Nr. 1. Farvel til vennerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1. Farvel til vennerne"

Transkript

1 Nr. 1 februar årgang Farvel til vennerne Om - fritidstilbud igen Næstved spares Kommune! væk Nedskæringer Side 6-7 underkendt Side 9-13 Uden viden intet job Misbrugsinfo i øjenhøjde Kurser i LEV i foråret Øgede krav til udviklingshæmmede Fra misbruger til misbruger Kursuskalender side 8 side 12 side 31

2 2

3 Indhold LANDSFORENINGEN LEV: udvikling for udviklingshæmmede NUMMER: Nr. 1/54. årgang 2005 PROTEKTOR: Hendes Majestæt Dronningen MEDLEM AF: Inclusion International NSR Nordisk Samarbejdsråd LANDSKONTOR: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: Web: KONTOR- OG TELEFONTID: Mandag til torsdag: Fredag: GIRO: (kontingent) (gaver og bidrag) LANDSFORMAND: Sytter Kristensen ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Sytter Kristensen REDAKTION: Arne Ditlevsen Sytter Kristensen Lasse Rydberg STOF TIL BLADET SENDES TIL: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: DEADLINES: LEV 2/05 udkommer ultimo marts deadline 28. februar 05 LEV 3/05 udkommer ultimo maj deadline 28. marts 05 ANNONCEEKSPEDITION: Damgårdsvej 46, Gram 8660 Skanderborg Tel OPLAG: stk. TRYK: Glumsø Bogtrykkeri SATS & LAYOUT: GreyStones Kort Nyt s. 04 Leder s. 05 De neme ofre Stuearrest til udviklingshæmmede s. 06 Kommunale nedskæringer fjerner fritidstilbud Velkommen når du er blevet klogere s. 08 Virksomheder vil gerne ansætte udviklingshæmmede, hvis de havde bedre kvalifikationer. En ungdomsuddannelse kan være vejen frem, mener Det Radikale Venstre Udviklingshæmmede oplyser om misbrug s. 12 Oplysningsarbejde i øjenhøjde Vellykket jobformidling med knaster s. 15 Midtvejsevaluering af jobformidlingsprojekt sætter lys på kommunale særinteresser Oversigt over LEV-blade i 2004 s. 17 Brevkassen s. 21 Hvad sker der, når begge forældre er døde og kan udviklingshæmmede arve? Debatten s Tanker og følelser om dit barns fremtid - Ligestilling kræver forskelsbehandling - Specialskolerne skal nok klare sig LEVs kurser i foråret 2005 s. 31 Er det i orden at voldtage en udviklingshæmmet? s. 46 Ny pjece giver en række forslag til, hvordan man kan forebygge og håndtere seksuelle overgreb Kronprinsesse Mary indviede GAIAs nye lokaler side 29 Forside: Mange udviklingshæmmede må meget mod deres vilje ikke længere komme i aktivitetscentret LAVUK i København Foto: Hans Juhl LEVS RÅDGIVNINGSTJENESTE: Mandag til fredag: Ring (LEV betaler samtalen) 3

4 Kort Nyt E17 - bibliotekernes motorvej til tilgængelig information E17 er det nye virtuelle bibliotek for personer, som traditionelt hverken har brugt det fysiske bibliotek eller internettet regelmæssigt. Netbiblioteket E17 er åbent alle døgnets timer for dig, som har svært ved at læse almindelig trykt tekst. E17 giver rum for læsning, inspiration, læring og oplevelser. Netbiblioteket er indrettet, så det imødekommer de særlige behov, man har som følge af en funktionsnedsættelse. E17 kan benyttes med kompenserende udstyr, man kan se animations-film, oprette personlige indstillinger, og en WebLæser kan oplæse alle websider. Netbiblioteket udvikles i et samarbejde mellem DBB, folkebibliotekerne og interesseorganisationer, for at øge den gensidige kompetenceudvikling på områder som opsøgende biblioteksvirksomhed, tilgængelighed og digital formidling. Ghita Nørby er protektor for netbiblioteket: Helles rejselegat Sidste frist for indsendelse af ansøgninger til Helles rejselegat er den 4. april Ansøgningsskemaet kan man finde i LEV 8/2004 eller på LEVs hjemmeside Rettidigt modtagne ansøgere behandles på et legatmøde sidst i april måned, således at ansøgere, hvis ansøgning er imødekommet, kan forvente at modtage besked herom medio maj Ansøgere, der ikke har modtaget besked senest den 1. juni 2005, er desværre ikke kommet i betragtning ved udlodningen. Sådan kan handicappede tegne forsikring HANDI Forsikring har sendt en ny brochure på gaden. Heri kan man læse om, hvordan handicappede kan tegne en HANDI Forsikring, hvilken type forsikringer der tilbydes og meget mere. LUMAs første blad En af de små syndromforeninger under LEVs paraply, LUMA - Landsforeningen der arbejder for udviklingshæmmede med autisme - kan nu også tilbyde sine medlemmer og alle andre interesserede et flot medlemsblad. Bladet, der er i A5-format, udkommer tre gange om året. LUMA ser det selv som en måde at udbrede kendskabet til udviklingshæmmede med autisme. Hvis du ønsker mere at vide om LUMA eller eventuelt blive medlem af foreningen kan de kontaktes på Se også foreningens hjemmeside Nyt mærkedagsudvalg Landsforeningen LEV har netop afholdt det årlige mærkedagskoordinatormøde i Odense. Mødet foregik i weekenden den februar i Odense, hvor 11 amtskredse var mødt op. Det lykkedes at få valgt et mærkedagsudvalg for perioden 2005/2006, som kom til at bestå af: Ole Trillingsgaard, Ringkøbing.(formand for udvalget) Charlotte Larsen, Ribe Christian Heiberg, Frederiksborg Udvalget mødes første gang onsdag den 31. marts kl i Vejle. Der kom mange gode forslag til en udvikling af mærkedagen på koordinatormødet, og udvalget har nu til opgave at omsætte nogle af de gode ideer og intentioner fra mødet. 4

5 Formanden har ordet De nemme ofre Udviklingshæmmede er tilsyneladende nemme ofre, når økonomien strammer, og der skal findes besparelser ude i de kommunale forvaltninger. Der er tale om et retssikkerhedsmæssigt underskud af dimensioner Vi har nu gennemlevet en periode, hvor der dagligt fra landspolitikerne er kommet nye løfter for fremtiden. Der har ikke været meget fremme om handicappolitikken, men når den er blevet nævnt, har det været for at understrege, at gruppen ikke er glemt. Nej, tværtimod så har det ligget samtlige landspolitikere meget på sinde, at netop de svage grupper skal prioriteres højt. Fint nok. Med valget lagt bag os, forlyder det så fra regeringen, at de er klar over, at der er områder, som må revurderes i forbindelse med kommunalreformen. Blandt andet området for små handicap. Fint nok - vi ser frem til, at der bliver taget hånd om de uløste spørgsmål og deltager naturligvis gerne i kortlægning af problemernes omfang. Men tilbage til virkeligheden. Realiteterne i dag er nemlig, at mennesker med udviklingshæmning reelt kan får konsekvenserne af skattestop og kyniske besparelsesinitiativer at føle. For sandheden er, at der skæres ned på bevillinger alle vegne. Tilbud skæres ind til benet, og mange kommer i klemme. Det kan se ud, som om netop vores område er et taknemmeligt offer for at få besparelser igennem uden megen omtale. Er man i tvivl så kig nærmere inde i dette blad. Ikke mindre end tre artikler beskriver, hvordan kommuner og amter ikke opfylder deres forpligtelser. Artiklen Stuearrest til udviklingshæmmede kan få hårene til at rejse sig. Den viser klart, at kommuner gir fløjten i loven, lader hånt om individuel vurdering, og som resultat afskærer en gruppe mennesker fra at have et liv med de friheder og rettigheder, der bare kan minde om dem, andre borgere oplever som naturlige og velerhvervede. To andre artikler handler om uddannelse og retten til et job - også her ser vi myndigheder være undvigende i forhold til udviklingshæmmedes retsstilling. Så hvad hjælper det, at landspolitikkerne lover guld og grønne skove, når virkeligheden er en anden, når kommuner og amter præsenterer et serviceniveau, som er så langt væk fra lovgivningen, når ingen skrider ind, når kommuner og amter gang på gang ikke lever op til lovens intentioner? Når vi som pårørende gang på gang kan se, at vores udviklingshæmmede familiemedlemmers retssikkerhed trædes under fode? Dette retssikkerhedsmæssige underskud må og skal vi diskutere i den kommende tid. Hvis lovgiverne fremover skal være troværdige, er det strengt nødvendigt, at samme politikere også tør skride ind, når loven ikke overholdes. 5

6 Besparelser Stuearrest til Københavns Amt og en række kommuner skærer så meget i de sociale fritidstilbud, at personer med udviklingshæmning reelt afskæres fra at bestemme over deres eget liv Af Arne Ditlevsen Foto: Hans Juhl Søvn, arbejde, fritid. Langt de fleste danskere kan opdele deres liv i de tre kategorier. Men hvad med udviklingshæmmede? Har de også ret til en fritid? Nej, åbenbart ikke i København. En række udviklingshæmmede må nu ikke længere komme i fritids- og aktivitetsstedet LAVUK på Østerbro i København, som ellers er et mødested for mennesker med udviklingshæmning fra hele Københavnsområdet, fordi hverken hjemkommuner eller amtet vil finansiere "et tredje tilbud", som det hedder, hvis de kan slippe for det. De to andre tilbud, der her henvises til, er et botilbud og et dagtilbud. Så er det hjem! I Brøndby Kommune har man valgt at droppe al individuel behandling af sagerne, og over én kam besluttet, at kommunen ikke længere vil betale for udviklingshæmmede, der ønsker at benytte LAVUK og de fritids- og aktivitetstilbud, som LAVUK tilbyder. I andre kommuner ryger tilbudet om at komme på LAVUK, når den udviklingshæmmede flytter hjemmefra til et amtsligt eller kommunalt botilbud. I stedet lyder beskeden, at den udviklingshæmmede kan få opfyldt sit behov for fritidsaktiviteter ved hjælp af de tilbud bostedet giver. Dermed mener man åbenbart, at servicelovens krav om, at udviklingshæmmede skal tilbydes samværs- og aktivitetstilbud er dækket. Et af ofrene for Brøndby Kommunes afvisning af at betale for fritidstilbud på LAVUK er Jytte Wittenwilers søn Jesper: - Det er en katastrofe for Jesper. Han er dybt ulykkelig over det. Han er kommet der i mange år og har de fleste af sine venner der. Brøndby Kommune har i stedet tilbudt, at Jesper kan komme i en klub i Brøndby Strand. Men det sted har slet ikke de ressourcer, som LAVUK kan tilbyde, og der er også meget færre brugere og mindre personale. Jeg synes, at det er et fænomenalt dårligt tilbud. De ødelægger et godt og propper dem ind i et dårligt. Det virker utroligt formynderisk, siger Jytte Wittenwiler. Hun har anket kommunens afgørelse til Det sociale nævn og venter med spænding på deres afgørelse. Tragisk beslutning Brian Gullach Hansen, der bor i Gentofte Kommune, har også fået afslag på økonomisk støtte til fortsat medlemskab af LAVUK. Tragisk kalder hans mor Birgit Hansen den beslutning. - Min søn har brug for samværet - han er kommet der i 20 år og elsker det. Nu sidder han bare og hænger i en stol. Jeg kan se på ham, at han ikke er glad, siger Birgit Hansen. Hun har prøvet alt, hvad hun kunne, for at Brian alligevel kunne få lov at fortsætte. Hun har klaget og anket både til Det sociale nævn og Ankestyrelsen, men uden held. Hver gang er hun blevet underkendt. - Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre mere. Det er meget fortvivlende. Noget tyder dog på, at sol og vind ikke deles lige her. Brian Gullach Hansen må ikke længere komme i LAVUK, og han har tabt alle ankemuligheder. Flere andre sager er imidlertid afgjort til den udviklingshæmmedes fordel, så de efter at have været igennem en ankesag har fået lov til at fortsætte i LAVUK. Det gælder blandt andre NN. Hans far, der ikke ønsker at træde offentligt frem, fordi han er bange for, at det vil give bagslag, når kommune og amt næste gang skal vurdere, om NN må forblive i 6

7 Besparelser udviklingshæmmede LAVUK, siger, at man naturligvis er glade for at have vundet ankesagen, men at han ikke forstår, hvorfor de skulle slæbes igennem det helvede, det var. I Det sociale nævns begrundelse for at lade NN fortsætte i LAVUK hedder det blandt andet, at "han har haft en mangeårig tilknytning til LAVUK. Beskrivelsen af hans udbytte af tilbuddet har været medvirkende til beslutningen. Ophør i klubtilbuddet kunne føre til uhensigtsmæssig adfærd." Stavnsbåndet lever Hvorfor Brian Gullach Hansens sag er faldet anderledes ud end NN's, er en gåde for Peter Sannemann, afdelingsleder på et af LAVUKs aftentilbud. - Det er helt uforståeligt, at de sager falder forskelligt ud. Der er mange tungtvejende argumenter for at lade Brian fortsætte. Han er kommet i LAVUK i mange år, og har uden diskussion haft stort udbytte af det. Desværre får man den tanke, at udviklingshæmmede med ressourcestærke forældre får noget, andre ikke kan få. Der er ikke lighed for loven her. Jeg troede, at det var mange år siden at stavnsbåndet blev ophævet, men udviklingshæmmede har åbenbart ikke lov til at vælge deres eget sociale netværk. respekt for handicappede mennesker, der er afhængig af den hjælp, de kan få af andre. Det er trist, at man på den måde vælger mennesker med udviklingshæmning ud som regulære spareobjekter. Det er åbenbart en tendens som gør sig gældende i en række kommuner og også Københavns Amt. Samtidig støder det også min retsbevidsthed, at nogle har vundet en anke, mens andre har tabt, uden at man kan se en afgørende forskel i deres sager. Det er desværre ikke lighed for loven. Jeg har tidligere skrevet til amtet for at få dem til at genoverveje deres gøren og laden i sagen, og det vil jeg nu gøre igen. LEV vil protestere LEVs landsformand Sytter Kristensen er forarget over den tilfældige behandling og retsløse tilstand, udviklingshæmmede må gennemleve i denne sag: - At Brøndby Kommune åbenbart har taget en principbeslutning om, at man ikke vil tillade kommunens udviklingshæmmede borgere frit at vælge fritidsaktiviteter og uden individuel begrundelse nægter at betale for, at de kan komme på LAVUK, er rystende. Det er diskriminerende og en total mangel på 7

8 Arbejdsmarkedet Velkommen - når du er blevet klogere Viljen er til stede hos mange virksomheder til at ansætte mennesker med udviklingshæmning. Problemet er, at udviklingshæmmede mangler kvalifikationerne til at kunne klare et job. Det viser en ny undersøgelse. LEVs landsformand ser det som endnu et argument for at få indført en egentlig ungdomsuddannelse til mennesker med udviklingshæmning Af Arne Ditlevsen Se undersøgelsen På kan man finde hele undersøgelsen om virksomhedernes syn på at ansætte mennesker med handicap. Udviklingshæmmede og andre handicappede er velkomne på arbejdsmarkedet - når kvalifikationerne er i orden! Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor mere end virksomheder i regeringens såkaldte virksomhedspanel - lidt mere end halvdelen af panelet - har svaret på beskæftigelsesministerens spørgsmål om virksomhedernes interesse og villighed til at ansætte mennesker med handicap. Hvorfor er der så ikke flere handicappede på danske virksomheder? En forklaring kan være, at de mangler de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. I hvert fald peger 2 ud af 5 virksomheder på, at manglende kvalifikationer kan være en grund til ikke at ansætte mennesker med funktionsnedsættelse/handicap. Og en tilsvarende andel fremhæver "den rette kompetence" som afgørende. Endelig peger næsten hver tredje af de private virksomheder på, at de ikke får ansøgninger fra målgruppen. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at lidt over halvdelen af de uerfarne virksomheder siger, at de ikke får nogen ansøgninger. Dem uden ungdomsuddannelse - Det er dejligt at høre, at interessen for at få flere udviklingshæmmede ud på arbejdsmarkedet er så stor, siger LEVs landsformand Sytter Kristensen. - Men at mange virksomheder føler, at mennesker med udviklingshæmning mangler visse kvalifikationer kommer desværre ikke bag på mig. Som den eneste befolkningsgruppe har udviklingshæmmede ikke ret til en ungdomsuddannelse - en ellers helt fundamental uddannelsesmæssig basis for alle andre. En ungdomsuddannelse giver ikke blot faglig viden, men er også med til at socialisere os som borgere - eller sagt med en gammel vending: man får noget almen dannelse. Der er ikke noget at sige til, at udviklingshæmmede ikke kan få et almindeligt arbejde, når de ikke får den fornødne uddannelse. I stedet overlades de til de beskyttede værksteders trygge rammer, som ikke altid er lige udviklende. Der findes i dag en række forskellige ungdomsuddannelsestilbud. Men forskellige mennesker har forskellige behov. Sytter Kristensen siger: - De forskellige ungdomsuddannelsestilbud fordrer en normal intelligens, men det er netop her, problemet er. Mennesker med udviklingshæmning har i sagens natur færre intelligensmæssige ressourcer og lærer langsommere. Der er derfor behov for, at Folketinget sørger for, at der kommer et særligt lovfæstet ungdomsuddannelsestilbud til udviklingshæmmede, ellers bliver mennesker med udviklingshæmning aldrig en integreret del af livet på arbejdsmarkedet. Det Radikale Venstre mener modsat Claus Hjort Frederiksen, at en ret til ungdomsuddannelse også for udviklingshæmmede kan være vejen frem mod en bedre integration på arbejdsmarkedet. Blandt andet derfor vil partiet fremlægge et forslag i Folketinget om tre års uddannelse til alle ud over folkeskolen. På spørgsmålet, om ungdomsuddannelse til udviklingshæmmede kan være et svar på virksomhedernes kritik af kvalifikationerne hos netop denne gruppe, siger de radikales Margrethe Vestager: - Jeg synes, at det er et udmærket argument. Vi mener, at alle unge bør have ret til tre års uddannelse efter folkeskolen. Problemet for udviklingshæmmede har jo været, at de ingen ret har haft, når de er færdige med folkeskolen, for amterne har haft en meget forskellig praksis på området. Samtidig er det jo et fortvivlende perspektiv med en forestående 8

9 Arbejdsmarkedet kommunalreform kommuner vil ikke kunne håndtere dette område, og de vil slet ikke kunne skabe et ensartet niveau, så jeg mener ikke, at ungdomsuddannelse til udviklingshæmmede skal forankres kommunalt.a Margrethe Vetsager MF fra Det Radikale Venstre arbejder for de udviklingshæmmede sikres ret til en undomsuddannlese, der vil give dem en større chance for at få et regulært arbejde. Positive virksomheder Af de mere end virksomheder i Beskæftigelsesministeriets undersøgelse har 71 procent erfaringer med ansættelse af mennesker med funktionsnedsættelse/handicap. Virksomhederne er generelt positive i forhold til at have handicappede ansat - og mange overvejer at gøre mere. Blandt de gode grunde, de angiver, til at ansætte mennesker med funktionsnedsættelse/handicap er: - Man føler - først og fremmest - et ansvar (57%). - Det smitter positivt af på medarbejderne (35%). - Offentlige støtte og et godt omdømme tæller også. - Og langt de fleste (80%) af de virksomheder, der har erfaringer, vil anbefale andre virksomheder at gå i gang. - 60% vil overveje at ansætte (yderligere) en person med funktionsnedsættelse/handicap. De erfarne mest positive Virksomheder, der har, eller har haft, handicappede ansat, er lidt mere positive end uerfarne, viser undersøgelsen, men det skyldes ikke, at de erfarne nødvendigvis synes, at deres indsats er let. Tværtimod er de erfarne virksomheder i højere grad opmærksomme på udfordringer som sygefravær, ledelsesopbakning og papirarbejde. Markant flere af de erfarne peger på, at ansvaret som virksomhed er en vigtig bevæggrund for indsatsen (63% af de erfarne, 41% af de uerfarne). Barriererne Samlet set er der ikke meget stor bekymring for barrierer, der stiller sig i vejen for ansættelse eller fastholdelse. Kun fire procent nævner økonomien som et problem, og mindre end ti procent synes, at den økonomiske støtte og rådgivningen fra det offentlige er for ringe. Hver 6. private virksomhed synes dog, at papirarbejdet kan være for stort, eller at det kan gå ud over fleksibiliteten. En del virksomheder udtrykker også bekymring for, at medarbejderne belastes. 9

10 10 Lokalannoncer

11 Pop i sommervarmen LEV og Københavns Amt arrangerer en kæmpe sommerkoncert den 17. juli Allerede nu kan vi præsentere landets nok førende danse- og underholdningsorkester som hovednavn, idet de jyske popløver Kandis underholder fra kl Vi har bestilt sol og varme i rigelige mængder, så succesen er nærmest hjemme på forhånd. Arrangementet foregår på ESPEVANGEN, Nyholms Alle 47, 2600 Rødovre. Der vil også være brugerbands, konkurrencer, boder og underholdning fra kl Billetsalget starter den 14. februar. Billetter vil her kunne købes på på tlf samt på landets posthuse. Billetprisen bliver 200 kr. Der er brug for frivillige hjælpere til praktiske gøremål. Hvis man er interesseret i dette, kan man henvende sig til organisationskonsulent Michael Darkó på tlf Du kan læse mere om arrangementet på LEVs hjemmeside: 11

12 Forebyggelse Udviklingshæmmede oplyser om misbrug Syv udviklingshæmmede medarbejdere fra værkstedscentret Sandtoften i Gentofte er som de første i Danmark blevet forebyggelseskonsulenter. Fremover skal de rundt på institutioner, værksteder og bofællesskaber og rådgive andre udviklingshæmmede om misbrug af alkohol, stoffer og rusmidler Af Kim Andreasen, freelancejournalist - Alt for meget øl og sprut er roden til alt ondt. Det er synd, når folk sælger deres liv til alkoholen. Så klart udtrykker den kommende misbrugskonsulent, Lars Ipsen Mathiesen, sig, når han skal fortælle sin mening om de våde varer med spiritusindhold. Lars Ipsen Mathiesen har, som han udtrykker det, "drukket en del øl" gennem tiden. Han ved derfor noget om, hvad der sker, når man har drukket for meget. - Det er ikke rart, når man slet ikke kan huske noget fra en fest. Hvis man så får at vide, at man har gjort eller sagt noget dumt efterfølgende, så fortryder jeg altid, at jeg har drukket. Og så er der jo også tømmermændene, fortæller Lars Ipsen Mathiesen. Tidligere, når Lars Ipsen Mathisen skulle se fodbold sammen med kammeraterne, blev der ofte drukket meget. - Når jeg havde fået åbnet én øl, så kunne jeg ofte ikke stoppe. Før jeg begyndte på uddannelsen som forebyggelseskonsulent drak jeg egentlig meget. Men jeg tænkte ikke meget over det. Men det gør jeg nu. Mange misbrugere blandt udviklingshæmmede Lars Ipsen Mathiesen er en af de syv unge fra det beskyttede værksted Sandtoften i Gentofte i det nye misbrugsvejlederteam for udviklingshæmmede, som meget snart Kommende forebyggelseskonsulent Lars Ipsen Mathiesen og den ene af initiativtagerne til projektet Karen Terkelsen er enige om, at det er vigtigt, at information til udviklingshæmmede om misbrug også kommer fra ligesindede. Foto: Kim Andreasen skal rundt på institutioner, værksteder og bofællesskaber. Her skal de, som de første af sin art i Danmark, fortælle ligesindede udviklingshæmmede unge om alkohol og stoffers skadelige virkning på kroppen. To af de ansatte på Sandtoften, Karen Terkelsen og Ulla Bo, er initiativtagere. Karen Terkelsen fortæller om, hvordan det hele kom i gang: - Undersøgelser har vist, at der er forholdsvis flere misbrugere blandt udviklingshæmmede end i befolkningen generelt. Vi har da også mærket det her i nogle tilfælde. Derfor har det været vigtigt for os at få sat misbrug af blandt andet alkohol på dagsordenen her på Sandtoften. Ung-til-ung Teamet startede med at udarbejde en fælles alkoholpolitik for Sandtoftens medarbejdere, og med udgangspunkt i den såkaldte ungtil-ung-metode, som er kendt fra diverse forebyggelsesinitiativer for normale unge, gik Karen Terkelsen og Ulla Bo i gang. - Først tog vi kontakt til SVIKA - Specialundervisningscentret for voksne i Københavns Amt og bad dem om at strikke et undervisnings- 12

13 Forebyggelse forløb sammen - selvfølgelig i samarbejde med os. SVIKA er nemlig ekspert i at få særlige undervisningsforløb sat på skinner - undervisningsforløb, hvor kursisterne først tilegner sig noget viden, dernæst giver denne viden videre. - Næsten samtidig fandt vi frem til syv unge her fra Sandtoften. Vi gik rundt og spurgte dem, som vi mente kunne have lyst og evner til at komme ud med budskaberne om misbrug. Og alle de, som vi havde i tankerne syntes, at det lød spændende. De sagde ja til at være med, forklarer Karen Terkelsen om den indledende fase af projektet. Videoklip med dilemmaer I starten famlede vi os meget frem, men stille og roligt kom der mere og mere struktur på det - især da vi besluttede at bruge video og power point, kunne jeg se, at vi var på rette vej, siger Karen Terkelsen. Materialet, som teamet skal have med i deres vejledning, består blandt andet af en række små videoklip, hvor de unge konsulenter selv agerer skuespillere. Her vises nogle af de situationer, som ofte opstår, når der drikkes for meget alkohol eller tages stoffer - for eksempel det dilemma, som opstår, når man er til fest, og vennerne presser en til at drikke mere, end hvad man har lyst til. Filmklippene skal så bruges som udgangspunkt for en diskussion. For hvad er det rigtige at gøre i sådan en situation? Forebyggende indsats Både Karen Terkelsen og Lars Ipsen Mathiesen understreger, at målet med teamets indsats først og fremmest er af forebyggende karakter. - Vi skal ikke ud med løftede pegefingre og sige, at man slet ikke skal drikke alkohol. Det er ikke vores ærinde. Nej, vi skal kun fortælle om, hvordan for meget alkohol har en dårlig virkning på kroppen. Og så gør vi selvfølgelig opmærksom på, at man skal holde sig væk fra alt, hvad der hedder stoffer, siger Lars Ipsen Mathiesen. Og han tilføjer, at det er meget vigtigt, at informationen om alkohol kommer fra en ligesindet - altså en, som også er udviklingshæmmet. - Jeg synes, at det er en god idé, at det laves på denne måde, for så forstår vi måske bedre hinanden. Jeg håber virkelig, at jeg kan være med til at hjælpe nogen til at lade være med at drikke så meget. Der er ved at blive lagt sidste hånd på materialet til seancerne. Om ganske kort tid er Lars, de seks andre forebyggelseskonsulenter og Karen Terkelsen og Ulla Bo klar til at tage land og rige rundt med deres oplæg. - Vi er allerede blevet inviteret til Tønder. Det bliver den første rigtige lange rejse, som vi skal på, så det bliver nok en slags kick-off og rystesammen tur, siger Karen Terkelsen. Og Lars Ipsen Mathiesen glæder sig også. En eller to øl ad gangen Lars Ipsen Mathiesen tilskriver meget sin nye rolle som misbrugskonsulent, at han nu, i modsætning til før, sagtens kan nøjes med en enkelt øl eller to ad gangen, hvis han skal hygge sig med vennerne foran en fodboldkamp på skærmen, eller hvis han skal en tur på Bakken. - Nu kan jeg styre det meget bedre end før. Jeg har fået så meget at vide om alkohol og hvor meget dårligt den gør ved én, så det er i høj grad teamets fortjeneste, at jeg nu har viljen til at sige stop, siger Lars Ipsen Mathiesen stolt. Rådgivning fra ligesindede fungerer Det virker godt, når udviklingshæmmede rådgiver ligesindede om alkohol og stoffer - Udviklingshæmmede vil gerne have oplysninger om alkohol og stoffer fra ligesindede. På den måde virker det ikke så moraliserende og opdragende som det nogle gange kan gøre, hvis en pædagog siger det samme. Det siger Jonna Andersen, konsulent i UFCH, Udviklings- og Formidlingscenter på Handicapområdet. Hun har beskæftiget sig med misbrug blandt udviklingshæmmede i flere år og er ikke i tvivl om, at formidling og rådgivning fra udviklingshæmmede til udviklingshæmmede fungerer godt. Samtidig peger Jonna Andersen på, at man med misbrugskonsulenterne anerkender og udnytter udviklingshæmmedes ressourcer Udviklings- og Formidlingscentret har været med til at starte et lignende projekt i forhold til forældreskab - det vil sige de problemer og dilemmaer, der opstår, når udviklingshæmmede får børn. Her er man i gang med at uddanne en række brugervejledere, som skal ud og fortælle om deres erfaringer med det at bliver forældre. 13

14 annoncer 14

15 Evaluering Vellykket jobformidling med knaster Den nye JOBformidling for mennesker med udviklingshæmning, et to-årigt projekt startet af LEV, er ifølge en ny rapport kommet godt i gang, men der skal afklares en række problemer i forhold til de kommunale forvaltninger, før projektet for alvor kan lette Af Arne Ditlevsen Udviklingshæmmede vil gerne vil ud på arbejdsmarkedet, og de har noget at bidrage med til den "fælles husholdning". Der er således god fornuft i at arbejde på at videreudvikle den private jobformidling, JOBformidlingen, som LEV har startet for mennesker med udviklingshæmning i Nordjyllands Amt og på Frederiksberg Kommune. Med en yderligere udbygning kan den komme til at udgøre en stærk model til normalisering af udviklingshæmmedes position på det ordinære arbejdsmarked. Sådan lyder den endelige konklusion i en midtvejsevaluering af JOBformidlingens indsats og virkning i projektets første år. Projektperioden løber et år endnu. Hårdt arbejde JOBformidlingens formål er at give mennesker med udviklingshæmning en reel mulighed for at få en solid tilknytning til arbejdsmarkedet med, hvad det indebærer af arbejdsidentitet, social udvikling og videreuddannelse. Til at sparke projektet i gang er der ansat værkstedsleder Bettina Popp-Madsen som projektleder og to jobkoordinatorer - en i Aalborg og en på Frederiksberg. De tre har i det forløbne år ydet et stort arbejde i forhold til at opsøge udviklingshæmmede, som kunne have interesse i et job, og virksomheder, som kunne have interesse i at ansætte udviklingshæmmede. Samtidig har de holdt et væld af møder med kommuner, amter m.fl. for her at gøre opmærksom på JOBformidlingens eksistens. - Vi har virkelig troet på det fra starten af, vi har knoklet, og det er virkelig fantastisk, hvad Tina og Jens (projektkoordinatorerne Tina Willumsen og Jens Baggesen, red.) har udrettet, siger projektleder Bettina Popp-Madsen, der samtidig må erkende, at det har været vanskeligt at få de kommunale forvaltninger med på ideen. Resultaterne I alt 12 personer har i JOBformidlingens første år opnået praktik/ansættelse ved projektets hjælp. Heraf ni i Københavnsområdet og tre i Nordjylland. Syv personer har opnået ansættelse, en er i praktik, og fire afventer tilbud om et nyt praktikforløb. Den markante forskel i antal deltagere de to projektområder imellem skyldes først og fremmest, at København har haft et forspring, fordi fem projektdeltagere fra Frederiksberg Kommune flyttede over i projektet efter et lignende indsats afsluttedes i Frederiksberg Kommune. De fem deltagere var derfor allerede i større eller mindre JOBformidlingen kort Projektet er organiseret på initiativ af Landsforeningen LEV og finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen via Handicappuljen. Det gennemføres i samarbejde med Nordjyllands Amt og Frederiksberg Kommune. Projektets formål og mål: - Skabe mulighed for reel tilknytning til arbejdsmarkedet for en række borgere der traditionelt har været udelukket herfra. - Skabe et system til at bringe potentielle arbejdstagere og arbejdsgivere sammen. - Skabe et alternativ til passiv social pension. - Inden for en 2 års periode at gøre projektet økonomisk selvbærende. - Vise at mennesker med udviklingshæmning også kan og vil bidrage til den "fælles husholdning". En styregruppe sammensat af formanden for LEV, LEVs administrative chef samt repræsentanter for Nordjyllands Amt og Københavns Amt har det overordnede ansvar. 15

16 Evaluering Vellykket jobformidling med knaster... grad i hver deres forløb ved projektstart. JOBformidlingen varetager nu den løbende opfølgning og coaching i forbindelse med ansættelserne. Værksteder med andre interesser En fornuftig videreførelse og udbygning af JOBformidlingen forudsætter dog, at visse knaster og forhindringer ryddes af vejen på en række områder. En stor del af målgruppen er i dag indskrevet på beskyttede værksteder og deltager i de beskæftigelsestilbud, værkstederne udbyder. Men en udvikling hen imod flere udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet bliver ifølge rapporten hæmmet af, at værkstederne har en egenproduktion og et indtægtsgrundlag, hvor de er afhængige af målgruppen for at overleve i deres nuværende form. Jobkoordinatorerne oplever på den baggrund, at projektet bliver opfattet som en uvelkommen konkurrent til de beskyttede værksteder, der generelt ikke ønsker at samarbejde. I stedet søger koordinatorerne at komme i kontakt med målgruppen af andre veje eksempelvis forvaltningerne, bostederne og værestederne. Det risikerer ifølge midtvejsevalueringen at polarisere forholdet til værkstederne yderligere. - Jeg er enig med rapporten i, at det er et problem. Det begrænser os i vores arbejde. Men jeg mener, at der er behov for både JOBformidlingen og værkstederne, så jeg håber, at vi kan få et samarbejde i stand, siger Bettina Popp-Madsen. Bureaukratiske problemer Det fremgår af midtvejsevalueringen, at der er en betydelig interesse for samarbejde med projektet på sagsbehandler niveau, men når de egentlige aftaler skal indgås, oplever jobkoordinatorerne en rådvildhed i det kommunale system om, hvilken paragraf der skal anvendes som hjemmel i betalingen af JOBformidlingens ydelser. Således havde Ålborg Kommune på evalueringstidspunktet endnu ikke kunnet færdiggøre aftalerne, fordi de afventer en afklaring fra juridisk hold vedrørende betalingen. - Vores og kommunernes problem har været, at vi er havnet mellem to lovgivninger, nemlig serviceloven og aktivloven, når vi taler om job med løntilskud. Det har gjort det meget besværligt for projektet og medført en masse paragrafrytteri. For at vi kan komme fornuftigt videre, så må vi have fundet en løsning på dette problem, siger Bettina Popp- Madsen. Ifølge midtvejsrapporten påhviler det jobkoordinatorerne at skabe yderligere kendskab til og interesse for projektets ydelser samt etablere aftaler om projektdeltagelse og brugerbetaling med forvaltningerne. De har allerede lavet et stort arbejde på dette område, men det skal intensiveres yderligere. Midtvejsrapporten skal nu behandles i projektets styregruppe. 16

17 Nr årgang 2004

18 EV nr. 1/2004 LEV nr. 2/2004 LEV nr. 3/2004 LEV nr. 4/2004 DER mmunerne kan da ikke å alene RUKTURDEBAT GDOMSKULTUR BATTEN ECIALUNDERVISNING RSER ERVÆGT OG VIKLINGSHÆMNING DHOLDSFORTEGNELSE 2003 YKOLOGI ÅR I LEV ASSISK FORÅR 4 KORT NYT 5 LEDER Start afklaringsforløbet i tide 6 HANDLEPALNER 11 FISKEOLIE - ET VIDUNDERMID- DEL? 15 DE OVERSETE 16 UDVIKLINGSHÆMMEDE I RUSLAND 19 SKOLEPATRULJE 24 TV GLADS FAGSKOLE 25 NETVÆRKSGRUPPER 27 STYRELSE FOR SOCIAL SERVICE 28 NYT VIDENSTEAM OMKRING AGGRESSIVITET 5 LEDER Kvalitetssikring 6 STRUKTUR 11 KORT NYT 13 RAPPORT OM TRÆNING AF BØRN 17 SKOLEKLAGER 19 BREVKASSEN 20 ULANDSARBEJDE 22 TOMS ÅBNER OP 25 FEM SKARPE TIL ULF 35 SPECIAL OLYMPICS 39 DEBATTEN 4 KORT NYT 5 LEDER Strukturreform: En foreløbig udmelding 6 BOLIGER 9 HELTEDYRKELSE: MED FCK I PARKEN. 10 DET NYE DANAMRK 15 UDVIKLINGSHÆMMEDE SVIGTES 18 DJURSLAND FOLKEHØJSKOLE 21 SØSKENDEKURSUS 27 SERVICEBETALING 29 FOSTERDIAGNOSTIK 34 BLIV LÆKKER OG TJEKKET PÅ STYLINGKURSUS 37 TA EN TUR I TIVOLI 31OLIGOPRISEN 39 FAMILIEKURSUS 18

19 V nr. 5/2004 LEV nr. 6/2004 LEV nr. 7/2004 LEV nr. 8/2004 T NYT 4 KORT NYT 4 KORT NYT 4 KORT NYT ER ælles mål ORNHOLM OG LÆR 5 LEDER Mere dynamik i LEV 6 RET TIL ET 11. SKOLEÅR 5 LEDER Fart på strukturdrøftelserne 6 KARLSTADMODELLEN 5 LEDER En aktiv indsats kan gøre en kæmpe forskel 6 POSITIVE JOBUDSIGTER D STØTTE TIL JENNY EPSIANFALD TIL 000 KR. ET TRIVES I ÆNSELØS FATTIGDOM NDSAMLING GIVER 9 REPRÆSENTANTSKABSMØDET VIDEN PÅ VINGER 18 LIVSGLÆDE PÅ SOLSKINSØEN 20 FRA ISOLATION TIL FÆLLESSKAB 10 SELVTILLID OG LÆKKERT HÅR 14 UDVIKLINGSHÆMMEDE I FOLKEKIRKEN 18 KUNSTSKOLEN I KØBENHAVN 20 Fagre voksne nutid 9 JEAN CLAUDES FØRSTE JUL 10 UDVIKLINGSHÆMMET, DOM- FÆLDT OG MISBRUGER 17 BØVL I BOLIGSAGER 19 STRUKTURREFORM VÆRD ER ANDET END DILDOER PSYKOLOGFUNKTION OSTED I BYEN 23 LETFÆRDIG OG LØSAGTIG 31 LEVS ÅRSREGNSKAB NUL HULLER OG ET BEDRE SPROG 23 TV-GLADS FAGSKOLE 24 DEBATTEN 43 BANK-MIKKELSEN PRISEN 21 BREVKASSEN 25 DEBATTEN 31 LEVS FRITIDSHUSE OG FERIE- LEJRE ATTEN 45 ORGANISATIONER VIL STYRKE VELFÆRDEN 37 FAMILIEKURSUS FOR ENLIGE 39 GRAND PRIX FOR HANDICAP- BANDS 19

20 Annoncer 20

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Huskeliste inden kursus/lejrstart

Huskeliste inden kursus/lejrstart Huskeliste inden kursus/lejrstart Kalenderoversigt for kursus- og lejrledere Hvad skal jeg som kursus- eller lejrleder huske inden aktiviteten begynder? Det kan være svært at holde overblik over vigtige

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge Værgemål Indhold 1. Hvad er en værge 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge? 4. Former for værgemål: 5. Hvem kan ansøge om iværksættelse af værgemål 6. Hvem træffer

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Det er dumt at lade være

Det er dumt at lade være Det er dumt at lade være Job med løntilskud er en god forretning for Peter, hans arbejdsgiver, kommunen og for det danske samfund. Det er dumt at lade være, når der i sandhed er tale om en win-win situation

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Samtidig har vi efter evne bistået med rådgivning til en række medlemmer, der har henvendt sig, samt deltaget som bisiddere i en række tilfælde.

Samtidig har vi efter evne bistået med rådgivning til en række medlemmer, der har henvendt sig, samt deltaget som bisiddere i en række tilfælde. Landsforeningen Autisme Kreds København/Frederiksberg Beretning for 2016 Indledning 2016 var det tredje år, hvor vi har været repræsenteret i såvel Handicapråd, Centerrådet for Handicapcenter København

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 7. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på dagtilbuddet Møllegården i Brønderslev kommune.

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej 18 20 i Auning. den 20. februar 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej 18 20 i Auning. den 20. februar 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Centervej 18 20 i Auning den 20. februar 2013. Marts 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail: Åbningstid:

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP 1 BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Hvem kan få en ledsager?...4 Hvad kan du bruge din ledsager

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

Hjælp, mit barn fylder 18!

Hjælp, mit barn fylder 18! Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med arrangementet Oplæg ved: Hjælp, mit barn fylder 18! Lørdag d. 3. oktober 2015 kl. 10-15.45 Taastrup Kulturcenter A-salen Poppel Allé 12 2630 Taastrup Sputnik Kollegiet

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag

Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at der bør afsættes 575.000 kr. (2005-priser) til at udarbejde informationsmateriale om handicaptilgængelighed

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

REFERAT HVIDOVRE KOMMUNE

REFERAT HVIDOVRE KOMMUNE REFERAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Sagsbehandler: Charlotte Kylmann Jakobsen 12.06.2014/ Vedrørende: Bruger- og Pårørendemøde for Bofællesskaberne Dato:

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere