Få indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken. i dit lokalområde. - bliv arbejdsgiverrepræsentant i det regionale arbejdsmarkedsråd.

Transkript

1 Få indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken i dit lokalområde - bliv arbejdsgiverrepræsentant i det regionale arbejdsmarkedsråd Juni 1998 / 1

2 Forord De 14 regionale arbejdsmarkedsråd har siden 1994 haft ansvaret for at planlægge, tilpasse og gennemføre regional arbejdsmarkedspolitik. De opnåede resultater har været gode set ud fra, at det store fald i ledigheden inden for visse faggrupper ikke har betydet mangel på kvalificeret arbejdskraft. Erfaringerne viser, at arbejdsmarkedsrådene spiller en vigtig rolle i de politiske diskussioner, der føres både lokalt og centralt. Derfor er lokale arbejdsgiverrepræsentanter i de regionale råd en forudsætning for, at der føres en ansvarlig arbejdsmarkedspolitik. En ansvarlig arbejdsmarkedspolitik er afgørende for, om virksomhederne har tilstrækkelig - og tilstrækkelig kvalificeret - arbejdskraft til rådighed. Det lyder måske mindre væsentligt, når der på trods af de sidste års økonomiske fremgang stadig er ca ledige. Hertil kommer ca omfattet af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. På trods af relativt høje ledighedstal kan der opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket medfører lønpres og inflation. Erfaringerne fra midt 80 erne viser, at en sådan udvikling i sidste ende kan koste arbejdspladser. Derfor er arbejdsmarkedspolitikken en meget væsentlig brik i indsatsen for såvel en forbedring af arbejdsmarkedets strukturer som fortsat fremgang uden løn- og prisstigninger. Denne politiske indflydelse sikrer DA både centralt og regionalt/lokalt. Centralt over for regering, folketing og i Landsarbejdsrådet (LAR). Og regionalt via de 14 arbejdsmarkedsråd (RAR). Som arbejdsgiverrepræsentant i et af disse arbejdsmarkedsråd påtager du dig en stor og krævende opgave. Men til gengæld får du en enestående mulighed for at sikre, at det er arbejdsgiversynspunkter, der præger udviklingen i din region. Samtidig får du et godt kendskab til de politiske beslutningstagere i lokalsamfundet - og et bredere netværk i det hele taget. DA og medlemsorganisationerne lægger stor vægt på arbejdet i de regionale arbejdsmarkedsråd. Og vi håber, at denne introduktion til rådene giver et reelt indtryk af arbejdets indhold og arbejdsgivernes holdninger til den regionale arbejdsmarkedspolitik. God arbejdslyst! Ole Krog Direktør, Dansk Arbejdsgiverforening / 2

3 Indhold Forord...2 Aktører i arbejdsmarkedspolitikken - systemets opbygning...4 Arbejdsmarkedsrådenes (RAR s) sammensætning...6 Hvad vil arbejdsgiverne opnå i RAR?...7 Arbejdsgivernes holdninger og prioriteringer i RAR...8 Organisering af arbejdet i RAR...15 Sådan støttes arbejdsgiversiden i rådet...17 Afdelingen for Arbejdskraft...19 DA-konsulenterne...20 / 3

4 Aktører i arbejdsmarkedspolitikken - systemets opbygning De 14 regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) blev oprettet som led i arbejdsmarkedsreformen fra 1994, hvis formål bl.a. var at decentralisere arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, så de kunne træffes så tæt på virksomhederne og de ledige som muligt. Ansvaret for den regionale arbejdsmarkedspolitiske indsats blev lagt i hænderne på 14 regionale råd sammensat af repræsentanter fra regionens arbejdsgivere, lønmodtagere, kommuner og amter: RAR-Bornholms Amt RAR-Frederiksborg Amt RAR-Fyns Amt RAR-Københavnsområdet (dækker både Københavns amt og Københavns og Frederiksbergs kommuner) RAR-Nordjyllands Amt RAR-Ribe Amt RAR-Ringkøbing Amt RAR-Roskilde Amt RAR-Storstrøms Amt RAR-Sønderjyllands Amt RAR-Vejle Amt RAR-Vestsjællands Amt RAR-Viborg Amt RAR-Århus Amt Arbejdsmarkedspolitik i rammer Det er Folketinget, der fastsætter de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for den arbejdsmarkedspolitik, der skal føres, mens arbejdsministeren har ansvaret for, at forvaltningen sker i overensstemmelse hermed. Landsarbejdsrådet (LAR), der består af 10 arbejdsgiverrepræsentanter, 10 lønmodtagerrepræsentanter og 5 kommunale og amtskommunale repræsentanter, fastsætter overordnede landsdækkende mål og resultatkrav for den regionale arbejdsmarkedsindsats ud fra de rammer, Folketinget har sat. På baggrund heraf fastsætter RAR ene regionale mål- og resultatkrav. Mål- og rammestyring Hensigten med mål- og rammestyring er at skabe så stor regional frihed som muligt for at sikre, at den arbejdsmarkedspolitiske indsats tilrettelægges i overensstemmelse med udviklingen og behovene på det regionale arbejdsmarked. Det er en central opgave at sikre, at de regionale indsatser sker inden for / 4

5 Organisering af AF-systemet FOLKETINGET Arbejdsministeren Landsarbejdsrådet Arbejdsmarkedsstyrelsen Opfølgning Bevilling Mål Rammer 14 arbejdsmarkedsråd rammerne af de overordnede målsætninger. Prioriteringen af indsatsen inden for rammerne sker regionalt - i hvert råd. I naturlig forlængelse af at fastsætte mål og resultatkrav er det LAR s opgave løbende at følge op på den regionale arbejdsmarkedsindsats, og hvis der er behov for det at indstille nye initiativer til arbejdsministeren samt at afgive bemærkninger og kommentarer til ny arbejdsmarkedslovgivning. Samspillet med de enkelte råd er et væsentligt grundlag for LAR s virke. Figuren viser aktørerne i arbejdsmarkedspolitikken og deres placering centralt og regionalt. Arbejdsformidlingen (AF) udfører i det daglige den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Den vigtigste opgave er at formidle kontakt mellem arbejdsledige og virksomheder, der søger arbejdskraft. Herudover har AF ansvaret for indsatsen over for ledige dagpengemodtagere, herunder aktiveringsindsatsen. Endelig administrerer AF orlovsordningerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har ansvaret for den overordnede daglige ledelse af AF. / 5

6 Arbejdsmarkedsrådenes (RAR s) sammensætning Formand Arbejdsgiversiden Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutningen af Landbrugets arbejdsgivere Ledernes hovedorganisation Lønmodtagersiden Landsorganisationen i Danmark Akademikernes Centralorganisation Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Amter og kommuner Amtsrådet Kommunerne I alt 22 De regionale arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer samt en formand, som vælges af rådet. Der udpeges endvidere 21 suppleanter. Det er arbejdsministeren, der udpeger medlemmerne og deres suppleanter efter indstilling fra de repræsenterede organisationer. Det sker i forlængelse af den kommunale valgperiode, og alle udpeges for en 4-årig periode. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden skiftes som oftest til at have formandsposten for en 2-årig periode. Den regionale AF og regionschefen servicerer de regionale råd. Arbejdsgiverrepræsentanterne DA-repræsentanter til arbejdsmarkedsrådene indstilles, i samarbejde med DA s medlemsorganisationer, til arbejdsministeren, der foretager den endelige udpegning. For at sikre en rimelig branchemæssig repræsentation i rådene fordeles repræsentanterne på baggrund af en centralt vedtaget fordelingsnøgle, der fordeler DA-pladserne mellem medlemsorganisationerne. / 6

7 Hvad vil arbejdsgiverne opnå i RAR? Som arbejdsgiverrepræsentant i rådet er målet at sikre et velfungerende regionalt arbejdsmarked, hvor virksomhederne kan få dækket deres behov for kvalificeret arbejdskraft - uden at det medfører lønpres. En indsats, der understøtter en positiv beskæftigelsesindsats, skal være i centrum. For at nå dette mål arbejder arbejdsgiverne for, åbninger. Ledige, der har kvalifikationer inden for områder, hvor der ikke er udsigt til beskæftigelse, skal tilbydes aktivering eller uddannelse inden for områder med bedre beskæftigelsesudsigter. Ligesom det skal sikres, at ledige ikke fastlåses i aktivering. Passiv forsørgelse skal undgås. at Arbejdsformidlingen yder en effektiv service til virksomhederne og de arbejdssøgende. Ledige stillinger skal besættes til tiden og med personer med de rigtige kvalifikationer. Det kræver et effektivt formidlingssystem, der prioriterer den ordinære indsats højt. at udviklingen på det regionale arbejdsmarked nøje overvåges bl.a. med henblik på at kunne sætte ind i tide over for mulige flaskehalsproblemer. at aktiveringsindsatsen målrettes mod områder med udsigt til mangel på arbejdskraft eller mange job- at de mange tilskudsordninger anvendes målrettet, så ledige optrænes til ordinært arbejde - uden at almindelig produktion og beskæftigelse fortrænges af offentligt finansierede arbejdspladser. at ressourcerne bliver anvendt forsvarligt samt at unødigt ressourcespild undgås. Nås disse mål, kan den regionale arbejdsmarkedspolitik være med til at fjerne nogle af de barrierer, der er for øget vækst og beskæftigelse. / 7

8 Arbejdsgivernes holdninger og prioriteringer i RAR Som arbejdsgiverrepræsentant bør man tilrettelægge arbejdet i rådet, så kræfterne bruges på den overordnede styring af arbejdsmarkedsindsatsen i regionen. En hovedregel er, at man bør undgå enkeltsager og detaljerede drøftelser om det formelle indhold af arbejdsmarkedslovgivningen. De løbende diskussioner i rådet drejer sig ofte om aktivering af ledige. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at aktivering ikke er et mål i sig selv, men et middel til at skaffe ledige i arbejde. Derfor har AF s ordinære opgaver som formidling af arbejdskraft til ledige jobs og overvågning af arbejdsmarkedet højeste prioritet hos arbejdsgiverne. I kraft af den direkte kontakt til regionens virksomheder kan arbejdsgiverrepræsentanterne på dette område yde et vigtigt bidrag til rådsarbejdet. Styrket ordinær indsats For at sikre et velfungerende regionalt arbejdsmarked er det vigtigt, at AF s ordinære opgaver prioriteres højt og får en hovedrolle i den regionale arbejdsmarkedspolitiske indsats. Som arbejds- givere sikrer vi prioriteringen af den ordinære indsats ved at sørge for, at der sættes tilstrækkelige ressourcer af til dette arbejde, at opstille såvel kvantitative som kvalitative krav til AF s ordinære indsats og at overvåge nøje, om brugerne (herunder især virksomhederne) er tilfredse med AF-systemets service. Formidling En af arbejdsformidlingens vigtigste opgaver er at formidle arbejdskraft. Arbejdsformidlingen skal tilbyde virksomheder og arbejdssøgende henholdsvis arbejdskraft og arbejde ved job- og åben formidling, jf. s. 12. Udviklingen i AF s jobformidling Af s andel af formidlingen af job har i de seneste år været faldende. En stor markedsandel medvirker til, at AF har en meget konkret dialog med virksomhederne om behovene for arbejdskraft. Der er således behov for øget fokus på det, som i AF kaldes ordinære jobordrer. / 8

9 AF s ordinære jobordrer Ordrer i tusinder (rullende år) Ordinære ordrer under 5 dage Ordinære ordrer over 5 dage 80 GRAF KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen I begyndelsen af 1995 havde AF knap ordinære jobordrer, mens AF i slutningen af 1997 kun havde ca ordinære jobordrer. Der har således været et fald i antallet af ordinære jobordrer på 27,3 pct. Faldet i AF s jobordrer er primært sket for de længerevarende job af mere end 5 dages varighed. Overvågning Ud over formidlingen af arbejdskraft til ledige job er AF s anden vigtige opgave at følge udviklingen på arbejdsmarkedet. Overvågningen af det regionale arbejdsmarked skal sikre, at rådene på et tidligt tidspunkt får en præcis og detaljeret viden om udviklingen, så regionens virksomheder - både her og nu og i fremtiden - kan få de medarbejdere, de har brug for. Overvågningen sker dels via forespørgsel hos et fast panel af virksomheder, dels i forbindelse med AF-konsulenternes virksomhedsbesøg. Herudover kan rådet beslutte at få udarbejdet analyser og prognoser for arbejdsmarkedsudviklingen. I perioder, hvor beskæftigelsen er stigende, kan oplysninger om f.eks. ledighedens udvikling og antallet af kvalificerede ledige være afgørende for virksomhedernes planlægning. Over- / 9

10 vågningen af arbejdsmarkedet er også afgørende for en målrettet planlægning af aktiverings- og uddannelsesindsatsen over for de ledige. For arbejdsgiverne er det vigtigt at sikre en fortsat forbedring og udbygning af overvågningsindsatsen - og dermed af grundlaget for den regionale arbejdsmarkedsindsats. Det kræver et tæt samarbejde med regionens virksomheder. Aktiviteter i den ordinære indsats I forbindelse med de årlige planer for arbejdsmarkedsindsatsen medvirker rådet til dimensionering og prioritering af AF s ordinære aktiviteter. Rådet har endvidere en vigtig opgave som koordinator af uddannelses- og erhvervsvejledning og i forhold til den virksomhedsopsøgende indsats. De ordinære aktiviteter omfatter bl.a. følgende: Jobordrer er situationer, hvor virksomheder ønsker, at AF henviser et antal kvalificerede ledige til et bestemt job. I AF skelnes der mellem kortvarige ansættelser under 5 dage og længerevarende ansættelser. Åbne ordrer er situationer, hvor virksomheder ønsker, at AF får kendskab til en virksomheds behov for arbejdskraft, og at AF gør denne viden bekendt over for arbejdssøgende. De åbne ordrer udsendes bl.a. på Internet og job-tv og slås op på steder, hvor ledige og andre arbejdssøgende færdes. Til forskel fra jobordrerne er det ved åbne ordrer den ledige selv, der afgør, om vedkommende ønsker at søge det ledige job. Der gennemføres i AF opsøgende kontakt til virksomheder. Besøg på virksomheder tjener to formål dels at orientere virksomhederne om de tilbud, som AF har til virksomheder om rekruttering af arbejdskraft, dels at indsamle oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet til brug for tilrettelæggelsen af bl.a. aktiveringsindsatsen. Derudover vil AF have dialog med virksomhederne om arbejdskraftbehov i for- / 10

11 bindelse med afgivelsen af ordrer og ved forskellige mødearrangementer. AF har tilbagevendende kontakt med alle ledige. Ved den første kontakt bliver ledige tilmeldt, og AF registrerer relevante oplysninger om den lediges kvalifikationer og tidligere ansættelser. Disse oplysninger anvender AF, når ledige skal udsøges for at blive henvist til virksomheder, som har afgivet jobordrer. Finder den ledige ikke et job selv eller ved AF s indsats, bliver ledige efter en vis tid indkaldt til orienterings- eller vejledningsarrangementer hos AF. Arbejds- og uddannelsessøgende tilbydes information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse. AF tilbyder endvidere vejledning om valg af erhverv og uddannelse. Aktiveringsindsatsen målrettes Det er Arbejdsformidlingen, der har ansvaret for aktivering af ledige dagpengemodtagere, mens kommunerne har ansvaret for kontanthjælpsmodtagerne. Hovedmålet med aktiveringen er at bringe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor skal indsatsen have et reelt indhold og målrettes mod de beskæftigelsesområder, hvor der er enten udsigt til mangel på arbejdskraft eller er mange jobåbninger. Aktiveringsindsatsen skal dog ikke blot opkvalificere den ledige. Den skal også sikre, at han/hun motiveres til at søge ordinært arbejde eller uddannelse. Herudover skal aktiveringsindsatsen sikre, at den ledige rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet. Et sådant rådighedscheck finder sted, når den ledige tilbydes aktivering. Arbejdsløshedskassen er ansvarlig for rådighedsvurderingen på grundlag af oplysninger fra Arbejdsformidlingen. Ledige dagpengemodtagere kan modtage dagpenge i op til 5 år. De første 2 år kaldes dagpengeperioden og de sidste 3 år aktivperioden. Hvornår i ledighedsforløbet, aktiveringen skal sættes ind, er fastlagt efter følgende regler: / 11

12 Aktivering i aktivperioden Efter 2 års ledighed (i aktivperioden) er der ret og pligt til alle om aktivering i op til 3 år. Tilbudene kan omfatte uddannelse, puljejob eller jobtræning. For at give den ledige et incitament til at søge arbejde er lønnen fastsat til maksimale dagpenge. Derved er der en økonomisk gevinst ved at finde et ordinært arbejde. Ungeindsatsen For unge under 25 år uden kompetencegivende uddannelse er der efter 6 måneders ledighed ret og pligt til at tage en uddannelse (ungeindsatsen). Under uddannelsen udbetales 1/2 dagpengesats. Målet er at mindske antallet af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse. I dag får knap 1/3 af en ungdomsårgang ikke en sådan. Behovsorienteret aktivering Herudover udpeger de regionale arbejdsmarkedsråd målgrupper for en tidlig indsats. Målet er at give grupper af ledige, som anses for at have særlig risiko for langtidsledighed, et tilbud om tidlig aktivering. Målet med disse regler har fra Folketingets side været at finde en balance for, hvornår i ledighedsperioden det er mest hensigtsmæssigt at sætte ind med aktivering. Jo senere der sættes ind, jo flere risikerer at miste kontakten til arbejdsmarkedet, og jo længere skal der aktiveres. Omvendt kan tidlig aktivering indebære en risiko for spild af ressourcer, og at ledige, som selv ville have fundet et job, aktiveres. Dette er illustreret i figuren på modstående side. Årligt rammes personer af ledighed. Hovedparten finder dog hurtigt arbejde igen - bl.a. via AF s formidling og vejledning. Derfor bør kun potentielt langtidsledige have et tilbud som led i den tidlige fleksible indsats. Ellers er der risiko for, at ledige som selv kan finde et arbejde kommer ind i et aktiveringstilbud, der reelt ikke forbedrer mulighederne for beskæftigelse men blot udskyder tidspunktet. Rådets opgave er derfor at udsøge de ledige, der har størst risiko for langtidsledighed, hvis ikke der sættes ind med en tidlig og behovsorienteret aktiveringsindsats. / 12

13 Overlevelseskurve for nyledige Andelen af ledige med fortsat a-dagpenge i procent Søgeledighed Behovsaktivering Ret og pligt til aktivering Dagpengeperiode Aktivperiode Ledighed i år NOTE: Udvikling i aktivperioden er baseret på skøn. KILDE: Finansredegørelsen 1995 Redskaberne Når målgrupperne for indsatsen er fastlagt, skal redskaberne i indsatsen vælges i forhold til de lediges ønsker og arbejdsmarkedets behov. Her er det rådets opgave at sætte retningslinjerne for, hvilke redskaber AF skal anvende. Rådet bestemmer ikke, hvad den enkelte ledige skal have af tilbud, men opstiller nogle generelle retningslinjer for AF s administration. Den praktiske ramme omkring tilbudene til ledige er de individuelle handlingsplaner (IHP). Handlingsplanen er en aftale mellem den ledige og AF, der indeholder et beskæftigelsesmål og de aktiviteter, som skal bidrage til at nå beskæftigelsesmålet. De konkrete redskaber i aktiveringsindsatsen er: Jobtræning med løntilskud i den private eller offentlige sektor (f ormålet med jobtræning er at give den ledige mulighed for genoptræ- / 13

14 ning af kvalifikationer, praktisk anvendelse af viden fra kurser m.v. og afprøvning af nye jobområder). Uddannelse med uddannelsesgodtgørelse eller orlovsydelse. Jobrotationsprojekter (begrebet jobrotation dækker over, at en ledig efter forudgående opkvalificering overtager en ansats arbejdsfunktion, medens denne f.eks. er på kursus). De forskellige redskaber bliver ofte kombineret. Erfaringerne viser, at det giver god effekt. Der er dog stor forskel på effekten af og prisen på de forskellige tilbud. Privat jobtræning har f.eks. en væsentlig bedre effekt og er markant billigere end uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Det samme gælder jobrotation i den private sektor. Individuel jobtræning (er rettet mod at give arbejdsplads- og kvalifikationstræning til ledige, der ellers vil have svært ved at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller i jobtræning. Individuel jobtræning kan etableres hos både private og offentlige arbejdsgivere). Puljejob (særlige job i op til 3 år, hvor offentlige arbejdsgivere, bl.a. inden for miljø-, natur-, kultur- og omsorgsområdet, som er forbeholdt ledige i aktivperioden. Aflønningen er på dagpengeniveau). / 14

15 Organisering af arbejdet i RAR Det enkelte arbejdsmarkedsråd fastsætter sin forretningsorden og bestemmer selv, hvordan arbejdet i rådet skal organiseres. De fleste råd har dog et forretningsudvalg, der typisk består af to repræsentanter fra hver af de tre parter i rådene. Herudover er der ofte nedsat andre underudvalg, der får overdraget opgaver fra arbejdsmarkedsrådet. Et eksempel herpå kan være regionale uddannelseskoordinationsudvalg. Regionschefen Regionschefen er den øverste administrative chef for den AF-region, som arbejdsmarkedsrådet dækker. Det er regionschefen, der har ansvaret for, at arbejdsmarkedsrådets beslutninger træffes i overensstemmelse med lovgivningen og gennemføres i AF-systemet. Det er også regionschefens opgave at sikre, at budgettet overholdes, og at rådets beslutninger overholder den offentlige sektors budgetregler. Regionschefen har endvidere ansvaret for at ansætte og afskedige AF s personale. Arbejdsministeren ansætter regi- onschefen. Arbejdsmarkedsrådet er inddraget i ansættelsesproceduren, idet rådet indstiller til arbejdsmarkedsstyrelsen, der herefter foretager den endelige indstilling til arbejdsministeren. AF er sekretariat for arbejdsmarkedsrådet AF s rådssekretariat udarbejder mødematerialer til medlemmer og suppleanter af arbejdsmarkedsrådet i forbindelse med rådsmøderne. Sekretariatet informerer desuden rådet om udviklingen i ledighed, beskæftigelse m.v. i regionen og orienterer om ny lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Det ofte meget omfattende materiale til rådsmøderne bør indeholde et sagsresumé og AF s indstilling til, hvorledes sagen skal afgøres, og hvilke konsekvenser der følger af beslutningen. AF s sekretariat udarbejder referat fra møderne. Møder Arbejdsmarkedsrådet holder typisk 8-10 møder årligt. Rådsmøderne afholdes i dagtimerne og varer typisk 2 timer. / 15

16 Hertil kommer forberedelse, deltagelse i formøde i arbejdsgiverkredsen og transport. Medlemmer af forretningsudvalget og evt. andre underudvalg må påregne et antal møder ud over rådsmøderne. Mødehyppigheden varierer fra råd til råd. Vederlag og befordringsgodtgørelse AF yder vederlag til formænd, medlemmer samt suppleanter i de regionale arbejdsmarkedsråd. Formænd modtager ca. 910 kr. pr. møde i råd eller underudvalg. For andre møder eller andet arbejde for rådet ca. 214 kr. pr. time. For medlemmer og suppleanter udgør vederlaget ca. 348 kr. pr. møde. For møder, der varer mere end 4 timer, ydes dog det dobbelte beløb. Endelig betaler AF, i forbindelse med møder, befordringsgodtgørelse efter statens takster. / 16

17 Sådan støttes arbejdsgiversiden i rådet Såvel lokalt som centralt støttes arbejdsgiverrepræsentanterne i rådet med information og rådgivning fra DA. DAkonsulenterne fra de lokale DA-konsulentkontorer fungerer som sekretariat for arbejdsgivergruppen. Forud for hvert rådsmøde mødes arbejdsgiversiden til et formøde. Flere steder inviteres suppleanterne også med til formøderne. Deres medvirken i formøderne er med til at give en bredere branchemæssig indsigt i de konkrete sager samt sikre den bedst mulige forberedelse, såfremt der skulle blive forfald fra et rådsmedlem. Den lokale DA-konsulent indkalder til formøder og udsender typisk et oplæg med forslag til, hvilken holdning arbejdsgiverne kan have til de enkelte punkter på dagsordenen. Konsulentens oplæg og det udsendte rådsmateriale diskuteres på formødet, inden forhandlingerne i rådet, hvorefter synspunkterne afstemmes. Herudover rådgiver DA-konsulenten i konkrete spørgsmål, udarbejder taler m.v., ligesom medarbejderne i Afdelingen for Arbejdskraft i København kan kontaktes. Der afholdes årligt ét møde mellem arbejdsgiversiden i hvert råd og DA centralt. Formålet er at holde rådene ajour med den seneste udvikling i arbejdsmarkedspolitikken m.v. og at sikre udveksling af erfaringer og gode ideer. Endelig er der nedsat en såkaldt kontaktgruppe bestående af en repræsentant for hvert råd samt arbejdsgiversiden i Landsarbejdsrådet. Kontaktgruppen mødes 4 gange om året for dels at blive orienteret om aktuelle arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger, dels at udveksle erfaringer med rådsarbejdet. Konferencer, uddannelsestilbud og håndbog m.v. Der afholdes introduktionskurser for nye medlemmer og suppleanter af rådene. Herudover tilbyder DA specialkurser som bl.a. medietræning. Desuden afholdes én arbejdsmarkedspolitisk konference hvert år, hvor kontaktgruppen, alle AF-regionschefer og DAkonsulenterne samles. DA er i færd med at udarbejde en håndbog til brug for arbejdsgivernes/ arbejdsgiversidens arbejde i rådet. / 17

18 Håndbogen giver en kort beskrivelse af arbejdsgivernes mål og interesser. Håndbogen er tænkt som et opslagsværk, der giver et indblik i f.eks. planprocessen, den ordinære indsats samt aktiveringsindsatsen. Endvidere udsender DA løbende et nyhedsbrev, Nyt om Arbejdsmarkedsrådene, til DA-medlemmer af rådene. Informationen indeholder nyheder om arbejdsmarkedsindsatsen, ligesom der i forlængelse af hvert LAR- og kontaktgruppemøde udkommer et nyhedsbrev med en orientering om de aktuelle drøftelser. Endelig vil DA s publikation ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda være en vigtig informationskilde. Sidst men ikke mindst står DA s Afdeling for Arbejdskraft også til rådighed for konkret rådgivning om bl.a. lovgivningsmæssige og politiske spørgsmål. Hvor kan man få mere at vide? Hvis du vil have yderligere oplysninger om arbejdsmarkedsrådenes arbejde, er du velkommen til at kontakte DA s Afdeling for Arbejdskraft eller DA-konsulenterne på lokalkredskontorerne. / 18

19 Afdelingen for Arbejdskraft Arbejdskraftchef Tina Voldby Chef for Arbejdskraft og medlem af Landsarbejdsrådet Arbejdsmarkedskonsulent Jørgen Bang-Petersen Rådgivning om arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsrådene, Arbejdsformidlingen og aktivering Arbejdsmarkedskonsulent Berit Kjær Andersen Rådgivning om arbejdsmarkedspolitik, orlov, arbejdsmarkedsrådene, Arbejdsformidlingen og aktivering Arbejdsmarkedskonsulent Erik Simonsen Rådgivning om arbejdsløshedslovgivningen og arbejdsmarkedsrådene Arbejdsmarkedskonsulent Søren Lindemann Aagesen Rådgivning om kommunal aktivering, sygedagpenge, førtidspension og virksomhedernes sociale engagement Arbejdsmarkedskonsulent Anders Mørk Hansen Rådgivning om kommunal aktivering, virksomhedernes sociale engagement og de sociale koordinationsudvalg. Medarbejderne i Arbejdskraft kan kontaktes på telefon / 19

20 DA-konsulenterne Lokalchef Per Hersby, DA Chefsekretær Vinnie Røslau Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon RAR-Bornholms Amt (AF-Rønne) DA-konsulent Agnete Taaning Chefsekretær Vinnie Røslau Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon RAR-Frederiksborg Amt (AF-Hillerød) DA-konsulent Johnny Steen Sekretær Annette Anker Hansen Fredensborgvej 71, Postboks 29, 3480 Fredensborg, telefon RAR-Fyns Amt (AF-Odense) DA-konsulent Jytte Reinholdt Sekretær Birgit Gitz Lahnsgade 70, 5000 Odense C, telefon RAR-Københavnsområdet (AF-København) DA-konsulent Eivind Møller Chefsekretær Vinnie Røslau Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon / 20

21 RAR-Nordjyllands Amt (AF-Aalborg) DA-konsulent Torben Pedersen Sekretær Charlotte Vollmer Fjordgade 21, Postboks 855, 9100 Aalborg, telefon RAR-Ribe Amt (AF-Esbjerg) DA-konsulent Johan Hungeberg Pedersen Sekretær Ina Meller Søndergade 26, 7100 Vejle, telefon RAR-Ringkøbing Amt (AF-Herning) DA-konsulent Ane-Marie Clausen Sekretær Anette Sørensen Østergade 5,1., Postboks 14, 7400 Herning, telefon RAR-Roskilde Amt (AF-Roskilde) DA-konsulent Agnete Taaning Chefsekretær Vinnie Røslau Vester Voldgade 113, 1790 København V, telefon RAR-Storstrøms Amt (AF-Nykøbing F) DA-konsulent Sven-Peter Nygaard Sekretær Hanne Hansen Østergade 21, 4700 Næstved, telefon / 21

22 RAR-Sønderjyllands Amt (AF-Sønderborg) DA-konsulent Dorthe Bjerre Sekretær Ina Meller Søndergade 26, 7100 Vejle, telefon RAR-Vejle Amt (AF-Vejle) DA-konsulent Dorthe Bjerre DA-konsulent Johan Hungeberg Pedersen Sekretær Ina Meller Søndergade 26, 7100 Vejle, telefon RAR-Vestsjællands Amt (AF-Holbæk) DA-konsulent Arne T. Hansen Sekretær Hanne Hansen Østergade 21, 4700 Næstved, telefon RAR-Viborg Amt (AF-Viborg) DA-konsulent Ane-Marie Clausen Sekretær Anette Sørensen Østergade 5,1., Postboks 14, 7400 Herning, telefon RAR-Århus Amt (AF-Århus) DA-konsulent Finn Pedersen Sekretær Mette Skovsbøll Asylvej 19, 8240 Risskov, telefon / 22