8metal. Vedr.: Konfliktvejledning Overenskomstforhandlingerne 1997

Transkript

1 8metal Til samtlige afdelinger indenfor Dansk Metalarbejderforbund Københavnd. 25. februar 1997 Vort re'. nr.: TEJ/il (Anføres ved besvarelser) Journal nr.: Cirkulære nr Vedr.: Konfliktvejledning Overenskomstforhandlingerne 1997 Hermed fremsendes vejledning med oplysninger om forholdsregler i tilfælde af en konflikt. Med hensyn til konfliktens omfang henvises til den med cirkulære nr. 39/1997 udsendte kopi af 2. varsel. - Den varslede konflikt kan træde i kraft mandag den 3. marts 1997 ved normal arbejdstids begyndelse. Vi anmoder afdelingerne om at følge udviklingen i pressen, da Forligsmanden kan vælge at udsætte konflikten i sidste øjeblik. Det kan medføre, at forbundet ikke kan nå at varsko afdelingerne. I tilfælde af, at konflikten går i gang, vil der være bemanding ved telefonerne i Forhandlingssekretariatet, således at alle spørgsmål, der måtte værelkan opstå, kan blive besvaret. Med hensyn til hvilke virksomheder, der måtte blive berørt af en konflikt jvf. konfliktvejledningen og de via cirkulære udsendte varsler, skal vi henvise til virksomhedskartoteket i ATOS samt vedlagte lister. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at materialet ikke er mere nøjagtigt end de indtastede oplysninger, så vi beder afdelingerne være meget opmærksomme på, hvem der i jeres lokal-/afdelingsområde er omfattet af konfliktvarslet. Konfliktunderstøttelsen dagpengesats. MAXBÆHRING 1 ved en eventuel konflikt vil være lig højeste Thorkild E. Jensen Dansk MeL"llarbejderiorbund Nyropsgade 38 PosL"ldresse' Postboks København V Telefon Telefax Telegramadresse Metalarbelderne

2 8 metal KONFLIKTVEJLEDNING Overenskomstforhandlingerne 1997 Vejledning om : A) Overenskomstforhold. B) Kontingent. C) Strejkeunderstøttelse. D) A-kasseforhold. E) Konfliktramte organisationer. G:IOOOOANLIFINN\KONFVE97.DOC

3 Stikordsregister A) NS-bestyrelser Administration Arbejde i udlandet Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsformidlingen Arbejdsfordeling Arbejde i udlandet-søfart ATP-bidrag under konflikt M) 3 Metal Søfart 5 3 O) 6 Off-shore 6 Orlovsydelse 7 Overenskomstforhold 3 OvergangsydeIse 4 Overflytning l 7 2 B) Barselsorlov Bistandshjælp S) 4 Strejkekontingent 3 Sygdom 5 2 D) D.A.-organisationer Delefterløn Dispensation E) Efterløn Efteruddannelse T) 8 Tillidsmandsuddannelse 7 3 U) Understøttel sesberettiget UnderstøtteIsens omfang 7 UnderstøtteIsens størrelse F) Faglige forhold 2 Ferie 2 Feriedagpenge 7 Funktionærlignende vilkår og virksomheder udenfor DA 1 K) Konfliktramt arbejde 3 Konfliktramt organisation D.A. 8 Konfliktramte rederier 8 L) Lokaloverenskomst 1 Lærlinge 3 Løntilgodehavende ved konflikt 4 G:\OOOOANL\ANN\KONFVE97.DOC

4 1 Vejledning om overenskomstforhold, kontingent, strejkeunderstøttelse og a-kasse under en eventuel konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 1997 : Overenskomstforhold. som konfliktrammes : En eventuel konflikt omfatter forbundets medlemmer, der er beskæftiget på virksomheder med tilknytning til Dansk Arbejdsgiverforening i henhold til oversigtens side 8. På grund af særlige overenskomstforhold er medlemmer beskæftiget på følgende overenskomstområder dog undtaget fra konflikt : Metal Søfart: Danmarks Rederiforening (udenfor danske havne). Em. Z. Switzers Bjergningsentreprise. Aalborg Portland NS. D.F.D.S. A/S. Rederiet A.P. Møller's Forsyningsskibe. Generelt vedrørende funktionærlignende vilkår og virksomheder udenfor O.A. : Medlemmer, der er ansat på funktionærlignende vilkår, er også omfattet af en eventuel konflikt, såfremt ansættelsesaftalen knytter sig til en af de på side oplistede kollektive overenskomster. Virksomheder, der ikke er tilknyttet D.A. - enten selvstændigt eller gennem en tilsluttet organisation - vil ikke blive berørt af konflikten. Lokaloverenskomst : Virksomheder, som afdelingerne har lokaloverenskomst med mindre de er medlem af D.A. med, er ikke berørt af konflikten. Afdelingerne skal selv registrere de enkelte virksomheders organisationsforhold. Til hjælp herfor har forbundet udarbejdet vedlagte fortegnelse (side 8) over forbundsoverenskomster med D.A.-organisationer, som er omfattet af den varslede arbejdskonflikt. udløb- Når der er varslet konflikt skal der sondres imellem de forskellige overenskomsters stid - henholdsvis 1. marts, 1. april, 1. maj etc. Kun overenskomster med udløbsdato l. marts 1997 er omfattet af forbundets konfliktvarsler - og dermed af en eventuel konflikt. G:\OOOOANL\FINN\KONFVE97.DOC

5 2 Faeliee forhold. ferie: I forbindelse med afholdelse af ferie under konflikten skal det iagttages, at Ferieloven ikke forhindrer lønmodtagere i at holde den ferie, der: l) enten er påbegyndt inden en konflikt, 2) eller den ferie, der er fasliagt af arbejdsgiveren, 3) eller den ferie, arbejdsgiveren inden konflikten havde givet lønmodtageren besked om. Lønmodtagere kan ikke eensidigt fastlægge at holde ferie under en konflikt. Hvis strejken ligger i ferieårets slutning, vil bestemmelsen i Ferielovens 10, stk. 1, ikke hindre lønmodtageren i at holde den ferie, han ifølge Ferieloven har optjent inden ferieårets udløb - uanset strejken. I en konfliktsituation kan arbejdsgiveren ikke pålægges at attestere feriegiro eller feriekort, man bør derfor kontakte A-kassen. Man skal ligeledes i de virksomheder, hvor det er virksomheden, der skal udbetale feriepenge, forudse besværligheder med udbetalingen under en konflikt. Overflytnine i forbindelse med konflikt: I forbindelse med fremsendelse af 2. strejkevarsel overflyttes der ikke medlemmer fra Dansk Metalarbejderforbund til andre organisationer. Syedom: Ved sygdom opstået under konflikten regnes arbejdsgiverperioden fra første fraværsdag efter konflikten. såfremt den sygemeldte er genansat, og dagpengelovens betingelser i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge fra første fraværsdag efter strejkens- eller lockouten s ophør og i indtil 2-4 uger, alt efter hvilken overenskomst, man er under, regnet fra konfliktens ophør. Betalingen, jvf. overenskomstens bestemmelser herom. Er sygdommen opstået med mindst en hel fraværsdag inden påbegyndelsen af strejken eller lockouten, udbetaler arbejdsgiveren dagpenge indtil konfliktens påbegyndelse, hvorefter dagpengeudbetalingen fortsættes af kommunen under forudsætning af, at det er en lovlig konflikt. Er arbejdsgiverperioden udløbet inden konflikten, og dagpengeudbetalingen overgået til kommunen forinden, fortsættes dagpengeudbetalingen under konflikt. Tillidsmandsuddannelse : Tillidsmandskursus annulleres under konflikt, idet tillidsmanden, såfremt hans virksomhed er konfliktramt, deltager i konflikten. G:IOOOOANL\FINN\KONFYE97.DOC

6 Lærlin~e : Lærlinge, der er ansat på almindelige kontraktvilkår med uddannelsesaftalen, må ikke deltage i strejken. De skal fortsat udføre det arbejde, som de sædvanligvis er beskæftiget med inden for deres uddannelse. 3 NS-bestyrelser: Alle lønmodtagere s arbejdsforhold og forskellige funktioner i virksomheder, der er omfattet af konflikten, afbrydes principielt i konfliktperioden. Dette medfører, at lønmodtagerrepræsentanter ikke deltager i bestyrelsesarbejdet i konfliktperioden. Når konflikten ophører, genindtræder funktionen automatisk. Arbejde i udlandet Ol: Søfart: Alt montagearbejde o.lign. i udlandet rammes ikke af konflikten, herunder også de medlemmer fra Metal Søfart, der er beskæftiget i rederier med medlemsskab i D.A. Dersom skibet anløber dansk havn, konfliktrammes dette. Dispensation: Forbundet har nedsat et dispensationsudvalg. Eventuelle ansøgninger sendes skriftligt til dette udvalg. Det skal påpeges, at det er arbejdsgiveren, der skal ansøge, og ansøgningen sker igennem deres egen organisation. Konfliktramt arbejde: Såfremt et medlem arbejder i en virksomhed, der er medlem af DA, men som forbundet ikke har overenskomst med, skal der fortsat arbejdes, men man må ikke påtage sig det eventuelle konfliktramte arbejde i virksomheden, men blot udføre ens sædvanlige arbejde. Bistandshjælp: Ifølge Bistandslovens 37 har enhver person, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie, krav på forbigående bistandshjælp. Ifølge 26, stk. 2, er det imidlertid således, at hvis hjælpen ydes til en familie, fordi pågældende er indblandet i en kollektiv arbejdskonflikt, skal hjælpen tilbagebetales. ikke må gennemføres, hvis famili- Af 27 fremgår det imidlertid, at tilbagebetalingskravet en derved kommet til at mangle det nødvendige. Kravet for at opnå bistandshjælp er, at man ikke må eje likvid formue, fast ejendom etc. G:IOOOOANL\ANN\KONFVE97.DOC

7 4 Barselsorlov: Arbejdsgiveren betaler ikke løn under barselsorlov under konflikten. Der skal i stedet rettes henvendelse til kommunernes dagpengekontor, som udbetaler barselsdagpenge. ATP-bidrag: Der betales bidrag til ATP til tidspunktet for konfliktens iværksættelse. Løntilgodehavende ved konflikt: Den løn, de strejkende har tilgode ved konfliktens iværksættelse, kan kræves udbetalt på det normale lønudbetalingstidspunkt, eventuelt i form af et forskud. Understøtteisens størrelse: Strejkeunderstøttelsens størrelse fastsættes af hovedbestyrelsen, og meddelelse herom fremsendes i et særligt cirkulære. Hvem er understøttelsesberettiget : Alle, der er medlem af forbundet under forudsætning af, at : l) medlemmet har været medlem 14 dage før konfliktens start (jvf. forbunds lovens 68, stk. 3.). 2) medlemmet har følgende medlemskategori : A) almindeligt arbejde. N) Kun medlem af forbundet. G) Deltidsbeskæftigede. Ved beregning af afdelingens samlede antal arbejdende medlemmer, husk da at fratrække de arbejdsledige. Understøtteisens omfang: Understøttelsen udbetales over EDB-systemet Konus. Fra systemet overføres hver uge understøttelse til medlemmets bank- eller girokonto. For at få udbetalt denne konfliktunderstøttelse, på hvert strejkende/konfliktramt medlem. skal der udfyldes et såkaldt "konfliktkort" Hovedkontoret udsender konfliktkortene til afdelingerne. Såfremt antallet skulle være for lille, kan der rekvireres yderligere i forbundets forsendelsesafdeling. I forbindelse med detailspørgsmål ved registrering og udbetaling af strejkeunderstøttelse, henvises til vejledning om brug af Konus-systemet. Såfremt enkelte medlemmer skal ud af konflikten, skal afdelingen udfylde et konfliktkort belagt med antal timer, der ikke skal ydes understøttelse for. G:IOOOOANLIANN\KONFVE97.DOC

8 Der skal ligeledes udfyldes et konfliktkort for den efterfølgende uge med 5 x 7,4 timer i kolonnen "faste belagte timer". 5 Ved konfliktens ophør vil hovedkontoret automatisk stoppe samtlige udbetalinger for samtlige medlemmer. Strejkekontin2ent : Strejkekontingent fastsættes af hovedbestyrelsen, og meddelelse herom fremsendes i et særligt cirkulære. 1) Strejkekontingent vil blive opkrævet hos medlemmer af forbundet med tilknytning til arbejdsmarkedet, d.v.s. medlemskategorierne : A) Almindeligt arbejde. N) Kun medlem af forbundet. G) Deltidsbeskæftigede. Undtaget herfra er. 1) Konfliktberørte. 2) Syge. 3) Ledige. 2) Strejkekontingent vil blive opkrævet over et særligt opkrævningssystem, adskilt fra det normale kontingentsystem. 3) T-medlemmer (udelukkende medlemsskab af A-kassen) kan ikke modtage konfliktunderstøttelse og heller ikke dagpenge fra A-kassen i tilfælde af ledighed, hvor en afdeling har mere end 65 % af de beskæftige i konflikt Gvf. 61 i arbejdsløshedsforsikringsloven). Medlemmer, der modtager sygedagpenge under konflikten, kan ikke registreres i EDBsystemet, de vil derfor blive afkrævet strejkekontingent. Mod forevisning af kontingentkvittering samt kvittering for indbetalt strejkekontingent og DP 217 fra den offentlige sygesikring, skal afdelingen refundere det for meget betalte strejkekontingent. Administration: I forbindelse med administrationen af konflikter er det vigtigt, at alle medlemmer i konfliktramte virksomheder kontakter afdelingen. Derfor skal afdelingen inden konfliktens ikrafttræden orientere tillidsmænd og kontaktfolk enten skriftligt eller ved møder. Alle strejkende skal registreres og udfylde begæring om strejkeunderstøttelse, derfor nødvendigt, at alle møder i afdelingen 1. strejkedag. så det er G:\OOOOANL\ANN\KONFVE97.DOC

9 6 A kasseref:ler. arbejdsløshedsdaf:penf:e under konflikt: Under en eventuel konflikt vil der være følgende at iagttage: I 61 fastslås det, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lock-out. Som omfallel af kullnikl anses: 1) Medlemmer af Metals arbejdsløshedskasse, der e ansat i en virksomhed ved konfliktens iværksættelse. 2) Medlemmer af andre A-kasser, der ved konfliktens start er beskæftiget på en virksomhed, og hvis lønvilkår kan antages at blive påvirket af konflikten. 3) Modsætningsvis kan der være tilfælde, hvor der efter overenskomst eller kutyme kan ske hjemsendelse på grund af andre arbejderes konflikt. Såfremt de pågældende lønvilkår ikke antages at blive påvirket af konflikten, kan der i sådanne tilfælde udbetales dagpenge af A-kassen, med mindre der er lukket for al udbetaling på grund af 65 % reglen. 4) Endelig fremgår det af 61, at såfremt 65 % af en arbejdsløshedskasse eller en afdelings beskæftigede medlemmer er ude i en konflikt, kan der ikke udbetales dagpenge af arbejdsløshedskassen. Vedrørende sidste punkt er det vigtigt at få fastslået, at der ved udregning af 65 % grænsen er tale om, at procenten alene udregnes efter de af arbejdsløshedskassens/afdelingens medlemmer, som er i arbejde og ikke i forhold til samtlige medlemmer af A-kassen/afdelingen. Ved optællingen af antallet af beskæftigede medregnes alle med beskæftigelse dagen før konfliktens start. Efteruddannelse: Kursus skal fortsættes, idet kursusgodtgørelse vil blive udbetalt for hele kursusperioden. Planlagte kurser, der er planlagt til påbegyndelse i strejkeperioden, igangsættes. vil der blive udbetalt strejke- Såfremt man deltager i strejke før og efter en kursusperiode, understøttelse herfor. Arbejdsformidlingen: Arbejdsformidlingen kan ikke ifølge 44 i lov om en aktivarbejdsmarkedspolitik udbyde arbejde under en konflikt, idet loven siger: "Når en faglig organisation skriftligt har sendt et arbejdsformidlingskontor fyldestgørende oplysning om, at en virksomhed er omfattet af strejke eller lock-out, må kontoret ikke anvise arbejdskraft til virksomheden, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig". G:IOOOOANL\FINN\KONFVE97.DOC

10 Arbejdsfordelina: : Medlemmer på arbejdsfordeling, hvis virksomhed rammes af konflikt, modtager ikke understøttelse, men alene strejkeunderstøttelse. 7 Efterløn og delefierløn : Under konflikt får efterløn s og dellønsmodtagere udbetalt ydelser på normal vis. Uanset om en kasse eller afdeling på grund af 65 % reglen er lukket for udbetaling af dagpenge, vil efterlønsmodtagere stadig være berettiget til ydelserne. Overgang til efterløn eller del efterløn kan dog ikke ske under konflikt, selvom er sket forud for varsling af konflikt. opsigelsen Man skal således fastholde princippet om, at der skal være dagpengeret ved overgang til efterløn eller delefterløn. Ydelseskort til udbetaling af delefterløn skal udfyldes i henhold til den aftale, der er indgået med arbejdsgiveren. Feriedagpenge : Der kan ikke udbetales feriedagpenge under konflikt, uanset at ferien er varslet forud for konfliktens start, årsagen er, at medlemmet skal være dagpengeberettiget. Er der påbegyndt ferie med feriedagpenge inden konfliktens start, kan ferien fortsat holdes. Orlovs- Ol:overl:angsydelse : Der kan ikke bevilges orlov under konflikten (gælder alle 3 typer orlov), dette gælder dog ikke for ledige, med mindre der er lukket for dagpenge som følge af 65 % reglen. Orlovsydelse kan ikke udbetales ved allerede bevilget orlov til start under konflikt, d.v.s. efter konflikten skal der påny ansøges om orlov. Påbegyndt orlov inden konfliktens start påvirker ikke udbetaling af orlovsydelsen. OvergangsydeIse kan udbetales under konflikt, ydelseskort skal dog belægges med gennemsnittet af de sidste 4 ugers beskæftigelse, så længe konflikten løber. G:IOOOOANL\ANN\KONFVE97.DOC

11 Overenskomster indgået mellem Dansk Metalarbejderforbund og en D.A.-organisation 8 medlemmer beskæftiget på nedenstående overenskomstom- marts 1997 varslede arbejdskonflikt: Dansk Metalarbejderforbunds råder er omfattet af den till. Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation Entreprenørforeningen Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service Dansk VVS InstaIIatørforening Danske Vognmænd Rutebilejernes Arbejdsgiverforening Metal Søfart : Mols-Linien AIS Mols-Linien AIS, reparatører Fåborg-Gelting AIS Fåborg-Gelting AIS, reparatører I/S Langeland-Kiel Sydfynsk Dampskibsselskab Ø-Færgen AIS Marstalfærgen G:IOOOOANL\FlNN\KONFVE97.DOC

12 Danmarks Rederiforening 9 Bil-Færgernes Rederiforening 25. februar 1997 G:\OOOOANLIFINN\KONFVE97.DOC