ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED"

Transkript

1 NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning, hvis Danmark skal have gang i væksten. Nye beregninger, som Tænketanken EUROPA har gennemført, viser, at det frem mod 2030 kan koste staten 23 milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter, hvis ikke det lykkes at tiltrække udenlandske arbejdstagere. Ikke mindst flere arbejdstagere fra de andre EU- lande vil være attraktive set med økonomiske briller. Faktisk er det afgørende for den finanspoli- tiske holdbarhed i Danmark, at vi lykkes med at trække flere arbejdstagere til fra de andre EU- lande. Finansministeriets holdbarhedsberegning, der er omdrejningspunktet for den såkaldte plan, forudsætter en øget beskæftigelse på personer. Hvis ikke det lykkes at engagere denne arbejdsstyrke, kan danske borgere se frem til lavere service i den offentlige sektor som følge af tabte skatteindtægter og lavere BNP. En nem løsning kan være at supplere den danske arbejdsstyrke med europæ- isk arbejdskraft. Også fordi der længere ud i fremtiden kommer til at mangle yderligere hænder. Behovet for at engagere udenlandsk arbejdskraft understreges af beregninger fra OECD, der har lavet fremskrivninger af dansk økonomi frem mod En væsentlig forudsætning i denne fremskrivning er, at beskæftigelsen i Danmark øges med personer. I så fald kommer Danmark til at mangle helt op til udenlandske arbejdstagere, da det uden store investeringer kan blive svært øge den danske beskæftigelse med meget mere end ledige, der på nuværende tidspunkt er bosat i Danmark. Tænketanken EUROPA 2015 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Danmark har brug for mere arbejdskraft fra de andre EU- lande, ikke mindre. Lukker Danmark af for udenlandsk arbejdskraft, vil det blive meget kost- bart. Den samlede regning kan løbe op på 45,4 mia. kr. årligt i tabt BNP i faste priser frem mod Det svarer til årlige tabte skatteindtægter på 23 mia. kr., viser Tænketanken EUROPAs beregninger. Finansministeriet budgetterer med flere i beskæftigelse i den private sektor i planen. Selv med en meget ambitiøs arbejdsmar- kedspolitik og øget efteruddannelse af danske lønmodtagere, får vi i de kommende år også brug for mere udenlandsk arbejdskraft. En ambitiøs og succesfuld beskæftigelsesindsats bør kunne få arbejdsløse danskere i arbejde, men frem mod 2020 kan det blive nød- vendigt at tiltrække personer fra udlandet, hvis ikke de vedtagne reformer virker efter hensigten. Udfordringerne er endnu større, hvis man ser på OECD s fremskrivning af dansk økonomi frem mod Her kræves det nemlig, at beskæftigelsen øges med personer, hvilket betyder, at importen af arbejdskraft vil skulle øges med helt op til personer, under forudsætning af at en vellykket beskæftigelsesindsats bringer nuværende arbejds- løse danskere i arbejde. Øges beskæftigelsen ikke i dette omfang er finanspolitikken i Danmark ikke holdbar, og lykkes det ikke at øge beskæftigelsen med frem mod 2030, kan det også give et mindre råderum i de offentlige finanser. 2

3 Det skønnes, at der aktuelt er omkring arbejdstagere fra Østeuropa, der i en kortere eller længere periode af 2014 har været beskæftigede i Danmark. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede svarer det til, at lønmodtagere fra de østeuropæiske EU- lande arbejdede på fuld tid i Det har afstedkommet en heftig debat om udenlandsk arbejdskraft og adgangen til bl.a. sociale ydelser. En række analyser viser dog, at udenlandsk arbejdskraft fra ikke mindst de europæiske lande er en overskudsforretning for det danske samfund. Dette nettobidrag negligeres ofte i debatten om udenlandsk arbejdskraft, men disse personer er reelt en afgørende forudsætning for den finanspolitiske holdbarhed i Danmark. Budgettet for den danske økonomi hænger ikke sammen, med mindre det lykkes at engagere flere udenlandske arbejdstagere. I DREAM- gruppens langsigtede fremskrivning af dansk økonomi forudsættes det f.eks., at der i gennemsnit sker er en årlig nettoindvandring til Danmark frem mod 2050 på personer. 2 I de første år af prognoseperioden, fra 2014 og frem mod 2030, forventes der imidlertid en indvandring på personer om året. DREAM- modellen er grundstenen i de danske holdbarhedsberegninger, hvorfor noget lignende antages i Finansministeriets og Det Økonomiske Råds beregnin- ger af den finanspolitiske holdbarhed. Lægges der hindringer i vejen for rekruttering af flere medarbejdere fra både Vest- og Østeuropa, kan det gå ud over dansk velstand og sætte politikerne under et øget pres for at skære i de offentlige udgifter af hensyn til den finanspolitiske holdbarhed. Aktuelt stopper den danske debat om økonomisk holdbarhed i 2020, men går man længere frem, er problemet umiddelbart endnu større. Det kan kræve endnu større strukturreformer i Danmark, men udfordringen kan altså også løses, hvis vi i større udstrækning trækker på de arbejdskraftreserver, der findes rundt om i Europa. Debatten om udenlandsk arbejdskraft er vigtig og bør handle om, hvorvidt vi ønsker at bibeholde vores velfærdssamfund med den nuværende service med hjælp fra udenlandsk arbejdskraft. Uden det bidrag, vi kan hente i den europæi- ske arbejdsstyrke, vil nedskæringer være nødvendige. 1 Flere østeuropæiske arbejdstagere er en god nyhed, Tænketanken EUROPA, 2015 (http://thinkeuropa.dk/oekonomi/flere-oesteuropaeiske-arbejdstagere-er-en-god-nyhed). 2 Longterm Economic projection 2014, DREAM, februar 2014 (http://www.dreammodel.dk/pdf/longterm_economic_projection_2014.pdf) 3

4 Flere skal i arbejde Finansministeriet regner i den finanspolitiske holdbarhedsberegning med, at den private beskæftigelse stiger med personer fra 2014 til Hertil kommer en vækst i den offentlige beskæftigelse på personer. I det noget nyere konvergensprogram fra Økonomi- og Indenrigsministeriet regnes der med en vækst på flere personer i beskæftigelse 4. En stigning der er baseret på det forbedrede konjunkturbillede. Alt i alt er det en stigning personer i beskæftigelsen, hvilket er en afgørende antagelse i Finansministeriets budget i forhold til vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed. Øges beskæftigelsen især den private ikke i dette omgang, er der ikke balance mellem statens indtægter og udgifter. Det vil kræve kraftige reformer, der enten øger arbejdsud- buddet eller begrænser de offentlige udgifter, hvilket vil betyde lavere service per bruger i den offentlige sektor. Umiddelbart regner Finansministeriet med, at beskæftigelsesbehovet i forhold til personer er dækket af reformer, mens det vil kræve en mindre indsats at dække de resterende personer. Det er imidlertid ikke givet, at reformerne i praksis leverer de ønskede resulta- ter, eksempelvis regner DREAM- gruppen kun med arbejdsstyrken stiger med personer i perioden som følge af arbejdsmarkedsreformer og indvan- dring 5. I Danmark er ca personer på passiv forsørgelse. Ikke alle står til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. fordi de er gået på pension eller er under uddannelse. Tager man udgangspunkt i ledighedsstatistikken fra Danmarks Statistik, er der lige nu godt bruttoledige i Danmark, hvor cirka er i en eller anden form for aktivering. Kommer der højkonjunktur i Danmark, er det sandsynligt, at flere af dem, der aktuelt er på passiv forsørgelse, igen vil indgå på arbejdsmarkedet, idet en eventuel pensionering kan være konjunkturbestemt. Ser man bort fra denne effekt ses det imidlertid af ledigheden, at der ikke er nok ledige i Danmark til at opfylde regerings budgetmål. I den forbindelse er det desuden værd at holde in mente, at der er flere, der forlader arbejdsmarkedet som følge af pensionering mv., end der som nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet. Set i lyset af at der i de kommende år bliver brug for flere i beskæftigelse, end der er ledige, er man nødt til at gøre noget for at aktivere nogle af de øvrige grupper, 3 Finansredegørelsen 2014 (http://www.fm.dk/publikationer/2014/finansredegoerelse-2014) 4 Konvergensprogram Danmark 2015, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2015 (http://oim.dk/media/872228/konvergensprogram% pdf). 5 Longterm Economic projection 2014, DREAM, februar 2014 (http://www.dreammodel.dk/pdf/longterm_economic_projection_2014.pdf) 4

5 der er på passiv forsørgelse, men som med en beskæftigelsesindsats i et eller andet omfang vil kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være i form af mere efteruddannelse, opkvalificering eller særlig støtte til de udsatte. Det er det, nogle af de allerede vedtagne reformer skal levere frem mod Men verden stopper ikke efter år Skal vi udnytte det vækstpotentiale som eksempelvis OECD ser i dansk økonomi i deres langsigtede fremskrivning af dansk økonomi, skal der langt flere hænder i beskæftigelse. Behovet fra stiger således med yderligere personer. Brug for mere udenlandsk arbejdskraft frem mod 2030 Ifølge OECD s fremskrivning af dansk økonomi frem mod 2030 har Danmark udsigt til den sjette laveste vækst blandt OECD- landene. En primær årsag til den kedelige placering er, at der ikke findes en stor ledig arbejdsstyrke i Danmark, som vi kan aktivere på linje med lande som f.eks. Sverige og Norge. Umiddelbart er det jo både en god og dårlig historie. På den ene side er det godt, at ledigheden som sådan er lav i Danmark, men på den anden side øger det behovet for at tiltrække arbejdskraft, hvis Danmark skal udnytte sit vækstpotentiale. Udover de rent budgetmæssige forskelle i at aktivere danskere eller engagere europæisk arbejdskraft, vil der altså også være en tabt indkomst som følge af lavere økonomisk vækst, hvis der lægges hindringer i vejen for at øge den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Det vil især være attraktivt at tiltrække flere EU- arbejdstagere. Den arbejdskraft, der vandrer ind fra de øvrige EU- lande, er typisk bedre uddannet end den eksisterende arbejdsstyrke, hvorfor der også kan høstes produktivitetsgevinster. Gevinsterne er vanskelige at kvantificere, men de er vigtige, da den danske produktivitet ifølge Produktivitetskommissio- nen er udfordret i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I forhold til OECD s fremskrivning af dansk økonomi er det en forudsætning, at beskæftigelsen kan øges med personer frem mod Øges arbejds- styrken ikke med personer, vil noget af beskæftigelsen blive erstattet af fast realkapital, dvs. maskiner, ligesom den eksisterende arbejdsstyrke til en vis grad kan kompensere for den manglede arbejdsstyrke ved merarbejde. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der bliver mangel på ledige ressourcer. Allerede nu viser tal fra Danmarks Statistik i de såkaldte konjunkturbarometre, at mangel på arbejdskraft virker produktionsbegrænsende. I april angav 3 pct. af de adspurgte industrivirksomheder, at mangel på arbejdskraft var produktions- begrænsende. Tilsvarende undersøgelser i bygge- og anlægssektoren viser, at 10 pct. af virksomhederne oplever at må sige nej til ordrer pga. manglende arbejdskraft, mens tallet er 8 pct. i servicesektoren (der er inklusiv transportsek- 5

6 toren). Endelig findes der lignende tal for landbruget, hvor 6 pct. af de adspurgte virksomheder oplever, at manglende arbejdskraft er et problem. Manglen på arbejdskraft er allerede derfor et reelt problem, der fremadrettet må det forventes at blive en større udfordring, da en voksende andel af den danske befolkning vil lade sig pensionere. OECD regner med en årlig vækst frem mod 2030 på 1,6 pct. for dansk økonomi. Øges arbejdsstyrken ikke med personer, vil den årlige vækst blive mindre end 1,6 pct. frem mod Lykkes det f.eks. kun at øge arbejdsstyrken med 40 pct. af de personer, kan det føre til flaskehalse, hvilket igen kan medføre, at virksomheder f.eks. må afvise ordrer. Det vil sænke væksten. Udviklingen i forholdet mellem kapital (dvs. den faste real kapital) og arbejds- kraft har været faldende de sidste 50 år. Antager man alligevel, at kapitalappara- tet kan udvides og dermed kompensere for den manglende arbejdskraft, således at man f.eks. kan opnå en årlig vækst på 1,3 pct. om året. Det svarer nogenlunde til, at kapitalapparatet vokser med yderligere ca. 2 pct. om året. I de økonomiske fremskrivninger er der allerede taget højde for, at kapitalapparatet løbende vokser. Ifølge et arbejdspapir fra Det Økonomiske Råd er det ikke en urealistisk forudsætning, at kapitalapparatet vokser med omkring 2 pct. 6, ligesom at det ikke er urealistisk, at investeringsniveauet øges de år, hvor der er mangel på arbejdskraft 7. For Danmarks vedkommende er der også et efterslæb fra den økonomiske krise, hvor der ikke blev gennemført så mange investeringer, hvilket taler yderligere for et investerings catch up. Også Nationalbanken ser mangel på arbejdskraft Nationalbanken har fremlagt en af de mest optimistiske prognoser for dansk økonomi. En grundlæggende præmis i deres fremskrivning er imidlertid, at der i Danmark de kommende år, dvs. allerede på det mellemfristede sigt, vil komme mere end flere i beskæftigelse. I de kommende år skal der bygges broer, motorveje, supersygehuse og en Femernforbindelse. Det vurderes alene at give anledning til knap flere i beskæftigelse. Det er en positiv historie, men også noget der kan være med til at sætte en stopper for opsvinget, før det har fået rigtig fat. En så kraftig stigning i beskæftigelsen kan generere flaskehalse, og Nationalbankens prognose 6 Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke, De Økonomiske Råd, 2013 (http://www.dors.dk/files/media/rapporter/2013/f13/f13_baggrundsnotat_strukturel_arbejdsstyrke.pdf). 7 Longterm Economic projection 2014, DREAM, februar 2014 (http://www.dreammodel.dk/pdf/longterm_economic_projection_2014.pdf) 6

7 understreger behovet for, at vi importerer mere arbejdskraft fra de andre EU- lande. Prisen på en øget beskæftigelsesindsats Danmark bruger i dag ca. 16 mia. kr. om året på en aktiv beskæftigelsespolitik. Det Økonomiske Råd vurderer, at en forøgelse af aktiveringsbudgettet på 10 pct. vil kunne generere en beskæftigelseseffekt på 0,05 pct. af de passivt forsørgede danskere i tilfælde af højkonjunktur og øge ledigheden med 1,13 pct. i tilfælde af lavkonjunktur. 8 Under en højkonjunktur vil folk komme hurtigt ud på arbejds- markedet, hvorimod en lavkonjunktur vil fastholde flere i uddannelsessystemet. Det er således svært at sige, om det entydigt vil være godt eller skidt at øge beskæftigelsesindsatsen yderligere over for de svageste grupper i samfundet. Europæisk økonomi står lige nu over for et opsving, hvorfor der er grund til at forvente en kommende højkonjunktur. Det Økonomiske Råds regnestykker viser imidlertid, at det vil kræve en meget stor og dyr indsats at øge arbejdsstyrken væsentligt med den arbejdskraft, som Danmark aktuelt råder over, og at gevinsten er lille selv i tilfælde af en højkonjunktur. En forøgelse af den brede aktiveringsindsats på 10 pct. svarer til, at man øger budgettet med 1,7 mia. kr., hvilket kan bringe omkring flere i beskæfti- gelse. Det betyder, at man skal øge aktiveringsindsatsen med knap 3,1 mia. kr., hvis man alene skal hente den resterende del af beskæftigelsen i den gruppe af arbejdstagere med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Danmarks evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er således en afgørende forudsætning, hvis det danske velfærdssamfund ikke skal ændre sig markant. Flere arbejdstagere fra de andre europæiske lande kan derfor give et afgørende supplement til den danske arbejdsstyrke. Konkurrencen om at tiltrække dem, kan blive hårdere i de kommende år, pga. faldende befolkningsstørrelse i den arbejdsdygtige alder, men rent økonomisk vil det være en fordel. Det er et ekstra plus, at der er god økonomi i den udenlandske arbejdsstyrke af den årsag, at Danmark ikke har de samme udgifter til denne del af arbejdsstyr- ken i forhold til skolegang mv., som der er knyttet til danske statsborgere. En stor del af den indvandrende arbejdsstyrke vil desuden tage tilbage til oprindel- seslandet efter nogle år, hvorfor pensionsforpligtigelserne til denne gruppe ikke ventes at belaste den finanspolitiske holdbarhed. Derfor er udenlandsk arbejds- kraft en nettobidragsyder til den danske statskasse og med til at sikre den 8 De Økonomiske Råd, Dansk økonomi - efterår 2012, 2012 (http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-okonomi-efterar-2012). 7

8 danske velfærdsstat. 9 Børnecheck og andre sociale ydelser er altså godt givet ud, for pengene tjenes hurtigt hjem igen. Beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at en østeuropæer bidrager med kr. om året netto til den danske statskasse. 10 En ekstraregning på 3,1 mia. kr. kan således byttes med en indtægt på 2,4 mia. kr., hvis man vælger at importere arbejdskraft fremfor at forsøge at aktivere den passive del af arbejdsstyrken. Dermed ikke sagt, at man skal undlade andre initiativer såsom at øge beskæftigelsesindsatsen, for det er vigtigt at få flere danskere i arbejde og gennem efteruddannelse at give folk de fornødne kompetencer, så flere kan komme ind på arbejdsmarkedet. Men i sidste ende er det et politisk valg, hvordan de knappe offentlige ressourcer prioriteres, og hvordan man kan fastholde et økonomisk opsving, uden at det går ud over den finanspolitiske holdbarhed. I den sammenhæng må det også nævnes, at Danmark ifølge Det Økonomiske råd allerede har Europas i forvejen dyreste beskæftigelsesindsats. 11 Flere EU-arbejdstagere kan gavne beskæftigelsesindsatsen De svage grupper på arbejdsmarkedet har stor fordel af, at der bliver skabt økonomisk vækst. Jo større økonomisk vækst, desto flere midler er der til at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der inkluderer de svageste og mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Hvis større dele af disse grupper kan komme i arbejde, vil det også bidrage økonomisk til den danske statskasse. En meget målrettet arbejdsmarkedspolitik er imidlertid dyr og langsomt virkende. Derfor kan øget import af arbejdskraft fra de andre EU- lande blive et vigtigt supple- ment, for den virker hurtigere, den vil styrke den finanspolitiske holdbarhed og den kan samtidig sikre nye ressourcer f.eks. til arbejdsmarkedspolitikken så flere danskere inkluderes frem for at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet. Det kan blive en økonomisk win- win model. I den forbindelse er det værd at holde in mente, at får vi omvendt ikke skabt den forudsatte vækst, har det konsekvenser for dansk økonomi og den finanspoliti- ske holdbarhed. I sidste ende kan det medføre nye besparelser og lavere offentlig service, hvilket muligvis også kan ramme den målrettede beskæftigelsesindsats for de svageste grupper i samfundet. 9 Østeuropæere er en gevinst for statskassen, DA s nyhedsbrev Agenda, 2014 (http://www.agenda.dk/2014/04/oesteuropaeere-er-gevinst/). 10 Ibid. 11 De Økonomiske Råd, Dansk økonomi - efterår 2012,

9 Europæisk arbejdskraft giver vækst i BNP Antages det, at Danmark ikke har fuldt åbne grænser, men at man alene får beskæftiget 40 pct. af de og lader kapitalapparatet erstatte en del af arbejdskraften, vil det betyde væsentlig lavere vækst i Danmark, hvilket vil blive dyrt for den danske stat. Den samlede regning vil løbe op i godt 45 mia. kr. årligt i tabt BNP i faste priser frem mod Det svarer til årlige tabte skatteindtægter på 23 mia. kr. ved uændret skattetryk i perioden 12. Se figur 1. Figur 1. Betydeligt indkomsttab uden import af europæisk arbejdskraft Potentiel BNP i faste priser, mia. kr Potentiel BNP med europæsik arbejdskraft Potentiel BNP uden europæisk arbejdskraft Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af OECD. En alternativ muligheder er, at man øger den ugentlige arbejdstid eller yderlige- re hæver tilbagetrækningsalderen fra det danske arbejdsmarked for at kompen- sere for den mangel på kvalificeret arbejdskraft, der vil opstå i de kommende år. Det vil så kræve nye strukturreformer. Andre muligheder er at øge den i forvejen meget aktive arbejdsmarkedspolitik med henblik på at få flere marginaliserede i arbejde. Marginalomkostningerne ved at få én person ekstra ud på arbejdsmar- kedet vil dog være kraftigt stigende i takt med, at arbejdskraftreserven slipper op. Uanset hvilken vej man vælger, er der en række politiske udfordringer forbundet med dem. Det ændrer dog ikke, at øget import af kvalificeret arbejdskraft fra de andre EU- lande rent økonomisk set kan blive et meget attraktivt bidrag til at sikre den finanspolitiske holdbarhed i Danmark. 12 Ændres BNP ændres skattetrykket per definition, hvorfor dette er en udynamisk forudsætning, der blot giver et overslag over problemets størrelse. 9

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner

Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner NOTAT Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 26 13 61 34 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I disse dage er det ti år siden, at EU s øst- udvidelse

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere