Vidensfilosofi Fænomenologi

Transkript

1 Vidensfilosofi Fænomenologi Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab, Center for brugerdreven innovation, læring og design. Institut for Kommunikation

2 Fænomenologi læren om dét, der kommer til syne Program: Forhistorie: nogle videnskabsteoretiske problematikker og begreber: teori, empiri, metode, subjekt, objekt, naturvidenskab (kvantitative metoder), humanvidenskab (kvalitative metoder) Fænomenologiens bud på problematikkerne Eksempler: video og øvelse Øvelse: observation: 10 min. observation på offentlig sted (kantine, venteværelse, bibliotek), jf.

3 Forhistorie: Videnskabens opkomst. TEORI VS. EMPIRI Metafysiske systemer, e. teologiske (Gud, Jahve, etc.) DOGMER, ex. jorden er universets centrum, Jomfru-fødsel, jorden er flad, medfødt privilliger/magt, blåt blod samfund=guddommelig orden. => metafysik I DAG: fordomme ift. Køn, etnicitet, religion aktive myter, Del af vores kultur og forforståelser. Problem of bias

4 Forhistorie: Moderne videnskab.. TEORI VS. EMPIRI Sansedata, se, høre, smage, mærke Perceptioner Bevidsthedspåvirkninger Iagttagelser, observationer => MODERNE NATURVIDENSKAB Galileo Galilei , eksperimental fysikken

5 Morale/budskab: Spændingen mellem teori (begreber, hypoteser, antagelser) og empiri (metodevalg, indsamling af data, analyse og fortolkning) er der også i jeres projektarbejdet! Uddybelse følger.

6 Moderne videnskabsteoretiske begreber R. Descartes: Meditationes de Prima Philosophia, 1641 SUBJEKT - METODE - OBJEKT Cogito, ergo sum TVIVLEN sanseerfaring Rationalisme DUALISME: SJÆL, det uudstrakte MATERIE, det udstrakte Ånd vs. Natur Følelser sv. fornuft

7 Moderne videnskabsteoretiske begreber SUBJEKT - METODE - OBJEKT DUALISMER: SJÆL, det uudstrakte MATERIE, det udstrakte Forskeren: rationelt, fornuftsvæsen Metode: matematik objekt: målelige MODERNE NATURVIDENSKAB

8 Moderne naturvidenskab SUBJEKT - METODE - OBJEKT KVANTITATIVE METODER: måle-instrumenter - Spørgeskemaer - Hyppigheder, correlation ml. data - Laboratorier - Div. Måleinstrumenter og observationsteknologer

9 Moderne videnskabsteoretiske begreber SUBJEKT - METODE - OBJEKT EKSEMPEL: MODERNE NATURVIDENSKAB: Smerte og ængstelse : MR-scanner til måling af hjerne..[ ]..depressive state are changes in neurotrasmissions of the brain, particular the setonim(5ht) and noradrelin (NA) function, the so-called monamine hypothesis (Schildkraut 1965; Delgado and Moreno 2000), Lise K.Gormsen. PhD dissertation. Aarhus University 2010

10 Den humanistisk videnskabstradition Edvard Munch ( ) For as long I remember I have suffered from a deep feeling of anxiety which I have tried to express in my art.

11 Den humanistisk videnskabstradition Livsverdener og eksistens kommer til udtryk i kulturprodukter, tekster : Kvalitative metoder: Deltagende observation (ikke laboratorie men hverdagsliv) Interviews: dialogiske og inddragende, kreative, ex. workhops Teoriinddragelse til tekstanalyse og fortolkning Teoriduvikling til forståelse af mennesket, dets kultur og selvforståelse, ex. S. Kierkegaards, hvor angst er et eksistentiale Objekt: er et subjekt, og selvfortolkende => Fænomenologien har ville sige noget særligt, videnskabeligt om det at være subjekt gælder både for natur- og kulturvidenskabsmanden/kvinden

12 Fænomenologi, lidt name-dropping E. Husserl, Ideen zu einer reinen Phänomenologie und phänomenologischen Philosophie (erkendelsesteori/epistemologi) M. Heidegger, Zeitn und Zeit/ Væren og tid, 1927/2007 M. Merleau-Ponty: Phénoménologie de la Perception (1945) (kroppen), E. Levinas:Le Temps et l'autre fra 1948 (etik, den anden) JP. Sartre: L être et le néant 1943/1976 (Væren og intet) (eksistentialisme) Roman Ingarden: The Literary work of Art (æstetik) Hannah Arendt: The Human Condition, 1958 (politisk filosofi). Praksisbegrebet. Stein, Edith (1964/1912). On the Problem of Empathy. Martinus Nijhoff. Gibson: The Ecological Approach to Visual Perception 1979 (antropologi) KE Løgstrup, Den etiske fordring HG. Gadamer, Sandhed og metode 1960/2002 (æstetik, ontologi, videnskabsteori) D. Kolb: Experiental Learning.(læring) A. Schütz, Hverdagslivets sociologi 1972/2005 (fællesskab, orden) P. Ricoeur, Temps et recit, (tid og fortælling) (action and arts) H. Dreyfuss: What Computers Can t do 1972/78. On the Internet 2000 (A.I) D. Ihde, Postphenomenology og Expanding Hermeneutics (sciences technologies) P. Dourish, Where the actions is (computers). P. Veerbek (design) DK: D. Zahavi, Th. Schwarz Wentzer, M. & AM Paahuus, P.Kemp o.a.

13 Husserls fænomenologi, problemet med Decartes. SUBJEKTet som fænomenologisk OBJEKT Ikke passivt, men aktiv i perception af verden. Dvs. Der er ikke to verdner, den subjektive og den objektive, men genstand konsituerer sig og er til idet den er til for en bevidsthed. Ligesom bevidstheden altid er bevidsthed om noget. Verden er en enhed, og subjektet har en aktiv, erkende rolle i denne virkelighed. Fænomenologien må undersøge hvorledes noget kommer til syne for et subjekt. Ikke som en subjektiv psykologi, men som en videnskab om, hvad der kendetegner alle bevidstheder.

14 Husserls fænomenologi, problemet med Decartes. SUBJEKT - aktive bevidsthedsakter - OBJEKT Ikke passivt, men aktiv i perception af verden. Subjektet er aktivt medkonstituerende af genstanden, ligesom objektet også er med til at forme subjektets og dets erfaringer. Sprog og tænkning er aktivt med til at konstituere både genstandens betydning og subjektets identitet. Ligeså er erkendelse ikke reducerbar til cogito, ergo sum, men mennesket som et kropsligt og historiskkulturelt situeret væsen er væsentlig for hvordan og hvad der erkendes... erkendelse, derfor ontologisk en temporal karakter, dvs. kendetegnet ved åbenhed mod det værende

15 Husserls fænomenologi, problemet med Decartes. SUBJEKT - historisk livsverden - OBJEKT Der er nogle ontologiske, værensmæssige betingelser for erkendelsen, således at viden ikke kan reduceres til en bestemt metodebrug, men har sin afsæt i den undren, den livsverden og forskningstradition som forskeren, qua subjekt er del af.. Mantra: at gå til sagen selv, dvs. Fænoment bestemmer relevans af metode(r)! Forud for og som betingelse for videnskab og videnskabelige forklaringer/begreber (systemverden) går LIVSVERDEN og HVERDAGSSPROG

16 Centrale begreber fra Husserl SUBJEKT - METODE - OBJEKT LIVSVERDEN - INTENTIONALITET - FÆNOMEN Fænomenologien er læren om og metoden til at beskrive subjektets rolle i erkendelse, dvs. Menings- og betydningsskabelse: Forudsætter altid en bevidsthed, 1. PERSONS PERSPEKTIV Denne er rettet, intentionel og har en horisont (noget sanses, noget sanses ikke): Essensen af rettetheden er en samlet fortolkning af kvaliteten (sanseformen) + indholdet (materien) Horisonten er fysisk, processionel og virkningshistorisk Naturlige indstilling ; vi er ikke bevidst om vores egne bevidsthedsakter (vi kan ikke studere dem empirisk!), dvs. at Fænomenologen: Epoché: gr. 'holden-tilbage', af epi- og echein 'have, holde'), i den antikke filosofi den skeptiske reaktion over for sanseverdenen, at man undlader at danne sig en opfattelse af, om det, man oplever, er udtryk for noget virkeligt eller ej.

17 At konfrontere subjektiviteten SUBJEKT - METODE - OBJEKT Budskab: videnskaben/forskeren må være sig sin subjektivitet bevidst: EPOCHE og REDUKTION: En metode forskeren anvender på sin egen subjektivitet: Sætter parentes om sin egen naturlige indstilling, den naïve metafysiske opfattelse af at verden er som man selv opfatter den uafhænigt af een selv. Både epochen og reduktionen er momenter I en transcendental refleksion, der befrier også fra vores naturlige dogmatisme, og gør os bevidst om vores egen konstitutive (kognitive og meningsgivende) bidrag, Zahavi (2003, s.22)

18 Eksempel: fænomen Skoleudflugt Kunstens rolle. At sige noget om subjektiviteten : At gengive/repræsentere hvorledes subjektet/menneske kan opleve virkeligheden (herunder også den imaginære) afsløre de natulige indstillinger, naïve forestillinger og stille de forskellige perspekiver og horisonter til diskussion og skue Eksempler:

19 Intentionalitet og horisont Intentio: synsakt Intentum: æblet Horisont: standpunkt hvorfra subjektet percipere (kunne også ses fra andre perspektiver) Aktens intentionelle essens er både måden hvorpå der sanses ( kvalitet ) og dens indholdmæssige betydning ( materie), dvs. Den samlet perception involvere fortolkning

20 Bevidsthedsakters kvalitet (former) og materie (indhold) erfaringsformer: se, høre, føle, lugte, smage tænkningsformer: mene, påstå, spørge, tvivle, love, forestillingsformer: forestille, drømme, hallucinere, vilje, ønske, begære, vurdere, validere, bedømme, Materien/indholdet = det en bevidsthedsakt drejer sig om, aktens mening eller betydning (Z 39) = meningsindhold (intension) Samlet: enheden af materie og kvalitet, også kaldet aktens intentionale essens, er det som giver akten dens rettethed (Z. 45)

21 Epistemiske niveauer for erkendelse af genstanden* Bevidsthedsakternes hierarkiske strukturer, dvs. en genstand/begreb kan være givet mere eller mindre direkte eller nærværende: Signitive (sproglige), imaginative (billedmæssige) og perceptive fremtrædelse. Ex. Jeg kan tale (signitiv akt) om hjemløse, jeg kan se en tv-rapportage om hjemløshed (imaginative, billede som repræsentation) og jeg kan gennemleve hjemløshed.

22 Epistemiske niveuaer for erkendelse af genstanden* Sproglige intentioner er mindre oprindelig end perceptuelle, sproglig betydning har sin rødder i et førsprogligt, før-prædikativt møde med verden. Før = både forud for sprogindlæring og forudsætning for og kilde til sproglig betydning. Dvs. sproget bibeholder sin reference til en ikke-sproglig virkelighed. Kritik af Descartes Cogito (erkendelse reduceret til tækning, logik, matematik og sprog)

23 Epistemiske niveauer for erkendelse af genstanden* Kroppen (embodiment) Merleau-Ponty: Phénoménologie de la perception (1945): (psykologi) Husserls analyser af intentionalitets kendetegn, udvides til kroppen, dennes kinæstetiske oplevelse og som et egocentrisk rum. Subjektivitet tænkes som kropsligt indlejret i en social kontekst. utematiseret, før-refleksiv men det er den levende kropsbevidsthed som ledsager og muliggør enhver rummelig erfaring. Tematiseret: Leib, legeme fremfor den fysikalske, døde krop. Selv-objektivering af kroppen sker gennem f.eks. spejlet, filosofisk, smerte, sygdom og udmattelse. indre kropslighed: sensibilitet, viljestruktur ydre kropslighed: visualitet, taktilt

24 Er det gamle eller unge mennesker?

25 Hvad er et billede af hvad?

26 Uhygge eller romantik?

27 de to hjerne-halvdele..

28 Øvelse: hvad er din bevidsthed? Luk øjnene i ét minut og prøv at være opmærksom på, hvad du oplever! Hører du noget? Føler du noget inde i, på eller uden for din krop? Kan du lugte noget? Har du en bestemt smag i munden? Forestiller du dig noget? Kan du se indre billeder? Husker du noget? Bedømmer/påstår du noget? Håber du noget? Efter 1 minut (jeg siger til hvornår) åbn øjnene og læg mærke til, hvad du nu med åbne øjne ser. Noter hvilke forskellige bevidsthedsformer du har oplevet på:

29 Øvelse til næste gang Observer et offentligt rum (kantinen, venteværelse, bibliotek, banegård) i 10 min. +/-observationsguide. Reflektere dit eget perspektiv, f.eks. perceptionsform (kvalitet) og horisont for observationen, herunder opmærksomhed på et særligt indhold (materie), ex. maskiner, alder, køn, medier, sindssteminger..) Rapporter 1-2 sider på mahara-profil inden ons.aften den 2.marts Kommenter et gruppemedlems observationer inden fredag den 5.marts.