Randers Kommune. Psykiatriplan Organisering af det fremtidige psykiatriområde

Transkript

1 Psykiatriplan 2012 Organisering af det fremtidige psykiatriområde 1

2 Indhold 1 Indledning... 3 Principper for organisering af psykiatriområdet... 3 Styringsmodel for psykiatriområdet... 3 Organiseringsprincip... 4 Koordinering Organisering af tilbud i det nye psykiatriområde... 4 Voksenbotilbud... 4 Overordnede organisering af voksenboområdet... 4 Skæve boliger... 5 Døgntilbud for ældre borgere... 5 Døgntilbud for unge... 6 Startboliger... 6 De socialpsykiatriske støttecentre... 6 Det matrikelløse område... 7 Overordnet organisering af området... 7 Bofællesskaber for aspergere og ADD-målgrupper... 8 Bostøtte... 8 Aktivitetstilbuddene... 8 Løvetand... 9 Ud af huset aktiviteter... 9 Rehabiliteringskurser... 9 Den Grønne Gren Øster Tørslev og Langå aktivitets- og værested Ungegruppen Beskyttet beskæftigelse Rusmiddelcenter Randers Implementering af Psykiatriplan Projektorganisering Rehabilitering og recovery Kompetenceudvikling

3 1 Indledning Organiseringsnotatet er et resultat af tredje fase i den samlede psykiatriplan, der derudover består af et strategigrundlag og et ydelseskatalog. Organiseringsnotatet omhandler forslag til, hvorledes ydelser og tilbud skal organiseres på konkrete enheder og afdelinger. Det indeholder yderligere forslag til organisering af opgaver og arbejdsfordeling på et overordnet niveau. Detailbeskrivelser af jobfunktioner, koordinering af opgaver og metoder er ikke beskrevet her men vil være en del af den efterfølgende handle- og implementeringsplan. Organiseringen af de fremtidige ydelser på psykiatriområdet tager udgangspunkt i socialområdets eksisterende tilbud. Det betyder, at de foreslåede ændringer skal ske indenfor eksisterende budget. I nogle tilfælde vil der blive foreslået, at tilbud lukkes og genåbnes under nyt navn med nyt indhold. I andre tilfælde foreslås det, at tilbuddets indhold ændres, hvilket medfører organisatoriske forandringer. Derudover er der en række forslag til oprettelse og ændring af tilbud på lang sigt. Disse forslag er ønsker, som vil kræve, at der tilføres ressourcer til området eller at området laver omlægninger eller opsparing over en længere periode. Principper for organisering af psykiatriområdet Organiseringen af psykiatritilbuddene følger tre overordnede principper, der vedrører styringsmodel, organiseringsprincip samt koordinering. Styringsmodel for psykiatriområdet Styringsmodellen for psykiatriområdet og det øvrige socialområde følger to grundlæggende principper og bygger på en bestemt metode. Støtten til psykisk sårbare borgere styres ud fra et princip omkring central visitation. Princippet skal sikre, at borgere med de samme behov modtager samme form for støtte og tilbud. Det vil sige, at på baggrund af samtaler med borgeren og udredning af dennes behov, udarbejder den enkelte rådgiver en indstilling til et centralt visitationsudvalg, der træffer afgørelse i sagen. Det andet princip er, at psykiatriområdet opererer ud fra en bestiller-udfører model. Det vil sige, at myndigheden, som bestiller med udgangspunkt i en afgørelse og en 141 handleplan, bestiller en konkret ydelse hos udfører - dvs. tilbuddene på området. Bestillingen følges op på de årlige handleplansmøder mellem bestiller og udfører. Rådgiverne udreder borgerens behov ud fra Voksenudredningsmetoden, der indeholder følgende faser: sagsåbning, udredning, faglig vurdering, indsatsformål og indsatsmål, indstilling, handleplan, afgørelse, bestilling og opfølgning. 3

4 Organiseringsprincip Socialområdet består af tilbud til socialt udsatte, borgere med handicap og psykisk sårbare borgere. Områdets grundlæggende organiseringsprincip er, at tilbuddene er funktionsopdelte frem for faggruppeopdelt. Psykiatriplanens fremtidige organisering vil følge dette princip. Tilbud til psykiatribrugere vil også fremadrettet være organiseret indenfor følgende områder: voksenbotilbud, den matrikelløse indsats, det specialiserede dagområde og rusmiddelcenter Randers. Ydelseskataloget lægger dog op til udviklingen af nye ydelsestyper, der vil betyde budgetmæssige forskydninger mellem tilbud og mellem områder. Der introduceres endvidere en koordinatorfunktion på enkelte tilbud. Koordinatorfunktionens indhold vil være forskellig alt afhængigt af, hvilket tilbud der er tale om. Der er dog det fælles mål for alle koordinatorfunktionerne, at de skal medvirke til et øget fokus på den faglige udvikling - herunder recovery- og rehabiliteringsperspektivet. Koordinatorerne vil endvidere have administrative opgaver ift. visitationsgange, vagtplaner mm. Koordinering Der skal i organiseringen være særlig fokus på koordinering. Der er en forventning om, at indsatsmålet omkring en rehabiliterende indsats og en recoveryorienteret proces bl.a. vil betyde en øget aktivitet og skiftende aktivitet for den enkelte borger. Det kan ske i form af flere skift mellem boformer, justering af bostøtteindsatsen og fleksibilitet i aktivitetstilbuddene. Det kræver en øget grad af koordinering mellem bestiller og udfører - men også mellem de involverede tilbud. Der vil i handleplanen være fokus på aktiviteter, der medvirker til, at snitflader og samarbejdsformer på tværs organiseres, således de styrker opgaveløsningen. 2. Organisering af tilbud i det nye psykiatriområde I nedenstående oversigt over tilbud i det nye psykiatriområde beskrives placering af både eksisterende og nye ydelsestyper på tilbudsniveau, geografisk placering og overordnede organisering af opgaven. Endelig beskrives udviklingstiltag for tilbuddene på henholdsvis kort og lang sigt. Med kort sigt menes den kommende toårige periode, hvor der laves en projektorganisation, der skal sikre implementering af psykiatriplanen. Voksenbotilbud Overordnede organisering af voksenboområdet Den overordnede ledelsesstruktur på socialområdets voksen botilbud fastholdes. Dvs. der er en samlet leder af de psykiatriske botilbud og en afdelingsleder for de fire støttecentre. Et af psykiatriplanens mest centrale indsatsmål er, at botilbud særligt for unge bliver af midlertidig karakter med en intensiv rehabiliterende indsats, der muliggør, at borgeren kan flytte i en mindre indgribende boform. 4

5 Skæve boliger Randers Kommune råder over 20 skæve boliger på henholdsvis Åbo og Blommevej. Der vil ikke blive ændret i antallet af eller budgettet til driften af boligerne i forbindelse med psykiatriplanen. De skæve boliger indgår i psykiatriplanens overordnede handleplan for udbredelsen af recoveryorienteret tilgang og rehabiliterende metoder. Døgntilbud for ældre borgere Der er i dag tre tilbud for ældre psykisk sårbare borgere. Organiseringen på dette område falder i to tempi. Kort sigt Med ydelseskataloget er det vedtaget, at der skal oprettes en aflastningsplads på et døgntilbud, hvis funktion er at imødekomme akutbehov og for at hindre unødige indlæggelser eller genindlæggelser. Det betyder, at en fast plads skal omdannes til en aflastningsplads. Der foreslås, at det sker på Solstrålen, Gudenåcenteret. Solstrålen har for det første flest pladser og dermed størst udskiftning i pladserne. Solstrålen retter sig herudover til den bredeste aldersgruppe. Tilbuddet vil således naturligt kunne rumme en aflastningsplads for voksne fra 35 år og opefter. Lang sigt De tre tilbud er af historiske grunde tilknyttet ældreområdet områdecentre. På sigt ønskes botilbuddene flyttet over i socialområdet. Der ønskes derfor, at der findes en bynær lokalitet, hvor de tre tilbud samles i ét hus. Med ét fælles hus vil der fortsat kunne drages de stordriftsfordele, som de tre tilbud hidtil har haft ved tilknytning til et ældrecenter - det gælder bl.a. en fælles nattevagtsfunktion. Medarbejderne på Solsorten har pt. en udgående bostøttefunktion ift. borgere, der bor i nærområdet. Denne udgående funktion vil fortsat være tilknyttet botilbuddet efter en reorganisering. Konsekvensen af forslaget er, at den socialpsykiatriske indsats på boområdet samles i én organisation. En flytning til socialområdet vil styrke den faglige indsats på tværs af botilbuddene i og med, at bostederne fra ældreområdet bliver koblet tættere sammen med de øvrige tilbud. Dermed bliver bostederne en integreret del af det øvrige psykiatriområdes kompetenceudvikling og faglige udvikling. Det vil endvidere skabe bedre betingelser for styring af området i forhold til tilpasning af tilbuddene til udviklingen af efterspørgsel på området, idet volumen på området samles under samme ledelse. En eventuel flytning og/eller fusionering af de tre tilbud vil ske i et tæt samarbejde med Sundhed og Ældre. 5

6 Døgntilbud for unge Randers Kommune råder i dag over 12 døgntilbudspladser på Paderuphus. For at leve op til ydelseskatalogets beslutning om oprettelse af aflastningspladser, skal der fremadrettet etableres en aflastningsplads til unge på Paderuphus. Tilbuddet skal fremadrettet have endnu større fokus på at støtte den unge i at blive i stand til at flytte i egen bolig. Den pædagogiske indsats skal målrettes en rehabiliteringsindsats, hvor udgangspunktet er et treårigt midlertidig botilbud. Startboliger Lang sigt I ydelseskataloget præsenteres oprettelsen af startboliger som en ny ydelsestype inden for psykiatriområdet. Randers Kommune kan ikke selv oprette startboliger, det skal i stedet ske i et tæt samarbejde med en boligforening, da det er boligforeningen, der skal oprette og administrere startboliger. Randers Kommune er i dialog med konkrete boligforeninger om at opstarte et projekt om startboliger. Der skal laves en behovsanalyse mhp. at fastsætte antallet af startboliger. Hernæst skal mulige lokaliteter undersøges. Såfremt det ikke er muligt at oprette startboliger af denne vej, vil der alternativt blive satset på en god start ydelser, der, som beskrevet i ydelseskataloget, er en kortvarig bostøtteindsats, der skal sikre trygge og smidige overgange ved at sørge for, at den unge får støtte til at kunne overskue, hvilke dagligdags gøremål, der skal være styr på. Eksempelvis hvordan man får styr på økonomi. De socialpsykiatriske støttecentre De fire støttecentre har hidtil fungeret som fire selvstændige enheder med fælles ledelse. I ydelseskataloget er følgende målsætning beskrevet: Medarbejderne skal fremadrettet i mindre grad ses som fast tilknyttet ét bestemt støttecenter men i højere grad kunne fungere fleksibelt med indsatser på flere forskellige steder - alt efter borgernes aktuelle behov og tildelte støtte. Samtidig skal medarbejderne tænke i aktiviteter ud-af-huset. Der vil således ikke være tilknyttet en fast normering til de enkelte støttecentre, idet det vil variere alt efter brugernes aktuelle behov for ydelser. Dog vil der være et enkelt støttecenter med fast normering. For at leve op til denne målsætning laves følgende ændring af støttecentrene. Medarbejdere på de fire støttecentre skal fremover fungere som en fælles bostøtteenhed med base på Vesterbo. 6

7 Vesterbo bliver - som det eneste støttecenter - et botilbud med fast normering. Støtten til beboere på de øvrige støttecentre bliver tildelt ud fra borgerens individuelle støttebehov. Medarbejderne vil derfor fremadrettet komme til at fungere som bostøttemedarbejdere på kommunes botilbud. I modsætning til bostøttemedarbejderne på det matrikelløse område vil fokus være på at arbejde hen imod, at borgeren kan bo i en mindre indgribende boform. For nogles vedkomne vil det betyde, at de flytter fra botilbud til egen lejlighed. Det bliver endvidere en opgave for bostøttemedarbejderne at motivere borgeren til aktiviteter ud af huset i samarbejde med aktivitetsområdet. Den individuelle bostøtte kombineres med fælles aktiviteter. Disse knytter sig særligt til fællesspisning. Der er evidens for, at en af de væsentligste faktorer for en konstruktiv rehabiliteringsindsats er fokus på sund mad og levevis. Samtidig er det en af de ting, en psykisk sårbar borger kan have sværest ved selv at gøre noget ved. Derfor foreslås det, at der ansættes to køkkenmedarbejdere, der tilsammen skal dække de fire steder. De har ansvar for at lave sund kost med beboerne og skabe forudsætningerne for socialt samvær omkring måltiderne - i tråd med behandlingspsykiatrien i regionen, hvor der pt. laves kostog motionsplan i forbindelse med indlæggelse. Der skal ske en revisitering af støttebehovet for borgerne på de fire støttecentre, således at grundnormeringen af det fælles personale tildeles efter det aktuelle støttebehov. Der er en forventning om, at det samlede medarbejderressourcer kan sættes ned ved denne omorganisering. Det betyder, at der vil blive frigivet medarbejderressourcer, der kan anvendes andre steder i psykiatriområdet. Man skal dog forvente en øget kørselsudgift, idet medarbejderne fremadrettet vil have arbejdssted flere steder. Der skal tages stilling til den fremtidige brug af personalefaciliteter på Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej. Det matrikelløse område Overordnet organisering af området Bostøtten er et centralt omdrejningspunkt i psykiatriplanen. Der skal for det første udvikles en række nye former for bostøtte (gruppebaseret bostøtte, virtuel bostøtte samt støtte gennem mobiltelefoner/apps). Der skal for det andet være et øget fokus på rehabilitering og recovery. Sidstnævnte medfører en mere dynamisk bostøtte, hvor man kan forvente, at antallet af den enkelte borgers bostøtte timer oftere skifter i takt med borgerens udvikling. Dette skaber mere administrativt arbejde i forbindelse med visitation. På den baggrund opkvalificeres den ledelsesmæssige og faglige udviklingskraft på området. Bostøtten vil fremadrettet består af en afdelingsleder for den samlede bostøtte. Herudover vil der være tre koordinatorer for: Psykiatribostøtte Ungbostøtte og team for udviklingsforstyrrede - herunder også botilbud til aspergere 7

8 Familievejlederteamet og senhjerneskadeteamet Teamkoordinatoren har til opgave at være bindeled mellem teams og afdelingslederen. Koordinatoren får til opgave at: være medvirkende til implementering af ny faglig udvikling/viden på specifikke områder og formidling af generel information mellem ledelse og medarbejdere koordinere de faglige tiltag både indholdsmæssigt og tidsmæssigt i forhold til målsætninger sikre det gode samarbejde på tværs i teams. Gennem koordinering sikres øget effektivitet samt god opgaveløsning og dermed en økonomisk gevinst. Bofællesskaber for aspergere og ADD-målgrupper Der er i dag et bofællesskab til fire borgere med asperger på Nørresundbyvej. Med ydelseskataloget er det blevet besluttet, at pladsantallet skal udvides til det dobbelte. Der skal findes en passende lokalitet til bofællesskabet. Borgerne i et sådant tilbud vil modtage støtte fra det matrikelløse område, som det i dag er tilfældet med bofællesskabet på Nørresundbyvej. Bostøtte Der vil ikke ske organisatoriske ændringer i form af pladsantal, budget- eller normeringsændringer for SKP ordningen, psykiatribostøtten og specialvejlederteamet. Aktivitetstilbuddene Udgangspunktet for aktivitetstilbuddene i det kommende psykiatriområde bliver et aktivitetshus. Der er i dag 12 medarbejdere tilknyttet den Grønne Gren, Løvetand og Ungegruppen. Medarbejdergruppen bliver samlet i det kommende aktivitetshus. Ideen er at have et samlet hus, hvor der dels kan foregå en række aktiviteter for en række forskellige målgrupper inden for psykiatrien, og dels hvorudfra der kan laves en række udadgående aktiviteter for samme målgrupper. Det er forventningen at ved at samle medarbejdergrupper fra de tre tilbud i et hus, vil muligheden for faglig sparring blive styrket. Det samme gælder innovations- og udviklingstiltag. Der vil derudover også være faglige stordriftsfordele ved at lave et fælles hus, idet det giver muligheder for flere og andre typer aktiviteter på tværs af forskellige brugergrupper. Med andre ord forventes det, at der vil blive mere dynamiske og projektorienterede aktiviteter. Målet er, at der laves aktiviteter med udgangspunkt i indhold og ikke med udgangspunkt i faste lokaliteter. Psykiatriområdet råder pt. ikke over en lokalitet, der helt optimalt kan rumme de aktiviteter, der ønskes samlet i et aktivitetshus. Derfor ønskes der på sigt, at der findes en ny lokalitet til aktivitetshuset. Der er imidlertid ikke ressourcer til at skabe et nyt hus indenfor den eksisterende budgetramme på kort sigt. 8

9 Løvetand Aktivitetshuset placeres - indtil det er muligt at realisere et nyt hus - på adressen. Det foreslås, at navnet ændres for at markere, at der er tale om et nyt hus med et nyt indhold. Huset skal rumme følgende tilbud: Værested for borgere med langvarige forløb med psykiske lidelser Et cafétilbud for borgere med psykiske lidelser med udgangspunkt i Løvetands køkken og cafémiljø. Rehabiliteringskurser Base for ud-af-huset-aktiviteter Klubaftener for unge Base for aktivitetsmedarbejdere i hele området - med undtagelse af Langå og Øster Tørslev Der vil i den kommende implementeringsplan blive lavet en handleplan for aktivitetstilbuddet, der nærmere beskriver aktiviteter, åbningstider mm. Ud af huset aktiviteter Et af de nye tiltag er, at der etableres en ud-af-huset- funktion det der i ydelseskataloget er blevet betegnet som et matrikelløst tilbud. Der knyttes i første omgang 4 medarbejdere til denne funktion. Ud-af-huset-funktionen vil have en projektlignende organisation. Der vil blive udpeget en koordinator for funktionen for at sikre sammenhæng, og at udviklingen i aktiviteterne følger målsætningerne i psykiatriplanen. Medarbejderne i denne funktion har til opgave at være opsøgende ift. der, hvor de psykisk sårbare er - det være sig både på bo- og aktivitetstilbud. Gennem dialog med borgerne undersøges, hvilke aktiviteter der ønskes igangsat og i hvilken form. Aktivitetsmedarbejderne har til opgave at være opsøgende og undersøgende ift., hvilke aktiviteter der kan igangssættes i lokalmiljøet - fremfor at der oprettes aktivitetstilbud kun for psykiatribrugere. Dette skal ske i et samarbejde med private og lokale samarbejdspartnere, som f.eks. lokale idrætsforeninger, aftenskoler mm. Aktivitetsgruppen har herudover ansvaret for at reklamere for tilbuddene og - i et samarbejde med borgernes eventuelle bostøtte - at motivere til deltagelse i de planlagte aktiviteter. Rehabiliteringskurser Der vil blive udpeget en medarbejder fra aktivitetsgruppen, der får til opgave at organisere rehabiliteringskurser. Kurserne vil i nogle tilfælde blive afholdt af medarbejdere inden for psykiatriområdet. I andre tilfælde skal der træffes aftaler med eksterne samarbejdspartnere - såsom Lilleskolen for voksne, aftenskolerne osv. 9

10 Den Grønne Gren Den Grønne Gren er i dag et værested, hvor der kommer mange forskellige brugere, fælles for dem er, at de har en mængde personlige ressourcer. På bl.a. den baggrund er der igennem flere år blevet arbejdet målrettet på at styrke brugerindflydelsen på Den Grønne Gren. Det har blandt andet resulteret i en brugerstyret kiosk samt afholdelsen af brugermøder hver 14. dag. Udviklingen af værestedet skal fortsætte ad dette spor. Den Grønne Gren skal være et sted, hvor brugerne selv sætter dagsordenen. De gode elementer, der er i et tilbud som den Grønne Gren skal bevares, såsom hyggeligt samvær og brugerdrevne initiativer. Aktiviteter, herunder både indhold og aktivitetsmængde, skal være styret af brugernes egne ønsker og initiativer. Der skal arbejdes på at øge graden af brugerinddragelse og indflydelse. Det vurderes, at med den brugerprofil, der er på Den Grønne Gren, at brugerne i langt højere grad vil være i stand til at drive stedet på egen hånd. Der skal derfor igangsættes et projektforløb, hvor brugerne af værestedet uddannes i dels at styre og dels og vedligeholde stedet selv. På sigt skal personaleressourcerne trækkes ud af stedet og i stedet kanaliseres over i det fælles aktivitetshus. Det betyder ikke, at der ikke længere skal være personale tilknyttet stedet. Det betyder blot at der ikke vil være en fast normering tilknyttet, idet normeringen afhænger af, hvilke aktiviteter der skal foregå på den Grønne Gren. Den Grønne Gren skal med andre ord på sigt være et brugerstyret værested, hvor store dele af driften varetages i videst mulig omfang af brugerne selv, og hvor personalenormeringen er fleksibel ift. de aktiviteter, der foregår i og omkring huset Den Grønne Gren har nogle bygningsmæssige udfordringer, der sætter nogle naturlige begrænsninger for brugen af huset. Huset har for det første ikke handicapadgang og andre handicapfaciliteter - såsom handicaptoilet. Dette skal etableres. For det andet er køkkenet ikke godkendt til, at der laves mad i det omfang, det sker nu. Det betyder, at der ikke længere kan laves mad i Klubben. Brugerne vil i stedet få tilbud om at deltage i ud-afhuset-madaftener i det kommende aktivitetshus. Tiltaget skal også ses i sammenhæng med ønsket om i højere grad at flytte fokus fra matrikelbestemte aktiviteter til et fokus på aktiviteternes indholdsside. Endelig er der ved budget 2013 vedtaget, at tilbuddene fremadrettet selv forestår udgifterne forbundet med indvendig vedligehold. Den Grønne Gren er i en sådan stand, at væsentlige forbedringer vil medføre færre personaleressourcer. Tiltag ift. forbedring af indvendig vedligehold skal stå mål med det faktum, at de bygningsmæssige ydre forhold er i en meget dårlig en stand. På lang sigt skal mulighederne for at flytte Den Grønne Gren til mere velegnede lokaler undersøges. Dette kan dog ikke ske inden for den eksisterende budgetmæssige ramme. Øster Tørslev og Langå aktivitets- og værested Der vil ikke ske organisatoriske ændringer i form af pladsantal, budget- eller normeringsændringer for de to tilbud. Der vil blive arbejdet på en model, der knytter aktivitetsdelen tættere til aktivitetshuset og dermed skabe en rød tråd i aktivitets- og samværstilbuddene på psykiatriområdet. 10

11 Ungegruppen Ungegruppen skal fremadrettet have tilbud om at være en del af et levende og dynamisk aktivitetsmiljø med mange forskelligartede muligheder lige ved hånden. For at leve op til psykiatriplanens mål omkring fleksible tilbud og for at styrke det faglige miljø omkring Ungegruppen flyttes den til aktivitetshuset. I aktivitetshuset vil ungegruppen kunne benytte sig af flere faciliteter, som de ikke har mulighed for i dag. Tilbuddet vil blive en del af et udviklende læringsmiljø indeholdende kursusaktiviteter/uddannelse (jf. rehabiliteringskurserne). Der vil blive mulighed for at tilbyde deltagelse i fleksible og differentierede projektforløb, idet huset rummer fysiske muligheder, som ikke findes i det nuværende tilbud. Personalemæssigt vil det betyde, at der bliver mulighed for at udnytte ressourcerne optimalt og dermed tilgodese de unges ønsker og behov på et andet plan end hidtil. Endelig vil en reorganisering af Ungetilbuddet gå godt i spænd med den handleplan for tilbuddet, der arbejdes med i forlængelse af påbud givet tidligere på året omhandlende forebyggelse af belastninger pga. uklare krav, arbejdsmængde og manglende ledelsesmæssig støtte. Ungegruppen er i dag et uvisiteret samværstilbud til unge. Der er tilknyttet to medarbejdere til denne gruppe. Med flytningen omdannes Ungegruppen til et ny og mere fleksibelt ungetilbud. Der vil fremadrettet blive afholdt to klubaftenener om ugen for de unge. Klubaftenenerne skal udover at skabe rammer for socialt samvær yderligere danne udgangspunkt for projektorienterede aktiviteter. Målet er, at de unge i samarbejde med medarbejderne fremsætter ønsker og planlægger aktiviteter for den kommende måned. Ungegruppen har i dag det praktiske problem, at tilbuddets fysiske rammer ikke er holdbare på sigt. Der skal foretages væsentlige forbedringer af bygningen, hvis den fortsat skal rumme Ungegruppen. Der er bl.a. ikke den nødvendige handicapadgang og ingen handicapfaciliteter. Beskyttet beskæftigelse Indsatsen for at skabe dels interne beskæftigelsestilbud på psykiatriområdet og dels eksterne job med løntilskud styrkes. Som en konsekvens heraf øges personaleressourcerne i det nyoprettede team for udplaceringer i det specialiserede dagområde. Teamets opgave er at finde og matche virksomheder, hvor borgere kan komme i job med løntilskud. Denne opprioritering forventes at skabe en lavere efterspørgsel på fritids- og aktivitetstilbud. Derfor flyttes ressourcer svarende til én medarbejder fra aktivitetstilbuddene på det matrikelløse område til det specialiserede dagområdes team for udplaceringer. Rusmiddelcenter Randers Der vil ikke ske organisatoriske ændringer i form af pladsantal, budget- eller normeringsændringer for Rusmiddelcenter Randers. 11

12 3 Implementering af Psykiatriplan 2012 Projektorganisering For at sikre det nødvendige fokus på Psykiatriplan 2012 og implementeringen af denne, oprettes en projektorganisation. Der ansættes en projektleder for en toårig periode, hvis hovedopgave er at koordinere den faktiske implementering af psykiatriplanen og drive processen fremad. Projektlederen skal virke på tværs af myndighed, områder og tilbud og sikre sammenhæng i implementeringen. Projektlederen er altså udførende og refererer til områdeledergruppen, der er det besluttende organ i processen. Ansættelse af projektlederen sker inden for det samlede psykiatriområdes budget. Rehabilitering og recovery Rehabiliterende indsatser og indsatser, der understøtter en recoveryorienteret proces, er helt centrale omdrejningspunkter for Psykiatriplan Der er udarbejdet en overordnet retningslinje for Recovery og Rehabilitering i Randers Kommune, der beskriver det overordnede idegrundlag i recovery og rehabilitering (Se bilag). Der vil som et led implementeringen af psykiatriplanen blive udarbejdet en decideret kommunal retningslinje for, hvordan der skal arbejdes med rehabilitering og recovery i socialområdet. Retningslinen skal for det første definere de to begreber og for det andet beskrive minimumsstandarder for, hvorledes der skal arbejdes med Recovery og Rehabilitering. Herefter skal hvert tilbud udarbejde lokale tilføjelser til den kommunale retningslinje. De lokale tilføjelser skal beskrive, hvorledes det enkelte tilbud vil arbejde rehabiliterende og recoveryunderstøttende på baggrund af den kommunale retningslinje. Modellen er kendt fra Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen af medarbejderne i forhold til at kunne indfri de indsatsmål, der er beskrevet i psykiatriplanen, vil for det første ske gennem arbejdet med udarbejdelsen af lokale tilføjelser i forhold til rehabilitering og recovery. Ved at arbejde i dybden med, hvordan et tilbud vil arbejde rehabiliterende og recoveryorienteret, er det forventningen, at der dels opstår et fælles sprog og forståelse af opgaven blandt medarbejderne og dels laves et fælles styringsredskab, der kan anvendes til kontinuerligt at følge op på, hvorvidt der arbejdes rehabiliterende. Det skal i den forbindelse nævnes, at mange medarbejdere i psykiatritilbuddene allerede har deltaget i rehabiliterings- og recovery-orienteret efteruddannelse. Dermed også sagt, at der primært lægges op til at understøtte en kultur- og holdningsændring frem for traditionel kompetenceudvikling. Der skal igangsættes et arbejde, hvor der arbejdes aktivt med at skabe en kultur, der har fokus på det at komme sig. Desuden skal fokus rettes ud mod samfundet frem for et snævert psykiatrifokus. Der skal arbejdes med borgerens selvbestemmelsesret kontra medarbejderens udvidede omsorgspligt. 12