Afsluttende evalueringsrapport En god start sammen

Transkript

1 Afsluttende evalueringsrapport En god start sammen Udarbejdet af Projektleder Trine Møller - I samarbejde med Rambøll

2 1. Indledning Om En god start - sammen i Vordingborg kommune Metodeafsnit Sammenfatning Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Indsatsens metodeintegritet Indsatsens resultater for forældre og børn Indsatsen efter projektets ophør Anbefalinger Organisering af indsatsen Organisering af indsatsen Opsporing, rekruttering og visitation Ledelsens rolle Analyse og vurdering Delkonklusion Implementering af indsatsen Indsatsgruppen karakteristika Uddannelse af underviserne Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse Metodeintegritet Analyse og vurdering Delkonklusion Effekten af indsatsen Effekter hos forældrene Effekter hos børnene Gennemførelse og effekt Initiativer for at fastholde deltagelse Identificerede strukturelle og processuelle barrierer Frafald Metodeintegritet og effekt Analyse og vurdering Delkonklusion Forankring af indsatsen Fokus på forankring undervejs Tiltag Barrierer og drivkræfter Videreførelse af indsatsen Analyse og vurdering Delkonklusion Konklusion Anbefalinger /85

3 1. INDLEDNING Her præsenteres programmet En god start sammen, der er evalueringens genstandsfelt. Her præsenteres evalueringens hovedspørgsmål: Hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn? I hvilket omfang fag-personer tilegner sig de fornødne kvalifikationer? Hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet? Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen? I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør? Her præsenteres de specifikke mål i Vordingborg Kommune. Disse besvares ligeledes i denne evaluering. Overordnet mål herunder sundhedsfremme og forebyggelsesperspektiv (se underspørgsmål i bilag 1): 1. At relationelle kompetencer, øget mestring af livssituation og sociale netværk hos nybagte forældre vil føre til øget trivsel i familierne. 2. At den tidlige indsats på længere sigt vil bidrage til, at kommunens daginstitutioner, skoleog sagsbehandlingsområdet oplever færre tidligt skadede og udsatte børn som følge af indsatsen. 3. At der etableres varige samarbejdsstrukturer og metodekendskab på tværs af de deltagende sektorer. 4. At den tidlige indsats på lang sigt prioriteres højere i alle deltagende sektorer. Sundhedsstyrelsen (via Rambøll) er opdragsgiver til evalueringen med overordnet plan, spørgeskemaer og rapportskabeloner. Vordingborg Kommunes Sundhedsafdeling (Projektleder Trine Møller på vegne af projektejer ledende sundhedsplejerske Vibeke Fogh) har udarbejdet evalueringen i samarbejde med evaluator Rambøll. Denne evaluering indeholder, ud over den af Rambøll fastsatte evaluering, Vordingborg Kommunes egenevaluering inkorporeret i skabelonens punkter. Dette gøres for at få et samlet overblik over sammenligningen mellem En god start - sammen og Vordingborg Kommunes nye tilbud til forældre: Familie på vej. Dette er efter aftale med Rambøll og Sundhedsstyrelsen. 3/85

4 1.1 Om En god start - sammen i Vordingborg kommune Programmets formål Formålet med En god start sammen er: at styrke forældrenes evne til at varetage spædbarnets behov for tryghed, pleje og omsorg og dermed barnets sundhed, at handle sammen til barnets bedste samt at skabe netværk i lokalområdet (Sundhedsstyrelsen 2010). Det skal ske ved, at forældrene gennem undervisningsprogrammet erhverver sig grundlæggende kompetencer i forhold til tryg tilknytning til barnet, om samspil mellem forældre og barn og om, hvilke faktorer, der har betydning for at forebygge mistrivsel og uhensigtsmæssige levevaner, som for eksempel kan medføre forskellige sundhedsrisici, herunder overvægt (Sundhedsstyrelsen 2010). Der er således både et individuelt formål og et kollektivt sigte om at opbygge relationer og netværk de deltagende forældre (og børn) imellem. Kursets ambition er, at: 1. Forældrene får ny inspiration med hensyn til at blive og være en familie (værdier, holdninger og roller), 2. Forældrene tilegner sig øget konkret viden om spædbørn og uddyber deres følelsesmæssige relationer til barnet, 3. Forældrene arbejder med deres egne værdier og holdninger til børneopdragelse, og hvordan det skal være i deres familie, samt 4. Forældrene gennem tilbuddet får relationer til andre forældre i lokalområdet, som kan bidrage til at udvide deres sociale netværk, hvis de har behov herfor. Målgruppen Målgruppen for forældreuddannelsen er alle vordende forældre i Vordingborg Kommune. Værkstedsaktiviteterne er rettet særligt mod udsatte familier, herunder meget unge forældre, familier på kontanthjælp, familier med misbrug, familier med svær overvægt, flygtninge/indvandrere, familier under pres pga. skilsmisse, dødsfald eller andet, som samtidig deltager i En god start - sammen. Indhold, varighed og teoretiske grundlag Forløbet varer fra 6-8 uger før termin og til barnet er 2,5 år. Den grundlæggende tankegang bag En god start sammen ligger vægt på (En god start sammen materialet): Sundhedsfremme og forebyggelsestænkningen 4/85

5 Forældrenes handlekompetence skal styrkes gennem en positiv og anerkendende tilgang til det almene og det, de allerede kan og ved. Der tages udgangspunkt i forældrenes ressourcer og områder med behov for personlig vækst inddrages. Relationer mellem forældre og børn Det er et voksenpædagogisk tilbud, der giver forældrene konkrete redskaber og bidrager til at styrke relationer og følelsesmæssige bånd mellem forældre og barn. Netværk og social kapital Udviklingen af gode netværk kan have betydning for barnets og familiens positive udvikling og mulighed for at tackle problemer og modgang. Den sociale kapital, der opstår i relationer baseret på tillid bliver en ressource, som kan vare ud over det gennemførte forløb. Gennem et forældreforløb, som bygger på relationsteorier, er der muligheder i, at: Negative mønstre skabes i samspillet og skal derfor løses i samspillet. Gennem kvalificering af samspillet kan vi forbedre barnets evne til kontakt og tilknytning og derigennem medvirke til en sundere selvudvikling. (Bach 2010) I projektperioden fra år indeholdt de fire finansår følgende: 2011: Detailplanlægning, udarbejdelse af evalueringsplan, samling af projektorganisation, uddannelse af projektmedarbejdere samt opstart af forældreuddannelse og værkstedsaktiviteter. 2012: Fortsat intervention forældreuddannelse, værkstedsaktiviteter, hjemmebesøg, midtvejsevaluering. 2013: Fortsat intervention forældreuddannelse, værkstedsaktiviteter, hjemmebesøg, indledende udvikling af Familie på vej. 2014: Fortsat intervention forældreuddannelse, værkstedsaktiviteter, hjemmebesøg, fokusgruppeinterviews, evaluering, metodebeskrivelse af Familie på vej. Undervisere I alt har tre sundhedsplejersker, én jordemoder, én psykolog samt én humanfysiolog gennemført uddannelsen tilbudt af Sundhedsstyrelsen. Gennemførte forløb Tabellen (tabel 1-1) herunder viser antallet af forældre og børn, der har påbegyndt En god start sammen forløbet samt, hvor mange, der har gennemført det ved dataindsamlingen ultimo For hold 1-9 gælder tallet for antal afleverede endline/cbcl skemaer (Forældre/Børn). For hold gælder tallet for antal afleverede interim 2 skemaer. For hold gælder tallet for antal afleverede interim 1 skemaer. 5/85

6 Tabel 1-1 Deltagere Hold nr. Påbegyndte forløb Gennemførte forløb Procentdel gennemførte forløb Forældre Børn Forældre Børn Forældre Børn Samlet Samlet Samlet Total Ud af de totalt 317 påbegyndte forældreforløb er 163 gennemførte, hvilket svarer til 51,4 %. Af de 129 påbegyndte forældreforløb (68 børn) på hold 1-9, har 64 forældre gennemført ift. afleveret evaluering på gang 11 (45 børn), hvilket svarer til 49,6 % (Børn: 66,2 %). Forskellen mellem forældre og børn (16,6 %) tyder på, at kun én forælder har afleveret endline skema hos en del familier. Da samlet antal gennemførte børneforløb er angivet efter afleveret CBCL-skema, er de 66,2 % gennemførte børneforløb mere anvendeligt CBCL-skemaet er først udleveret ved undervisningen ved gang 11, udfyldt på stedet og afleveret til projektleder/sundhedsplejerske. Udfyldning af skemaet tog min af den afsatte undervisningstid af samme årsag er al øvrig evaluering ikke udfyldt på stedet. Det har haft konsekvens for andelen af afleverede skemaer og kan forklare en del af forskellen i frafald - målt efter afleverede skemaer og fremmøde registrering. 6/85

7 I forhold til sammenligninger mellem før- og efter-målinger, skal man derfor være opmærksom på, at antallet af deltagere varierer meget fra før- til efter-målingerne. Hold 11, 16 og 18 blev aflyst pga. for få deltagere (to familier pr. hold). Familierne blev tilbudt at deltage på andre hold. Hold 5 havde fire fremmødte familier på gang 11. Der var to deltagere på hold 5, der hurtigt fik overbevist resten om, at evalueringen var for personlig, ikke sikker (heller ikke med andet kodesystem end cpr.) og, at vi ikke kunne tvinge dem. Derfor mangelfuld besvarelse gennem hele forløbet. Dertil har to af familierne det svært som forældre og har haft svært ved at overskue det omfangsrige evalueringsmateriale. På flere hold var det vanskeligt at få specielt fædre til at aflevere evalueringsskemaer. 1.2 Metodeafsnit Herunder beskrives, hvorledes det kvantitative datamateriale er analyseret. Der er ved hjælp af spørgeskemaer blevet indsamlet data fire gange. Ved en før-måling, interim 1 efter 6. undervisningsgang, interim 2 efter 9. undervisningsgang og ved en efter-måling. Som det fremgår af tabel 1-1 er der 317 påbegyndte forældre forløb og kun 163 gennemførte. Man skal således være opmærksom på, at de forskellige målinger er baseret på forskellige antal af svar. Ved hver enkel tabel fremgår det, hvor mange svar, den er baseret på. Nogle områder er der blevet spurgt til flere gange i forløbet. Når man ser på udviklingen af disse områder, skal man være forsigtig med at drage konklusioner, da de senere tal vil være baseret på et forholdsvis lille antal besvarelser. Man bør således kun se på udviklingerne som tendenser og ikke signifikante ændringer. Styrker og svagheder ved den kvantitative dataindsamling. Styrker Det er muligt at indsamle en stor mængde enslydende data fra en stor målgruppe. Det kan anvendes og sammenlignes på tværs af deltagende kommuner. Stor sikkerhed for evidensbaserede, valide og reproducerbare svar, når der undervises ud fra samme koncept på tværs af de deltagende kommuner. Der kan køres statistik på den samlede database med tilpas stor styrke til at give signifikante svar. Svagheder Evalueringen blev sendt hjem til deltagerne forud for den aktuelle mødegang, for ikke at bruge for meget af den afsatte undervisningstid til evaluering. På flere hold er der delta- 7/85

8 gere, der mødte op, men ikke afleverede spørgeskema (det lå udfyldt derhjemme). På trods af udleveret frankeret svarkuvert blev det aldrig indleveret. Hvis deltagere havde fravær ved gang 1,6,9 eller 11, og derfor ikke afleverede evaluering, figurerer de kun delvist i den samlede database. Registrering af en reel udvikling vanskeliggøres derved. Misforståede spørgsmål formulering. Nogle spørgsmål kunne tolkes på forskellig vis. Selv om to tolkninger reelt var positive ift. eksempelvis forældreopfattelsen, blev den ene bedømt negativt og den anden positivt. Et andet eksempel: Flere svarer Nej, slet ikke til om Sundhedsstyrelsens alkoholanbefalinger har nogen betydning for deres alkoholforbrug. Heri ligger også svar fra dem, som slet ikke/meget sjældent drikker alkohol derfor ingen betydning. Modstand mod formen og deraf ringe lyst til at udfylde og aflevere: o Det tager for lang tid o Det kræver et vist niveau af læsefærdigheder o Modstand mod cpr og alternative forsøg med anden kodning o For personligt med tilknytning og forældreopfattelse ønsker derfor slet ikke at svare Herunder beskrives, hvorledes det kvalitative datamateriale er blevet analyseret. Kvalitativ effekt af deltagelse Som led i egenevalueringen og udviklingen af Familie på vej blev der i efteråret 2013 gennemført telefoninterviews med deltagende forældre fra En god start sammen. Formålet var en kvalitativ vurdering af de enkelte mødegange i En god start - sammen og forældrenes deltagelse. Resultatet anvendes som led i den kvalitative evaluering samt i udviklingen af Familie på vej. Der blev interviewet 2-3 deltagere pr. mødegang på forskellige hold. Interviewet foregik telefonisk indenfor 1-2 uger efter hver mødegang. Deltagerne blev udvalgt tilfældigt ved lodtrækning. Interviewet kom ind på følgende emner: Undervisningsmetode deltagerinddragelse, de sociale rammer netværk/nye relationer, fagligt udbytte (konkret mødegang, generelt ift. forældreskab) samt gode ideer til tilpasning. Kvalitativ gennemgang af undervisningsmaterialet fra En god start sammen. 8/85

9 Underviserne I En god start - sammen har foretaget en kvalitativ vurdering af indholdet i En god start - sammen instruktørmappe og forældremappe i forhold til at vurdere, hvilke elementer, der virkede i undervisningen? Undervisernes angivelser samt deres ønsker/forslag til erstatning eller nye emner, blev inkorporeret i Familie på vej (se afsnit 6.2). Fokusgruppeinterviews Evaluator (Rambøll, v. Stine Højland Pedersen) gennemførte i alt fire interviews med henholdsvis projektleder, undervisere i En god start sammen, samarbejdsparter samt forældre. Desuden afholdtes et internt interview med jordemødre og sundhedsplejersker (v. kommunikationskonsulent Torsten Sølund). Formålet med dette interview var at klarlægge eventuelle forskelle i undervisning og effekt mellem En god start sammen og Familie på vej. 3 års besøg Som led i evalueringen af En god start sammen er der i 2014 tilbudt et hjemmebesøg af egen sundhedsplejerske til alle familier med 3-årige. Besøget tilbydes alle for at undersøge eventuelle forskelle hos familier med 3-årige, der hhv. har og ikke har deltaget i En god start sammen. Besøget er todelt: o 1. Del: Spørgeskema omkring forældreopfattelse og tilknytning samt baggrundsoplysninger fra de familier, der ikke har deltaget i En god start - sammen. o 2. del: Hjemmebesøg med følgende temaer: Mad, måltider og bevægelse, Adfærd, Samspil/Relation og Fremtidigt fokus. Dertil blev familier, der har deltaget i En god start sammen spurgt ind til deres udbytte af deltagelsen. Metodens styrker og svagheder beskrives. Styrker I udviklingsarbejdet med Familie på vej er dybdegående og analyserende udtalelser yderst afgørende. I vurderingen af samarbejde, organisering og anvendelse af ressourcer er kvalitative evalueringer afgørende. De bagvedliggende årsager og konsekvenser/effekter af modellen belyses i højere grad kvalitativt. Kvalitativ evaluering klarlægger fornemmelser, følelser og tendenser. Svagheder Kvalitativ evaluering er udtryk for meninger fra de få. Resultatet kan kun anvendes ift. Vordingborg Kommune og de omstændigheder forløbet har haft i denne kommune. 9/85

10 2. SAMMENFATNING 2.1 Hvordan kommunen har organiseret indsatsen Forankringen i den kommunale sundhedspleje har udgjort en solid base for et succesfuldt tværsektorielt samarbejde og der er udviklet ejerskab til forældreforløb på alle involverede niveauer og hos alle faggrupper. Alle parter mener, at det har været afgørende for implementeringen at være en del af projektet fra start. Det vurderes, at der er skabt en god tværfaglighed og, at projektlederens rolle i det daglige organisatoriske arbejde har fyldt meget og været af stor betydning for projektets gennemførelse og implementering. Der er bred enighed om, at personrelationerne på underviserniveau er med til at sikre udbyttet for forældrene og det fremadrettede samarbejde. Samarbejdet mellem projektleder og projektgruppe, lille, er effektivt, succesfuldt og med næsten daglig sparring i større eller mindre grad. De fastlagte tværfaglige møder er effektive ift. samarbejdsprocedurer, metodefællesskab og kontinuerlig fremgang i projektet. Den ledelsesmæssige opbakning til projektet har haft stor betydning for underviserne i organiseringen af deres nye opgaver. Alle parter har bekræftet fastholdelsen af samarbejdet i Familie på vej og partnerskabsaftale for 2015 underskrives i skrivende stund. 2.2 Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Den månedsvise interne sparring og supervision i Vordingborg Kommune samt de årlige muligheder for at sparre med undervisere i En god start sammen fra andre kommuner seminarer arrangeret af Sundhedsstyrelsen vurderes som de største bidrag til fagpersonernes tilegnelse af kvalifikationer. Dertil har de interne kursusdage i Vordingborg ift. anvendelsen af den kognitive tilgang i undervisningen, imødekommet undervisernes største udfordring ift., gruppelederfunktion og håndtering af svære emotionelle situationer i undervisningen. Indholdet i den indledende undervisning fra Sundhedsstyrelsen gav ikke underviserne ny viden ift. faglighed eller metodemæssige spørgsmål. 2.3 Indsatsens metodeintegritet I det selvrapporterede tidsforbrug er der 5-16 % afvigelse fra det planlagte på tværs af holdene. Den gennemsnitlige afvigelse er 10 %. På holdbasis er der en afvigelse på 3-14 % for det enkelte hold. I gennemsnit 9 %. Den gennemsnitlige selvvurderede fidelitet på tværs af holdene er på 92 %. Alle hold har en høj selvvurderet fidelitet. Spændet fra % tyder på, at alle hold har fulgt de programlagte dagsordenspunkter. Gennemsnittet er 93 % på holdbasis. 10/85

11 Den selvvurderede fidelitet er sammenfaldende med den observerede fidelitet på 93 %. Den selvvurderede fidelitet kan således anvendes i vurderingen af indsatsens metodeintegritet i Vordingborg Kommune. Generelt gælder det, at nedenstående er opfyldt ift. kvalitativ metodeintegritet: Anerkendende lærings- og udviklingsrum Åbne spørgsmål og dialog Erfaringsudveksling Netværksdannelse Tværfaglighed og synergieffekt ml. undervisere 2.4 Indsatsens resultater for forældre og børn Ro og tryghed i forældrerollen Mor og far er ligeværdige i forældrerollen og kan samarbejde på baggrund af ens viden Dialog med ligestillede - Vi gør det godt nok Dialog med andre fædre robuste fædre Tendens til, at flere par holder sammen i familier, der har deltaget i En god start sammen ift. uden for En god start sammen Tilegnelse af reelle værktøjer ift. samspillet med deres barn Netværksdannelse på holdet i En god start sammen Førstegangsfødende udgør 72,5 % af deltagerne på hold 1-9 Tendens til øget Tilknytnings-score efter En god start sammen og, at det er forældreforløbet, der har betydning for denne tendens Tydelig forskel på fremtidigt fokus i familien ved 3-års besøg - afhængigt af om familien har deltaget i En god start sammen Fremmøderegistreringen er mere anvendelig ift. deltagelsen i forløbet end gennemførte forløb ud fra afleverede endline skemaer 2.5 Indsatsen efter projektets ophør Det er lykkes at udvikle et tilbud (Familie på vej) hvor alle niveauer fra forældre og undervisere til ledelse/styregruppe er hørt og imødekommet i udviklingsprocessen. Det er lykkes at skabe et tilbud på tværs af kommunens og regionens tidligere tilbud. Ved den umiddelbare overgang til Familie på vej er det lykkes at fortsætte rekrutteringen uden en mærkbar overgangsfase. Dette er i høj grad på grund af, at der var tid til alle faser i processen. Det har været muligt for projektleder at vende udfordringer flere gange for at få en brugbar løsning. Det vurderes, at den omfattende evaluering af indsatsens muligheder, barrierer og mest brugbare elementer, der er udført af projektgruppe, lille, i udviklingen af Familie på vej manualen, har medført en langsigtet holdbar løsning. 11/85

12 I sammenligningen af En god start sammen og Familie på vej (kun 4*mødegang 1+2 og 1*mødegang 3) vurderes følgende elementer som de væsentligste opmærksomhedspunkter fremadrettet: De nye undervisere skal have fokus på dialogbaseret undervisning (Optimalt: 75 % dialog/25 % eksplicit vidensformidling). De gamle undervisere skal til en vis grad også oplæres på ny, da de skal indgå i en større gruppe og manualen er anderledes end En god start sammen. Når underviserne ikke kender hinandens næste sætning og det tværfaglige samspil ikke nødvendigvis opstår automatisk, skal der, fra alle undervisere, ligges vægt på at, de er lige ansvarlige for undervisningen samt, at de oparbejder en kultur med faglig supplering, der kan sikre dialog og tværfaglig sparring. 2.6 Anbefalinger Det anbefales, at modellen evalueres tværfagligt i løbet af En mulig løsning på oplevet tidspres ved de første to mødegange kan lettes ved at indføre en ( ny ) ekstra mødegang 1A (3 i alt før fødsel). Denne mødegang skal varetages af to sundhedsplejersker og kan indeholde emnerne Familier er forskellige, Netværk livscirklen, elementer fra graviditetsbesøget og generel netværksproces. Desuden kan emnet Første tid hjemme evt. rykkes til mødegangen før. Det medfører megen jordemodertid på gang 1B og 2, men sundhedsplejersken må så fokusere på at skabe dialog og supplere med åbne spørgsmål. Det anbefales, at der ledelsesmæssigt afsættes tid til, at underviserne kan mødes min før undervisningens start. Det anbefales, at jævnlige tværfaglige møder bibeholdes ift. sparring, erfarings- og ide udveksling. Møderne skal afholdes på underviserniveau med minimum en repræsentant for hver faggruppe. 3. Organisering af indsatsen I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålet omkring kommunens organisering af indsatsen. 3.1 Organisering af indsatsen Indsatsens forankring i Vordingborg Kommune En god start - sammen er i Vordingborg Kommune forankret i den kommunale sundhedspleje i Sundhedssekretariatet. Ledende sundhedsplejerske er projektejer og kommunens Social- og arbejdsmarkedsdirektør er juridisk ansvarlig for projektet (organisationsdiagram, bilag 2). 12/85

13 Indsatsens organisering i Vordingborg Kommune Styregruppe Projektleder Projektgruppe, stor Projektgruppe, lille Følgegruppe En god start - sammen i Vordingborg Kommune er organiseret på følgende vis: Styregruppen: Projektleder, leder af sundhedsplejen, sundhedschef, børn- og familiechef, ledende chefjordemoder (fra 2013 var regionens jordemødre repræsenteret af chefjordermoder fra Nykøbing sygehus og jordemoderleder fra Næstved sygehus), praksiskonsulent og socialdirektøren. Styregruppen mødtes årligt i forbindelse med afrapportering. Sundhedschefen orienterede politisk om indsatsens effekter og implementeringsperspektiver. Projektgruppe, lille: Projektleder, forældreuddannelsesteam og værkstedsansvarlige. Den lille projektgruppe mødtes månedligt. Gruppen havde ansvaret for projekttilrettelæggelse, gensidig supervision og de praktiske aktiviteter. Projektgruppe, stor: Projektgruppe lille samt hele sundhedsplejen, lokale jordemødre og praksiskonsulent. Den store projektgruppe mødtes kvartalsvis. Gruppen sikrede gensidig udveksling og kvalificering af det tværgående samarbejde mellem projektets aktører. Følgegruppe: Projektleder, projektledere fra projekterne Tidlig opsporing af socialt udsatte børn (børn- og familiesekretariatet) og Unge mødre (arbejdsmarkedssekretariatet), jordemoder, praktiserende læge, repræsentant fra familierådgivningen, børnesagsbehandler, repræsentant fra misbrugscentret, dagplejeleder, vuggestueleder og pædiater. Følgegruppen skulle mødes halvårligt. Fremmødet varierede meget. Følgegruppen skulle rådgive og bringe nye perspektiver ind i arbejdet. Pga. manglende fremmøde mødtes følgegruppen ikke i Sundhedsplejen i Vordingborg Kommune har haft gode rekrutteringsforudsætninger. Sundhedsplejen er forankret i Sundhed, og inddelt i teams svarende til Børne- og familiesekretariatets organisering i 5 geografiske områder. Dette betyder, at Sundhedsplejen både har et sundhedsfagligt basismiljø og er en naturlig del af den tværkommunale indsats over for særligt udsatte famili- 13/85

14 er. Desuden har Sundhedsplejen kontakt til alle småbørnsfamilier i kommunen i forbindelse med sundhedsplejens besøg i hjemmet i barnets første levetid. Der har forud for projektperioden endvidere været et solidt tværfagligt samarbejde, metodefællesskab samt gode samarbejdsrelationer mellem Sundhedsplejen og bl.a. Børn- og familiesekretariatet og Arbejdsmarked. Dette eksisterende tværfaglige og tværsektorielle samarbejde har understøttet og lettet forankringen af En god start - sammen i Sundhedsplejen specielt ift. rekruttering og det tværfaglige undervisningsteam, da det tværfaglige samarbejde i En god start - sammen bygger oven på allerede eksisterende relationer. Projektorganisationen er oprettet på linje med sundhedsplejens driftsopgaver. Underviserne løser projektets opgaver i samspil med deres øvrige opgaver. Projektleder er ansat specifikt med henblik på En god start - sammen indsatsen. Dele af projektlederens opgaver er blevet implementeret i sidste halvdel af projektperioden på højde med andre driftopgaver i sundhedsplejen således, at den koordinerende funktion i forhold til Vordingborg Kommunes fremadrettede tilbud til vordende forældre - Familie på vej - indgår i driften. Vordingborg Kommunes samarbejdspartnere i forhold til indsatsen En god start - sammen i Vordingborg Kommune er baseret på et samarbejde mellem: Børn- og Familiesekretariatet: På ledelsesniveau sad Børn- og familiechefen i Styregruppen. På medarbejderniveau indgik ansatte i forældreuddannelsesteamet, som værkstedsansvarlige og i projektgruppe, lille/stor. Almen praksis: Praksiskonsulenten sad i Styregruppen. Praksiskonsulenten var desuden kontaktperson for almen praksis, der indgik i opsporings- og rekrutteringsstrategien. Jordemodervæsenet i Region Sjælland: Ved ledende chefjordemoder, der deltog i styregruppen. På medarbejderniveau deltog jordemødre i forældreuddannelsesteam, projektgruppe stor/lille samt følgegruppe. Jordemodervæsenet indgik desuden i opsporings- og rekrutteringsstrategien. Kommunal Sundhedspleje: Ledende sundhedsplejerske stod som projektejer. Sundhedsplejen indgik desuden på alle niveauer i projektet. Der indgik sundhedsplejersker i samtlige processer i projektet, fra rekruttering og undervisning til implementeringsstrategi. RACI matrice (bilag 3) viser ansvarsfordelingen i projektet. 3.2 Opsporing, rekruttering og visitation Vordingborg Kommunes organisering af opsporing af målgruppen Aktører: se RACI-matrice Alle gravide i kommunen tilbydes deltagelse i En god start - sammen. Efter første graviditetskonsultation hos egen læge sendes oplysninger om den gravide til det regionale jordemodervæsen. Jordemoderen italesætter En god start - sammen ved den gravides konsultation omkring den 20. graviditetsuge. 14/85

15 Alle førstegangs gravide (flergangsgravide efter behov) tilbydes graviditetsbesøg i 30. graviditetsuge af sundhedsplejen. Ved dette besøg undersøges interesse for deltagelse i En god start - sammen. Sundhedsplejen ejen tager telefonisk kontakt mhp. deltagelse i En god start - sammen til flergangsfødende, der ikke modtager graviditetsbesøg hvis de ikke allerede har tilmeldt sig/eller ikke ønsker at deltage. Vordingborg Kommunes organisering af rekrutteringen af målgruppen Almen praksis Jordemoder konsultation Sundhedsplejen Projektleder Jordemoder konsultation og sundhedsplejen Invitationspjecen fra En god start - sammen udleveres til alle gravide ved første lægekonsultation ved egen læge. Efter revurdering af rekrutteringsstrategien i første projekt år blev pjecen sendt hjem til den gravi- de med første brev fra jordemodervæsenet om indkaldelse til jordemoderkonsultation. Der er udleveret en skriftlig rekrutteringsstrategi til samtlige praktiserende læger og sundhedsplejordemødre, der har borgere fra Vordingborg Kommune i konsultati- jersker i kommunen samt til on. Denne e strategi indeholder, ud over tidspunkter for italesættelse af deltagelse i En god start - sammen,, en beskrivelse af, hvordan projektets fokuspunkter skal præsenteres positivt, anerken- dende og imødekommende. Projektleder præsenterede indledningsvist projektet mundtligt for alle sundhedsplejersker, jordemødre og ansatte i Børn og Unges familiekonsultation. De praktiserende læger modtog en pixiudgave af projektbeskrivelsen samt en beskrivelse af deres rolle i rekrutteringsstrategien. Jordemoderkonsultationen, sundhedsplejerskekontorer samt praktiserende læger kontaktes jævnligt. Det sker eksempelvis ved fremsendelse af invitationspjecer. Kontakten fungerer som en mundtlig motivering til fortsat rekruttering. Alle involverede i rekrutteringsstrategien ringsstrategien bliver som minimum opdateret på projektets fremgang ved det kvartalsvise nyhedsbrev. Ved få tilmeldinger umiddelbart op til holdstart, kontaktes sundhedsplejersker og jordemødre af projektleder med henblik på, at gentage kontakten til potentielle deltagere for at minde om tilbuddet. Dette har vist sig at være effektivt, da mange familier glemmer at tilmelde sig. Fremadrettet vil rekrutteringen til Familie på vej fortsat varetages af almen praksis, jordemødre og sundhedsplejen. Jordemødrenes rolle i rekrutteringen er fremhævet i endnu højere grad da Famier det eneste tilbud om fødselsforberedelse i kommunen og sundhedsplejen vil ikke lie på vej længere, som et generelt tilbud, møde førstegangsgravide i graviditetsbesøg. 15/85

16 3.3 Ledelsens rolle Ledelsesopbakning og understøttelse af indsatsen på forskellige niveauer i Vordingborg Kommune Der er god opbakning og støtte til samtlige involverede i projektet. Ledende sundhedsplejerske og leder af jordemødrenes konsultation er hyppige deltagere i møderne for projektgruppe, stor. De undervisende sundhedsplejersker giver udtryk for 100 % ledelsesopbakning. På papiret har de fået frigivet ekstra timer til afviklingen af undervisningen, men i praksis har det i perioder været svært at undgå meget lange dag og at afvikle ekstra timer. Den ledende sundhedsplejerske har fra projektets start set En god start sammen modellen som værende den fremtidige model i Vordingborg Kommune i supplement til hjemmebesøg og andre specifikke tilbud. Det har bl.a. været fædreinddragelsen og det tværfaglige samarbejde, der har tilført nyt til kommunens standard praksis. Dette har været udslagsgivende for den tydelige ledelsesopbakning. I implementeringen af Familie på vej har muligheden for at få fædrene med, via et samarbejde om integreret fødselsforberedelse med jordemødrene, været afgørende for beslutningen om at videreføre modellen. Jordemødrene er gået ned i timer og blev ansat lidt anderledes, men med fuld opbakning. Det strukturelle samarbejde med de regionale jordemødre har været underlagt forskellige udgangspunkter. En god start sammen har været forankret i den kommunale sundhedspleje og medført stort engagement, velvilje og tilpasningsmuligheder herfra i forhold til de involverede sundhedsplejerskers store rolle i projektet. De involverede jordemødre har ligeledes haft en stor rolle i undervisning og rekruttering og har udvist tilsvarende engagement samt ønske om at få det til at fungere. De har dog i højere grad skulle indpasse tiden brugt i En god start sammen uden om deres andre opgaver. På den facon har det stadig primært været sundhedsplejens projekt over underviserniveau er resten samarbejdsparter, men har ikke yderligere ejerskab. På underviserniveau er alle lige. Psykologen i undervisningsteamet har først i projektperioden oplevet nogle udfordringer. Samarbejdet med Børn- og familie afdelingen har krævet ekstra fokus, da der er tale om en ny samarbejdsrelation med ny leder samt en ny målgruppe for psykologens side. Der er foretaget sidemandsoplæring af en ekstra psykolog, og dermed tilført projektet yderligere ressourcer i form af mindre sårbarhed ved ferie/sygdom. Det tværsektorielle samarbejde fungerede godt fra midt i projektperioden og der ses en faglig effekt af psykologens deltagelse. Det har dog krævet megen tid og energi fra underviseren at forklare En god start sammen til undervejs tre forskellige ledere. Det er uvist, hvorvidt den enkelte praktiserende læge orienterer om En god start sammen. Samarbejdsaftalen indeholdt (ift. rekrutteringsindsats) udlevering af pjece ved første graviditetsbesøg samt ophængning af plakat i venteværelse. De praktiserende læger udviser interesse for En god start sammen og enkelte efterlyser selv pjecer ved behov. Der er ikke modtaget henvis- 16/85

17 ning til En god start sammen fra de praktiserende læger. En god start sammen, inklusiv tilmelding, ligger fjernt for den gravide ved første lægebesøg. Det kan muligvis være svært at forestille sig et evt. behov på daværende tidspunkt og derfor udskydes beslutningen. Tillige er den store mængde af udleveret materiale ved første lægebesøg ugunstig for En god start sammen ift., at tilbuddet ikke kræver hurtig tilmelding. Samarbejdsniveauet med almen praksis er afstemt efter praksiskonsulentens vurdering af, hvad der er realistisk. 3.4 Analyse og vurdering Har det tværsektorielle samarbejde fungeret hensigtsmæssigt? Samarbejde Generelt har de forskellige aktører levet op til deres del af de fælles strukturelle aftaler i En god start - sammen. Der har været en god løbende dialog, hvis rammerne/mulighederne for den enkelte samarbejdspartner har ændret sig. De praktiserende læger har haft en forholdsvis passiv rolle i rekrutteringen under En god start - sammen. Det vurderes, på trods af strukturelle udfordringer og i perioder med stort tidspres, at det tværsektorielle samarbejde med Børn og Unge absolut har gavnet indsatsen. Alle parter mener, at det har været afgørende for implementeringen at være en del af projektet fra start. Det vurderes, at der er skabt en god tværfaglighed og at projektlederens rolle i det daglige organisatoriske arbejde har fyldt meget og været af stor betydning for projektets gennemførelse og implementering. Der er bred enighed om, at personrelationerne på underviserniveau er med til at sikre udbyttet for forældrene og det fremadrettede samarbejde. Der forelægger dog stadig et ønske fra sundhedschefens side, om større fokus på regionens ejerskab fra Sundhedsstyrelsen. Der kan mangle lidt fokus på, at det er svært for regioner at samarbejde med den enkelte kommune. Sundhedsvæsenets samlede struktur er ikke rigtig regnet med ind i projektets samlede design. Sundhedschefen, Vordingborg Kommune. Da Familie på vej bliver en del af sundhedsplejens og jordemødrenes standardtilbud, er der mulighed for, at dette vil have positiv effekt på samarbejdet med almen praksis. I sidste halvdel af projektperioden er praksiskonsulenten udeblevet fra møder, men har dog bekræftet det fremtidige samarbejde i rekrutteringen til Familie på vej. Der er velvilje fra ledelsen i PPR og Forebyggelses afdelingen og tilsagn om at indgå i Familie på vej modellen. De tilknyttede psykologer har lagt stor energi i at bibeholde deres rolle fra En god start sammen i Familie på vej modellen. 17/85

18 Tværfaglighed Tværfaglighed blandt underviserne giver en bredere viden til forældrene. Underviserne oplever, at der kommer bedre og bredere diskussioner/dialoger i gang, når der er indspark og oplæg fra forskellige faggrupper. Underviserne fortæller, at netop samarbejdet gennem En god start - sammen gør det nemmere og naturligt at kontakte hinanden på tværs af sekretariaterne/fagområderne, også vedr. borgere uden for En god start - sammen. De største driftmæssige roller skal udfyldes af sundhedsplejen og jordemodervæsenet. Familie på vej modellen ligger i tråd med sundhedsplejens og jordemodervæsenets fokusområder og optimerer standardtilbuddet til forældre, der venter barn. Der er generelt et meget engageret og fagligt velfunderet samarbejde blandt kommunale og regionale medarbejdere, der deltager i projektet. Der har været en meget stærk projektgruppe. Den har stort set bestået af det samme personale gennem hele projektforløbet. Der er skabt et solidt ejerskab, og mange af de opståede udfordringerne er undervejs blevet løst af projektgruppen. På de månedlige møder har der foregået både mono- og tværfaglig sparring samt været diskuteret udfordringer ift. gruppelederfunktionen. Svære situationer, hvor underviserne har været i tvivl om egne/forældres reaktioner, er blevet diskuteret med henblik på erfaringsudveksling og fremtidige undervisningssituationer. Ved siden af undervisernes høje faglige engagement har dette medført en fælles indgangsvinkel fra alle undervisere de har følt sig trygge i den måde, udfordringerne er blevet tacklet på. Det har dog også medført en beslutning/behov om fælles kursus ift. Den Kognitive Tilgang (se senere). Et generelt tema ved projektgruppens møder har været samspillet mellem forældre og børn: Det har generelt været svært at få forældrene til at se, at samspillet med barnet sker hele tiden, når man er sammen. Det har forældrene svært ved at forstå. En anden ting, der har været svær, er, når forældrene med ældre børn, kommer med erfaringer, som eksempelvis psykologer ikke synes er hensigtsmæssigt. Det er svært at få kommunikeret budskabet om, at det ikke er en hensigtsmæssig måde at behandle barnet på, ud, uden at trampe på de forældre, der har gjort det sådan. Vi har et eksempel på en mor, der ikke vil komme til undervisning, når en bestemt psykolog er her. Hun føler sig ramt, når hun er her. Vi taler sammen, når der er sådanne svære situationer, både for afklaring og i forhold til fremtidige situationer (Interviews med undervisere). Var Vordingborg Kommunes organisering af indsatsen hensigtsmæssig? Forankring Forankringen af En god start - sammen i sundhedsplejen er yderst effektiv ift. det tværfaglige samarbejde. Ledende sundhedsplejerske har base i samme sundhedscenter som projektleder og konsulteres/informeres jævnligt om mindre detaljer i den daglige drift. Øvrige drøftelser over mail/telefon eller møder imødekommes hurtigt og fyldestgørende. Der er gennemgående, tydelig 18/85

19 ledelsesopbakning på såvel fagligt som personligt plan fra ledende sundhedsplejerske samt sundhedschef. Samarbejdet mellem projektleder og projektgruppe, lille, er effektivt, succesfuldt og med næsten daglig sparring i større eller mindre grad. Projektleder og en del af underviserne har base i samme sundhedscenter, hvilket fremmer hyppig dialog. De resterende undervisere deltager månedligt i projektmøder. Akutte udfordringer og opmærksomhedspunkter klares effektivt over telefon og mail. Der er et tæt og gensidigt samarbejde mellem projektleder og projektgruppe, lille. Projektgrupper De fastlagte tværfaglige møder er effektive ift. samarbejdsprocedurer, metodefællesskab og kontinuerlig fremgang i projektet. Erfaringerne er, at specielt projektgruppemøderne i projektgruppe lille/stor er gunstige for projektets implementering. Detaljer i undervisningen samt de overordnede fokuspunkter af interesse for det tværsektorielle samarbejde drøftes. Dette understøtter det social- og sundhedspædagogiske forebyggelsesarbejde i projektet på medarbejderniveau. Vigtige drøftelser/beslutninger løftes til ledelsesniveau i styregruppen. Der er dog givet udtryk for, at mængden af møder i projektgruppe, stor (hvert kvartal) har været for stort. Der er en svær balancegang i at involvere alle nok til, at de føler ejerskab under/efter projektperioden og samtidig undgå møder, der ikke har lige stor interesse for alle. Den høje grad af involvering er afgørende for implementering, men den organisatoriske koordination i den daglige ledelse har fyldt meget. Her er det en fordel, at projektleder var ansat på fuld tid og havde sundhedsfaglig baggrund. Der har været varierende tilslutning til projektets følgegruppe. I en tid med mange kommunale omstruktureringer har det været nødvendigt for følgegruppens deltagere at prioritere arbejdstiden. De afholdte møder har dog været udbytterige for projektet og det videre samarbejde med fagområderne repræsenteret i følgegruppen. Efter midtvejsevalueringen har der kun været afholdt ét møde i følgegruppen pga. afbud. Fra styregruppe og ledelse er der stort engagement og positiv opbakning. De årlige møder sikrer viden om projektets fremgang og medfører klare ledelsesmæssige beslutninger. Styregruppen indeholder samtlige parter, der har interesse i og beslutningskompetence vedrørende fremtidig implementering. Styregruppens beslutninger viderebringes til politisk niveau af sundhedschef/- direktør. Kvartalsmæssige nyhedsbreve opdaterer styregruppen løbende. SWOT ift. organiseringen af indsatsen i kommunen Styrker (se nedenstående SWOT diagram) Deltagelsen fra sundhedsplejen og jordemødre i projektgruppe, lille, er altafgørende for implementeringen samt projektets forløb. Begge parter spiller en stor rolle i rekruttering og undervisning. Generelt er engagementet hos samtlige undervisere et bærende element. Den tværfaglige sammensætning understøtter fagligheden og resulterer i det bedste tilbud til deltagerne. 19/85

20 Det er en fordel, at projektet er et helstøbt koncept og det eneste eksisterende tilbud af sin slags til fædre. Sundhedsplejen har længe villet involvere fædrene i højere grad. Med forankringen i sundhedsplejen kan fædrene deltage på lige fod med mødrene, og det opleves som medvirkende til at skabe en stærkere og mere ligeværdig forældrerolle. Konceptet favner bredt ift. teoretisk viden, forældreroller, opdragelse og barnets udvikling. Den fastsatte metode letter processen ift. nye undervisere ved implementering samt ved ferie/sygdom og vikariering på andres hold. Som beskrevet har ledelsesopbakningen stor betydning for udførelsen af de praktiske opgaver i projektet. Ligeledes har det tværfaglige samarbejde, med bl.a. medarbejdere fra PPR og Forebyggelse (Familierådgivningen), lettet samarbejdet ved de øvrige driftopgaver underviserne imellem. Underviserne fortæller, at netop samarbejdet gennem En god start - sammen gør det nemmere og naturligt at kontakte hinanden på tværs af sekretariaterne/fagområderne, også vedr. borgere uden for En god start - sammen. En sundhedsplejerske fortæller, at man i flere tilfælde nok slet ikke ville have ringet, hvis ikke det var for det strukturelle samarbejde gennem En god start - sammen. Svagheder Forskellige arbejdsvilkår (samt indledende forskel i ejerskabet til projektet) hos parterne i En god start - sammen har medført, at En god start - sammen primært har været Sundhedsplejens projekt. De andre parter er blot samarbejdsparter med undtagelse af underviserne. Udfordringerne blev løst op til midtvejsevalueringen på tilfredsstillende vis for alle parter. Det kan dog blive en udfordring, der vil opstå gentagne gange i Familie på vej. Hos sundhedsplejen vil Familie på vej være standardtilbuddet og hos de øvrige parter, der er aktive i undervisningen, er Familie på vej en del af deres øvrige arbejde. I forbindelse med indgåelse af en partnerskabsaftale for Familie på vej, arbejdes der for, at alle indgår på lige fod i undervisningen så der ikke opstår følelsen af at være gæste underviser. Helt konkret arbejdes der for, at underviserne har mulighed for at være i lokalet min før, så de kan forberede lokalet og gøre klar sammen. Rekrutteringsstrategien har været et kontinuerligt emne i projektgruppe stor/lille. Det største rekrutteringsarbejde er udført af de sundhedsplejersker og jordemødre, der har fungeret som undervisere i En god start sammen. I Familie på vej stiger antallet af undervisere, og man kan håbe på tilsvarende stigning i opmærksomheden ift. rekruttering. Dog vil sundhedsplejen se færre gravide i graviditetsbesøg, når der gennemføres Familie på vej. Det ligger større pres på jordemødrenes rekruttering. Muligheder I Vordingborg Kommune har vi gennem hele projektperioden set store muligheder i En god start sammen. Familie på vej modellen er resultatet af tilpasningen til et realistisk drift scenarie i kommunen. Modellen er udarbejdet på baggrund af undervisernes viden og erfaring fra En god start 20/85

21 sammen, et kvalitativt interview med forældre omkring hver mødegang, samarbejdsparternes ønsker og ressourcer samt sundhedsplejens samlede tilbud. Trusler De største barrierer for en succesfuld implementering, som anført i midtvejsevalueringen (Ressourcer hos samarbejdsparter, glidende overgang til ny model uden pause i rekrutteringen, de skriftlige opgaver/evaluering samt refleksionsniveau), er imødekommet i Familie på vej modellen. Det er stadig den personlige relation/kontakt, der er afgørende i rekrutteringsprocessen, og det kræver derfor konstant opmærksomhed fra de involverede parter. Familie på vej modellen involverer to kommunale og ét regionalt budget. Eventuelle fremtidige ændringer/prioriteringer i samarbejdsparternes budget, kan have indflydelse på både indhold og struktur i Familie på vej. S: Tværstrukturelt, tværfagligt, fastlagt koncept W: Forskellige arbejdsvilkår for undervisere, rekruttering O: Familie på vej modellen T: Økonomi, faglige prioriteringer S: Strengths, W: Weaknesses, O: Opportunities, T: Threats Hvordan har opsporing/rekruttering af målgruppen fungeret? I Vordingborg Kommune er der startet familier med i alt 167 børn på 25 hold. Tre hold er aflyst pga. for få deltagere. De aflyste hold lå i en periode med særligt lavt fødselstal. Rekrutteringsstrategien involverer alle professionelle faggrupper, den gravide møder undervejs i graviditeten. Det afgørende rekrutteringspersonale har uden tvivl været jordemødrene. Heraf havde de jordemødre med undervisningstilknytning/direkte involvering i En god start - sammen, størst betydning (rekrutterede flest). Det kunne således mærkes på deltagerantallet i sensomme- 21/85

22 ren 2013, da det blev klart, at jordemødrene i Vordingborg fra Kendt jordemoder ordning fra Næstved Sygehus skulle indgå som undervisere i Familie på vej på lige fod med jordemødrene fra Nykøbing Sygehus. Da rekrutteringen var indarbejdet i rutinen, kom der flere tilmeldinger. Sundhedsplejen har ligeledes haft stor betydning for rekrutteringen. Når graviditetsbesøget til førstegangsgravide falder fra som standard i Familie på vej, skal der være øget fokus på jordemødrenes rekruttering. Flere fagpersoner er altså involveret i rekrutteringsstrategien som en del af deres sædvanlige arbejdsgang. Det er dog vores erfaring, at tilbuddet forsvinder blandt de mange pjecer til gravide. Ligeledes glemmer en del familier at tilmelde sig, og kommer i tanke om det for sent ift. holdopstart og termin. Det vurderes fra projektleder, at selv med en solid generel faglig og personlig interesse i projektet fra alle involverede parter, ses en tydelig sammenhæng mellem engagement og arbejdsindsats ift. bl.a. rekruttering og den enkeltes involvering og rolle i projektets daglige drift. Det er derfor stadig underviserne på forældreuddannelsen, der udfører det største rekrutteringsarbejde gennem personlig kontakt til forældrene. Ifølge underviserne er den rekrutterede målgruppe ikke de mest sårbare forældre, men samtidig er de rekrutterede i den gruppe, som får mest ud af et tilbud som dette. Det er dermed ikke lykkedes at få de mest udsatte forældre med i tilbuddet. Forældrene skal have en vis evne til at reflektere og tilegne sig stof for at få noget ud af En god start - sammen. Og netop denne gruppe er det lykkedes at rekruttere. Mange af de deltagende familier har ressourcer i generel forstand de har fundamentet. Men de er sårbare i forhold til egen forældreevne de er i tvivl om, hvad det vil sige at være forælder. Det har haft en stor effekt at ringe direkte til potentielle deltagere. Ved opringninger fra sundhedsplejerske/jordemoder/projektleder er flere hold fyldt op hold, der ellers skulle aflyses. Det vurderes, at denne metode er den mest virksomme. Desuden hører flere familier nu om tilbuddet via familie og venner. 3.5 Delkonklusion En god start - sammen i Vordingborg Kommune har haft en hensigtsmæssig organisering ift. at give det bedst mulige tilbud til deltagerne. Specielt på medarbejderniveau er der gensidigt udbytterigt tværsektorielt samarbejde. Forankringen i sundhedsplejen giver tilbuddet et solidt fagligt fundament og en naturlig udbredelse i hele kommunen. Samarbejdet med andre parter fungerer godt, og varige samarbejdsaftaler på alle niveauer - indgået på baggrund af de hidtil opnåede erfaringer - er godkendt af styregruppen. Der har indtil nu været god tilgang til såvel En god start sammen som Familie på vej holdene, og rekrutteringsstrategien fungerer. Rekrutteringsprocessen kræver konstant opmærksomhed og er endnu ikke implementeret på højde med øvrige drift tilbud. Det forbedres dog hele tiden. I skrivende stund er Familie på vej, hold 6 fyldt op fire uger før holdet starter. Det understreger yder- 22/85

23 ligere sammenhængen mellem involveringen i tilbuddet og engagementet i tilmeldingen Jordemødre fra Næstved sygehus underviser på dette hold og 9 af 10 familier er i konsultation hos disse jordemødre. Der har været udfordringer i samarbejdet med almen praksis og deres rolle i rekrutteringen. Niveauet for samarbejdet er indledende sat af praksiskonsulenten til det realistiske niveau der er dog ikke en eneste deltager, der har angivet, at tilmeldingen skyldes information fra praktiserende læge. Det tværfaglige samarbejde i projektet giver, udover bredere og fagligt mere velkvalificerede dialoger i undervisningen, også et styrket samarbejde/kendskab til arbejdsmetoder i hverdagens praksis for de involverede fagfolk. Hyppig kontakt mellem projektgruppe, lille, projektleder og ledende sundhedsplejerske har styrket forankringsprocessen væsentligt. 4. Implementering af indsatsen I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålene omkring i hvilket omfang, fagpersoner tilegner sig de fornødne kvalifikationer, og hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet. 4.1 Indsatsgruppen karakteristika Den forventede målgruppes karakteristika ved projektets opstart. En god start - sammen blev tilbudt til alle gravide i Vordingborg Kommune. I den forventede målgruppe var der særligt fokus på udsatte familier. Vordingborg Kommune er en udkantskommune præget af lavt uddannelsesniveau og relativt mange unge mødre. De store geografiske afstande og besværlige infrastrukturer betyder ligeledes, at flere nybagte familier, heraf mange med dårlige økonomiske forhold, oplever social isolation med konsekvenser som usikkerhed og depression. Den forventede målgruppes karakteristika var derfor alle sociale grupper i Kommunen, med særligt fokus på udsatte familier, herunder meget unge forældre, familier på kontanthjælp, familier med misbrug, familier med svær overvægt, flygtninge/indvandrere, familier under pres pga. skilsmisse, dødsfald eller andet. Herunder beskrives den reelle indsatsgruppes karakteristika. Aldersfordeling Der er blevet spurgt til alderen ved baseline. 23/85