Center for Sundhed og Omsorg

Transkript

1 Præsentation Centeret for Sundhed og Omsorg samler de fleste funktioner, der arbejder med sundhed, forebyggelse og omsorg i forhold til den voksne del af kommunens befolkning, i ét center. Ideen er, at sikre en samlet og optimal indsats, der tager udgangspunkt i: At informere alle borgere på en måde, der understøtter dem i at klare sig selv At vejlede og hjælpe alle borgere, der har brug for dette, til fortsat at klare sig selv At tilbyde aktivering og rehabilitering til borgere således, at de igen kan klare sig selv At yde en god service til de borgere, der ikke længere kan klare sig selv, men fortsat med det mål, at borgeren i så vid udstrækning som muligt kan agere i eget liv. skaber et tværfagligt udviklende miljø på tværs af sundhed- og omsorgsområderne. Der uddannes omkring 80 social- og sundhedselever om året. Hjemmesygepleje, hjemmehjælp, plejeboliger samt administrering af 25 døgnpladser er forankret i, dertil kommer madservice til ældre og handicappede på plejecentre og i egne hjem samt kantinen på rådhuset. Centeret består af afdelingerne: Ledelse, stab og administration Plejen Forebyggelse og Sundhed Madservice og Kantine. Driftsbudget Tabel 1 viser s bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1 budget fordelt på Løn og Øvrig drift Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Social og Sundhedsudvalget Løn: Serviceudgifter Øvrig drift: Serviceudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Centerets bevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2014 er pr. 8. oktober 2014 (i 2015-priser) Centerets bevilling er på i alt 331,4 mio. kr. i 2015, heraf 167,5 mio. kr. til løn. Serviceudgifter på øvrig drift på 26 mio. kr. og 142,1 mio. kr. vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering.

2 er steget med 1,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget Blandt hovedårsagerne til denne budgetstigning kan nævnes midlertidig oprettelse af fem ekstra døgnpladser frem til Plejecenter Egedalen åbner i foråret Dette har været nødvendigt for at modvirke det øgede pres på plejeboligerne, der har resulteret i en stigning i antallet af ventedage for færdigbehandlede patienter på hospitalerne. Det svarer til ekstra udgifter på 1,8 mio. kr. i Derudover kan nævnes budgetforøgelse på 0,5 mio. kr. til Madservice i forbindelse med konsekvenserne af udbuddet på frokostordningen på daginstitutionerne er bortfaldet. Derimod er der indarbejdet effektiviseringer svarende til 0.75 % af budgettet lig med 1,4 mio. kr. årligt fra 2015 til Disse effektiviseringer er udmøntet gennem tiltag på såvel plejen, genoptræningen samt administrationen (jf. tabel 2.1). forudsætninger og -perspektiver Langt hovedparten af s budget er aktivitetsbaseret, og dermed baseret på en beregning af mængden gange med pris pr. enhed, hvor det er muligt og giver mening. Centerets budgetrammer i tabel 2 er således opgjort på grundlag af aktiviteter. De kommende år vil der stadig være stor fokus på at inddrage flere frivillige ressourcer i aktiviteter og i det sociale miljø i afdelingerne, både i forhold til den enkelte beboer og i forhold til fællesaktiviteter. Ibrugtagningen af det nye Sundhedscenter i november 2014 vil fortsat give udfordringer i forhold til optimering af de ydelser, der leveres i Planlægning og byggeriet af det nye Plejecenter Egeparken vil foregå i 2015, og er planlagt til at blive taget i brug marts I tabel 2 er budgettet opdelt i organisatoriske rammer for at give et overblik over den samlede økonomi. Efterfølgende er de enkelte rammer uddybet i aktivitetsbaserede budgetter. Tabel 2 budget fordelt på rammer Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Social og Sundhedsudvalget CSO - Sekretariat og Ledelse Plejen Forebyggelse og Sundhed Madservice og kantine Centerets bevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2014 er pr. 8. oktober 2014 (i 2015-priser) I forbindelse med Puljen til løft af ældreindsatsen Ældremilliarden er Egedal Kommunes andel i 2015 på 6,2 millioner kr. Anvendelsen af beløbet kontrolleres af Socialministeriet, og kommunerne skal søge midlerne til konkrete opgaver inden for en given ramme, og aflægge regnskab. Egedal Kommune har valgt at bruge midlerne til at understøtte en bred rehabiliterende indsats, til en bedre normering på plejecentrene om eftermiddage, til en faglig opgradering af demensindsatsen og til at øge tilbud om rengøring til hver 2. i stedet for hver 3. uge.

3 Sekretariat og Ledelse Af tabel 2.1 fremgår det, at sekretariats- og ledelsesområdets samlede budget på netto 166,4 mio. kr. i 2015 som dækker over udgifter til den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet på 151,8 mio. kr., pleje- og ældreboliger på 7,6 mio. kr. (hvilket er nærmere beskrevet i tabel 2.2), samt udgifterne til centerets administration på 6,9 mio. kr. i 2015 og afholdelse af lønudgifterne til kommunens 80 social- og sundhedselever. Tabel 2.1 Sekretariat og Ledelses budget Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Sekretariat og Ledelse Administration Plejecentre og SOSU-elever Aktivitetsbestemt (med)finansiering af sundhedsvæsenet samt vederlagsfri fysioterapi Sekretariat og Ledelse i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2014 er pr. 8. oktober 2014 (i 2015-priser) Kommunen tildeles via Undervisningsministeriet og aftale med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden en dimensionering på kommunens uddannelsesforpligtigelse af social- og sundhedselever. Det er en udfordring for centeret at opfylde dimensioneringen, da det kan være svært at rekruttere. Området har de foregående år givet mulighed for tilskuds- og refusionsordninger, som betyder, at det ikke har været nødvendigt at øge budgettet til social og sundhedselever, selvom antallet næsten er fordoblet siden Der er i 2015 budgetteret med en lønudgift til elever på 8,9 mio. kr., hertil skal fratrækkes lønrefusion på 3 mio. kr., således at den samlede netto lønudgift er på 5,9 mio. kr. Derudover er der øvrige udgifter på plejecentre som f. eks. tilskud til servicepakker og ledelse på i alt 1,7 mio. kr. Centeret forestår desuden uddannelse på forskellige niveauer af sygeplejestuderende og minimum 20 ergo- og fysioterapeutstuderende. Begge grupper af studerende er i praktik som led i deres uddannelse og er på SU i hele praktikperioden. På baggrund af Egedal Kommunes befolkningsprognose marts 2014 er der foretaget beregning af, hvad tilvæksten af ældre medborgere kan forventes at betyde af yderligere udgiftspres på centerets område. Beregningen viser, at udgiftspresset i 2015 som udgangspunkt ligger på niveau med 2013, men der iværksættes en række effektiviseringer, der kan reducere udgiftsbehovet med i alt 1,4 mio. kr. for centeret som helhed i forbindelse med ovennævnte effektiviseringer. Tabel 2.4 viser prognose for tilgang af Egedal borgere i aldersgruppen over 65 år i årene 2014 til 2018.

4 Tabel 2.2 Aktivitetsbudget for Plejecentre og SOSU-elever Helårs- 1) Enhedspris 2) 3) personer kr. (1.000 kr.) Plejecentre og SOSU-elever Heraf udenbysborgere, der bor i plejebolig i Egedal (omregnet til helårspersoner) Antal Egedalborgere, der bor i plejebolig udenbys 4 (omregnet til helårspersoner) Ikke aktivitetsbaseret budget, løn Ikke aktivitetsbaseret budget, udgifter øvrige Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige indtægter 7) I alt ) Antal helårs personer er opgjort pr. 1. januar 2013, dog for køb af pladser er antallet opgjort ultimo marts ) Enhedsprisen er døgntaksten for ) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. 4) Døgntaksten er et gennemsnit af døgntakster, Egedal Kommune forventes at betale til andre kommuner i ) Herunder netto lønudgifter til SOSU-elever og til ledelse. 6) Herunder budget til at imødekomme den demografiske udvikling i Kommunen i 2015, udgifter til ældreboliger samt ejendomsdrift. 7) Øvirge huslejeindtægter og servicepakkeindtægter Tabel 2.2 viser, at der forventes indtægter for 14,3 mio. kr. på salg af pleje- og ældreboliger til udenbys borgere samt 9,4 mio. kr. i øvrige indtægter. Derimod forventes der udgifter på i alt 13,2 mio. kr. for Egedal borgere, der bor i plejeboliger udenbys. Med hensyn til social- og sundhedselever samt ledere er der afsat et lønbudget på netto 6,4 mio. kr. i 2015, når elevrefusion er indregnet. Egedal Kommune har i plejeboliger fordelt på tre organisatoriske enheder: Damgårdsparken, Porsebakken og Solkrogen/Engbo (Demensafsnit). De 25 døgnpladser, som kommunen råder over i 2015, er nu samlet i det nye sundhedscenter. Af de 122 pleje- og ældreboliger vil mellem 27 og 32 skønsmæssigt være beboet af borgere fra andre kommuner, som betaler Egedal Kommune efter Almenboliglovens 58 a. Tilsvarende betaler Egedal Kommune for egne borgere på andre kommuners ældre- og plejecentre. tet for køb og salg af ældre- og plejeboliger er i budget 2015 tilpasset de faktiske forhold, således er udgifts- og indtægtsbudgettet er tilpasset med netto 8,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget Kommunens udgifter til egne borgere i ældre- og plejeboliger udenfor kommunen er steget markant gennem en længere periode. Ligeledes oplever kommunen et mindre fald i udenbys borgere, der ønsker en pleje- eller ældrebolig i Egedal Kommune. Det store pres der p.t. er på plejeboligerne i Egedal Kommune, kan dog ændre sig, når det nye Plejecenter Egeparken med 72 plejeboliger står færdigt i De 25 døgnpladser bruges til rehabilitering og til færdigpleje af udskrevne patienter. Centeret oplever et stigende pres på døgnpladserne som følge af et stigende antal ambulante behandlinger og hurtigere udskrivning fra hospitalerne. I 2014 er presset på plejeboliger, som ikke har kunnet imødekommes med de nuværende 122 plejeboliger, uden at der i perioder har været borgere, der ventede på en plejebolig på hospitalerne og i døgnpladserne. Der er derfor i forbindelse med budgetforliget oprettet fem nye døgnpladser, der vil hjælpe på problematikken frem til åbningen af Plejecenter Egeparken. Kommunen overholder (medio 2014) stadig plejeboliggarantien i Servicelovens 192 a om, at kunne tilbyde borgeren en bolig senest 60 dage efter en borger visiteres til en specifik plejebolig. Det betyder, at borgeren tager mod det tilbud om en plejebolig, som kommunen giver, uanset hvilket plejecenter der tilbydes.

5 Den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet Udviklingen i udgifterne på sundhedsydelser omfatter hovedsagligt kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, der betales til regionerne for de sundhedsydelser, som kommunens borgere modtager hos egen læge, somatiske og psykiatriske hospitaler. Men den indeholder også betaling for borgere, der er færdigbehandlede men endnu ikke hentet hjem fra hospitalerne. Denne udgift har været stærkt stigende i 2014, og vil forventeligt også være det i Tabel 2.3 Aktivitetsbestemt medfinasiering af sundhedsvæsenet samt den vederlagsfri fysioterapi Antal Enhedspris 1) besøg kr. (1.000 kr.) Aktivitetsbestemt (med)finansiering af sundhusvæsenet Medfinansiering Somatisk Indlagte Somatisk Ambulant Sygesikring Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter I alt Medfinansiering Finansiering Færdigbehandlede patienter: Somatik og Psykiatri Hospice Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter I alt finansiering Aktivitetsbestemt (med)finansiering af sundhusvæsenet Vederlagsfri Fysioterapi Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter I alt Vederlagsfri Fysioterapi I alt Note: Grundet afrundinger kan afvigelser i totalerne forekomme. 1) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. 2) De angivne enhedspriser er gennemsnitspriser på, hvad kommunen i gennemsnit afregnes for pr. borger i Egedal Kommune får, jf. tabel 2.3, en forventet medfinansieringsudgift i 2015 på 151,1 mio. kr., svarende til kr. pr. borger, hvilket er lavere end i mange af Hovedstadsområdets kommuner. Dette skyldes blandt andet den relative lave andel af ældre borgere i kommunen. Som følge af skøn fra KL er der tilført knap 6 mio. kr. i Tilførslen af de ekstra ressourcer foretages for at imødekomme det forventede stigende udgiftspres til kommunens aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet de kommende år. Tilsvarende budgettilpasning skal ligeledes foretages for årene , som følge af stigende aktivitet og produktivitet på området. De afledte økonomiske konsekvenser ved Region Hovedstadens beslutning, om integration af vagtlægeordningen med regionens akuttelefon og akutmodtagelse/klinikker fra 1. januar 2014, er uafklaret i forhold til den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering for Egedal Kommune. Aktivitetstallene i tabel 2.3 tager hensyn til den generelle tendens, hvor sygehusaktiviteten flyttes fra indlæggelser over til ambulant behandling. Ligeledes er den gennemsnitlige længde på en indlæggelse for nedadgående i Egedal og følger dermed den samme udvikling, der ses på landsplan. Udviklingen med glidning fra indlæggelser over til ambulant behandling, sætter især hjemmesygeplejen under yderligere pres, blandt andet gennem hurtig udskrivning og herved hjemtag af borgere. Egedal har i 2014 oplevet en stigning i antallet af dage, hvor en borger er meldt færdigbehandlet på et somatisk hospital. Kommunerne skal betale for de dage, en borger er færdigbehandlet på et hospital, og taksten var i 2014 på kr. pr. døgn. Som tidligere beskrevet skyldes dette, at flere får behov for en plejebolig. s primære fokusgruppe er kommunens borgere fra 65 år og opefter. Selvom denne gruppe borgere kun omfatter knap 17 % af kommunens befolkning står de for ca. 30 % af kommunens samlede udgift til den aktivitetsbestemte medfinansiering af

6 sundhedsvæsenet. Centeret har derfor ikke umiddelbart styringsmæssige redskaber til rådighed for ca. 2/3-dele af budgettet på 151,1 mio. kr. Det er kun få parametre kan påvirke i forhold til udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering, såsom hurtig hjemtagning af færdigbehandlede patienter samt forebyggende initiativer for kommunens ældre borgere. Kapaciteten til hurtig hjemtagning af egne borgere må forventes at komme under yderligere pres fremadrettet, som følge af et stigende antal ambulante behandlinger og hurtigere udskrivninger efter endt behandling på sygehusene, samt stigningen i andelen af borgere over 65 år, men ikke mindst det kommende år på grund af presset på plejeboligerne. Tabel 2.4 nedenfor viser den forventede tilgang af aldersgruppen over 65 år i perioden 2014 til Tabel 2.4 Prognose for tilgang af personer over 65 år i Egedal Kommune Aldersgrupper år år år år år år år I alt Kilde: Egedal Kommunes Befolkningsprognose, marts I 2015 får kommunen, jf. tabel 2.4, en nettotilgang på 145 personer i aldersgruppen over 65 år. Aldersgruppen 80+ forventes over en fireårig periode fra 2014 til 2018, at få en nettotilgang af borgere på 57 personer i 2015 og 66 i Det kan ikke forventes, at alle de 145 borgere over 65 år i løbet af 2015, vil efterspørge en sundheds- og/eller omsorgsydelse. Dog vil selv en beskedent stigning i efterspørgslen på sundheds- og omsorgsydelser kunne give anledning til budgetusikkerhed, i forhold til afsatte demografimidler. Plejen Området dækker hjemmesygeplejen, pleje til borgerne på kommunens ældre- og plejeboliger og rehabiliteringsboligerne (plejecentre=indegrupper) samt pleje til borgere på døgnpladser og hjemmeplejen (Hjemmeplejen=udegrupper). Plejen må forventes at komme under et stigende pres i takt med det stigende antal ældre i Egedal Kommune, også selvom centeret fokuserer på forebyggelse og sundhed så bredt som muligt. Plejeområdet søger gennem rehabiliteringsprojektet Rehab Egedal at indtænke mest mulig forebyggelse af (yderligere) funktionstab gennem vejledning, træning og tilbud om hjælpemidler. Derudover arbejdes der med inddragelse af pårørende og frivillige i forhold til primært sociale og omsorgsmæssige tilbud til de svageste ældre.

7 Plejecentre Står for plejen af borgerne på kommunens 122 plejeboliger og 25 døgnpladser. Tabel 2.5 Plejecentre Antal Enhedspris 1) 2) døgnpladser kr. (1.000 kr.) Plejecentre/indegruppe Antal plejeboliger og aflastningspladser Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter I alt ) Enhedsprisen er den gennemsnitlige døgntakst. 2) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. Plejecentergruppen forventes under ét at levere pleje til borgerne på Kommunens pleje- og ældreboliger samt døgnpladser til en gennemsnitlig lønudgift pr. døgn på kr. Til døgnprisen skal tillægges administrationsomkostninger og huslejeudgifter, herunder udgifter til videreuddannelse af personale og udgifter fra sygeplejen, før døgnprisen tilnærmelsesvis kan sammenlignes med døgntaksten i tabel 2.2. Af de 147 plejeboliger i tabel 2.5 er de 25 døgnpladser, som skønsmæssigt kræver 30 % flere ressourcer end en almindelig somatisk plads på et plejecenter. Tabel 2.5 viser, at plejecentrenes samlede budget i 2015 er på netto 57,2 mio. kr. Hjemmeplejen Hjemmeplejen leverer personlig pleje, praktisk hjælp og træning til hjemmeboende ældre samt videredelegerede sygeplejeydelser. Området er blevet tilført 4,3 mio. kr. i som følge af den opgaveglidning, der er sket fra regionerne til kommunerne med hensyn til hjemmesygepleje. Det betyder, at den videredelegerede hjemmesygepleje er vokset betydeligt. Ydelsen er langt mere kompleks og udgiftskrævende end de øvrige ydelser i hjemmeplejen. Hjemmeplejens budget i 2015 er jævnfør tabel 2.6, på 53,5 mio. kr., hvoraf de 52,2 mio. kr. er lønudgifter. Tabel 2.6 Hjemmeplejen Antal Enhedspris 2) 1) timer kr. (1.000 kr.) Hjemmeplejen Praktisk hjælp Personlig pleje, hverdagstimer (7-15) Personlig pleje, hverdagstimer (15-23) Personlig pleje, hverdagstimer (23-7) Personlig pleje, Lørdage Personlig pleje, Søn- og helligdage Videredelegeret sygepleje Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter I alt ) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. 2)Priserne er lønforbrug pr. visiterede time Hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen har i 2015 et budget på 16,5 mio. kr. I 2013 var der visiteret timer til hjemmesygeplejen, hvilket svare til en ATA-tid (ansigt-til-ansigt) på ca. 35 %. Ved siden af den direkte borgerkontakt, er området underlagt store dokumentationskrav overfor sundhedsmyndighederne samt forestår kompetenceudvikling af andre medarbejdergrupper i plejeenheden. Området oplever desuden stigende efterspørgsel på sundhedslovsydelser, som følge af opgaveglidningen fra hospitalerne ud til kommunerne. Stigningen kommer hovedsagligt som følge af kortere indlæggelsestid og stigning i den ambulante hospitalsbehandling.

8 De borgere hjemmesygeplejen i dag leverer hjælp til, er borgere med en højere grad af kompleksitet, og hermed et betydeligt behov for koordinering af den sundhedsfaglige indsats samt vejledning af andre personalegrupper. Efterspørgslen på sundhedslovsydelser må derfor forventes at stige i de kommende år. Den i tabel 2.7 beregnede enhedspris medregner ikke tiden sygeplejen bruger på dokumentation og kompetenceudvikling af andre medarbejdergrupper. Hjemmesygeplejen forestår ligeledes de opfølgende hjemmebesøg hos udskrevne borgere. På området afholdes desuden udgifter for 4,1 mio. kr. som dækker udgifter til transport, udgifter til sygeplejeartikler samt udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler efter Servicelovens 112. Tabel 2.7 Hjemmesygeplejen Antal Enhedspris 1) timer kr. (1.000 kr.) Hjemmesygeplejen Sygeplejen, Løn Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter 2) I alt ) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. 2) Herunder transportudgifter samt udgifter til sygeplejeartikler. Forebyggelse og Sundhed Genoptræningsteamet og sundhedsteamet i Sundhedscenteret har tilbud til borgere, der visiteres til genoptræning efter Sundhedsloven og genoptræning, træning, hverdagsrehabilitering eller palliativ behandling efter Serviceloven, samt diverse terapeutiske udredninger for Jobcenteret og Den Tværfaglige Myndighed. Der udføres endvidere træning af børn efter Servicelovens 86, for Center for Social Service. Der er sket en stigning indenfor træningsforløb efter både Sundheds- og Serviceloven. Genoptræningscenterets samlede budget er i 2015 på 15,4 mio. kr., hvor størstedelen af budgettet går til genoptræningsydelser leveret af centerets ergo- og fysioterapeuter. De i tabel 2.8 beregnede enhedspriser for ydede timer er et udtryk for den ansigt-til-ansigts tid (ATA-tid), borgerne modtager. Det vil sige, at den tid som går med planlægning, dokumentation og øvrige administrative opgaver, ikke er medregnet i de beregnede enhedspriser. Der er store dokumentationskrav på genoptræningsområdet. Genoptræningscenterets årlige ATAmåling viser, at ATA-tiden er 50 % af den samlede terapeuttid. En stor udgiftspost er kørsel af borgerne (personbefordring) til genoptræningscenteret. Disse udgifter er ikke aktivitetsbaseret. Der pågår pt. analyser, der skal vise om kommunens transportforpligtigelser i forhold til træning og aktivitetstilbud med videre kan løses mere effektivt.

9 Tabel 2.8 Genoptræning Antal ydede Enhedspris 2) 3) timer 1) kr. (1.000 kr.) Genoptræning Individuel træning Holdtræning Hjemmetræning Ikke aktivitetsbaseret budget, løn Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter 4) Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige indtægter -296 I alt ) De anførte timer er antallet er ydet timer 2012, som bruges til beregning af taksterne. 2) Enhedsprisen er for 2014 og pr. ydet time, herunder transport tid til og fra borger ved hjemmebesøg. 3) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. 4) Herunder udgifter forbundet med personbefordring Sundhedsteamet leverer oplysning, vejledning, forebyggende træning og undervisning. Dette sker alment via Sundhedsbussen, åbent hus arrangementer og sygdomsspecifikt til borgere med livsstilsdiagnoser/sundhedsproblemer. Desuden tilbydes Motion på recept og stresshåndtering for sygedagpengemodtagere henvist fra Jobcenteret. Livsstilsværkstedet tilbyder blandt andet BMI-hold (fedme), diabeteshold, KOL-hold, hjertehold og rygestopforløb. Livstilsværkstedet har i 2015 et budget på 2,8 mio. kr. leverer oplysning, vejledning, støtte og henvisning af borgere efter lovpligtigt hjemmebesøg hos borgere over 75 år. Formålet med et forebyggende hjemmebesøg er at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Dermed holdes borgeren aktiv og selvhjulpen, og dermed reduceres eller udskydes behovet for kommunal hjælp. Der er i budget 2015 afsat kr. til afholdelse af lovpligtige hjemmebesøg. I de kommende år må der forventes stigende udgifter til dette, som følge af det øgede antal ældre, der er berettiget til forebyggende hjemmebesøg leverer oplysning og støtte til borgere, der rammes af demenssygdomme samt deres pårørende. Dette sker primært individuelt og ofte i tæt samarbejde med hjemmeplejen og medarbejderne i de 2 demensafsnit. Der er i budget 2015 afsat kr. til demenskoordination har en Forebyggelseskoordinator, der har til opgave at sikre implementering af forløbsprogrammer og at fastholde primært den kommunale indsats, der beskrives i disse. Koordinatoren har også andre koordinerende sundhedsmæssige opgaver har en Frivillighedsvejleder, der har som primæropgave at understøtte en øget frivillig indsats omkring de svageste borgere på kommunens plejecentre og i hjemmene, men som også varetager andre opgaver omkring frivillighed, som administration af fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Serviceloven. Der er i budget 2015 afsat kr. til frivillighedsvejledningen i Egedal Kommune Aktivitetscentre Indtil februar 2015 driver fortsat aktivitetscenteret på Porsebakken, der leverer generelle tilbud med aflastende, aktiverende og forebyggende sigte, jf. Serviceloven 84 og 104. Formålet med ydelserne er at forebygge tab af fysiske, psykiske eller sociale ressourcer og fremme den generelle sundhedstilstand, samt at bevare eller øge livskvaliteten gennem meningsfyldte oplevelser og samvær med andre. Aktivitetscenteret havde i 2014 ca. 120 brugere med gennemsnitligt 37 besøg pr. dag. Fra februar 2015 samles aktivitetscenteret med de 2 demensdagcentre, der i dag drives i Tofteparken og Damgårdsparken i nye rammer i Damgårdsparken (de rammer som træningsteamet og de 8 rehabiliteringsboliger efterlader i år, når de flytter til det nye sundhedscenter). De nye rammer vil også kunne rumme andre borgergruppers aktiviteter. Organiseringen af det nye fælles aktivitetscenter er pt. uafklaret.

10 Den del af aktivitetscenteret der flyttes fra Porsebakken har i 2015 et budget på 5,0 mio. kr. Kostfremstilling Egedal Kommunes Madservice producerer og leverer mad til de borgere, der bor på kommunens plejecentre, og til de borgere, der bor i eget hjem, og som er visiteret til denne ydelse (Madservice). Pr. 1. januar 2014 placeredes de tre rådhus kantiner under kostproduktionen. Kostproduktionen skal ledelsesmæssigt stå for driften af kantinen på det nye rådhus. Tabel 2.9 Kostfremstilling Antal Enhedspris 1) 2) måltider kr. (1.000 kr.) Kostfremstilling Madservice til hjemmeboende voksne Mad til plejecenter Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter 3) Kostfremstilling udgifter Indtægt madservice til hjemmeboende Indtægt på mad og plejecenter4 ) Mødeservering o.a.samt Take Away, -52 Refusion for personalebrug i Depot -42 Kostfremstilling indtægter Kostfremstilling, netto udgifter Kantinerne på de tre Rådhuse, ikke aktivitetsbaseret, netto I alt ) 2015-priser inkl. transport. 2) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. 3) Herunder kostfremstilling til kvalitetskontrol samt faste omkostninger til pakkemaskiner mm 4) Indtægten er beregnet på baggrund af lovgivningsloft for hvad et måltid må koste pr. dag. Tabel 2.9 viser, at køkkenet har en netto driftsudgift på 4,6 mio. kr. i Netto driftsudgiften på 1,7 mio.kr. kr. til kostproduktionen er et driftstilskud, Egedal Kommune yder til madordningen på plejecentrene Damgårdsparken, Porsebakken og Engbo. Kommunerne er jf. Servicelovens 83 og pålagt et øvre loft på, hvor meget de må opkræve for maden til beboerne på plejecentrene. Prisloftet er i 2015 på 50 kr. pr. dag for ét hovedmåltid og kr. pr. måned for madservice på plejecentre, svarende til 113 kr. pr. dag. Madordningen til børn og borgere, der modtager madservice efter reglerne om frit leverandørvalg, og modtagere af madservice i boformer visiteret efter servicelovens , hviler økonomisk i sig selv. Køkkenet leverer desuden mad til døgnpladserne i sundhedscenteret og vil fra primo 2015 drive en kantine der kan levere mad til det nye samlede aktivitetscenter i Damgårdsparken inkluderende visiterede borgergrupper ud over brugerne i aktivitetscenteret. Omfanget af det sidste er endnu uafklaret. Efteråret 2014 blev det besluttet, at Madservice ikke længere leverer mad til daginstitutionerne. tet er derfor forøget med kr. i 2015 til dækning af faste omkostninger der før blev finansieret af institutionsmaden. Dette tilskud vurderes igen ved hver budgetlægning. Madordningen til plejecentrene er tilpasset den forventede belægningsprocent på ca. 97 % svarende til 125 helårspersoner. Køkkenet forventer derudover 36 helårspersoner tilmeldt madservice til hjemmeboende i 2015.

11 tet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser s bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 budget funktionsopdelt Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Social og Sundhedsudvalget Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusionsordning Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Øvrige sociale formål Kommissioner, råd og nævn Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2014 er pr. 8 oktober 2014 (i 2015-priser) Fokusområder Demografien i Egedal Kommune vil de kommende årtier ændre sig meget, og antallet af ældre vil stige betydeligt. Frem til 2024 vil antallet af over 65 årige stige med mere end 20 %, hvilket ikke lyder af meget, men tallet dækker over, at antallet af borgere over 85 år stiger til knap det tredobbelte fra 346 til 980. Uanset hvor meget der satses på og investeres i forebyggelse og rehabilitering, vil dette betyde, at udgifterne til ældreomsorgen vil stige. Dette vil blandt andet vise sig ved et stigende behov for plejeboliger, hvor Egedal Kommune, i dag med 122 plejeboliger, er den kommune i Danmark, der har relativt færrest plejeboliger, må forvente et behov, der formentlig kræver en fordobling af dette antal. Det er derfor en vigtig og nødvendig beslutning, som Byrådet traf, at bygge hele Plejecenter Egeparken med 72 plejeboliger nu til ibrugtagning primo 2016 og med beslutningen om at få et oplæg til en renovering af Damgårdsparken på en måde, der også giver muligheder for udvidelser her. Den demografiske udvikling sammen med opgaveoverførslen fra hospitalerne giver også udfordringer i hjemmeplejen. Der ses ikke en kraftig stigning i antallet af ydelser og timer, der leveres, men kompleksiteten af disse stiger konstant, og dermed det tidsforbrug der er i forhold til den enkelte ydelse. Herudover må det forventes, at behovet for rehabiliterende træningsydelser vil stige med antallet af de ældste.

12 Egedal Kommune har med beslutningerne om at anvende de 1,9 millioner de fik som andel af forebyggelsespuljen på 300 millioner fra og med 2014, og en stor andel af de 5,9 millioner kr. som kommunen fik fra ældremilliarden også fra og med 2014 på rehabilitering og sundhedsfremme investeret solidt i at forebygge, hvor man kan. Af de områder der understøttes med dette kan nævnes REHAB Egedal, Sund Egedal og udarbejdelsen af sundhedspolitikken. Rehabiliteringsprojektet REHAB Egedal er et samarbejde mellem og Center for Borgerservice, hvor Den Tværfaglige Visitation er organiseret, om at skabe en ny model for rehabilitering i Egedal Kommune, som styrker samarbejdet. Formålet er at skabe en aktiverende og rehabiliterende kultur i, Den Tværfaglige Myndighedsfunktion og andre relevante dele af organisationen samt de private leverandører. Denne kultur skal skabes ved at involvere så mange medarbejdere som muligt på alle niveauer, fordi involvering og ansvarliggørelse sikrer succesfuld implementering og forankring. Borgerne skal opleve den aktiverende og rehabiliterende kultur ved, at de informeres, støttes og vejledes, så de selv kan prioritere deres egne behov, ønsker og indsatser, ved at at de oplever, at vi respekterer deres valg og ved at de oplever, at den hjælp, de modtager, er sammenhængende og koordineret. Projektet vil blive implementeret over de næste 3 år, og 4 nye stillinger direkte involveret i projektet er finansieret med midler fra ældremilliarden. Sund Egedal er et politisk besluttet strategisk tiltag, der går fra og med 2014 til og med Projektet har til hovedformål at støtte alle borgere i alle aldre, i at leve så sundt som muligt, både fysisk og mentalt under det overordnede mål Sammen gør vi det lettere at leve sundt i Egedal. Herudover skal projektet sikre, at Egedal Kommune forbliver en af de kommuner i landet, der har de sundeste borgere og de laveste omkostninger til medfinansiering af sundhedsudgifter og sundhedsrelaterede serviceudgifter. Hovedfokus i 2014 har været at udrulle Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, hovedfokus i 2015 vil være arbejdet med sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken har i løbet af 2014, med en bred borgerinddragelse fået afklaret 6 fokusområder, der skal arbejdes med udover den grundindsats, der ligger i det fortsatte arbejde med de emner som forebyggelsespakkerne omfatter. De fokusområder som Byrådet har godkendt er: Kost og motion for børn og unge Mental sundhed, stress og mobning Aktiv transport og den sikre skolevej Idrætsfaciliteter Ensomhed Livsstil og sundhed for borgere med særlige behov. I 2015 vil fokusgrupper bearbejde disse emner, og der vil være en dobbelt politisk behandling af en sundhedspolitik med konkrete handlingsplaner, der skal lede til en endelig godkendelse i efteråret.