Handleplan for kvalitetsmål 10: Studieglæde, fagligt udbytte og loyalitet

Transkript

1 Handleplan for kvalitetsmål 10: Studieglæde, fagligt udbytte og loyalitet Dato Senest revideret Dokumentansvarlig /STMA Sags. nr. Handleplan er opstået ud fra Udbud/uddannelse/afdeling/område der er omfattet af handleplanen Beslutning om igangsættelse af handleplan taget af Manglende målopfyldelse ved alle afdelingens uddannelser Designteknolog (DK + INT: studieglæde, fagligt udbytte og loyalitet); Produktionsteknolog (Studieglæde); Digital konceptudvikling (DK: studieglæde, fagligt udbytte og loyalitet; INT: studieglæde); PTi (DK + INT: fagligt udbytte og loyalitet). Formålet: Beskriv HVORFOR. Beskriv den ønskede effekt hvor er vi når udviklingsinitiativet er afsluttet? Til afklaring af formål kan der hentes inspiration i Steffen Löfvalls analytiske opdeling i 4 problemtyper (teknisk problem, utæmmet teknisk problem, politisk problem, paradoks problem). Et projektformål kan overordnet set: Udtrykke en mission/vision Være fremadrettet, fokuserende, motiverende, klarlæggende m.v. Være problem- / løsningsorienteret Være målgruppe- / afsenderorienteret Være tæt / løst koblet til overordnede strategier og politikker Afdelingen har tidligere arbejdet med kvalitetsmålet; blandt andet er studerende blevet inddraget på nogle afholdte kvalitetsdage og i Studieråd. I 2017 vil dette arbejde fortsætte og styrkes, da alle uddannelser er udfordret på et eller flere af punkterne. Mhp. at videndele og lære af hinanden uddannelserne imellem vil afdelingen udarbejde en samlet handleplan, som alle uddannelser skal følge. Handleplanen vil yderligere specificere enkeltområder, som uddannelserne individuelt skal implementere. Vi har en del erfaringer fra Laborantuddannelsen, der er under afvikling. Disse erfaringer vil gennem denne handleplan forsøges omsat til de vilkår, der er for de øvrige uddannelser i afdelingen. - En markant forskel på Laborantuddannelsen og de øvrige uddannelser er nærheden og samværet med de studerende. Dette kan logistisk ikke overføres til de øvrige uddannelser, men erfaringen med, hvad dette nærvær kan gøre for en uddannelse og de studerendes positive oplevelse af at være på uddannelsen, skal inddrages i en løsning for alle uddannelserne. - Der er også erfaringer for, at en planlægning, der er entydig og følges nøje, giver ro og tillid hos de studerende til, at vi kan bibringe dem de nødvendige kundskaber for at gennemføre uddannelsen tilfredsstillende. - Hvis der dertil fokuseres på kommunikation og forventningsafstemning, vil STU målet kunne løftes for alle uddannelser. Målsætninger Beskriv målsætninger. Indsatser (Aktiviteter og tiltag) Tidsplan Der kan opereres med en 2 årig periode, hvor der efter et år gøres midtvejsstatus (i den årlige kvalitetsrapport) Ansvar Dokumentation University College Nordjylland 1/5

2 Til afklaring af hvilke målsætningstyper der vil være velegnet i relation til udviklingsinitiativet kan der hentes inspiration i Steffen Löfvalls analytiske opdeling i 4 målsætningstyper. Udviklingsinitiativets formål understøttes af et eller flere målsætninger. Målsætninger kan eksempelvis være: Kvantitativ / kvalitativt formulerede Kortsigtede / langsigtede Proces- / Indsatsorienterede Produkt- / Resultatorienterede Beskriv de forskellige aktiviteter og tiltag der skal iværksættes og implementeres for at opnå målsætningen. Opstartsdato Status (midtvejs) Slutdato Ansvar for gennemførsel Ansvarlig for evaluering af handlingsplanens resultater Indsæt links til relevant dokumentation : Mhp. styrkelse af kommunikationen og gøre den entydig vil afdelingen; For hver uddannelse udvikle og implementere ensartede styringsdokumenter på niveauerne; semester, kursus, modul og lektionsplaner med samme disponering/opbygning (indholdsfortegnelse), og hvor muligt understøttet grafisk. Knytter an til RPL handleplan Identifikation af ensrettet indhold i styringsdokumenterne på alle niveauer. Oprettelse af skabeloner på hver uddannelse for hvert niveau. Gennemskrivning af eksisterende materiale. Review af styringsdokumenter. Der skal udarbejdes materiale til uddannelserne, der viser information tilgængeligt for de studerende på: 1/ / skabeloner oprettet 1/ Uddannelseskoordinatorer på uddannelserne. (DHN, BRO, JEF, BiP) UCN/Design & Produktion Retningslinje for uddannelsesplanlægning Ændre planlægningshorisonten så der bliver bedre tid til planlægning. Planlægningsprocessen decentraliseres med henblik på at sikre, at planlægningen kan gennemføres 95% fra studiestart til eksamensperiodens begyndelse Pointer, Canvas og time-edit De studerende skal lære at benytte disse platforme, og dette skal integreres i undervisning i introforløbene for de to grunduddannelser. Ressourceallokering afsluttes 3 måneder før studiestart. Skemalægning decentraliseres og gennemføres på kursus- og modulniveau. Semesterniveau koordinerer. 1/ Løbende opfølgning på teammøder (månedligt) 1/ System ansvarlige for Canvas (TBO) time edit (hhv LCH, NPHv, MOP) 31/ Gennemførelse af den lagte skemaplan monitoreres. Målsætningen er, at uddannelsen gennemfører 95% af de aktiviteter, der meldes ud i skemaerne til studerende som først planlagt/udmeldt. (Der måles på skemabrikker ). Planlægning af kvalitetsdag, med koordinator og Q-Koordinator (koncept udvikles/anvendes) Gennemførelse af kvalitetsdag, med anvendelse af refleksionsark fra STU. 1/ (Skemalægning) (konceptudvikling) 31/ LCH hhv NPHv Uddannelseskoordinatorer University College Nordjylland 2/5

3 Der skal gennemføres kvalitetsdag på alle uddannelser og alle semestre i afdelingen i forårssemesteret 2017 med henblik på at sikre de studerendes bidrag til uddannelsesudvikling i forbindelse med udviklingsseminaret (pædagogisk seminar) i august Opsamling på og kvalificering af input fra de studerende fra kvalitetsdagen. Uklarheder debatteres med studieråd. Valg af input til gennemførelse. 31/ (gennemførelse af kvalitetsdag). på uddannelserne. (DHN, BRO, JEF, BiP) Orakelordningen/videnmanagement bidrager til synliggørelse af nyeste viden. Der gennemføres pilotforløb på produktionsteknolog i foråret 2017 Øvrige uddannelser gør sig klar med videnområder 2-3 egnede forslag gennemføres straks. Øvrige egnede forslag gennemføres/implementeres på augustseminaret. Tilbagemelding til de studerende omkring status for implementering sker gennem studieråd. Udgivelse af skabelon for hvidbøger PRO Fastlæggelse af videnområder PTI, D-Koncept og DT Første afrapportering hvidbøger PRO Videndeling og iværksættelse på alle uddannelse af revideret model Udgivelse af hvidbøger på resterende videnområder (PRO undtaget) 1/ Medio august / Opfølgning hvidbøger PRO teammøde april 1/ / Medio august 5/ gennem studieråd FoU koordinator (MaBl) Ansvarlige orakler PRO Ansvarlige orakler Se beskrivelse i Funktionsoversigt og funktionsbeskrivelser UCN/Design & Produktion. Indpasning i årshjul for hvidbøger primo maj Primo maj Primo maj FoU koordinator (MaBl) Særligt for Produktionsteknolog; Ledelse og organisering - Der skal gennem 2017 arbejdes med teamsamarbejde samt fællesplanlægning og forberedelse. Der er en erkendelse af, at der skal arbejdes med kommunikationen til de studerende og mellem underviserne. Udarbejdelse af lister med K3 og K4 -aktiviteter til inspiration for de studerende. Gennemskrivning af dokumenter jf. ovenstående afdelingsinitiativ men med yderligere fokus på K3 og K4 inspirationen. Gennemskrivning af eksisterende dokumenter, særligt med henblik på at ensarte sprogbrug (der anvendes pt. forskellige termer for det samme). Tidligere implementering af Inspiration til K3+4 er ikke tilstrækkeligt udfoldet. Der skal sættes fokus på dette ved gennemgangen af dokumenterne. Teamsamarbejdet tages op på uddannelsens teammøder i foråret Der afsættes 15 min til refleksioner over den forgangne periode og laves en LEAN -tavle til registrering af projekter. 1/5 1/6 1/8 Seminar i august Koordinator, (BRO) og modul/kursus ansvarlige Modul-ansvarlige jf timefagfordeling University College Nordjylland 3/5

4 Særligt for PTi DK og INT (Initiativerne skal adressere Udbytte og loyalitet) Kommunikationen mellem underviserne skal styrkes. Særligt skal der lægges vægt på, at koordineringen styrkes - såvel den strukturelle som den daglige mellem undervisere med fast ansættelse i andre afdelinger. Der tages en dialog med de studieledere, der leverer undervisere til PTi, om, at de sikrer, at undervisere tilknyttet PTi frigives til møder og udviklingsopgaver (mod betaling naturligvis). Dette opleves som et reelt problem i forhold til ensartet kommunikation med de studerende. 1/ Uddannelses Koordinator PTi Der tages en individuel dialog med undervisere, der melder afbud til teammøder, vedr. deres prioritering. Det prioriteres at etablere udviklingsprojekter, der er fælles for underviserne på tværs af fagligheder. 1/ / ESL (Særligt for loyalitet) Dialogen med de studerende skal fremmes, så den kommer på niveau med tidligere tætte opfølgning. Ved næstkommende STU afdækkes det, om der er en positiv udvikling i loyalitet og inddragelse af studerende. Særligt for Digital Koncept udvikling DK & INT Koblingen mellem læringsmål og fagligt udbytte (spg. 13: Der er klare informationer om, hvad der fagligt forventes af mig som studerende ). Særligt for Designteknolog DK & INT Til trods for at det internationale hold fremstår som særlig Kritisk i STU, behandles såvel det danske som det internationale udbud under ét, da der er sammenfald mellem de udfordringer, udbuddene har. Udfordringen er helt klart ledelse og organisering. (Arbejdsmængdens fordeling adresseres også her). Det primære initiativ er beskrevet under fælles tiltag. (Ressourceallokering). Yderligere for Designteknolog gennemføres der en undersøgelse af match mellem kompetencer og læringsmål/ fag for at sikre, at underviserne allokeres opgaver de er vante med, så koordinering og forberedelse styrkes/lettes. Hvad der faglig set forventes (udb) For at styrke kommunikationen vil der på Des ud over det afdelingsfælles mål om styrkelse af styringsdokumenter også (Loy) Der implementeres en løbende kvalitetsdialog / evaluering med de studerende. Dette tager udgangspunkt i en metode, der anvendes på AAU. Formen baserer sig på en løbende direkte dialog om progression og læring. For DK OG INT Hver lektion startes med en eksplicit gennemgang af læringsmålene for de pågældende lektioner (indarbejdet i PP og målene ophængt i A3 i undervisningslokale). I Lektionsplanerne indskrives stikord, der kobler undervisningsgang med læringsmål. Gennemførelse af spørgerunde vedr. kompetencer. Time- og fagfordeling version 1 i høring. Udarbejdelse af endelig time- og fagfordeling. Oprettelse af team- og koordinerende møder. Gennemførelse af planlægning og koordinering på lektionsniveau. (Kurser/moduler). Opstart og beskrivelse af projekt (UU) om grafisk facilitering af styringsdokumenter. 15/ / / / BiP 15/ / / (fra) 5/ Opfølgning sker løbende med status på teammøder. 20/ JEF DHN (uddannelses Koordinator Des) med hjælp fra ansvarlige for givne kurser/moduler jf. timefagfordeling University College Nordjylland 4/5

5 blive sat fokus på en grafisk formidling af læringsmål, processer samt de krav og forventninger, der er til den studerende. Dette vil også styrke undervisernes gensidige forståelse af de forløb, de samarbejder om (forventning). Igangsætning af udarbejdelse af grafisk understøttelse af moduler, kurser m.v. Implementering af indskrivning af de grafisk understøttende elementer i styringsdokumenter samt plakater til undervisningslokalerne. 4/ / / NPHv (Udb) Uddannelsen her en tradition for at anvende samarbejde med erhvervet, men der er et glidende fokus væk fra de studerendes egne cases. Det vil vi forsøge at ændre, så der sker en øget konkretisering af undervisningen gennem de studerendes cases. Punktet skal gøres til et emne, der behandles eksplicit på de koordinationsmøder, der gennemføres i foråret. Dette indskrives på dagsordenen på møderne, alternativt føres der LOG over det. 1/ ansvarlige for moduler jf. timefagfordeling University College Nordjylland 5/5