Kortlægning af kommunernes klimaindsats

Transkript

1 Region Hovedstaden Kortlægning af kommunernes klimaindsats Datarapport Januar 2010

2 COWI A/S Jens Chr Skous Vej Århus C Telefon Telefax wwwcowidk Region Hovedstaden Kortlægning af kommunernes klimaindsats Datarapport Januar 2010 Dokumentnr P a-1 Version 01 Udgivelsesdato 12 feb 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAH, PVMA, LIMO, ANB ANB, LIMO ANB

3 1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til rapporten 3 1 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 11 Formål 4 12 Metode 5 2 Resume 7 21 Resume af kommunernes klimaarbejde 7 22 Resume af kommunernes fokusområder 9 23 Resume af ønsker til en regional klimaindsats 9 24 Resume af forslag til analyser 9 3 Sammenligninger af klimaindsatsen Scoring af performance 13 4 Strategiske dokumenter Klimavisioner, politikker og strategi Klimamålsætninger og handleplaner Forpligtigende aftaler Organisation og samarbejde 17 5 Kortlægninger CO 2 Kortlægning Klimatilpasningskortlægning Andre kortlægninger 20 6 Klimaprojektarbejde Kommunernes fokusområder Igangværende klimaprojekter Afsluttede klimaprojekter Opnåede resultater Succeshistorier 25

4 2 7 Kommunernes udfordringer, styrker, svagheder og muligheder 28 8 Kommunernes ønsker til en regional klimaindsats 29 9 Kommunernes forslag til analyser Afrunding 34 Bilagsfortegnelse 1 Spørgeramme til kommuneinterview 2 Resumé af kommuneinterview 3 Scoringsmodel til måling af klimaperformance 4 Detaljeret oversigt af kommunernes klimaindsats 5 Implementerede klimatiltag i kommunerne

5 3 Læsevejledning til rapporten Rapporten er inddelt i 10 afsnit, der tilsammen beskriver status på klimaindsatsen i kommunerne i hovedstadsregionen Læsevejledningen giver en kort beskrivelse af de enkelte afsnit Afsnit 1 Kortlægningens baggrund, formål og metode Dette afsnit beskriver kort baggrund og formål med at kortlægge hovedstadsregionens klimaarbejde og beskriver dernæst den valgte kortlægningsmetode Afsnit 2 Resumé Dette afsnit er en genvej til rapportens resultater og konklusioner Afsnittet indeholder et kort resumé af rapportens afsnit 3 til 9 Afsnit 3 til 9 Resultater af kortlægningen Afsnittende 3 til 9 indeholder alle væsentlige faktuelle resultater af kortlægningen Afsnit 10 Afrunding Afsnit 10 indeholder en afrunding af kortlægningsrapporten og indeholder COWI's vurdering af resultatet og hvordan denne viden kan anvendes som grundlag for en klimastrategi for hovedstadsregionen

6 4 1 Kortlægningens baggrund, formål og metode Region Hovedstaden ønsker med en klimastrategi at formulere høje og ambitiøse klimamålsætninger, der kan sætte retning for den fælles kommunale og regionale respons på klimaudfordringen Målsætningerne skal være dagsordensættende, udfordrende og inspirerende og lægge op til at udvikle innovative løsninger, der kan vise nye veje for, hvordan man kan løse de væsentligste klimaudfordringer i hovedstadsregionen Klimastrategien vil også indeholde en række konkrete forslag til tværkommunale tiltag indenfor indsatsområderne energi, transport, vand- og ledningsnet, planlægning og byggeri, regionen og kommunerne som virksomhed samt beredskab En stor del af aktørerne i regionen er allerede i gang Klimastrategien skal bidrage til at synliggøre nogle af de eksisterende og succesfulde initiativer og sætte fokus på muligheden for at flere aktører i fællesskab igangsætter lignende tiltag En ambitiøs, dagsordensættende, innovativ, inspirerende og ikke mindst forpligtende klimastrategi for hovedstadsregionen, kræver aktiv involvering af regionens 29 kommuner Region Hovedstaden vil lægge stor vægt på at inddrage kommunerne i udarbejdelsen af klimastrategien, og ikke mindst synliggøre, at strategien kun kan implementeres med succes, hvis kommuner og region aktivt samarbejder Dette kræver, at det skal være helt klart for den enkelte kommune, hvilken merværdi, der ligger i at involvere sig i en klimastrategi for hovedstadsregionen Forudsætningen herfor er, at Region Hovedstaden har et godt kendskab til kommunernes igangværende klimaindsats og klimaambitioner samt ønsker til en fælles tværgående klimaindsats På denne baggrund har regionen bedt COWI A/S om at kortlægge kommunernes klimaindsats og klimaambitioner 11 Formål Formålet med denne opgave er at:

7 5 kortlægge kommunernes planlagte handlinger, løsninger og deres mål og visioner kortlægge kommunernes individuelle udfordringer, løsningsmuligheder og styrkepositioner inden for hvert af indsatsområderne energi, transport, vand- og ledningsnet, planlægning og byggeri, regionen og kommunerne som virksomhed samt beredskab kortlægge kommunernes ønsker til en klimastrategi for hovedstadsregionen samt hvilke analyser kommunerne vil foreslå som grundlag for klimastrategien 12 Metode Kortlægningen af de 29 kommuners klimaarbejde er gennemført via telefoninterview af den enkelte kommunes klimaansvarlige Alle interviews blev gennemført på basis af den samme detaljerede spørgeramme - bilag 1(se dette bilag på wwwregionhdk) Kommunerne har generelt været meget positive overfor interviewet og har i store detaljer fortalt om deres klimaarbejde Kommunernes svar er refereret direkte i spørgerammen, og for overskuelighedens skyld, er der for hver kommune udført et kort resumé af deres klimaarbejde Kommunerne har alle haft det korte resumé til gennemsyn og godkendelse Resuméerne af de 29 kommuners klimaarbejde er vedlagt i rapportens bilag 2 (se dette bilag på wwwregionhdk) For at kunne måle spredningen i kommunernes indsats er der udviklet en scoringsmodel - bilag 3 (se dette bilag på wwwregionhdk) Scoringsmodellen er baseret på vurderinger af aktiviteter, som er væsentlige for en kommunes klimaperformance Modellen er opbygget over to scoringsniveauer, som siger noget om værdien af indsatsen set i et klimaperspektiv samt tre værdier under hvert scoringsniveau baseret på implementeringsstadet af den enkelte aktivitet Scoringssystemet er således: Scoringsniveau 1: Aktiviteten har en høj klimaeffekt: o 10 point svarer til at aktiviteten er implementeret o 5 point svarer til at aktiviteten implementeres i o 3 point svarer til at aktiviteten implementeres i Scoringsniveau 2: Aktiviteten har middel klimaeffekt: o 5 point svarer til at aktiviteten er implementeret o 3 point svarer til at aktiviteten implementeres i

8 6 o 1 point svarer til at aktiviteten implementeres i

9 7 2 Resume 21 Resume af kommunernes klimaarbejde Kommunerne i hovedstadsregionen har klimaet meget højt på dagsordenen 21 kommuner i hovedstadsregionen har formuleret og vedtaget detaljerede klimastrategier/visioner eller politikker 19 har udarbejdet en klimamålsætning og 13 af de 21 har udarbejdet en klimahandlingsplan 7 ud af regionens 29 kommunerne forventer at færdiggøre en endelig vedtagelse af deres klimastrategi i løbet af 2010 Kun en enkelt kommune har ikke programsat udførelsen af klimastrategiarbejdet Nedenfor er hovedresultater af kortlægningen resumeret Kommunernes involvering i bindende CO 2 reducerende aftaler såsom Elsparefondens Kurveknækker Kommune er stærkt forankret i regionen 19 kommuner har udarbejdet bindende aftaler som går på en reducering af omkring 2-3 % af kommunens energiforbrug Ligeledes har 18 kommuner underskrevet Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune aftale og yderligere to kommuner ønsker at underskive aftalen i løbet af 2010 og kommunerne har udført en CO 2 kortlægninger 22 kommuner har udført en CO 2 kortlægning for kommunes egne aktiviteter (virksomhedskortlægning) og 16 kommuner har udført en kortlægning af kommunen som geografisk område inklusiv alle aktiviteter indenfor kommunegrænsen (samfundskortlægning) 13 kommuner har både udarbejdet CO 2 kortlægninger af kommunen som virksomhed og som samfund Ud fra disse tal kan en forsigtig konklusion være, at flest kommuner har fokuseret på "at feje for egen dør" samtidig med eller inden de fokuserede på kommunen som samfund Dette underbygges også af som det fremgå af nedenstående, at langt det mest udbredte klimaarbejde i kommunerne har været orienteret mod klimaoptimering af kommunens egne bygninger Mange kommuner i hovedstadsregionen har oplevet kraftige oversvømmelser i dele af deres område og nogle kommuner har endda oplevet gentagende oversvømmelser Derfor har størstedelen af kommunerne udviklet en klimatilpasningsstrategi og en tilhørende handlingsplan Mange kommuner er startet med at identificere "blue spots" for at give et overblik over de potentielle oversvømmelsestruede områder Kommunerne ønsker mere uddybende kortlægning og handleplan for beredskab herfor

10 8 Klima-kommunikation og kampagner til borgere og erhvervsliv er for mange kommuner central i forhold til videns- og erfaringsudveksling 24 af kommunerne har udarbejdet tiltag indenfor kommunikation og vidensdeling 11 kommuner heraf ønsker at styrke kommunikationsarbejdet i 2010 I forhold til energiplanlægning har 8 kommuner udarbejdet en varmeplan, der inkluderer klimaproblematikken, derudover forventer 11 kommuner at udarbejdede en varmeplan i 2010 til kommuner har udarbejdet en plan for fremme af vedvarende energi (VE) i kommunen og 5 kommuner forventer at gøre det indenfor de nærmeste par år Flere kommuner har en handlingsplan for fremme af cykeltrafik, letbane og/eller udbygning til el-biler 4 kommuner har implementeret disse handlingsplaner Tolv kommuner stiller klimakrav i deres lokalplaner (både reduktion og tilpasning) Ni kommuner har identificeret områder til enten skovrejsning og/eller vådområder bla for at opnå CO 2 opsamling Mange kommuner har dog den udfordring at være en 100% bykommune eller næste en fuldstændig bykommune, med begrænset plads til skovrejsning 23 kommuner har valgt at arbejde med energioptimering af offentlige bygninger og tekniske anlæg, enten ved renovering eller ved nybyg 14 af disse kommuner har implementeret energioptimeringer i offentlige bygninger Mange af kommunerne enten har implementeret eller planlægger, at implementere et energiledelsessystem og følge op med overvågning af deres bygninger Generelt satser mange af kommunerne på el-bilen til brug ved kommunal transport 10 kommuner har allerede investeret i el-biler eller er parate til at indgå et samarbejde med forskellige udbydere af el-biler/el-bilprojekter Flere har også indkøbt cykler til brug i kommunen Ofte tester kommunen sine tiltag i forskellige dele af forvaltningerne, feks renovation, hjemmepleje og miljøtilsyn 11 kommuner har implementeret energi-, klima- og/eller miljøkrav i deres indkøbspolitikker og i udbudsmateriale Yderligere 10 kommuner forventer at implementere lignende tiltage i løbet af kommuner har udarbejdet enten en beredskabsplan eller har udført en beredskabsplananalyse Nogle kommuner har ikke udført en decideret analyse, men evaluerer deres beredskabsplan og -materiel efter hver hændelse 5 kommuner har planer om at udarbejde en beredskabsplan eller -analyse i løbet af de næste par år

11 9 22 Resume af kommunernes fokusområder Kommunernes primære fokusområde er uden sammenligning indenfor energieffektivisering af kommunale bygninger I alt 66 % af alle kommunerne oplyser at have energibesparelser i bygninger som fokusområde De kraftigere og øgede nedbørsmængder er noget de fleste kommuner har forholdt sig til Det kraftige regnvejr i sommeren 2007 satte effektivt forberedelse til ekstrem regn på dagsordenen og viste nogle kommuner, hvor der var problemer og hvor der skulle sættes ind De berørte kommuner har alle postet store beløb i udvidelse af kapaciteten i kloakkerne samt oprettelse af områder med mulighed for oversvømmelse eller regnvandsbassiner Fælles for de fleste kommuner er, at der arbejdes med at bremse udledningen af nedbør til kloakkerne fra matriklerne med forskellige tiltag som faskiner i forbindelser til grønne områder; eller grønne tage, som kan fungere som bufferzoner for regnvand 23 Resume af ønsker til en regional klimaindsats Kommunerne har, i forbindelse med kortlægningen af kommunernes klimaarbejde og på en workshop i december 2009 med Region Hovedstaden udtrykt behov for adgang til flere værktøjer og mere viden til brug for kommunernes klimaarbejde Kommunerne har efterlyst værktøjer, som kan hjælpe dem med at prioritere de væsentligste områder i klimaarbejdet samt værktøjer, som kan anvendes til at planlægge og igangsætte de nødvendige og bedste klimatiltag Kommunerne har især udtrykt behov for mere viden inden for de tværkommunale områder såsom transport, energiplanlægning og planlægning af vedvarende energi, klimatilpasning og beredskabsplaner Viden om finansiering af klimainitiativer er ligeledes blevet nævnt af flere kommuner Omtrent halvdelen af kommunerne har udtrykt behov for at have nogle flere platforme, hvorpå der kan udveksles erfaringer og tilegnes ny viden Kommunerne har behov for mere viden om, hvordan andre kommuner håndterer de samme emner og hvilke minimumsinitiativer andre har valgt at tage Der er især efterlyst direkte implementerbare værktøjer til brug for klimakommunikation både internt i kommunerne, mellem embedsmænd og politikere og eksternt til forskellige interessentgrupper i kommunen Behovet for at kunne fremme adfærdsændringer internt i organisationen og eksternt i kommunen opleves også som stort blandt mange kommuner 24 Resume af forslag til analyser Omfanget og fokus af klimaarbejdet i kommunerne varierer fra kommune til kommune, det samme gør deres behov for nye vurderinger og analyser Der er en udbredt interesse for, at det skal være lettere at opnå adgang til klimarelateret data og erfaringsudveksling Flere af kommunerne har ytret, at de på sigt har behov for opdaterede og fyldestgørende datagrundlag for at kunne opnå de mange ambitiøse klimavisioner Flere af de opgaver kommunerne arbejder hen imod at løse, herunder planlægning af klimavenlige transportløsninger og varmeplanlægning og implementering af vedvarende energi er problematikker, som giver større effekt, hvis de løses på tværs af kommunegrænser Generelt er

12 10 det et ønske fra mange kommuner, at Region Hovedstaden faciliteter tværkommunale indsatser Kortlægningen viser også et ønske om analyser til en vurdering af fremtidige klimascenarier og konsekvenserne for hovedstadsregionen I forbindelse med workshoppen hos Region Hovedstaden i december blev der fremlagt flere forslag til analyser Flere kommuner ønskede, at der blev sat fokus på vareforbrug, idet vareforbrug udgør en meget stor del af CO 2 udledningen i en kommune og fordi der i høj grad mangler et brugbart værktøj til en kortlægning af CO 2 udledninger Det betyder, at kommuner pt ikke kan godskrives CO 2 gevinsten hvis de køber klimavenligt ind Termografering vha af flyfotos var der fra nogle kommuners side forslag om, mens andre kommuner mente, at det var en opgave for den enkelte kommune Derudover kan nævnes, at flere af kommunerne ønskede yderligere informationer omkring låne/finansiering muligheder bla ESCO-model, eventuelt udarbejdelse af et idekatalog omkring andre finansieringsmuligheder og oversigt over mulige støttemidler Workshoppen dokumenterede kommunernes behov for adgang til opdaterede trafikdata i forhold til den kollektive trafik og den private bilisme

13 11 3 Sammenligninger af klimaindsatsen Generelt har kommunerne i hovedstadsregionen fokuseret og arbejdet rigtigt meget med klima I nedenstående tabel er opgjort antallet af kommuner, som har implementeret eller planlagt at implementere væsentlige klimarelaterede aktiviteter En detaljeret oversigt over hvilke kommuner, der har implementeret de forskellige klimatiltag ses i bilag 5 Klimaaktivitet Klimastrategi/poilitik/vision Klimamålsætninger Klimahandlingsplan DN Klimakommune aftale Borgmesteraftale Energiby Kurveknækkeraftale Partnerskaber, samarbejder Antal Kommuner Implementeret Antal Kommuner Planlagt Antal Kommuner Planlagt CO2 kortlægning af kommunen som virksomhed og geografisk område CO2 kortlægning af kommunen som virksomhed eller geografisk område 12 2 Klima-kommunikation og kampagner til borgere og erhvervsliv Varmeplan Plan for fremme af VE i kommunen Transporthandlingsplan til fremme af offentlig trafik samt el og/ve som brandstof Kortlægning af oversvømmelsestruede områder Klimatilpasningsstrategi og handlingsplan Klimakrav i lokalplaner (både reduktion og tilpasning) Identifikation af skovrejsningsområder eller vådområder Energioptimering af offentlige bygninger og tekniske anlæg Plan for klimavenlig kommunal transport Krav til CO 2 reduktion og klimatilpasning i udbud og indkøb Beredskabs-plan/analyse 11 5 Figur 3-1 Klimaaktiviteter i antal kommuner

14 12 Som det fremgår af ovenstående tabel har 21 kommuner i regionen hovedstaden udarbejdet og vedtaget detaljerede klimastrategier 19 har udarbejdet en klimamålsætning og 13 af de 22 har udarbejdet en klimahandlingsplan 7 ud af regionens 29 kommunerne forventer at færdiggøre en endelig vedtagelse af deres klimastrategi i løbet af 2010 Kun en enkel kommune har ikke programsat udførelsen for klimastrategi arbejdet Kommunerne i hovedstadsregionen har i høj grad forpligtiget sig til ambitiøse CO 2 reduktionsmål både reduktionsmål for kommunen som virksomhed dvs kommunernes egen drift og ambitiøse reduktionsmål for kommunen som geografisk område Allerød, Bornholm, Helsingør, Hillerød, Furesø og København har alle en vision om på forskelligt sigt at blive CO 2 neutrale, Hillerød dog kun på energiforsyningsområdet I alt har 13 kommuner formuleret specifikke mål for reduktion af kommunens samlede CO 2 udledning som geografisk område Kommuners interne CO 2 reduktionsmål som virksomhed er i høj grad bundet op på eksterne aftaler med El-sparefondens Kurveknækkeraftale og Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneaftale 19 kommuner har underskrevet El-sparefondens Kurveknækkeraftale og 18 kommuner har underskrevet Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune aftale og yderligere to kommuner ønsker at underskive aftalen i løbet af 2010 og 2011 I bilag 4 ses en detaljeret oversigt over kommunernes CO 2 reduktionsmål og hvilke eksterne forpligtigende aftaler kommunen har underskrevet 25 kommunerne har udført en CO 2 kortlægninger 22 kommuner har udført en CO 2 kortlægning for kommunes egne aktiviteter (virksomhedskortlægning) og 16 kommuner har udført en kortlægning af kommunen som geografisk område inklusiv alle aktiviteter indenfor kommunegrænsen (samfundskortlægning) 13 kommuner har både udarbejdet CO 2 kortlægninger af kommunen som virksomhed og som samfund Det vil sige, at 25 ud af 29 kommuner har i større eller mindre grad detaljeret viden om, hvorfra deres CO 2 udledning stammer og kan prioritere deres reduktionsindsats på denne solide basis Mange kommuner i hovedstadsregionen har oplevet kraftige oversvømmelser i dele af deres område og nogle kommuner har endda oplevet gentagende oversvømmelser Derfor har størstedelen af kommunerne udviklet en klimatilpasningsstrategi og en tilhørende handlingsplan Mange kommuner er startet med at identificere "blue spots" for at give et overblik over de potentielle oversvømmelsestruede områder Kommunerne ønsker mere uddybende kortlægning og handleplan for beredskab herfor Klimakommunikation og kampagner til borgere og erhvervsliv, er for mange kommuner central i forhold til videns og erfaringsudveksling 24 af kommunerne har udarbejdet tiltag indenfor kommunikation og vidensdeling 11 kommuner heraf ønsker at styrke kommunikationsarbejdet i 2010 I forhold til energiplanlægning har 8 kommuner udarbejdet en varmeplan der inkludere klimaproblematikken, derudover forventer 11 kommuner at udarbejde en varmeplan i 2010 til kommuner har udarbejdet en plan for fremme af vedvarende energi (VE) i kommunen og 5 kommuner forventer at gøre det indenfor de nærmeste par år

15 13 Flere kommuner har en handlingsplan for fremme af cykeltrafik, letbane og/eller udbygning til el-biler 4 kommuner har implementeret disse handlingsplaner Tolv kommuner stiller klimakrav i lokalplaner (både reduktion og tilpasning) Ni kommuner har identificeret områder til enten skovrejsning og/eller vådområder bla for at opnå CO 2 opsamling Mange kommuner har dog den udfordring at være en 100% bykommune eller næste en fuldstændig bykommune, med begrænset plads til skovrejsning 23 kommuner har valgt at arbejde med energioptimering af offentlige bygninger og tekniske anlæg ved renovering eller ved nybyg 14 af disse kommuner har implementeret energioptimeringer i offentlige bygninger Mange af kommunerne enten har eller planlægger, at implementer et energiledelsessystem og følge op med overvågning af deres bygninger Generelt satser mange kommunerne på el-bilen til brug ved kommunal transport 10 kommuner har allerede investeret i el-biler, eller er parate til at indgå et samarbejde med forskellige udbydere af el-biler/el-bilprojekter Flere har også indkøbt cykler til brug i kommunen Ofte tester kommunen sine tiltag i forskellige dele af forvaltningerne, feks renovation, hjemmepleje og miljøtilsyn 11 kommuner har implementeret energi-, klima- og/eller miljøkrav i deres indkøbspolitikker og i udbudsmateriale Yderligere 10 kommuner forventer at implementere lignende tiltag i løbet af kommuner har enten udarbejdet en beredskabsplan eller har udført en beredskabsplananalyse Nogle kommuner har ikke udført en decideret analyse, men evaluerer deres beredskabsplan og -materiel efter hver hændelse 5 kommuner har planer om enten en beredskabsplan eller -analyse i løbet af de næste par år 31 Scoring af performance Spredningen mellem de enkelte kommuners performance på klimaarbejdet er stor også indenfor de enkelte aktiviteter For bedre at kunne analysere og forstå denne spredning har COWI udviklet en model til scoring af performance, se beskrivelsen af scoringsmodellen i afsnit 12 En ofte formuleret begrundelse hos kommuner, som ikke er kommet så langt på klimaområdet er "Vi har ikke råd i kommunen" For at afprøve denne tese satte vi kommunernes klimaarbejde op i forhold til kommunens gennemsnitlige skattegrundlag pr borger Som det fremgår af nedenstående figur, er der ikke noget der tyder på, at det er de kommuner, der har det højeste skattegrundlag, som har udført mest på klimaområdet Konklusionen må således som forventet være, at niveauet for kommunens klimaperformance bunder i en politisk prioritering og ikke på kommunes indkomstniveau

16 Scoring Skattegrundlag Figur 3-2 Kommunernes klimaperformance i forhold til gennemsnitligt skattegrundlag

17 15 4 Strategiske dokumenter 41 Klimavisioner, politikker og strategi Langt størstedelen af kommunerne, nemlig 28 enten har udarbejdet eller i gang med at udarbejde en klimapolitik og/eller strategi En del af kommunerne har udarbejdet klimapolitikken, men mangler dog stadig endelig godkendelse af politikerne Kun en kommune har ikke arbejdet med klimapolitik 4% 24% Har udarbejdet klimapolitik og/eller strategi Er i gang med at udarbejde klimapolitik og/eller strategi Har ikke udarbejdet klimapolitik og/eller strategi 72% Figur 4-1Klimapolitik og/eller strategi 42 Klimamålsætninger og handleplaner For at sikre fremdrift og kontrol med klimapolitikken, har 13 kommuner udarbejdet en tilhørende handlingsplan, mens 12 kommuner er i gang med samme øvelse Fire kommuner mangler at starte på en handlingsplan

18 16 14% Har udarbejdet klimahandlingsplan 45% Er i gang med at udarbejde klimahandlingsplan Har ikke udarbejdet klimahandlingsplan 41% Figur 4-2 Klimahandlingsplan 43 Forpligtigende aftaler 18 kommuner er med i Danmarks Naturfredningsforenings aftale om Klimakommune og 2 kommuner ønsker at følge trop Klimakommune 31% Planlægger at blive Klimakommune Er ikke Klimakommune 7% 62% Figur 4-3 Klimakommune

19 17 19 kommuner har en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden Kurveknækkeraftalen 34% Planlægger at deltage i Kurveknækkeraftalen Er ikke med i Kurveknækkeraftalen 0% 66% Figur 4-4 Kurveknækkeraftalen Albertslund kommune har underskrevet EU's Borgmesterpagt og Bornholm er på vej med en underskrift 4% 3% Har underskrevet Borgmesterpagten 93% Overvejer at underskrive Borgmesterpagten Har ikke underskrevet Borgmesterpagten Figur 4-5 Borgmesterpagten 44 Organisation og samarbejde Alle kommunerne i hovedstadsregionen har udpeget en klimakoordinator, oftest er den koordinerende medarbejder placeret i miljøforvaltningen med tæt kontakt til kolleger i andre forvaltninger, som arbejder med klimarelaterede opgaver Det har ikke været muligt at gennemføre en egentlig beskrivelse af klimakompetencer og faglig baggrund af de ansatte, der arbejder med klimarelaterede opgaver i de respektive kommuner COWI's overvejende opfattelse af kompetence og interesseniveaue for klimaarbejdet i kommunerne er, at der er højt og ambitiøst

20 18 Den stigende folkelige interesse for klimaproblematikken har medført et øget pres på flere af kommunerne i forhold til borgerinddragelse For at imødekommende borgernes ønsker om information om lokale klimarelaterede aktiviteter Der er en overvejende tendens til, at de kommuner som har igangsat flest aktiviteter også er de kommuner, som har den bedste formidlingsplatform De fleste kommuner har et site på den kommunale hjemmeside, som beskriver aktuelle klimaprojekter og samarbejdsaftaler Flere kommuner har også valgt at offentliggøre deres klimavisioner/ -strategier/ -politikker, og i nogle tilfælde er også klimahandlingsplanen offentlig tilgængeligt Kommunikationen mellem kommunerne og borgerne forgår andre steder end via kommunens hjemmeside, mange kommuner har afholdt klimaudstillinger, borgermøder og klimarelaterede oplysningskampagner for at oplyse om de lokale klimatiltag I 3 kommuner har der været afviklet lokale klimatopmøder for at styrke den folkelige deltagelse samt indsamle input fra borgerne til, hvordan kommunen skal agere i forhold til de mange aktuelle klimaudfordringer Flere kommuner har identificeret vigtigheden af at involvere det lokale erhvervsliv og vidensinstitutioner i kommunen til at komme med input til hvordan man blandt andet kan reducere CO 2 udledningen I 2 kommuner er der indgået et formelt partnerskab med vidensinstitutioner hvor kommunen ønsker at være sparringspartner i udvikling af nye klimatiltag 21 kommuner har formelle partnerskaber med andre kommuner, virksomheder eller borgergrupper og der er en øget interesse for vidensdeling kommunerne imellem og for at få erhvervslivet til at spille en større rolle end i dag

21 19 5 Kortlægninger 51 CO 2 Kortlægning Rigtigt mange kommuner i hovedstadsregionen har arbejdet med at kortlægge deres CO 2 udledning enten for kommunen som virksomhed og/eller som geografisk område; 13 kommuner (45%) har både kortlagt kommunen som virksomhed og geografisk område Herudover har, 3 kommuner har "kun" udført en geografisk CO 2 kortlægning, mens 9 kommuner "kun" har udført en CO 2 kortlægning for kommunens egen organisation - en CO 2 kortlægning for kommunen som virksomhed I alt har 25 kommuner i hovedstadsregionen således arbejdet med at kortlægge CO 2 udledning 14% CO2 kortlægning -Kommunen som virksomhed og geografisk område 45% CO2 kortlægning -Kommunen som virksomhed eller geografisk område Har ikke kortlagt 41% Figur 5-1 CO 2 kortlægning i kommunerne

22 20 52 Klimatilpasningskortlægning Har kortlagt oversvømmelsestruede områder Har identificeret områder til skovrejsning og/eller vådområder Planlægger at kortlægge oversvømmelsestruede områder Planlægger at identificerer områder til skovrejsning og/eller vådområder Har ikke kortlagt oversvømmelsestruede områder Har ikke identificeret skovrejsnings og/eller vådområder Figur 5-2 Klimatilpasningskortlægninger 53 Andre kortlægninger Har en trafikplan Har en plan for klimavenlig kommunal transport Planlægger en trafikplan Planlægger at udarbejde en plan for klimavenlig transport Har ikke en trafikplan Har ikke en plan for klimavenlig kommunal transport Figur 5-3 Kortlægning af trafikplaner og klimavenlig transport

23 21 Mange kommuner arbejder for at fremme udviklingen af VE i deres område 31% Har udarbejdet en plan for fremme af VE i kommunen 41% Planlægger at udarbejde en plan for fremme af VE i kommunen Har ikke udarbejdet en plan for VE 28% Figur 5-4 Kortlægning af planer for fremme af VE i kommunerne

24 22 6 Klimaprojektarbejde 61 Kommunernes fokusområder Kommunernes primære fokusområde er uden sammenligning indenfor energieffektivisering af kommunale bygninger, hvilket tydeligt fremgår af nedenstående figur I alt 66 % af alle kommuner oplyser at have energibesparelser i bygninger som fokusområde Affald VE-potentiale Implementering Borgerne Kortlægning Bæredygtig udvikling Naturudvikling Virksomheder Regnvand og spildevandsplan Kommunikation og netværk Energiforsyning og ledningsnet Klima tilpasning Transport Energibesparelser i bygninger Antal tilkendegivelser Figur 6-1 Kommuners fokusområder mht klimaindsats I ovenstående figur dækker transportsektoren både over privat bilisme, kollektiv trafik og cykel initiativer, især planlægning af kollektiv trafik samt cykelområdet er centrale punkt for kommunerne 62 Igangværende klimaprojekter Mange kommuner arbejder, som det også fremgår af ovenstående med energieffektivisering af kommunens bygninger Igangværende aktiviteter er blandt

25 23 andet energisparekampagner, arbejdet med vedvarende energi og ESCO finansierede energiprojekter er de 3 primære indsatsområder I alt 24 kommuner er i gang med energisparekampagner Implementering af vedvarende energi er igangsat i 11 kommuner og ESCO projekter er i gang i 10 kommuner Transport er en anden stor sektor, som kommunerne arbejder med i de igangværende klimarelaterede projekter 10 kommuner undersøger mulighederne for at øge anvendelsen af el-biler 8 kommuner ønsker at øge cyklisme, derudover er der igangsat 3-4 projekter vedrørende fremme af kollektiv trafik køb af grøn strøm til at modsvare kommunens passiv huse i institutioner forbedring af kollektiv trafik klimakrav i lokalplaner øge effektiviteten / andelen af fjernvarme cykler, øge andelen el-biler, øge andelen ESCO / energiprojekter m kort tilbagebetalingstid VE, øge andelen Energisparekampagner etc Figur 6-2 Oversigt over kommunernes igangværende projekter 63 Afsluttede klimaprojekter Flere kommuner er de seneste par år blevet opmærksomme på forandringerne i det danske klima og hvilke konsekvenser blandt andet øget nedbør vil medføre De oversvømmelser, der ramte Danmark i efteråret 2007 medførte, at flere kommuner igangsatte en kortlægning af sårbare områder, som vil blive påvirket af ændringerne i nedbør eller vandstandsstigning 11 kommuner i hovedstadsregionen har udført opgaver i forbindelse med udpegning af områder, som er truet af øget nedbør og her udover har fem kommuner kortlagt områder, som vil blive påvirket af øget vandstandsting Kortlægning af sårbare naturområder er det emne som har haft den største bevågenhed i forhold til afsluttet klimaprojekter Bygningssektoren er også et væsentligt fokusområde, hvor der er udført en lang række kommunale projekter til at gøre bygningsmasse mere energibesparende 11 kommuner har indført krav til energiklasser for alle ny bygninger i kommu-

26 24 nen Der udover har samme antal kommuner implementeret energistyring i alle kommunens bygninger Klimahensyn i kommunens køkkener har deslige været et element som flere kommuner har haft fokus på Fem kommuner har afsluttet projekter, der adresserer dette tema Flere af kommunerne i regionen har udarbejdet handlingsplaner og virkemiddelkataloger, som ruster kommunerne til fremtidige udfordringer Otte kommuner har udarbejdet en varmeplan gældende for kommunen Derudover kan der nævnes, at forsyningssektoren har været et centralt område Flere af kommunerne har afsluttet forskellige klimarelateret projekter i denne sektor blandt andet indenfor reducering af energiforbruget af belysning, en enkel kommune har sågar udviklet en offentlig lavenergi lampe med LED lys Til sidst kan næves, at resultater af forskellige klimarelaterede samarbejdsprojekter har overført viden til kommunerne og været med til at øge både opmærksomheden omkring klima til både borgere og virksomheder Udviklet ny teknik: (f1 LED gadelampe) tværfagligt samarbejde om klimatiltag Better place Samarbejde m DTU om CO2-reduktioner 20% reduktion i CO2 siden 2005 niveau 2% reduktion på el og varme Termografering øget håndtering af nedbør 97 % har fjernvarme 21- eldrevne biler 25% reduktion i forsyningssektoren jordvarmeansøgninger (mange) 50 % reduktion af gadebelysning affaldssorteringssystem varmeplan virkemiddelkatalog / klimehandlingsplan Øko/klima-mad i kommunen udpeget arealer til etablering af vådområder energistyring i bygninger Energiklasse krav for nybyggeri udpeget områder truet af øget nedbør Figur 6-3 samlet oversigt over kommunernes afsluttede klimaprojekter

27 25 64 Opnåede resultater Klimaarbejdet er som det fremgår af de foregående afsnit rigtigt godt i gang i kommunerne i hovedstadsregionen Men klimaarbejdet er samtidigt i forholdsvist nyt fokusområde og de store resultater venter på at blive høstet i de kommende år Derfor er det relativt få resultater, der er blevet indberettet under denne kortlægningsopgave Dog kan nævnes, at trafikkortlægning, tværfagligt samarbejde om klimatiltag samt affaldshåndtering er områder, som kommunerne fremhæver, som værende der hvor der er skabt synlige resultater kortlægning af kommunens trafik tværfagligt samarbejde om klimatiltag Samarbejde m DTU om CO2-reduktioner 2% reduktion på el og varme øget håndtering af nedbør 21- eldrevne biler jordvarmeansøgninger (mange) affaldssorteringssystem Figur 6-4 Oversigt over kommunernes opnåede resultater 65 Succeshistorier Nedenfor er anført udvalgte konkrete succeshistorier, som blev fortalt under interviewene af kommunerne Gate 21 - et samarbejde mellem Kommuner, forskningsinstitutioner og erhvervslivet Gate 21 er et unikt samarbejde mellem kommuner, erhvervsliv og forskningsinstitutioner I samarbejde skabes projekter, indenfor klima-, energi- og miljøløsninger i Østdanmark Målet er, at Danmark kan løfte sin del af klimaudfordringen Med udgangspunkt i partnernes målsætninger, idéer og kompetencer arbejder Gate 21 for at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund og grøn vækst Gate 21 giver partnerne mulighed for at udvikle, afprøve og demonstrere konkurrencedygtige løsninger i stor skala på klima- og energiområdet rettet mod et internationalt marked i vækst I Gate 21 er en række af Region Hovedstadens

28 26 kommuner repræsenteret: Albertslund, Vallensbæk, Hvidovre, Ishøj, Brøndby og Københavns Kommune Borgerinddragelse - giver indsigt og engagement Generelt kan siges om de kommuner, hvor der er gang i klima og miljøarbejdet, er der også stor borgerinddragelse, med tilhørende engagement fra borgernes side Borgerne oplever, at der er givet reelle muligheder for at deltage i debatter gennem kommunens tilrettelæggelse af hensigtsmæssige planprocesser Byvandring med borgerne - til præsentation af ny planer og tiltag for lokalområdet En simpel konstruktiv dialog kan foregå ved byvandringer, hvor der er tid og rum til at forklare hvilke planer kommunen har og borgerne kan bidrage med viden og idéer Borgerinddragelse bidrager til at fremme borgernes engagement i kommunens udvikling Aviser Flere Kommuner udgiver aviser ofte i samarbejde med nabokommuner Her fortælles om tiltag i kommunen og om energibesparende muligheder, til oplysning for borgerne og erhvervslivet for også herigennem at øge deres engagement Kommunikation med borgerne via S-tog stationen I Albertslund benytter man S-tog stationen til at kommunikere med borgerne, da der bevæger sig mennesker igennem stationen hver dag Det giver en unik mulighed for at holde borgerne informeret om, hvilke tiltag og aktiviteter der er i kommunen - og her er der mulighed for at informere om møder etc, hvor man ønsker borgerinddragelse En del af informationen foregår via en 100" skærm ved stationen Lige ved siden af stationen ligger en elsparebutik, hvor der informeres til borgerne om sparetiltag i hjemmene A-lampen Albertslund Kommune har i samarbejde med DTU, DONG Energy, Phillips, og Odgård design udviklet en ny lygtepæl med navnet A-lampen Som lyskilde anvendes LED-dioder, der kun bruger den halve mængde energi Desuden har LED-dioderne en længere levetid, ligesom resten af lygtepælen, der er lavet i bedre materialer med mindre problematisk affald til følge Lygtepælen er nu sat i produktion og er foreløbigt til salg i hele norden Videnssamarbejde med forskningsinstitutioner Lyngby Taarbæk og Høje Taastrup kommune adskiller sig fra andre kommuner ved at have et formelt samarbejde med henholdsvis DTU og Teknologiske Institut Lyngby kommune har indledt et samarbejde med DTU s Videnskabsbutik, med henblik på at stille kommunen som virksomhed og geografisk enhed til

29 27 rådighed som casestudie for studerende, der på den ene eller anden måde ønsker at beskæftige sig med klimaproblematikken Samarbejdet med teknologisk institut er indledt for på sigt at bruge kommunen som case og derved afprøve og teste forskningsresultater i praksis Integrering af klimaarbejdet i hele kommunens organisation - en nødvendig forudsætning for succes For at opnå at klima og CO 2 -reduktion tænkes bredt ind i hele den kommunale organisation, er det en nødvendighed, at der arbejdes med temaet på tværs i alle afdelinger På Bornholm har man valgt ikke at have en klimaafdeling i teknisk forvaltning, derimod har man lavet en strategiplan, der styrer og koordinerer at der arbejdes med klima og miljø i alle afdelingerne og projekter, således at miljø og klima automatisk er en del af den daglige arbejdsproces og ansvar for alle ansatte Det har man haft stor succes med på Bornholm og opnået fine resultater med Man har desuden som målsætning hurtigt at behandle sager omhandlende ansøgninger med fokus bæredygtighed feks jordvarmeanlæg, for at bevare gejsten og engagementet hos borgerne til at deltage i udviklingen Bornholms Kommune sørger desuden for at være synlige ved messer etc for at imødekomme dialog med borgerne Uddannelse af håndværkere i energirenovering og bæredygtigt byggeri Bornholms Kommune giver øens håndværkere tilbud, om at deltage i uddannelse i energirenovering og bæredygtighed i byggeri Herved opnås, at håndværkerne får åbnet øjnene for nye løsninger og er engagerede når de møder kunder der efterspørger nye løsninger Herved hænger man ikke i gamle vaner og får ekstra fart på udviklingen, da også håndværkerne selv kan blive aktive fortalere for energifremmende løsninger

30 28 7 Kommunernes udfordringer, styrker, svagheder og muligheder Under interviewet af kommunes klimamedarbejder var det målet at udføre en overordnet SWOT analyse af kommunen mht deres forhold til emnet klimaændringer Under interviewene viste det sig meget vanskeligt for klimamedarbejderen at komme med umiddelbare redegørelser vedrørende kommunes udfordringer, styrker, svagheder og muligheder (SWOT) på klimaområdet Vi må konstatere, at telefoninterviewformen, hvor man sidder med en enkelt person ikke egner sig til en SWOT analyse En væsentlig årsag er, at SWOT baserer sig på en række faktiske forudsætninger og politiske prioriteringer, som den enkelte person ofte ikke har tilstrækkeligt viden om til at kunne udtale sig under interviewet Vi har derfor valgt ikke at afrapportere dette For ikke at komme til at overfortolke på det statistisk og indholdsmæssige meget tynde datagrundlag om kommunernes udfordringer, styrker, svagheder og muligheder, har Dog vil man kunne finde væsentlige omkring dette emne i rapportens øvrige afsnit

31 29 8 Kommunernes ønsker til en regional klimaindsats Kommunerne har i forbindelse med kortlægningen af kommunernes klimaarbejde og på workshoppen med Region Hovedstaden i december 2009 især udtrykt behov for adgang til flere værkstøjer og mere viden til brug for kommunernes klimaarbejde Kommunerne har efterlyst værktøjer som kan hjælpe dem med at prioritere de væsentligste områder i klimaarbejdet samt værktøjer, som kan anvendes til at planlægge og igangsætte de nødvendige og bedste klimatiltag Kommunerne har især udtrykt behov for mere viden inden for de tværkommunale områder såsom transport, energiplanlægning og planlægning af vedvarende energi, klimatilpasning og beredskabsplaner Viden om finansiering af klimainitiativer er ligeledes blevet nævnt af flere kommuner Omtrent halvdelen af kommunerne har udtrykt behov for at have nogle flere platforme, hvorpå der kan udveksles erfaringer og tilegnes ny viden Kommunerne har behov for mere viden om, hvordan andre kommuner håndterer de samme emner og hvilke minimumsinitiativer andre har valgt at tage Der er især efterlyst direkte implementerbare værktøjer til brug for klimakommunikation både internt i kommunerne, mellem embedsmænd og politikere og eksternt til forskellige interessentgrupper i kommunen Behovet for at kunne fremme adfærdsændringer internt i organisationen og eksternt i kommunen opleves også som stort blandt mange kommuner Mange kommuner har i forbindelse med interviewet nævnt, at et væsentligt ønske til Region Hovedstaden er at "der fejes for egen dør" med hensyn til klimaoptimering af regionens sygehuse og andre institutioner Nedenfor er vist et oversigt over kommunernes ønsker til klimastrategien

32 30 Identifikation af barriere Beredskab Fælles dataindsamling CO2 rigtig indkøb Kontakt til andre regioner DK og S Kommunikationsværktøjer Budgetmodel til offentlige institutioner Forebyggende sundhedspleje Regionen som inspirationskilde Energiforsyning/Varmeplan Regionens rolle Naturplanlægning Transport planlægning Spildevand fra hospitaler Krav til Regionens virksomheder Klimatilpasning Erfaring med el-biler/passiv huse Koordinering af kommunale strategier og Vidensdeling mellem kommunerne Figur 8-1 Oversigt over kommunernes ønsker til en regional klimaindsats

33 31 9 Kommunernes forslag til analyser En troværdig og realistisk klimastrategi skal bygges på et solidt vidensgrundlag og en realistisk vurdering af handlemulighederne I forbindelse med kortlægningen af kommunernes klimaarbejde, er kommunerne blevet spurgt om, hvor de mener, at der mangler viden, som er nødvendig for eller som kan danne grundlag for, at der kan formuleres en solidt funderet klimastrategi for hovedstadsregionen På baggrund af et inspirationsoplæg fra COWI om eksempler på analyser, der kunne igangsættes som grundlag for klimastrategier, er kommunerne igen på en workshop om hovedstadsregionens klimastrategi i december 2009 blevet bedt om at komme med forslag til, hvilke analyser de vil anbefale Region Hovedstaden at igangsætte Omfanget og fokus af klimaarbejdet i kommunerne varierer fra kommune til kommune, det samme gør deres behov for nye vurderinger og analyser Der er imidlertid en udbredt interesse for, at det skal være lettere at opnå adgang til klimarelateret data og erfaringsudveksling Flere af kommunerne har ytret, at de på sigt har behov for opdaterede og fyldestgørende datagrundlag for at kunne opnå de mange ambitiøse klimavisioner Flere af de opgaver kommunerne arbejder hen imod at løse, herunder planlægning af klimavenlige transportløsninger og varmeplanlægning og implementering af vedvarende energi er problematikker som skal løses på tværs af kommunegrænser Der er et generelt ønske fra mange kommuner at Region Hovedstaden faciliteter tværkommunale indsatser Kortlægningen viser også et ønske om analyser til en vurdering af fremtidige klimascenarier og konsekvenserne for hovedstadsregionen

34 32 Kommunikationsvirkemidler Cost-benifit for energiløsninger Beredskab Klimatilpasning Kollektiv trafik/infrastruktur Barriere Energikortlægning og Regional fjernvarme VE CO2 kortlægning Figur 9-1 Overblik over antal kommuner som foreslå en analyse Analyser CO2 kortlægning VE 10% 2% 10% 6% 11% 15% Energikortlægning og Regional fjernvarme Barriere Kollektiv trafik/infrastruktur Klimatilpasning 23% 6% 17% Beredskab Cost-benifit for energiløsninger Kommunikationsvirkemidl er Figur 9-2 Overblik over hvilke analyser kommunerne fokuserer på I forbindelse med workshoppen hos Region Hovedstaden i december 2009 fremlagde kommunerne ydereligere forslag til analyser

35 33 Flere kommuner ønskede, at der fra Region Hovedstadens side blev fokuseret på vareforbrug, idet vareforbrug udgør en meget stor del af CO 2 udledningen i en kommune og fordi der i høj grad mangler et brugbart værktøj til en kortlægning af CO 2 udledninger Det betyder, at kommuner pt ikke kan godskrives CO 2 gevinsten hvis der stilles CO 2 reduktionskrav i kommunernes vareudbud Termografering vha flyfotos var der fra nogle kommuners side forslag om, mens andre kommuner mente, at var en opgave for den enkelte kommune Derudover kan nævnes at flere kommunerne ønskede yderligere informationer omkring låne/finansiering muligheder bla ESCO-model Eventuel udarbejdelse af et idekatalog omkring andre finansieringsmuligheder og oversigt over mulige støtte midler

36 34 10 Afrunding Kommunerne i hovedstadsregionen er som det fremgår af denne rapport meget ambitiøse med og engagerede i arbejdet med at reducere udledningen af drivhusgasser og tilpasse sig til klimaændringer Dette bør være det bedst tænkelige grundlag for en ambitiøs klimastrategi for hovedstadsregionen Samtidigt betyder kommunernes ambitiøse klimaperformance, at nogle kommuner er skeptiske overfor, hvad RH kan bidrage med yderligere og enkelte kommuner udtrykker ligefrem bekymring for om RH vil overtage det "politiske rampelys" fra den enkelte kommune Rigtigt mange kommuner i hovedstadsregionen har allerede udført dagsordensættende og væsentlige klimaaktiviteter Derfor er RH`s målsætning med at igangsætte indeværende kortlægning som grundlag for at kende kommunernes klimaarbejde og via dette initiere et samarbejde yderst relevant Det er således alt afgørende for en succesfuld klimastrategi for hovedstadsregionen at denne underbygger, supplerer og befrugter kommunernes eksisterende og sideløbende klimaarbejde Kommunerne blev under indeværende kortlægning spurgt om deres ønsker til en klimastrategi for hovedstadsregionen Kommunernes svar handlede i høj grad om fokus på områder, som går på tværs af kommunegrænser feks transport- og energiforsyningsområderne Ligeledes ønskede flere kommuner, at der bliver fokuseret på udvikling af direkte implementerbare værktøjer Vidensdeling og partnerskaber på tværs af kommunegrænser var også højt på ønskelisten Det er imidlertid COWI's vurdering at kortlægningsresultatet vedrørende ønsker til en regional klimastrategi skal ses som kommunernes umiddelbare indspil, og at der derfor i høj grad er behov for flere workshops og møder med kommunerne for at kunne konkretisere og konkludere endeligt på kommunernes ønsker til en klimastrategi for hovedstadsregionen

37 35 1 Spørgeramme til kommuneinterview Bilaget ligger på wwwregionhdk

38 36 2 Resumé af kommuneinterview Bilaget ligger på wwwregionhdk

39 37 3 Scoringsmodel til måling af klimaperformance Bilaget ligger på wwwregionhdk

40 38 4 Detaljeret oversigt af kommunernes klimaindsats

41 39 5 Implementerede klimatiltag i kommunerne