Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden"

Transkript

1 September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013

2 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET Rejsetid 9 Interesser 10 Karakterer 11 Forældre 12 Fordomme 13 Vejledning 14 Praktikpladser 15 2 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

3 1. Indledning Det er Region Hovedstadens målsætning, at rejsetid ikke må være en hindring for at unge får en uddannelse. Analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i hovedstadsregionen sætter derfor særligt fokus på sammenhængen mellem rejsetid med kollektiv transport og søgning til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. I denne sammenfatning præsenteres analysens væsentligste resultater. For en deltaljeret gennemgang af analysen henvises til hovedrapporten. Analysen viser dog også, at uddannelsesvalget er komplekst, og at en lang række andre faktorer har betydning. Den unges sociale baggrund, herunder forældres uddannelsesniveau, er afgørende for uddannelsesvalget, ligesom den unges karakterer fra grundskolen har stor betydning. De unge oplever selv, at interessen for uddannelsen er helt afgørende for deres valg, men valget er dog også præget af fordomme om de enkelte uddannelser og uddannelsessteder. Endelig viser analysen, at forældre har stor betydning som rådgivere i processen, mens vejlederne umiddelbart har begrænset betydning. Helt konkret viser undersøgelsen at: Samlet set understreger analysen, at: Der er behov for at styrke uddannelserne i regionens knudepunkter særligt på det tekniske område og særligt i forhold til regionens vestegn og nordligste kyst. Der er behov for at styrke vejledningen mod erhvervsuddannelserne. Der er behov for at styrke erhvervsskolernes image. Jo kortere rejsetid der er til en uddannelse, desto større sandsynlighed er der for at den uddannelsessøgende søger den pågældende uddannelse. Og de unge oplever selv, at transporttid til uddannelse har stor betydning for valget af uddannelse % af de unge mener, at transporttid til uddannelse har stor betydning for valget af uddannelse. Længere rejsetid med kollektiv transport mindsker sandsynligheden for at søge en bestemt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse særligt skift og ventetid har betydning. 20 % af de unge har bevidst fravalgt en uddannelse på grund af for lang rejsetid. 50 % af de unge bliver vejledt af forældrene % af vejledere Blot 4 % af de vejledende forældre råder deres børn til at tage en erhvervsuddannelse, resten ser hellere deres børn blive studenter. Unge med lave karakterer søger erhvervsuddannelserne, mens unge med høje karakterer søger gymnasierne. 3 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

4 Uddannelsesvalget er i høj grad præget af fordomme om, hvilke uddannelser og uddannelsessteder der er attraktive. Unge forbinder erhvervsskolerne med et lavt fagligt niveau og karakteriserer erhvervsuddannelserne som uddannelser for de dumme. 15 % af de unge har bevidst fravalgt en uddannelse på grund af fordomme om uddannelsen eller uddannelsesstedet. Metode Analysen er baseret på en unik analyse af et meget stort datamateriale på individniveau: Søgemønstre Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse & Den Koordinerede Tilmelding Rejsetid med kollektiv transport rejseplanen.dk Individuelle karakteristika, køn, alder, uddannelse, bopæl, karakterer, herkomst Danmarks Statistik Forældrenes indkomst, uddannelse, boligform Danmarks Statistik Spørgeskemaundersøgelse blandt 500 uddannelsessøgende i aldersgruppen år Spørgeskemaundersøgelse blandt 200 forældre til unge i aldersgruppen år. 4 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

5 2. Søgemønstre Søgemønstrene i Region Hovedstaden er tydelige. Flere og flere søger mod de gymnasiale uddannelser (særlig stx), mens færre søger erhvervsuddannelser. En særlig styrkeposition for regionen er de videregående uddannelser udbuddet af uddannelser er stort og kvaliteten er høj. 60 % -målsætningen er allerede opfyldt i regionen, idet 61 % af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. Analysen af søgemønstrene giver indblik i de uddannelsessøgendes beslutningsproces. Beslutningsprocessen kan beskrives på følgende vis: Unge der søger en ungdomsuddannelse vælger først om de vil have en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, herefter vælger de uddannelsesretning og til sidst uddannelsessted. Det forekommer således kun sjældent, at en person har en gymnasial uddannelse som første prioritet og en erhvervsfaglig uddannelse som anden prioritet eller omvendt. Ligeledes søger hovedparten den samme uddannelsesretning (f.eks. stx) i både første og anden prioritet, men blot på forskellige uddannelsessteder. På det erhvervsfaglige område og for de videregående uddannelser søges oftest den samme uddannelse flere steder eller uddannelser der ligner hinanden, eksempelvis statskundskab og økonomi som 1. og 2. prioritet. Videregående uddannelser I Region Hovedstaden får 61 % af en ungdomsårgang en videregående uddannelse. Søgningen til videregående uddannelser i regionen stiger år for år, det gælder uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. I 2011 søgte personer fra Region Hovedstaden ind på en videregående uddannelse. 88 % søgte som førsteprioritet ind på en uddannelse, der var beliggende på en uddannelsesinstitution i regionen, mens 12 % søgte ind på en uddannelse uden for regionen, heraf ca. halvdelen til Roskilde Universitet. 24 % af andenprioritetsansøgningerne er rettet mod uddannelser uden for regionen. 5 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

6 Gymnasiale uddannelser 80 % (12.673) af alle ansøgerne gennem den Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne søger en gymnasial uddannelse i efter 9. og 10. klasse. Siden 2008 er søgningen steget fra 71 %. Stigningen i søgningen er særligt sket til stx (fra 51 til 60 %), mens søgningen til hhx og htx har ligget stabilt på hhv. 8 og 6 %. Andelen der søger en gymnasial uddannelse er højest i kommunerne langs den nordøstlige kyst samt i og omkring København og lavest i Nordsjælland og på Vestegnen. Uddannelsesdækningen 1 på det gymnasiale område er generelt høj. For stx er dækningen over 90 % i 25 ud af 29 kommuner. For hf, hhx og htx er antallet af kommuner med en dækning over 90 % hhv. 23, 16 og 16. Figur 1: Andel af ansøgere som søger en gymnasial uddannelse gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse i Andel af årige, som kan komme til den nærmeste uddannelsesinstitution inden for 30 minutter. ( Uddannelsesanalyse for Region Hovedstaden, udarbejdet i 2011 af GisGroup). Kilde: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse 6 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

7 Erhvervsuddannelser 13 % (2.042) af alle ansøgerne gennem den Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne søger en erhvervsuddannelse i efter 9. og 10. klasse. I 2008 var søgningen 20 %. Faldet i søgningen er sket i alle regionens kommuner. De største fald er sket inden for indgangene bygge og anlæg samt merkantil. Tilgangen til erhvervsuddannelserne ligger konstant på trods af faldende søgning via den Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse. Det skyldes, at mange søger ind på erhvervsuddannelserne i en højere alder gennem andre kanaler. Andelen, der søger en erhvervsuddannelse, er lavest i kommunerne langs den østlige kyst samt i og omkring København og højest langs den nordlige kyst og på Vestegnen. Uddannelsesdækningen er over 90 % i 19 ud af 28 kommuner, mens dækningen for de enkelte erhvervsfaglige indgange ligger mellem 85 og 18 %. Figur 2: Andel af ansøgere som søger en erhvervsuddannelse gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse i Kilde: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse 7 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

8 3. Uddannelsesvalget Uddannelsesvalget er tæt forbundet med de unges identitetsproces. Behovet for identifikation med uddannelse og fremtidigt job er derfor meget afgørende: Hvem er jeg? Hvad har jeg lyst til og ikke lyst til? Hvad er jeg god til? Hvilken fremtid ser jeg for mig selv? Hvilket uddannelsessted passer til mig? Hvad vælger mine venner? Hvad siger mine forældre? Hvad siger min vejleder? De unge orienterer sig f.eks. ud fra værdier og interesser, som de har udviklet i deres opvækstmiljø, ud fra erfaringer i grundskolen og skolens bedømmelse af deres kompetencer samt ud fra udbredte opfattelser af og fordomme om, hvilke uddannelser som er efterstræbelsesværdige. Hertil kommer praktiske forhold som rejsetid og muligheden for at få en praktikplads. Uddannelsesvalget påvirkes således af mange forskellige og svært målbare faktorer. Det er umuligt at sige, hvad der betyder mest, idet faktorerne spiller sammen på kryds og tværs. De unges interesser og evner er naturligvis helt centralt, men skal ses i sammenhæng med forældres og vejlederes rådgivning. Forældrene spiller desuden en helt særlig rolle, både gennem opdragelsen og som rollemodeller og rådgivere for de unge. Fordomme om uddannelser og uddannelsessteder spiller også en vigtig rolle og påvirker de unge og deres forældre. Ydermere er rejsetid en vigtig faktor, da et uddannelsesvalg rent praktisk kan være umuligt, fordi uddannelsesstedet ligger for langt væk. Endelig er praktikpladssituationen meget vigtig for det erhvervsfaglige uddannelsesvalg. Figuren opsummerer de vigtige faktorer for uddannelsesvalget, som uddybes i de efterfølgende afsnit. Rejsetid Interesser og drømme Boglige evner (karakterer) Forældre Fordomme Vejledning Praktikpladsmuligheder Søgning og uddannelsesvalg 8 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

9 3.1 Rejsetid Rejsetid har betydning for uddannelsesvalget. Rejsetiden er beregnet via rejseplanen.dk for alle uddannelsessøgende i regionen og består af følgende elementer: Gang/cykling fra bopæl til stoppested/station Rejsetid i kollektiv transport Skift Ventetid Gang/cykling fra stoppested/station til uddannelsessted Den statistiske analyse viser, at rejsetiden har betydning for uddannelsesvalget, således at jo længere der er til en uddannelse desto mindre sandsynlighed er der for at søge den. Afstandsfølsomheden stiger generelt i takt med skift og rejsetid til fods også selvom den kollektive trafikstruktur generelt er god i regionen. Ligeledes viser spørgeskemaundersøgelsen blandt de unge og deres forældre, at rejsetiden har stor betydning for valg af uddannelse og uddannelsessted. De unge er dog villige til at rejse længere, end deres forældre tror. Uddannelsesdækningen altså andelen af unge, som kan komme til uddannelsesstedet inden for 30 minutter varierer mellem de forskellige uddannelser. Dækningen er således væsentlig større for de gymnasiale uddannelser end for erhvervsuddannelserne. Det vil sige, man generelt skal rejse længere tid for at komme til en erhvervsuddannelse end en gymnasial uddannelse. En bedre uddannelsesdækning for erhvervsuddannelserne ville bidrage til at øge søgningen, men det er vigtigt at være opmærksom på, at rejsetiden kun er et element af mange, som påvirker søgningen og uddannelsesvalget. Her kan nævnes fordomme blandt unge og deres forældre, mangel på praktikpladser mv. Overordnet viser undersøgelsen, at: En længere rejsetid med kollektiv transport mindsker sandsynligheden for at søge en bestemt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Det afgørende er ikke rejsetiden i selve transportmidlet, men derimod den ventetid som kan opstå ifm. skift eller rejsetiden til og fra stoppested/station % af de uddannelsessøgende svarer, at rejsetid har stor betydning for valget af uddannelse. 20 % har fravalgt en uddannelse eller et uddannelsessted på grund af lang rejsetid. De unge er generelt villige til at rejse længere, end deres forældre tror. Uddannelsesdækningen (rejsetid under 30 min.) er størst for stx og hf, mindre for hhx og htx og mindst for erhvervsuddannelserne. 9 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

10 3.2 Interesser Interesse for uddannelsen er umiddelbart det forhold, som den største andel af de unge selv tillægger betydning for deres uddannelsesvalg. Det gælder særligt de unge, der har søgt en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 84 % af de unge, der har søgt en videregående uddannelse, svarer, at det har haft betydning, at uddannelsen passer til mine faglige interesser. Det gælder 77 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse og 61 % af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse. Tilbøjeligheden til at søge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse stiger desuden i takt med den unges ønske om at bruge sine hænder på uddannelsen. At uddannelsen giver gode beskæftigelsesmuligheder, fremhæves ligeledes primært af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvilket er naturligt, da begge er erhvervskompetencegivende uddannelser. Tilsvarende svarer 58 % af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse, at det har haft betydning, at uddannelsen giver mange muligheder for at læse videre. Det gælder kun 20 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse. Tabel 3. Hvad har haft betydning for dit valg af uddannelse? (Du må gerne vælge flere svar) Uddannelsen giver mange muligheder for at læse videre Uddannelsen passer bedst til mine faglige interesser Uddannelsen giver gode beskæftigelsesmuligheder Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse 58 % 20 % 38 % 61 % 77 % 84 % 23 % 41 % 53 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsessøgende. Den faglige interesse er også en afgørende faktor for valg af uddannelsessted. Uddannelsens indhold i form af udbud af fag eller fagpakker har betydning for en meget stor del af de unge det gælder både for de unge, der har søgt ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 10 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

11 3.3 Karakterer Figur 1: Fordeling af grundskolekarakterer for personer som tilgår henholdsvis en erhvervseller gymnasial uddannelse i Karakterer fra grundskolen har betydning for uddannelsesvalget og undersøgelsen viser, at erhvervsuddannelserne generelt ikke er attraktive for ret mange af de bogligt dygtige elever. Sandsynligheden for at søge en erhvervsuddannelse falder således i takt med de unges egen vurdering af faglige evner inden for sproglige, naturvidenskabeligeog samfundsfaglige fag. På overordnet niveau ses en klar tendens til, at de unge med de laveste grundskolekarakterer får en erhvervsuddannelse, mens kun en meget lille andel af unge med høje karakterer rekrutteres. Dette mønster påvirker alt andet lige det faglige miljø på uddannelserne. Tendensen er illustreret i figuren, der viser grundskolekarakterer for personer som tilgår en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 61% 50% 45% 35% 3% 5% 4,00 og lavere 4,01-7,00 7,01 og højere Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Kilde: Uni-C 11 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

12 3.4 Forældre Social baggrund i form af forældres uddannelse, indkomst og beskæftigelsessituation har, som det ofte er blevet konstateret, stor betydning for de unges valg af uddannelse. Børn af forældre med højere uddannelse vælger eksempelvis med meget stor sandsynlighed en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse. Men forældre har også på andre måder stor betydning for uddannelsesvalget som vejledere og forbilleder. De unge vurderer selv, at forældre har stor betydning for deres uddannelsesvalg. Det gælder i særlig høj grad for de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse. 42 % af disse unge svarer, at forældrene har haft betydning for deres valg. Det hænger også sammen med, at ansøgere til en gymnasial uddannelse generelt er yngre end ansøgere til erhvervsuddannelse eller videregående uddannelser og oftere bor hjemme. 83 % af forældrene svarer, at de har diskuteret valg af uddannelse med deres barn. Forældrenes påvirkning sker i høj grad gennem den generelle opdragelse og i diskussioner om fremtid, arbejde og nødvendigheden af at have en god uddannelse, som citaterne afspejler. Over halvdelen af forældrene har anbefalet deres barn at vælge en bestemt uddannelse, men heraf har kun 4 % anbefalet deres barn at tage en erhvervsuddannelse. Dette er interessant set i relation til den generelt meget lave søgning til erhvervsuddannelserne i hovedstadsregionen. Der er samtidig mangel på viden blandt forældrene om, hvor langt deres barn er villig til at rejse for at komme fra bopæl til uddannelse. Forældrene undervurderer de unges rejsevillighed, hvilket kan have betydning for deres vejledning af barnet i forhold til valg af uddannelse. "Børn spejler sig i deres forældre. De skal have en ordentlig uddannelse. God opvækst er god uddannelse. Man skal kunne forsørge sig selv. Alt sådan noget har jeg talt med hende om, så på den måde har jeg præget hende." Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre. "De unge er i tvivl. Hvad kan man forvente hvilke krav er der i samfundet? Det er forældres pligt at forklare og vejlede." "Jeg har forklaret, at det var vigtigt, at han havde en studentereksamen at falde tilbage på." 12 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

13 3.5 Fordomme Uddannelsens ry og det at fordommene om uddannelsen stemmer overens med den unges selvbillede, er vigtige elementer i uddannelsesvalget. 40 % af dem, der søger en gymnasial uddannelse, siger at uddannelsesstedets ry har haft betydning for deres valg. Det samme gælder for 29 % af dem, som søger en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Og her spiller fordommene selvfølgelig ind. Mange unge oplever nemlig, at der er fordomme om både uddannelser og uddannelsessteder. "HF er for de mindre kloge." Gymnasiet er for de boglige de mindre kloge hopper på erhvervsuddannelserne. Der er lidt tabu omkring erhvervsuddannelser generelt. "Teknisk skole er kun dumme mennesker, stx er hippier, hhx er pop, htx er nørder." Særligt erhvervsskolerne har et dårligt ry blandt de unge og blandt deres forældre. Kun en meget lille andel af forældrene har anbefalet deres børn at vælge en erhvervsuddannelse, og de unge forbinder erhvervsskolerne med et lavt fagligt niveau. Citaterne illustrerer en gennemgående tendens til meget stereotype opfattelser af ungdomsuddannelserne blandt de unge. Opfattelsen har ikke desto mindre en reel betydning for både valg af uddannelse og uddannelsessted, idet hver ottende har fravalgt en uddannelse eller et uddannelsessted pga. fordomme. "Der er hippienørder på IVA, nørder på DTU, singalongs på RUC." Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsessøgende. "Der er mange fordomme om RUC og CBS. RUC skulle være mere useriøse og røde. CBS mere karakterrytteri og mappedyr og blå." "Der er lidt 'hate' mod alt andet end gymnasiet - det er lidt taberagtigt ikke at have en gymnasial uddannelse (og det skal helst være almen)." 13 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

14 3.6 Vejledning Forældre, anden familie og venner har betydning for uddannelsesvalget, mens vejlederne spiller en mere begrænset rolle. Tabel 4. Hvem af følgende personer har haft betydning for dit valg af uddannelse? (Du må gerne vælge flere svar) Gymnasial uddannelse Erhvervs uddannelse Videregående uddannelse Venner 26 % 25 % 20 % Forældre 42 % 36 % 21 % Anden familie 21 % 23 % 15 % Vejleder 12 % 14 % 13 % Andre 9 % 0 % 19 % Ingen af ovenstående 27 % 32 % 41 % Ved ikke 2 % 0 % 0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsessøgende. Det er kun % af de unge, der har søgt hhv. en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, der svarer, at en vejleder har haft betydning for uddannelsesvalget. Der er ingen tydelige mønstre ift. hvilke unge, der svarer, at vejlederen har haft betydning. Det er dog en overvægt at de helt unge og af mænd. Forældrebaggrund har ikke nogen betydning. Vejlederen som person er dermed overordnet set ikke central for de unges beslutningsproces. Dette skal ikke mindst ses i sammenhæng med den nuværende lovgivning, hvor UU-vejlederne skal fokusere på de ca. 30 %, som kan få svært ved at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. De øvrige 70 % får primært vejledning i form af fælles aktiviteter og bliver i mindre grad udfordret i personlige samtaler. En konsekvens kan være, at en del elever ikke udfordres ikke nok i deres valg af gymnasiet. 14 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

15 Bornholm Hørsholm Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Gribskov Allerød Egedal Frederikssund Landsgennemsnit Tårnby Furesø Gentofte Rudersdal Ballerup Rødovre Lyngby-Taarbæk Glostrup Vallensbæk Gladsaxe Herlev Ishøj Hvidovre Brøndby Region Hovedstaden Dragør Frederiksberg Høje-Taastrup Albertslund København Region Hovedstaden 3.7 Praktikpladser For at gennemføre en erhvervsuddannelse skal man have en praktikplads det gælder både hvis man vælger skolevejen og praktikvejen. For mange unge stopper uddannelsesdrømmene dog her, fordi de ikke kan finde en praktikplads nogle kommer i skolepraktik og andre må give op. Både i hovedstandsregionen og på landsplan er der gennem de seneste fem år sket en markant stigning i såvel antallet af praktikpladssøgende og antallet af unge i skolepraktik. Antallet af elever i skolepraktik på landsplan er således steget fra til (351 %) og i hovedstadsregionen fra 519 til (196 %), i perioden Stigningen i antallet af praktikpladssøgende er på landsplan 130 % i samme periode (fra til 6.764). I hovedstadsregionen er stigningen tilsvarende på 271 % (fra 570 til 2.114). Udviklingen er afbilledet i figuren til højre. Der er store forskelle på, hvor stor praktikpladsmanglen er på tværs af hovedstadsregionens kommuner. Andelen af elever på et hovedforløb, som mangler en praktikplads er 10 % i hovedstadsregionen og 6 % på landsplan. Manglen er dog særlig stor blandt de elever, der bor i og omkring København, mens der i kommunerne mod nord er mindre mangel end på landsplan. Figur 5: Udvikling i antallet af praktikpladssøgende i hovedstadsregionen Kilde: Uni-C. Praktikpladsstatistikken. Figur 6: Andel elever på et hovedforløb som mangler en praktikplads opdelt på kommuner i hovedstadsregionen og sammenlignet med regions- og landsgennemsnittet. April % 12% 9% 6% 3% 0% Elever i skolepraktik Praktikpladssøgende 3% 5% 5% 5% 5% 5% 6% 6% 6% 6% 8% 8% 7% 8% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 10% 10% 11% 11% 12% 12% 12% 1% Kilde: Uni-C. Praktikpladsstatistikken og egne beregninger. 15 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. September2013. Rapport

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. September2013. Rapport Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Rapport Region Hovedstaden September2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Formål og metode 5 1.3

Læs mere

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. Rapport. September2013

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. Rapport. September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Rapport Region Hovedstaden September2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Formål og metode 5 1.3

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal lave efter sommerferien.

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Hovedstaden og 29 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Hovedstaden... 5 Københavns

Læs mere

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ne og 10. klasse mv. 2017 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ne og 10. klasse, som eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget. Notatet tager

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst August 2016 Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden August 2016 Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrenes indsats for at få unge under 30 år væk fra offentlig forsørgelse og videre til ordinær

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2012 19. februar 213 Befolkning og bevægelser i København i 212 I løbet af 212 steg folketallet i København fra 549.5 til 559.44. Der blev i 212 født 9.76 børn og der døde 4.15 personer, fødselsoverskuddet

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

STATISTIK FOR TELEMEDICINSK SA RVURDERING

STATISTIK FOR TELEMEDICINSK SA RVURDERING STATISTIK FOR TELEMEDICINSK SA RVURDERING AKTIVITETSSTATISTIK REGION HOVEDSTADEN MARTS 2014 Indhold Indledende forklaring... 1 KOMMUNESTATISTIK: Aktivitet i regionens kommuner... 1 KOMMUNESTATISTIK: Aktive

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Ballerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Ballerup Benchmark R2015 7. juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Email: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-3-16 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Konkluderende redegørelse for udfordringer og handleplaner mht. uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Konjunkturer Udsigt 2015 Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Punkt nr Ansøgninger om HF, HHX og HTX Bilag 1 - Side -1 af 66

Punkt nr Ansøgninger om HF, HHX og HTX Bilag 1 - Side -1 af 66 Bilag 1 - Side -1 af 66 Bilag 1 - Side -2 af 66 Bilag 1 - Side -3 af 66 Bilag 1 - Side -4 af 66 Bilag 1 - Side -5 af 66 Bilag 1 - Side -6 af 66 Bilag 1 - Side -7 af 66 Bilag 1 - Side -8 af 66 Bilag 1 -

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 17. januar 2012 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere