SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO"

Transkript

1 Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet lige efter fødsel til en farende so til et kuld på maks. 12 grise, end hvis de først optog råmælk i 12 timer hos egen mor i konkurrence med mange grise, og først herefter kom til en ammeso. INSTITUTION: FORFATTERE: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FLEMMING THORUP MARIE LYBYE UDGIVET: 4. JULI 2012 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise Ernæring og Reproduktion Sammendrag Pattegrise under 1 kg blev straks efter fødsel flyttet til en tidlig mindste-amme og skulle optage råmælk hos denne, eller blev først flyttet til en almindelig mindste-amme mindst 12 timer efter fødsel, når de havde optaget råmælk hos deres egen mor i konkurrence med resten af kuldet. Overlevelsen var 10 pct. højere hos en tidlig mindste-amme. Flytning af pattegrise inden 12 timer efter fødsel kan nedsætte immuniteten overfor visse sygdomme, derfor anbefales det ikke at flytte grise umiddelbart efter faring i alle besætninger. I én besætning blev de små nyfødte grise vejet kort tid efter fødsel. Hvis en gris vejede 1 kg (lille gris) blev den øremærket og indgik i afprøvningen. Hver anden lille gris (tidlig mindste-amme-gris) blev flyttet til en farende so (tidlig mindste-ammeso), umiddelbart efter fødsel og fungerede som forsøgsgris. De grise, der vejede 1 kg, og ikke blev flyttet straks, fungerede som kontrolgrise. Disse 1

2 grise blev først flyttet til en mindste-ammeso mindst 12 timer efter fødsel (almindelig mindste-ammegris), og diede således deres egen mor i mindst 12 timer. Antallet af grise hos den tidlige mindsteammeso blev holdt under 13 i løbet af faringen ved at flytte de største af mindste-ammesoens egne, overtallige, nyfødte grise til de søer, der afgav de små tidlig mindste-amme-grise. Forsøgsgrisene havde således undgået konkurrence om råmælken, men optog ikke råmælk fra egen mor, mens kontrolgrisene havde haft konkurrence om moderens råmælk i et stort kuld i de første 12 timer efter fødsel. Pattegrise, der blev flyttet til en tidlig mindste-ammeso straks efter fødsel, og som kun havde 11 andre grise i kuldet at konkurrere med, havde 10 pct. højere overlevelse end de pattegrise, der skulle optage råmælkens antistoffer og energi hos egen mor i konkurrence med mange kuldsøskende. Der var ikke statistisk sikker forskel på tilvækst frem til dag 17 hos pattegrisene i de to grupper. Selv om overlevelsen var højere for de mindste grise, der blev flyttet til en tidlig mindste-ammeso straks efter faring, skal denne strategi overvejes nøje. Afprøvningen er gennemført i en besætning uden Ondartet lungesyge (AP2), PRRS, uden tegn på PMWS og uden diarréproblemer. Overførsel af cellulær immunitet kan have stor betydning i besætninger med disse sygdomsproblemer. Desuden er succes med strategien afhængig af, at de nyfødte grise, der flyttes væk fra den tidlige mindste-ammeso, flyttes til en so, der stadig er i gang med at fare, da de fraflyttede grise ellers vil dø af mangel på immunglobuliner. Det anbefales foreløbig, at pattegrise først kuldudjævnes, når de efter 12 timer er sikret både immunglobuliner og cellulær immunitet fra egen mor. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: 53-VSP- 2009/10 samt journalnr.: 3663-U Baggrund De mindste pattegrise i kuldene har den største risiko for at dø i diegivningsperioden. Normalt udgør grise med en fødselsvægt mellem 500 og 999 gram (lille gris) cirka 15 pct. af de levendefødte grise [1], [2]. I praksis gøres der meget for at sikre en god overlevelse for disse grise. Der mangler dog undersøgelser, der dokumenterer værdien af de enkelte tiltag, og som afklarer, hvilke tiltag der bedst sikrer de mindste pattegrises overlevelse og tilvækst. Et af de tiltag der anbefales, er at samle de mindste pattegrise i kuldene hos en anden kuldsso (almindelig mindste-amme), når grisene efter mindst 12 timer har optaget råmælk nok hos deres egen mor [3]. Mindste-ammen skal have et let tilgængeligt yver. Derfor vælges helst anden kuldssøer. Gylte fravælges, da de yder mindre mælk og ofte mangler at udskille antistoffer imod visse af de sygdomme, der forekommer i farestalden. Der lægges ikke flere grise til mindste-ammen, end der er funktionelle patter, så man sikrer, at alle grisene har adgang til en funktionel patte. 2

3 En almindelig mindste-amme har den fordel, at grisene ikke skal konkurrere om patterne med større kuldsøskende. Samtidig er pattegrisene ens i størrelse, så det er let at se, hvis én af de små grise ikke trives. De mange små grise hos en mindste-amme vil sandsynligvis lettere blive syge end de større grise i de øvrige kuld, men smittekilderne i form af små grise er så samlet i ét kuld frem for at smitte flere kuld. Samtidig kan man fokusere sine arbejdsresurser til de enkelte mindste-ammekuld, i stedet for at holde øje med den mindste gris i alle kuld. De små grise flyttes først til den almindelige mindste-amme, når de er mindst 12 timer gamle. Det betyder, at de første 12 timer af deres liv skal grisene kæmpe om energi og råmælksantistoffer mod op til 20 eller flere grise, der alle er større end de små grise. Selv de mindste pattegrise har mulighed for at optage råmælk, når soen konstant lægger råmælk ned de første 12 timer, efter at første gris er født [4]. Når soen er færdig med at fare, og kun har en diegivning med minutters interval [5], må det forventes at være svært for de mindste grise at optage energi nok i konkurrencen med de større kuldsøskende. Grise overlever ikke, hvis ikke de optager et mindstemål af immunglobuliner gennem råmælken. Råmælk fra en fremmed so i besætningen kan dække pattegrisens behov for immunglobuliner (cirkulerende antistoffer, IGG) [9]. Til gengæld er det kun råmælk fra grisens egen mor, der kan sikre, at hvide blodlegemer fra soens immunforsvar overføres til grisen (cellulær immunitet). Dette kan kun ske mellem seks og 12 timer efter, at grisen er født [9]. Det vides ikke, hvad cellulær immunitet betyder for pattegrisenes overlevelse. Hvis grisen har en lav fødselsvægt, og især hvis den samtidig er født sent i et stort kuld, forventes det, at denne gris får svært ved at komme til yveret og få råmælk nok, og især optage energi nok til at overleve. De små grise forventes at kunne klare sig i et lille kuld, hvor der er mindre konkurrence om patterne. For at sikre de mindste grise nok mælk lige fra fødslen, kan man således anvende en tidlig mindsteamme, hvor kuldstørrelsen reduceres for at begrænse konkurrencen ved yveret. Den tidlige mindsteamme er en so, der stadig er i gang med at fare. Den modtager de små grise, så snart de er født, så de sikres både råmælksantistoffer og energi hos den tidlige mindste-amme. Samtidig flyttes den tidlige mindste-ammes egne, store grise væk til andre søer, der stadig føder grise, så der ikke er mere end 12 grise i den tidlige mindste-ammes kuld på noget tidspunkt i perioden, hvor der flyttes små grise til kuldet. Herved sikres de små grise let adgang til yveret hos den tidlige mindste-amme. Denne metode vil sikre, at de små grise har konstant adgang til råmælk i løbet af hele råmælksperioden, idet antallet af grise i kuldet aldrig overstiger antallet af funktionelle patter. Metoden kræver, at der er søer, der farer samtidig. Tidlige og almindelige mindste-ammer er management-redskaber, som kan sikre en fair konkurrence om henholdsvis råmælk og mælk for de mindste pattegrise. Fordelen ved at bruge en tidlig mindsteamme er, at konkurrencen om råmælken reduceres, mens man samtidig også har fordelene nævnt for 3

4 den almindelige mindste-amme ovenfor. En almindelig mindste-amme kan laves i forbindelse med den rutinemæssige kuldudjævning, som normalt er planlagt til at gennemføres én eller to gange daglig. En tidlig mindste-amme forudsætter, at grisene flyttes hurtigt, efter at de er født, og kræver et godt overblik over, hvilke søer der stadig er i gang med at fare. En ulempe ved den tidlige mindste-amme er, at grisene ikke optager cellulær immunitet fra en fremmed so [6]. Det samme gælder for de grise, der fraflyttes den tidlige mindste-amme, inden de er seks timer gamle. Det vil muligvis afhænge af den enkelte besætnings smittebillede, om kun sikkerhed for antistoffer (tidlig mindste-amme) eller samtidig sikkerhed for cellulær immunitet (almindelig mindste-amme) er vigtigst. Derfor skal dette overvejes, før man anbefaler brug af tidlig mindste-ammer i en besætning. Brug af en tidlig mindste-amme, hvor grisene ikke optager cellulær immunitet, er sandsynligvis ikke hensigtsmæssig i en besætning med PRRS, PMWS, Ondartet lungesyge (AP2), spædgrisediarré eller andre specifikke sygdomsproblemer blandt patte- og smågrisene. Formålet med afprøvningen var at undersøge forskellen i overlevelse og tilvækst hos grise, der flyttes til henholdsvis en tidlig mindste-amme og en almindelig mindste-amme. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en produktionsbesætning med cirka 600 Landrace x Yorkshire årssøer. Søerne (LY) blev insemineret med Duroc-sæd. Der var to ugers holddrift i farestalden og fem ugers fravænning. Søerne blev opstaldet i traditionelle sidevendte farestier med fareboks og cirka 60 pct. fast gulv. Der var forventet cirka 60 faringer = 900 fødte grise hver anden uge. Ved 15 pct. små levendefødte grise pr. kuld var det forventet, at der blev født 135 små grise i hver faringsrunde. Da pattegrise tager cirka 100 gram på det sidste døgn i drægtigheden, blev det fravalgt at bruge faringsinduktion, da det ville påvirke fødselsvægten meget for de grise, der blev født efter faringsinduktion [7]. Inden afprøvningsstart blev de forventede faringsdage for soholdet fundet via besætningens E-kontrol. Afprøvningen blev opstartet den morgen, hvor flere af søerne forventedes at fare. Søerne blev tilset hvert kvarter, og de små grise blev vejet. Hvis en gris var født levende og vejede 1 kg eller mindre, blev den øremærket og indgik i afprøvningen. De små grise blev løbende fordelt tilfældigt i enten gruppen almindelig (kontrol) eller gruppen tidlig mindste-amme-gris (forsøg). Forsøgsgrise blev straks flyttet til en farende mindste-ammeso, som i alt modtog seks forsøgsgrise (tidlig mindsteamme). Kontrolgrisene (almindelig mindste-amme-grise) blev først flyttet til mindste-ammesoen efter mindst 12 timer hos deres egen mor. Både kontrol- og forsøgsgrise blev således lagt til den samme ammeso, herefter kaldet en mindste-ammeso (se tabel 1a og 1b samt figur 1), og hver mindsteammeso fik højest seks kontrol- og seks forsøgsgrise. Herved kunne grisene i de to grupper sammenlignes inden for samme so. Der indgik i alt 22 mindste-ammesøer i afprøvningen. Ved at flytte mindste-ammesoens egne nyfødte grise til andre søer, som var i gang med at fare, blev det sikret, at 4

5 der aldrig var mere end 12 grise ved mindste-ammesoen. Dette skulle sikre, at alle små grise i kuldet fik en chance for at få adgang til en funktionel patte. Tabel 1a. Gruppeinddeling af små grise i henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen. Gruppe Almindelig mindste-amme-gris (kontrol) Gris, der vejer 1 kg eller mindre, og får råmælk hos modersoen i mindst 12 timer. Denne almindelig mindste-amme-gris flyttes til en mindste-amme-so, når den er mindst 12 timer gammel. Tidlig mindste-amme-gris (forsøg) Gris, der vejer 1 kg eller mindre, og ikke får råmælk hos modersoen. Denne tidlig mindste-amme-gris flyttes til en tidlig mindste-amme-so straks efter fødsel. Ved fødsel af dagens første lille gris blev en mindste-amme-so udvalgt. Den skulle være i gang med at fare og helst være en anden kuldsso. I mangel på en anden kuldsso blev soen med lavest kuldnummer > 1 valgt blandt de søer, der var i gang med at fare. Alle mindste-ammer havde mindst 12 funktionelle og let tilgængelige patter. Første kuldssøer blev fravalgt som mindste-ammer, da de yder mindre mælk og kan mangle antistoffer imod bestemte sygdomme i farestalden. Tabel 1b viser, hvordan de små grise blev håndteret i forhold til mindste-ammesoen. Tabel 1b. Håndtering af mindste-ammen der passede både kontrol- og forsøgsgrise. Beskrivelse af de to typer af grise, der blev tilsat mindste-ammen Tid Tilsatte ammegrise Egne grise 0-12 timer efter fødsel af første gris. Straks efter at en lille forsøgsgris fødes, tillægges den mindste-ammen indtil denne er tilsat seks små grise (Tidlig mindsteamme). Hvis antal grise hos mindste-ammen kommer over 12 grise, så flyttes de største af soens egne grise til en anden so, der er i gang med at fare timer efter fødsel af første gris. Mindst 12 timer efter fødsel samles de seks kontrolgrise, og lægges samlet til mindsteammen (Almindelig mindste-amme). Kuldstørrelse holdes på 12 grise, ved at flytte mindste-ammens egne, store grise til en to-trins-ammeso. Mindste-ammesoen fik tillagt seks tidlig mindste-ammegrise, mens den selv var i gang med at fare. Alle mindste-ammens egne grise blev øremærket og vejet efter fødsel. Hvis mindste-ammen fødte små grise, blev disse tilfældigt fordelt til kontrol- og forsøgsgruppen og indgik i forsøget hos en fremmed mindste-ammeso. Når der i løbet af faringen var mere end 12 grise hos mindste-ammen, inklusiv de tillagte forsøgsgrise, blev de største af mindste-ammens egne grise flyttet til en so, der var i gang med at fare (se figur 2). Mindst 12 timer senere fik mindste-ammesoen tillagt seks almindelig mindste-amme-grise (kontrol) og de sidste af mindste-ammesoens egne grise blev flyttet til en to-trins ammeso. Når en farende so modtog en gris fra en mindste-ammeso, blev én af modtagersoens egne grise øremærket og vejet så overlevelse og tilvækst for de tillagte store grise kunne sammenlignes med resultaterne for grise, der ikke blev flyttet. Disse kuld med mindste-ammernes fraflyttede store 5

6 grise blev, jf. besætningens vante strategi for kuldudjævning, udjævnet til grise dagen efter fødsel. Når en to-trins ammeso modtog seks stk.12 timer gamle grise fra en mindste-amme, modtog to-trins ammesoen samtidig seks kontrolgris fra en anden so. Disse kontrolgrise blev også øremærket og vejet. Figur 1. Skitse over afprøvningsforløbet for de grise, der blev flyttet til mindste-ammen. 6

7 Figur 2. Skitse over afprøvningsforløbet for de grise, der blev flyttet væk fra mindste-ammen til henholdsvis en so, der var ved at fare (C1, K) eller til en to trins ammeso C2, og for kontrolgrise (K) til C2. Når forsøgslederen havde gjort kuldet hos en mindste-amme-so færdigt, blev grisene passet af besætningens personale efter farestaldsmanualens anbefalinger. Hvis en gris i forsøget (alle grise med øremærke) ikke trivedes i det kuld, den var placeret i, blev den flyttet til en opsamlingso for efternølere. Der måtte der kun lægges nye grise til en mindste-amme-so, hvis en gris i kuldet døde eller blev flyttet til en opsamlingsso. Alle øremærkede pattegrise var med i afprøvningen, indtil grisen døde eller blev vejet ud af forsøget ved en alder af 17 dage. Registreringer De primære variable var overlevelse og tilvækst. Effekt på tilvæksten fra faring til dag 17 efter faring for henholdsvis almindelig mindste-amme-grise (kontrol) og tidlig mindste-amme-grise (forsøg). For de grise, der blev flyttet væk fra mindste-ammerne, indgik overlevelsen og tilvæksten fra faring til dag 17 efter faring fortsat i gruppens resultater. Afprøvningen var dimensioneret til at påvise en statistisk sikker forskel, hvis overlevelsen var 70 pct. hos almindelig mindste-amme-grise og 85 pct. hos tidlig mindste-amme-grisene. En forskel i daglig tilvækst på 20 gram/dag skulle vises med statistisk sikkerhed. Begge målinger ville vise sig statistisk sikre med 80 pct. styrke, når der indgik 20 mindste-ammer á 12 grise, svarende til 240 grise i alt. Overlevelsen blev analyseret i en logistisk model i SAS ved proceduren GENMOD. Der blev korrigeret for statistisk sikker effekt af fødselsvægt og sonummer. Vægten dag 17 blev analyseret ved lineær regression i GENMOD, og korrigeret for den statistisk sikre effekt af fødselsvægt. Resultater og diskussion Der indgik 22 mindste-ammesøer og 244 små grise i afprøvningen. En lille gris blev defineret som en levendefødt gris, der vejede 1,000 kg eller mindre. Mindste-ammesøerne modtog 121 små grise fra forsøgsgruppen, og 123 små grise fra kontrolgruppen. Fødselsvægt, overlevelse og fravænningsvægt i de to grupper fremgår af tabel 2. Der blev indsamlet små pattegrise fra 70 søer i løbet af fire faringsrunder. Disse søer fødte i gennemsnit 17,2 levendefødte grise. Figur 3 antyder, at ved 1-6 små grise i kuldet var frekvensen af små grise i kuldene fordelt efter en tilfældig fordeling. Den hyppigste frekvens var nul, 1 lille gris eller 2 små grise pr. kuld. Det eksakte antal søer med nul små grise i kuldet blev ikke registreret i afprøvningen. Der var imidlertid også en gruppe af søer, der var overrepræsenteret ved at levere 8-10 små grise pr. kuld. Søer med henholdsvis 1-6 og søer med 8-10 små grise sammenlignes i appendiks. 7

8 Procent ammegrise, der fravænnes Antal kuld Antal små grise pr. kuld Figur 3. Antal søer, der leverede små grise til mindste-ammerne fordelt på antallet af leverede små grise pr. kuld. To af de i alt 22 mindste-ammesøer modtog kun tre tidlig mindste-amme-grise og tre almindelig mindste-amme-grise hver, og beholdt så de seks mindste af deres egne grise for at opnå 12 grise i kuldet. Der indgik 13 stk. anden kuldssøer, syv stk. tredje kuldssøer, én fjerde kuldsso og én femte kuldsso. I figur 4 ses, hvor mange procent mindste-amme-grise som mindste-ammesøerne fravænnede. Der var en stor variation i, hvor mange grise anden kuldssøerne fravænnede. Det må ikke konkluderes på baggrund af en enkelt fjerde og femte kuldsso, at disse kuldnumre er dårligere mindste-ammer end anden og tredje kuldssøer, som det ellers kunne fremgå ud fra figur 4. Procent overlevende grise Mindste-ammens kuldnummer Figur 4. Effekten af mindste-ammesøernes kuldnummer på antal overlevende grise pr. kuld i pct. af antal små grise, der blev lagt til mindste-ammesøerne. De grise, der blev flyttet til en opsamlingsso, er også inkluderet i beregningen af overlevelse. 8

9 I tabel 2 ses en statistisk sikker (p = 0,03) cirka 9 pct. højere dødelighed dag 0-17 efter fødsel i kontrolgruppen, hvor grisene blev flyttet til mindste-ammesoen efter mindst 12 timer i deres oprindelige kuld. Der var ikke statistisk sikkert forskel på grisenes vægt ved fødsel eller på dag 17, og der blev flyttet omtrent lige mange grise fra mindste-ammesøerne til opsamlingssøer i begge grupper. Den gennemsnitlige daglige tilvækst for de grise, der nåede dag 17, var 185 gram i kontrolgruppen og 187 gram i forsøgsgruppen. Tabel 2. Resultat for de små grise, der blev flyttet til en mindste-amme enten 12 eller 0 timer efter fødsel. Almindelig mindste-ammegrise. Flyttet til mindsteammen, når de var mindst 12 Tidlig mindste-amme-grise. Flyttet til mindste-ammen lige efter fødsel timer gamle Antal ammegrise Ammegrise der døde før flytning til mindsteamme, 5,6 - pct. Grise flyttet fra mindste-ammen til 4,3 4,1 opsamlingsso, pct. Overlevende ammegrise ved dag 17 a), pct. 69,1 a 78,5 b Gennemsnitlig alder ved død, dage 2,6 3,1 Gennemsnitlig fødselsvægt for alle 0,85 0,85 ammegrise, kg Gennemsnitlig vægt dag 17, kg 4,1 4,0 Gennemsnitlig daglig tilvækst fra fødsel til dag , gram/dag a) Både overlevelse for grisene hos mindste-ammen og for eventuelle utrivelige forsøgs- og kontrolgrise der blev fraflyttet mindste-ammen er medtaget. a) De grise, der døde før de blev flyttet til mindste-ammen efter mindst 12 timer, er også inkluderet. a, b Statistisk sikker forskel (p = 0,03). Afprøvningen viste ingen statistisk sikker forskel i tilvækst mellem grupperne, men der var en statistisk sikker bedre overlevelse for tidlig mindste-amme-grisene sammenlignet med almindelig mindsteamme-grise. Forbedringen i overlevelse var cirka 9 pct. Det skal overvejes, om det ekstra arbejde med at lave tidlige mindste-ammer kan dække denne forbedring af overlevelse, der kun omfatter cirka 15 pct. af alle pattegrise, og dermed kun øger overlevelsen på besætningsplan med 1 pct. Selv om en pattegris ikke får råmælk fra egen mor, hvis den flyttes til en mindste-amme med 12 grise med det samme, var dette bedre for pattegrisen, end at pattegrisen skulle kæmpe om rå- og somælk hos sin egen mor i et stort kuld. Det er ikke afklaret, om brug af splitmalkning for råmælk, inden kontrolgrisene blev flyttet til mindste-ammesøerne, ville have øget overlevelsen hos kontrolgrisene. 9

10 Procent grise Flyttet straks Flyttet efter 12 timer ,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Fødselsvægt Figur 5. Fordeling efter vægt for de små grise, der blev flyttet til mindste-ammer. Procentdelen af pattegrise i hver gruppe er fordelt på fødselsvægt, så hver søjlefarve summerer til 100 pct. 0,4 kg kg omfatter grise, der vejede mellem 0,350 kg og 0,449 kg. Grundet afgrænsningen ved 1 kg, så omfatter 1 kg kun grise med en vægt mellem 0,950 kg og 1,00 kg. Der var 121 grise i gruppen Flyttet straks og 123 pattegrise i gruppen Flyttet efter 12 timer. Mindste-ammesøernes egne, store grise Det nytter ikke at forbedre overlevelsen for de mindste grise ved at benytte en tidlig mindste-amme, hvis mindste-ammens egne grise får en højere dødelighed, fordi de flyttes fra den tidlige mindsteamme under faringen, før de har fået nok råmælk fra deres egen mor. For at gøre plads til de 244 små grise hos mindste-ammesøerne, skulle der flyttes 309 grise væk fra mindste-ammesøerne. Da mindste-ammesøerne i gennemsnit fødte 15,5 levende grise, blev der i gennemsnit flyttet ni store grise fra mindste-ammesøerne straks efter fødsel, og der blev i gennemsnit flyttet seks grise 12 timer efter fødsel, for at gøre plads til de små grise (se tabel 3). 167 af mindsteammesøernes egne, store grise blev flyttet til en farende so straks efter fødsel for at reducere kuldet hos mindste-ammesoen til 12 grise. Der var 99 grise, der blev flyttet til en to-trins ammeso efter cirka 12 timer, for at gøre plads til mindste-amme-grise flyttet efter 12 timer. Der var 43 af mindsteammesøernes egne grise, der ikke blev fraflyttet. Dette skyldtes enten, at der ikke blev født nok små grise til at opnå 12 grise hos mindste-ammesoen, at én eller flere af forsøgsgrisene allerede var døde, inden de sidste af mindste-ammesoens egne grise skulle fraflyttes kuldet, eller at nogle af mindsteammesoens egne grise døde, inden de blev fraflyttet. 10

11 Tabel 3. Mindste-ammesøernes egne, store grise (> 1 kg), der enten blev flyttet fra mindsteammesoen lige efter fødsel, eller mindst 12 timer efter fødsel. Hos den ammeso, der modtog mindsteammesoens store grise, blev der blandt soens egne grise (eller andre tillagte grise) vejet grise som kontrol til de tillagte grise fra mindste-ammesoen. Flyttet straks fra mindste-amme. Gris, 1 kg Flyttet fra mindsteamme efter mindst 12 timer. Gris, 1 kg Kontrolgrise til de tilflyttede grise fra mindste-amme. Ammesoens egne grise Antal fødte grise b) Grise flyttet til opsamlingsso, pct. 7,2 6,0 6,0 Overlevende grise ved dag 17 a), pct Gennemsnitlig alder ved død, dage 2,8 4 5,9 Gennemsnitlig fødselsvægt, kg 1,51 1,40 1,42 Gennemsnitlig vægt dag 17, kg 5,5 4,9 4,9 * Mindste-ammens egne grise blev ikke opdelt ved fødsel til at flyttes straks eller efter 12 timer. Grise kom i gruppen flyttes straks, hvis grisen var størst og levende, når der blev over 12 grise i kuldet. Kun levende grise ved 12 timer kunne komme i gruppen flytning ved 12 timer. a) Både grise, der blev hos mindste-ammen og utrivelige grise, der senere blev fraflyttet ammesoen er medtaget i beregningen af dødelighed. b) I en del tilfælde var der ikke kontrolgrise nok at mærke, hos søer, der modtog grise fraflyttet ammesøerne. Derfor mangler der 32 kontrolgrise i forhold til antal fraflyttede grise. De tre grise, der vejede under 0,550 kg ved fødsel (se figur 5), overlevede ikke til dag 17. Ammegrise som kontrol til store grise fraflyttet mindste-ammesøerne Pattegrise fra mindste-ammesøernes egne kuld, og som vejede over 1 kg, blev fordelt på 64 farende søer (99 grise) eller på to-trins ammesøer (167 grise). Der blev vejet 234 af ammesøernes egne grise som kontrol til de tillagte grise fra mindste-ammesøernes kuld. Disse grise blev ikke vejet lige ved fødsel, men først når mindste-ammesøernes store grise blev tillagt kuldet. Alle overlevende grise i forsøget blev vejet dag 17 efter fødsel. Vægtene fremgår af tabel 3. Efter korrektion for fødselsvægt var der ikke statistisk sikker forskel på vægten dag 17. Dødeligheden var henholdsvis 8 pct., 5 pct. og 9 pct. for de grise, der blev flyttet straks efter fødsel, de grise der blev flyttet efter cirka 12 timer og for kontrolgrisene til de flyttede grise. Der er ikke tegn på, at tidspunktet, hvor grise blev flyttet fra mindste-ammesoen, havde statistisk sikker betydning for dødeligheden. Effekt på tilvæksten Tilvæksten i form af vægt dag 17 er vist for de enkelte grupper af grise i figur 6 (grise flyttet TIL mindste-ammen) og figur 7 (grise flyttet FRA mindste-ammen og kontrol). Der var ingen tegn på forskel i vægt dag 17 i forhold til, om grisene optog råmælk hos egen mor eller hos en fremmed so. 11

12 Vægt dag 17 Vægt dag ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Vægt dag 17 for grise flyttet til mindsteammer straks eller efter 12 timer 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Fødselsvægt, kg Flyttet straks Figur 6. Vægt dag 17 i forhold til fødselsvægt for grise flyttet til mindste-ammesoen umiddelbart efter fødsel (tidlig mindsteamme) eller efter mindst 12 timer hos egen mor (almindelig mindste-amme). 0,6 kg omfatter grise, der vejede mellem 0,550 kg og 0,649 kg. Grundet afgrænsningen ved 1 kg, så omfatter 1 kg kun grise med en vægt mellem 0,949 kg og 0,100 kg. Vægt dag 17 for grise flyttet fra mindsteammer straks eller efter 12 timer eller som var kontrol Flyttet efter fødsel Flyttet efter 12 timer Kontrol. Ikke flyttet ,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 Fødselsvægt Figur 7. Vægt dag 17 i forhold til fødselsvægt for mindste-ammesøernes egne grise, der blev flyttet fra mindste-ammesoen enten lige efter fødsel eller efter mindst 12 timer, sammenlignet med vægt dag 17 for kontrolgrise, der var født af den so, der modtog mindste-ammesøernes egne grise (eller grise, der blev tilsat en to-trins ammeso fra en so uden for afprøvningen). 1,4 kg omfatter grise, der vejede mellem 1,350 kg og 1,449 kg. Der indgår data i figuren, hvis der blev vejet mindst to grise med den aktuelle fødselsvægt. 12

13 Betydning for soen, at den var ammeso Der var 19 pct. (ni søer), der blev behandlet for farefeber blandt de 47 nyfarede søer, som modtog grise fraflyttet mindste-ammen. Denne frekvens svarer til de 20 pct. farefeberbehandlinger, der normalt forventes efter faring. Der indgik 22 mindste-ammer, som modtog op til seks små grise, mens de farede, og op til seks grise cirka 12 timer efter at deres mor var færdig med at fare. Der var ni af disse 22 mindste-ammer (41 pct.), der blev behandlet for farefeber. Forskellen mellem de 19 pct. og 41 pct. er ikke statistisk sikker (p=0,12). Den høje frekvens af behandlinger af mindste-ammerne kan således være tilfældig, men det bør undersøges i et større materiale, om der er en forskel, som kan skyldes, at de små pattegrise ikke tømmer yveret ordentligt, eller at der har været mere opmærksomhed på mindste-ammerne end på de øvrige nyfarede søer i besætningen. Konklusion Flytning af de små grise kort efter fødsel til et kuld på maksimalt 12 grise, sikrer de små grise adgang til at optage både råmælk og somælk, og dermed sikre sig antistoffer og energi nok til at overleve. Der var 10 pct. højere overlevelse hos grise, der blev flyttet til en tidlig mindste-amme umiddelbart efter fødsel, så de skulle optage både råmælksantistoffer og energi fra mindste-ammesoen, i forhold til grise der skulle optage råmælk hos egen mor i konkurrence med mange større kuldsøskende, og først blev flyttet til den almindelige mindste-amme efter mindst 12 timer hos egen mor. Der var ikke tegn på, at de grise over 1 kg, der blev flyttet fra mindste-ammesoen enten umiddelbart efter fødsel eller efter mindst 12 timer, for at give plads til de små pattegrise, havde lavere overlevelse eller tilvækst i forhold til kontrolgrisene hos ammesoen. Små pattegrise, der flyttes til en tidlig mindste-amme umiddelbart efter fødsel, forventes at optage en tilstrækkelig mængde råmælksantistoffer hos mindste-ammen. Disse grise optager dog ikke cellulær immunitet, da det kun kan optages via mælken fra grisens egen mor. Det er ikke klart, hvor vigtig denne cellulære immunitet er for pattegrise. Den aktuelle afprøvning blev gennemført i en besætning, der var fri for ondartet lungesyge (AP2), PRRS og ikke viste tegn på PMWS eller på specifikke diarréproblemer. Det kræver et godt overblik at lave en tidlig mindste-amme, så både de små grise får dækket deres behov for antistoffer hos mindste-ammen, og så mindste-ammens egne pattegrise bliver flyttet til en so, der stadig udskiller antistoffer med mælken. Det er heller ikke klart, om der er sygdomme, hvor pattegrise skal have optaget cellulær immunitet fra egen mor for at kunne håndtere smitten. Selv om overlevelsen var højere hos den tidlige mindste-amme, så anbefales det foreløbig, at pattegrisene bliver hos deres egen mor indtil 12 timer, efter at de er blevet født. 13

14 Referencer [1] Thorup, F. (2010): Fødselsvægt. [2] Thorup, F. (2006): Forsøg på at sikre de mindste grise råmælk. Meddelelse nr. 736, Landsudvalget for svin. [3] Mindste-amme. Farestaldsmanagement, version 3.3 maj Håndbogsblad, H10. [4] Klopfenstein, C.; Farmer, C.; Martineau, G. P. (2006): Diseases of the Mammary Glands. In: B. E. Straw, J. J. Zimmerman, S. D Allaire & D. J. Taylor (red.): Diseases of swine. Blackwell Pub., s [5] Fraser, D.; Rushen, J. (1992): Colostrum intake by newborn piglets. Canadian Journal of Animal Science. Vol. 72, no. 1, s [6] Bandrick, M.; Pieters, C.; Pijoan, C.; Baidoo, S. K.; Molitor, T. W. (2011): Effects of cross-fostering on transfer of maternal immunity to Mycoplasma hyopneumoniae to piglets. Veterinary Record, 168, 100. [7] Visby-Jensen, P. (2008): Effekten af faringsinduktion og intensiv overvågning målt på pattegrisenes overlevelse. Veterinært speciale. KU-LIFE. [8] Thorup, F. (2012): Betydningen af poltens fødselsvægt for kuldstørrelsen i første kuld. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [9] Müller, R.L.W. (2012): Kolostrums indvirkning på pattegrises overlevelse. Speciale. KU-LIFE. 92 pp. Deltagere Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Volontør: Tine Aakær Pedersen, Veterinær Forskning og Udvikling, Videncenter for Svineproduktion. Afprøvning nr.:

15 Appendiks 1 Type 1-6 små grise pr. kuld 8-10 små grise pr. kuld Antal søer 61 9 Antal små grise Kuldnummer 3,4 4,5 Levendefødte grise 16,6 19,2 Dødfødte grise 1,7 2,9 Totalfødte grise 18,3 22,1 Fødselsvægt for små grise, kg 0,86 0,83 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 15

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST MEDDELELSE NR. 937 Pattegrisenes tilvækst var påvirket af et samspil mellem deres fødselsvægt og, hvorvidt og hvornår de blev flyttet i diegivningsperioden

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1064 Energitilskud til de mindste pattegrise ved kuldudjævning øgede ikke overlevelse eller tilvækst.

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER MEDDELELSE NR. 1097 Pattegrise, som får glucose eller ko-råmælk, inden de drikker råmælk hos soen, kan fortsat optage råmælksantistoffer

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Hvad er et normalt sofoderforbrug? Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere