OmKreds H. Tema: Uddannelse, viden og forskning. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR RehabIlIteRINg er også en SygeplejeRSKeopgave

Transkript

1 NR OMKREDS H OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Tema: Uddannelse, viden og forskning RehabIlIteRINg er også en SygeplejeRSKeopgave KlINIK og teori I SygeplejeRSKeuDDaNNelSeN

2 OmKreds H nr. 2/ årgang Ansvarshavende redaktør: Kredsformand Vibeke Westh Journalistisk redaktion: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, annegpoulsen@dsr.dk, Kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, vibekehvas@dsr.dk. Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet Oplag: eksemplarer Design og produktion: vahle+nikolaisen, Aarhus Adresse DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: hovedstaden@dsr.dk web: indhold leder Ad nye veje mod Nyt fra Kredsen Politisk success: Tidstyranni er væk i KK 4 Tag med DSR til Copenhagen Pride 4 Nyt DSR-projekt: Vil du have eller være en mentor? 5 Genindmeldelse og kontingentbetaling 5 Faglig begrundet arbejdsdeling udbredes 5 Vibeke Westh 50 år 6 DSR på folkemøde for 3. år i træk 6 Ytringsfrihed for alle grundlovsarrangement i kredsen 6 Fra Melbourne til København med ICN 6 Åbningstider Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales Kontakt til teams Sekretariat og formandskab: hovedstaden@dsr.dk Team Hospital, Psykiatri og Stat: hovedstaden@dsr.dk Team Kommune og Privat: hovedstaden@dsr.dk Team Politik og Kommunikation: hovedstaden@dsr.dk Bogholderi: hov_oekonomi@dsr.dk Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på Kontakt til Ledelsescentret Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf , lederforeningen@dsr.dk, hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde Kredsledelse Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det administrative team) Kredsformandskab Kredsformand Vibeke Westh 1 kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2 kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Lisbeth Torp Kastrup Kredsnæstformand Ken Strøm Andersen Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand Satellitkontor Bornholm: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales tilbageblik Medlemsarrangement sygeplejersker på plejecentre 7 lockout Sosu-undervisere i lang lockout 8 sygeplejeetik Sygeplejeetik i hverdagen 10 Sommerhilsen Sommerhilsen fra Hvidovre Hospitalshave 11 Tema: uddannelse, viden og forskning Fagdag om viden, uddannelse og forskning for enhver sygeplejefaglig smag 12 Uddannelsesfagrådet: Særlig indflydelse på uddannelse, udvikling og arbejdsmiljø 14 Bedre rammer for forskning i sygepleje 15 Klinik og teori i sygeplejerskeuddannelsen 16 Modning langsomt på vej 18 OK13: Kursen sat mod mere løn for vidensudvikling 18 rehabilitering Rehabilitering er også en sygeplejerskeopgave 20 overbelægning DSR holder fast: Til kamp mod overbelægning 20 rekruttering Intensiv psykiatri: Rum til sygeplejefaglighed 22 Kalender Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden 24 Husk kredsens generalforsamling 24 Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer cirka sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.

3 leder OMKREDS H AD NYE VEJE mod 2015 Forløbet omkring overenskomstforhandlingerne 2013 blev ikke bare uskønt og uhørt. Det viste os også meget tydeligt, at Dansk Sygeplejeråd og den øvrige fagbevægelse må finde helt nye veje for at stå godt rustet til de næste overenskomstforhandlinger i Denne gang var det lærerne, herunder vores egne sosu-undervisere, der fik arbejdsgivernes benhårde metoder, uudtømmelige ressourcer, embedsmændenes regneark og totale mangel på forhandlingsvilje at føle. Når sparekniven i 2015 næste gang svinges over det offentlige arbejdsmarked, kan det meget let være medarbejderne i sundhedsvæsenet, der bliver ramt. Det kræver flere ting at være klar til den udfordring, og det bliver et langt og sejt træk. Først og fremmest skal vi holde sammen og bakke op. Det gælder internt i vores egen organisation, og det gælder på tværs af hele fagbevægelsen. Ingen vinder magt og indflydelse på den lange bane ved at stå udenfor, gå enegang eller vælge isolationen. Sammenhold gør stærk. Punktum. Også i vores tid. Der er mere, der binder os sammen end skiller os ad som fagfæller og som medarbejdere. Det skal vi vise os og hinanden i fagbevægelsen. Men en anden vigtig diskussion at tage hul på allerede nu, handler om at se indad. Hvad vil VI SELV? Hvilke forandringer ønsker vi os som sygeplejersker, som medarbejdere, og hvilke forventninger og ønsker til fremtidens sundhedsvæsen og arbejdsmarked vil VI arbejde for at få opfyldt? Hvilke samarbejdspartnere har vi hvilke kan vi få, og er det dem, vi ønsker at være allierede med? Det skal vi bruge den kommende tid til at drøfte og finde ud af sammen på alle niveauer, så OK15 kan blive et ligeværdigt og et mindre uskønt forløb. Vi skal uddrage alle de vigtige erkendelser af OK13 og dem skal vi huske! Men vi skal ikke blive forskrækkede for vores egen skygge, hvis vi vil gøre vores indflydelse, viden og kompetencer gældende i de reformer, der i disse år ommøblerer vores samfund, som vi kender det. Vi kan og vi skal spille os længere ind og længere frem på banen. Velkommen til en forandret virkelighed anno I Dansk Sygeplejeråd ser vi frem til aktivt at være med til forme den. Vibeke Westh Kredsformand

4 4 nyt fra Kredsen politisk SuCCeS: Tidstyranni er væk i KK Sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne i Københavns kommunes hjemmesygepleje holdt pr. 1. april op med at tidsregistrere deres besøg hos borgerne og slipper dermed for at stemple ind og ud ved de mange daglige borgerbesøg. Initiativet er et led i Københavns kommunes ønske om at begrænse unødvendigt bureaukrati og dokumentation. Medarbejderne har følt tidsregistreringerne som kontrol og manglende tillid til, at man tror på, at de kan udføre deres opgaver på en god måde. Det er rigtig vigtigt, at vi nu får gjort op med det, fordi det er med til at skabe større arbejdsglæde og i sidste ende en bedre sygepleje til borgerne, siger sundheds- og omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen (SF). Og i kreds Hovedstaden er kredsformand Vibeke Westh særdeles tilfreds. Hun har sammen med kredsnæstformand Lisbeth Torp Kastrup haft en vedholdende politisk dialog med sundhedsborgmesteren, tillidsvalgte og forvaltning om registrering og kontrol. Tidsregistreringen blev oplevet som en kontrolfunktion, og nu hvor det falder bort, bringer det den gensidige tillid mellem medarbejder og forvaltning tilbage, siger Vibeke Westh. Hun understreger dog samtidigt, at dokumentation er rigtig vigtig for kvaliteten i sygeplejen. Alle sygeplejersker er interesserede i at arbejde efter det, der reelt virker. Derfor skal vi have fokus tilbage på indsamling af viden i stedet for på registrering af handlinger og tid. Og vi bakker fuldstændig op om Københavns kommunes beslutning og opfordrer til mere af samme skuffe, siger kredsformanden. tag med DSR til CopeNhageN pride gå med i paraden? Vil du gå med i paraden sammen med andre sygeplejersker, kan du kontakte Leif Nielsen på nursepride@gmail.com. Tilmelding til deltagelse i paraden er nødvendig senest 12. august. For andet år i træk arrangerer en gruppe under kredsbestyrelsen en fælles aktivitet under Copenhagen Pride den årlige festival og parade med fokus på at synliggøre det homoseksuelle miljø. Sæt kryds i kalenderen lørdag 24. august, hvor du kan tage en gæst eller to med under armen og slå et slag for årets tema: Mangfoldighed på arbejdspladsen. Kom forbi Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstadens lokaler til morgenmad og hygge, inden vi drager videre mod Frederiksberg Rådhusplads for at se eller deltage i den store parade, som starter kl. 13:00. Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd fra andre kredse er også velkomne. give en HÅnd? Hvis du har lyst til at yde en praktisk indsats i forbindelse med aktiviteten, kan du kontakte Leif Nielsen på nursepride@gmail.com senest 12. august. tid Og sted 24. august 2013 kl , herefter fælles afgang mod Frederiksberg Frederiksborggade 15, 4. sal København K Antal deltagere: Max. 70 Tilmelding til morgenmad og hygge på senest 22. august. få mere info? Læs mere om programmet på hovedstaden/arrangementer og på facebooksiden Dansk Sygeplejeråd til Copenhagen Pride. Du skal anmode om optagelse, da det er en lukket gruppe. Flot udklædte sygeplejersker fra Kreds Hovedstaden deltog i Copenhagen Pride-optoget sidste år. Nu gentager vi succesen. Købe en t-shirt? De flotte t-shirts med firkløveret i regnbuefarver kan købes på webshoppen på for 140 kr. inkl. levering, eller i receptionen i Kvæsthuset på Skt. Annæ Plads 30. Afhentningspris er 100 kr. Overskuddet fra salget går til at støtte arrangementet økonomisk.

5 omkreds h Nyt DSR-projekt: Vil du have eller være en mentor? DSR gennemfører fra efteråret et pilotprojekt i form af en mentor-ordning, hvor erfarne sygeplejersker hjælper nyuddannede sygeplejersker til at finde deres ben i en ny faglig virkelighed. Ordningen skal bidrage til, at nye sygeplejersker kommer godt ind på arbejdsmarkedet og i faget. Som mentee skal du være medlem af DSR Kreds Hovedstaden og have 0-2 års erfaring. Også for mentorerne er der gevinst at hente i form af kompetenceudvikling og rum til refleksion over egen praksis og ikke mindst glæden ved at være ressource for en anden. Som mentor forventer vi som udgangspunkt, at du har mindst otte års erfaring som sygeplejersker, og at du kan huske eller forholde dig til, hvordan det var at være mindre erfaren i faget og jobbet. Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, både som potentiel mentor eller mentee, opfordrer vi dig til at deltage i vores Informerende opstartsmøde 27. juni kl Kredskontoret, Frederiksborggade 15, København K Pilotprojektet foregår i samarbejde mellem DSR-C og kreds Hovedstaden. Det planlægges til at løbe fra efteråret 2013 til sommer 2014, hvor vi planlægger en aftalt møderække, flere netværksaktiviteter mv. Efter evaluering vil det blive besluttet, om mentorordningen skal gentages og gøres til et permanent tilbud til medlemmer af DSR. Vi har skelet til de gode erfaringer, andre faglige organisationer har haft med at iværksætte mentor-ordninger for nyuddannede, og vi håber, at initiativet også vil være til gavn for sygeplejersker. Tilmelding til opstartsmødet sker til ved at maile til susannemørchquaade@dsr. dk men du er også velkommen til bare at dukke op. Kontakt kredsnæstformand Vibeke Schaltz via vibekeschaltz@ dsr.dk, mobil eller pædagogisk konsulent Karin Fabricius karinfabricius@ dsr.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker nærmere oplysninger. Du forpligter dig ikke endeligt til at deltage i pilotprojektet ved at deltage i opstartsmødet. Genindmeldelse og kontingentbetaling Faglig begrundet arbejdsdeling udbredes Har du været udmeldt af DSR og genindmeldt dig? Så er du berettiget til rådgivning og vejledning fra dag 1 for din genindmeldelse, hvis: du melder dig ind senest en måned efter at du er startet i et job inden for sygeplejen og har været beskæftiget inden for et andet erhverv end sygeplejen du har opholdt dig i udlandet i en årrække Hvis du ikke opfylder betingelserne ovenfor, er der en tre måneders optjeningsperiode, før du er berettiget til rådgivning og vejledning. Hvis du er nyuddannet, skal du genindmelde dig senest en måned efter din dimission for at undgå den normale optjeningsperiode på tre måneder. Hvis du genindmelder dig inden for en måned, er du berettiget til rådgivning og vejledning fra dag 1. Amager Hospitals medicinske afdeling L og medicinsk afdeling på Bornholms Hospital er i fuld gang med at sætte fokus på en mere fagligt begrundet arbejdsdeling i hverdagen. De to medicinske afdelinger er valgt som opfølgning efter et succesfuldt projekt med arbejdsdeling på afdeling O på Herlev Hospital. FOA og DSR har sammen med Region Hovedstaden og afdeling O udviklet et projekt, som består af systematiske metoder til at kategorisere patienters kompleksitet og parre dem med plejepersonalets kompetencer. Desuden indgår mono- og tværfaglig refleksion over daglig arbejdsdeling i projektet, lige som en uddannelse af facilitatorer, der kan styrke de faglige refleksioner i hverdagen. Politikerne bevilgede penge i budget 2013 til at videreføre projektet på to medicinske afdelinger, som altså blev Amager og Bornholms Hospitaler. Regionsrådet afsatte dog også penge til, at andre afdelinger kan afprøve metoderne i år. Det får Hillerød Hospitals elektive ortopædkirurgiske afsnit glæde af, ligesom apopleksienheden på Glostrup Hospital, fysioterapien på Herlev Hospital og kirurgisk afdeling på Bornholms Hospital gør det.

6 6 Nyt fra kredsen Formanden for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh er netop fyldt 50. I den anledning inviteres medlemmer og samarbejdspartnere til en uformel sammenkomst. Vi holder Åbent Hus mandag 3. juni kl i kredsens lokaler, Frederiksborggade 15, København K. Ud over at ønske Vibeke Westh tillykke, vil der være mulighed for at se kredslokalerne og møde politikere og ansatte. I stedet for en gave håber vi, at du vil støtte UNICEF's indsats mod omskæring af piger. Du finder Vibekes indsamling på hovedstaden/unicef DSR på Folkemøde for 3. år i træk Kredsbestyrelsesmedlemmer og formandskab i Kreds Hovedstaden får mere end 700 politiske aktiviteter at vælge mellem, når de i dagene juni drager til Folkemøde i Allinge på Nordbornholm for at skabe opmærksomhed om DSRs mærkesager og gøre deres politiske synspunkter gældende over for andre politikere. For tredje år i træk er DSR repræsenteret ved den store festival, hvor politiske partier, organisationer og mange andre interessenter diskuterer og præsenterer deres politik for og med hinanden. I år vil en stor del af aktiviteterne og debatten formentlig lægge op til regions- og kommunalvalget i november I år har DSR et stort samlet telt, som danner rammen om fem debatmøder med fokus på bl.a. det nære sundhedsvæsen, ulighed i sundhed og psykiatri. Desuden er alle bornholmske medlemmer inviteret til morgenmad i DSR-teltet lørdag morgen 15. juni. På billedet fra 2012 ses kredsnæstformand Lisbeth Torp Kastrup i godt selskab med Københavns overborgmester Frank Jensen, som måske også vil være på plads på øen i år. Det vil Lisbeth i hvert fald! Du kan se og læse mere om dagene på Bornholm på kredsens hjemmeside hovedstaden i løbet af juni måned. Glimt fra kredsens grundlovsarrangement 2012 Ytringsfrihed for alle grundlovsarrangement i kredsen Hvis du som sygeplejerske og medlem af kreds Hovedstaden er optaget af ytringsfrihed for offentligt ansatte, er du meget velkommen ved kredsens grundlovsarrangement 5. juni. Her vil forsker, forfatter og ekspert i offentligt ansattes ytringsfrihed, Rasmus Willig holde oplæg om sit arbejde og sine holdninger. I lighed med sidste år deltager Charlotte Fischer, tidligere folketingsmedlem og nuværende regionsrådsmedlem for Radikale Venstre også med et oplæg om ytringsfrihed, og det samme gør SF eren Ninna Thomsen, Københavns sundhedsog omsorgsborgmester. Kredsens grundlovsmøde afvikles i år for anden gang. Det foregår på kredskontoret, Frederiksborggade 15, København K (lige ved Nørreport station) kl. 16:00-18:30. Vi serverer kaffe, kage, sandwich og et glas vin til at gå hjem på. Mød op og vær med til et par inspirerende timer med kollegialt samvær og spændende input og debat om et evigt aktuelt emne. Du kan stadig nå at tilmelde dig på hovedstaden/arrangementer, hvor du også kan læse mere om arrangementet. Fra Melbourne til København med ICN ICN, den internationale sygeplejerskekongres, som netop er afviklet i Melbourne i Australien i maj måned, havde deltagelse af ikke færre end 283 sygeplejersker fra hele Danmark, heraf en stor del fra Region Hovedstaden. Du kan se billeder og tekst fra ICN-kongressen på 10 medlemmer havde efter ansøgning og lodtrækning modtaget økonomisk støtte fra kreds Hovedstaden til rejse og ophold, og deres udbytte af deltagelsen vil blive præsenteret i flere sammenhænge i det kommende halvår i kredsen. Blandt andet vil du kunne se posters og præsentationer på kredsens fagdag 3. september (se s ) og på kredsens generalforsamling 30. oktober. Vi forventer også at invitere nogle af deltagerne til at komme og fortælle om deres oplevelser og faglige udbytte af kongressen på et medlemsmøde i efterårets løb.

7 tilbageblik omkreds h Medlemsarrangement Sygeplejersker på plejecentre Høj kompleksitet, selvstændigt, udviklende og lige i hjertet af sygeplejen. Sådan omtalte sygeplejersker ansat på plejecentre deres job, da de mødtes til et velbesøgt arrangement i kredsen 12. marts. Det betyder dog ikke, at alt er lutter idyl. Aftenens drøftelser viste, at der er mange udfordringer, der skal tages fat på, for at sygeplejerskers kompetencer kan blomstre på plejecentre. Det handler blandt andet om muligheder for faglig sparring, manglende ledelse af sygeplejen og kulturelle barrierer i forhold til assistenter. Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst fra plejecenteret Nygårds Plads i Brøndby fortalte på mødet, hvordan de gennem fokus på fagligheden har ændret plejecenteret, så der i dag er mange sygeplejersker ansat, dygtige social og sundhedsassistenter og en faglig udvikling til gavn for beboere og pårørende (se også OmKreds H ). Desuden gav områdechef Vivian Buse fra Københavns kommune en status på, hvor kommunen står i dag i bestræbelserne på at få flere sygeplejersker på plejecentrene. Aftenen blev et meget klart udtryk for, at der er behov for faglig sparring og inspiration, når man er sygeplejerske på et plejecenter. Kredsen vil gerne bidrage i det omfang, det giver mening. Derfor bliver det formentlig ikke sidste gang, at kredsen forsøger at samle sygeplejersker fra plejecentre. Desuden tilbyder kredsen plejecentrene at deltage i Koncept Fagidentitet en målrettet indsats, der hjælper med at få skabt et fagligt sparringsrum på arbejdspladserne. Der er stadig ledige pladser på næste runde. Skriv til Birgittehansen@dsr.dk...sagde hun så.. Vi er jo så gode til at brokke os og glemmer ofte at rose, så vil jeg sige tak for et super godt arrangement tirsdag 12. marts. Det var virkelig en fornøjelse. Jeg gik derfra endnu mere bekræftet i, at jeg bare har verdens bedste job. Som en af de andre deltagere en ung, nyuddannet sygeplejerske, sagde til sidst, så var det skønt, at alle var så deltagende og glade for deres fag. Sygeplejerske Dorte Rogalla, plejecenteret Baunehøj, Lyngby-Taarbæk kommune. dsr mener v/ kredsnæstformand Kristina Robins Sygeplejerskerne på det kommunale område får flere og flere opgaver, samtidig med at kompleksiteten i sygeplejen er øget markant ikke mindst i forhold til de sygeplejemæssige behov på plejecentrene. Det er en spændende og fornuftig udvikling, men den stiller også nye krav til organisering, ledelse og faglige kompetencer. I DSR er vi ikke i tvivl: Der er behov for flere sygeplejersker på plejecentrene samt mere uddannelse og kompetenceudvikling. Dermed kan der skabes et højere og mere ensartet sygeplejefagligt kvalitetsniveau på de forskellige centre. Den indsats arbejder vi med lokalt. Derfor inviterede vi sygeplejersker fra plejecentre til møde for at høre deres input og holdninger til indsatser som afsæt for det videre arbejde i kredsen. Nogle af de udfordringer, som sygeplejerskerne fremhævede, var: Behov for flere sygeplejersker Vigtigheden af at ansætte ledere med sygeplejerskebaggrund Monofaglige udviklingsfora Undervisning og udvikling En klar fagligt begrundet arbejdsdeling ift. beboerens sygeplejebehov og kompleksitet Kredsbestyrelsen har vedtaget en indsats på det kommunale område og har som opstart udvalgt syv kommuner i Her vil vi holde møder med de sundhedsfaglige udvalgsformænd/kvinder samt de øverste sundhedsfaglige ledere for at sætte de specifikke udfordringer for den pågældende kommune på dagsordenen. Og her fremhæver vi udfordringerne på plejecentrene dér, hvor emnet er relevant og vil argumentere for flere sygeplejersker og et øget fokus på det sygeplejefaglige niveau. Vi vil fastholde fokus på plejecentrene og vil afholde flere møder i kredsen med det formål at skabe rum til erfaringsudveksling og inspiration for plejecentersygeplejersker, men også som grundlag for kredsens videre politiske arbejde. Vi ser frem til at nå målet: At DSR Kreds Hovedstaden medvirker til et fagligt løft på plejecentre.

8 8 lockout Sosu-undervisere i lang lockout For de godt 80 medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden ansat på sosu-skolerne, som var lockoutede i stort set hele april måned, var foråret både hårdt og aktivt. Tværfaglig klub? Underviserne undersøger aktuelt mulighederne for at oprette en tværfaglig klub for alle undervisere på sosuskolerne. De mødtes herom 8. maj i kredsens lokaler (efter redaktionens deadline) Som udgangspunkt fyldte de lockoutede sygeplejersker ikke meget i forhold til de godt lockoutede skolelærere, men med et højt aktivitetsniveau, opdateret intern kommunikation på især Facebook og stærk korpsånd på tværs af faggrupperne holdt underviserne fanen højt under den månedlange lockout, der blev afsluttet med et regeringsindgreb 26. april. Underviserne blev fanget i en konflikt, som de egentlig ikke var en del af, før arbejdsgiverne på det kommunale område valgte at kæde aftalerne for stat og kommuner sammen. Det betød, at der aldrig var tale om reelle forhandlinger for DSRs medlemmer, før de blev lockoutet og dermed også senere blev omfattet af lovindgrebet. Mødested på tværs Under den månedlange lockout var kredsens mødelokaler fast hver tirsdag og torsdag reserveret til lockout-værksted kl Her kunne underviserne mødes og planlægge fælles aktiviteter, fremstille materialer, få kaffe og lidt frokost undervejs mv. og en opdatering på den aktuelle situation fra kredsformandskabet. Billederne stammer fra værkstedet. Kredsen havde valgt at åbne lokalerne for alle lockout-ramte undervisere på sosu-skolerne, uanset faglig baggrund, og det havde stor betydning for fællesskabet. Kort efter lockoutens

9 omkreds h afslutning interviewede OmKreds H en af de lockoutede DSR-medlemmer, sosu-underviser Mette Schaap Nygaard: Hvordan oplevede du som medlem DSRs håndtering af lockouten? Meget positivt. Jeg har hele tiden oplevet en utrolig stor opbakning og støtte i alt fra økonomiske spørgsmål, opbakning til lockoutaktioner og en helt overvældende åbenhed over for os som medlemmer og mine kolleger, der er organiseret i andre fagforeninger. Det har gjort mig stolt af at være medlem af DSR. Hvad betød det for dig og dine kolleger i forhold til f.eks. aktivitetsniveau og fremmøde/engagement at have et fælles fysisk samlingssted på tværs af faggrupper? Det har betydet, at vi rent faktisk kunne mødes, også selvom vi er rigtig mange. Det har skabt et nyt og stort fællesskab mellem kolleger, såvel på min arbejdsplads, men også til kolleger på SOSU-skoler i resten af hovedstadsområdet. Når engagementet har været svært at finde, har det været godt at samles og enten blot være til stede og tale med ligesindede eller lave noget aktivt ift. planlægning af aktioner. At vi har kunnet mødes et sted har gjort, at vi kunne skabe fælles aktioner, udveksle erfaringer ift. aktioner, dele følelser og blot have et sted at være! kredsnæstformand Vibeke Schaltz, at det trods alt var positivt, at den nye aftale først træder i kraft 1. august Det giver os mulighed for at bruge tid med arbejdsgiverne til at få lavet en arbejdstidsaftale, som også medarbejderne synes er god, og som de har indflydelse på. Vibeke Schaltz opfordrede underviserne til at bruge deres faglige organisation, hvis de oplever at deres arbejdsmiljø bliver urimeligt presset for at indhentet det forsømte fra konflikten. I et indslag i TV2 Lorry samme dag opsummerede kredsformand Vibeke Westh situationen: På den ene side er vi selvfølgelig glade for, at dette vanvid slutter. På den anden side er vi dybt bekymrede for det, regeringen nu har lavet lovindgreb på. Har du anbefalinger eller kommentarer til dine DSRkolleger i forhold til at skabe/sikre fællesskab mellem lockoutede og ikke-lockoutede medlemmer af samme forening? I mit team oprettede vi allerede inden lockouten en mailliste med vores private mailadresser, så vi kunne komme i kontakt med hinanden, Den har vi brugt til at holde hinanden ajour og aftale e at mødes. Desuden har vi set hinanden nogle morgener, hvor vi, der var lockoutet, har stået ved vores arbejdsplads. Nogle af de ikke-lockoutede har desuden været med i de lockoutedes facebook-gruppe for at vise støtte og for at følge med i, hvilke aktioner der blev arrangeret. I skrivende stund (28. april, dagen før, vi skal på arbejde igen) er det min forventning, at kontakten mellem lockoutede og ikke-lockoutede kolleger kommer os til gode, nu hvor vi igen skal mødes om vores fælles arbejde på sosuuddannelsen, slutter Mette Schaap Nygaard. Pres på den danske model Kredsformandskabet og det centrale formandskab i Dansk Sygeplejeråd har reageret skarpt på såvel lockout som indgreb, fordi regeringens indblanding i DSR s optik har sat den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler aftaler om løn og vilkår, under urimeligt pres. På fællesmødet hos DSR på dagen for indgrebet påpegede

10 10 sygeplejeetik Sygeplejeetik i hverdagen DSR og Sygeplejeetisk Råd sætter i denne tid fælles fokus på de sygeplejeetiske retningslinjer. Indsatsen har flere forskellige formål: Revision, praksisnærhed og debat. Baggrund På kongressen i 2012 blev det besluttet, at DSR sammen med Sygeplejeetisk Råd (DSER) skal arbejde med at revidere de nuværende sygeplejeetiske retningslinjer frem mod kongressen i De nuværende retningslinjer er fra Du kan finde dem samt forslaget til en ny udgave på Medlemsarrangement: Etik i sygepleje DSR Kreds Hovedstaden sætter fokus på etik til et debatmøde om sygeplejeetik i hverdagen Tirsdag 4. juni kl :30 på kredskontoret, Frederiksborggade 15, København K På mødet vil vi drøfte forskellige etiske dilemmaer fra sygeplejerskernes hverdag og se på de sygeplejeetiske retningslinjers relevans for hverdagens udfordringer. Tilmelding på senest 3. juni kl Arrangementet er gratis. Alle medlemmer er velkomne. Der vil blive serveret lidt let aftensmad Ud over at revidere de nuværende retningslinjer er formålet med den fælles indsats at bringe etikken fra papir til hverdag og starte en debat om, hvordan sygeplejersker kan imødekomme etiske dilemmaer i hverdagen med patienterne og borgerne. Og det er vigtigt, for hver dag møder sygeplejersker etiske udfordringer: Kan man benytte børn eller andre familiemedlemmer som tolk? Hvor går grænsen mellem patientens ret til selvbestemmelse og sygeplejerskens faglighed? Hvornår og hvordan kan man tale med borgerne om mistanker om vold? Skal vi sende patienter på 97 år gennem opslidende undersøgelser, hvis vi alligevel ikke opererer? Hvordan kan vi skabe dialogen om disse følsomme emner på arbejdspladsen? Spørgsmålene er mange, og drøftelserne kan blive omfattende. Men de er vigtige! Etiske dilemmaer er en del af sygeplejerskers hverdag. Derfor har DSR i maj måned sat fokus på sygeplejens hverdagsdilemmaer på facebook-siden "Etik i sygeplejefaget - hverdagens dilemmaer". Flere har deltaget med input til debatten, som nu rundes af ved et medlemsarrangement, hvor der bliver mulighed for at diskutere hverdagsnære dilemmaer og sygeplejeetiske retningslinjer. dsr mener v/ kredsnæstformand Charlotte Engell Som sygeplejersker kommer vi meget tæt på andre menneskers hverdag. Det sker ofte på afgørende tidspunkter i deres liv, hvor de er syge, bange eller sårbare. Sandheden er, at alle sygeplejersker kan finde sig selv i situationer, hvor man føler sig fanget mellem faglige og menneskelige hensyn, kulturelle udfordringer eller på grænsen mellem diskretion og meldepligt. Det stiller sygeplejersker i dilemmaer, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er bedst for den enkelte. Derfor er det vigtigt, at vi kan og tør tale om de etiske aspekter i faget. Jeg vil gerne takke de, der har deltaget i debatten på Facebook. Det har bragt mange spændende tanker op. Endelige svar på disse sygeplejeetiske dilemmaer finder vi nok aldrig. Men ved at dele overvejelser og erfaringer kan vi måske komme et skridt nærmere. De etiske udfordringer er mange, og nogle har ikke ændret sig nævneværdigt over tid. Men lever vores retningslinjer i din optik op til den hverdag, det samfund og det sprog, vi har i dag? Kom og deltag i debatten til fyraftensmøde 4. juni om etik i sygeplejen. Din mening er vigtig.

11 omkreds h Sommerhilsen fra Hvidovre Hospitalshave Sommeren er på vej, og inden længe brydes de lange grå betonmure på Hvidovre Hospital af farvespillet, når Danmarks største hospitalshave står i fuldt flor. Mange patienter og pårørende forbinder hospitaler med hvide kitler, saftevandskander i plast, slidt læsestof og linoleumsbelagte lange gange. Men på Hvidovre Hospital er blomster, planter og krydderurter en vigtig del af hverdagen. Masser af blomster og grønne omgivelser giver livskvalitet og glæde til patienter, pårørende og medarbejdere, og de mange urter i krydderurtebedet sikrer velsmag og variation i hospitalsmaden til glæde for syge og småtspisende patienter. God sommer til alle læsere af OmKreds H og tak til Hvidovre Hospital for lån af fotos og inspiration til teksten.

12 12 TEMA: UDDANNELSE, VIDEN OG FORSKNING Da DSR Kreds Hovedstaden sidst inviterede medlemmerne til et stort fagligt heldagsarrangement, var temaet Karriere i sygeplejen. Billedet her er fra Karrieredagen i 2011, som tiltrak 300 engagerede sygeplejersker, som i selvsamme omgivelser i DGI-Byen diskuterede, lærte nyt, delte viden og lyttede til input fra en lang række oplægsholdere. Vi glæder os til at se dig og dine kolleger til endnu en indholdsrig fagdag 3. september. Fagdag om viden, uddannelse og forskning for enhver sygeplejefaglig smag Når DSR kreds Hovedstaden den 3. september 2013 inviterer medlemmerne til en stor fagdag, vil der være noget i programmet for alle sygeplejersker. Overskriften for fagdagen er viden, uddannelse og forskning i sygeplejen. Har du blot en smule interesse i dit fags tilstand og udvikling, så sæt et stort kryds i kalenderen, gå ind på og meld dig til. Arrangementet er gratis. Interesseret i klinisk praksis? Er du mest interesseret i at få ny viden inden for et klinisk felt, vil du have glæde af posterudstillingen og Speakers Corner, hvor posterholdere uddyber deres udviklingsprojekter inden for mange grene af sygeplejen. Måske vil du også have lyst til at høre om livet med stomi, når sygeplejerske Anne Danielsen, ph.d., titel, Herlev Hospital, fremlægger den nye viden om emnet, som hendes Ph.d. har belyst. Du kan få ny viden om borgere med KOL og deres behandling og pleje, når de to lektorer og sygeplejersker fra Metropol Helle Mathar, cand.mag. i filosofi og Niels Sandholm Larsen, ph.d., fortæller om et forskningsprojekt, hvor Københavns kommune, sygeplejerskeuddannelsen Metropol og Bispebjerg Hospital har samarbejdet. Du kan få et nyt syn på, hvad og hvordan de sygeplejerskestuderende, du møder i din hverdag lærer, når de er i klinik. Flere af dagens workshops angriber dette tema. Ikke mindst kan du få fagligt modspil og stof til refleksion omkring de screeninger, som hverdagen efterhånden er fyldt med. Sygeplejerske Hanne Konradsen, ph.d. og forskningsleder på Gentofte Hospital vurderer, hvordan man kan afgøre, hvornår screeninger øger kvaliteten af sygeplejen, og hvornår de ikke gør. Interesseret i uddannelse af sygeplejersker? For alle uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere eller andre, der interesserer sig for grunduddannelsen af sygeplejersker, er der flere spændende workshops at vælge imellem. Blandt andet en workshop med sygeplejerske Karin Højbjerg, ph.d. på Ålborg Universitet. Hun har i en artikel i Sygeplejersken appelleret til en time-out i forhold til læring i klinikken. Karin Højbjerg ser en tendens til, at klinikere forsøger at etablere skolelignende forhold i klinikken. Hun drøfter i workshoppen, hvorfor det sker, og om det er den vej, vi ønsker at gå? På UCC i Hillerød er man i samarbejde med UCC Lillebælt gået ind i et større forskningsprojekt, hvor man undersøger,

13 omkreds h hvad sygeplejerskestuderende egentlig lærer i praktikken. De studerende bliver fulgt fra 4. semester, gennem hele resten af uddannelsen og helt frem til tre år efter endt uddannelse. Sygeplejerske Carsten Juul, cand.cur. og lektor på UCC Hillerød, præsenterer nogle af de foreløbige resultater som øjenåbnere for, hvad der sker i mødet mellem klinik og studerende. Helle Mathar og Niels Sandholms workshop om borgere med KOL og telemedicin giver ud over viden om borgerens opfattelser af telemedicinen også indblik i, hvordan læringen foregår i et samspil mellem sygeplejerskeuddannelse, hospital og kommune. Interesseret i viden, udvikling og forskning? Professor fra Aarhus Universitet Charlotte Delmar s oplæg sætter fra morgenstunden fokus på en diskussion af evidensbegrebet, sådan som vi anvender det i sygeplejen i dag. Denne diskussion kan du, som interesserer dig for forskning i og udvikling af sygeplejen, tage med dig i en vifte af interessante workshops, hvor igangværende og afsluttede forsknings og udviklingsprojekter præsenteres og disvkuteres. I direkte forlængelse ligger Hanne Konradsens workshop om forholdet mellem screeninger og evidens. Mette Kjerholt, sygeplejespecialist og post.doc. og ledende oversygeplejerske Ole Thoftdahl Sørensen fra Hæmatologisk afdeling på Roskilde Køge sygehuse fortæller om, hvordan de gennem et meget tæt parløb mellem ledelse og forsker har skabt et læringsmiljø, som betyder, at udvikling og implementering går hånd i hånd til gavn for patienter og sygeplejersker. Jeanette Hounsgaard, souschef i Center for Kvalitet i Region Syddanmark er mester i talviden. Hun vil med sin workshop stille skarpt på, hvordan den form for viden kan anvendes i udvikling af sygeplejen og i implementeringen af ny viden. Hvor er mulighederne og hvor er begrænsningerne? Stinne Glasdam er sygeplejerske og associeret professor på Lunds Universitet. Hun vil tage et nærmere kig på, hvilke kompetencer og viden sygeplejersker skal have for at kunne leve op til samfundstendenserne, der afspejler sig i begrebet det nære sundhedsvæsen. Er sygeplejersker gearet til et meget mere borgerrettet perspektiv i pleje og behandling? Er systemet? Eller er det hele blot en illusion? Kom og bliv udfordret af Stinne Glasdam på denne workshop. Interesseret i uddannelse og forskningspolitik? To gange i dagens løb giver et politisk Speakers Corner mulighed for at stille både kredsens, regionens og kommunernes politikere spørgsmål om deres holdninger til sygeplejens udvikling og mulighederne for uddannelse og forskning. Kredsen forbeholder sig ret til ændringer i programmet. Fagdag 3. september Vi lærer med kroppen, og den sladrer om, hvad vi egentlig mener. Kroppen er ikke til at komme udenom, når det gælder udvikling og uddannelse af sygeplejersker. Det er udgangspunktet, når skuespiller Brian Hansen, der betegner sig selv som en moderne nar, afslutter fagdagen. På underholdende vis spejler han vores fordomme om os selv og andre. Elegant og med stor humor smider han dem tilbage til os selv. Gratis adgang DGI-Byen, København Tilmelding: hovedstaden/ fagdag2013 Fagdagen får med professor på Aarhus Universitet Charlotte Delmar s oplæg fra morgenstunden slået et gennemgående tema om evidensbegrebet fast. Charlotte Delmar diskuterer i sit oplæg, om forståelsen og anvendelsen af evidensbegrebet har bevæget sig i en fundamentalistisk retning, som betyder at evidensbegrebet af og til bliver misbrugt både af politikere, ledere og forskere. Workshops og tilmelding Der er otte forskellige workshops at vælge imellem, og du kan deltage i to forskellige henholdsvis formiddag og eftermiddag. Klik ind på og se meget mere om de enkelte workshops, og de der står for dem. Det er også her, du skal tilmelde dig dagen. Husk du skal være logget ind, for at kunne tilmelde dig. Posters og speakers corner Fra morgenstunden og i pauserne på fagdagen vil der være mulighed for at se en række af de posters, som kredsens sygeplejersker har præsenteret på den internationale kongres ICN i Melbourne i maj Desuden vil nogle af posterholderne give en kort præsentation af deres projekter og resultater. Hvis du er mere til en politisk debat om uddannelse og forskning i sygeplejen, så kan du i pauserne deltage i sådanne sammen med kredsens formand og næstformænd. Kom og stil kritiske spørgsmål til politikere både fra region og kommune om sygeplejens vilkår for uddannelse, udvikling og forskning.

14 14 TEMA: UDDANNELSE, VIDEN OG FORSKNING dsr mener v/ kredsformand Vibeke Schaltz Uddannelse, forskning og udvikling er højt prioriteret i DSR kreds Hovedstaden, for det handler om fagets berettigelse og fremtid. Udviklingen i samfund og sundhedsvæsen er så omfattende og hurtig, at vi som profession skal være helt på forkant med hensyn til, hvad der virker og er til gavn for borgerens sundhed og forløbet gennem sundhedsvæsnet. Vi arbejder selvfølgelig for, at de formelle uddannelser har høj kvalitet. Det gælder både for grund-, efter- og videreuddannelserne. Der bruger vi vores indflydelse i region, kommuner og på uddannelsesinstitutionerne. Men vi er i lige så høj grad optaget af, hvordan læringsmiljøerne på arbejdspladserne kan blive skabt og blomstre. Det er forudsætningen for, at de kompetencer og den nye viden vi tilegner os, når vi uddanner os og forsker, kan blive implementeret og komme borgerne til gavn. Der skal være rum i dagligdagen til faglig refleksion, oplæring, introduktion, og der skal være et vedvarende fokus på udvikling. Det rum er meget hårdt trængt i disse år, og faget er under pres. Lokalt i kreds Hovedstaden arbejder vi på mange niveauer for at få læringsmiljøet på arbejdspladserne tilbage og helst i en forbedret udgave. På arbejdspladsniveau har vi tilbuddet om at deltage i Koncept Fagidentitet og en indsats for faglig forsvarlighed. Vi arbejder i forhold til regionen for at få både flere og dygtigere kliniske vejledere. Det er nødvendigt, at vejlederne får en større rolle i dagligdagen, både i forhold til studerende, men også som dem, der kan initiere bedside læring for alle fra novice til ekspert. De skal være med til at skabe et livligt fagligt miljø på arbejdspladsen og dermed gøde jorden for implementering af ny viden, innovation og udvikling. Forskningen skal styrkes, og vi arbejder i forhold til regionen for at få flere midler til den type forskning, som sygeplejersker bedriver. Der er meget skarp konkurrence fra alle kanter i forskningsverdenen. DSR kæmper for, at sygeplejerskernes synsvinkel bliver hørt. Vi arbejder også med, at der bliver skabt en karrierevej for de efterhånden mange kandidater og ph.d. ere, der allerede er uddannet. De skal tilbage og ud i praksis, hvor de kan initiere mere forskning og udvikling og igen være med til at højne læringsmiljøerne på arbejdspladserne. Uddannelsesfagrådet: Særlig indflydelse på uddannelse, udvikling og arbejdsmiljø Kredsformand Vibeke Westh og kredsnæstformand Vibeke Schaltz, som begge sidder i Region Hovedstadens øverste samarbejdsorgan, HovedMEDudvalget (H-MED), har længe arbejdet for få en mere formel og konkret indflydelse på regionens strategi, når det gælder uddannelse, udvikling og arbejdsmiljø. Med et solidt politisk benarbejde lykkedes det kredsens repræsentanter i H-Med at få sat præg på Region Hovedstadens budget 2013 og der få etableret et Uddannelsesfagligt Råd. Rådet er rådgivende i forhold til regionens strategier og initiativer på uddannelsesområdet og skal komme med input til de årlige tiltag i regionens uddannelseshandleplan. Desuden har udvalget muligheder for at have uddannelsesprojekter klar, som understøtter strategien, når og hvis regionens budgetter giver særlig mulighed for det. Udgangspunktet for Udannelsesfagligt Råds arbejde er at se uddannelse og udvikling på arbejdspladserne i et bredt perspektiv, blandt andet som midler til at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Udvalget består af syv repræsentanter for medarbejderne, herunder både Vibeke Westh og Vibeke Schaltz, repræsentanter for regionens ledelser på uddannelsesområdet og et antal eksperter. I udvalgets første år er blandt andet tværsektorielt samarbejde, innovative læringsformer og generelt kompetenceløft sat på dagsordenen.

15 omkreds h Bedre rammer for forskning i sygepleje Som led i den politiske indsats for at styrke vilkårene for forskning iværksatte DSR i april en møderække med ledende forskere inden for sygeplejen. Det sker i første omfang for at understøtte en formel rammesætning. Kredsen arbejder på flere fronter med at styrke sygeplejerskeforskningen i hovedstadsregionen. For at sikre størst mulig politisk indflydelse og fremme sygeplejeforskning i Region Hovedstaden, er det nødvendigt med et tæt samarbejde med de medlemmer, som til dagligt er dybt involveret i forskning. Derfor har kredsnæstformand Vibeke Schaltz, der er ansvarlig for kredsens uddannelses og forskningspolitik, inviteret ledende sygeplejefaglige forskere i regionen til et tættere samarbejde. Det første møde blev holdt primo april og vil blive fulgt op af halvårlige møder fremover. De udfordringer, der står højt på dagsordenen, er at få sat de formelle rammer omkring forskning i sygepleje. Som det er nu, lever mange sygeplejersker med ønske om at forske, usikkert i forhold til løn og ansættelsesvilkår. Man skal først slås med mere etablerede forskningsområder for at få midler til at lave en ph.d. afhandling. Når ph.d. titlen så er i hus, er der hverken en naturlig karrierevej eller tilstrækkeligt med såkaldte post.doc. stillinger, altså stillinger, som betyder at forskeren er fastansat på et universitet eller hospital og derfra kan forske videre. Oppe mod det tunge skyts Forskning i sygepleje er forsat en ny disciplin, som ofte er oppe mod skrappe kræfter. Det viser sig blandt andet, når der skal søges midler til forskning. Da Region Hovedstaden i 2012 uddelte egne forskningsmidler for 25 mio. kr., blev ikke et eneste forskningsprojekt inden for sygepleje tildelt midler. Bag de lægefaglige projekter, der modtog støtte fra regionens forskningsmidler, stod professorer med lange publikationslister bag sig. Blandt andet derfor ser kredsen det som en opgave at give positiv særbehandling til området i en årrække. Formålet er ikke at støtte ukvalificeret forskning inden for sygepleje, men at få flest muligt kvalificerede forskningsprojekter inden for området på skinner og dermed styrke forskningen, så den på længere sigt kan konkurrere på helt lige fod med andre og mere etablerede forskningsområder. Trenden i forskningsverdenen er at samle forskning i store programmer, hvor mange vinkler og fag lægger forskning til et defineret forskningsområde. Det er bare endnu en grund til, at forskning i sygepleje skal styrkes måske ikke længere så meget i kvalitet som i mængde. Kreds Hovedstaden indledte i april en møderække med sygeplejefaglige forskere

16 16 tema: uddannelse, viden Og forskning Sygeplejerske på Frederiksberg Hospital Karen Margrethe Jørgensen (tv) og institutchef på Institut for Sygepleje på Metropol Anne Mette Jørgensen giver hver deres bud på udfordringer og gensidige forventninger til sygeplejerskeuddannelsen. Klinik og teori i sygeplejerskeuddannelsen Hvordan skal opgavefordelingen mellem skole og klinik være? Sygeplejerske på reumatologisk afdeling på Frederiksberg Hospital, Karen Margrethe Jørgensen, er en garvet kliniker med mange års erfaring i sygeplejen. Anne Mette Jørgensen er institutleder på professionshøjskolen Metropol. Hun er chef for Danmarks største sygeplejerskeuddannelse. OmKreds H har inviteret dem begge til at reflektere over uddannelsen. Forslag til generalforsamlingen bærer frugt På kredsens generalforsamling i oktober 2012 stillede Karen Margrethe Jørgensen forslag om, at kredsen frem til generalforsamlingen 2013 skal arbejde med at afdække den ubalance, der opleves mellem kravene til nyuddannede sygeplejersker i arbejdslivet og de kompetencer, de har med sig fra uddannelsen. Medlemmer af kredsbestyrelsen er sammen med Karen Margrethe i fuld gang med at arbejde med forslaget. Læs mere om resultaterne i kredsens beretning, som udkommer 27. september 2013.

17 Hvad er den største udfordring for sygeplejerskeuddannelsen i dag? OMKREDS H Anne mette: Sygeplejerskeuddannelsen er en generalistuddannelse. Samtidig er der en meget kraftig tendens i sundhedsvæsnet til at specialisere, og det betyder, at de studerende skal rumme meget på de tre et halvt år, som uddannelsen varer. Det lader sig ikke gøre at nå det hele. Jeg tænker, at vi måske hellere skal sige, at en nyuddannet sygeplejerske er specialist i sygepleje på et meget generelt niveau. Hele 43 pct. af uddannelsen foregår i klinikken og resten altså på skolen. Det er en god vægtning, tror jeg. Men vi skal holde fast i, at det er sådan. Det er to forskellige måder at lære på. Jeg ser en tendens til, at klinikken stiller op med skolelignende tilbud og at simulationstræning foreslås til skolen. Men vi hverken kan eller skal simulere hospital. KAren margrethe: Det teoretiske fundament er helt nødvendigt. Ellers ville sygeplejen aldrig kunne udvikle sig, så det skal absolut være i orden. Jeg oplever, at der er ubalance mellem teori og praktik. Nyuddannede sygeplejersker har ofte store udfordringer i deres første job, og det tager generelt længere tid nu, før de kommer op i omgangshøjde. De har huller i det teoretiske fundament og er samtidig usikre på mange af de helt grundlæggende praktiske færdigheder. Grundpakken til at kunne blive en nybegynder-generalist efter endt uddannelse er ikke i orden, og jeg frygter faktisk lidt for mit fags fremtid. Jeg mener, at klinikken har et stort ansvar for, at det er sådan fat. De kliniske vejledere skal være dygtige og kan måske blive bedre, men det handler også om, at ALLE sygeplejersker på en arbejdsplads tager uddannelsesopgaven på sig. Man kan lære noget af alt, hvad der foregår i dagligdagen. Hvad forventer du af skolerne, når det gælder uddannelsen til sygeplejerske? Anne mette: KAren margrethe: Vi skal lære de studerende at Jeg synes, skolerne skal tydeliggøre forventningen om, at der omgås viden. Det betyder, at de skal kunne problemformulere, skal ske en progression gennem søge viden og analysere. De skal uddannelsen. At man skal arbejde systematisk med viden. kunne have et stigende ansvar Viden er flygtig, og det skal de og overskue mere og mere, jo kunne forholde sig til. Det nytter længere man er i uddannelsen. ikke at terpe viden og lære en Sådan oplever jeg ikke, det masse udenad. I stedet skal de fungerer i dag. kunne forholde sig til den viden, Det teoretiske fundament skal de får præsenteret og vide, være i orden. Det er forudsætningen for, at der sker en udvik- hvordan de kan søge den viden, de mangler. ling af faget, og jeg forventer at De studerende skal lære at skolen giver de studerende det reflektere ikke mindst over fundament. Jeg forventer, at de det, de ser og lærer i deres ved noget om anatomi, fysiologi ophold i klinikken. Det er meget og farmakologi. De skal vide noget om kommunikation og det at vigtigt, og noget af det, vi skal lægge vægt på i skolen for at omgås patienter. Og så skal skolen lære de studerende at tænke bygge bro til klinikken. Der er en opgave for skole og i sygeplejefaglige baner. klinik i at danne et fælles billede af, hvad der skal læres hvor i løbet af en sygeplejerskeuddannelse. Hvad forventer du af klinikken, når det gælder uddannelsen til sygeplejerske? Anne mette: Der er et kæmpe læringspotentiale i klinikken. Det handler om at tage fat i alt det, man kan se, høre, føle, dufte i alle de situationer, som opstår. Klinikken skal tro på, at bedside læring er helt essentiel for sygeplejen. De studerende skal have tingene i hænderne mange gange, tage det blodtryk mange gange, lægge det kateter mange gange. De skal lære at aode alt det implicitte, der foregår derude. Klinikken skal få de studerende til at sige det højt, de oplever. De har brug for at udvikle et fagligt sprog, og det skal sygeplejerskerne på klinikstederne hjælpe dem med ved at spørge, udfordre og undre sig sammen med dem. KAren margrethe: I klinikken skal vi ikke tro, at det udelukkende handler om at kunne redegøre for en masse teorier over for den studerende eller have ambitioner om at kunne svare på alting. Slet ikke. Det er læring i det daglige arbejde, med patienter og samarbejdspartnere, vi kan og skal bidrage med i forhold til uddannelsen af fremtidige kolleger. Send hellere de studerende hjem og undersøg det, som begge parter ikke lige umiddelbart kan redegøre for. De studerende skal udvikle et fagligt sprog, og det skal de lære af os. Jeg ser et stort problem i, at vi ikke har det rum på arbejdspladserne længere, hvor vi selv som klinikere får formuleret det, vi ser og hører og får reflekteret over praksis. Læringsrummet er ikke længere til stede, og det er en katastrofe for vores fag. Noget af det skyldes, at vi i høj grad organiserer os med tildelt patientpleje. Det betyder, at man går med refleksionerne for sig selv. Det er som om, at den mesterlære, vi skulle stå for i praktikken i sygeplejerskernes opfattelse er blevet lillebror i forhold til det, der foregår på skolen. Vi skole og praktik skal opfatte os som ligeværdige parter i uddannelsen af en kommende kollega.

18 18 TEMA: UDDANNELSE, VIDEN OG FORSKNING Professor i klinisk sygepleje med fokus på akut og kritisk sygdom Ingrid Egerod, sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Modning langsomt på vej Forskning i sygeplejen er endnu ikke blevet voksen, men er dog en teenager godt på vej. Den 1. september 2012 fik Rigshospitalet og Københavns Universitet sin første specialiserede professor inden for sygepleje. Det skete, da Ingrid Egerod tiltrådte som professor i klinisk sygepleje med fokus på akut og kritisk sygdom. Rammerne skal på plads En af ændringerne for mig i forhold til mine tidligere ansættelser inden for forskningen er, at jeg nu er mere fast tilknyttet Købehavns Universitet og dermed har kunnet gå i gang med at forme et ph.d. kursus, som retter sig mod kvalitative metoder. Det har der været behov for, og nu, hvor det første hold har været igennem forløbet, fortsætter kurset forhåbentlig, siger en tilfreds Ingrid Egerod om sine første opgaver i stolen som klinisk professor. Hun ser det som et af flere tegn på, at de formelle rammer for forskende sygeplejersker i København er ved at tage form. I min egen forskning har jeg rettet blikket mod Sverige og Norge, hvor man har været længere fremme med hensyn til de formelle rammer. Der er en længere tradition for forskning inden for professionsuddannelserne. Det gælder også på mit forskningsfelt, som altid har været den akutte og den kritisk syge patient. Mere klinisk forskning Sygeplejeforskningen er et andet sted i dag end i 1950 erne, hvor faget var præget af det, man kan kalde lænestolsforskning. Det var udviklingen af de store teorier om sygepleje, der var på agendaen dengang. De næste mange år var fokus på sygeplejersken selv, frem for patienten. Når jeg ser mig omkring i dag, finder jeg, at sygeplejeforskning i høj grad har rod i praksis. Den vokser ud af det, sygeplejersker beskæftiger sig med, og er på den måde meget praksisnært, siger Ingrid. Hun fremhæver, at forskning inden for sygepleje sammen med de øvrige professionsuddannelsers forskning er godt på vej i Danmark og afspejler de bevægelser, der i øvrigt er i forskningstendenserne inden for alle områder. Professoren ser en udvikling, hvor forskning i sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora gennem de sidste tyve år har haft fokus på kroppen, mens forskningen i tiden retter sig mod kognition. Inden for sundhedsvidenskaben handler det om kognitive ændringer hos folk, der har været syge, og hvilke konsekvenser dette har både personligt og samfundsmæssigt. Andre nye tendenser i sundhedsforskningen er medinddragelse af patienten, ikke alene som forskningsobjekt, men i selve planlægningen af forskningsprojekter. Tværfaglig professor Frem for at tale om sygeplejeforskning anerkender Ingrid Egerod at tale om forskning generelt: God forskning og dårlig forskning. Selvom hendes titel er professor i klinisk sygepleje, så er hendes arbejde tværfagligt funderet og omfatter forskning, der berører forskellige faggrupper på Rigshospitalet om den kritisk syge patient. En stor del af mit arbejde er samarbejde og vejledning af studerende og fagpersoner, og det gør jeg i forhold til læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, sygeplejersker og andre faggrupper på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Intensivpatienter dengang og nu Sedationspraksis og screening af delirium er nogle af de forskningsfelter, Ingrid Egerod er optaget af. Netop delirium er et af de områder, der for tiden får stor opmærksomhed nationalt og internationalt. Jeg

19 omkreds h har lavet feltstudier ved respiratorpatienter og har set, hvordan sygeplejersker er med til at styre patienternes bevidsthedstilstand. Når patienten begynder at vågne, siger sygeplejersken du er vist lidt forvirret jeg giver dig lidt mere sovemedicin. Denne jonglering med patienternes bevidsthed kan være med til at frembringe delirium. Vi ved, at mange patienter har manglende hukommelse og ubehagelige erindringer efter et intensivt sygdomsforløb, forklarer Ingrid. Selv har hun forsket en del i at anvende patientdagbøger som metode til at hjælpe patienten at forstå sygdomsforløbet og dermed få sygdomshistorien til at hænge sammen. I dag er tendensen at have mere vågne respiratorpatienter. Håbet er, at det giver anledning til færre ubehagelige symptomer på lang sigt, siger Ingrid Egerod. OK13: Kursen sat mod mere løn for vidensudvikling Fagligheden har været i fokus i professionsudviklingen længe. DSR arbejder målrettet for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for de sygeplejersker, som arbejder med forskning og vidensudvikling af professionen på akademisk niveau. Evidens og screeninger En del af plejen på intensivafdelingen er at vurdere patientens sedationsniveau, smerteniveau og deliriumstatus. I lighed med kolleger andre steder i sygeplejen anvender sygeplejersker på intensivafdelinger validerede evidensbaserede screeningsinstrumenter for at kunne foretage forskellige vurderinger af patientens tilstand. Jeg tror, sygeplejersker er bekymrede for, at der skal komme for mange screeningsinstrumenter og tjeklister, som kan mekanisere plejen. Det er klart, at der er tale om en balance mellem fordele og ulemper ved screening. Det kan tage overhånd. Jeg tror, at man altid skal tænke sig om. Screening for ernæring ved korttidsindlæggelse er måske ikke relevant, men det er på den anden side omsorgssvigt, hvis patienter ikke vurderes tilstrækkeligt. Implementering det skal give mening Sygeplejen er hverken værre eller bedre end andre fag, når det gælder om at få implementeret ny viden, siger Ingrid Egerod og fortsætter: Det gælder for al implementering af ny viden, at de professionelle skal kunne se meningen med det. Problemet med at få omsat ny viden til praksis vil altid være der, for det er et vilkår, at det tager tid for mennesker at ændre vaner og tankegang. Til slut tilføjer professoren, at en forudsætning for, at ny viden kan give mening for sygeplejersker er, at sygeplejersker får mulighed for at se ud over egen vagt og egen afdeling og kan se sygeplejen i en større sammenhæng. Derfor er det et positivt og vigtigt skridt, at DSR som resultat af OK13 har fået forhandlingsretten i forhold til en række akademiske stillinger. Kredsnæstformand Vibeke Schaltz siger: Selv om vi endnu ikke på alle stillinger har opnået markante eller faste tillæg, er forhandlingsretten et helt nødvendigt fundament for fremover at sikre sygeplejersker aftaler om højere løn og bedre ansættelsesvilkår. Arbejdsgiverne anerkender i stigende grad, at indsatsen fra akademisk uddannede sygeplejersker kan mærkes på udviklingen af den kliniske praksis. I DSR mærker vi en stigende interesse for at skabe akademiske stillinger ude i praksis. Det nye er, at arbejdsgiver også skal anerkende, at der er brug for at give akademisk uddannede sygeplejersker mere i løn. Forhandlingsretten skal bruges OK13 forbedrer klart vores muligheder for at understøtte den målrettede indsats for højere løn. Vi går aktivt ind i hver eneste forhandling, som vi får mulighed for, og vi har faktisk formået at forhandle gode aftaler til de fleste akademiske stillinger. Det gør vi, fordi vi ved, at de danner præcedens for lønfastsættelsen i lignende stillinger., fortæller Vibeke Schaltz og fortsætter: Derfor opfordrer jeg på det kraftigste enhver sygeplejerske med udsigt til ansættelse i en akademisk stilling til at kontakte DSR for at drøfte løn og vilkår. Jo flere stillinger, vi forhandler, jo stærkere står organisationen og dermed det enkelte medlem i forhold til at opnå gode og holdbare resultater, slutter kredsnæstformanden.

20 20 TEMA: UDDANNELSE, VIDEN OG FORSKNING Rehabilitering er også en sygeplejerskeopgave Hillerød kommune tager konsekvensen af stigende krav til det kommunale sundhedsvæsen. På rehabiliteringsafdelingen på Sundhedscenter Kirsebærbakken er der ansat 18 sygeplejersker. Uddannelse og sygeplejefaglige kompetencer i alle vagter har høj prioritet. Områdeleder Dorrit Rudbæk er daglig leder af rehabiliteringsafdelingen, og hun er stærkt fokuseret på at levere den bedst mulige ydelse til borgerne i Hillerød kommune: I dag får vi færdigmeldte, men bestemt ikke færdigbehandlede borgere ind. Ofte oplever vi, at der ikke er overensstemmelse mellem det, den mundtlige og skriftlige information, vi får om borgerne, og den tilstand, de faktisk frembyder ved ankomsten. Samtidig er mulighederne for dialog med lægen ikke optimal for os, sådan som den ser ud i dag vi ville kunne tage meget i opløbet ved at have lægefaglige kompetencer fast tilknyttet. Men af alle disse grunde er der i høj grad behov for at have det kliniske blik og de sygeplejefaglige kompetencer ind over behandling, pleje og vurdering af borgerne og af målene for deres rehabilitering. Når vi hverken har ordinationsret eller medicin i skabet, stiller det store krav til de faglige kompetencer lokalt. Og selvfølgelig handler vi ved at indlægge borgerne, hvis vi skønner det nødvendigt i samråd med lægen, fortæller Dorrit Rudbæk. Alle på diplommodul Faglighed, faglig udvikling og løbende kompetenceudvikling er højt prioriteret. Det betyder blandt andet, at alle sygeplejersker på rehabiliteringsafdelingen er i gang med et skræddersyet diplommodul i Akut sygepleje på rehabiliteringsafdelingen. Det er intentionen at følge op med et kursus i intensiv sygepleje for samme gruppe, ud over de mange faglige kompetencer, der allerede findes i afdelingen. Afdelingen har prioriteret at have sygeplejersker til stede i alle vagter døgnet rundt, også aften og weekend. Der er netop blevet ansat yderligere en klinisk vejleder, så faglig udvikling DSR holder fast: Til kamp mod overbelægning Massiv overbelægning, stort og vedvarende arbejdspres og truet patientsikkerhed gav i vinterens løb store udfordringer på flere af hovedstadens akutte og medicinske afdelinger. DSR fastholder nu presset på Region Hovedstaden for at sikre, at situationen ikke går i glemmebogen. Endemålet er klart: Overbelægning skal slet ikke forekomme. Kredsformand Vibeke Westh og kredsnæstformand Vibeke Schaltz har ikke ligget på den lade side, siden politikere og myndigheder lovede vedvarende forandringer i lyset af den aktuelle situation. Vi har arbejdet og arbejder stadig målrettet på at sikre forandringer, så det ikke bare bliver ved snakken som så ofte før. Det gør vi gennem faglige og politiske initiativer, både i samarbejde med de øvrige faglige organisationer i regionen, og alene som Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden. Og vi bliver hørt. Vi har udbedt os møder med direktionen på højeste niveau i Region Hovedstaden, og vi har derfor tæt dialog med både den sundhedsfaglige direktør Sven Hartling og koncerndirektør Hjalte Aaberg, blandt andet på baggrund af vinterens erfaringer og efterfølgende dokumentation, som Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet, forklarer Vibeke Westh.