt op til fysisk aktivitet mellem de enkelte lektioner. Fællesarealerne indrettes så de giver mulighed for leg, læring og socialitet og ved hjælp af specialinventar kan det underdeles i aktivitetsmiljøer, hvor eleverne har mulighed for at søge hen i alternative miljøer. I fællesarealerne er det muligt at trække sig tilbage fra de store fællesskaber til små nicher til ophold og stille arbejde, som formidler tryghed. En del af inventaret bør være nagelfast for at sikre ganglinjer og flugtveje, andet inventar er mobilt, således at fællesrummet nemt kan ryddes fri og bruges til samlinger. varierende aktiviteter til multihal eller gange Etabler varierende inventar der understøtter forskellige aktiviteter i rummene. Eksempelvis fælles samlinger, teater eller gruppearbejde. flerfunktionelt kantineområde Indret området således, at det også kan benyttes i undervisningstid til gruppearbejder, til frikvarter eller i SFO-tid til spil, tegning eller andre aktiviteter. Kantinen bør placeres centralt på skolen. mediatek eller pædagogisk service center Mediateket bør placeres meget centralt på skolen og indrettes monofunktionelt, for at gøre det anvendeligt til alle børn/ unge og til mange formål. Ved at indrette forskellige zoner åbnes mediateket op for en mere varieret brug, hvilket også gør det muligt for eleverne at benytte sig af det i SFO-tiden eller give de yngste børn fra børnehaven adgang til egnede omgivelser. 14

15 inspirationssider - sambrug sfo 1+2 & indskoling trygge og fleksible rammer Fokus for disponeringen i indskolingen bør være at etablere et trygt, integreret og samspillende læringsmiljø, hvor trygheden først og fremmest befordres af, at alle klasser har deres eget basislokale. Basislokalerne kan med mobilt inventar indrettes, således at man nemt kan foretage sceneskift, alt efter, hvilken aktivitet eller brugere, der skal understøttes. Mobile arbejdsborde eller vogne med rekvisitter kan nemt flyttes med rundt til det sted, hvor aktiviteten eller undervisningen skal foregå. Det skal være nemt og hurtigt at lave sceneskift mellem undervisning og SFO-tid. mobil opbevaring af rekvisitter og materialer Mobile materialedepoter og læringskasser, som kan køres frem til, hvor de skal bruges, men ikke optager plads, når de ikke bruges. Mobile arbejdsborde til værkstedsrelaterede aktiviteter og produktion. Mulighed for ophængning af produktion og opbevaring af igangværende projekter. I umiddelbar forbindelse med basislokalerne indrettes de nære fællesarealer med flere spillefelter og muligheder til leg, læring og socialitet for de mindste. De eksisterende grupperum indrettes, så de understøtter aktiviteter, der kræver mere ro og koncentration. Disse arealer kan tilkobles enten som lege- og pausezoner i frikvarterer eller SFO-tid, eller som supportområder, der integreres direkte i undervisningen. Færre elever i basislokalet er med til understøtte behovet hos de inklusions elever, der har behov for særlig opmærksomhed eller særlig ro til at løse opgaverne at kunne trække sig tilbage, eller som stille leg i det store. tryghed i de nære fællesarealer De nære fællesområder indrettes som et samspillende miljø for leg, læring og aktivitet eller pauser. let og mobilt inventar for hurtige sceneskift Mobile arbejdsborde,som er nemme at flytte rundt ved sceneskift også af eleverne selv. Mulighed for forskellige opstillinger alt efter læringsmetode eller fritidsbrug. Det mobile inventar understøtter både mindre grupper, soloarbejde, meget gulvplads mv. 15

16 inspirationssider - sambrug for sfo 3 og mellemtrin rum til fysisk aktivitet og kreative værksteder Ved at placere SFO3 på skolen opnås der er en bedre udnyttelse af skolens rum og rammer samtidig med, at SFO en får adgang til faglokaler, gymnastiksal, udearealer mv. Skal der etableres fuld sambrug mellem skole og SFO 3 er det vigtigt, at der skabes rum og rammer til selvforvaltede aktiviteter både ude og inde. De selvforvaltede akitviteter spænder lige fra store fysiske udfoldelser til computerspil til en snak med venner i en hyggekrog i SFO ens lokaler. Aktivtieter såsom lektiecafé, spil, musik, lounge og tekøkken kan med fordel etableres i de nye SFO3 rum. Åbnes der for adgangen til skolens faglokaler giver det mulighed for at øge udbuddet af rammesatte aktivtieter, som SFO en kan tilbyde. VIa en kreativ og anderledes indretning af SFO ens egne lokaler markés et tydeligt sceneskift for eleverne. Indretningen stimulerer børnenes lyst til leg og fysisk udfoldelse. Udnyt højden i bygningen til at skabe rum i rummet og kroge og nicher til stille leg og snak. Det kreative værksted/væreområde Indret arealer til kreative værksteder, som både er tilgængelige for skole og SFO. Brug væggene aktivt som tavler, der kan tegnes/skrives på eller med mulighed for at hænge papir eller tredimensionelle elementer på, der hænger ud fra væggen. Skab farverige områder, hvor man kan blive inspireret og arbejde kreativt. Lav flere niveauer i rummet ved at skabe huller/nicher eller ved at ruminddele. opdeling af rummet og udnyttelse af vægge Foldevægge gør det muligt at opdele rummet i to til undervisning af mindre hold. Hvis foldevæggene samtidig kan bruges som whiteboards, opnår man muligheden for projekt- og gruppearbejde med fælles brainstorm m.m. let og mobilt inventar for hurtige sceneskift Mobile arbejdsborde som er nemme at flytte rundt. Eksempelvis kan der indrettes med højborde bagerst i lokalet, hvilket giver mulighed for hurtige sceneskift mellem den fælles rammesætning og gruppearbejde. 16

17 inspirationssider -udskoling: hjembaser og teenagemiljøer fra privatejede lokaler til hjemområder Ved at ophæve ejerskabet til klasserummet for udskolingen kan skolen sætte flere brikker i spil i sin kapacitetskabale. Det anbefales, at lave hjembaser med årgangsbaserede fællesejede basislokaler for skolens ældste elever. Elevernes faste base er i et hjemområde, der ud over undervisningsrummene også indeholder fællesmiljøer med elevlockers, klassens fælles opbevaring, områder til holddelt undervisning, gruppearbejde og socialt samvær. Det er her eleverne mødes på tværs af klasserne. Basislokalerne kan med mobilt inventar indrettes således, at man nemt kan foretage sceneskift alt efter hvem og hvilken aktivitet, der skal understøttes. Mobile arbejdsborde, eller vogne med rekvisitter kan nemt flyttes med rundt til der hvor aktiviteten eller undervisningen skal foregå. Det anbefales at udnytte vægge aktivt til nem og hurtig ophængning, præsentationer og gruppearbejde, som lige så nemt kan fjernes og opbevares efter endt undervisning. værested for teenagere - både inde og ude På skolens arealer kan både inde og udeareal bruges til at skabe attraktive miljøer og væresteder for skolens teenagere. Ved at arbejde med små nicher i skolens miljø får de unge muligheden for at finde et sted, hvor de kan føle sig afskærmet og uberørt. Afgrænsning og indbydelse til ophold kan ske f.eks. gennem inventar, farvemarkering og rummets udformning. Farver, robuste materialer og overflader, som eleverne selv har været med til at præge (og bygge/ male...) er med til at sikre fornemmelsen af ejerskabet og dermed befordre holdbarhed. I udearealet kan der arbejdes med områder, som gennem sin udformning både kan aktivere de unge til fysisk aktivitet og samtidig bruges som samlingssted både i fritiden og i undervisning. det indendørs værested Brug niveauforskelle, kroge og åbne områder til at skabe små nicher, hvor man kan slå sig ned med venner eller alene. Ved at bruge rummets forskellige udformninger, kan der etableres aflukkede områder i det åbne, som gør det attraktivt at bruge uden, at man føler sig eksponeret eller udsat. det udendørs værested I udearealet kan der som del af udsmykningen etableres områder, som kan bruges til ophold, men som samtidig har et legende udtryk og som kan bruges til forskellige formål. HJEMOMRÅDER OG DE NÆRE FÆLLESAREALER Hjemområde som den faste base for elever på mellemtrinnet. Her er fællesmiljø med lockers for personlig opbevaring, samt inventar til socialisering, samvær eller til holddelt undervisning og gruppearbejde. 17

18 Århusgade 88, København K DK - Denmark Phone: Rådhusgate Oslo NO - Norway Phone: Baggrundsdata

19 Mælkevejen, daginstitution Karakteristika Integreret daginstitution med 1 skærmet gruppe De fleste børn fortsætter på Hylleholt skole Benytter legepladsen på skolen Er bygget til flere børn end der er i dag Bygningen Stor lys bygning med god plads bygget i to etaper God mulighed for samling i fællesrum Mange intime legemiljøer og kroge Store gode udearealer med dyrehold Ubenyttede stuer Direkte adgang til udearealer fra stuerne Stor institution med forskellig indrettede legepladser hele vejen rundt Gode store fællesarealer til samling og leg potentialer / behov / ønsker Sambrug af kvm med plejehjem Har mulighed for at optage flere børn Gode og attraktive udearealer som bruges af flere Gode rummelige stuer med mange kroge God synlighed - ind- og udkig for alle størrelser FAKTA/NØGLETAL brugere Børn i alt: BH grupper 2 VS grupper Medarbejdere i alt: 20 Arealer Primære arealer: 772 BDA (m2): 1430 Andel af BDA: 54% Gode udearealer med plads til forskellige former for leg for børnene samt dyrehold Gode garderobefaciliteter med flere indgange 19

20 Klub Sømandshjemmet Karakteristika Fritid,- Ungdoms og Juniorklub Gode udefaciliteter tæt på skov og strand Bruges primært om eftermiddagen og nogen timer frem og af færre unge, end der er mulighed for; aftenåbning 2 aftener Har en historisk værdi for mange beboere i området Bygningen Tildligere villa, godt vedligeholdt, ret nye vinduer og køkken God udnyttelse af højden på gavlparti ved klatrevæg Primært aktiviteter i stuen og på 1. sal, 2. sal benyttes sjældent Ligger meget attraktivt med udsigt over vandet Fint træværksted der bruges meget 1. sal indrettet til bordtennis med mulighed for omdannelse til hockeybane Gode toiletforhold Hovedbygning Ekstra bygning som ikke længere bruges af klubben potentialer / behov / ønsker Stor mulighed for for flere brugere både i formiddags- og eftermiddagstimerne Tilhørende parcelhus på ca 60 kvm er ikke i brug. Kun 1. etage bruges af dykkerklub Nyere køkken med plads til mange mennesker Gode værskteder, både til kreativt og træ arbejde FAKTA/NØGLETAL Brugere Klubbørn: 50 Medarbejdere i alt: 3 Arealer Primære arealer: 338 BDA (m2): 692 Andel af BDA: 49% Faciliteter indrettet til aldergruppen Fin udsigt til vandet 20

21 SFO Hyllen Karakteristika Morgenåbent fra Lokaler bruges også til inklusionsundervisning i dagtimer Ligger i direkte sammenhæng med indskolingen Bygningen Tilbygning til oprindelig 70 er bygning Stort fællesareal/tumlesal som også bruges i undervisningen Fine kroge og legehjørner tilpasset aldersgruppen En del af legepladsen/bålplads ligger langt væk fra Hyllen En del af garderoberne i anden bygning Indskoling støder op til SFO Stort åbent køkken potentialer / behov / ønsker Ønsker at komme tættere på udendørsfaciliteter. Pt lang afstand fra SFO til de attraktive udearealer Pavillion er ikke længere i brug Problemer med vand på græsplænen Scene Pavillion bruges kun sjældent FAKTA/NØGLETAL brugere SFObørn: 108 Medarbejdere i alt: 5 Gode udearealer Problemer med vand 21

22 Østskolen, afd. Hylleholt Karakteristika Næsten gennemgående to-sporet Har ca 35 modtagerbørn fordelt på forskellige hold samt en lille specialklasse, som undervises 1-til-1 Skolen befordrer kreativitet Bygningerne Skole oprindeligt fra 70 erne med flere udvidelser Lokalerne er fordelt på flere bygninger efter trinnet Hjemkundskab og biologi trænger til at blive opdateret Attraktivt sløjd, musik og billedkunstlokale med fleksible brugsmuligheder Hallen bruges både af skolen og af fritidsbrugere Stort bibliotek med plads til arbejdspladser Store faglokaler med god plads Udnyttelse af gangareale til sko og støvler potentialer / behov / ønsker Får ekstra plads når tandlægen rykker ud Mulighed for at udnytte ovenlyset bedre i bygningen; de ældre bygninger især virker lidt mørke i fællesarealerne Mulighed for at SFO bruger faglokaler Mulighed for at indrette fællesrum i blok C bedre i sammenhæng med skolens kantine og til fleksibelt brug for alle Stort bibliotek med mange arbejdspladser Visse faglokaler virker små og mørke FAKTA/NØGLETAL Brugere Elever i alt: ca 350 Medarbejdere i alt: ca. 26 Arealer Primære arealer:4787 BDA (m2): 5714 Andel af BDA:84% Stort personalerum der ikke tilsvarer antallet af medarbejdere Gode muligheder for læringsrum udendørs 22

23 opsamling fra workshop d Indenfor dette tidsrum er der aktiviteter og børn i institutionerne Mælkevejen x x x x Klub Sømandshjemmet x x x SFO Hyllen x x x Hylleholt skole x x x Fritidsbrugere x x Fælles Der afholdes ofte personale - og forældremøder fra sen eftermiddag og nogen timer frem. Sømandshjemmet Fritidsklubben åbner om fredagen. Der kommer børn fra specialklasserne, når deres skoledag slutter. Det er gerne fra klokken 13 og frem. Børnene kommer efter behov. Der er åbent i dagtimerne i ferierne. brug af rum og rammer over dagen// Morgen /formiddag Daginstitutioner, SFO og skole åbner. Lærerforberedelse og administration starter på skolen. Dagtimer Fuld aktivitet i alle institutioner og på skolen. Administration, personalesager og lignende foregår løbende over dagen sideløbende med børneaktiviteterne. Eftermiddag Daginstitutioner lukker ned. Skole undervisning slutter. SFO og klub åbner. Fritidsbrugere kommer ind på skolen. Der afholdes forældrearrangementer og personalemøder på institutionerne. Aften Fritidsbrugere bruger primært hallen. Visse faglokaler kan også bruges af fritidsbrugerne. Weekend Udearealerne på skolen bruges af lokalbefolkningen. Dyrene på Mælkevejen fodres. 23

24 opsamling fra workshop d Sambrug af rum og rammer// Der er generelt en stærk motivation for samarbejde på tværs af institutionerne i området. Samarbejdet skal også skabe nogen gode rammer ikke blot for børnene i institutionerne, men også for de unge i lokalområdet, som mangler steder, hvor de kan gå hen i fritiden. Der er i sær mulighed for sambrug af halfaciliteter. Der kan også med fordel oprettes et samarbejde omkring gymnastiktimerne, hvor børnehaven kan komme op og være med sammen med børnehaveklassen. Det forstærker brobygningen fra daginstitutionen til skolen. Mælkevejens dyrehold kan være interessant for indskoling i forbindelse med et fælles Natur/Teknik udendørsareal. Biblioteket kan indrettes mere aldersspecifikt, så det henvender sig til de helt små i daginstitutionerne og de ældre i klub/udskolingsalderen. Der er i dag god plads på biblioteket, så der er mulighed for at indrette mere attraktivt i forhold til begge aldersgrupper. Der er allerede nu forskellige attraktive lokationer i området som rummer forskellige muligheder for udeoplevelser og som henvender sig til en bred aldersgruppe. Tilgængeligheden af disse skal åbnes og faciliteterne skal tydeliggøres. Faciliteter der ønskes adgang til, og som kan deles med andre Biblioteket, kræver at det gøres mere børnevenligt for de små i daginstitutionerne Hallen, kræver tilgængelighed Fælles Natur/Teknik på Mælkevejens udendørsarealer Samarbejde med Musikskolen Dagplejen rykker til ledige stuer på Mælkevejen Naturlegeplads/ bålhus, kræver adgang, voksenressourcer samt koordinering, evt via fælles bookingsystem Ungdomsliv Bus Skøjtebane Der blev udtalt et ønske om et fælles bookingsystem, så adgangen til de forskellige faciliteter bliver lettere. Der er et ønske om et ændringsskifte fra mit til vores. 24

25 opsamling fra workshop d Visioner og målsætning Ønsker til rum og rammer Et attraktivt bosætningsområde Der indrettes til flere aldersgrupper i alle rum bygningerne skal kunne bookes af alle via fælles bookingsystem Skolen er børnenes område, fælles for alle ønsker til kommende vaner Større samarbejde mellem institutionerne Helhedsorienterede læringsforløb Tværfaglige aftaler Samarbejdsudvalg på tværs af institutioner Sømandshjemmet som organisator for ungdomslivet i byen 25

26 Ejendomsstrategien 26

27 Indholdsfortegnelse Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den politiske beslutning v/jørgen Veisig Procesbeskrivelse v/jørgen Veisig 27

28 Den politisk beslutning om denne proces 28

29 Politisk beslutning Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den kommunale bygningsmasse reduceres, således at der fra 2017 spares årligt 12 mio. kr. på bygningsdrift og vedligeholdelse. Målet er forbedret standard og bedre udnyttelse af bygningerne. Udearealerne ved de bygningscentre, der etableres, skal have et markant løft samtidig med opgraderingen bygningerne. Der tages udgangspunkt i de fremlagte projekter fra Center for Ejendomme. Konkret opereres med 9 områdeprojekter: Faxe Ladeplads, Faxe, Karise, Rønnede/Kongsted, Dalby, Terslev, Haslev 1/Nordskov, Haslev 2/Sofiendal og Haslev 3/Troelstrup. Pga. faldende børnetal tages udgangspunkt i skoler og daginstitutioner i de 9 projektområder og der bliver et 10. projekt hvor der ses på alle øvrige typer kommunale bygninger, der også kan indgå. I perioden frem til sommerferien 2015 udarbejdes et projekt for hvert af de 10 områder. Brugere, bestyrelser og medarbejdere inddrages i projekterne. Faglige og økonomiske forhold afdækkes, og der gennemføres en konkret høring af brugere og institutioner inden endelig politisk beslutning. (fortsættes) 29 4

30 Politisk beslutning (fortsat) Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Hvert af de konkrete projekter fremlægges til politisk behandling i udvalg og byråd forventeligt inden sommerferien 2015, hvorefter udbuds- og anlægsfasen igangsættes. Der opereres kun med en driftsbesparelse på 3 mio. kr. i Den opnås ved at sælge/nedrive bygninger, der allerede er rømmet helt eller delvist. Der er generelt enighed om, at tiloversblevne bygninger nedrives hvis de ikke er solgt efter ½ år. Der afsættes 50 mio. kr. til opgraderingerne inde og ude, Herunder 5 mio. kr. til opgradering af faglokaler på skolerne. Beløbet er fordelt med 25 mio. kr. i 2015 og 25 mio. kr. i

31 Procesbeskrivelse 31

32 Rammer for interessenters Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer arbejde indtil sommer 2015 Ønsket er en proces, hvor ansatte og de daglige brugere kan medvirke til at få skabt den bedste løsning. At klæde arkitekterne på til at omsætte behov til konkrete forslag. Processen indtil sommeren 2015 skal resultere i at politikerne, kan tage strategiske beslutninger om, hvilke ejendomme der kan bestå og ændres, samt hvilke der kan afhændes. Beslutningsgrundlaget vil ikke være færdige bygningstegninger, der kan bygges om efter, men arkitektskitser, der er til at forholde sig til og som viser at behovene er dækket. Detaljerede tegninger vil først blive udarbejdet i den efterfølgende projektering, som anvendes til udbud. Som ved nybyggeri vil man gerne høre brugernes behov, ønsker og forslag til bygningernes udformning og indretning. Som ved nybyggeri er det ikke brugerne, der tegner bygningerne, men arkitekter som omsætter brugerbehov med brug af deres faglige viden 32 7 og de seneste erfaringer fra lignende bygninger.

33 Procesbeskrivelse 1 Opstart af processen med lederne Møde for ledere af institutioner og skoler med information om politisk beslutning og den kommende proces. 2 Besøg på stederne og intromøde med de udpegede interessenter Rundvisning på alle institutioner/skoler/afdelinger og fortælling om stedets dagligdag. Intromøde med de udpejede interessenter fra hvert geografiske område. 3 Workshops om muligheder og idéer Muligheds workshop med interessenter om børnenes dagligdag, pædagogiske og læringsmæssige muligheder og bygningsmæssige udfordringer. 4 Forslag til ændringer Fremlæggelse af løsningsforslag for interessenterne fra hvert område. 5 Høring, politiske behandling og beslutning Skriftlig høring ejendomsstrategiforslag 19/3 10/4 Politisk behandling i fagudvalg og byrådets beslutning ud fra forslag og høringssvar 33 8

34 Proces frem til byrådsbeslutning Offentliggørelse af forslag, 19. marts Alle forslag offentliggøres på kommunens hjemmeside Høringsperiode, 19. marts til 10. april Alle forslag er i høring hos områdernes interessenter. Politisk behandlingsproces, 18. maj til 9. juni Ejendomsstrategiforslag sendes til kommentering i politiske udvalg BESK, EKU, BFU, UDD, SSU. Kommentarer fra udvalgene sendes med til behandlingen i TMU/ØKU/BR hhv. 9. juni 2015 Politisk beslutning i byrådet 34

35 Processen fremover Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den hidtidige proces er nu omsat til konkret forslag som gennemgås af SIGNAL. Forslaget tager udgangspunkt i den nuværende skolestruktur. I har fra 19/3 10/4 mulighed for at afgive høringssvar. Der er herudover også udarbejdet forslag som kan bringes i spil hvis man beslutter en samling af overbygningen på Østskolen og/eller Midtskolen, men det er ikke det der skal tages stilling til i høringen

36 Proces frem til byrådsbeslutning Offentliggørelse af forslag, 19. marts Alle forslag offentliggøres på kommunens hjemmeside Høringsperiode, 19. marts til 10. april Alle forslag er i høring hos områdernes interessenter. Politisk behandlingsproces, 18. maj til 9. juni Ejendomsstrategiforslag sendes til kommentering i politiske udvalg BESK, EKU, BFU, UDD, SSU. Kommentarer fra udvalgene sendes med til behandlingen i TMU/ØKU/BR hhv. 9. juni 2015 Politisk beslutning i byrådet 36