KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI EAE. Lokalstrategisk Analyse

Transkript

1 KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI EAE Lokalstrategisk Analyse For Københavns Vestegns Politi 2017

2 FORORD Indholdsfortegnelse 01 Forord 4 02 Hovedfund 6 03 Indledning 8 04 Data og metode Rundt om kredsen Københavns Vestegn og dens udvikling Kriminalitet Generelt billede Vold Indbrud Tværgående tema Rocker- og bandegrupperinger Tryghed og udsatte boligområder Radikalisering Beredskab Hverdagens beredskab 56 2

3 FORORD 09 Referencer Bilag 66 3

4 FORORD 01 Forord 4

5 FORORD Et analytisk og ressourcebevidst politi Den københavnske vestegn er en travl politikreds med mange forskelligartede sager og udfordringer. Terrortruslen mod Danmark er på sit højeste, og der er ikke noget, der tyder på, at truslen bliver mindre i de kommende år. Derudover er der som følge af flygtninge- og migrantsituationen et pres på de danske grænser, og vi oplever afgivelser til bl.a. København og grænserne. Samlet betyder det, at vi oplever et kæmpe pres, hvor balancen mellem ressourcer og opgaver er stærkt udfordrede. Derfor er det afgørende vigtigt, at vi hele tiden udvikler vores analytiske kapacitet og kapabilitet, og dermed bedre bliver i stand til at udvælge og prioritere de vigtigste indsatsområder, så vi bedst muligt er i stand til at håndtere både vores nuværende og fremtidige kriminalitetsudfordringer. Det arbejde er Den Lokalstrategiske Analyse en meget vigtig del af. Dansk Politi har bl.a. med flerårsaftalen taget en række vigtige skridt i retningen mod et mere analysebaseret politi. Det gælder både i forhold til it-understøttelse, moderne politifaglige redskaber som f.eks. apps, der skal hjælpe til at gøre politiarbejdet smartere og mere analysebaseret og analytisk patruljering, der skal styrke vores evne til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Alt sammen med det samme formål for øje; at vi gennem videns- og analysebaseret politiarbejde skal bekæmpe og forebygge både den kriminalitet, der rammer borgerne i hverdagen, og den komplekse organiserede kriminalitet. Det er anden gang, at kredsen har udarbejdet en lokal strategisk analyse den første kom i Analysen, som er udarbejdet i forlængelse af den nationale strategiske analyse, giver et overordnet billede af politikredsens viden om aktuelle sikkerheds-, ordens- og kriminalitetsproblemer og peger samtidig på, hvilke udfordringer politiet forventer bliver særligt vigtige fremover. Analysen vil også bidrage til at synliggøre og bidrage til de af vores udfordringer, som kun kan løses i fællesskab med andre myndigheder, private og offentlige aktører samt borgerne. Mange hilsner Kim Christiansen, Politidirektør 5

6 HOVEDFUND 02 Hovedfund 6

7 HOVEDFUND Denne analyse behandler seks emner: Vold, indbrud, rocker- og bandegrupperinger, socialt udsatte og psykisk syge, radikalisering samt tryghed og udsatte boligområder. Overordnet set er kriminaliteten svagt faldende i Københavns Vestegns politikreds, når vi kigger på antallet af anmeldelser om straffelovsovertrædelser. Analysens hovedfund viser blandt andet, at antallet af anmeldelser om vold er relativt stabilt i kredsen. De sigtede og de forurettede er først og fremmest unge mellem 16 og 20 år og mænd. En stikprøveundersøgelse har vist, at særligt sager om vold i nære relationer og gadevold er repræsenteret blandt anmeldelserne. Derudover viser analysen, at antallet af indbrud i privat beboelse er faldende i kredsen. Der er generelt store geografiske variationer i, hvor indbruddene finder sted. Hovedparten af de indbrud, der bliver begået, begås i privat beboelse, primært i villa. Vi forventer som udgangspunkt, at udviklingen inden for indbrud i privat beboelse i politikredsen i generelle træk vil følge udviklingen for hele Danmark, som forventes at være præget af en fortsat faldende tendens. Dog må der tages højde for den demografiske udvikling på Vestegnen, der viser et stigende befolkningstal, flere velstillede borgere og stigende boligpriser, hvilket kan betyde, at faldet i indbrud i kredsen vil blive mindre end i de øvrige kredse. Rocker- og bandesituationen i kredsen peger på, at den nuværende tilgang af rocker- og bandegrupperinger til Vestegnen øger risikoen for egentlige konflikter mellem grupperne. Der er i øjeblikket repræsenteret elleve rocker- og bandegrupperinger i kredsen. I maj 2017 var der 225 registrerede rocker- og bandemedlemmer. Medlemmerne er primært sigtet for almenfarlige forbrydelser, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, tyveri og indbrud. Vi vurderer, at udviklingen inden for rocker- og bandeområdet kan resultere i nye magtkampe og konflikthændelser, idet Købehavns Vestegn er attraktiv for grupperingerne og der er et stort rekrutteringspotentiale i kredsen. På området for socialt udsatte og psykisk syge har der været en svagt stigende tendens i antallet af hændelser. Overordnet set er der til stadighed behov for politiets indsats i hændelserne om socialt udsatte og psykisk syge. Vi forventer, at behovet kan ændre sig afhængigt af udviklingen inden for blandt andet psykiatrien og regionerne samt den generelle udvikling af samfundet. Samlet set vurderer vi, at det er sandsynligt, at der vil ske en stigning i antallet af unge mennesker i Københavns Vestegns politikreds, som er i farezonen for at blive radikaliseret i militant islamistisk retning, og dermed en stigning i antallet af radikaliserede unge. Det baserer vi på, at Center for Terroranalyse vurderer, at flere fremmedkrigere vender hjem, samtidig med at der er et fortsat stort antal unge, som lever under socioøkonomiske dårlige kår i udsatte boligområder, og som vil være sårbare overfor radikalisering. Derudover er der ikke noget, der for nuværende peger i retning af en væsentlig ændring i truslen fra højre- eller venstreekstremister. Analysen viser desuden, at tryghedsniveauet på Københavns Vestegn ligger under det nationale niveau og har været relativt stabilt i perioden Der er en lille fremgang at spore i flere af de udsatte boligområder i kredsen, hvor vi kan se et fald i kriminalitetsniveauet. Der er dog til stadighed markante udfordringer i områderne, som også vil skulle håndteres fremadrettet. 7

8 INDLEDNING 03 Indledning 8

9 INDLEDNING Politiets Lokalstrategiske Analyse for Københavns Vestegns politikreds blev udgivet første gang i Den Lokalstrategiske Analyse 2017 giver et samlet og overordnet billede af politikredsens viden om aktuelle sikkerheds-, ordens- og kriminalitetsproblemer og peger samtidig på, hvilke udfordringer, politiet forventer, bliver særligt vigtige fremover. Den Lokalstrategiske Analyse angiver de operative strategiske pejlemærker for politikredsen i de kommende år og kvalificerer dermed de strategiske prioriteringer af politiets indsatser. Yderligere har analysen til formål at dele denne viden med offentligheden for at bidrage til et fælles billede af de udfordringer, vi står overfor, som i de fleste tilfælde kun kan løses i fællesskab med andre myndigheder, private og offentlige aktører samt borgerne. Politiet udgiver hvert år en strategisk analyse, som på nationalt niveau giver et overordnet billede af sikkerheds- og kriminalitetsproblemerne i Danmark (Rigspolitiet 2017a). Denne Lokalstrategiske Analyse for Københavns Vestegns politikreds er udarbejdet i forlængelse heraf. Vi anvender som udgangspunkt den samme kategorisering som i den nationale analyse, men vi har ikke alle kategorier repræsenteret. Fire områder i den Lokalstrategiske Analyse er bestemt af Rigspolitiet. Det gælder indbrud i privat beboelse, vold, rocker-bandeområdet og udsatte borgere. De fire områder er valgt, fordi de har stor samfundsmæssig bevågenhed, og fordi de udgør problemer, som dansk politi samlet set har behov for at vide mere om for at kunne målrette de politifaglige indsatser yderligere. De udgør samtidig problemer, som vi har behov for at kunne drøfte med lokale, eksterne aktører, som enten allerede nu indgår i arbejdet med at løse problemerne, eller som vi fremadrettet ønsker skal indgå i arbejdet, så vi kan imødekomme udfordringerne både lokalt og nationalt. Ud over de fire områder sætter kredsen fokus på radikalisering og udsatte boligområder. Vi indleder alle afsnit med kortfattet at beskrive de enkelte afsnits hovedkonklusioner. Herefter fokuserer vi på vurderinger af udviklingen for perioden , herunder hvilke konsekvenser et sikkerheds- og kriminalitetsproblem medfører for individer og samfundet. Dernæst forsøger vi at komme nærmere ind på, hvad der driver eller bestemmer omfanget af et bestemt kriminalitets- eller sikkerhedsproblem. Viden om udviklingen de seneste år og viden om, hvad der medvirker til at drive udviklingen på de enkelte kriminalitetsområder, bruger vi til sidst i afsnittene, hvor vi runder af med vores forventninger til udviklingen på området de kommende år frem mod Den Lokalstrategiske Analyse 2017 er blevet udarbejdet af Efterretnings- og Analyseenheden i Københavns Vestegns Politi. 9

10 DATA OG METODE 04 Data og metode 10

11 DATA OG METODE I den Lokalstrategiske Analyse anvender vi dels politiets anmeldelsestal 1 og dels eksterne kilder. Fx anvender vi som udgangspunkt politiets anmeldelsestal til at beskrive omfang og udvikling af kriminalitetsfænomenerne, men disse tal kan ikke give os det fulde billede. Anmeldelser giver os fx ikke et bud på, hvor omkostningsfuldt et kriminalitetsfænomen som vold er for samfundet eller for den enkelte, der udsættes for vold. Derfor er der behov for, at vi supplerer med viden fra eksterne kilder. I nogle tilfælde supplerer vi med viden fra faglige ressourcepersoner samt med politiets efterretninger og monitering, som ikke er tilgængelige for andre end udvalgte folk i politiet. Gyldigheden af disse oplysninger må derfor nødvendigvis bero på tilliden til politiet som organisation og til de personer, der har behandlet oplysningerne. Politiets anmeldelsestal anvender vi ofte som et mål for kriminalitet. Det er dog væsentligt at bemærke, at politiets anmeldelsestal ikke nødvendigvis er et udtryk for den faktiske kriminalitet. Kriminalitetens mørketal er det antal forbrydelser, som ikke optræder i kriminalitetsstatistikken. Mørketallet relaterer sig til politiets tilstedeværelse og registreringspraksis, myndighedernes kontrolaktivitet, løbende lovændringer samt anmeldelsestilbøjelighed (Sætre 2007). I nogle tilfælde er det oplagt, hvad en given udvikling skyldes, fordi viden om og interesse for området er dybdegående, mens det i andre tilfælde ikke er helt så nemt at forklare årsagen. Også af denne grund kan anmeldelsestal ikke stå alene, og det er derfor nødvendigt med eksterne og interne kilder til at forklare udviklingstendenser Interne politidata er trukket fra politiets sagsstyringssystem, POLSAS, via Qlikview løsningen NSA2017. I udgangspunktet dækker data perioden , og alle data er trukket pr. 1. januar Med henblik på at sikre en overensstemmelse med nationale analyser anvender vi samme kategorisering af gerningskoder, som er gjort nationalt, hvilket betegnes operative grupperinger. Kapitlet Beredskab baserer sig primært på politiets data over anmeldelsestallet for relevante hændelseskoder. Som data er udtrukket en stikprøve baseret på 1030 sager fra 2014, 2015, Stikprøven er baseret på et tilfældigt dataudtræk fra POLSAS Qlikview løsningen NSA2017 fra den operative gruppering Socialt udsatte, døde og psykisk syge. Sagerne er gennemlæst, og der er foretaget en manuel kodning af hændelserne ud fra sagsresumeét med afsæt i Rigspolitiets kategoriseringer på området. Sagerne er fordelt på syv forskellige og på forhånd definerede kategorier; psykisk syge, socialt udsatte, bekymringer, døde, sociale sager, ulykke og sygdom/helbred. Foruden kategorierne er der en række andre faktorer, som stikprøverne er beriget med herunder diagnoser og andre forhold. Det skal bemærkes, at der er visse svagheder ved denne metode. En svaghed er, at der alene kodes ud fra sagsresumeét, hvor vurderingen af, hvorvidt en person er psykisk syg eller ej, og om der er tale om udsatte borgere, alene beror på betjentens antagelser i situationen og ikke en direkte viden om konkrete diagnoser. Hændelsessager varierer i detaljegrad, og information er således ikke altid tilgængelig. Det betyder således, at koderen kun har begrænset indsigt i sagen og den faktiske hændelse. Når vi anvender denne metode til at afdække Københavns Vestegns Politis opgaver i relation til disse grupper, er vi derfor nødt til at have en vis grad af tillid til de registrerede data, men samtidig læse den ind i den kontekst, som hændelsen er foregået i. 1 Datagrundlaget i kapitlet Kriminalitet er i udgangspunktet anmeldelser, som har fået tildelt et såkaldt skarpt journalnummer (dvs. et journalnummer, der giver mulighed for strafforfølgelse). I denne del af analysen har vi derfor afgrænset os fra anmeldelser, der er blevet defineret som hændelser eller undersøgelser. Se i øvrigt metoderapporten til National Strategisk Analyse 2017 på 11

12 DATA OG METODE En del af data til afsnittet om vold baserer sig ligeledes på stikprøver. Til dette afsnit er der foretaget tre stikprøver inden for henholdsvis simpel vold og grov vold, og vold eller trussel om vold mod polititjenestemand, vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste og vold og lignende mod vidner og deres nærmeste. Hver af de tre stikprøver baserer sig på POLSAS datasættet via Qlikview løsningen NSA2017. Hver af stikprøverne baserer sig på 400 sager. Data er beriget ved hjælp af kodning af sagsresumeerne for de 400 sager i overensstemmelse med udvalgte koder (Rigspolitiet 2017b). I afsnittet om tryghed og udsatte boligområder er der udarbejdet et kriminalitetsniveau for kredsens 25 udsatte boligområder. 2 Kriminalitetsniveauet er en score, som angiver det vægtede, relative kriminalitetsniveau mellem de udsatte boligområder. Kriminalitetsniveauet udregnes ved at finde antal sager og hændelser inden for udvalgte sagskategorier og holde det op mod indbyggertallet i et boligområde. Antal sager er fundet ved at foretage søgninger i POLSAS, via geografisk afgrænsede polygonsøgninger i POLMAP. Der er foretaget en søgning for 25 udsatte boligområder i perioden Søgningerne er foretaget den 28. april Sagskategorierne er borgervendt kriminalitet, urohændelser og våbenlov og lov om euforiserende stoffer (se bilag 1). Antallet af sager er beregnet pr indbyggere (2016-tal) og tillagt en vægt efter tabel 1. Derudover er der søgt på sigtelser af indbyggere i boligområderne inden for borgervendt kriminalitet og våbenlov og lov om euforiserende stoffer. Der er søgt på sigtelser ved at finde antal unikke personer med bopæl i det pågældende boligområde, som har mindst én sigtelse i 2014 til 2016 i hele Danmark. Efter at antal sigtelser er vægtet efter indbyggertal (beregnet pr indbyggere), er de blevet tillagt en vægt efter tabel 1. Derudover er der søgt på antallet af rocker- og bandemedlemmer med folkeregisteradresse i boligområderne, hvilket også er blevet vægtet efter tabel 1. Dette giver fem vægtede tal for kriminalitetsbelastningen i boligområdet, som summeres til ét tal, hvilket angiver kriminalitetsniveauet. Tabel 1: Vægtning af sagskategorier i beregning af kriminalitetsniveau Borgervendt kriminalitet: 35 % Urohændelser: 20 % Våbenlov og lov om euforiserende stoffer: 10 % Rocker- og bandemedlemmer med folkeregisteradresse: 20 % Sigtelser: 15 % Kriminalitetsniveauet adskiller sig fra Rigspolitiets trusselsscore på tre måder. For det første har vi opdateret listen over gerningskoder i forhold til vejledningen, så den følger de ændringer, der er sket i gerningskodestrukturen siden 2013 (se bilag 1). For det andet kigger vi på sigtelser frem for fældende afgørelser. For det tredje og vigtigst adskiller den sig ved, at vi måler boligområdernes udfordringer med rocker- og bandegrupperinger på en ny måde. Vi finder antallet af rocker- og bandemedlemmer, som har folkeregisteradresse i boligområdet frem for at se på antal hændelser relateret til disse miljøer. Vi har beregnet en korrektionsfaktor, som sikrer, at betydningen af, at der bor rocker- eller bandemedlemmer i et boligområde udgør 20 % af den samlede kriminalitetsscore gennemsnitligt i de områder, hvor der bor mindst ét medlem. 2 Udgangspunktet for måling af kriminalitetsniveauet er en metode fra Rigspolitiet til at udregne en trusselsscore for udsatte boligområder (Rigspolitiet 2013). 12

13 DATA OG METODE Der er to hovedgrunde til, at vi har revideret målemetoden af rocker- og bandeproblemet. For det første fordi der i den National Strategiske Analyse bliver peget på, at det er kompliceret og forbundet med en stor grad af usikkerhed at opgøre, hvor stor andel rocker- og banderelateret kriminalitet udgør af den samlede mængde forbrydelser (Rigspolitiet 2017a: afsnit 6.4). Der er desuden tegn på, at anmeldelsestilbøjeligheden er lavere blandt borgere i særligt udsatte boligområder (Avlund, Kjeldsen & Darsø 2013). Rocker- og bandemedlemmernes bopæl er derimod et mål med mindre usikkerhed. For det andet har vi revideret metoden, så det i højere grad afspejles, at udsatte boligområder fungerer som rekrutteringsområder for rocker- og bander, idet den geografiske nærhed har betydning. Vi uddyber dette i afsnittet om rocker- og bandegrupperinger. Det dataudtræk, som ligger til grund for analysen i afsnittet om rocker- og bandegrupperinger, er udtrukket via POLMAP fra POLSAS den 02. marts Der er lavet et udtræk på de personer, som pr. 1. februar 2017 var medlem af en af rocker- eller bandegrupperingerne i Københavns Vestegns politikreds. Udtrækket omfatter alle sager i hele Danmark, hvor mindst én af disse personer optræder som sigtet. Der er altså ikke nødvendigvis tale om sager, hvor der er sket domsfældelse. Udtrækket dækker 2016, det vil sige perioden 1. januar 2016 til 31. december De fremkomne gerningskoder, hvori der er sket sigtelse, er inddelt i de operative grupperinger. Søgningen er begrænset til kalenderåret 2016, da en søgning, som dækker flere år, vil være forbundet med en større usikkerhed på grund af det store flow ind og ud af grupperne. En undersøgelse, der blev foretaget tre gange i løbet af en treårig periode afdækkede hvilke personer der gennem hele perioden var medlemmer. Undersøgelsen viste, at det kun var cirka 19 %, der konsekvent var registrerede medlemmer (Klement & Kyvsgaard 2014).De gruppemedlemmer, der var registreret pr. 1. februar 2017 har således ikke nødvendigvis været medlemmer igennem en længere årrække. Deres registrerede kriminalitet kan altså være begået før deres indtræden i gruppen. Søgningen er foretaget på de enkelte medlemmer, og er ikke blevet opdelt i forhold til gruppetilhørsforhold, hvorfor det heller ikke er muligt, at sige noget om forskelle i kriminaliteten de enkelte grupper imellem. Det må også understreges, at søgningen alene viser den kriminalitet, som er registreret af politiet, og at vi her kun ser på de registrerede rocker- og bandemedlemmers kriminalitet. Mørketallet kan man ikke sige noget om ud fra søgningerne. Desuden kan man heller ikke ud fra søgningen sige noget om den kriminalitet, som har udspring i rocker- og bandegrupperingerne, men som begås af personer, der ikke er registreret i Politiets Efterforskningsstøtte Database som medlem. Det drejer sig blandt andet om løst tilknyttede personer, herunder utilpassede unge. Det er ikke for nuværende muligt at give et kvalificeret bud på, i hvor høj grad der forøves kriminalitet begået af ikke-medlemmer, men hvor kriminaliteten har udspring i en af grupperne. Det er dog vores vurdering, at dette sker i et ikke ubetydeligt omfang (Rigspolitiet 2015: 94-95). Denne vurdering underbygges blandt andet af, at medlemmerne ofte har medsigtede, der ikke er medlemmer, når de er sigtede i sager med flere gerningsmænd det gælder for både rocker- og bandemedlemmer, men er dog mest udtalt for rockere (Klement & Pedersen 2013: 42-44). I analysen er anvendt simpel deskriptiv statistik. For yderligere om data og metode henvises til metoderapporten for National Strategisk Analyse 2017 på 13

14 RUNDT OM KREDSEN 05 Rundt om kredsen 05.1 Københavns Vestegn og dens udvikling 14

15 RUNDT OM KREDSEN 05.1 Københavns Vestegn og dens udvikling Der er elleve kommuner i Københavns Vestegns politikreds med i alt registrerede indbyggere. Indbyggertallet er stigende, og det er særligt børn, unge voksne og ældre, der udgør stigningen. Samtidig stiger hus- og lejlighedspriserne hurtigere på Vestegnen sammenlignet med det øvrige Danmark. Københavns Vestegns Politi dækker elleve forstadskommuner vest for København. Den 1. januar 2017 var der registrerede indbyggere i kredsen fordelt ujævnt over de elleve kommuner. Vallensbæk Kommune er den mindste kommune i kredsen med registrerede indbyggere, mens Gladsaxe Kommune er størst med registrerede indbyggere. Indbyggertallet i Københavns Vestegns politikreds er markant voksende, og der sker løbende udvidelser af boligområder i kredsens kommuner. For at gøre det nemmere og hurtigere at rejse på tværs af hovedstadsområdet bliver der i de kommende år anlagt en letbane, som får linjeføring langs Ring 3. Det betyder, at anlægget af letbanen og selve letbanen vil berøre forholdene i store dele af kredsen. Selskabet bag letbanen forventer, at arbejdet starter i , og at letbanen står færdig Anlægsarbejdet kan betyde øgede trafikale udfordringer i de kommende år - primært langs Ring 3 (Hovedstadens Letbane 2017). Den færdige letbane vil betyde ændringer for den trafikale situation på Vestegnen. Ud over en forventet reduktion i antallet af biler vil letbanen medføre lokale ændringer i de områder, hvor der placeres stationer. Som nævnt er der et stigende indbyggertal i kredsen. Som det ses af figur 1, er der kommet næsten flere indbyggere i politikredsen siden Udviklingen ser ud til at fortsætte i de kommende år, og vi forventer, at der er over flere indbyggere i 2022 sammenlignet med Det betyder, at vi alt andet lige forventer, at kriminalitetsniveauet og antallet af politiforretninger vil stige i den nærmeste fremtid, medmindre der kommer et fald i kriminalitetsraten. Det samme gør sig desuden gældende for omfanget af administrative opgaver og opgaver i forbindelse med politiets hjælp i hverdagen. 15

16 RUNDT OM KREDSEN Figur 1: Udvikling i befolkningstal i Danmark i Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel FOLK1A og FRKM116 Note: Figuren viser det samlede befolkningstal i Københavns Vestegns politikreds. I 2009 og 2016 viser figuren faktiske tal, mens 2022 er Danmarks Statistiks fremskrivning. I forlængelse af, at Københavns indbyggertal vokser, er der også en tendens til, at der flytter flere socioøkonomisk velstillede til Vestegnen. Det afspejler sig blandt andet i, at huspriserne stiger hurtigere på Vestegnen end på landsplan. Siden 2009 er kvadratmeterprisen for enfamiliehuse steget med 11 %, hvilket er mere end landsgennemsnittet, hvor der har været et fald på 6 %. Men det er også mere end stigningen i Region Hovedstaden, hvor priserne generelt er steget med 5 %. 3 Der ses også en markant stigning på Københavns Vestegn i kvadratmeterpriserne for ejerlejligheder. Her er priserne steget med 34 % siden 2011, mens stigningen på landsplan har været 12 % og i Region Hovedstaden generelt 18 %. 4 Befolkningstilvæksten de kommende fem år ser ikke ud til at blive jævnt fordelt mellem aldersgrupperne, hvilket ses i figur 2. Der kommer særligt flere ældre (70+ år), men der er også en stor stigning i antallet af unge voksne (25 til 39 år) og børn (0 til 15 år), mens der ser ud til at komme et egentligt fald af unge (15-24 år). For unge mellem 16 og 24 år, som er de mest aktive i kriminalitetsbilledet, sker der således et lille fald, som ikke antages at påvirke det samlede kriminalitetsbillede mærkbart. Når befolkningen samlet set vokser, så betyder det, at andelen af unge i befolkningen falder fra 11,3 % til 10,6 %. 3 Baseret på egne beregninger på udtræk af statistik fra Realkreditrådet. Vi har anvendt nedtagningspriser i Boligudbudsstatistikken (tabel UDB020) for januar måned i alle årene. Senest tilgået den 11. maj 2017 via rkr.statistikbank.dk/204 4 Kvadratmeterprisen på ejerlejligheder på Københavns Vestegn faldt meget markant mellem 2009 og 2011 (priserne var 38 % højere i 2009). Prisudviklingen fra 2009 til 2016 er altså samlet set svagt negativ, men priserne har været stigende siden 2011, og stigningen har været stejlere end både landsgennemsnittet og i Region Hovedstaden. 16

17 RUNDT OM KREDSEN Figur 2: Befolkningsudviklingen for forskellige aldersgrupper i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på alder Befolkning Befolkning Kilde: Egne beregninger ud fra tabellen FRKM116 fra Danmarks Statistik. Tabel 2 viser en opsummering af en række demografiske forhold i politikredsens elleve kommuner og viser gennemsnittet for hele kredsen samt for hele Danmark til sammenligning. På Vestegnen er der lidt flere unge mænd mellem 15 og 29 år end kvinder. Andelen af befolkningen, som er unge, ledige og mænd, er interessant, da det har en betydning for omfanget af visse typer af kriminalitet og for trafiksikkerheden. Cirka en femtedel af indbyggerne, 22 %, udgøres af indvandrere og efterkommere af indvandrere. Dette tal er interessant, da mænd, som er efterkommere af indvandrere, er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. De er særligt overrepræsenterede, hvis man ikke kontrollerer for socioøkonomiske forhold, da indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede blandt dårligt stillede (Plovsing 2004). Tabellen viser, at hele 40 % af indbyggerne på Vestegnen bor i almene boligselskaber. Andelen, som bor i almene boligselskaber, er med i tabellen, da det siger noget om den socioøkonomiske sammensætning af befolkningen. Folk, der bor i almene boligselskaber, er i gennemsnit mindre velstillede end den øvrige befolkning (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2012:14-15). Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at alle de demografiske og socioøkonomiske tal, vi præsenterer i tabel 2, ikke siger noget entydigt om hverken kriminalitetsforekomst eller -typer. Det skyldes, at der er store forskelle inden for de nævnte grupper, og at en lang række andre forhold også har betydning for kriminaliteten. 17

18 RUNDT OM KREDSEN Tabel 2: Demografiske og socioøkonomiske profiler i kommunerne i Københavns Vestegns politikreds per 1. januar 2016 Antal indbyggere Andel unge Andel ledige unge Ratio mellem unge mænd og kvinder Andel indvandrere og efterkommere af indvandrere Andel af befolkningen, som bor i almene boligselskaber Albertslund ,6 % 6,2 % % 53 % Ballerup ,7 % 6,1 % % 49 % Brøndby ,9 % 7,0 % % 60 % Gladsaxe ,9 % 4,5 % % 34 % Glostrup ,5 % 6,5 % % 36 % Herlev ,2 % 5,2 % % 53 % Hvidovre ,0 % 5,1 % % 35 % Høje-Taastrup ,0 % 6,0 % % 26 % Ishøj ,0 % 7,1 % % 48 % Rødovre ,6 % 6,7 % % 40 % Vallensbæk ,5 % 3,5 % % 6 % KBHV ,2 % 5,8 % % 40 % Danmark ,1 % 6,2 % % 17 % Kilde: Alle tal er fra Danmarks Statistik og er per 1. januar Note: Unge omfatter personer i alderen 16 til 29 år - dog 15 til 29 i ratio mellem unge mænd og kvinder. Andel ledige unge omfatter offentligt forsørgede Nettoledige i alt og Øvrige ydelsesmodtagere i alt fra tabellen AUH01. Ratio mellem antal unge mænd og kvinder viser egne beregninger ud fra tabellen FOLK1C. Forholdstal 100 betyder, at der er lige mange mænd og kvinder blandt de unge; jo højere forholdstal, desto større andel mænd. Andelen, som bor i almene boligselskaber, er fra tabellen BOL201. Samlet set er Københavns Vestegns politikreds sammensat af elleve kommuner med meget forskellige udgangspunkter, men som påvirkes af mange af de samme tendenser og udviklinger. Stort set ingen af baggrundsfaktorerne bag kriminalitet kan politiet kontrollere alene. Derfor er politiets samarbejde med kommuner og en lang række andre, eksterne aktører en helt central del af kredsens arbejde. En del af dette arbejde vil blive berørt i afsnittet om tryghed og udsatte boligområder. 18

19 KRIMINALITET 06 Kriminalitet 06.1 Generelt billede 06.2 Vold 06.3 Indbrud 19

20 KRIMINALITET 06.1 Generelt billede Antallet af anmeldelser tyder på, at kriminaliteten er svagt faldende i Københavns Vestegns Politi. Den overordnede kriminalitetsudvikling i kredsen er svagt positiv, hvis man ser på antallet af anmeldelser om straffelovsovertrædelser, som de fremgår af figur 3. Det fremgår dog også, at det ikke er en entydig udvikling, og at antallet af anmeldelser ligger relativt stabilt mellem 2011 og Figur 3: Antal anmeldelser om straffelovsovertrædelser i Københavns Vestegns politikreds i Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Tabel 3 viser de hyppigst forekommende anmeldelser de seneste tre år fordelt på gerningskoder. Tabellen viser, ud over de hyppigst forekommende anmeldelser, som de er registreret i politiets systemer, endvidere antallet af anmeldelser om cykeltyveri/brugstyveri fra Danmarks Statistik. Tallet hentes fra Danmarks Statistik, da tallet ikke kan ses i politiets data, og fordi netop cykeltyveri/brugstyveri er den hyppigst forekommende kriminalitetstype (målt på antal anmeldelser). Tyveri eller brugstyveri af cykel er klart den hyppigst forekommende sagstype og udgjorde i perioden cirka 11 % af alle anmeldte sager. Tabellen viser, at de ti hyppigst anvendte gerningskoder står for 46 % af alle anmeldelser, og at de tyve hyppigst anvendte står for 61 %. Den eneste gerningskode blandt de hyppigst anvendte, der om- 20

21 KRIMINALITET fatter kriminalitet rettet mod personer, er gerningskoden Vold. 5 Ud af de 438 gerningskoder, som er i kategorien Øvrige, er 225 af dem anvendt mindre end tyve gange i perioden. Tabel 3: De tyve hyppigst forekommende anmeldelser i Københavns Vestegns politikreds i Antal Andel Tyveri og brugstyveri af cykel ,0 % Indbrud i villa og lignende ,1 % Tyveri af nummerplader ,5 % Databedrageri ,4 % Hærværk ,2 % Lov om euforiserende stoffer ,7 % Tyveri fra andre steder ,2 % Tyveri fra personbil ,7 % Butikstyveri købmand/supermarked/mejeri ,5 % Køretøjer - syn ikke efterkommet ,5 % Bedrageri ,1 % Tyveri fra lastbil/varebil ,9 % Indbrud i lejlighed ,7 % Vold ,5 % Brugstyveri af registreret personbil ,4 % Tyveri fra lomme/taske/bagage ,4 % Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum ,3 % Tyveri fra andre butikker ,3 % Brugstyveri af påhængskøretøj, registreret knallert m.v ,2 % Tilsnigelse af adgang uden at betale ,2 % Øvrige ,5 % Kilde: Danmarks Statistik STRAF11; POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Note: Tabellen viser samlet anmeldelsestal for 2014 til Tabellen viser ikke rent administrative sager samt hændelses- og undersøgelsessager. Øverst viser vi i kursiv anmeldelser om tyveri og brugstyveri af cykler, da tallet stammer fra et separat udtræk fra Danmarks Statistiks tabel STRAF11. Tallet omfatter to gerningskoder, da det ikke for nuværende er muligt at dele det op. Ifølge Danmarks Statistik var der anmeldelser derom i 2014 til De øvrige procenttal er korrigeret for anmeldelser om tyveri og brugstyveri af cykler fra Danmarks Statistik. Øvrige omfatter 438 forskellige gerningskoder. Ud over antallet af straffesager og anmeldelser hører også til det generelle billede, at politiet udfører et forebyggende og tryghedsskabende arbejde, som er under særligt fokus i Det forebyggende arbejde i kredsen går blandt ud på at inddrage civilsamfundet i eksempelvis indsatserne i de udsatte boligområder og dækker også strategiske samarbejder med kommuner (Forebyggelsessekretariatet 2017). Det forebyggende arbejde har blandt andet til formål at øge den generelle tryghed i kredsen, som vil blive uddybet i afsnittet om tryghed og udsatte boligområder. 5 Gerningskoden Vold anvendes i sager om simpel vold. 21

22 KRIMINALITET 06.2 Vold Samlet set er antallet af anmeldelser for vold relativt stabilt i Københavns Vestegns politikreds i den udvalgte periode. For sagerne gælder, at både de sigtede og de forurettede primært er mænd, og at de er mellem år Skadesanalyse Figur 4 viser en relativt stabil fordeling af anmeldelser for simpel vold i perioden Figur 4: Antal anmeldelser for simpel vold i Københavns Vestegns politikreds i Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Antallet af anmeldelser for simpel vold begået på Københavns Vestegn er relativt stabilt i perioden Faldet på knap 100 anmeldelser, som vi ser mellem 2009 og 2016, kan være påvirket af en række faktorer, herunder anmeldelsestilbøjelighed som for vold er relativt lav. Ifølge en offerundersøgelse blandt ofre udsat for vold og andre former for kriminalitet er anmeldelsestilbøjeligheden for vold cirka 45 % (Balvig m.fl. 2013: 65-66). Vi antager således, at der er et større mørketal, som ikke kan læses i antallet af anmeldelser indgivet til politiet. Tabel 4 viser, at der i gennemsnit anmeldes mellem 1,1 og 2,2 sager om simpel vold pr indbygger. Der er flest anmeldelser pr indbygger i Albertslund kommune og færrest i Gladsaxe. Forskellen på de to kommuner er dog kun 1,1 anmeldelse pr indbygger. 22

23 KRIMINALITET Tabel 4: Antal anmeldelser for simpel vold pr indbygger i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på kommunerne Gns Albertslund 2,5 2,9 2,4 2,0 1,2 2,6 2,2 1,9 2,2 Ballerup 1,7 1,4 1,4 1,1 1,2 1,1 1,3 1,2 1,3 Brøndby 2,3 2,2 2,4 2,1 1,9 2,2 1,8 1,8 2,1 Gladsaxe 1,2 1,2 0,9 0,9 0,9 0,9 0,8 0,9 1,0 Glostrup 2,5 2,8 1,8 1,8 1,8 1,9 1,7 2,0 2,0 Herlev 1,9 1,9 1,8 1,2 1,1 1,4 1,2 1,0 1,4 Hvidovre 1,5 1,5 1,8 1,2 1,7 1,1 1,4 1,1 1,4 Høje 2,1 1,8 1,4 1,7 1,4 1,7 1,4 1,9 1,7 Taastrup Ishøj 2,1 2,5 2,3 2,2 1,6 1,9 2,2 2,2 2,1 Rødovre 1,7 1,6 1,5 1,2 1,2 1,5 1,5 1,3 1,4 Vallensbæk 1,1 1,5 1,6 1,2 0,6 1,1 0,9 1,0 1,1 Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 En undersøgelse af kønsfordelingen for de forurettede 6 i anmeldelserne for simpel vold viser, at 2694 forurettede er mænd, mens 2086 er kvinder. En aldersinddeling af samme gruppe viser, at den aldersgruppering, hvor der er flest forurettede, er grupperingen mellem 16 og 20 år med 849 forurettede. Fordelingen mellem køn for de sigtede i sagerne viser, at 2990 er mænd, mens kun 452 er kvinder. En aldersinddeling af de sigtede viser i tråd med aldersinddelingen af de forurettede, at den aldersgruppering, hvor der er flest sigtede, er grupperingen mellem 16 og 20 år med 712 sigtede. Figur 5 viser, at anmeldelsesantallet for grov vold ligger relativt stabilt mellem 96 og 124 anmeldelser om året. Ligesom for simpel vold ser vi en lille stigning mellem 2015 og 2016 fra 110 til Der kigges på antallet af unikke forurettede og sigtede, da det er interessant i denne sammenhæng at se på, hvor mange sigtede/forurettede der er inden for den enkelte profil (køn, alder), dvs. at vi ser på personkarakteristika for de unikke sigtede/forurettede. Hvis en person er sigtet eller forurettet i tre forskellige voldssager, så optræder vedkommende dermed kun én gang i opgørelserne, så den sigtedes profil ikke tæller mere end den ene gang i det samlede antal. 23

24 KRIMINALITET Figur 5: Antal anmeldelser for grov vold i Københavns Vestegns politikreds i Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Tabel 5 viser, at der i gennemsnit anmeldes mellem 0,1 og 0,4 sager om grov vold. Der er igen flest anmeldelser pr indbygger i Albertslund kommune med 0,4 og færrest i Vallensbæk kommune med 0,1. Forskellen er dog ikke signifikant. Tabel 5: Antal anmeldelser for grov vold pr indbygger i Københavns Vestegns politikreds i Gns Albertslund 0,3 0,4 0,4 0,3 0,4 0,6 0,4 0,4 0,4 Ballerup 0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,1 0,3 0,3 Brøndby 0,2 0,2 0,3 0,1 0,2 0,1 0,3 0,4 0,2 Gladsaxe 0,3 0,2 0,2 0,3 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 Glostrup 0,4 0,3 0,3 0,5 0,3 0,4 0,2 0,3 0,3 Herlev 0,3 0,4 0,5 0,2 0,2 0,4 0,3 0,2 0,3 Hvidovre 0,2 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Høje Taastrup 0,3 0,3 0,2 0,2 0,3 0,3 0,4 0,5 0,3 Ishøj 0,2 0,6 0,4 0,4 0,5 0,2 0,3 0,4 0,4 Rødovre 0,2 0,3 0,1 0,2 0,4 0,2 0,5 0,1 0,3 Vallensbæk 0,0 0,1 0,3 0,1 0,0 0,1 0,2 0,1 0,1 Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar

25 KRIMINALITET En undersøgelse af køns - og aldersfordelingen for forurettede og sigtede i sagerne om grov vold viser ligesom undersøgelsen af de involverede i sagerne om simpel vold, at flest af de involverede er mænd og, at der er flest repræsenterede mellem år. Figur 6 viser antallet af anmeldelser for vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste, vold eller trussel om vold mod polititjenestemand og vold og lignende mod vidner og deres nærmeste. Figur 6: Antal anmeldelser for vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste, vold eller trussel om vold mod polititjenestemand, vold og lignende mod vidner og deres nærmeste i Københavns Vestegns politikreds i Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Figuren viser, at der mellem 2009 og 2015 er blevet indgivet mellem 221 og 263 anmeldelser. I 2012 blev der dog kun indgivet 166 anmeldelser, mens der i 2016 blev indgivet hele 353 anmeldelser. Vi vurderer, at den aktuelle stigning ligesom på landsplan hænger sammen med en øget anmeldelsestilbøjelighed inden for vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste, der blandt andet udspringer i et større offentligt fokus på området sammenholdt med en ændring i erstatningspraksis (Rigspolitiet 2017a: afsnit 3.2). Vi kan se på figuren, at der i perioden blev indgivet relativt mange anmeldelser i 2013 og Det kan til dels skyldes, at der i 2013 blev afholdt en større fodboldkamp på Brøndby Stadion, hvor der var flere episoder, hvor utilfredse hooligans angreb det indsatte politi, hvilket medførte en stigning i antallet af anmeldelser for vold eller trussel om vold mod polititjenestemand dette år. En undersøgelse af kønsfordelingen for forurettede i anmeldelserne for vold eller trussel om vold mod polititjenestemand, vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste og vold og lignende mod vidner og deres nærmeste viser, at 709 af de forurettede er mænd, og 646 er kvinder. Aldersinddelingen af grupperingen viser, at den aldersgruppe, hvor der er flest repræsenteret, er mellem år med 189 af de forurettede. De forurettede i disse sager adskiller sig såedes fra de forurettede i sagerne om grov og simpel vold. Det skyldes primært sagernes relation til arbejdsmarkedet, hvor forurettede er i den erhvervsaktive alder, og at kønsfordelingen er relativt neutral. Køns - og aldersfordelingen for de sigtede i samme anmeldelser ligner køns - og aldersfordelingen for simpel og grov vold med 1203 sigtede mænd mod 159 sigtede kvinder. Den aldersgruppering, hvor der er flest repræsenteret, er grupperingen mellem år med 325 sigtede. 25

26 KRIMINALITET Trussels- og sårbarhedsanalyse Resultatet af en stikprøveundersøgelse af de anmeldelser, der er indgivet for simpel vold i perioden baseret på 400 sager, viser, at de to kategorier, hvor der relativt er indgivet flest anmeldelser, er samlivsrelateret vold og gadevold, der begge hver især tæller for 24 % af anmeldelserne. Samlivsrelateret vold dækker over simpel vold relateret til familie, samliv eller ære. Ligesom for vold generelt gælder det særligt for vold i de nære relationer, at anmeldelsestilbøjeligheden er relativt lav, og at der derfor må være et større mørketal for denne kategori. En lignende stikprøveundersøgelse af anmeldelserne for grov vold viser, at den kategori, hvor der er indgivet flest anmeldelser, er gadevold med 27 %, efterfulgt af grov vold relateret til familie, samliv eller ære med 16 %. Det gælder for både simpel og grov vold, at volden umiddelbart er relativt lokal, idet en inddeling efter bopælskommune viser, at parterne primært er bosiddende i en af kredsens elleve kommuner eller i Københavns Kommune. En stikprøveundersøgelse af anmeldelserne for vold eller trussel om vold mod polititjenestemand, vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste og vold og lignende mod vidner og deres nærmeste viser, at den kategori, hvor der relativt var flest sager, var sager vedrørende politiansatte med 30 % af det samlede antal sager. Derudover var der 25 % af sagerne, der vedrører anmelder, vidner eller lignende, og 18 % vedrører ansatte ved hospital, plejehjem, psykiatrisk center eller bosted. De to typer af hændelser med vold eller trusler mod politiansatte, der var hyppigst repræsenterede i stikprøveundersøgelsen, var vold i forbindelse med fodboldkampe og trusler eller vold i forbindelse med anholdelse. I sager, der vedrører anmelder, vidner eller lignende, er den hyppigst forekommende type af anmeldelser sager, hvor vidner bliver truet til ikke at anmelde hændelsen samt sager, hvor vidner trues til ikke at vidne mod den sigtede. Hvad angår vold eller trusler mod ansatte ved hospital, plejehjem, psykiatrisk center eller bosted var episoder på skadestuen, hvor patienter eller pårørende var opfarende over for personalet, hyppigst repræsenteret i stikprøveundersøgelsen Fremtidig udvikling Hvis vi sammenholder antallet af anmeldelser indgivet for henholdsvis simpel vold og grov vold og kigger på anmeldelsernes geografiske fordeling, ser vi, at der ikke er noget entydigt mønster der karakteriserer, hvor volden finder sted. Stikprøveundersøgelserne viste, at særligt sager om vold i nære relationer og gadevold var repræsenteret blandt de anmeldelser, der indgik i undersøgelsen. Den store andel af vold i nære relationer kan hænge sammen med kredsens demografiske sammensætning og mange udsatte boligområder. Anmeldelserne viser desuden, at de sigtede primært er mænd og, at de sigtede primært er mellem 16 og 20 år. I anmeldelserne for simpel vold og arbejdsrelateret vold er der næsten lige mange forurettede mænd og kvinder, mens de forurettede i anmeldelserne for grov vold primært er mænd. De forurettede i sagerne om simpel vold og grov vold er primært mellem år, mens de i sagerne om arbejdsrelateret vold primært er år. I afsnittet om rocker- og bandesituationen viser vi, at tilstedeværelsen af rocker- og bandegrupperinger i kredsen medfører følgekriminalitet og at miljøet omkring grupperingerne er udpræget voldsparat. Af afsnittet Rundt om kredsen fremgår det desuden, at der er et stigende indbyggertal i kredsen. Selvom 26

27 KRIMINALITET andelen af unge mellem 16 og 24 år vil falde i forbindelse med den generelle stigning, så vurderer vi ikke, at det vil have indflydelse på antallet af voldsanmeldelser, da der er tale om et naturligt fald, der følger den generelle befolkningstilvækst. Samtidig viser vi i afsnittet, at der er lidt flere unge mænd end kvinder på Vestegnen. Da de sigtede og de forurettede i voldssagerne primært er unge og mænd er der således ikke noget, der indikerer at udviklingen i antallet af anmeldelser om vold vil ændre sig i den nærmeste fremtid. 27

28 KRIMINALITET 06.3 Indbrud Samlet set har antallet af indbrud i privat beboelse i Københavns Vestegns politikreds været faldende over perioden Vi ser generelt meget store variationer fra år til år i den geografiske fordeling af indbruddene. Hovedparten af indbruddene bliver begået i privat beboelse herunder primært i villa Skadesanalyse Ifølge Offerundersøgelsen bliver 92 % af alle indbrud anmeldt (Pedersen m.fl. 2015: 32). Der er dermed et lavt mørketal for indbrud, da det kun er en relativt lille procentdel af de begåede indbrud, som politiet ikke får kendskab til via anmeldelser. Figur 7 viser udviklingen i og fordelingen af de forskellige typer af indbrud i Københavns Vestegns politikreds. Antallet af indbrud er næsten halveret mellem 2009 og 2016, idet der er sket et fald fra til indbrud om året, hvilket er et fald på over 47 %. Det er et lidt større fald end landsgennemsnittet, som er på 44 % (Rigspolitiet 2017a: afsnit 3.4.1). Figur 7: Fordeling af indbrud i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på indbrud i beboelse, indbrud i offentligt erhverv, indbrud i privat erhverv, indbrud i fritids- og kolonihavehuse, indbrud i øvrigt Indbrud i beboelse Indbrud i privat erhverv Indbrud i offentlig erhverv Indbrud i fritids og kolonihavehuse Indbrud i øvrigt Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar

29 KRIMINALITET Figuren viser, at indbrud i privat beboelse er den mest udbredte indbrudsform. I 2016 udgjorde det 57 % af alle indbrud i kredsen, men vi kan også se, at antallet af indbrud i privat beboelse er faldet fra i 2009 til i 2016 altså et fald på 38 %. Det er igen et lidt større fald end landsgennemsnittet, som er på 35 % (Rigspolitiet 2017a: afsnit 3.4.1). De procentvise største fald i perioden er sket inden for indbrud i privat og offentlig erhverv. Antallet af indbrud i privat erhverv er faldet fra i 2009 til 747 i 2016, mens antallet af indbrud i offentlig erhverv er faldet fra til 357. Det svarer til procentvise fald på henholdsvis 69 % og 68 % Der er desuden sket fald i indbrud i fritids- og kolonihavehuse (34 %) og indbrud i øvrigt (31 %). Indbrud i privat beboelse omfatter indbrud i villa, lejlighed, værelse samt landejendom. 7 Indbrud i villa og lejlighed udgør næsten alle indbruddene i Københavns Vestegns politikreds, mens indbrud i værelse og i landejendom til sammen udgjorde blot 0,4 % af indbruddene i Figur 8: Indbrud i privat beboelse i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på indbrud i villa og lignende, indbrud i værelse og landejendom og indbrud i lejlighed Indbrud i villa og lignende Indbrud i lejlighed Indbrud i værelse og landejendom Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Faldet på 38 % i antallet af indbrud i privat beboelse er sket inden for alle typer. Antal indbrud i villa er faldet med 29 % fra 2009 til Der er sket et næsten lige så stort fald i antallet af indbrud i lejlighed, men da der generelt er færre af denne type indbrud, svarer det til et fald på mere end 58 %. Indbrud i værelse og i landejendom er tilsammen faldet med 74%. Der er dog tale om meget få anmeldelser. Tabel 6 herunder giver et overblik over udviklingen i indbrudsfrekvensen i kommunerne i Københavns Vestegns politikreds fra 2009 til 2016 målt på antal årlige anmeldelser pr husstande. 7 Vi behandler her indbrud i værelse og indbrud i landejendom samlet, da de udgør en lille andel af det samlede antal indbrud i privat beboelse. 29

30 KRIMINALITET Tabel 6: Indbrudsfrekvens i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på kommuner Albertslund 25,0 23,7 26,1 25,8 29,7 19,3 12,7 7,8 Ballerup 21,0 18,4 17,6 17,7 26,7 20,6 14,4 20,9 Brøndby 21,4 19,0 22,4 23,4 20,0 17,2 14,8 19,7 Gladsaxe 24,4 24,0 21,5 17,3 16,9 16,2 12,7 12,9 Glostrup 24,6 16,0 18,0 20,0 18,3 11,7 19,5 16,7 Herlev 22,7 19,9 19,2 17,5 24,6 17,3 20,2 17,1 Hvidovre 30,1 30,7 23,1 21,9 19,7 16,9 17,1 18,6 Høje-Taastrup 33,5 26,2 27,6 27,6 24,6 15,0 15,0 16,5 Ishøj 41,0 26,5 19,1 22,2 23,6 17,6 13,6 13,9 Rødovre 27,6 30,9 27,8 21,6 23,2 19,0 21,3 17,9 Vallensbæk 43,2 28,7 35,9 35,4 29,7 32,8 22,0 18,3 Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Note: Indbrudsfrekvensen er angivet i antal anmeldelser om indbrud i beboelse pr husstande. Vi kan se, at indbrudsfrekvensen er faldet i perioden i alle kommuner på nær Ballerup Kommune, hvor der er stort set samme frekvens i 2016 som i Det dækker dog over væsentlige udsving i de mellemliggende år - særligt i 2013 og Der er sket særligt markante fald i indbrudsfrekvensen i Albertslund, Ishøj og Vallensbæk Kommune, hvor antal anmeldelser pr husstande er reduceret med henholdsvis 69, 66 og 58 %. Ballerup Kommune var i 2016 den kommune, som var hårdest ramt af indbrud efterfulgt af Brøndby, Hvidovre og Vallensbæk. Men bare et år tidligere var indbrudsfrekvensen i disse kommuner så forskellig, at tre af de fire ikke var blandt de fire mest udsatte kommuner. Vallensbæk Kommune var hårdest ramt i 2015, og det er den eneste kommune, som gennem hele perioden ligger blandt de fire mest udsatte. Billedet er lidt anderledes for de mindst udsatte kommuner. Albertslund Kommune var i 2016 den kommune, som var mindst ramt af indbrud efterfulgt af Gladsaxe, Ishøj og Høje-Taastrup. Her var tre ud af de fire kommuner også blandt de fire mindst udsatte i Hvis vi ser på 2014, så er kun Høje- Taastrup og Gladsaxe Kommune blandt de fire mindst udsatte, mens Albertslund Kommune faktisk er blandt de fire mest udsatte kommuner. Hvis vi ser på hele perioden, er Gladsaxe Kommune den kommune, som generelt er mindst belastet. Hvis man ser bort fra 2010 og 2011, har Gladsaxe Kommune været blandt de fire mindst udsatte kommuner. Generelt kan vi sige, at den geografiske fordeling af indbrud i kredsen er kendetegnet ved, at den varierer fra år til år eller i hvert fald i løbet af to-tre år. Skadevirkninger Når man som borger bliver udsat for et indbrud, mister man ikke kun genstande med økonomisk værdi eller affektionsværdi. Mange oplever det desuden som et angreb på deres tryghed i eget hjem. Offerundersøgelsen viser, at ca. 3 % af alle danskere hvert år udsættes for indbrud (Balvig m.fl. 2013). Set 30

31 KRIMINALITET fra et samfundsmæssigt perspektiv er den økonomiske skade omfattende. De samlede omkostninger til indbrud løber op i ca. 2,4 mia. kr. pr. år, og forsikringsselskaberne alene udbetaler knap kr. pr. registreret indbrud (Rigspolitiet 2017a: afsnit 3.4.1) Trussels- og sårbarhedsanalyse Ofre Sammenlignet med anden privat beboelse er villaer den klart mest fremtrædende boligtype, når det gælder indbrud. I Københavns Vestegns politikreds bliver næsten 81 % af indbruddene begået mod villa, mens 19 % bliver begået mod lejlighed. Gerningssteder, som tidligere har været udsat for indbrud, har større risiko for at blive udsat for indbrud igen (Sorensen 2011). Samtidig betyder den demografiske udvikling, at der flytter flere velstillede til kredsen, hvilket også i sig selv kan tiltrække indbrudstyve (Det Kriminalpræventive Råd 2017) Gerningspersoner Der har i perioden fra 2009 til 2016 været i alt sigtelser i sager om indbrud i privat beboelse. Det betyder, at der er mindst én sigtelse i 6 % af de anmeldte sager, og at der i gennemsnit sigtes 1,8 person i de sager, hvor der rejses sigtelse. Figur 9 viser antal årlige sigtelser for indbrud i privat beboelse. Selvom antallet af sigtelser ikke følger antallet af indbrud tæt, så er udviklingen i antal sigtelser nærmest parallel med udviklingen i antal anmeldelser for indbrud. Det kan vi se, når vi ser på tendensen i form af den gennemsnitlige udvikling inden for begge dele fra 2009 til 2016 i henholdsvis figur 9 og figur 7. Mens det gennemsnitlige fald i antal indbrud var på 39 %, var det gennemsnitlige fald i antal sigtelser på 41 %. 8 Til gengæld er der større udsving mellem årene i antal sigtelser. 8 Faldet i det gennemsnitlige antal indbrud afviger lidt fra faldet i faktiske tal. Det skyldes, at vi her kigger på tendensen over alle årene. 31

32 KRIMINALITET Figur 9: Antal sigtelser og unikke sigtede for indbrud i privat beboelse i Københavns Vestegns politikreds i Antal sigtelser Antal unikke sigtede/år Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Note: Figuren viser antal unikke personer, som er sigtet én eller flere gange for indbrud i privat beboelse i det pågældende år. Hvis den samme person er sigtet i to forskellige år, optræder vedkommende som unik person i begge år. Unge mænd bliver sigtet for langt størstedelen af indbruddene i privat beboelse. Hele 98 % af sigtelserne er mod mænd, og 58 % af alle sigtelser er mod personer imellem 16 og 25 år. 9 Personer i alderen 26 til 35 år står for 23 % af indbruddene, mens de 11 til 15-årige står for 4 %. Desuden står 36 til 40-årige for 7 % af sigtelserne, mens de resterende er mellem 41 og 58 år. Figur 10 viser, at de fleste sigtelser, nemlig 60 %, er mod danske statsborgere. Derefter følger statsborgere fra Rumænien, Tyrkiet og Chile som de nationaliteter med flest sigtede. De udgør henholdsvis 11,6 og 4 % af sigtelserne. 10 De øvrige 15 % af sigtelserne fordeler sig på 54 forskellige nationaliteter, mens 16 % af sigtelserne er mod turister, og at 16 % af sigtelserne er mod fastboende udlændinge. 9 Vi ser her på personkarakteristika for antal sigtelser i alt og ikke for antal unikke sigtede. Hvis en person er sigtet i tre forskellige indbrudssager, så optræder han altså tre gange i opgørelserne. 10 Den tredje hyppigst forekommende nationalitetsregistrering, det vil sige hyppigere end chilensk, er ukendt. Den optræder i 4 % af sigtelserne. 32

33 KRIMINALITET Figur 10: Indbrud i privat beboelse i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på sigtedes tilhørsforhold til Danmark 4 % 4 % 16 % 17 % 59 % Dansk statsborger Turist Fastboende udlænding Ukendt Øvrige Kilde: POLSAS, stikprøvedata vedrørende tilhørsforhold (2017) Note: Figuren viser fordelingen af tilhørsforholdet for de sigtelser mellem 2009 og Øvrige omfatter personer fra Grønland og Færøerne, asylansøgere samt personer på ulovligt ophold. Turister er personer, der ikke har dansk statsborgerskab, og som ikke bor fast i Danmark Turister og fastboende udlændinge har desuden et lidt større antal sigtelser pr. person end de andre kategorier, nemlig henholdsvis 2,7 og 2,7. Dansk statsborgere har i gennemsnit 2,5 sigtelse pr. sigtede. Personer, hvis tilknytning til Danmark er ukendt, har 2,3. Færrest sigtelser pr. sigtede har gruppen af Øvrige, som omfatter personer fra Grønland og Færøerne, asylansøgere samt personer på ulovligt ophold. De har i gennemsnit 1,6. Tidsmæssig fordeling Der er store variationer i risikoen for at blive udsat for indbrud henover året og døgnet. Figur 11 og 12 viser henholdsvis et gennemsnit af indbruddene for 2009 til 2016 fordelt på måneder og en procentvis fordeling af indbrud på døgnets timer. 33

34 KRIMINALITET Figur 11: Gennemsnitligt antal indbrud i beboelse i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på måneder Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Note: Figuren viser et gennemsnit af antal anmeldelser om indbrud i beboelse for 2009 til Figur 12: Procentvise fordeling af indbrud i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på døgnets timer Pct Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Note: Figuren viser den procentvise fordeling på døgnets 24 timer af antal anmeldelser om indbrud i beboelser for 2009 til Figuren viser gerningstidspunkt (Fra-tid). Når gerningstidspunkt ikke er kendt præcist, vises det tidligst mulige gerningstidspunkt. Hvis vi ser på figur 11, viser figuren, at der bliver begået flest indbrud i vinterhalvåret. Særligt er belastningen høj i november og december. Dette skyldes sandsynligvis, at det bliver mørkt tidligt på dagen og, at indbrudstyvene derfor kan begå indbrud i ly af mørket, mens folk endnu er på arbejde. Indbrudstyvene har således et længere arbejdsrum i de mørke vintermåneder (Det Kriminalpræventive Råd 2017). I sommerhalvåret ser vi, at juli måned er mere udsat end de øvrige måneder. Det skyldes 34

35 KRIMINALITET sandsynligvis, at mange afholder sommerferie i juli, og at ferieforladte huse er nemmere mål for indbrudstyve. Vi kan på figur 12 se, at langt de fleste indbrud bliver begået i dagstimerne mellem kl og Dette skyldes formodentligt, at mange er på arbejde i dette tidrum, og indbrudstyve derfor vil kunne arbejde uforstyrret. Risikoen for indbrud er dermed størst i de mørke vintermåneder og i dagstimerne, hvor mange huse er tomme Fremtidig udvikling Vi forventer som udgangspunkt, at udviklingen inden for indbrud i privat beboelse i Københavns Vestegns politikreds i generelle træk vil følge udviklingen for hele Danmark, ligesom det er sket siden Rigspolitiet forventer, at der vil være en fortsat faldende tendens i antallet af indbrud (Rigspolitiet 2017a: afsnit 3.4.3). Vi forventer således, at faldet i indbrudskriminaliteten også vil præge udviklingen i Københavns Vestegns politikreds fremadrettet. Dog må der tages højde for den demografiske udvikling på Vestegnen, der viser et stigende befolkningstal, flere velstillede og stigende boligpriser, som kan betyde, at faldet i indbrud i kredsen vil blive mindre end i de øvrige kredse. Den kredslokale demografiske udvikling kan både vise sig at trække i retning af en faldende kriminalitetsrate blandt kredsens indbyggere, og den kan samtidig også betyde, at vi vil se en stigning i berigelseskriminaliteten - særligt i indbrud i privat beboelse. 11 I en del tilfælde vil det præcise gerningstidspunkt være ukendt. Det sker f.eks., hvis et indbrud opdages kl , og huset har været tomt siden kl

36 TVÆRGÅENDE TEMA 07 Tværgående tema 07.1 Rocker-bandegrupperinger 07.2 Tryghed og udsatte boligområder 07.3 Radikalisering 36

37 TVÆRGÅENDE TEMA 07.1 Rocker- og bandegrupperinger 1. februar 2017 var der elleve rocker- og bandegrupperinger i Københavns Vestegns politikreds. I første kvartal af 2017 var der 191 registrerede medlemmer i kredsen. Medlemmerne er primært sigtet for almenfarlige forbrydelser, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, tyveri og indbrud. Samlet set vurderes det, at der i øjeblikket er en øget risiko for egentlige konflikter mellem grupperingerne Skadesanalyse På Københavns Vestegn er elleve forskellige rocker- og bandegrupperinger repræsenteret med i alt tolv afdelinger, ligesom der er tilstedeværelse af gruppen LTF - Loyal To Familia. 12 Særligt skal det bemærkes, at otte af de ti internationale rockergrupper i Danmark er repræsenteret i Københavns Vestegns politikreds, hvoraf to af dem kun er repræsenteret i Københavns Vestegns politikreds. Følgende rockergrupper var primo 2017 repræsenteret med afdelinger i kredsen og bliver løbende moniteret i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED): AK81, Bandidos MC, Cobra MC, Devils Choice MC, Hells Angels MC, Mexigang, Mongols MC, No Surrender MC, Satudarah MC og Saudarah. Derudover har bandegrupperingen Guerilla Nation en afdeling i kredsen, og bandegrupperingen LTF Loyal To Familia har en tæt tilknytning til visse områder omkring Skovlunde og Ballerup. Guerilla Nation er så ny, at gruppen ikke er inkluderet i denne analyse. Rockergrupperne Mongols MC og No Surrender MC er de to rockergrupper, der har deres eneste repræsentation i Danmark i Københavns Vestegns politikreds. Per maj 2017 var der 225 personer tilknyttet rockergrupperne på Københavns Vestegn i PED. Dertil kom elleve personer tilknyttet LTF Loyal To Familia, som var registreret med folkeregisteradresse i kredsen. 13 Disse er inkluderet i analyserne, da LTF Loyal To Familia har betydelige aktiviteter i den nordlige del af kredsen. Af figur 13 ses tallene for medlemmer af rocker- og bandegrupperinger på Vestegnen, der har varieret mellem 155 og 225 medlemmer i perioden. Det viser, at der er tale om et meget dynamisk miljø, hvilket bakkes op af en undersøgelse, der viser et stort flow af medlemmer i rocker- og bandegrupperingerne (Klement & Kyvsgaard 2014). Det er kun ca. 19 %, der var registreret som medlem ved alle tre målinger i løbet af en treårig periode. 12 Flere af rocker- og bandegrupperingerne bruger ordet chapter/charter om deres lokale afdelinger. Vi bruger her ordet afdeling synonymt. 13 Medlemmerne af LTF Loyal To Familia er opgjort per 1. februar

38 TVÆRGÅENDE TEMA Figur 13: Antal rocker- og bandemedlemmer med organisationstilhørsforhold i Københavns Vestegns politikreds i Nov. Maj Nov. Maj Nov Maj Nov Maj Nov Maj Nov Maj Nov Maj Kilde: Tallene stammer fra Københavns Vestegns Politis månedsindberetninger til Nationalt Efterforsknings Center fra de pågældende måneder Note: Tabellen viser udviklingen på halvårsbasis i antal personer, der er registrerede som medlem af en rockereller bandegruppering, som holder til i Københavns Vestegns politikreds. De elleve medlemmer af LTF - Loyal to Familia, som har folkeregisteradresse i kredsen, indgår altså ikke i denne tabel. Kriminaliteten blandt Rocker- og Bandegrupperingerne Rocker- og bandegrupperinger forøver generelt kriminalitet og skaber utryghed. For at få et overblik over den kriminalitet som kredsens rocker- og bandemedlemmer er indblandet i, er der foretaget en søgning på gerningskoder inden for den registrerede kriminalitet, hvori medlemmerne er sigtede. 14 Figur 14: Antal sigtelser inden for de operative grupperinger, færdsel, vold og våben, berigelse og økonomisk kriminalitet, narkotika og doping i Færdsel Narkotika Berigelse og økonimisk kriminalitet Vold og våben Kilde: POLSAS, personer som pr. 1. februar var medlemmer af en rocker- eller bandegruppering i Københavns Vestegns politikreds. Udtrækket dækker sager i hele Danmark, hvor mindst en af personerne er sigtet. Udtrækket dækker 1. januar december Se i øvrigt metodeafsnittet for en uddybelse af denne søgning. 38

39 TVÆRGÅENDE TEMA Rocker- og bandemedlemmerne har 445 sigtelser inden for de operative grupperinger vedrørende færdsel, som i langt de fleste tilfælde bliver anmeldt på politiets foranledning. Således kan det store antal sigtelser tyde på, at politiet har stor fokus/bevågenhed på medlemmerne. Rocker- og bandemedlemmerne har 146 sigtelser inden for de operative grupperinger, der omfatter vold og våben. Der er 45 sigtelser inden for forsøg på manddrab, grov vold og vold, hvilket tilkendegiver, at der inden for grupperingerne er en udpræget voldsparathed. Dette underbygges med 80 sigtelser inden for våben og eksplosiv stoffer, hvor medlemmerne i stor grad er fundet i besiddelse af våben enten til forsvar af egen person eller angreb på en modstående gruppering. Det skal bemærkes, at konflikten mellem flere grupperinger i det storkøbenhavnske område i sidste kvartal af 2016 har medført flere sigtelser end normalt. Rocker- og bandemedlemmerne har 228 sigtelser inden for de operative grupperinger, der omfatter berigelse og økonomisk kriminalitet, og især de 147 sigtelser omhandlende indbrud og butikstyveri kunne tyde på, at en del af medlemmerne finansierer deres liv, herunder deres bidrag til klubbens aktiviteter, gennem berigelseskriminalitet. Det er vores vurdering, at medlemmerne er involveret i et vist omfang af økonomisk kriminalitet, og at det lave antal sigtelser kan skyldes, at medlemmerne i grupperne formår at holde deres økonomiske kriminelle aktivitet skjult. Rocker- og bandemedlemmerne har 91 sigtelser inden for de operative grupperinger, der omfatter doping og narkotika, og især de 85 sigtelser inden for narkotika tyder på, at medlemmerne i grupperne involverer sig med narkotika. Overordnet set bekræfter resultatet fra denne søgning tidligere søgninger, der også viser, at rockerog bandemiljøet kendetegner sig ved sigtelser inden for almenfarlige forbrydelser (straffelovens a, fx våben og narkotika), overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, tyveri og indbrud. Ud over den kriminalitet, der er registreret som lovovertrædelser, har politiet også efterretninger vedrørende rocker- og bandemedlemmer om forhold, som sandsynligvis er strafbare. Efterretningerne omhandler blandt andet narkobesiddelse og -salg, våbenbesiddelse, afpresning, økonomisk kriminalitet, hæleri og potentielle konflikter. Antallet af efterretninger om rocker- og bandemedlemmer i Københavns Vestegns Politi har været stigende over de sidste par år - dog er der en stagnerende tendens det sidste års tid Trussel- og sårbarhedsanalyse Grupperne og deres kriminalitet Rocker- og bandegrupperingerne er først og fremmest problematiske, fordi der ofte er meget og alvorlig kriminalitet forbundet med dem. 15 Det er påvist, at personer, der optages i en rocker- eller bandegruppering, registreres for mere kriminalitet efter at være blevet medlem, og at kriminaliteten bliver mere alvorlig (Hestehave 2013: 221). Desuden ser vi, at der indtræder et tilsvarende fald i kriminalitetens omfang og alvorlighed, når personer udtræder af en rocker- eller bandegruppering igen. 15 Når denne rapport omtaler gruppernes kriminalitet, er det synonymt med den kriminalitet gruppernes medlemmer begår, med mindre andet er nævnt. I de tilfælde vi også omtaler kriminalitet begået af folk med tilknytning til en gruppering, men som ikke er medlemmer, fremgår det af sammenhængen. 39

40 TVÆRGÅENDE TEMA Et yderligere aspekt af gruppernes kriminalitet er, at de fungerer som katalysatorer for mere kriminalitet end den, de selv begår. Det ser vi ved, at de presser utilpassede unge og almindelige kriminelle til at begå kriminalitet for sig. 16 Desuden har vi også efterretninger om, at almindelige kriminelle, som blandt andet sælger hash, afpresses til at betale beskyttelsespenge for at kunne fortsætte deres forretning uden at blive udsat for repressalier. Det rammer også i et vist omfang ikke-kriminelle som for eksempel prostituerede og ejere af beværtninger. Omfanget af denne type kriminalitet er ukendt, men det er vores vurdering, at det rækker langt ud over det, som er kommet til politiets kendskab. Rocker- og bandemedlemmerne Drivkræfterne bag kriminaliteten er også med til at gøre grupperne attraktive for nogle unge. Der følger således ofte penge og sammenhold med, når man bliver medlem af en rocker- eller bandegruppering. Desuden er det også forbundet med prestige og spænding at være medlem (Pedersen 2014: 14). Omvendt er det ofte høje konfliktniveau med andre grupperinger, samt kravet om et krævende engagement i sammenholdet medvirkende til at nogle medlemmer forlader rocker- eller bandegrupperingerne igen. Rekruttering er i høj grad afhængig af geografisk nærhed mellem medlemmer og mulige rekrutter. Det er især tydeligt for bandegrupperingerne, men i stigende grad også for rockergrupperne og det er meget udtalt i særligt udsatte boligområder (se i øvrigt afsnittet om tryghed og udsatte boligområder). De faktorer, som skaber gode rekrutteringsvilkår i de særligt udsatte boligområder, kan politiet ikke påvirke direkte. Det handler blandt andet om beboersammensætning, arkitektoniske forhold, boligstørrelse og -stand. Det er ikke nemt at forudsige, hvilke unge der har størst risiko for at blive medlem af en rocker- eller bandegruppering (Klement & Pedersen 2013). Dog kan vi se, at personer, der bliver medlem, har et mere voldeligt kriminalitetsmønster i ungdommen, end dem der ikke bliver medlem. For personer, der bliver medlem af en bande, betyder det derudover meget, at de har været i tæt geografisk kontakt med banden i deres ungdom (Pedersen 2014: 15-16). Dette gør sig i mindre grad gældende for rockergrupperne. I øvrigt minder medlemmer af rocker- og bandegrupperinger meget om andre kriminelle. Gruppernes internationale netværk Ud over at være en del af nationale og regionale netværk er flere af rocker- og bandegrupperingerne en del af en international organisation eller arbejder på at blive det (Rigspolitiet 2015: 96-98). Det er vores vurdering, at det at indgå i et internationalt netværk har betydning for en gruppes evne til at etablere og konsolidere sig, idet det giver adgang til ressourcer. Der er tale om forskellige typer af ressourcer, herunder økonomisk kapital, smuglerruter, støttepersoner, viden og organisatorisk kapacitet. Økonomisk kapital kan for det første være relevant i forbindelse med etablering eller udvidelse af en gruppe eller dens aktiviteter. Der kan for eksempel være brug for kapital til at investere i en stor sen- 16 Vi anvender betegnelsen grupper af utilpassede unge til at karakterisere grupper af unge, som typisk holder til i et bestemt geografisk område, og som i større eller mindre grad begår kriminalitet som en del af deres samvær. Vores brug af betegnelsen dækker over såvel territorielle uroskabende ungdomsgrupper som kriminelle ungdomsgrupper i den terminologi, der foreslås af Hansen & Bislev (2013). Vi anvender betegnelsen almindelige kriminelle til at beskrive kriminelle, der ikke er medlem af en rocker- eller bandegruppering. 40

41 TVÆRGÅENDE TEMA ding narkotika med henblik på videresalg, et klubhus eller lignende. Vi må formode, at adgang til kapital først og fremmest sker som lån og ikke som tilskud, men dette har vi ikke sikker viden om. For det andet giver internationale netværk adgang til smuglerruter. Det kan være en stor fordel for en nyetableret gruppe at have adgang til et etableret, internationalt netværk, der har opbygget en rutine med at smugle narkotika, våben, mennesker med videre. Ved at have denne adgang kan den nyetablerede gruppe i Danmark hurtigere, med lavere risiko og dermed formentlig også til lavere pris, anskaffe det, de har brug for til at tjene penge eller til at stå stærkt i en eventuel konflikt med andre grupper. For det tredje har vi i forbindelse med konflikter mellem forskellige grupper tidligere set eksempler på, at støttepersoner har krydset europæiske landegrænser for at støtte deres egen gruppering i andre lande. 17 Der er også eksempler fra Danmark, hvor højtstående medlemmer fra andre lande besøger nyetablerede afdelinger i Danmark antageligvis med henblik på at understøtte etableringen. For det fjerde giver medlemskabet af en international organisation adgang til viden i netværkene. Vi har ikke et fuldt billede af, hvad der udveksles viden om, men det er vores vurdering, at det blandt andet kan være viden om selvforsvar mod andre grupper og politiet som for eksempel ved indretning af klubhus, brug af teknologi, herunder kryptering, eller procedurer til sikring mod aflytning. Det kan også være viden om mere avancerede kriminalitetsformer som for eksempel momssvig eller itkriminalitet. For det femte giver det adgang til organisatorisk kapacitet i den forstand, at en nyetableret gruppering kan overtage en afprøvet og velfungerende organisatorisk struktur frem for at opfinde en fra bunden. Kort sagt er det vores vurdering, at det er en stor styrke for en gruppe at være en del af en international organisation Fremtidig udvikling Rocker- og bandemiljøets fremtid i Københavns Vestegns politikreds I det følgende vil vi give et bud på, hvordan rocker- og bandemiljøet vil udvikle sig i Københavns Vestegns politikreds i den nærmeste fremtid. Det er altså et bud, der baserer sig på såvel den generelle viden om rocker- og bandemiljøer, såvel som den konkrete viden om rocker- og bandegrupperingerne i Københavns Vestegns politikreds, som vi har fra den løbende, politifaglige monitering af disse. Men som det fremgår af analysen, så er rocker- og bandemiljøet meget dynamisk i forhold til, hvor der etableres nye grupper, og hvor der er meget aktive alliancebestræbelser grupperne imellem. Vi kigger på to aspekter af miljøets udvikling; rekrutteringspotentialet for grupperne og potentialet for konflikt mellem grupperne. Rekrutteringspotentiale Som nævnt er der et stort flow gennem grupperne - særligt bandegrupperne. Det betyder, at 17 Satudarah-medlemmer tog fra Holland og Tyskland til Spanien for at støtte etableringen af en afdeling der, da der var trusler fra andre grupperinger. 41

42 TVÆRGÅENDE TEMA grupperne løbende har behov for at rekruttere nye medlemmer bare for at bevare deres nuværende størrelse 18. Rekruttering til rocker- og bandegrupperne er generelt stærkt reguleret i den forstand, at nye medlemmer skal godkendes af de eksisterende for at kunne indtræde. Der er ofte også prøveperioder af forskellig varighed og type, hvor medlemmerne betegnes som hang-around, prospect eller lignende. I disse prøveperioder forventes det nye medlem i stor udstrækning at stå til rådighed for medlemmer med større anciennitet det kan for eksempel være i forbindelse med vagt- og rengøringstjanser, at løbe ærinder og at begå kriminalitet. Det er forbundet med betydelig ulempe at være prøvemedlem (Pedersen 2014: 20-23). Vi vurderer imidlertid, at der ikke er tegn på, at rocker- og bandegrupperingerne har rekrutteringsproblemer. Rekruttering foregår hovedsageligt gennem selvrekruttering, hvilket indikerer, at der ikke er problemer med at skaffe rekrutter (Pedersen 2014: 14). Rekrutteringen foregår i høj grad, men dog ikke udelukkende, fra de grupper af utilpassede unge, der er i kredsen. I forbindelse med at en gruppering for nyligt etablerede sig i Københavns Vestegns politikreds, viste det sig også, at de meget hurtigt formåede at udvide deres medlemsskare betragteligt. En del af forklaringen på dette er, vurderer vi, at grupperingen fik meget omtale i medierne, og det fungerede reelt som reklame for dem. Medieeksponering af rocker- og bandegruppernes medlemmer og aktiviteter er tilsyneladende med til at tegne et billede af grupperne som interessante, vigtige og attraktive fællesskaber, og det fremmer rekrutteringen. Det er desuden vores vurdering, at fængslede medlemmer af rocker- og bandegrupperinger rekrutterer aktivt i fængslerne. Vi oplevede i sommeren 2016, at en persongruppe på otte personer samlet forlod en gruppering, og vi kunne efterfølgende konstatere, at der hurtigt blev rekrutteret nye medlemmer til grupperingen, således at grupperingens størrelse forblev stort set uændret. Det er således vores vurdering, at rekrutteringsgrundlaget er godt for rocker- og bandegrupperingerne. Konfliktpotentiale Den dynamiske situation, der er i rocker- og bandemiljøet i Københavns Vestegns politikreds for tiden, giver anledning til, at vi vurderer, at konfliktpotentialet er uforandret højt eller stigende. Det underbygges af, at der i det sidste kvartal af 2016 har været et stigende antal konfliktepisoder mellem personer i rocker- og bandemiljøet. Det skyldes grundlæggende tre konfliktgenererende forhold, nemlig konflikter om territorier og markeder og ære (Hestehave 2013: ; Møller 2012). Det vurderes, at en af årsagerne til, at der kommer så mange nye grupper i Københavns Vestegns politikreds for tiden skyldes, at etableringen af Satudarah MC ikke gav anledning til, at Hells Angels MC og Bandidos MC gjorde alvor af deres trussel om, at de med alle midler ville forhindre etableringen af nye, internationale rockergrupper i Danmark (Rigspolitiet 2015: 96). Derved blev det tilsyneladende blandt øvrige internationale rocker- og bandegrupperinger opfattet som forholdsvist sikkert at etablere sig i Danmark. Vi vurderer, at Helles Angels MC og Bandidos MC vil fortsætte med at forsøge at undgå at blive involveret i konflikterne, mens vi vurderer konfliktrisikoen blandt de nytilkomne grupper som fortsat høj. Det vurderes endvidere, at en anden årsag til tilgangen af grupper er Københavns Vestegns politikreds geografiske placering tæt på København, hvilket er attraktivt, da der er adgang til de storkøbenhavnske kriminelle markeder, mens der her, modsat i København, stadig er ledige områder, det vil sige områder, som ikke opfattes af nogen gruppering som deres. 18 Vi skelner her ikke mellem selvrekruttering, hvor potentielle medlemmer selv henvender sig, og egentlig rekruttering, hvor det er en gruppes eksisterende medlemmer, som aktivt tager kontakt til potentielle medlemmer. Begge dele betegnes rekruttering. 42

43 TVÆRGÅENDE TEMA Konflikt om territorier Det leder os over til det første af de tre konfliktgenererende forhold, konflikt om territorier. Flere af grupperne har en stærk territoriel selvbevidsthed. Det betyder, at hvis andre grupper, eller blot løsere kriminelle netværk eller enkeltpersoner, opholder sig på det område, der af en gruppe ses som deres, kan det resultere i voldelige sammenstød. Når flere og flere grupper etablerer sig i Københavns Vestegns politikreds, så går der fra at være tilstrækkeligt med attraktive, ledige områder til at være mangel på områder. Hvis der ikke længere er nogle attraktive, ledige områder, så øges risikoen for, at nye grupper forsøger at få adgang til, hvad andre grupper opfatter som deres område. Desuden kan tilstedeværelse af forskellige grupper i umiddelbar nærhed af hinanden i sig selv give anledning til konflikter, hvis der ikke er enighed om grænsedragningen grupperne imellem. Oprettelsen af supportgrupper er et element i gruppernes forsøg på at etablere sig hurtigere og mere rodfæstet end de konkurrerende grupper, da det kan give et større lokalt netværk. Det er vores vurdering, at flere grupper arbejder på at oprette eller udvide deres supportgrupper, og at det i sig selv vil få andre grupper til at overveje at gøre det samme. Konflikt om markeder For det andet er rocker- og bandegrupperingerne ofte involveret i kriminelle aktiviteter med henblik på at tjene penge (Olesen 2012). Det kan for eksempel være salg af narkotika, rufferi, afpresning og kædesvig. I forbindelse med at grupperne forsøger at beskytte eller udvide det, de ser som deres markeder, kan der opstå voldelige konflikter. Konflikter om markeder er forbundne med konflikter om territorier, da det blandt andet drejer sig om at have monopol på gadesalg af hash og andet narkotika i bestemte geografiske områder. Tidligere konflikter mellem forskellige rocker- og bandegrupperinger i København har haft sit udspring i netop konflikten om markeder. Det ses også, at konflikter om markeder særligt kan opstå, når en gruppe er blevet stor og ressourcestærk. I sådanne tilfælde antages det, at de ledende medlemmer vurderer, at deres gruppe har opnået evnen til at overtage dele af andre gruppers markeder, og det søger de at udnytte. Konflikt om ære Konflikter om ære udspringer af et overdrevent maskulint æreskodeks i grupperne, som gør, at grupperne aktivt opsøger voldelige konflikter med andre grupper. Faktisk defineres grupperne i høj grad gennem deres konflikter med andre grupperinger. Dette æreskodeks er desuden også med til at optrappe konflikter, da det opfattes som et svaghedstegn, hvis oplevede krænkelser ikke hævnes, ligesom det kan være årsag til, at konflikter mellem enkeltpersoner udvikler sig til konflikter mellem grupper. Vurdering af fremtidig udvikling Det er vores vurdering, at den nuværende situation, hvor der kommer flere rocker- og bandegrupperinger til Københavns Vestegn, øger risikoen for egentlige konflikter mellem grupperne markant. Denne vurdering synes yderligere bekræftet af situationen, der opstod omkring den internationale rockergruppe Mongols MC ved deres oprettelse i Danmark. De vurderes til at have været toneangivende i de konflikter, der fandt sted i sidste kvartal af 2016 i det storkøbenhavnske område. Samtidig vurderer vi, at flere grupper arbejder på at oprette eller udvide deres supportgrupper, hvilket kan få andre grupper til at følge trop. Sammenholdt med, at rekrutteringspotentialet i kredsen er godt for rocker- og bandegrupperingerne, og at Købehavns Vestegn er attraktiv for grupperingerne, vurde- 43

44 TVÆRGÅENDE TEMA rer vi, at udviklingen inden for rocker- og bandeområdet kan resultere i nye magtkampe og konflikthændelser. Derudover skal det kredsoverskridende, regionale konfliktpotentiale også nævnes i den samlede vurdering, da konflikter inden for grupperingerne i for eksempel Nordsjælland eller København også kan komme til at påvirke konfliktniveauet på Københavns Vestegn. 44

45 TVÆRGÅENDE TEMA 07.2 Tryghed og udsatte boligområder Trygheden i Københavns Vestegns politikreds ligger under det nationale niveau og har været relativt stabil i perioden Der er en lille fremgang at spore i flere af de udsatte boligområder i kredsen, hvor vi kan se et fald i kriminaliteten. Der er dog stadig markante udfordringer med trygheden i områderne, som også vil skulle håndteres fremadrettet Tryghed og særligt udsatte boligområder En af politiets kerneopgaver er ifølge Politiloven at skulle virke for og fremme trygheden. Trygheden i Københavns Vestegns politikreds måles på Rigspolitiets tryghedsindeks, der måler borgernes tryghed og tillid til politiet (Rigspolitiet 2016). Målingen bliver foretaget i hele kredsen og i de særligt udsatte boligområder (SUB). SUB er boligområder med almene lejeboliger, der på baggrund af en politifaglig vurdering udpeges af politikredsen. I 2016 var der 25 SUB i Danmark, heraf lå fire placeret i Københavns Vestegns politikreds. De fire SUB i kredsen udvælges på baggrund af en vurdering, der foretages i tæt samarbejde mellem politiet og kredsens elleve kommuner. I alt bliver der udvalgt 25 boligområder på Vestegnen, der betegnes som udsatte, og ud af disse 25 udpeges så de særligt udsatte, der får betegnelsen SUB. På lokalrådsmøderne drøftes de udvalgte 25 boligområder hvert år, hvorefter det besluttes på baggrund af erfaring og kriminalitet, hvilke af de 25 områder, der skal have betegnelsen SUB (Nisted 2016). 19 Figur 15 viser trygheden i Danmark på Vestegnen og i de 25 nationale SUB. Figuren viser, at trygheden i kredsen ligger under niveauet for hele Danmark. Tryghedsniveauet i kredsen varierer fra år til år, men hvis vi kigger på de fire år under ét, ligger den i gennemsnittet på 83 %. På landsplan ligger andelen af borgere, som grundlæggende føler sig trygge lige under 90 %. Københavns Vestegns politikreds var i 2016 den kreds i landet, der havde den laveste andel af trygge borgere og samtidigt den kreds, der oplevede det største fald i andel af trygge borgere fra 2015 til 2016 (Rigspolitiet 2016: bilag 1, tredje tabel). Faldet var signifikant. 20 Der er ikke nogen generelt nedad eller opadgående tendens i den grundlæggende tryghed i Københavns Vestegns politikreds fra 2013 til Trygheden i SUB ligger generelt lavere end i resten af landet Vurderingen sker på baggrund af hændelses- og kriminalitetsdata, lokalpolitiets viden, politiets tryghedsindeks, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets Ghettoliste, vurdering af bandeaktiviteter, borgerperspektivet med udgangspunkt i de mange samskabelsesprojekter i kredsen, kommunernes viden (Nisted, 2016) 20 Faldet i trygheden fra 2015 til 2016 var signifikant på 90 %-niveau, men kommer efter en signifikant stigning på 95 %-niveau fra året før. 21 Figur 20 viser trygheden i alle landets SUB under ét betragtet, så angivelsen dækker over de forskelle der måtte være mellem de forskellige områder. Der er dog ingen af SUB, hvor der er målt højere tryghed 45

46 TVÆRGÅENDE TEMA Figur 15: Andel borgere, som grundlæggende føler sig trygge i fordelt på Danmark, Særligt udsatte boligområder og Københavns Vestegns Politi Danmark Særligt udsatte boligområder (DK) Københavns Vestegns Politi Kilde: Rigspolitiet 2016 (figur 3.1; figur 3.2; samt bilag 1, tredje tabel) og Rigspolitiet 2015 (figur ). Note: Der er signifikante stigninger på 95 %-niveau i Danmark fra 2014 til 2015; i Særligt udsatte boligområder (DK) fra 2014 til 2015; samt i Københavns Vestegns Politi fra 2014 til 2015, efterfulgt af et signifikant fald på 90 %-niveau fra 2015 til Øvrige forskelle er insignifikante. Der er kun testet for forskelle mellem to på hinanden følgende år. Figur 16 viser andelen af borgere der føler sig trygge i de fire SUB i kredsen. Hvis vi kigger på forskellen mellem to på hinanden følgende år, ser vi, at der kun er en signifikant ændring i trygheden for Hjortegården, der har oplevet en stigning i trygheden fra og Gadehavegård, der har oplevet en stigning i trygheden fra Tryghedsniveauet for de fire SUB ligger således i 2016 på et niveau omkring %. Figuren viser desuden, at tryghedsniveauet fra er lidt opadgående i Avedøre Stationsby og i Gadehavegård, og at den er lidt nedadgående i Høje Gladsaxe og i Hjortegården. Avedøre Stationsby har gennemgået en positiv udvikling, dog har lokalrådet i 2016 besluttet at fastholde området som SUB, blandt andet fordi der er en gruppe unge med gadeorienteret adfærd, som skaber utryghed. Gadehavegård oplever en meget positiv udvikling blandt andet på grund af fælles initiativer mellem boligselskab, beboerne, kommunerne og politiet. Høje Gladsaxe er, ligesom Avedøre Stationsby, præget af en gruppe unge, der skaber utryghed. Både i Høje Gladsaxe og i Hjortegården er der ligeledes iværksat en række initiativer mellem kommune, politi, skole, ungdomsklubber og boligselskaber i et forsøg på at inddrage civilsamfundet og komme problemerne til livs (Nisted 2016). end i resten af landet. Andelen af borgere, som grundlæggende føler sig trygge varierer mellem 56,7 og 81,9 % i 2016 (Politiets Tryghedsindeks 2016: bilag 1, første tabel). 46

47 TVÆRGÅENDE TEMA Figur 16: Andel borgere i SUB som grundlæggende føler sig trygge i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på fire SUB SUB Avedøre Stationsby SUB Gadehavegård SUB Hjortegården SUB Høje Gladsaxe Kilde: Rigspolitiet 2016 (bilag 1, første tabel); Rigspolitiet 2015 (bilag 1, første tabel) samt Rigspolitiet 2014 (figur og figur ). Note: Der er signifikante ændringer på 95 %-niveau i Hjortegården fra 2014 til 2015 og i Gadehavegård fra 2015 til Øvrige forskelle er insignifikante. Der er kun testet for forskelle mellem to på hinanden følgende år. Udsatte boligområder og kriminalitet Fælles for de udsatte boligområder er, at de bliver udpeget i et forsøg på at identificere boligområder, hvor der er særligt store udfordringer blandt andet med kriminalitet, rekrutteringsgrundlag for bandeog rockergrupperinger og sociale problemer. Områderne er præget af en overrepræsentation af aktive kriminelle herunder medlemmer af rocker- og bandegrupperinger. Samtidig er der i flere af områderne en beboersammensætning med mange ressourcesvage beboere og en høj beboerudskiftning. Ofte har områderne uhensigtsmæssige arkitektoniske forhold, der blandt andet gør det attraktivt for grupper af utilpassede unge at holde til i området, hvilket øger utrygheden (Rigspolitiet 2017a: afsnit 3.1.4; Scherg 2013). De fire SUB udvælges som nævnt fra en liste over 25 udsatte boligområder i kredsen, der er udfundet i et samarbejde mellem politiet og kommunerne. De 25 områder analyseres årligt, og data fra analyserne bruges på lokalrådsmøderne til at vurdere, hvorvidt områderne stadig skal defineres som udsatte. Boligområderne er vist i tabel 7. For at undersøge kriminalitetsudviklingen i de 25 områder har vi kigget på niveauet af kriminalitet siden I tabel 7 viser vi kriminalitetsniveauet for , som baserer sig på antallet af sager og hændelser inden for udvalgte sagskategorier og sigtelser (bilag 1) vægtet op mod indbyggertallet i 47

48 TVÆRGÅENDE TEMA boligområdet samt antallet af rocker- og bandemedlemmer med folkeregisteradresse i området. 22 Tabellen viser endvidere antal indbyggere i boligområderne og udviklingen i kriminalitetsniveauet. 23 Brøndbyøster Brøndby ,1-3,04 Friheden Hvidovre ,0-1,77 Stadion Kvarteret Glostrup ,2-1,14 Vestergårds Kvarteret Glostrup ,0 7,98 Kærene Rødovre ,8-3,27 Tabel 7: Indbyggerantal, kriminalitetsniveau, og udvikling i kriminalitetsniveau for de 25 udsatte boligområder i Københavns Vestegns Politi i Kriminalitets-niveau kriminali- Udvikling i Antal indbyggere Boligområde Kommune tets-niveau Gadehavegård (SUB) Høje Taastrup ,4-5,89 Bredalsparken Hvidovre ,8 1,07 Avedøre Stationsby (SUB) Hvidovre ,8-3,05 Hedeparken/Magleparken Ballerup ,3-1,65 Brøndby Strand Brøndby ,1 5,40 Carlsro Rødovre ,9 0,52 Grantoften Ballerup ,3-0,26 Charlotteager Høje Taastrup ,2-3,08 Albertslund Syd Albertslund ,9-5,75 Vejleåparken Ishøj ,9-7,56 Høje Gladsaxe (SUB) Gladsaxe ,7 0,23 Hjortegården (SUB) Herlev ,1-4,13 Taastrupgårdsvej Høje Taastrup ,9-2,40 Hvissinge Glostrup ,6-0,89 Albertslund Vest Albertslund ,3 1,16 Vildtbanegård Ishøj ,6-5,69 Lille Birkholm Herlev ,6-2,56 Blokhaven Ballerup ,3-14,10 Albertslund Nord Albertslund ,5-2,79 Værebroparken Gladsaxe ,7-2,45 Kilde: POLSAS søgning, d. 28. april 2017 Note: Markeringerne (SUB) angiver, at boligområdet er udpeget som SUB 22 Scoren for kriminalitetsniveauet beskriver det relative, vægtede niveau mellem boligområderne, ikke den absolutte forekomst af kriminalitet. Se metodeafsnittet for en beskrivelse af, hvordan niveauet udregnes. 23 Udvikling i kriminalitetsniveau viser kriminalitetsniveau for fratrukket kriminalitetsniveauet for

49 TVÆRGÅENDE TEMA Der er 25 udsatte boligområder i Københavns Vestegns politikreds fordelt med to eller tre i hver af kredsens kommuner på nær Vallensbæk Kommune. Der bor over mennesker i de udsatte boligområder, hvilket er hver femte indbygger i politikredsen. Tabel 7 viser, at der er stor forskel på indbyggertallet i de 25 boligområder. Der er flest indbyggere i boligområdet Brøndbyøster med indbyggere, og der er færrest indbyggere i boligområdet Blokhaven med 309 indbyggere. Kriminalitetsniveauet i Brøndbyøster er relativt højt, mens kriminalitetsniveauet i Blokhaven er relativt lavt. Jo flere indbyggere, der er i et område med et højt kriminalitetsniveau, jo flere mennesker er påvirket af kriminaliteten. Der er syv af områderne, der både har relativt mange indbyggere og et relativt højt kriminalitetsniveau. Hvis vi kigger på de tre områder, der har det højeste kriminalitetsniveau, ser vi, at kriminalitetsniveauet påvirkes af forskellige faktorer. Ud over Gadehavegård, der er beskrevet ovenfor, har Brøndbyøster og Friheden et højt kriminalitetsniveau. I Brøndbyøster er der tale om almindelig kriminalitet, hvor utilpassede unge ikke er en del af problemet og for Friheden gælder, at flere af kriminalitetsforholdene skyldes en S-togsstation og et større indkøbscenter (Nisted 2016). Generelt er der en faldende tendens i kriminalitetsniveauet i de udsatte områder. 19 af de 25 områder har oplevet et faldende kriminalitetsniveau. Udsatte boligområder og forebyggelse I de udsatte boligområder foregår der et forebyggende arbejde, hvor der er fokus på at opbygge kapacitet og reciliens, at forebygge konkrete problemer og at forebygge, at kriminalitet finder sted. I de forebyggende indsatser deltager flere forskellige afdelinger fra Vestegnens Politi blandt andet Lokalpolitiet, Antiradikalisering, Forebyggelsessekretariatet, Beredskabet og Færdsel (Forebyggelsessekretariatet 2017). Der foregår en række forskellige indsatser blandt andet i samarbejde med skoler, boligselskaber, kommuner, borgmestre, socialforvaltning, psykiatri og kriminalforsorg. Der foregår både helt lokale projekter på skoler, som for eksempel cyklistprøver, og projekter, der er møntet på specifikke boligkomplekser. Derudover er der en række større projekter, som for eksempel Politikadet junior, der er med til at forebygge, at unge i risikozonen ender i en kriminel løbebane og Bandepartnerskabet, der skal forebygge bandekriminalitet. Samtidig er der helt specifikke tryghedsskabende indsatser i SUB med forskellige netværk og samarbejdsaftaler tilknyttet (Forebyggelsessekretariatet 2017) Fremtidig udvikling Udviklingen i den tryghedsmåling, der er foretaget på Københavns Vestegn, viser ingen entydig tendens. Der er derimod en lille tendens til bedring i tre af de fire udpegede SUB, der har oplevet et fald i kriminalitetsniveauet. Samtidig viser udviklingen i kriminalitetsniveauet et fald i flere af de 25 udsatte boligområder, hvilket tyder på, at det går fremad, men det betyder stadig, at der er markante udfordringer i områderne, som også vil skulle håndteres fremadrettet. 49

50 TVÆRGÅENDE TEMA 07.3 Radikalisering Det er sandsynligt, at der vil ske en stigning i antallet af unge mennesker i Københavns Vestegns politikreds, som er i farezonen for at blive radikaliseret i militant islamistisk retning, og dermed en stigning i antallet af radikaliserede unge. Derudover er der ikke noget, der for nuværende peger i retning af en væsentlig ændring i truslen fra højre- eller venstreekstremister. Københavns Vestegns politikreds har fokus på radikalisering, idet terrortruslen mod Danmark stadig er alvorlig, hvilket betyder, at der er personer i Danmark med intention om og kapacitet til at begå terrorangreb (Center for Terroranalyse 2017). Ekstremistisk radikalisering er på grund af dets meget voldelige potentiale et indsatsområde for politiet. Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at den største trussel i øjeblikket kommer fra den militant islamistiske gruppe, der kalder sig Islamisk Stat (IS). I den forbindelse er der særligt bekymring for personer, der er blevet radikaliseret, og som måske har været udrejst til Syrien/Irak, deltaget i krigshandlinger og er vendt tilbage til Danmark, eller måske er blevet afskåret fra at udrejse og måske derfor vil forsøge at udføre terrorhandlinger herhjemme (Center for Terroranalyse 2017). CTA vurderer, at terrortruslen fra politisk ekstremistiske miljøer i Danmark er begrænset, men at der er en trussel fra personer med højreekstremistiske sympatier, der med et øget fokus på flygtningesituationen kan udgøre en trussel mod asylcentre, flygtninge, religiøse mindretal og berørte myndigheder (2017). Radikalisering betegner en dynamisk proces, hvor et individ i stigende grad accepterer anvendelse af vold eller andre ulovlige midler for at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål (CTA, 2017). Ekstremisme betegner yderligtgående adfærd eller holdninger især inden for politik eller religion (CTA, 2017). Islamisme er en politisk ideologi med en vision om et samfund baseret, også retligt, på islamiske værdier. En islamist er en person, der bekender sig til denne ideologi. Der bør skelnes klart mellem religionen islam og den politiske ideologi islamisme (CTA). Militant islamisme betegner en fortolkning af islam, hvor islamiske begreber anvendes til at legitimere brugen af vold til at opnå politiske eller ideologiske mål. Udøvelsen af militant islamisme kan ikke sidestilles med terrorisme, men kan bruges til at legitimere anvendelse af vold og kan føre til, at militante islamister begår terror (CTA, 2014) Trusselsanalyse Radikalisering betegnes af CTA som en dynamisk proces, hvor et individ i stigende grad accepterer anvendelse af vold eller andre ulovlige midler for at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål (2017). Ekstremisme er en betegnelse for yderligtgående adfærd eller holdninger især inden for politik eller religion (Center for Terroranalyse 2017). Det skal bemærkes, at politisk eller religiøst engagement i sig selv ikke anses for at udgøre en trussel, kun når der er udtrykt hensigt om eller brugt vold i 50

51 TVÆRGÅENDE TEMA sammenhæng med disse. Antiradikalisering skal i den forbindelse forstås som indsatser og initiativer, der forsøger at modarbejde og stoppe en radikaliseringsproces. Der er ingen enkeltfaktorer, der i sig selv forklarer, hvorfor en person bliver radikaliseret. Derimod kan forskellige faktorer i sammenspil skabe den ramme og de vilkår, der gør, at en person bliver ekstremistisk radikaliseret (Center for Terroranalyse 2016). Ifølge CTA drejer det sig blandt andet om sociokulturelle og socioøkonomiske forhold såsom en kultur under pres, ekskludering fra arbejdsmarkedet og andre sociale fællesskaber. Det drejer sig også om en oplevet eller reelt manglende anerkendelse og om social, økonomisk eller politisk marginalisering. Derudover er faktorer som psykisk sårbarhed, social arv, alder og køn afgørende. Situationsbestemte eller udløsende faktorer kan være reelle eller oplevede overgreb og krænkelser mod egen nationale, etniske eller religiøse gruppe herhjemme eller i udlandet, og personlige oplevelser såsom dødsfald i familien, udelukkelse fra sociale fællesskaber eller tab af social status (Center for terroranalyse 2016). Der er, som ved mange andre kriminalitetstyper, en overvægt af unge og mænd i de radikale miljøer. Ifølge CTA kan man se nogle få, generelle karakteristika, som går igen blandt personer, der er sårbare over for ekstremistiske idéer og over for opfordringer til at gribe til handling. Det er i stigende grad unge mennesker, der er socialt marginaliseret, identitetssøgende, og som har været udsat for reelle eller oplevede uretfærdigheder og krænkelser (Center for Terroranalyse 2016). Oftest finder radikaliseringen sted i lukkede grupper enten på internettet eller ved fysiske møder. CTA påpeger, at der ofte er en karismatisk leder, der påvirker de andre medlemmer og hverver nye medlemmer til gruppen. I gruppen bekræfter medlemmerne hinanden i deres verdensopfattelse, skaber identitet og opbygger personlige relationer Sårbarhedsanalyse De former for ekstremistisk radikalisering der ses i Danmark kan overordnet inddeles i tre kategorier; højreradikal, venstreradikal og islamistisk (Det nationale Forskningscenter for Velfærd 2014). Personerne i de forskellige kategorier har som udgangspunkt forskellige overbevisninger og mål med deres handlinger, men er fælles om ved hjælp af udemokratiske og til tider voldelige metoder at ville ændre samfundet markant (Det nationale Forskningscenter for Velfærd 2014). Radikaliseringsprocessen for de tre kategorier, og de faktorer der er vigtige i den proces, er meget ens (Center for Terroranalyse 2016). Højre- og Venstreradikale Grupper Vi anser det for sandsynligt, at der findes både medlemmer af og personer med sympatier for højreog venstreradikale grupper på Vestegnen, men der er ingen af de etablerede grupper, der har tilholdssted på Vestegnen. Der er personer med højreradikale sympatier, der er aktive på Vestegnen, hvilket blandt andet blev synligt ved Danskernes Partis aktion i Brøndby Strand i februar Her husstandsomdelte man løbesedler med en provokerende opfordring til indvandrere om at rejse hjem. Militant Islamisme Det er politiets vurdering, at der findes islamistiske radikaliseringsnetværk på Vestegnen bestående af personer, der har en mere militant og voldelig tilgang til at nå deres mål. En udledt følge af den radika- 51

52 TVÆRGÅENDE TEMA lisering, der finder sted i disse netværk, er det forholdsvist store antal unge mennesker, der vælger at forlade Vestegnen og Danmark for at slutte sig til blandt andre IS (Sheikh 2016). Det er ikke muligt at opstille én dækkende profil af de personer fra Vestegnen, der er blevet radikaliseret, da de er meget forskellige. Der er dog nogle fællestræk, som hovedsageligt omfatter mændene: Næsten alle var unge under 30 år; en stor del af dem kommer fra svære socioøkonomisk kår; mange af dem er opvokset eller bor i kredsens SUB; og de har ofte en svag tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet (Center for Terroranalyse 2016). Det er sværere at opstille fællestræk for de udrejste kvinder. Ifølge CTA spiller kvinder en stadigt mere aktiv rolle i de islamistiske miljøer i Danmark, og CTA vurderer, at kvindernes rolle både er af radikaliserende og operativ art (Center for Terroranalyse 2017). CTA vurderer endvidere, at langt hovedparten af de, der er udrejst det seneste år, er yngre kvinder (Center for Terroranalyse 2017). På europæisk plan har vi set, at de kvinder, der er udrejst, har haft meget forskellige profiler. De udrejste inkluderer blandt andre meget unge enlige kvinder, mødre med børn, uuddannede, højt uddannede, kvinder fra både svære og velbemidlede socioøkonomiske kår, stærkt troende og nyligt konverterede, svage identitetssøgende og stærke manipulerende kvinder (Bakker og de Leede 2015). Fremmedkrigere Fremmedkrigere betegner personer, der civilt rejser til krigsområder og deltager som en aktiv part i konflikten. Det er strafbart i Danmark. Blandt dem, der er udrejst som fremmedkrigere, har ca. halvdelen en kriminel fortid (Hemmingsen 2016). En stor del af de udrejste fra Vestegnen kom fra Brøndby, Gladsaxe og Ishøj kommuner. CTA vurderer, at hjemvendte fremmedkrigere udgør en særlig problemstilling og trussel, fordi de efter ophold hos en militant islamistisk gruppe kan være blevet yderligere radikaliserede, brutaliserede, voldsparate og aktivt kan bidrage til at radikalisere andre særligt blandt socialt marginaliserede og sårbare unge mennesker. Endvidere kan hjemvendte personer virke tiltrækkende på andre, hvilket kan øge rekrutteringen til de radikaliserede netværk/grupper (Center for Terroranalyse 2013). Desuden er det CTAs vurdering, at de hjemvendte fremmedkrigere kan have relationer til og indgå i transnationale netværk, der kan bidrage til at forberede og gennemføre terrorangreb. CTA vurderer, at der siden 2012 er udrejst mindst 145 personer fra Danmark til Syrien/Irak (Center for Terroranalyse 2017). Det vurderes, at lige under 50 % af disse personer er vendt tilbage til Danmark, omkring 25 % er dem befinder sig eftersigende stadig i konfliktzonen, og omkring 25 % formodes at være dræbt. Af de udrejste skulle hver ottende være en ung kvinde. Ifølge CTA er meget få udrejst det sidste år, men langt hovedparten af dem, der er udrejst, er unge kvinder. Unge kvinder skulle udgøre omkring en tredjedel af de danske fremmedkrigere, der opholder sig i konfliktzonen (Center for Terroranalyse 2017). De fleste af de unge mænd, der er udrejst, har været i konfliktzonen i over et år, hvilket øger risikoen for, at de har oparbejdet væsentlig kamperfaring og derfor en øget voldsparathed. Vi vurderer på baggrund af det kendskab, som politiet har til de udrejste fra Danmark, at et betragteligt antal af de udrejste kommer fra Københavns Vestegn. Cross-over En stor del af de mandlige personer i de militante islamistiske miljøer i Danmark har en kriminel fortid (Hemmingsen 2016). Der er ofte tale om personer, der er eller føler sig ekskluderede af samfundet 52

53 TVÆRGÅENDE TEMA enten på det personlige plan eller på gruppeniveau (Center for Terroranalyse 2016). Efter angrebne på Krudttønden og den jødiske synagoge i København i februar 2015 blev der sat fokus på forbindelsen mellem terrororganisationer, radikaliserede personer og kriminelle bander, eftersom gerningsmanden til disse angreb havde haft forbindelser til en kriminel bande. I de kriminelle bander og blandt bandernes randpersoner er der individer, som er sårbare over for påvirkninger, er identitetssøgende, og som gennem deres kriminelle løbebane har oparbejdet en voldsparathed. Denne kombination gør, at de kan være mulige at rekruttere for militante islamistiske netværk. Herunder vurderer CTA, at kontakten til kriminelle netværk kan lette adgangen til våben og sprængstof (Center for Terroranalyse 2017). Som beskrevet i afsnittet om Rocker- og bandegrupperinger er der en del bander og kriminelle netværk til stede på Vestegnen, og det er politiets vurdering, at der i udkanten af disse er en række personer, der er sårbare overfor radikalisering Fremtidig udvikling Det er CTAs vurdering, at det i stigende grad vil blive vanskeligere for fremmedkrigere at rejse ind og ud af konfliktområdet i Syrien/Irak i fremtiden på grund af det militære pres på organisationen. CTA vurderer, at dette kan betyde, at flere fremmedkrigere vender hjem, hvilket kan medføre en øget rekruttering og radikalisering i Danmark, herunder på Vestegnen. Det er ligeledes vurderingen, at der stadig foregår en udbredelse af propaganda, rekruttering, radikalisering og facilitering af personer og ressourcer til konfliktzonen, selvom opbakningen til IS er blevet mindre synlig i de islamistiske miljøer i Danmark (Center for Terroranalyse, 2017). Selv om IS måske bliver nedkæmpet i Syrien og Irak, betyder det ikke nødvendigvis, at truslen ophører i Danmark, da både IS og andre militante islamistiske grupperinger giver udtryk for, at deres kamp vil fortsætte. Samtidig kan et territorialt nederlag for IS blive oplevet som en uretfærdighed for herboende sympatisører, hvilket kan være en voldsudløsende faktor. Nederlag for IS og udfaldet i andre konflikter og hændelser i Mellemøsten kan således skabe en aktualiseret trussel i Danmark (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2014). Som det fremgår af afsnittet Rundt om kredsen, bor en stor del af indbyggerne i Københavns Vestegns politikreds i almennyttige boliger, og særligt blandt indvandrere og efterkommere er der en øget risiko for at komme ud i en kriminel løbebane grundet de ofte dårligere livsvilkår. I afsnittet om tryghed og udsatte boligområder viser vi desuden, at flere af boligområderne i kredsen er udfordrede socioøkonomisk og kan betegnes som udsatte boligområder. Samlet set vurderer vi, at det er sandsynligt, at der vil ske en stigning i antallet af unge mennesker i Københavns Vestegns politikreds, som er i farezonen for at blive radikaliseret og dermed en stigning i antallet af radikaliserede unge. Det skyldes, at Center for Terroranalyse vurderer, at flere fremmedkrigere vender hjem, samtidig med, at der er et fortsat stort antal unge, som lever under socioøkonomiske dårlige kår i udsatte boligområder, og som vil være sårbare overfor radikalisering. Som følge af, at det er blevet mere besværligt at rejse til konfliktzonerne og deltage aktivt i kamphandlingerne, kan det frygtes, at nogen vælger at ville gribe til handling herhjemme eventuelt i Storkøbenhavn og inden for kredsen. 53

54 TVÆRGÅENDE TEMA Vi vurderer ikke for nuværende, at der er tegn på, at der vil ske en væsentlig ændring i truslen fra højre- eller venstreekstremister. Det skal dog bemærkes, at såfremt der opstår en ny flygtningekrise og/eller nye terrorhændelser med udspring i militant islamisme, er det muligt, at det kan føre til eskalering i de højre- og venstreekstremistiske miljøer. Dette kunne tage form af højreekstremistisk hærværk, overfald og brandstiftelse mod, hvad der måtte opleves som de skyldige, herunder muslimske mål og danske myndigheder. Det formodes, at en sådan højreekstremistisk reaktion ville medføre en modreaktion fra det venstreekstremistiske miljø. 54

55 BEREDSKAB 08 Beredskab 08.1 Hverdagens beredskab 55

56 BEREDSKAB 08.1 Hverdagens beredskab Samlet set har der mellem 2009 og 2016 været en svagt stigende tendens i antallet af hændelser vedrørende socialt udsatte borgere og tvangsindlæggelser. Der er generelt et stort behov for politiets indsats i hændelserne om socialt udsatte og psykisk syge, som vi ikke forventer, vil ændre sig i den nærmeste fremtid Psykisk syge og socialt udsatte borgere En væsentlig del af politiets arbejde går ud på at sikre orden og assistere andre myndigheder. Der er ofte tale om opgaver, hvor der ikke foreligger et kriminelt forhold, men som alligevel er en sag for politiet. Sådanne opgaver registreres i politiets systemer som hændelser eller undersøgelsessager. Den nationale strategiske analyse peger på, at en væsentlig del af disse sager har med psykisk syge eller socialt udsatte borgere at gøre (Rigspolitiet 2017a: afsnit 5.2). 24 Vi ser derfor i dette afsnit overordnet på de sager, der er registreret i Københavns Vestegns politikreds, som kan relateres til denne gruppe af borgere. Socialt udsatte hændelser og tvangsindlæggelser Psykisk sygdom er en tilstand, hvor et menneske oplever psykiske symptomer i en længere periode (uger), som medfører alvorlig nedsættelse af livskvalitet og funktionshæmning i arbejds- og privatlivet (Psykiatrifonden 2016: 6). Socialt udsatte omfatter: Borgere med mulige afhængighedsproblemer og misbrug af narkotika og alkohol; prostituerede og udsatte kvinder; hjemløse personer; unge mennesker og børn, der lever og bor hos forældre med ovenstående problemer Politiet har som nævnt ikke en samlet gerningskode til hændelser med psykisk syge og socialt udsatte borgere, som derfor et 2017c). og mulige følgevirkninger heraf (Rigspoliti- kan gemme sig under forskellige gerningskoder. To sagskategorier, der kan være relevante at kigge på for at kunne sige noget om de relevante hændelser, er henholdsvis tvangsindlæggelser, der siger noget om antallet af sager med psykisk syge, og hændelser, der vedrører socialt udsatte. 24 Dette afsnit tager udgangspunkt i den operative gruppering Socialt udsatte, døde og psykisk syge (se metodeafsnit). 56

57 BEREDSKAB Figur 17: Antal hændelser om socialt udsatte, døde og psykisk syge i Københavns Vestegns politikreds i Socialt udsatte-hændelser heraf tvangsindlæggelser Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Figur 17 viser antallet af hændelser med socialt udsatte, og hvor stor en andel af disse hændelser der er registreret som tvangsindlæggelser. Vi kan se på figuren, at der har været en svagt stigende tendens i antal hændelser fra 2009 til Figuren viser også, at stigningen er stagneret, eller endda blevet til et svagt fald, fra 2012 til Vi kan se den samme udvikling, hvis vi ser på antallet af tvangsindlæggelser alene. Hvis vi ser nærmere på antallet af sager registreret som tvangsindlæggelser, kan det give os viden om en del af de sager, der involverer psykisk syge. Tabel 8 viser derfor et mere detaljeret billede af de tvangsindlæggelser, der er registreret med antal unikke personer, antal sager og personer med mere end én sag. Tabel 8: Antal tvangsindlæggelser i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på antal unikke personer, antal sager, antal procent med mere end én sag Antal unikke personer Antal sager % med mere end én sag % % % % % % % % Hele perioden % Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Tabel 8 viser, at der er en svag stigning i antal personer, som tvangsindlægges inden for et år. Vi kan også se, at der over hele perioden er en svag stigning i andelen af personer, som tvangsindlægges 57

58 BEREDSKAB mere end én gang på et år. Stigningerne er særligt markante mellem 2011 og 2012, hvorefter både antal og andel har været faldende. De er dog stadig højere end før 2012, og de har været stigende, hvis vi ser på hele perioden fra 2009 til 2016 under ét. Figur 18: Antal tvangsindlæggelser i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på person per år 1,30 1,27 1,25 1,25 1,22 1,20 1,18 1,19 1,15 1,15 1,13 1,13 1,10 1, Kilde: POLSAS datasæt, låst d. 1. januar 2017 Note: Figuren viser det gennemsnitlige antal tvangsindlæggelser inden for det pågældende år blandt alle, som er blevet tvangsindlagt mindst én gang. Hvis en person bliver tvangsindlagt i december et år og igen i januar året efter, så fremgår det derfor som to, enkeltstående indlæggelser i denne graf. Det gennemsnitlige antal tvangsindlæggelser for hele perioden 2009 til 2016 under ét er 1,48. Udviklingen fra 2009 til 2016 i andelen af personer, som tvangsindlægges mere end én gang på et år, fremgår også af figur 18. Figuren viser det gennemsnitlige antal tvangsindlæggelser pr. person for hvert år. Vi kan se, at der er en tendens til, at gennemsnittet stiger i hele perioden, men at stigningen er bremset og ser ud til at være faldende. Der er altså til stadighed en tendens i Københavns Vestegns politikreds til, at der er et markant behov for politiet i forbindelse med tvangsindlæggelser. Øvrige hændelser De øvrige hændelsestyper, som er vist i figur 17 som socialt udsatte hændelser, udgøres af en række forskellige sager. Vi kan se fordelingen af sagerne i 2016 i figur

59 BEREDSKAB Figur 19: Fordeling af hændelser om socialt udsatte, døde og psykisk syge i Københavns Vestegns politikreds i 2016 fordelt på gerningskoder 3 % 5 % 4 % Sygdom, ulykke og død i øvrigt 22 % Dødsfald omfattet af indberetningspligten Socialrapport, undersøgelse Social sag 66 % Dødsfald Kilde: POLSAS, stikprøvedata vedrørende hændelsestyper (2017) Note: Figuren viser fordelingen i 2016 på gerningskoder af hændelserne i den operative gruppering Socialt udsatte, døde og psykisk syge, på nær tvangsindlæggelser. Vi kan se, at knap to tredjedele af hændelserne angår gerningskoden Sygdom, ulykke og død i øvrigt, mens Dødsfald omfattet af indberetningspligten udgør mere end hver femte hændelse. Der er ikke krav om omfattende skriftlig dokumentation fra polititjenestemænds side i disse hændelsessager. For derfor at skabe et bedre overblik over, hvad indholdet er i de relevante sager, har vi gennemlæst sagsresuméet for tre stikprøver på hver 400 sager for 2014, 2015 og Vi har kategoriseret sagerne i figur 20 herunder. Kategoriseringen er foretaget på baggrund af årsagen til, at politiet var involveret eller blev kontaktet i sagen. 25 Der er ingen statistisk signifikante ændringer i fordelingen mellem årene, bortset fra et fald i antal Social sag fra henholdsvis 26 og 24 i 2014 og 2015 til 16 i

60 BEREDSKAB Figur 20: Årsag til hændelser angivet i sagsresuméet i stikprøven i Københavns Vestegns politikreds i fordelt på udvalgte kategorier 2 % 1 % 25 % 6 % 3 % 3 % 31 % Bekymring Psykisk syg Død Social sag Sygdom/helbred Ulykke Andet Socialt udsat 30 % Kilde: POLSAS, stikprøvedata vedrørende hændelsestype (2017) Note: Figuren viser vores kategorisering af hændelsessager fordelt på tre stikprøveundersøgelser à 400 sager. Figur 20 viser, at årsagen til langt størstedelen af hændelserne er, at nogen er bekymrede, håndteringen af en psykisk syg eller et dødsfald. Hvis vi kigger nærmere på sagerne under kategorien Bekymring for at finde ud af, hvor mange af dem der vedrører psykisk syge, kan vi se, at 5 % af de 376 hændelser i kategorien Bekymring også drejer sig om psykisk syge. De kommer således oven i de 30 % Psykisk syg hændelser. Det vil sige, at der i alt er 32 % af sagerne, hvor det fremgår, at der er en psykisk syg involveret. Det fremgår, at mere end hver syvende Psykisk syg hændelse ender med en frivillig indlæggelse. Der er en andel af hændelserne i kategorien psykisk syg, der drejer sig om andet end psykisk syge. Af de 354 hændelser i kategorien Psykisk syg drejer de 32 % sig for eksempel om selvmordsforsøg eller selvmordstruede personer. Desuden er der 23 % af hændelserne i denne kategori, som drejer sig om demente, som typisk er bortgået fra for eksempel et plejehjem. Det fremgår i øvrigt af stikprøveundersøgelsen, at alkohol er involveret i 11 % af hændelserne inden for Bekymring, i 25 % inden for Sygdom/helbred og i 8 % inden for Social sag Fremtidig udvikling Københavns Vestegn Politi samarbejder med kredsens elleve kommuner i PSP-samarbejdet mellem Politiet, Socialforvaltningen, Kriminalforsorgen og Psykiatrien. Formålet med samarbejdet er at hjælpe borgere, der på grund af psykiske lidelser, misbrugsproblemer eller sociale problemer, har behov for støtte. Samarbejdet betyder blandt andet, at en politipatrulje foretager en indberetning, hvis de møder 60

61 BEREDSKAB en person over 18 år, der opfører sig uligevægtigt, opfarende, truende eller på anden måde, der kan skabe mistanke om at pågældende er psykisk syg. Dette samarbejde skal være med til at forebygge, at de udsatte borgere udvikler eller fortsætter en eventuel kriminel adfærd (Københavns Vestegns Politi 2017). Samlet set ser vi et billede af, at der er behov for politiets indsats i hændelserne om socialt udsatte, døde og psykisk syge, og at der er en svagt stigende tendens. Vi forventer således et fortsat behov for politiet, men behovet kan ændre sig afhængigt af udviklingen inden for blandt andet psykiatrien og regionerne samt den generelle udvikling af samfundet (Rigspolitiet 2017a: afsnit 5.2.2). 61

62 REFERENCER 09 Referencer 62

63 REFERENCER Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012). Bopæl og bolig for de sociale klasser. (hentet 6. juli 2017). Avlund, N. og L. Kjeldsen, L. Darsø (2013). Trygheden i danske byområder. En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. Hvidovre: Center for Boligsocial Udvikling. Bakker, E. og Leede, S. de (2015). European Female Jihadists in Syria: Exploring an Under- Researched Topic. International Centre for Counter-Terrorism The Hague. Exploring-An-Under-Researched-Topic-April2015(1).pdf (hentet 7. juli 2017). Balvig, F., Kyvsgaard B. og Pedersen A-J. B. (2013). Udsathed for Vold og Andre Former for Kriminalitet Offerundersøgelserne og Københavns Universitet, Justitsministeriet Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet. Center for Terroranalyse (2013). Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien. df.ashx (hentet 7. juli 2017). Center for Terroranalyse (2016). Militant islamistisk radikalisering. kradikaliseringpdf.ashx (hentet 7. juli 2017). Center for Terroranalyse (2017). Vurdering af terrortruslen mod Danmark. (hentet 7. juli 2017). Danmarks Statistik (2017). Statistikbanken. Det Kriminalpræventive Råd (2017). Baggrundsviden om indbrud. (hentet 29. juni 2017). Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2014). Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark. (hentet 7. juli 2017). Forebyggelsessekretariatet (2017). Kortlægning over forebyggelsesinitiativer i Københavns Vestegns Politi. Københavns Vestegns Politi. Hemmingsen, A.-S. (2016). Plebeian Jihadism in Denmark : An Individualisation and Popularization Predating the Growth of the Islamic State. Perspectives on terrorism, 2016, Vol 10, issue 6, December. (hentet 7. juli 2017). Hestehave, N. K. (2013). Rocker- og bandegrupperinger i Danmark: kultur, konflikter og kriminalitet. Sørensen, A.-S. & Jacobsen, M. H. (red.). Kriminologi en introduktion. Kap. 10, side

64 REFERENCER Hovedstadens Letbane (2017). (hentet 5. juli 2017). Justitsministeriet (2016a). National Handlingsplan: Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering. (hentet 7. juli 2017). Justitsministeriet (2016b). Justitsministeriet bekendtgørelse nr af 28/09/2016 : Bekendtgørelse om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder. (hentet 7. juli 2017). Kjeldsen, L., og Avlund, N. (2016). Trygheden i danske byområder 3. Hvidovre: Center for Boligsocial Udvikling. Klement, C. og Pedersen, M. L. (2013). Rockere og bandemedlemmers kriminelle karrierer og netværk i ungdommen. 3. rapport fra banderekrutteringsprojektet. Justitsministeriets Forskningskontor. (hentet 17. juli 2017) Klement, C. og Kyvsgaard, B. (2014). Flowet i rocker/bandemiljøerne. Justitsministeriets Forskningskontor. 14/Flow%20rapport.pdf (hentet 17. juli 2017) Københavns Vestegns Politi (2017). PSP et samarbejde mellem Politiet, Socialforvaltningen, Kriminalforsorgen og Psykiatrien (hentet 10. juli 2017). Nisted, Bjarne (2017). Lokalt trusselsbillede (SUB-vurdering). Københavns Vestegns Politi. Møller, K. (2012). Bandekriminalitet indkomstgenerering og (a)socialisering. Jacobsen, M. H. (red.). Skyggelandet. Ungdomskultur, kriminalitetskultur og bandekultur i dansk belysning. Kap. 3, side Pedersen A-J. B., Kyvsgaard B. og Balvig, F (2015). Udsathed for Vold og Andre Former for Kriminalitet Offerundersøgelserne med særligt afsnit om vold og reviktimisering. Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet. Pedersen, M. L. (2014). Veje ind i og veje ud af rocker- og bandemiljøer. En interviewundersøgelse. Justitsministeriets Forskningskontor. 14/Veje%20ind%20i%20og%20veje%20ud%20af.pdf Plovsing, J. (2004). Indvandrere og voldskriminalitet. Kronikken (hentet 16. maj 2017) 64

65 REFERENCER Psykiatrifonden (2016): Tal til psyken. Fakta om psykisk sundhed og psykisk sygdom (hentet 18. maj 2017). Realkreditrådet (2017). Realkreditrådets Boligudbudsstatistik. rkr.statistikbank.dk/204 Rigspolitiet (2013). Lokalt trusselsbillede (SUB-vurdering). Rigspolitiet (2014). Politiets Tryghedsindeks Rigspolitiet (2015a): Kredsdemografirapport. Københavns Vestegns Politi. Koncern HR. Rigspolitiet (2015b). Strategisk Analyse (hentet 27. juli 2017) Rigspolitiet (2016). Politiets Tryghedsindeks (hentet 23. juni 2017). Rigspolitiet (2017a). National Strategisk Analyse Rigspolitiet (2017b). National Strategisk Analyse 2017: Metoderapporten. Rigspolitiet (2017c). Lokal Strategisk Analyse 2017, Operationalisering. Scherg, R. H. (2013). Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende miljø- og byplanlægning. En vidensopsamling. København: Statens Institut for Byggeforskning. Sheikh, J. (2016). Fra Københavns Betonblokke til Kalitaftet. Politikken. 27. juli Sorensen, D. W.M. (2011). Rounding Up Suspects in the Rise of Danish Burglary. Det Kriminalpræventive Råd og Justitsministeriet. Sætre, M. (2007). Analyser av kriminalitet. En indføring i data og metode i samfundsvitenskapelige og strategiske kriminalitetsanalyser. Cappelen Damm forlag. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2016). Liste over ghettoområder pr. 1. december (hentet 07. juli 2017). 65

66 BILAG 10 Bilag 66

67 BILAG Bilag 1: Gerningskoder i sagskategorier til beregning af kriminalitetsniveau Borgervendt kriminalitet (Udgået) Vold eller trussel om vold mod polititjenestemand Trusler om vold mv. mod overordnet polititjenestemand Lægge hindringer i vej f. udfør (polititjenestemand) Vold mod polititjenestemand Trusler mod polititjenestemand Vold mod nogen i offentlig tjeneste Trusler om vold mod nogen i offentlig tjeneste (Udgået) Vold og lign. mod nogen i off. tjeneste mv Trusler om vold m.v. mod off. Myndighed Lægge hindring i vej. F. udfør af off. Mynd Lægge hindring i vej. F. udfør af off. mynd.,skærpende Fredskrænkelse af person i offentlig tjeneste Vold mod politi m.v. ved opløb/opstand Fornærmelig tiltale mod polititjenestemand Fornærmelig tiltale af offentlig myndighed Vidner og deres nærmeste, vold og lign. mod Brandstiftelse, kvalificeret Brandstiftelse, forsætlig Brandstiftelse, uagtsom (Udgår) Voldtægt (Udgår) Samleje med ulovlig tvang (Udgår) Samleje ved udnyttelse af psykisk abnormitet (Udgår) Samleje ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand (Udgår) Samleje med institutionsanbragt (Udgår) Samleje ved misbrug af afhængighedsforhold (Udgår) Samleje, tilsnigelse (Udgår) Samleje med prostitueret u. 18 år kunde (Udgår) Samleje med barn under 15 år (Udgår) Samleje med barn under 12 år/skærpede omstændigheder (Udgår) Samleje med plejebarn/stedbarn m.v (Udgår) Samleje ved forførelse (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved vold (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved ulovlig tvang (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved udnyttelse psykisk abnormitet (Udgår) Anden kønslig omgæng. med institutionsanbragt (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved misbrug af afhængighedsforhold (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved tilsnigelse (Udgår) Anden kønslig omgæng. med barn under 15 år (Udgår) Anden kønslig omgæng. med barn under 12 år (Udgår) Anden kønslig omgæng. med plejebarn/stedbarn m.v (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved forførelse (Udgår) Homoseksualitet med barn under 15 år (Udgår) Homoseksualitet med barn under 12 år (Udgår) Homoseksualitet i øvrigt (Udgår) Homoseksualitet ved vold (Udgår) Homoseksualitet ved ulovlig tvang (Udgår) Homoseksualitet ved vold med barn under 15 år (Udgår) Homoseksualitet ved ulovlig tvang med barn under 15 år (Udgår) Homoseksualitet ved vold med barn under 12 år (Udgår) Homoseksualitet ved ulovlig tvang med barn under 12 år (Udgår) Seksualforbrydelse, uagtsom med barn under 15 år (Udgår) Seksualforbrydelse, uagtsom med barn under 12 år (Udgår) Seksualforbrydelse, uagtsom - i øvrigt (Udgår) Rufferi 67

68 BILAG (Udgår) Utugt, fremmelse af (Udgår) Utugt, udlejning af værelse til (Udgået) Alfonseri (underhold) (Udgået) Alfonseri (deler bolig) (Udgår) Utugtig foto/filmoptagelse af person under 18 år (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved beføling (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved blotteri (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved beluring (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved verbal uterlighed o. lign (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved anden uterlighed (Udgår) Blufærdighedskrænkelse i øvrigt (Udgår) Forulemper ved opfordring m.v. til utugt (Udgår) Rekruttere/medvirke til utugtig optræden af personer under 18 år (Udgår) Overvære utugtig optræden af personer under 18 år (Udgår) Pornografi (Udgår) Børne-pornografi (Udgår) Overtrædelse af pålæg (Udgår) Meddelt pålæg (Udgår) Børne-pornografi, besiddelse af/bekendt med Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold Voldtægt ved ulovlig tvang Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand Voldtægt ved samleje med barn under 12 år Samleje ved udnyttelse af psykisk abnormitet Samleje med institutionsanbragt/frihedsberøvet Samleje ved misbrug af afhængighedsforhold Tilsnigelse af samleje Samleje med barn under 15 år Samleje med plejebarn/stedbarn m.v Samleje ved forførelse Medvirken til prostitution (samleje) person under 18 år Samleje m. prostitueret u. 18 år - kunde Andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold Andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang Stamarkiv Andet seksuelt forhold ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand Andet seksuelt forhold med barn under 12 år Andet seksuelt forhold v/udnyttelse af psykisk abnormitet Andet seksuelt forhold m/institutionsanbragt/frihedsberøvet Andet seksuelt forhold v/misbrug afhængighedsforhold Andet seksuelt forhold v/ tilsnigelse Andet seksuelt forhold m/ barn under 15 år Andet seksuelt forhold m/ pleje-/stedbarn Andet seksuelt forhold v/ forførelse Medvirken til andet seksuelt forhold ifm. prostitution af person under 18 år Andet seksuelt forhold end samleje med prostitueret u. 18 år kunde Pornografisk foto/filmoptagelse af person under 18 år Medvirken til pornografisk optræden af person under 18 år Overvære pornografisk optræden af person under 18 år Uagtsom seksualforbrydelse mod barn under 15 år Uagtsom seksualforbrydelse i øvrigt Blufærdighedskrænkelse v/ beføling Blufærdighedskrænkelse v/ blotteri Blufærdighedskrænkelse v/ beluring Blufærdighedskrænkelse v/ verbal uanstændighed o.l Blufærdighedskrænkelse v/ anden uanstændighed Rufferi Fremmelse af prostitution Udlejning af værelse til prostitution Svigagtig eller anden utilbørlig fremmelse af prostitution Pornografi, salg til personer under 16 år 68

69 BILAG Børnepornografi Børnepornografi, besiddelse af/bekendt med Meddelt forbud efter straffelovens Overtrædelse af forbud efter strfl.s Manddrab Manddrab, forsøg på Barnedrab Drab efter begæring Medvirken til selvmord Manddrab, uagtsomt Manddrab, uagtsomt,i forbindelse m/fl.uheld (Udgået) Legemskrænkelse (Udgået) Vold af særlig farlig karakter (Udgået) Vold med skade på legeme eller helbred (Udgået) Vold mod sagesløs (Udgået) Legemsbeskadigelse (Udgået) Legemsbeskadigelse med døden til følge m.v (Udgået) Legemsbeskadigelse med grav skade til følge (Udgået) Grov legemsbeskadigelse Vold Stamarkiv Vold, kvalificeret Vold m/skade på legeme eller helbred Vold / kvindelig omskæring Vold, kvalificeret, m/grov skade Vold, kvalificeret, m/døden til følge Legemsbeskadigelse, uagtsom betydelig Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ifm. fl.uheld Hensættelse i hjælpeløs tilstand Uforsvarlig omgang ved barnefødsel Forvoldt fare for liv eller førlighed Undladt at hjælpe en person i livsfare Undladt at hjælpe en person ved ulykke Undlader at hjælpe/flugt fra færdselsuheld Våben eller sprængstof - overladelse af (Udgået) Undladt at hjælpe gravid kvinde Tvang, ulovlig Frihedsberøvelse Frihedsberøvelse, kvalificeret Frihedsberøvelse, grov uagtsom (Udgået) Frihedsberøvelse, agtsom Trussel på livet Bombetrusler/telefonbomber Trussel om voldshandlinger - offentlig Indbrud i villa og lignende Indbrud i lejlighed Indbrud i værelse Indbrud i skib/båd (fast bemandede) Indbrud i nybygning/prøvehus Indbrud i skib/båd (lystbåde) Indbrud i landejendom Indbrud i fritidshus Indbrud i garage/udhus Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum Indbrud i campingvogn Indbrud i kolonihavehus Tyveri af registreret køretøj Tyveri af knallert Tyveri af cykel Tyveri af barnevogn/klapvogn Tyveri af uregistreret køretøj Tyveri af skib/båd/fly Tyveri fra personbil 69

70 BILAG Tyveri fra lastbil/varebil Tyveri fra motorcykel/scooter Tyveri fra knallert Tyveri fra cykel Tyveri fra båd Tyveri fra andet køretøj Tyveri, tricktyveri på gadeplan Tyveri, tricktyveri i beboelse Tyveri fra campingplads Tyveri fra garderobe Tyveri fra skole/fritidshjem og lign Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom Tyveri fra villa/landejendom Tyveri fra kælder og lign Tyveri fra svømmeh./idrætsanl./omklæd.rum Tyveri fra hospitaler/plejehjem Tyveri fra garage/udhus Tyveri fra andet sted Tyveri af forsendelse Tyveri af husdyr Tyveri af nummerplader Tyveri fra lomme/taske/bagage Tyveri af taske/bagage Tyveri i tog/skib/fly/bus Tyveri i lufthavn Tyveri i forbindelse med prostitution Tyveri på banegård Tyveri i øvrigt Røveri mod person i egen bolig Røveri mod andre Røveri særlig farlig mod person i egen bolig Røveri - særligt farligt - mod andre Hæleri Hæleri - groft/forretningsmæssig Hæleri med hensyn til narkotika Hæleri med hensyn til narkotika, groft Hæleri med hensyn til våben/ammunition Hæleri m.h.t. våben/ammunition, groft Hærværk Hærværk, groft Hærværk, groft uagtsomt Hærværk, graffiti Hærværk, groft, graffiti Hærværk, skærpende omstændighed Hærværk, groft (skærpende omstændighed Hærværk, graffiti (skærpende omstændighed) Hærværk, groft, graffiti (skærpende omstændighed) Hærværk med hensyn til EDB-materiel Uro Knallertkørsel til ulempe Hensynsløs kørsel Undersøgelse hændelse uden sag Mistænkeligt forhold Værtshusuorden Gadeuorden Hærværk - hændelse uden sag Blufærdighedskrænkelse - hændelse uden sag Beruser Bortvisning af uønsket person Husspektakler Nabostridigheder 70

71 BILAG Drikkeri til ulempe Musik til ulempe Uro og uorden i øvrigt Brand i container Brand i køretøj Ordensbekendtgørelsen - sikring af den offentlige orden mv Ordensbekendtgørelsen sikring af den offentlige orden (Pornoudstilling) Ordensbekendtgørelsen midlertidigeforanstaltning/meddelt påbud Ordensbekendtgørelsen midlertidigeforanstaltning/overtrædelser af påbud Ordensbekendtgørelsen zoneforbud (meddelt forbud) Ordensbekendtgørelsen zoneforbud (overtrædelse af forbud) Ordensbekendtgørelsen, skærpende omstændighed (grovforstyrrelse af ro og orden) Politivedtægten, lokal Restaurationsloven Restaurationsloven, nattesæde Restaurationsloven, ulovlig udskænkning Restaurationsloven / meddelt forbud Restaurationsloven / overtrædelse af forbud Våben og lov om euforiserende stoffer (Udgået) Våben og sprængstof, under særlig skærpende omstændighed (Udgået) Våben og sprængstof, særlig farlig Skydevåben, særlig skærpende omstændigheder Euforiserende stoffer / lov om Euforiserende stoffer / lov om (salg) (Udgået) Våben (lov om våben og eksplosivstoffer) Våbenloven, skydevåben (Udgår 1/7-16)Våbenloven, 4, stk. 1, kniv på offentligt sted (Udgår 1/7-16)Våbenloven, anden overtrædelse med kniv Våbenloven, i øvrigt Knivloven, 1, kniv på offentlig tilgængeligt sted Knivloven, i øvrigt Sprængstof (lov om våben og eksplosivstoffer) Sigtede (Udgået) Vold eller trussel om vold mod polititjenestemand Trusler om vold mv. mod overordnet polititjenestemand Lægge hindringer i vej f. udfør (polititjenestemand) Vold mod polititjenestemand Trusler mod polititjenestemand Vold mod nogen i offentlig tjeneste Trusler om vold mod nogen i offentlig tjeneste (Udgået) Vold og lign. mod nogen i off. tjeneste mv Trusler om vold m.v. mod off. Myndighed Lægge hindring i vej. F. udfør af off. Mynd Lægge hindring i vej. F. udfør af off. mynd.,skærpende Fredskrænkelse af person i offentlig tjeneste Vold mod politi m.v. ved opløb/opstand Fornærmelig tiltale mod polititjenestemand Fornærmelig tiltale af offentlig myndighed Vidner og deres nærmeste, vold og lign. mod Brandstiftelse, kvalificeret Brandstiftelse, forsætlig Brandstiftelse, uagtsom (Udgår) Voldtægt (Udgår) Samleje med ulovlig tvang (Udgår) Samleje ved udnyttelse af psykisk abnormitet (Udgår) Samleje ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand (Udgår) Samleje med institutionsanbragt (Udgår) Samleje ved misbrug af afhængighedsforhold 71

72 BILAG (Udgår) Samleje, tilsnigelse (Udgår) Samleje med prostitueret u. 18 år kunde (Udgår) Samleje med barn under 15 år (Udgår) Samleje med barn under 12 år/skærpede omstændigheder (Udgår) Samleje med plejebarn/stedbarn m.v (Udgår) Samleje ved forførelse (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved vold (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved ulovlig tvang (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved udnyttelse psykisk abnormitet (Udgår) Anden kønslig omgæng. med institutionsanbragt (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved misbrug af afhængighedsforhold (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved tilsnigelse (Udgår) Anden kønslig omgæng. med barn under 15 år (Udgår) Anden kønslig omgæng. med barn under 12 år (Udgår) Anden kønslig omgæng. med plejebarn/stedbarn m.v (Udgår) Anden kønslig omgæng. ved forførelse (Udgår) Homoseksualitet med barn under 15 år (Udgår) Homoseksualitet med barn under 12 år (Udgår) Homoseksualitet i øvrigt (Udgår) Homoseksualitet ved vold (Udgår) Homoseksualitet ved ulovlig tvang (Udgår) Homoseksualitet ved vold med barn under 15 år (Udgår) Homoseksualitet ved ulovlig tvang med barn under 15 år (Udgår) Homoseksualitet ved vold med barn under 12 år (Udgår) Homoseksualitet ved ulovlig tvang med barn under 12 år (Udgår) Seksualforbrydelse, uagtsom med barn under 15 år (Udgår) Seksualforbrydelse, uagtsom med barn under 12 år (Udgår) Seksualforbrydelse, uagtsom - i øvrigt (Udgår) Rufferi (Udgår) Utugt, fremmelse af (Udgår) Utugt, udlejning af værelse til (Udgået) Alfonseri (underhold) (Udgået) Alfonseri (deler bolig) (Udgår) Utugtig foto/filmoptagelse af person under 18 år (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved beføling (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved blotteri (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved beluring (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved verbal uterlighed o. lign (Udgår) Blufærdighedskrænkelse ved anden uterlighed (Udgår) Blufærdighedskrænkelse i øvrigt (Udgår) Forulemper ved opfordring m.v. til utugt (Udgår) Rekruttere/medvirke til utugtig optræden af personer under 18 år (Udgår) Overvære utugtig optræden af personer under 18 år (Udgår) Pornografi (Udgår) Børne-pornografi (Udgår) Overtrædelse af pålæg (Udgår) Meddelt pålæg (Udgår) Børne-pornografi, besiddelse af/bekendt med Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold Voldtægt ved ulovlig tvang Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand Voldtægt ved samleje med barn under 12 år Samleje ved udnyttelse af psykisk abnormitet Samleje med institutionsanbragt/frihedsberøvet Samleje ved misbrug af afhængighedsforhold Tilsnigelse af samleje Samleje med barn under 15 år Samleje med plejebarn/stedbarn m.v Samleje ved forførelse Medvirken til prostitution (samleje) person under 18 år Samleje m. prostitueret u. 18 år - kunde Andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold 72

73 BILAG Andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang Stamarkiv Andet seksuelt forhold ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand Andet seksuelt forhold med barn under 12 år Andet seksuelt forhold v/udnyttelse af psykisk abnormitet Andet seksuelt forhold m/institutionsanbragt/frihedsberøvet Andet seksuelt forhold v/misbrug afhængighedsforhold Andet seksuelt forhold v/ tilsnigelse Andet seksuelt forhold m/ barn under 15 år Andet seksuelt forhold m/ pleje-/stedbarn Andet seksuelt forhold v/ forførelse Medvirken til andet seksuelt forhold ifm. prostitution af person under 18 år Andet seksuelt forhold end samleje med prostitueret u. 18 år kunde Pornografisk foto/filmoptagelse af person under 18 år Medvirken til pornografisk optræden af person under 18 år Overvære pornografisk optræden af person under 18 år Uagtsom seksualforbrydelse mod barn under 15 år Uagtsom seksualforbrydelse i øvrigt Blufærdighedskrænkelse v/ beføling Blufærdighedskrænkelse v/ blotteri Blufærdighedskrænkelse v/ beluring Blufærdighedskrænkelse v/ verbal uanstændighed o.l Blufærdighedskrænkelse v/ anden uanstændighed Rufferi Fremmelse af prostitution Udlejning af værelse til prostitution Svigagtig eller anden utilbørlig fremmelse af prostitution Pornografi, salg til personer under 16 år Børnepornografi Børnepornografi, besiddelse af/bekendt med Meddelt forbud efter straffelovens Overtrædelse af forbud efter strfl.s (Udgået) Legemskrænkelse (Udgået) Vold af særlig farlig karakter (Udgået) Vold med skade på legeme eller helbred (Udgået) Vold mod sagesløs (Udgået) Legemsbeskadigelse (Udgået) Legemsbeskadigelse med døden til følge m.v (Udgået) Legemsbeskadigelse med grav skade til følge (Udgået) Grov legemsbeskadigelse Vold Stamarkiv Vold, kvalificeret Vold m/skade på legeme eller helbred Vold / kvindelig omskæring Vold, kvalificeret, m/grov skade Vold, kvalificeret, m/døden til følge Legemsbeskadigelse, uagtsom betydelig Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ifm. fl.uheld Hensættelse i hjælpeløs tilstand Uforsvarlig omgang ved barnefødsel Forvoldt fare for liv eller førlighed Undladt at hjælpe en person i livsfare Undladt at hjælpe en person ved ulykke Undlader at hjælpe/flugt fra færdselsuheld Våben eller sprængstof - overladelse af (Udgået) Undladt at hjælpe gravid kvinde Tvang, ulovlig Frihedsberøvelse Frihedsberøvelse, kvalificeret Frihedsberøvelse, grov uagtsom (Udgået) Frihedsberøvelse, agtsom Trussel på livet Bombetrusler/telefonbomber 73

74 BILAG Trussel om voldshandlinger - offentlig Indbrud i villa og lignende Indbrud i lejlighed Indbrud i værelse Indbrud i skib/båd (fast bemandede) Indbrud i nybygning/prøvehus Indbrud i skib/båd (lystbåde) Indbrud i landejendom Indbrud i fritidshus Indbrud i garage/udhus Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum Indbrud i campingvogn Indbrud i kolonihavehus Tyveri, tricktyveri på gadeplan Tyveri, tricktyveri i beboelse Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom Tyveri fra villa/landejendom Tyveri fra kælder og lign Tyveri fra garage/udhus Hæleri Hæleri - groft/forretningsmæssig Hæleri med hensyn til narkotika Hæleri med hensyn til narkotika, groft Hæleri med hensyn til våben/ammunition Hæleri m.h.t. våben/ammunition, groft Hærværk Hærværk, groft Hærværk, groft uagtsomt Hærværk, graffiti Hærværk, groft, graffiti Hærværk, skærpende omstændighed Hærværk, groft (skærpende omstændighed Hærværk, graffiti (skærpende omstændighed) Hærværk, groft, graffiti (skærpende omstændighed) Hærværk med hensyn til EDB-materiel 74

75 KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI EAE Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund Telefon dir.: Web: politi.dk