Referat fra generalforsamlingen Brændstrup Kristne Friskole 2013 Side 1 af 6

Transkript

1 Referat fra generalforsamlingen Brændstrup Kristne Friskole 2013 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen for Brændstrup Kristne Friskole onsdag d. 24. april Velkomst og indledning 2. Valg af ordstyrer og referent. Ordstyrer: Bjarne Larsen Referent: Elisabet Lund 3. Beretning fra skolestyrelsen Siden sidst: Siden vi sidst var samlet her, har bestyrelsen haft 8 bestyrelsesmøder. Vi er stadig en god bestyrelse, som supplerer hverandre godt i det arbejde som til stadighed pågår. Vi er de samme personer som sidste år, dvs. Yvonne Andreasen Jenet Kool John Jensen Hanne Jørgensen, som er medarb. Rep. Ebbe Kaas (Skoleleder) Bjarne Larsen Jørgen Thorø (Formand) Der foregår selvfølgelig meget andet i vores bestyrelse end bestyrelsesmøderne. Nogle af os var til dialogmøde i Agerskov her i januar, hvor vi bl.a. drøftede hvordan vi beholder vores profil som kristen skole og samtidig udvikler den, sådan at de børn vi har nu og kommende kan få en god og kompetent uddannelse. Der ud over er der en del andre udvalg som der arbejdes sideløbende med, bygninger, multibane og ansættelser. Når jeg nu nævner ansættelser, så har vi fået en ny lærer som starter her til august, det er Peter Thorsen som kommer fra en stilling som efterskolelærer på Løgumkloster efterskole. Han skal afløse Kjeld Burgdorf der går på pension her ved skoleårets afslutning. Jeg vil i den forbindelse gerne give Kjeld en stor og helhjertet tak for det arbejde du har lagt her på skolen, jeg har personlig en dreng som er meget ked af at du holder. Du har en lune og en evne til at få vores store børn til at tænke over tilværelsen, du er god til at provokere dem på en god måde, så de reflekterer over tingene i snakker om. Jeg kan desværre ikke give dig dronningens fortjenstmedalje, dertil har du ikke været lærer længe nok med de 33 år du har virket her på skolen, men en stor og helhjertet tak for de mange år skal du have!!!!!! Helena som er klasselærer for 5. kl., er også blevet fastansat, hun blev først ansat som årsvikar, men hende kan vi ikke undvære. Pr. 1. august fik vi også ny buschauffør, hun hedder Jonna Jørgensen og bor i St. Andst. Der er ikke sket yderligere på personalefronten. Antallet af elever er i år 109, hvilket er stort for os, både i antal, for vi er tæt på max, men også stort på den måde, at det er dejligt at så mange har valgt vores skole. I min tid har vi i bestyrelsen siddet og drøftet lærerfyringer pga. manglende elevtilgang. Meget har ændret sig pga. skolelukningerne i vort område, og til syne ladende ligger vi i øjeblikket stabilt på +100 elever. Før skoleordning er startet med 11 elever og når de bliver til børnehaveklasse til aug. Er de pt. 12 elever, hvilket er et af de største hold vi nogen sinde har haft fra start af.

2 Referat fra generalforsamlingen Brændstrup Kristne Friskole 2013 Side 2 af 6 Hvad angår vores bygninger, så er der som i ser ikke sket det store siden vi var samlet sidst. Dengang forventede vi at bygge 4 klasselokaler til bygningen som vi sidder i. Desværre spændte banken ben for det projekt i mere end et år og jeg tør ikke gætte på hvornår vi kan starte et byggeri som vi i den grad behøver for at have optimale forhold. Vi har et lille byggeudvalg, som forsøger at komme med et bud på hvordan vi så griber tingene an. En af de muligheder der kan komme i spil er en mini hal hvor der bygges klasselokaler omkring, sådan at den ikke blot er et sted hvor eleverne kommer når de har idræt, men også et naturlig samlingssted og udfoldelsessted i frikvartererne. Et sådant byggeri vil ske i etaper, så vi ikke kaster os ud i et byggeri som vi ikke har råd til. Belært af vort multibaneprojekt, så har jeg personligt lært at ting tager tid, det er ikke ensbetydende med at det ikke lykkedes for det gør det. Mht. multibanen har vi lige haft 1. spadestik og arbejdet er ved at tage form, hvornår vi er færdige med banen ved jeg pt. Ikke, men jeg gætter på at multibanen står klar til skolestart. Hjulene på busserne ruller stadigt og det sidste år har vi været forskånet for de store udgifter. Vi er dog på udkig efter en ny bus til afløsning af den ældste af busserne, både fordi den er ved at have gået temmelig mange kilometer og fordi en nyere kan gå længere på literen, hvilket i denne sammenhæng har stor betydning. Kan vi få en bus der kan køre 1 km mere på literen, betyder det en brændstofbesparelse på ca. 20% og det er mange penge. Jeg ved ikke om jeg virker lidt langhåret, når jeg afslører at et af mine favorit programmer i TV og på P1 er detektor, for jer der ikke kender programmet, så går det ud på at nogle journalister undersøger udtalelser som politikerne og andre medier kommer med, for at se om de har hold i virkeligheden eller ej. Myte 1: Antallet af friskoler eksploderer I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev det spået, at op mod 500 folkeskoler ville være lukningstruede og at en stor del af disse ville genopstå som friskoler Udviklingen de sidste 10 år har vist, at godt 1/3 af de lukkede folkeskoler har medført nye friskoleinitiativer. Hvis den tendens fortsætter, vil der de næste 10 år blive oprettet cirka 16 nye friskoler om året. Samtidig er der også årligt friskoler, der må lukke, og nettotilvæksten af friskoler kan således ikke siges at være eksplosiv. Andelen af elever i de frie grundskoler er over en 5-årig periode steget med et procentpoint - fra 13,2 pct. til 14,2 pct. Myte 2: Friskoler er for de rige og ressourcestærke Forældresammensætningen på friskolerne afspejler det omgivende samfund. Der kan i storbyområder være en tendens til, at de økonomisk stærkeste familier vælger folkeskolen fra. Det problem bør søges løst i folkeskoleregi. Flere ligheder end forskelle mellem folkeskoler og friskoler. Danmarks Statistik har for Dansk Friskoleforening udarbejdet datagrundlag, der giver et billede af de socioøkonomiske faktorer for eleverne i folkeskolen og de frie grundskoler. Analysen viser, at der generelt betragtet ikke er markante forskelle, og at man derfor ikke kan tale om, at de frie grundskoler»dræner«folkeskolen for de bedste, mest ressourcestærke elever. Stort behov for fripladser Der afsættes årligt på Finansloven en pulje på 20 mio. kr. til såkaldte»fripladsordninger«på friskolerne. Ordningen medvirker til, at skolepengene for de mest økonomisk trængte familier nedsættes lidt. Puljen dækker imidlertid kun cirka 30 pct. af behovet.

3 Referat fra generalforsamlingen Brændstrup Kristne Friskole 2013 Side 3 af 6 Jeg vil her til sidst takke alle som yder og har ydet en indsats her på skolen, det være sig skolens ansatte som tager hverdagens slæb, men også jer forældre og støttekreds medlemmer som hjælper til med mange praktiske ting, eksempelvis basarudvalget, de der tager med på lejerskole, adventsmarked, kagebagning til dette og hint og maget andet. Nogle af jeg vil sikkert sige ah, det er da ikke noget dertil kan jeg kun sige, jo det er det. Jeg er opvokset kun få km fra Danmarks første andelsmejeri og har derfor fået tanken om at løfte i flok ind med modermælken. Derfor ved jeg at et hvert stykke arbejde som er gjort i fællesskabet er med til at vedligeholde og forbedre den skole som vi med rette kan være stolte af. Tak!! Kommentarer: I kommunerne river man de nedlagte skolers bygninger ned, så det er sværere at oprette friskoler. Ebbe Kaas: Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner sørger endda for at tilgodese friskolerne i deres bustransport. Men det mest almindelige er, at man river bygningerne ned. Beretningen blev godkendt 4. Orientering v/skoleleder. Friheden følges for mig af, at forældre og ansatte kaster arbejde og vågne nætter i at give vores børn børn/elever den skolegang, der rækker langt ind i deres liv! Det er helt centralt i en virkelighed, hvor mange børn og unge er under stort psykisk - og socialt pres. Ansvar! Et ansvar, der dog for det barn/den unge, der, når egne ressourcer slipper op, har brug for, at vi er støttepillerne - forældrene og skolen! For mig er en friskole og friskoleverdenen aldrig et "tag-selv-bord" men derimod altid et "sammenskudsgilde", hvor samarbejdet er både en glæde og en udfordring. (Fra Dansk Friskoleforenings hjemmeside) Hvad er en skolehverdag på Brændstrup Kristne Friskole anno 2013? Set fra min stol så er det først og fremmest en flok engagerede og dygtige medarbejdere, der er i aktivitet. I arbejde for andre. Det er vel nøglen i al skoledrift og virksomhed, at det er en opgave, der ikke tager sigte på mig selv, men på andre. Det er elevernes liv, fremtid og kommende dage der er sigtepunktet. I mange job er det måske at producere for at det skal sælges, eller give omsorg til mennesker som er syge eller ældre, eller virke med hånden og kræfterne som håndværker osv der er brug for alle. Opgaverne på en skole er jo fremtidsrettet. At være en friskole er jo at være skole for livet og ikke erhvervslivet. Et nyt udtryk er kommet til, nemlig undervisningsekspert. Der ligger et menneskesyn og skolesyn som er helt anderledes end vores. Her gælder der test, undersøgelser, faglig dygtighed, som det egentlige mål. Det som skal læres bestemmer andre, for eksperten er sat til at formidle det faglige stof, og man tror at det er det eneste grund til at gå i skole. Læreren og ikke undervisningseksperten, er et menneske som har stor faglig dygtighed, men som ved at det er vigtigt at barnet lærer at læse, men det er ikke det vigtigste. Dannelse, at kunne indgå i menneskelige relationer, at se livet og tilværelsen som en gave og mulighed, der skal bruges men ikke udnyttes jo læreren er rollemodel og vejleder. Sådan et undervisnings- og skolesyn bygger vor skole på. Konflikten på undervisningsområdet:

4 Referat fra generalforsamlingen Brændstrup Kristne Friskole 2013 Side 4 af 6 Det er en konflikt på friskoleområdet mellem de fagforeningsorganiserede og så staten. Det er jo ikke staten der er arbejdsgiver på friskoleområdet, skolerne er selvejende institutioner, hvor bestyrelsen er højeste myndighed. Da vi ikke har nogen, som er medlem af fagforeningen så rammes vi ikke af konflikten. En friskole er jo netop fri af kommune, stat og bundet til bagland/holdninger/forældre. Indholdet er vel flertydigt nemlig: a) Ledelsesret b) Skolereform På friskoleområdet er der ikke noget max. tal over undervisningstimerne, som i den offentlige skole. Ledelsesretten til skolelederen i den frie skole, er efter min holdning først og fremmest, at vi alle har et medejerskab til skolen. Dette medejerskab virker ansvarlighed både pædagogisk, økonomisk og skolemæssigt. En friskole er ikke bare en arbejdsplads, men et engagement i en større sag, derfor er ledelsesretten måske først og fremmest, at vi alle trækker på samme hammel: elever, forældre, ansatte, bestyrelse, bagland osv. der er mange aktører på en fri skole. Skolereform: Der tænkes i heldagsskole. Her er friskoleområdet fritaget, hvilket også er helt naturligt, at det jo ikke er staten der skal komme til en fri skole for at tage børnene væk fra forældrene. Som Ole Kirk sagde ved stænderforsamlingen i Viborg i begyndelsen af 1800-tallet, at friskolen giver børnene tilbage til forældrene efter at staten har fjernet dem gennem skolepligt, men hvor det blev forandret til undervisningspligt. I dag er Grundlovens ord om, at der skal gives en undervisning som står mål med folkeskolens blevet bøjet til det yderste, så nogen forstår og tolker det som =lig med Folkeskolens. Frihedskampen skal til stadighed kæmpes. Frihed for et fri og uafhængig skole kommer ikke bare af sig selv. Rettigheder der en gang er vundet gælder kun til at der ikke længere. I den aktuelle konflikt, er der som en skrev: Aldrig har så mange af mine venner haft meninger om lærernes arbejdstid. Det har ligget i luften og det er det nederdrægtige, at lærerne går og fiser den af. Men vi ved jo også, at alle forbereder sig. Bankfolkene arbejder jo ikke bare når banken er åben. Eller håndværkeren tager mål, bestiller vindue og døre hjem, gør sig klar. Det er jo også arbejdstid. Eller lægen før han skal operere. Så det er der ikke noget mærkeligt i. Tonen har været skinger og fordummende. Lærerjobbet er at forme og danne kommende genration. Fremtidens samfund, med holdninger og værdier. Lærerjobbet er ikke at være services medarbejder, hvor tingene skal optimeres. Nej, ansvarlighed, at formidle det bedste som vor kultur har at byde på. Vurdere og tage stilling. Være rollemodel og i kaotisk verden. Vejviser, hvor der ingen vej er at finde. Den frie skole er et barn af tænkningen, at der er grænser for statsmagten, at børnene tilhører familien og ikke et system. 5. Orientering v/tilsynsførende Lars Birkmose, Løgumkloster. Som tilsynsførende er opgaven at man under besøgene på skolen overværer undervisningen og drøfter den med lærere og leder. Opgaven er at føre tilsyn med, at undervisningen står mål med folkeskolens undervisning - ikke at den nødvendigvis ligner den, men står mål med den. Skolens stigende elevtal behøver ikke skyldes, at folkeskolerne lukker, det kan jo også skyldes at det er en god skole, men selvfølgelig skal der også være et marked for den. Lars Birkmose har været på besøg på skolen to gange med et halvt års mellemrum. Hans opfattelse er, at der generelt er god ro og tid i undervisningen. Lars Birkmose har drøftet skolens indberetningspligt med Ebbe Kaas, angående elever der mistrives, for at høre hvad skolens procedure er i sådanne situationer; skolens procedure er klar, der ligger en handlingsplan til hvordan sådanne situationer bliver tacklet. Lars Birkmose fremhævede følgende 3 fokuspunkter for undervisningen:

5 Referat fra generalforsamlingen Brændstrup Kristne Friskole 2013 Side 5 af 6 Computerne er mere i brug i undervisningen end tidligere. Der anvendes IT både af elever og af lærerne. Dette er et gode, da IT giver mulighed for at få verden ind til skolen. Sproglige kompetencer kan være en uddannelsesbarriere. Det viser sig, at dette er den største barriere for mange i deres videre uddannelsesforløb. Det er derfor vigtigt, at børnene tilegner sig de forskellige fags sprog. Selvstændigt arbejde og tværfaglige projekter, vil efter al sandsynlighed få en større plads fremover. 6. Skolens årsregnskab 2012 v/ebbe Kaas Skolens regnskab blev gennemgået. I 2012 er resultatet er kroner. Det er der stor taknemmelighed over. Grunden til det store overskud er primært fordi der er så mange elever. Udgifterne er stort set de samme. Af regnskabet fremgår det at der er 13,9 elever pr lærerårsværk tallet var på 11,9 i Ligeledes fremgår det af regnskabet, at læreromkostningerne pr årselev bliver mindre, når der er mange elever frem for færre elever. Vi får færre penge pr. elev i 2012 end vi gjorde i Regeringen skærer i det procentvise tilskud, derfor skal vi glæde os over det stigende elevtal. Regnskabet blev godkendt 7. Indkomne forslag Forslag om at der bliver taget en beslutning om hvor mange elever der må være pr. lærer i klassen. Kommentarer: Ebbe Kaas: Rigtig mange friskoler rundt omkring har haft sådan en debat flere gange i løbet af skolens levetid både mht skolens størrelse og klassernes størrelse. Så spørgsmålet er bestemt relevant. I løbet af efteråret har skolen fået mange henvendelser. Bare i løbet af november måned er der blevet sagt nej til omkring 10 elever. Det har også drejet sig om henvendelser om elever til nogle af de klasser, hvor der går få elever. Skolen ønsker ikke at sætte et endeligt tal på antallet af elever, men vil hellere sige, at vi ønsker at være en rummelig skole, hvor vi har syn for det enkelte barn. Bestyrelsen har løbende forholdt sig til elevantallet i klasserne både for samlæste og ikkesamlæste klasser. Der kan være elever, der har behov for, at der er en voksen til at støtte op om dem. Det behøver ikke nødvendigvis at være en lærer, det kan også være en pædagog. Ebbe Kaas: Fordelen ved den store klasse er større end ved den lille. Jeg har valgt skolen på grund af den lave klassekvotient. Det er lettere for eleverne at finde nogen at spejle sig op ad, når der er flere i klassen. Hellere en stor klasse frem for en lille, samlæst klasse. Dér kan det være svært at nå rundt i hjørnerne. Det drejer sig ikke om antallet men om klassens sammensætning. Nogle fag kan der vel godt være mange elever med til og andre fag kan kræve en støttelærer. Ebbe Kaas: Vi står fast ved en lille, overskuelig skole, hvor vi kan rumme den enkelte elev. Vi vil ikke låse os fast på et eksakt tal. Havde vi kørt konsekvent efter nogle tal - og det kunne vi godt have gjort - så havde det kostet en halv lærerstilling. På den måde er det en forretning vi driver. Havde vi haft færre elever, så var konsekvensen blevet færre timer i de enkelte klasser, da vi som friskole ikke er bundet af et mindstemål i timer. Min erfaring er, at der bliver taget hensyn til de klasser med de mange elever i ved at give deletimer eller andet hvis man vurderer, at det er nødvendigt.

6 Referat fra generalforsamlingen Brændstrup Kristne Friskole 2013 Side 6 af 6 Bestyrelsen: Vi er opmærksomme på antallet af elever i klasserne, og drøfter det løbende. Jeg synes, det lyder meget godt, at I vurderer om den enkelte klasse kan bære en ny elev i stedet for at have et tal. Det er et spørgsmål om at tage hånd om den enkelte og give den enkelte, hvad han eller hun har behov for, og ikke antallet. Konklusionen blev, at man ikke satte et eksakt tal, men fastholdt at skolen skal være en overskuelig skole med plads og syn for den enkelte elev 8. Valg til skolestyrelsen. Yvonne Andreasen, Vester Vedsted (Modtager genvalg). Yvonne blev valgt uden modkandidater 9. Valg af suppleant Jørgen Schmidt, Roager (Modtager genvalg) Jørgen blev valgt uden modkandidater 10. Eventuelt. Der var ikke noget under dette punkt. 11. Afslutning