Nr. 1. Farvel til vennerne

Transkript

1 Nr. 1 februar årgang Farvel til vennerne Om - fritidstilbud igen Næstved spares Kommune! væk Nedskæringer Side 6-7 underkendt Side 9-13 Uden viden intet job Misbrugsinfo i øjenhøjde Kurser i LEV i foråret Øgede krav til udviklingshæmmede Fra misbruger til misbruger Kursuskalender side 8 side 12 side 31

2 2

3 Indhold LANDSFORENINGEN LEV: udvikling for udviklingshæmmede NUMMER: Nr. 1/54. årgang 2005 PROTEKTOR: Hendes Majestæt Dronningen MEDLEM AF: Inclusion International NSR Nordisk Samarbejdsråd LANDSKONTOR: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: Web: KONTOR- OG TELEFONTID: Mandag til torsdag: Fredag: GIRO: (kontingent) (gaver og bidrag) LANDSFORMAND: Sytter Kristensen ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Sytter Kristensen REDAKTION: Arne Ditlevsen Sytter Kristensen Lasse Rydberg STOF TIL BLADET SENDES TIL: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: redaktion@lev.dk DEADLINES: LEV 2/05 udkommer ultimo marts deadline 28. februar 05 LEV 3/05 udkommer ultimo maj deadline 28. marts 05 ANNONCEEKSPEDITION: Damgårdsvej 46, Gram 8660 Skanderborg Tel fl@flreklame.dk OPLAG: stk. TRYK: Glumsø Bogtrykkeri SATS & LAYOUT: GreyStones info@greystones.dk Kort Nyt s. 04 Leder s. 05 De neme ofre Stuearrest til udviklingshæmmede s. 06 Kommunale nedskæringer fjerner fritidstilbud Velkommen når du er blevet klogere s. 08 Virksomheder vil gerne ansætte udviklingshæmmede, hvis de havde bedre kvalifikationer. En ungdomsuddannelse kan være vejen frem, mener Det Radikale Venstre Udviklingshæmmede oplyser om misbrug s. 12 Oplysningsarbejde i øjenhøjde Vellykket jobformidling med knaster s. 15 Midtvejsevaluering af jobformidlingsprojekt sætter lys på kommunale særinteresser Oversigt over LEV-blade i 2004 s. 17 Brevkassen s. 21 Hvad sker der, når begge forældre er døde og kan udviklingshæmmede arve? Debatten s Tanker og følelser om dit barns fremtid - Ligestilling kræver forskelsbehandling - Specialskolerne skal nok klare sig LEVs kurser i foråret 2005 s. 31 Er det i orden at voldtage en udviklingshæmmet? s. 46 Ny pjece giver en række forslag til, hvordan man kan forebygge og håndtere seksuelle overgreb Kronprinsesse Mary indviede GAIAs nye lokaler side 29 Forside: Mange udviklingshæmmede må meget mod deres vilje ikke længere komme i aktivitetscentret LAVUK i København Foto: Hans Juhl LEVS RÅDGIVNINGSTJENESTE: Mandag til fredag: Ring (LEV betaler samtalen) 3

4 Kort Nyt E17 - bibliotekernes motorvej til tilgængelig information E17 er det nye virtuelle bibliotek for personer, som traditionelt hverken har brugt det fysiske bibliotek eller internettet regelmæssigt. Netbiblioteket E17 er åbent alle døgnets timer for dig, som har svært ved at læse almindelig trykt tekst. E17 giver rum for læsning, inspiration, læring og oplevelser. Netbiblioteket er indrettet, så det imødekommer de særlige behov, man har som følge af en funktionsnedsættelse. E17 kan benyttes med kompenserende udstyr, man kan se animations-film, oprette personlige indstillinger, og en WebLæser kan oplæse alle websider. Netbiblioteket udvikles i et samarbejde mellem DBB, folkebibliotekerne og interesseorganisationer, for at øge den gensidige kompetenceudvikling på områder som opsøgende biblioteksvirksomhed, tilgængelighed og digital formidling. Ghita Nørby er protektor for netbiblioteket: Helles rejselegat Sidste frist for indsendelse af ansøgninger til Helles rejselegat er den 4. april Ansøgningsskemaet kan man finde i LEV 8/2004 eller på LEVs hjemmeside Rettidigt modtagne ansøgere behandles på et legatmøde sidst i april måned, således at ansøgere, hvis ansøgning er imødekommet, kan forvente at modtage besked herom medio maj Ansøgere, der ikke har modtaget besked senest den 1. juni 2005, er desværre ikke kommet i betragtning ved udlodningen. Sådan kan handicappede tegne forsikring HANDI Forsikring har sendt en ny brochure på gaden. Heri kan man læse om, hvordan handicappede kan tegne en HANDI Forsikring, hvilken type forsikringer der tilbydes og meget mere. LUMAs første blad En af de små syndromforeninger under LEVs paraply, LUMA - Landsforeningen der arbejder for udviklingshæmmede med autisme - kan nu også tilbyde sine medlemmer og alle andre interesserede et flot medlemsblad. Bladet, der er i A5-format, udkommer tre gange om året. LUMA ser det selv som en måde at udbrede kendskabet til udviklingshæmmede med autisme. Hvis du ønsker mere at vide om LUMA eller eventuelt blive medlem af foreningen kan de kontaktes på luma@lumaweb.dk. Se også foreningens hjemmeside Nyt mærkedagsudvalg Landsforeningen LEV har netop afholdt det årlige mærkedagskoordinatormøde i Odense. Mødet foregik i weekenden den februar i Odense, hvor 11 amtskredse var mødt op. Det lykkedes at få valgt et mærkedagsudvalg for perioden 2005/2006, som kom til at bestå af: Ole Trillingsgaard, Ringkøbing.(formand for udvalget) Charlotte Larsen, Ribe Christian Heiberg, Frederiksborg Udvalget mødes første gang onsdag den 31. marts kl i Vejle. Der kom mange gode forslag til en udvikling af mærkedagen på koordinatormødet, og udvalget har nu til opgave at omsætte nogle af de gode ideer og intentioner fra mødet. 4

5 Formanden har ordet De nemme ofre Udviklingshæmmede er tilsyneladende nemme ofre, når økonomien strammer, og der skal findes besparelser ude i de kommunale forvaltninger. Der er tale om et retssikkerhedsmæssigt underskud af dimensioner Vi har nu gennemlevet en periode, hvor der dagligt fra landspolitikerne er kommet nye løfter for fremtiden. Der har ikke været meget fremme om handicappolitikken, men når den er blevet nævnt, har det været for at understrege, at gruppen ikke er glemt. Nej, tværtimod så har det ligget samtlige landspolitikere meget på sinde, at netop de svage grupper skal prioriteres højt. Fint nok. Med valget lagt bag os, forlyder det så fra regeringen, at de er klar over, at der er områder, som må revurderes i forbindelse med kommunalreformen. Blandt andet området for små handicap. Fint nok - vi ser frem til, at der bliver taget hånd om de uløste spørgsmål og deltager naturligvis gerne i kortlægning af problemernes omfang. Men tilbage til virkeligheden. Realiteterne i dag er nemlig, at mennesker med udviklingshæmning reelt kan får konsekvenserne af skattestop og kyniske besparelsesinitiativer at føle. For sandheden er, at der skæres ned på bevillinger alle vegne. Tilbud skæres ind til benet, og mange kommer i klemme. Det kan se ud, som om netop vores område er et taknemmeligt offer for at få besparelser igennem uden megen omtale. Er man i tvivl så kig nærmere inde i dette blad. Ikke mindre end tre artikler beskriver, hvordan kommuner og amter ikke opfylder deres forpligtelser. Artiklen Stuearrest til udviklingshæmmede kan få hårene til at rejse sig. Den viser klart, at kommuner gir fløjten i loven, lader hånt om individuel vurdering, og som resultat afskærer en gruppe mennesker fra at have et liv med de friheder og rettigheder, der bare kan minde om dem, andre borgere oplever som naturlige og velerhvervede. To andre artikler handler om uddannelse og retten til et job - også her ser vi myndigheder være undvigende i forhold til udviklingshæmmedes retsstilling. Så hvad hjælper det, at landspolitikkerne lover guld og grønne skove, når virkeligheden er en anden, når kommuner og amter præsenterer et serviceniveau, som er så langt væk fra lovgivningen, når ingen skrider ind, når kommuner og amter gang på gang ikke lever op til lovens intentioner? Når vi som pårørende gang på gang kan se, at vores udviklingshæmmede familiemedlemmers retssikkerhed trædes under fode? Dette retssikkerhedsmæssige underskud må og skal vi diskutere i den kommende tid. Hvis lovgiverne fremover skal være troværdige, er det strengt nødvendigt, at samme politikere også tør skride ind, når loven ikke overholdes. 5

6 Besparelser Stuearrest til Københavns Amt og en række kommuner skærer så meget i de sociale fritidstilbud, at personer med udviklingshæmning reelt afskæres fra at bestemme over deres eget liv Af Arne Ditlevsen Foto: Hans Juhl Søvn, arbejde, fritid. Langt de fleste danskere kan opdele deres liv i de tre kategorier. Men hvad med udviklingshæmmede? Har de også ret til en fritid? Nej, åbenbart ikke i København. En række udviklingshæmmede må nu ikke længere komme i fritids- og aktivitetsstedet LAVUK på Østerbro i København, som ellers er et mødested for mennesker med udviklingshæmning fra hele Københavnsområdet, fordi hverken hjemkommuner eller amtet vil finansiere "et tredje tilbud", som det hedder, hvis de kan slippe for det. De to andre tilbud, der her henvises til, er et botilbud og et dagtilbud. Så er det hjem! I Brøndby Kommune har man valgt at droppe al individuel behandling af sagerne, og over én kam besluttet, at kommunen ikke længere vil betale for udviklingshæmmede, der ønsker at benytte LAVUK og de fritids- og aktivitetstilbud, som LAVUK tilbyder. I andre kommuner ryger tilbudet om at komme på LAVUK, når den udviklingshæmmede flytter hjemmefra til et amtsligt eller kommunalt botilbud. I stedet lyder beskeden, at den udviklingshæmmede kan få opfyldt sit behov for fritidsaktiviteter ved hjælp af de tilbud bostedet giver. Dermed mener man åbenbart, at servicelovens krav om, at udviklingshæmmede skal tilbydes samværs- og aktivitetstilbud er dækket. Et af ofrene for Brøndby Kommunes afvisning af at betale for fritidstilbud på LAVUK er Jytte Wittenwilers søn Jesper: - Det er en katastrofe for Jesper. Han er dybt ulykkelig over det. Han er kommet der i mange år og har de fleste af sine venner der. Brøndby Kommune har i stedet tilbudt, at Jesper kan komme i en klub i Brøndby Strand. Men det sted har slet ikke de ressourcer, som LAVUK kan tilbyde, og der er også meget færre brugere og mindre personale. Jeg synes, at det er et fænomenalt dårligt tilbud. De ødelægger et godt og propper dem ind i et dårligt. Det virker utroligt formynderisk, siger Jytte Wittenwiler. Hun har anket kommunens afgørelse til Det sociale nævn og venter med spænding på deres afgørelse. Tragisk beslutning Brian Gullach Hansen, der bor i Gentofte Kommune, har også fået afslag på økonomisk støtte til fortsat medlemskab af LAVUK. Tragisk kalder hans mor Birgit Hansen den beslutning. - Min søn har brug for samværet - han er kommet der i 20 år og elsker det. Nu sidder han bare og hænger i en stol. Jeg kan se på ham, at han ikke er glad, siger Birgit Hansen. Hun har prøvet alt, hvad hun kunne, for at Brian alligevel kunne få lov at fortsætte. Hun har klaget og anket både til Det sociale nævn og Ankestyrelsen, men uden held. Hver gang er hun blevet underkendt. - Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre mere. Det er meget fortvivlende. Noget tyder dog på, at sol og vind ikke deles lige her. Brian Gullach Hansen må ikke længere komme i LAVUK, og han har tabt alle ankemuligheder. Flere andre sager er imidlertid afgjort til den udviklingshæmmedes fordel, så de efter at have været igennem en ankesag har fået lov til at fortsætte i LAVUK. Det gælder blandt andre NN. Hans far, der ikke ønsker at træde offentligt frem, fordi han er bange for, at det vil give bagslag, når kommune og amt næste gang skal vurdere, om NN må forblive i 6

7 Besparelser udviklingshæmmede LAVUK, siger, at man naturligvis er glade for at have vundet ankesagen, men at han ikke forstår, hvorfor de skulle slæbes igennem det helvede, det var. I Det sociale nævns begrundelse for at lade NN fortsætte i LAVUK hedder det blandt andet, at "han har haft en mangeårig tilknytning til LAVUK. Beskrivelsen af hans udbytte af tilbuddet har været medvirkende til beslutningen. Ophør i klubtilbuddet kunne føre til uhensigtsmæssig adfærd." Stavnsbåndet lever Hvorfor Brian Gullach Hansens sag er faldet anderledes ud end NN's, er en gåde for Peter Sannemann, afdelingsleder på et af LAVUKs aftentilbud. - Det er helt uforståeligt, at de sager falder forskelligt ud. Der er mange tungtvejende argumenter for at lade Brian fortsætte. Han er kommet i LAVUK i mange år, og har uden diskussion haft stort udbytte af det. Desværre får man den tanke, at udviklingshæmmede med ressourcestærke forældre får noget, andre ikke kan få. Der er ikke lighed for loven her. Jeg troede, at det var mange år siden at stavnsbåndet blev ophævet, men udviklingshæmmede har åbenbart ikke lov til at vælge deres eget sociale netværk. respekt for handicappede mennesker, der er afhængig af den hjælp, de kan få af andre. Det er trist, at man på den måde vælger mennesker med udviklingshæmning ud som regulære spareobjekter. Det er åbenbart en tendens som gør sig gældende i en række kommuner og også Københavns Amt. Samtidig støder det også min retsbevidsthed, at nogle har vundet en anke, mens andre har tabt, uden at man kan se en afgørende forskel i deres sager. Det er desværre ikke lighed for loven. Jeg har tidligere skrevet til amtet for at få dem til at genoverveje deres gøren og laden i sagen, og det vil jeg nu gøre igen. LEV vil protestere LEVs landsformand Sytter Kristensen er forarget over den tilfældige behandling og retsløse tilstand, udviklingshæmmede må gennemleve i denne sag: - At Brøndby Kommune åbenbart har taget en principbeslutning om, at man ikke vil tillade kommunens udviklingshæmmede borgere frit at vælge fritidsaktiviteter og uden individuel begrundelse nægter at betale for, at de kan komme på LAVUK, er rystende. Det er diskriminerende og en total mangel på 7

8 Arbejdsmarkedet Velkommen - når du er blevet klogere Viljen er til stede hos mange virksomheder til at ansætte mennesker med udviklingshæmning. Problemet er, at udviklingshæmmede mangler kvalifikationerne til at kunne klare et job. Det viser en ny undersøgelse. LEVs landsformand ser det som endnu et argument for at få indført en egentlig ungdomsuddannelse til mennesker med udviklingshæmning Af Arne Ditlevsen Se undersøgelsen På kan man finde hele undersøgelsen om virksomhedernes syn på at ansætte mennesker med handicap. Udviklingshæmmede og andre handicappede er velkomne på arbejdsmarkedet - når kvalifikationerne er i orden! Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor mere end virksomheder i regeringens såkaldte virksomhedspanel - lidt mere end halvdelen af panelet - har svaret på beskæftigelsesministerens spørgsmål om virksomhedernes interesse og villighed til at ansætte mennesker med handicap. Hvorfor er der så ikke flere handicappede på danske virksomheder? En forklaring kan være, at de mangler de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. I hvert fald peger 2 ud af 5 virksomheder på, at manglende kvalifikationer kan være en grund til ikke at ansætte mennesker med funktionsnedsættelse/handicap. Og en tilsvarende andel fremhæver "den rette kompetence" som afgørende. Endelig peger næsten hver tredje af de private virksomheder på, at de ikke får ansøgninger fra målgruppen. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at lidt over halvdelen af de uerfarne virksomheder siger, at de ikke får nogen ansøgninger. Dem uden ungdomsuddannelse - Det er dejligt at høre, at interessen for at få flere udviklingshæmmede ud på arbejdsmarkedet er så stor, siger LEVs landsformand Sytter Kristensen. - Men at mange virksomheder føler, at mennesker med udviklingshæmning mangler visse kvalifikationer kommer desværre ikke bag på mig. Som den eneste befolkningsgruppe har udviklingshæmmede ikke ret til en ungdomsuddannelse - en ellers helt fundamental uddannelsesmæssig basis for alle andre. En ungdomsuddannelse giver ikke blot faglig viden, men er også med til at socialisere os som borgere - eller sagt med en gammel vending: man får noget almen dannelse. Der er ikke noget at sige til, at udviklingshæmmede ikke kan få et almindeligt arbejde, når de ikke får den fornødne uddannelse. I stedet overlades de til de beskyttede værksteders trygge rammer, som ikke altid er lige udviklende. Der findes i dag en række forskellige ungdomsuddannelsestilbud. Men forskellige mennesker har forskellige behov. Sytter Kristensen siger: - De forskellige ungdomsuddannelsestilbud fordrer en normal intelligens, men det er netop her, problemet er. Mennesker med udviklingshæmning har i sagens natur færre intelligensmæssige ressourcer og lærer langsommere. Der er derfor behov for, at Folketinget sørger for, at der kommer et særligt lovfæstet ungdomsuddannelsestilbud til udviklingshæmmede, ellers bliver mennesker med udviklingshæmning aldrig en integreret del af livet på arbejdsmarkedet. Det Radikale Venstre mener modsat Claus Hjort Frederiksen, at en ret til ungdomsuddannelse også for udviklingshæmmede kan være vejen frem mod en bedre integration på arbejdsmarkedet. Blandt andet derfor vil partiet fremlægge et forslag i Folketinget om tre års uddannelse til alle ud over folkeskolen. På spørgsmålet, om ungdomsuddannelse til udviklingshæmmede kan være et svar på virksomhedernes kritik af kvalifikationerne hos netop denne gruppe, siger de radikales Margrethe Vestager: - Jeg synes, at det er et udmærket argument. Vi mener, at alle unge bør have ret til tre års uddannelse efter folkeskolen. Problemet for udviklingshæmmede har jo været, at de ingen ret har haft, når de er færdige med folkeskolen, for amterne har haft en meget forskellig praksis på området. Samtidig er det jo et fortvivlende perspektiv med en forestående 8

9 Arbejdsmarkedet kommunalreform kommuner vil ikke kunne håndtere dette område, og de vil slet ikke kunne skabe et ensartet niveau, så jeg mener ikke, at ungdomsuddannelse til udviklingshæmmede skal forankres kommunalt.a Margrethe Vetsager MF fra Det Radikale Venstre arbejder for de udviklingshæmmede sikres ret til en undomsuddannlese, der vil give dem en større chance for at få et regulært arbejde. Positive virksomheder Af de mere end virksomheder i Beskæftigelsesministeriets undersøgelse har 71 procent erfaringer med ansættelse af mennesker med funktionsnedsættelse/handicap. Virksomhederne er generelt positive i forhold til at have handicappede ansat - og mange overvejer at gøre mere. Blandt de gode grunde, de angiver, til at ansætte mennesker med funktionsnedsættelse/handicap er: - Man føler - først og fremmest - et ansvar (57%). - Det smitter positivt af på medarbejderne (35%). - Offentlige støtte og et godt omdømme tæller også. - Og langt de fleste (80%) af de virksomheder, der har erfaringer, vil anbefale andre virksomheder at gå i gang. - 60% vil overveje at ansætte (yderligere) en person med funktionsnedsættelse/handicap. De erfarne mest positive Virksomheder, der har, eller har haft, handicappede ansat, er lidt mere positive end uerfarne, viser undersøgelsen, men det skyldes ikke, at de erfarne nødvendigvis synes, at deres indsats er let. Tværtimod er de erfarne virksomheder i højere grad opmærksomme på udfordringer som sygefravær, ledelsesopbakning og papirarbejde. Markant flere af de erfarne peger på, at ansvaret som virksomhed er en vigtig bevæggrund for indsatsen (63% af de erfarne, 41% af de uerfarne). Barriererne Samlet set er der ikke meget stor bekymring for barrierer, der stiller sig i vejen for ansættelse eller fastholdelse. Kun fire procent nævner økonomien som et problem, og mindre end ti procent synes, at den økonomiske støtte og rådgivningen fra det offentlige er for ringe. Hver 6. private virksomhed synes dog, at papirarbejdet kan være for stort, eller at det kan gå ud over fleksibiliteten. En del virksomheder udtrykker også bekymring for, at medarbejderne belastes. 9

10 10 Lokalannoncer

11 Pop i sommervarmen LEV og Københavns Amt arrangerer en kæmpe sommerkoncert den 17. juli Allerede nu kan vi præsentere landets nok førende danse- og underholdningsorkester som hovednavn, idet de jyske popløver Kandis underholder fra kl Vi har bestilt sol og varme i rigelige mængder, så succesen er nærmest hjemme på forhånd. Arrangementet foregår på ESPEVANGEN, Nyholms Alle 47, 2600 Rødovre. Der vil også være brugerbands, konkurrencer, boder og underholdning fra kl Billetsalget starter den 14. februar. Billetter vil her kunne købes på på tlf samt på landets posthuse. Billetprisen bliver 200 kr. Der er brug for frivillige hjælpere til praktiske gøremål. Hvis man er interesseret i dette, kan man henvende sig til organisationskonsulent Michael Darkó på tlf Du kan læse mere om arrangementet på LEVs hjemmeside: 11

12 Forebyggelse Udviklingshæmmede oplyser om misbrug Syv udviklingshæmmede medarbejdere fra værkstedscentret Sandtoften i Gentofte er som de første i Danmark blevet forebyggelseskonsulenter. Fremover skal de rundt på institutioner, værksteder og bofællesskaber og rådgive andre udviklingshæmmede om misbrug af alkohol, stoffer og rusmidler Af Kim Andreasen, freelancejournalist - Alt for meget øl og sprut er roden til alt ondt. Det er synd, når folk sælger deres liv til alkoholen. Så klart udtrykker den kommende misbrugskonsulent, Lars Ipsen Mathiesen, sig, når han skal fortælle sin mening om de våde varer med spiritusindhold. Lars Ipsen Mathiesen har, som han udtrykker det, "drukket en del øl" gennem tiden. Han ved derfor noget om, hvad der sker, når man har drukket for meget. - Det er ikke rart, når man slet ikke kan huske noget fra en fest. Hvis man så får at vide, at man har gjort eller sagt noget dumt efterfølgende, så fortryder jeg altid, at jeg har drukket. Og så er der jo også tømmermændene, fortæller Lars Ipsen Mathiesen. Tidligere, når Lars Ipsen Mathisen skulle se fodbold sammen med kammeraterne, blev der ofte drukket meget. - Når jeg havde fået åbnet én øl, så kunne jeg ofte ikke stoppe. Før jeg begyndte på uddannelsen som forebyggelseskonsulent drak jeg egentlig meget. Men jeg tænkte ikke meget over det. Men det gør jeg nu. Mange misbrugere blandt udviklingshæmmede Lars Ipsen Mathiesen er en af de syv unge fra det beskyttede værksted Sandtoften i Gentofte i det nye misbrugsvejlederteam for udviklingshæmmede, som meget snart Kommende forebyggelseskonsulent Lars Ipsen Mathiesen og den ene af initiativtagerne til projektet Karen Terkelsen er enige om, at det er vigtigt, at information til udviklingshæmmede om misbrug også kommer fra ligesindede. Foto: Kim Andreasen skal rundt på institutioner, værksteder og bofællesskaber. Her skal de, som de første af sin art i Danmark, fortælle ligesindede udviklingshæmmede unge om alkohol og stoffers skadelige virkning på kroppen. To af de ansatte på Sandtoften, Karen Terkelsen og Ulla Bo, er initiativtagere. Karen Terkelsen fortæller om, hvordan det hele kom i gang: - Undersøgelser har vist, at der er forholdsvis flere misbrugere blandt udviklingshæmmede end i befolkningen generelt. Vi har da også mærket det her i nogle tilfælde. Derfor har det været vigtigt for os at få sat misbrug af blandt andet alkohol på dagsordenen her på Sandtoften. Ung-til-ung Teamet startede med at udarbejde en fælles alkoholpolitik for Sandtoftens medarbejdere, og med udgangspunkt i den såkaldte ungtil-ung-metode, som er kendt fra diverse forebyggelsesinitiativer for normale unge, gik Karen Terkelsen og Ulla Bo i gang. - Først tog vi kontakt til SVIKA - Specialundervisningscentret for voksne i Københavns Amt og bad dem om at strikke et undervisnings- 12

13 Forebyggelse forløb sammen - selvfølgelig i samarbejde med os. SVIKA er nemlig ekspert i at få særlige undervisningsforløb sat på skinner - undervisningsforløb, hvor kursisterne først tilegner sig noget viden, dernæst giver denne viden videre. - Næsten samtidig fandt vi frem til syv unge her fra Sandtoften. Vi gik rundt og spurgte dem, som vi mente kunne have lyst og evner til at komme ud med budskaberne om misbrug. Og alle de, som vi havde i tankerne syntes, at det lød spændende. De sagde ja til at være med, forklarer Karen Terkelsen om den indledende fase af projektet. Videoklip med dilemmaer I starten famlede vi os meget frem, men stille og roligt kom der mere og mere struktur på det - især da vi besluttede at bruge video og power point, kunne jeg se, at vi var på rette vej, siger Karen Terkelsen. Materialet, som teamet skal have med i deres vejledning, består blandt andet af en række små videoklip, hvor de unge konsulenter selv agerer skuespillere. Her vises nogle af de situationer, som ofte opstår, når der drikkes for meget alkohol eller tages stoffer - for eksempel det dilemma, som opstår, når man er til fest, og vennerne presser en til at drikke mere, end hvad man har lyst til. Filmklippene skal så bruges som udgangspunkt for en diskussion. For hvad er det rigtige at gøre i sådan en situation? Forebyggende indsats Både Karen Terkelsen og Lars Ipsen Mathiesen understreger, at målet med teamets indsats først og fremmest er af forebyggende karakter. - Vi skal ikke ud med løftede pegefingre og sige, at man slet ikke skal drikke alkohol. Det er ikke vores ærinde. Nej, vi skal kun fortælle om, hvordan for meget alkohol har en dårlig virkning på kroppen. Og så gør vi selvfølgelig opmærksom på, at man skal holde sig væk fra alt, hvad der hedder stoffer, siger Lars Ipsen Mathiesen. Og han tilføjer, at det er meget vigtigt, at informationen om alkohol kommer fra en ligesindet - altså en, som også er udviklingshæmmet. - Jeg synes, at det er en god idé, at det laves på denne måde, for så forstår vi måske bedre hinanden. Jeg håber virkelig, at jeg kan være med til at hjælpe nogen til at lade være med at drikke så meget. Der er ved at blive lagt sidste hånd på materialet til seancerne. Om ganske kort tid er Lars, de seks andre forebyggelseskonsulenter og Karen Terkelsen og Ulla Bo klar til at tage land og rige rundt med deres oplæg. - Vi er allerede blevet inviteret til Tønder. Det bliver den første rigtige lange rejse, som vi skal på, så det bliver nok en slags kick-off og rystesammen tur, siger Karen Terkelsen. Og Lars Ipsen Mathiesen glæder sig også. En eller to øl ad gangen Lars Ipsen Mathiesen tilskriver meget sin nye rolle som misbrugskonsulent, at han nu, i modsætning til før, sagtens kan nøjes med en enkelt øl eller to ad gangen, hvis han skal hygge sig med vennerne foran en fodboldkamp på skærmen, eller hvis han skal en tur på Bakken. - Nu kan jeg styre det meget bedre end før. Jeg har fået så meget at vide om alkohol og hvor meget dårligt den gør ved én, så det er i høj grad teamets fortjeneste, at jeg nu har viljen til at sige stop, siger Lars Ipsen Mathiesen stolt. Rådgivning fra ligesindede fungerer Det virker godt, når udviklingshæmmede rådgiver ligesindede om alkohol og stoffer - Udviklingshæmmede vil gerne have oplysninger om alkohol og stoffer fra ligesindede. På den måde virker det ikke så moraliserende og opdragende som det nogle gange kan gøre, hvis en pædagog siger det samme. Det siger Jonna Andersen, konsulent i UFCH, Udviklings- og Formidlingscenter på Handicapområdet. Hun har beskæftiget sig med misbrug blandt udviklingshæmmede i flere år og er ikke i tvivl om, at formidling og rådgivning fra udviklingshæmmede til udviklingshæmmede fungerer godt. Samtidig peger Jonna Andersen på, at man med misbrugskonsulenterne anerkender og udnytter udviklingshæmmedes ressourcer Udviklings- og Formidlingscentret har været med til at starte et lignende projekt i forhold til forældreskab - det vil sige de problemer og dilemmaer, der opstår, når udviklingshæmmede får børn. Her er man i gang med at uddanne en række brugervejledere, som skal ud og fortælle om deres erfaringer med det at bliver forældre. 13

14 annoncer 14

15 Evaluering Vellykket jobformidling med knaster Den nye JOBformidling for mennesker med udviklingshæmning, et to-årigt projekt startet af LEV, er ifølge en ny rapport kommet godt i gang, men der skal afklares en række problemer i forhold til de kommunale forvaltninger, før projektet for alvor kan lette Af Arne Ditlevsen Udviklingshæmmede vil gerne vil ud på arbejdsmarkedet, og de har noget at bidrage med til den "fælles husholdning". Der er således god fornuft i at arbejde på at videreudvikle den private jobformidling, JOBformidlingen, som LEV har startet for mennesker med udviklingshæmning i Nordjyllands Amt og på Frederiksberg Kommune. Med en yderligere udbygning kan den komme til at udgøre en stærk model til normalisering af udviklingshæmmedes position på det ordinære arbejdsmarked. Sådan lyder den endelige konklusion i en midtvejsevaluering af JOBformidlingens indsats og virkning i projektets første år. Projektperioden løber et år endnu. Hårdt arbejde JOBformidlingens formål er at give mennesker med udviklingshæmning en reel mulighed for at få en solid tilknytning til arbejdsmarkedet med, hvad det indebærer af arbejdsidentitet, social udvikling og videreuddannelse. Til at sparke projektet i gang er der ansat værkstedsleder Bettina Popp-Madsen som projektleder og to jobkoordinatorer - en i Aalborg og en på Frederiksberg. De tre har i det forløbne år ydet et stort arbejde i forhold til at opsøge udviklingshæmmede, som kunne have interesse i et job, og virksomheder, som kunne have interesse i at ansætte udviklingshæmmede. Samtidig har de holdt et væld af møder med kommuner, amter m.fl. for her at gøre opmærksom på JOBformidlingens eksistens. - Vi har virkelig troet på det fra starten af, vi har knoklet, og det er virkelig fantastisk, hvad Tina og Jens (projektkoordinatorerne Tina Willumsen og Jens Baggesen, red.) har udrettet, siger projektleder Bettina Popp-Madsen, der samtidig må erkende, at det har været vanskeligt at få de kommunale forvaltninger med på ideen. Resultaterne I alt 12 personer har i JOBformidlingens første år opnået praktik/ansættelse ved projektets hjælp. Heraf ni i Københavnsområdet og tre i Nordjylland. Syv personer har opnået ansættelse, en er i praktik, og fire afventer tilbud om et nyt praktikforløb. Den markante forskel i antal deltagere de to projektområder imellem skyldes først og fremmest, at København har haft et forspring, fordi fem projektdeltagere fra Frederiksberg Kommune flyttede over i projektet efter et lignende indsats afsluttedes i Frederiksberg Kommune. De fem deltagere var derfor allerede i større eller mindre JOBformidlingen kort Projektet er organiseret på initiativ af Landsforeningen LEV og finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen via Handicappuljen. Det gennemføres i samarbejde med Nordjyllands Amt og Frederiksberg Kommune. Projektets formål og mål: - Skabe mulighed for reel tilknytning til arbejdsmarkedet for en række borgere der traditionelt har været udelukket herfra. - Skabe et system til at bringe potentielle arbejdstagere og arbejdsgivere sammen. - Skabe et alternativ til passiv social pension. - Inden for en 2 års periode at gøre projektet økonomisk selvbærende. - Vise at mennesker med udviklingshæmning også kan og vil bidrage til den "fælles husholdning". En styregruppe sammensat af formanden for LEV, LEVs administrative chef samt repræsentanter for Nordjyllands Amt og Københavns Amt har det overordnede ansvar. 15

16 Evaluering Vellykket jobformidling med knaster... grad i hver deres forløb ved projektstart. JOBformidlingen varetager nu den løbende opfølgning og coaching i forbindelse med ansættelserne. Værksteder med andre interesser En fornuftig videreførelse og udbygning af JOBformidlingen forudsætter dog, at visse knaster og forhindringer ryddes af vejen på en række områder. En stor del af målgruppen er i dag indskrevet på beskyttede værksteder og deltager i de beskæftigelsestilbud, værkstederne udbyder. Men en udvikling hen imod flere udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet bliver ifølge rapporten hæmmet af, at værkstederne har en egenproduktion og et indtægtsgrundlag, hvor de er afhængige af målgruppen for at overleve i deres nuværende form. Jobkoordinatorerne oplever på den baggrund, at projektet bliver opfattet som en uvelkommen konkurrent til de beskyttede værksteder, der generelt ikke ønsker at samarbejde. I stedet søger koordinatorerne at komme i kontakt med målgruppen af andre veje eksempelvis forvaltningerne, bostederne og værestederne. Det risikerer ifølge midtvejsevalueringen at polarisere forholdet til værkstederne yderligere. - Jeg er enig med rapporten i, at det er et problem. Det begrænser os i vores arbejde. Men jeg mener, at der er behov for både JOBformidlingen og værkstederne, så jeg håber, at vi kan få et samarbejde i stand, siger Bettina Popp-Madsen. Bureaukratiske problemer Det fremgår af midtvejsevalueringen, at der er en betydelig interesse for samarbejde med projektet på sagsbehandler niveau, men når de egentlige aftaler skal indgås, oplever jobkoordinatorerne en rådvildhed i det kommunale system om, hvilken paragraf der skal anvendes som hjemmel i betalingen af JOBformidlingens ydelser. Således havde Ålborg Kommune på evalueringstidspunktet endnu ikke kunnet færdiggøre aftalerne, fordi de afventer en afklaring fra juridisk hold vedrørende betalingen. - Vores og kommunernes problem har været, at vi er havnet mellem to lovgivninger, nemlig serviceloven og aktivloven, når vi taler om job med løntilskud. Det har gjort det meget besværligt for projektet og medført en masse paragrafrytteri. For at vi kan komme fornuftigt videre, så må vi have fundet en løsning på dette problem, siger Bettina Popp- Madsen. Ifølge midtvejsrapporten påhviler det jobkoordinatorerne at skabe yderligere kendskab til og interesse for projektets ydelser samt etablere aftaler om projektdeltagelse og brugerbetaling med forvaltningerne. De har allerede lavet et stort arbejde på dette område, men det skal intensiveres yderligere. Midtvejsrapporten skal nu behandles i projektets styregruppe. 16

17 Nr årgang 2004

18 EV nr. 1/2004 LEV nr. 2/2004 LEV nr. 3/2004 LEV nr. 4/2004 DER mmunerne kan da ikke å alene RUKTURDEBAT GDOMSKULTUR BATTEN ECIALUNDERVISNING RSER ERVÆGT OG VIKLINGSHÆMNING DHOLDSFORTEGNELSE 2003 YKOLOGI ÅR I LEV ASSISK FORÅR 4 KORT NYT 5 LEDER Start afklaringsforløbet i tide 6 HANDLEPALNER 11 FISKEOLIE - ET VIDUNDERMID- DEL? 15 DE OVERSETE 16 UDVIKLINGSHÆMMEDE I RUSLAND 19 SKOLEPATRULJE 24 TV GLADS FAGSKOLE 25 NETVÆRKSGRUPPER 27 STYRELSE FOR SOCIAL SERVICE 28 NYT VIDENSTEAM OMKRING AGGRESSIVITET 5 LEDER Kvalitetssikring 6 STRUKTUR 11 KORT NYT 13 RAPPORT OM TRÆNING AF BØRN 17 SKOLEKLAGER 19 BREVKASSEN 20 ULANDSARBEJDE 22 TOMS ÅBNER OP 25 FEM SKARPE TIL ULF 35 SPECIAL OLYMPICS 39 DEBATTEN 4 KORT NYT 5 LEDER Strukturreform: En foreløbig udmelding 6 BOLIGER 9 HELTEDYRKELSE: MED FCK I PARKEN. 10 DET NYE DANAMRK 15 UDVIKLINGSHÆMMEDE SVIGTES 18 DJURSLAND FOLKEHØJSKOLE 21 SØSKENDEKURSUS 27 SERVICEBETALING 29 FOSTERDIAGNOSTIK 34 BLIV LÆKKER OG TJEKKET PÅ STYLINGKURSUS 37 TA EN TUR I TIVOLI 31OLIGOPRISEN 39 FAMILIEKURSUS 18

19 V nr. 5/2004 LEV nr. 6/2004 LEV nr. 7/2004 LEV nr. 8/2004 T NYT 4 KORT NYT 4 KORT NYT 4 KORT NYT ER ælles mål ORNHOLM OG LÆR 5 LEDER Mere dynamik i LEV 6 RET TIL ET 11. SKOLEÅR 5 LEDER Fart på strukturdrøftelserne 6 KARLSTADMODELLEN 5 LEDER En aktiv indsats kan gøre en kæmpe forskel 6 POSITIVE JOBUDSIGTER D STØTTE TIL JENNY EPSIANFALD TIL 000 KR. ET TRIVES I ÆNSELØS FATTIGDOM NDSAMLING GIVER 9 REPRÆSENTANTSKABSMØDET VIDEN PÅ VINGER 18 LIVSGLÆDE PÅ SOLSKINSØEN 20 FRA ISOLATION TIL FÆLLESSKAB 10 SELVTILLID OG LÆKKERT HÅR 14 UDVIKLINGSHÆMMEDE I FOLKEKIRKEN 18 KUNSTSKOLEN I KØBENHAVN 20 Fagre voksne nutid 9 JEAN CLAUDES FØRSTE JUL 10 UDVIKLINGSHÆMMET, DOM- FÆLDT OG MISBRUGER 17 BØVL I BOLIGSAGER 19 STRUKTURREFORM VÆRD ER ANDET END DILDOER PSYKOLOGFUNKTION OSTED I BYEN 23 LETFÆRDIG OG LØSAGTIG 31 LEVS ÅRSREGNSKAB NUL HULLER OG ET BEDRE SPROG 23 TV-GLADS FAGSKOLE 24 DEBATTEN 43 BANK-MIKKELSEN PRISEN 21 BREVKASSEN 25 DEBATTEN 31 LEVS FRITIDSHUSE OG FERIE- LEJRE ATTEN 45 ORGANISATIONER VIL STYRKE VELFÆRDEN 37 FAMILIEKURSUS FOR ENLIGE 39 GRAND PRIX FOR HANDICAP- BANDS 19

20 Annoncer 20