Brugerhåndbog. Del II. Simulationsprogrammet PCIM

Transkript

1 Brugerhåndbog Del II Simulationsprogrammet PCIM September 1999

2 Indhold: Indledning 1 Start og stop af programmet 1.1 PCIMs hjælpesystem 1.2 Kommandolinien 1.3 Outputskærmen 1.4 Sådan sættes tidsperioden 1.5 Batch kørsel 1.6 Funktionstasterne 1.7 Databanker og data 2 Databanken og arbejdsbanken 2.1 Oprettelse og nedlæggelse af variabler 2.2 Opdateringer og transformationer 2.3 Eksport og import af data 2.4 Præsentation af data 3 Almindelig dataudskrivning 3.1 Tabeller 3.2 Grafisk fremstilling af data 3.3 Modelløsning 4 Simulation 4.1 Eksogenisering og endogenisering 4.2 Modelændringer 4.3 Mål-Middel analyse 4.4 Beregning af justeringsled 4.5 Modelanalyse 5 Referenceforløb og alternativforløb 5.1 Analyse af enkelte formler 5.2 Optimer og automatiser PCIM sessionen 6 Batchkørsler 6.1 Fil editering 6.2 Dokumentation af kørsler 6.3 Lister 6.4 Makroer 6.5 Menuer 6.6 Midlertidig adgang til DOS 6.7 PCIM versionen 6.8

3 Simulationsprogrammet PCIM 1 1. Indledning PCIM er et program, der kan løse økonometriske modeller bl.a. ADAM. Når en bruger skal anvende modellen, vil det typisk ske ved, at brugeren går gennem følgende trin: 1. Indlæse en databank 2. Opdatere nogle variabler 3. Løse modellen 4. Analysere resultaterne PCIM er designet, så denne proces bliver så let som mulig. Denne vejledning er delt op i emner, så brugeren kan slå op under det emne, hun skal bruge. Afsnittene er som følger: 2. Databanker og data Behandling af databanker. Redigering og manipulation af data og variabler. Import og eksport af data. 3. Præsentation af data Udskrivning af data. Danne tabeller. Grafisk fremstilling af data. 4. Modelløsning Simulering med modellen. Mål/middel beregninger. 5. Modelanalyse Multiplikatorbank ved eksperimenter. Dekomponering af effekter. Justeringsled. Kravanalyse. 6. Optimer brugen af PCIM Batch kørsel. Makrovariabler. Options. Menuer. Der vil i denne vejledning ikke blive lagt så meget vægt på den korrekte syntaks; der henvises i stedet til PCIM referencen, der beskriver samtlige kommandoer med deres syntaks. 1.1 Start og stop af programmet PCIM består af to dele. Den ene del, som de færreste brugere stifter bekendskab med, transformerer en model til en exe fil - dvs en fil, der kan eksekveres på en PC. Exe filen, der er den anden del af PCIM, kender en række kommandoer, som brugeren anvender til modelkørsler. Fx hedder formelfilen til maj 1998 versionen af ADAM maj98.frm, og den tilhørende exe fil hedder maj98.exe. ADAM, maj 1998, og PCIM kaldes derfor med ordren: MAJ98 I standardopsætning leveres ADAM/PCIM pakken med bat-filen adam.bat, som kan bruges til at kalde programmet. PCIM s prompt er PCIM> Brugeren kan nu skrive kommandoer til programmet.

4 2 Indledning PCIM stoppes med kommandoen: STOP 1.2 PCIMs hjælpesystem Der er indbygget et hjælpesystem i PCIM. Disse hjælpeskærme kan altid kaldes ved hjælp af kommandoen HELP, fx: HELP read Eller ved at taste F1 og derefter vælge den kommando, man ønsker hjælp til. I hjælpesystemet er alle PCIMs kommandoer udførligt dokumenteret; denne dokumentation gengivet i del 4 af brugerhåndbogen. 1.3 Kommandolinien PCIM s input består af kommandolinier. Kommandolinien er placeret nederst i skærmbilledet. På kommandolinen kan der indtastes PCIM kommandoer, fx: READ lang99 Kommandoen eksekveres med at tryk på tasten Retur. Programmet skelner ikke mellem store og små bogstaver. Der kan skrives flere kommandolinier på hver fysisk linie. Kommandolinierne skal i så fald adskilles af et semikolon. Et eksempel: SIM ; PIPE tab2.out; TABEL /s2; PIPE CON; Hver inputlinie kan maksimalt have en længde på 80 karakterer. Undtaget er dog de såkaldte tabeldefinitionslinier, der kan have en længde på 131 karakterer. Hvis alle variabelnavne i en kommando ikke kan stå på kommandolinien, skal der skrives & sidst på linien, så vil programmet fortsætte med at indlæse navne på den næste linie. Fx PRT fy fm fcp & Enl fvmo fipm Input til kommandoen UPD håndteres lidt anderledes end input til de øvrige kommandoer. Her bruges tegnet & ikke, selvom input skrives på flere linier. UPD tg Der kan ikke skrives ";" og nye kommandoer efter en UPD ordre, når input står på flere linier. 1 1 BANK EXPAND kommandoen håndteres også anderledes. Sysntaksen er beskrevet i brugerhåndbogens del 4.

5 Simulationsprogrammet PCIM 3 I inputlinier kan ESC, HOME, END, DEL og INS tasterne bruges ved editeringen af linien. HOME og END tasterne placerer cursoren i henholdsvis starten og enden af linien, ESC tasten sletter den aktuelle linie. Piletasterne kan bruges til at genkalde kommandolinier. Ved hjælp af F3 tasten kan brugeren se de seneste inputlinier. En inputlinie kan fra denne oversigt bringes til kommandoprompten med ENTER knappen. PCIM husker også de seneste kommandolinier mellem sessioner. Det kræver dog, at programmet kan gemme filen pcim.hst i det direktorie, som programmet afvikles fra. 1.4 Outputskærmen PCIM skriver output i et stort "vindue", der er på 250 linjer og 250 kolonner. Skærmen virker som kikhul til dette store outputvindue. Piletasterne og tasterne PageUp og PageDown kan bruges at rulle rundt i output. Med CTRL tasten trykket ned bladres i output med piletasterne. Page up og Page down ruller lidt raskere rundt. 1.5 Sådan sættes tidsperioden De fleste kommandoer gælder for en bestemt tidsperiode. Den kan enten sættes i forbindelse med kommandoen, eller ved at skrive: TIME <start> <slut> Hvis der er angivet en periode, anvendes den ved de efterfølgende kommandoer. Det er ikke nødvendigt at skrive årstal helt ud; fx kan man skrive enten 99 eller Programmet prøver selv at lægge 1900 til det indtastede, dvs 2023 kan skrives som 123. Der kan angives flere perioder på en gang, hvilket kan benyttes i forbindelse med visse kommandoer. Tidsperioderne behøver ikke at ligge i forlængelse af hinanden, og de kan godt overlappe hinanden. Fx kan dette bruges ved beregning af gennemsnitlige vækstrater med printkommandoen VPRT: TIME VPRT fy fm fcp Der kan anvendes et par specielle periodeangivelser, hvis perioden ikke kendes for en databank. Denne mulighed kan anvendes ved kommandofiler, der skal anvendes til forskellige databanker, uafhængigt af hvilke perioder der er data for. Hvis startperioden er: 0 sættes startperioden til bankens første periode -1 sættes startperioden til bankens anden periode

6 4 Indledning Hvis slutperioden er: 999 sættes slutperioden til bankens sidste periode Tidsperioden kan også sættes ved hjælp af SET kommandoen. 1.6 Batch kørsel Tit skal samme sekvens af kommandoer genbruges. Derfor kan kommandoer placeres i en fil med extension cmd; filen kaldes en kommandofil. Filen kan kaldes ved blot at skrive navnet, dog uden cmd extension, fx kaldes filen mincmd.cmd med: MINCMD Navnet på en kommandofil må maksimalt være 8 karakterer lang, svarende til PCIM s øvrige kommandoer. I kommandofiler er tomme linier tilladt, og kommandoen () starter en kommentarlinie. Det kan være nyttigt at forsyne længere kommandofiler med kommentarlinier, der forklarer trinene i filen. Med kommandoen: ADD c:\mitdir\minfil.fig kan der anvendes filer med længere navne inkl. stinavne. 1.7 Funktionstasterne Ved hjælp af F-tasterne kan brugeren udføre forskellige operationer. Der er følgende muligheder: Fl F2 F3 F5 F6 F7 F8 F9 Hjælp Informationer om kørslen vises i et vindue De sidste kommandoer vises i et vindue. Der kan udvælges en linie med ENTER Kig i modellens informationsfil <model>.inf Kig i modellens formelelement <model>.frm med editoren Kig i pipefilen med editoren. Derefter pipes igen til pipefilen med append Pipe tilbage til skærmen Pipe til pipefilen (default er pcim.lst), uden append Oversigten over F-knapper kan ses ved at nedtrykke ALT og Fl knapperne samtidig. Editoren sættes med SET EDITOR kommandoen.

7 Simulationsprogrammet PCIM 5 2. Databanker og data I dette afsnit beskrives, hvorledes brugeren håndterer databanker og data. I afsnit 2.1 beskrives, hvordan databankerne bruges af PCIM, og hvordan disse oprettes, indlæses og gemmes. I afsnit 2.2 forklares, hvordan nye variabler oprettes og slettes, mens afsnit 2.3 beskriver, hvordan variabler tildeles værdier. I det sidste afsnit forklares, hvordan data kan eksporteres og importeres til PCIM, herunder hvordan data udveksles mellem forskellige modelversioner og forskellige PCIM-versioner. 2.1 Databanker og arbejdsbanken Ved opstarten af PCIM oprettes midlertidigt et tomt arbejdsområde i pc ens hukommelse. Men PCIM arbejder med data i arbejdsbanken. Første trin i PCIM sessionen er derfor at oprette arbejdsbanken i arbejdsområdet og indlæse data. Dette beskrives nærmere nedenfor. Er arbejdsbanken oprettet og data indlæst, kan den udskrives i en databank med WRITE kommandoen. Databanken kan senere indlæses med READ kommandoen. 2 Bemærk at arbejdsbanken ikke gemmes, når PCIM stoppes. Arbejdsbankens data er tabt medmindre de gemmes i en fil med WRITE kommandoen. Hvis en databank er gemt i filen hit0799.bnk, så kan den indlæses med kommandoen: READ hit0799 Det er ikke nødvendigt at give et fuldt databanknavn. Der kan anvendes "wildcard". Wildcardet * matcher flere karakterer og? matcher enkelte karakterer. Fx READ * READ hit??99 Brugeren kan så vælge fra en liste over matchende databanker. Kommandoen WRITE gemmer en arbejdsbank i en fil med extension bnk. Arbejdsbanken indeholdende en kørsel kan fx gemmes således: 2 En databank kan betragtes som en stor matrix, der indeholder værdier for variablerne i en årrække. Databankens størrelse afhænger grundlæggende af PCIM versionen. I PCIM versioner med plads til 6000 variabler indeholder matricen 6000 rækker. Antallet af søjler, dvs antal år, vælges derimod, når banken oprettes. Arbejdsbanker kan problemfrit gemmes og læses af samme exe fil, dvs. den fil modellen er startet med (fx mar95.exe). I afsnit 2.4 beskrives, hvordan der kan udveksles databanker mellem forskellige exe filer.

8 6 Databanker og data HDG Konjunkturkørsel september 1999 WRITE exsep99 Databanken indeholder foruden alle variablers værdier i arbejdsbanken også den aktuelle overskrift på kørslen (dannet af HDG) samt tidspunktet for skrivningen. Filens overskrift og tid udskrives på skærmen, når banken senere indlæses. Hvis der er oprettet variabler ved hjælp af CREATE kommandoen, bliver de også gemt i databanker. BANK kommandoen kan bruges til at reducere eller udvide antallet af perioder i en arbejdsbank. BANK kommandoen kan også bruges til at flette to banker sammen. BANK kommandoen bruges desuden oprette en ny arbejdsbank. Hvis PCIM er startet uden, at nogen databank er indlæst, så vil BANK EXPAND oprette en arbejdsbank med modellens variabler og en periode på fem år ( ). Alle variabler vil som udgangspunkt få tildelt værdien nul. Indlæses derimod først en databank, der dækker perioden , hvor variablerne har værdier i hele perioden, så vil kommandoen ovenfor udvide arbejdsbankens periode, således at den nu omfatter en periode på 10 år ( ). Variablerne vil i perioden arve værdien fra BANK kommandoen kan også bruges til et reducere perioden i arbejdsbanken, fx så arbejdsbanken kun dækker perioden : BANK CUT Desuden kan BANK kommandoen bruges til at sætte en databank sammen med en arbejdsbank, fx vil BANK JOIN lang99 resultere i, at arbejdsbanken forlænges med værdierne fra lang99. Hvis arbejdsbanken omfatter perioden og lang99.bnk omfatter perioden , vil resultatet være en arbejdsbank, der omfatter perioden , værdierne i perioden er indlæst fra lang99.bnk. Det vil i mange tilfælde være nyttigt, at sammenligne værdierne i den aktuelle kørsel med værdierne i en såkaldt multiplikatorbank. Programmet vil normalt anvende den sidst indlæste bank som multiplikatorbank, men der kan også specificeres en anden multiplikatorbank ved hjælp af MULBK kommandoen. Her er det også muligt at bruge wildcards i navnet, fx MULBK lang99 MULBK lang* MULBK lang9?

9 Simulationsprogrammet PCIM 7 Databanker placeres som default i det aktuelle direktorie, men det er muligt at angive et default direktorie til banker. Det sker med DEFDIR BANK kommandoen. READ og MULBK vil søge efter databanker i det samme direktorie. Det er endvidere muligt at angive et DEFDIR ALTBANK direktorie, som READ og MULBK kommandoen søger i, hvis et banknavn ikke findes i default direktoriet. Denne mulighed er især nyttig i netværks miljøer, hvor der måske både er personlige databanker og fælles databanker. Jf. referencen om DEFDIR kommandoen. 2.2 Oprettelse og nedlæggelse af variabler Modelvariabler er variabler der er indeholdt i formelfilen for modellen. Modelvariabler oprettes automatisk, når arbejdsbanken oprettes. CREATE kommandoen opretter nye variabler. Dette benyttes, hvis der fx er behov for nye variabler til beregning af tabelvariabler. CREATE bfy bfm bfcp opretter variablerne bfy, bfm og bfcp. Man kan få en liste over hvilke variabler, der er blevet oprettet, med: CREATE? Antallet af variabler, der kan oprettes, afhænger af, hvor mange variabler, der er i modellen i forhold til, hvor mange variabler programversionen er lavet til. PCIM checker, at den samme variabel ikke oprettes flere gange. De oprettede variabler kan nedlægges ved hjælp af DELETE ordren. DELETE bfcp Alle oprettede variabler kan slettes med: DELETE ALL I forbindelse med kommandoerne UPD og GENR er det muligt at oprette variabler automatisk. Men variabelnavnene skal i den forbindelse altid starte med xx, fx UPD xxkonst = 1 GENR xxbfcp = fcp/fy $ Variabler, der er oprettet med CREATE eller UPD og GENR, bliver gemt i databanken, når den udskrives med WRITE. Derfor kan det være en god ide at rydde op i de oprettede variabler, før databanken gemmes.

10 8 Databanker og data 2.3 Opdateringer og transformationer Indlæsning af værdier til variabler foretages i almindelighed ved indtastning fra PCIM prompten eller i en kommandofil. Men der kan også indlæses værdier ved transformationer af variabler i arbejdsbanken eller af variabler i multiplikatorbanken. En tredie mulighed er at importere data. Import af data beskrives i afsnit 2.4. UPD kommandoen anvendes typisk til at opdatere forudsætninger. Hvis fx importprisen på fødevarer antages at stige med 2% om året i perioden 1999 til 2000, skrives: UPD pm % 2 Der kan benyttes en række forskellige operatorer: = Indlæser ny værdi for variablen % Indlæser ny stigningstakt for variablen ^ Indlæser nye absolutte ændringer for variablen + Variablens niveau ændres absolut * Variablens niveau ændres relativt # Variablens stigningstakt ændres Dummy variabler har man ofte behov for at sætte enten til 1 eller 0. Dette kan nemt gøres med kommandoerne DUMON og DUMOFF DUMON dfcp Denne kommando vil sætte dummyvariablen dfcp til værdien 1 i perioden Mens kommandoen DUMOFF vil sætte værdien til 0 (nul). GENR kommandoen benyttes til at transformere en variabel. Fx med kommandoerne CREATE realphk GENR realphk = phk/pcp $ Her deflateres kontantprisen med forbrugerprisindekset. Kommandoen skal efterstilles med et dollar-tegn, så PCIM ved at transformeringsformlen ender. Bemærk at realphk ikke er en modelvariabel, så den skal oprettes med kommandoen CREATE. GENR kommandoen kan automatisk oprette variabler, såfremt variabelnavnet starter med xx: GENR xxrphk = phk/pcp $ Værdierne tages fra arbejdsbanken, men hvis variablerne foranstilles med tages værdierne fra den tilordnede multiplikatorbank. MULUPD opdaterer variabler med værdier fra multiplikatorbanken. Fx opdateres produktionen i faste priser i perioden med værdien fra multiplikatorbanken således:

11 MULUPD fy Simulationsprogrammet PCIM 9 Dette svarer til den lidt mere omstændige brug af GENR kommandoen TIME GENR fy $ JMUPD funktionen opdaterer justeringsleddet. Justeringsleddet opdateres sådan, at modelrelationen isoleret set vil ramme værdien i multiplikatorbanken (ved enkeltligningsløsning af modellen). For bilkøbet gælder fx, at JMUPD fcb svarer til TIME GENR JDfCb = JDfCb + (fcb $ Hvis relationen for bilkøbet efterfølgende løses, vil den beregnede værdi for bilkøbet være identisk med værdien i multiplikatorbanken. For at operationen skal gå godt kræves, at der eksisterer J led svarende til de angivne variabler. Det vil sige, at der skal eksistere en variabel, der hedder J<variabel> eller JD<variabel> i modellens relation for <variabel>. Efter at have ændret variablerne i arbejdsbanken vil man typisk løse modellen for at kunne analysere resultaterne. Se kapitel 4 for beskrivelse af kørsel med modellen. 2.4 Eksport og import af data PCIM giver mulighed for at kunne eksportere data i forskellige formater til brug for andre programmer, således at data kan anvendes i disse programmer. Formaterne er bygget til følgende programmer: PCIM AREMOS TSP Regnearksprogrammer (SYMPHONY) For at eksportere data fra PCIM, skal man først definere en udskriftsfil, og derefter udskrive de variabler man vil have i filen. Først omdirigeres output fra skærmen til en fil, så udskrives data, og til sidst dirigeres output igen til skærmen. Denne omdirigering gøres med kommandoen PIPE; fx eksporteres variablen fy til AREMOS således: PIPE fy.tsd TSDPRT fy PIPE CON PCIM kan også importere data men kun fra PCIM og AREMOS.

12 10 Databanker og data Fra en PCIM session til en anden kan arbejdsbanken gemmes i en databank. Det volder ingen problemer, sålænge exe filen er den samme (dvs at PCIM version og modelversion er uændret). Men PCIMs databanker kan også bruges til at udveksles data, hvis modellerne er kompileret med den samme PCIM version. For to forskellige modeller kan værdierne for de fælles variabler udveksles via databanken. Men brugeren skal huske, at variabler, som ikke findes i databanken, får værdien 0. Til udveksling af data mellem programmer, der kompileret med forskellige PCIM versioner, kan PCIMs eget transportformat benyttes. I den model, hvor man allerede har data, kan der skrives: PIPE nybank.add UPDPRT = #ALL PIPE CON Med listen #ALL medtages samtlige modelvariabler. I den model, hvor data skal importeres, kan der derefter skrives: BANK EXPAND ADD nybank For at eksportere til AREMOS skal data udskrives i AREMOS transportformat (TSD): PIPE nybank.tsd TSDPRT #ALL PIPE CON I AREMOS importeres nybank.tsd derefter: IMPORT <TSD> nybank.tsd; PCIM kan importere data i TSD format med kommandoen TSDREAD. Det er kun muligt at indlæse data indenfor det tidsrum, der er defineret i den aktuelle arbejdsbank. Hvis TSDREAD anvendes, før der er oprettet en arbejdsbank, vil PCIM antage, at brugeren ønsker at overføre en hel databank, og der vil automatisk blive dannet en arbejdsbank. Denne feature gør det simpelt at indlæse data fra en helt anden version af PCIM. Således vil kommandoen TSDREAD nybank.tsd uden videre indlæse tsd-filen nybank.tsd i arbejdsbanken. Det er også muligt at eksportere i PRN format, der både kan læses af forskellige regnearksprogrammer og AREMOS. PIPE nybank.prn SYMPRT #ALL PIPE CON Eksport af data til programmet TSP-programmet kan gøres med TSPPRT:

13 PIPE nybank.tsp TSPPRT #ALL PIPE CON Simulationsprogrammet PCIM 11

14 12 Databanker og data

15 Simulationsprogrammet PCIM Præsentation af data Der er mange forskellige kommandoer i PCIM, der udskriver variabler og deres værdier. Udskriftsmulighederne spænder fra det almindelige print (PRT) til transportformater, der kan læses af andre programpakker. De mange udskriftsmuligheder gør det nemt at analysere data. PCIM rummer også muligheden for at lave tabeller. Tabellerne defineres i særlige tabelfiler, som derefter kan kaldes af TABEL kommandoen. Der er imidlertid også mulighed for at lave enkle tabeller med DISPLAY kommandoen. Grafikmulighederne er ikke store i PCIM. Men PPLOT kommandoen starter et satellitprogram, der kan tegne grafer af variabler i arbejdskvalitet. 3.1 Almindelig dataudskrivning. Variabler kan udskrives på flere måder. Men de fleste print kommandoer har samme syntaks som PRT kommandoen. PRT, PRI eller P kommandoen er synonymer for at udskrive både værdier og procentvise vækstrater for variabler. Endvidere angives på udskriften, om der er tale om en af modellens endogene eller eksogene variable (med et E eller X), om der er tale om en CREATEt variabel (B for beregnet), eller om der er tale om en variabel, som ikke findes i databanken (M for manglende). Fx vil ordren PRT lna phk give følgende udskrift LNA E % PHK E % PRT kommandoen kan fortsættes videre på næste linie ved at skrive et & efter det sidste variabelnavn på en linie. PRT fy fm fe & fcp fio & fm Kommandoen accepterer også wildcards i variabelnavne: PRT fc% fim* Der kan også angives et listenavn. LIST + #LIST1 fy fm fcp fio fm PRT #LIST1

16 14 Præsentation af data Følgende print kommandoer har samme syntaks som PRT kommandoen: NIVPRT PCTPRT DPRT MULPRT MULPCT GMULPRT SYMPRT SMULPRT TSDPRT TMULPRT TSPPRT Udskrift af niveauer Udskrift af vækstrater Udskrift af niveauer og ændringer Udskrift af multiplikatorer Udskrift af procentvise multiplikatorer Udskrift af værdier i arbejds- og referencebanken og multiplikatorer Udskrift i PRN format Udskrift i PRN format (multiplikatorer) Udskrift i TSD format Udskrift i TSD format (multiplikatorer) Udskrift i TSP format I følgende to print kommandoer er det ikke muligt at sætte tidsperioden: GPRT VPRT Udskrift af udtryk Udskrift af gennemsnitlige vækstrater og slutniveauer Der er tre print kommandoer, som virker lidt anderledes UPDPRT DIFPRT NDIFPRT Udskrift i PCIMs UPD format Udskrift af signifikante multiplikatorer (absolut og i procent) Udskrift af signifikante multiplikatorer (absolut) Nedenfor gives en række eksempler på disse printkommandoer og deres anvendelse. NIVPRT udskriver kun variabler i niveau, dvs uden procentvise vækstrater. LNA E PHK E PCTPRT kommandoen udskriver kun variablernes vækstrater. % LNA PHK DPRT, udskriver niveauer og absolutte vækstrater LNA E Ændring PHK E Ændring

17 Simulationsprogrammet PCIM 15 Udtryk kan printes ved hjælp af GPRT. Der kan angives flere udtryk i en GPRT kommando. Hvis der skal skrives mere end en linie skal den første linie afsluttes med et &. GPRT kommandoen kan oprette variabler automatisk, hvis variabelnavnet starter med xx. Fx giver GPRT lna/pcp phk/pcp GPRT xxrlna=lna/pcp xxrphk=phk/pcp samme udskrift. Forskellen på de to GPRT kommandoer er, at variablerne xxrlna og xxrphk bliver oprettet i arbejdsbanken i det sidste tilfælde. Disse variabler kan siden hen bruges på linie med variabler oprettet med CREATE og GENR kommandoerne. Husk før et variabelnavn tager værdierne fra multiplikatorbanken. Fx giver RES GPRT lna-@lna phk-@phk enkeltligningsresidualerne i løn- og kontantprisrelationerne År LNA-@LNA PHK-@PHK ****** ****** ****** ****** Med lange perioder kan det være nyttigt at se på de gennemsnitlige vækstrater. Til sådanne udskrifter kan VPRT bruges. Fx. giver TIME VPRT fy fm fcp følgende udskrift Slutniv LNA E % PHK E % Bemærk at der kan være huller mellem perioderne, lige som at perioderne kan være overlappende. Hvis der skal laves multiplikatoreksperimenter, skal der angives hvilken databank, den aktuelle kørsels værdier skal sammenlignes med. Det gøres med MULBK kommandoen. Ligesom variabler kan udskrives som printlister, kan multiplikatorer udskrives som printlister, det sker ved hjælp af MULPRT. LNA Forskel E % PHK Forskel E % Hvis der ønskes mindre omfangsrige multiplikator printlister, kan MULPCT anvendes. Denne kommando anvendes til at udskrive den procentvise forskel mellem multiplikatorbankens og grundbankens niveau.

18 16 Præsentation af data Mulpct LNA PHK GMULPRT udskriver udover multiplikatorerne, værdier og vækster i både grund- og multiplikatorbank. LNA Grund bk. Mul. bank % Forskel % PHK Grund bk. Mul. bank % Forskel % Det kan være en fordel at kunne anvende resultaterne fra PCIM i andre programmer - regneark, grafik eller database. Ved hjælp af kommandoen SYMPRT (kommandonavnet er afledt af SYMphony PRinT) kan variabler udskrives i et format (PRN), der accepteres af AREMOS og langt de fleste regneark mm. Typisk vil kommandoen blive anvendt i forbindelse med PIPE kommandoen, der omdirigerer output fra skærm til fil. Fx: PIPE lna_phk.out ;() output sendes til lna_phk.out SYMPRT lna phk ;() værdierne udskrives PIPE CON ;() Output tilbage til skærmen Filen lna_phk.out kommer til at indeholde følgende: "NAME" "LNA " "PHK " Hvis man ønsker at regne eller tegne videre på multiplikatorer i et andet program, kan SMULPRT kommandoen anvendes. Den skriver multiplikatorerne ud i PRN formatet. Fx kan PRN formatet importeres til SYMPHONY ved sekvensen: FILE IMPORT TEXT STRUCTURED Det er også muligt at få værdier skrevet ud, så de umiddelbart kan anvendes i TSP. Kommandoen hedder TSPPRT, og output har formen: SMPL ; LOAD LNA ; ; LOAD PHK ; ;

19 Simulationsprogrammet PCIM 17 TSDPRT kommandoen muliggør overførsel af værdier til AREMOS. Output skal PIPEes til fil (med extension TSD) for at få mening. Outputfilen importeres til AREMOS ved at skrive i AREMOS: IMPORT <TSD> <filnavn> Derudover kan TMULPRT anvendes, der udskriver niveauer for variablerne i stedet for deres multiplikatorer. Syntaksen for UPDPRT er lidt anderledes end de øvrige print kommandoer. UPDPRT udskriver i PCIMs eget transportformat. Dette format er velegnet til udvekling af data mellem forskellige PCIM sessioner især hvis der samtidig er tale om forskellige PCIM versioner. UPDPRT har tre forskellige optioner. Der er mulighed for at udskrive variablens værdi, procentvise vækst eller absolutte ændring. Fx giver UPDPRT = lna phk følgende udskrift UPD LNA = UPD PHK = DIFPRT og NDIFPRT udskriver forskelle mellem arbejdsbanken og multiplikatorbanken. DIFPRT udskriver de variabler, der afviger meget fra grundbanken. Store afvigelser defineres ud fra de to størrelser: TREL og TABS. Hvis variablens værdi er større end TABS (Test ABSsolut), og den relative forskel mellem grundbankens og kørslens værdi er større TREL (Test RELativ), vil variablen blive udskrevet. Størrelserne TREL og TABS anvendes også ved konvergenstesten i simulationen og kan sættes ved hjælp af OPTION kommandoen. NDIFPRT udskriver de samme variabler som DIFPRT. Men denne udskrift fylder mindre end DIFPRT tabellen, idet kun den absolutte forskel udskrives. 3.2 Tabeller Tabeller defineres i PCIM i særlige tabelmasker, der er samlet i en tabelfil (filen skal have extension tab). Syntaksen for disse tabelmaskre er gennemgået i brugerhåndbogens afsnit 5. Tabelfilen kaldes almindeligvis med kommandoen TABEL (ADAM leveres pt. med mere end 500 af disse standardtabeller, der kan kaldes via et menutræ menutræet kaldes med kommandoen TABELLER). Fx fås en oversigt over forsyningsbalancen med TABEL /s2 Skærmbilledet ser således ud:

20 18 Præsentation af data mar95 på PCIM Tabel 2. Forsyningsbalance Udvalgte variabler Mio. kr., 1980-priser Bruttonationalprodukt fy Import fm Samlet tilgang (fy+fm) fyst Eksport fe Varer og tj. til rådighed fytr Privat forbrug fcp Offentligt forbrug fco Private faste invest. fip Boliginvesteringer fih Offentlige investeringer fio Lagerinvesteringer fil Samlet arbejdsstyrke Ua Samlet beskæftigelse Q Ledige i alt Ul S-stop,P-procent,N-Niveau,Q-multiplikator,M-mult.vækstforskel,G-grundbank> Med tasterne P, Q og M kan tabellen vise vækstrater, multiplikatorer, procentvise multiplikatorer eller multiplikator vækstforskelle istedet. Dette valg kan også træffes sammen med kaldet af tabellen, fx TABEL PCT /s2 TABEL MUL /s2 TABEL PMUL /s2 Med OPTION kommandoen kan der vælges en default opsætning for tabellerne. Tabeldefinitionskortene kan anbringes i et særligt direktorie. Direktoriet defineres med DEFDIR TABEL kommandoen, fx: DEFDIR TABEL c:\adam\tabel Hvis tabeldefinitionskortene er installeret på denne måde, kan der anvendes wildcards i kaldet af tabelkortet, fx TABEL L /s* Herved kaldes en rullemenu med alle de tabelkort, der matcher det angivne. Det ønskede tabelkort (eller eventuelt flere tabelkort) udvælges med mellemrumstasten. Tabelkortene kaldes herefter med RETUR. Optionen L, der er valgfri, søger for at tabellens overskrift medtages i menuen. Tabellerne kan eksporteres til applikationer med PIPE kommandoen. PIPE tabel.out TABEL PCT /s2 PIPE CON TABEL kommandoen er velegenet til standardtabeller, som skal bruges regelmæssigt. Men den er måske lidt for omstændig til at danne en tabel her og nu. DISPLAY kommandoen giver derimod mulighed for hurtigt at opstille enkle tabeller. Fx giver kommandofilen

21 Simulationsprogrammet PCIM 19 TIME DISPLAY Tabel BNP - Pct.vis ændring DISPLAY År / TIME (I6) DISPLAY BNP løb. priser / Y (F6.1) PCT DISPLAY BNP faste priser / fy DISPLAY BNP deflator / py en enkel tabel over udviklingen i BNP: Tabel BNP - Pct.vis ændring År BNP løb. priser BNP faste priser BNP deflator DISPLAY kommandoen er meget fleksibel, og den kan udskrive tekst og tal på flere forskellige måder. DISPLAY kan lave udskrifter af variabler i omtrent lige så mange varianter som hele arsenalet af print kommandoer værdierne udskrives blot i rækker i stedet for søjler. I referencen gives en fuldstændig beskrivelse af kommandoens anvendelsesmuligheder. Bemærk at kommmandoen også rummer muligheden for at udskrive tabeller i formater, der kan importeres i tekstbehandlingsprogrammer og regneark. Fx kan en tabel eksporteres til Word Perfect således: PIPE tabel.txt TIME DISPLAY Forsyningsbalance / TIME (I6) TAB DISPLAY Privat forbrug / fcp (F6.1) PCT TAB DISPLAY Off. forbrug / fco DISPLAY Investeringer / fi DISPLAY Eksport / fe DISPLAY Import / fm DISPLAY BNP / fy PIPE CON I Word Perfect hentes filen tabel.txt ind, og tabellen mærkes op som en blok. Med skemafunktionen (ALT+F7 og option 2) vælges, at skemaet skal oprettes ud fra tabuleret kolonne. Herefter kan skemafaciliteterne bruges til at lave det endelige layout: Forsyningsbalance Privat forbrug Off. forbrug Investeringer Eksport Import BNP

22 20 Præsentation af data 3.3 Grafisk fremstilling af data. Ved hjælp af kommandoen PPLOT kaldes et specielt plotprogram, som er udviklet af Danmarks Statistik. Fx kan forsyningsbalancevariablerne plottes således: PPLOT fcp fco fi fe fm fy Dette giver følgende skærmbillede: Tasten "V" viser variablernes vækstrater. Funktionstasten F4 giver brugeren mulighed for at pynte på plottets layout. Her er der bl.a. mulighed for at angive en titel. Plottet kan gemmes i hpg format med tasten "H". Hpg formatet kan læses af mange programpakker. Det færdige plot kan fx se således ud: PPLOT kommandoen kan anvende optionerne MUL og PMUL, hvis der ønskes multiplikatorer eller procentvise multiplikatorer. Fx PPLOT fy / MUL

23 Simulationsprogrammet PCIM Modelløsning I PCIM består en model af formler, der kan deles op i 3 blokke. En simultan blok, hvor hver formel kan afhænge af resultatet af formler, der står både før og efter formlen. To rekursive blokke (eftermodeller), hvor hver formel kun afhænger af de formler, der står før i modellen. Den første eftermodel løses for hver periode, når den simultane blok er løst. Den anden eftermodel løses først, når alle perioderne er løst. Modellen skelner mellem endogene og eksogene variabler. Normalt betragtes venstreside variabler i modellen som endogene. I nogle tilfælde er det muligt at betragte venstreside variabler som eksogene variabler. Det kan fx være tilfældet, hvor der beregnes såkaldte bagvendte J-led. Modellen kan kun løses, hvis alle eksogene variabler har rimelige værdier. 4.1 Simulation Med SIM kommandoen løses modellen simultant. Hvis modellen løses over flere perioder, er løsningen dynamisk. Dvs at der anvendes beregnede værdier for laggede variabler inden for løsningsperioden, fx SIM Hvis man ønsker at lave en statisk simulation, hvor der anvendes faktiske laggede variabler ved løsningen, skal der foretages en række SIM kommandoer for et år af gangen, men startende fra det sidste år i perioden man ønsker at løse over, fx SIM SIM SIM RES kommandoen udfører enkeltligningsberegninger af hele modellen. Det betyder, at resultaterne fra en relation ikke påvirker resultaterne af de andre. Løsningen er statisk. En multiplikator mellem multiplikatorbanken og en RES kørsel giver med andre ord enkeltligningssresidualerne. De historiske residualer kan fx findes således RES PIPE residual.lst MULPRT #ENDO PIPE CON EFTER kommandoen udfører enkeltligningsberegninger på den første eftermodel. Denne kommando anvendes til at danne historiske værdier af eftermodelsvariabler, dvs. typisk tabelvariabler eller bagvendte J led. Eftermodellen er den del af modellen, der er placeret efter kommandoen AFTER i formelfilen.

24 22 Modelløsning EFTER2 udfører enkeltligningsberegninger på den del af modellen, der er placeret efter kommandoen AFTER2 i formelfilen, dvs. den anden eftermodel. Denne del af modellen løses normalt efter at alle årene er løst færdigt. Brugeren har en række muligheder for at detailstyre simulationen, og for at finde fejl, hvis løsningen går i fisk. Styringen foregår ved at sætte forskellige optioner ved hjælp af OPTION kommandoen. De optioner, der har med simulationen at gøre, er: TREL relativt konvergens kriterium TABS mindstegrænsen for konvergenstest INIT ON/OFF DUMP de sidste iterationer dumpes DNIV dump level 0,1,2 NMAX det maksimale antal iterationer NFIRST første iteration der testes for konvergens ALFA dæmpningsfaktor Optionernes værdi kan undersøges ved hjælp af kommandoen: OPTION? og nye værdier kan sættes, fx OPTION TREL.001 I Referencen er OPTION kommandoen beskrevet i detaljer. Her skal der blot nævnes et par muligheder for at bruge disse optioner, hvis modellen ikke kan finde en løsning. Hvis modellen er velspecificeret, vil simulationen normalt forløbe pænt. Hvis det ikke lykkes at løse modellen, vil årsagen ofte være, at modellens eksogene variabler har "skæve" værdier. Det kan være, at brugeren har glemt at tildele værdier til en eller flere eksogene variabler, eller at værdierne ikke er rimelige. I begge tilfælde kan det betegnes som held i uheld, hvis simulationen mislykkes. Ellers ville brugeren måske ikke opdage fejlen med det samme og spilde tid med at analysere en nonsens løsning af modellen. Da modellen løses med numeriske metoder, er løsningsprocessen afhængig af fornuftige startværdier. Hvis simualtionen er en fremskrivning med udgangspunkt i en historisk databank, er det vigtigt, at optionen INIT sættes til værdien OFF. Dermed bruges forrige periode som startværdi. I modsat fald vil startværdien være 0, hvilket kan få simulationen til at gå i fisk. Hvis modellen alligevel ikke vil konvergere, så kan brugeren forsøge at ændre optionerne, der styrer simulationen: 1) Værdierne for TREL og TABS kan hæves, således at kravene til konvergens bliver mindre 2) Værdien for NMAX kan hæves, således at flere iterationer tillades 3) Dæmpningsfaktoren ALFA kan ændres, således at de mest sprælske relationer nemmere finder en løsning.

25 Simulationsprogrammet PCIM 23 Hvis modellen stadig ikke vil konvergere, så kan det være nødvendigt at analysere problemet iteration for iteration. Med optionen DUMP udskrives de sidste iterationer, og optionen DNIV bestemmer, hvilke variabler, der udskrives, fx: OPTION NMAX 100 ;() Max 100 iterationer OPTION NFIRT 95 ;() Ingen test før iteration 95 OPTION DUMP 5 ;() Iteration udskrives OPTION DNIV 0 ;() Udskriv ikke-konvergerende endogene PIPE dump.lst ;() Udskriv til filen dump.lst SIM ;() Simuler i problemåret PIPE CON ;() Skriv til skærmen Herved er det muligt at se hvilke relationer, der ikke konvergerer, og derved finde årsagen til problemet. 4.2 Eksogenisering og endogenisering PCIM er designet, sådan at det er nemt at opstille modelrelationer, der kan eksogeniseres. Det er samtidigt enkelt at tilføje justeringsled til modellens relationer. Disse faciliteter er beskrevet i brugerhåndbogens afsnit om konvertering af modeller. Hvis brugeren har benyttet PCIMs faciliteter til automatisk at tilføje eksogeniseringsmuligheden og justeringsled, så har PCIM også kommandoer, der kan udnytte disse muligheder. ADAMs relationer er opstillet, sådan at PCIMs eksogeniseringsfaciliteter kan benyttes. Eksempelvis hedder lønrelationens endogene variabel lna. Eksogeniseringen håndteres med dummyvariablen dlna. Hvis dlna sættes til 0, så er lønnen endogen; hvis dlna derimod er 1, så er lønnen eksogen. Når lønrelationen eksogeniseres, må lønnen opfattes, som en eksogen variabel, fx UPD dlna = 1 UPD zlna % 4 SIM Bemærk at lønnen tildeles eksogene værdier ved den særlige målvariabel zlna. Andre relationer kan eksogeniseres på samme måde; hvis den endogene variabel hedder <var>, så hedder eksogeniseringsdummyen d<var> og målvariablen z<var>. Brugeren kan dermed styre større eller mindre dele af modellen under en simulation. Til at tænde og slukke for dummyvariabler kan også benyttes DUMON og DUMOFF kommandoerne, se afsnit 2.3. Hvis modelkørsel sidenhen skal danne grundlag for andre modelanalyser som fx konsekvensberegninger, er det uheldigt, at lønnen er eksogen. Men lønnen kan ubesværet endogeniseres UPD dlna = 0

26 24 Modelløsning Modelkørslen ændres ikke. I simulationen, hvor lønnen er eksogen, beregnes justeringsleddet JRlna sådan, at lna bliver lig zlna, når lønnen atter endogeniseres. 4.3 Modelændringer Under tiden kan det være interessant at belyse konsekvenserne af en modelændring. Hvis programversionen er indrettet til det, er det muligt at erstatte udvalgte formler med nye. Det kræver, at formlerne ved dannelse af modellen har et formelnavn, der på et passende sted indeholder et F. Kommandoen FIX kan oprette nye relationer under modelkørslen. Disse kan også fjernes med FIX. Oprettelse af en ny relation gøres ved at skrive følgende: FIX + <variabel> = <udtryk> $ Den ny relation fjernes igen med FIX - <variabel> Modellen bruger alle nydannede relationer, hvis der skrives FIX ON og de oprindelige relationer benyttes igen, hvis der skrives FIX OFF FIX kommandoen skal bruges med stor forsigtighed. Hvis modellen i forvejen beregner JLED for den pågældende variabel, bliver de forkerte! Undlad derfor som udgangspunkt justeringsled, eksogeniseringsdummyer og målvariabler i ændrede relationer. En FIX et relation kan ikke dekomponeres ved hjælp af UDVALG kommandoen. 4.4 Mål-middelanalyse PCIM rummer mulighed for at "vende modellen om", således at nogle af modellens endogene variabler bliver eksogene og omvendt. Typisk er nogle af modellens variabler mål, som brugeren ønsker, skal være af en bestemt værdi. Det kunne fx være betalingsbalancen (variablen enl i ADAM) og beskæftigelsen (variablen Q i ADAM). Til at opnå den ønskede værdi af disse to endogene variabler skal der anvendes to midler, fx de eksogene variabler momssatsen (tg) og offentlig beskæftigelse (Qo). MÅL-MIDDEL kan også anvendes til andre formål end "klassisk" politik bestemmelse. Faciliteten kan være nyttig, når brugeren ønsker, at visse variabler udvikler sig på en bestemt måde. Brugeren skal huske den klassiske lærdom, at der kræves præcis N midler for at opnå N mål.

27 Simulationsprogrammet PCIM 25 Når faciliteten skal anvendes, er det nødvendigt at erklære visse variabler som målsætningsvariabler. Disse skal være endogene. Erklæringen af mål foregår med MAL kommandoen. (Bemærk der benyttes ikke Å i kommandoen, men A) Desuden skal der erklæres nogle eksogene variabler som middelvariabler. Hvert middel kan bestå af flere af modellens variabler - en pakke af variabler. Et middel kan fx være en afgiftsstramning, det indebærer, at der skal justeres på flere afgiftssatser, hver gang midlet anvendes - derfor kan afgiftssatser samles i en pakke, der justeres under et. Erklæring af midler foretages ved hjælp af MIDDEL kommandoen. De enkelte middelvariabler kan doceres med forskellig vægt. Det gøres ved hjælp af kommandoen IMPULS. IMPULS bruges også til at sikre, at variabler ikke opdateres udenfor et rimeligt område, fx skal momsen ikke opdateres med 100 procent. Hvis den lineariserede model er vanskelig at invertere, kan brugeren skalere de enkelte målsætningsvariabler med SKALA kommandoen. For at finde ud af hvorvidt, der er fundet en løsning til problemet, har hver målvariabel en kriterieværdi. Løsningen er fundet, når alle målvariabler ikke afviger mere fra målsætningen end kriterieværdien. Kriterieværdier sættes ved hjælp af KRIT kommandoen. Mål-kommandoen skrives således: MAL fy Her sættes målet til at være produktionen. Der kan også defineres flere forskellige mål, disse skal så bare tilføjes kommandoen. Bemærk en målkommando sletter tidligere fastsatte målvariabler. Derfor skal alle mållene listes i samme kommando. Ved at angive et spørgsmålstegn i stedet for variabler, vil brugeren få oplyst, hvilke mål der er blevet sat. Hvis målkommandoen angives uden argumenter vil alle mål blive slettet. MIDDEL kommandoen fungerer på næsten samme måde. Der skal bare angives med hvilke midler målsætningerne skal opfyldes. Dog sletter MIDDEL kommandoen ikke tidligere satte midler, derfor behøver alle midler ikke at blive angivet i samme MIDDEL kommando. Før selve mål/middel problemet løses, skal der foretages en numerisk bestemmelse af modellens jacobi-matrix, dvs matricen bestående af d(mål i )/d(middel j ). Denne numeriske differentiation foregår ved, at hvert middel gives et lille stød - en impuls - modellen simuleres, og effekten på mål-variablerne beregnes. Det lille stød har standardværdien 10, det er en rimelig størrelse for mange variabler, men ikke for alle. Fx indebærer ekstra 10 en betragtelig forøgelse af momsen, der i givet fald vil bringe modellen helt ud af balance. Derfor skal IMPULS anvendes til at sætte stødet til fx 0.05, således at modellens resultater står til troende. Hvis der er flere variabler i en pakke, bruges IMPULS også til vægte de forskellige variabler i forhold til hinanden. Kommandoen er således: IMPULS tg 0.01 Der stødes til momsen med et procentpoint.

28 26 Modelløsning Den linieariserede model (Jacobimatricen) kan være vanskelig at invertere, hvis nogle af de forskellige målvariabler har vidt forskellig størrelsesorden. Et mål kunne fx være renteniveauet, mens et andet kunne være BNP i løbende priser. Brugeren kan derfor justere de enkelte målsætningers størrelsesorden i forhold til hinanden. SKALA kommandoen bruges til at foretage denne skalering. En værdi på 1000 vil gange den pågældende målvariabel med 1000, når jacobimatricen dannes. SKALA-værdien skulle principielt ikke have nogen indflydelse på løsningen, men kan hjælpe, hvis der optræder numerisk ustabilitet. En kommando kunne fx være: SKALA tg 1000 Her vil momssatsen skaleres op med KRIT kommandoen anvendes til at ændre den præcision, målsætningerne ønskes ramt med. Standardstørrelsen er 10. Dvs at den beregnede værdi skal ligge mindre end 10 fra den ønskede værdi. Igen er det en passende værdi for mange variabler, men ikke alle. Brugeren må justere størrelsen, hvis det er nødvendigt. KRIT fy 1 Konvergenskriteriet sættes her til at være 1 million for produktionen. Med kommandoen NIV udnævnes en eller flere middelvariabler til at køre i niveau. Det betyder, at hver ændring i variablerne føres helt frem til bankens slutperiode. Hvis vi igen ser på momsen, så vil en ændring i et år på fx 5 procent betyde, at momsen i alle efterfølgende år også sættes op med 5 procent. Det har især betydning, hvis man kun foretager en MAL/MIDDEL kørsel for de første år i en kørsel. Når mål og midler er defineret på behørig vis, kan problemet løses. Det gøres ved først at opdatere målvariablerne til den ønskede værdi. Derefter kaldes SOLVE kommandoen. SOLVE Hvis der tilføjes en PRINT option, udskrives nyttig information hen af vejen. Fx jacobi matricen og den inverterede jacobimatrix. PCIM løser problemet ved at anvende en modificeret NEWTON algoritme. Efter hver 3-4 NEWTON iteration vil programmet opdatere jacobimatricen. Hvis problemet i et år ikke er løst efter 50 iterationer, giver programmet op, idet der er tale om et vanskeligt problem. Optionen JACUPD kan anvendes, hvis der er tale om et meget ulineært problem. Optionen har to effekter, dels bliver de 3 første skud dæmpet med 50 procent, dvs. løsningen nærmer sig langsomt til resultatet. Det sikrer i stor udstrækning, at løsningen ikke kører i skoven, dels vil jacobimatricen blive opdateret efter hver iteration. Det sikre bedre overensstemmelse mellem den rigtige model og den lineariserede model. Med kommandoen JACOBI kan brugeren få udskrevet jacobimatricen dvs den lineariserede model.

29 4.5 Beregning af justeringsled Simulationsprogrammet PCIM 27 PCIM kan automatisk beregne justeringsled i modellen. Ved fremstilling af databanker, der ved simulation skal ramme sig selv, kan det være en besværlig og langsommelig proces at danne de nødvendige justeringsled til alle relationer. Hvis modellen er opstillet efter den "normale" ADAM syntaks, er der dog håb. Så kan PCIM helt automatisk beregne de justeringer, der skal til for at ramme de historiske værdier. EFTER kommandoen kan anvendes til at beregne historiske værdier for de variabler, der indgår i eftermodellen. Foruden tabelvariabler indgår også den automatiske beregning af justeringsled i eftermodellen. Hvis alle relationer med residualer har justeringsled og automatisk beregning af disse i eftermodellen, er det tilstrækkeligt at skrive EFTER for at beregne de nødvendige justeringsled i perioden Hvis der ikke findes automatisk beregning af justeringsleddet i eftermodellen, så kan kommandoen JLED håndtere problemet. Kommandoen beregner justeringsled, sådan at relationen rammer arbejdsbankens værdier. For kontantprisen defineres relation og tilhørende justeringsled således JLED + phk Denne kommando anvendes, hvis der kun skal beregnes J led på udvalgte relationer. Der kan skrives lige så mange af disse kommandoer, som det skal være, nye variabler lægges blot til hen ad vejen. JLED FIND kommandoen finder alle Jled i modellen, der svarer til endogene variabler. Dvs. J led, der hedder J<variabel> eller JD<variabel>. Det skal bemærkes, at programmet ikke checker, at relationerne faktisk er stillet korrekt op, og at J leddet optræder i den relevante relation. Med kommandoen JLED?, vil PCIM udskrive hvilke J led, der er udvalgt. Med kommandoen JLED, kan man slette listen over J led, som programmet opbevarer. JLED BEREGN kommandoen vil foretage den faktiske beregning af alle de definerede J led. Beregningen sker ved, at der først foretages en enkeltligningssimulation (svarende til RES kommandoen). For de variabler, hvor der er udvalgt et J led, lægges forskellen mellem den beregnede værdi og den faktiske værdi til J leddet. J leddet behøver med andre ord ikke at være 0 før operationen. Som en ekstra service kan Jledsprogrammet udskrive en oversigt over eksogeniseringsdummyer, dvs. variabler, der hedder D<endogen variabel>. Kommandoen tænkes anvendt i de tilfælde, hvor en nye medarbejdere ikke har overblik over, hvilke relationer der kan eksogeniseres. Der skrives: JLED DUMMY

30 28 Modelløsning

31 Simulationsprogrammet PCIM Modelanalyse En modelkørsel kan skematisk deles i nogle trin 1. Opdatering af eksogene variabler 2. Løsning af modellen 3. Analyse af resultaterne Det er imidlertid sjældent, at modelkørslen er på plads i første omgang. Ofte må brugeren igennem de 3 trin flere gange, hvorefter kørslen successivt tager form. Derfor kan det være svært at skelne skarpt mellem de forskellige trin i proceduren. Når brugeren undersøger resultaterne af en kørsel, kan det være en del af analysen af resultaterne, men det kan også være forberedelsen af en ny runde af opdateringer af eksogene variabler. Det gælder uanset, om kørslen er en historisk simulation, en fremskrivning, en konsekvensberegning eller en kravanalyse. Uanset at trinnet med modelanalysen ikke er klart defineret, så er det emnet for dette afsnit. Beskrivelsen omfatter kommandoer og metoder, som brugeren typisk vil benytte, efter at modellen er løst. Efter en modelløsning er den første opgave naturligvis at undersøge, om kørslen er gået godt. Har de eksogene variabler de ønskede værdier? Er resultaterne i øvrigt rimelige? Er dette ikke tilfældet, så er kørslen ikke gået godt. I næste omgang vil man måske interessere sig for karakteren af kørslen. Hvad er der for en historie, kørslen fortæller? I konjunkturanalyse er det vigtigt at placere forløbet i konjunkturcyklen. Hvor er der opsving og stagnation? Hvad er det, som trækker væksten osv? Her kommer PCIMs mange muligheder for udskrifter og præsentation af data til sin ret. Disse er beskrevet i afsnit 2. Mange modelanalyser bruger et grundforløb eller et referenceforløb som udgangspunkt. Herefter dannes et alternativ forløb ved at ændre forudsætningerne. Forskellene kan herefter analyseres som forskelle mellem alternativ forløb og reference forløb. Dette beskrives i afsnit 5.1. I afsnit 5.2 beskrives PCIM kommandoerne UDVALG og DEKOMP, som gør det muligt at dekomponere enkelte formler og udtryk. Det gør det muligt at analysere årsagerne til forløbet for en variabel. 5.1 Referenceforløb og alternativforløb I analyser af modelændringer, konsekvensberegninger og kravanalyser er udgangspunktet et referenceforløb eller et udgangsforløb. I PCIM sammenhæng håndteres referenceforløbet som en multiplikatorbank. Alternativforløbet, som er fremkommet ved at ændre i en eller flere af forudsætningerne og derefter løse modellen, placeres i arbejdsbanken.