Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

Transkript

1 Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en ekstra indvandring på 5. personer årligt analyseres. For at vurdere potentialet for integration analyseres desuden den hypotetiske situation hvor indvandrere og efterkommere har en gennemsnitlig økonomisk adfærd svarende til andre danskeres. I det sidste tilfælde fås en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 2 mia. kr. om året. Peter Stephensen DREAM Figur Erhvervsfrekvenser, fordelt på køn og alder Indledning Antallet af personer med udenlandsk oprindelse, der opholdt sig i Danmark primo 27 var 36 tusinde personer, hvilket svarer til 6,6 procent af befolkningen. Antallet af efterkommere efter indvandrere var 7 tusinde, svarende til 2, procent af befolkningen. Selv når der tages højde for stramningen af indvandringspolitikken, forventes antallet af personer med udenlandsk oprindelse at stige i de kommende år. Ifølge DREAMs befolkningsfremskrivning forventes der at være 439 tusinde indvandrere og 7 tusinde efterkommere i Danmark i 22. Samlet forventes de to befolkningsgrupper at udgøre,9 procent af befolkningen i 22. I 25 er andelen steget til 4,3 procent. (Hansen og Barington (28)) Kvinder På denne baggrund undersøges i denne artikel, hvordan et øget antal indvandrere kan forventes at påvirke såvel den samlede aktivitet i Danmark som den offentlige sektors økonomi. For det andet vurderes betydningen for aktivitet og offentlig økonomi af, at den gennemsnitlige indvandrers og den gennemsnitlige efterkommers økonomiske adfærd afviger fra den gennemsnitlige person med danskoprindelse af samme alder og køn. Det konkluderes, at ændret indvandring har stor betydning for befolkningsudvikling og produktionsniveau, men lille effekt på produktion pr. capita. Hvis indvandringen består af personer fra både mere og mindre udviklede lande, er der en relativt beskeden negativ effekt på den finanspolitiske holdbarhed. Hvis indvandringen alene består af personer fra mindre udviklede lande, bliver den negative effekt på den finanspolitiske holdbarhed noget større. Forskel i adfærd mellem indvandrere og efterkommere på den ene side og andre danskere på den anden har derimod meget betydelig konsekvens for den finanspolitiske holdbar- Efterkommere fra mere udviklede lande Efterkommere fra mindre udviklede lande Note Danmarks Statistiks definitioner opdeler befolkningen i indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. En person karakteriseres som dansker, hvis mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis personen ikke tilhører gruppen af danskere er personen indvandrer, hvis vedkommende er født i udlandet og efterkommer, hvis vedkommende er født i Danmark. Note 2 For en uddybende beskrivelse henvises til DREAM (27) Samfundsøkonomen nr. Marts 29 23

2 hed. Konklusionen på dette er, at indvandrerne er dårligt integreret, og at der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster forbundet med en vellykket integration. Indvandrernes karakteristika Der er en række økonomiske karakteristika, hvor indvandrere og efterkommere afviger fra andre danskere. I det følgende fokuseres på erhvervsfrekvenser, løn for beskæftigede, ledighed, og individuelle offentlige udgifter pr. person. 2 Figur 2 Lønninger fordelt på køn, alder og herkomst årig mand af dansk oprindelse = Erhvervsfrekvenser I en DREAM-fremskrivning tages der udgangspunkt i historiske frekvenser for arbejdsmarkedstilhørsforhold fordelt på køn, alder og herkomst. Frekvenserne beregnes med udgangspunkt i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og fremskrives under hensyntagen til vedtagne regler og love. Her tænkes især på velfædsaftalen fra 26, der fra 29 og frem indebærer ændringer i pensionsaldrene og derfor betydelige ændringer i arbejdsstyrken I figur vises de aldersbetingede erhvervsfrekvenser opdelt på henholdsvis mænd og kvinder og på befolkningsgrupper efter oprindelse. Indvandrere og efterkommere er hver opdelt i to landegrupper: Mere og mindre udviklede lande efter FN s definition. Betragtes figuren for mænd, ses, at personer med dansk oprindelse har den højeste aldersbetingede erhvervsfrekvens for stort set alle aldersklasser. I aldersintervallet 3-5 år er erhvervsfrekvensen på omkring 9 procent. Erhvervsfrekvenserne for de tilsvarende aldersgrupper ligger på gennemsnitligt 78 og 66 procent for indvandrermænd fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande. Efterkommermænd fra mere udviklede lande i denne aldersgruppe har en erhvervsfrekvens på 85 procent. Der er i dag kun meget få efterkommere fra mindre udviklede lande, der er over 3 år. For denne aldersgruppe antages det derfor at erhvervsfrekvenserne er et vejet gennemsnit af frekvenserne for efterkommere fra mere udviklede lande (75%) og indvandrere fra mindre udviklede lande(25%). I figuren for kvinder ses, at niveauet for de aldersafhængige erhvervsfrekvenser for kvinder af dansk oprindelse ligger lidt lavere end for mænd fra denne befolkningsgruppe i samme aldersklasser. For kvinder i aldersgruppen 3-5 er den gennemsnitlige erhvervsfrekvens 84 procent, svarende til 6 procentpoint lavere end mændenes. Den laveste gennemsnitlige erhvervsfrekvens i aldersgruppen 3-5-årige ses for indvandrerkvinder fra mindre udviklede lande (5 procent). Løn og produktivitet I DREAM antages det at den enkeltes løn udgøres af produktet af makro-lønnen og den individuelle produktivitet. De historisk givne relative lønforskelle bliver derfor fortolket som relative produktivitets-forskelle, og bibeholdt i fremskrivningen Personer af dansk oprindelse Lønfordelingerne er beregnet på lovmodellens 33-procent udtræk. For denne population findes den gennemsnitlige lønindkomst fordelt på køn, alder og herkomst. Oplysningerne er baseret på den indberettede skattepligtige lønindkomst. Herudfra beregnes en gennemsnitlig timeløn. Tallene er normeret således at en 7-årig mand af dansk oprindelse har lønnen. For mænd af dansk oprindelse gælder, at personer i aldersgruppen 4 til 65 år har en gennemsnitlig timeløn, der er 2,8 gang så høj som timelønnen for en 7-årig mand fra samme befolkningsgruppe. Mandlige indvandrere fra mere udviklede lande har på stort set alle Samfundsøkonomen nr. Marts 29 24

3 alderstrin en gennemsnitlig timeløn, som svarer til personer af dansk oprindelse. Mandlige indvandrere fra mindre udviklede lande har ikke samme stigning i lønnen med alderen. Personer i alderen 4 til 65 år har en gennemsnitlig timeløn, der er ca.2,3 gange så høj som for en 7-årig mand med dansk oprindelse. Efterkommere antages at have samme lønprofiler som personer af dansk herkomst. Figur 4 Arbejdsløshedsprocenter fordelt på køn, alder og herkomst For kvinder tegner der sig nogenlunde samme billede som for mændene. Kvinder med dansk oprindelse og indvandrerkvinder fra mere udviklede lande har en nogenlunde sammenfaldende gennemsnitlig timeløn for alle aldersgrupper. For begge grupper er den gennemsnitlige timeløn for personer fra 4 til 66 år ca. 2,2 gange timelønnen for en 7-årig mand af dansk oprindelse. For indvandrerkvinder fra mindre udviklede lande er lønnen lavere for disse aldersgrupper. Den gennemsnitlige timeløn ligger på,8 gange lønnen for en 7-årig Figur 3 Arbejdsløshedsprocenter for indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer af dansk oprindelse Personer af dansk oprindelse Kvinder Personer med dansk oprindelse..4 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Kilde: Danmarks statistik Ledighed DREAM er en struktur-model. Den langsigtede ledighed i DREAM skal derfor forstås som et bud på strukturledigheden. Fordelingen af ledighed på alder, køn og herkomst antages imidlertid at være historisk bestemt. Som det fremgår af figur 3, er dette ikke en helt urimelig antagelse. I perioden har arbejdsløshedsprocenten for indvandrere fra ikke-vestlige lande været permanent 3-4 gange højere end arbejdsløshedsprocenten for personer af dansk oprindelse. Et lignende stabilt billede fås hvis andre herkomstgrupper sammenlignes med personer af dansk herkomst. Den herkomstsfordelte ledighed er vist i figur 4. Der fremgår at indvandrere fra mindre udviklede lande typisk har en ledighedsprocent på over 5 procent i 25. Til sammenligning er ledighedsprocenten for mænd af dansk oprindelse typisk mindre end 5 procent. Indvandrere fra mere udviklede lande har også en højere ledighed end personer af dansk oprindelse, men ligger dog relativt tæt på disse. Der ses en stærkt stigende tendens i ledigheden op til efterlønsalderen 6 år. I fremskrivningen antages det at den stigende efterlønsalder (på grund af velfærdsaftalen) bevirker at ledigheds- toppen i aldersintervallet 5-59 parallelforskydes udad. Samfundsøkonomen nr. Marts 29 25

4 Individuelle offentlige udgifter pr. person Indvandrere fra specielt mindre udviklede lande har tendens til at modtage mere i individuelle offentlige udgifter pr. person end personer fra de øvrige befolkningsgrupper af samme alder og køn. Det hænger naturligvis først og fremmest sammen med disse indvandreres lavere erhvervsfrekvens, lavere løn og forøgede ledighedsrisiko. Alle disse elementer betyder, at der er tendens til, at en gennemsnitlig indvandrer fra mindre udviklede lande modtager mere i overførselsindkomst end en person fra et mere udviklet land eller fra gruppen af personer med dansk oprindelse af samme alder og køn. De totale individuelle offentlige udgifter består dels af overførselsindkomst og dels af offentlige serviceydelser, der stilles til rådighed for den enkelte enten gratis eller til en pris der er lavere end omkostningen. Individuelle offentlige serviceydelser er f.eks. børnepasning, uddannelse, sundhedsomkostninger og sociale foranstaltninger. De totale individuelle offentlige udgifter pr. person fordelt på alders- og befolkningsgrupper, som de beregnes i DREAM, er vist i figur 5. Det fremgår, at indvandrere fra mindre udviklede lande i aldersgruppen 2-6 i gennemsnit modtager tusinde kroner per person. Det samme tal er for indvandrere fra mere udviklede lande og personer af danskherkomst hhv. 68 tusindekroner og 64 tusinde kroner. Fra 7 års alderen er antallet af indvandrere så begrænset, at det for Figur 5 Aldersfordelingen af totale individuelle offentlige udgifter pr. person (25) det individuelle offentlige forbrug er antaget, at alle befolkningsgrupper modtager det samme. modtager derimod gennemsnitlig lidt mindre i overførselsindkomst, fordi ikke alle er berettigede til fuld folkepension. Nettobidrag til den offentlige sektor pr. person For at finde den enkelte gennemsnitspersons nettobidrag til den offentlige sektors primære budget tages udgangspunkt i de ovenfor viste aldersfordelte individuelle offentlige udgifter for personer i de forskellige befolkningsgrupper. Udover disse er det nødvendigt, at fordele de resterende offentlige udgifter og de offentlige indtægter på personer. De resterende offentlige udgifter består af hovedsageligt af kollektivt offentligt konsum, offentlige investeringer og offentlige overførsler til udlandet. Det er antaget, at disse udgifter fordeles jævnt ud på alle borgere i landet. De offentlige indtægter fordeles på følgende måde: De direkte skatter beregnes i DREAM. Der beregnes den gennemsnitlige skattebetaling pr. gennemsnitsperson af en given alder et givet køn og fra en given befolkningsgruppe. De indirekte skatter fordeles efter den gennemsnitlige disponible indkomst for de samme kategorier. Selskabsskatter og andre direkte skatter betalt af virksomhederne fordeles jævnt på alle personer. 3 Figur 6 viser resultatet af fordelingen af det primære budget på alder, køn og herkomst. Det ses for det første, at børn og ældre er nettomodtagere af ydelser fra den offentlige sektor, mens personer i den erhvervsaktive alder generelt er nettobidragsydere til den offentlige sektor. Undtagelsen herfra er indvandrerkvinder fra mindre udviklede lande, der i gennemsnit for alle aldersgrupper er nettomodtagere af offentlige udgifter. Det fremgår af figuren, at mænd med dansk oprindelse bidrager med godt 5 tusinde kr. fra de er 3 til de er 6 år. Indvandrere fra mere udviklede lande bidrager med omkring tusinde kr. pr. person i gennemsnit i denne aldersgruppe. Indvandrermænd fra mindre udviklede lande har i perioden fra de er 3 til 5 år et gennemsnitligt positiv bidrag til den offentlige sektor på ca. 2 tusinde kr. pr. person pr. år Personer med dansk oprindelse Kvinder bidrager generelt med et lavere beløb end mænd i samme alder og fra samme befolkningsgruppe. Kvinder af dansk oprindelse har et maksimalt gennemsnitligt bidrag til den offentlige sektor på tusinde kr., når de er midt i 4 års alderen. Indvandrerkvinder fra mere udviklede lande har et positiv gennemsnitligt bidrag til den offentlige sektor på 5 tusinde kr. fra de er midt i 3 års alderen til de er midt i 5 års alderen. Indvandrerkvinder fra mindre udviklede lande har i gennemsnit negative nettobidrag til den offentlige sektor næsten hele livsforløbet. Note 3 For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til DREAM (27) Samfundsøkonomen nr. Marts 29 26

5 Figur 6 Nettobidrag til den offentlige sektor fordelt på alder, år Ekstra årlig indvandring For at vurdere indvandringens betydning for befolkningsudvikling, produktion og den offentlige sektors økonomi betragtes to alternativer, hvor der kommer 5 ekstra indvandrere om året I det ene alternativ er den forøgede indvandring fordelt på oprindelseslande på samme måde som indvandringen i år 25.Aldersfordelingen af de ekstra indvandrere fra hver af de to indvandrergrupper antages også at svare til aldersfordelingen af indvandrere i 25.Antagelserne betyder, at ca. 2/3 af den ekstra indvandring kommer fra mere udviklede lande. I det andet alternativ antages alle ekstra indvandrere at komme fra mindre udviklede lande. Aldersfordelingen antages at svare til aldersfordelingen blandt indvandrere fra mindre udviklede lande i Kvinder Indvandring fra både mere og mindre udviklede lande En øget indvandring på 5 personer fra både mere og mindre udviklede lande om året har en ret betydelig effekt på befolkningsudviklingen. På langt sigt vokser befolkningen med 32 tusinde personer eller 4,8 procent. På kort sigt er det naturligvis antallet af indvandrere, der stiger. Efter ca. 2 år begynder også antallet af efterkommere at stige, fordi de ekstra indvandrere begynder at være tilstrækkeligt mange til, at deres børn påvirker antallet af efterkommere. Tilsvarende kommer der en stigning i antallet af personer af dansk oprindelse efter ca. 4 år, hvor de oprindelige ekstra indvandreres børnebørn begynder at påvirke antallet af fødsler. På langt sigt har den forøgede indvandring størst betydning for personer af dansk oprindelse. Efter år er antallet af personer af dansk oprindelse vokset med godt 2 tusinde i forhold til grundforløbet, mens antallet af indvandrere i alt er vokset med knap 4 tusinde. Antallet af efterkommere i alt er vokset med godt 9 tusinde Personer med dansk oprindelse Blandt indvandrere og efterkommere er væksten i antallet af personer med en oprindelse i et mindre udviklet land større end i antal personer fra et mere udviklet lande. Det sker selvom den ekstra indvandring for 2/3 dels vedkommende består af indvandrere fra mere udviklede lande. Denne udvikling skyldes for det første, at genudvandringssandsynligheden er væsentligt lavere for indvandrere fra mindre udviklede lande. I tillæg hertil er fødselshyppigheden højere blandt indvandrere fra mindre udviklede lande, hvilket betyder, at antallet af efterkommere med denne oprindelse vokser mere. Ved sammenligning af de aldersfordelte nettobidragsprofiler skal man være opmærksom på, at indvandrere gennemsnitligt er i tyverne, når de kommer til Danmark, og at udvandringssandsynligheden er højere end for personer med dansk oprindelse. Det gælder i særdeleshed for indvandrere fra mere udviklede lande. Denne forskel betyder, at der er lavere sandsynlighed for at indvandrere opholder sig i Danmark på de tidspunkter i livet, hvor det er dyrest for den offentlige sektor. Det antages, at de ekstra indvandrere og efterkommere har gennemsnitlige karakteristika, der svarer til de ovenfor beskrevne for bestanden af indvandrere og efterkommere i år 25. Resultatet af beregningerne er, at den øgede befolkning trækker produktion og beskæftigelse op, men at væksten er lidt mindre end befolkningsvæksten på langt sigt. I 24 stiger befolkningen med,8 procent. Dette giver anledning til en stigning på,7 procent i arbejdsstyrken. Indregnes ovenstående individuelle produktivitetsforskelle, fås en stigning i den effektive beskæftigelse på,5 procent i 24. Samfundsøkonomen nr. Marts 29 27

6 Effekten på den offentlige sektors økonomi måles ved effekten på den finanspolitiske holdbarhed. I et givent forløb måler holdbarhedsindikatoren hvor stort et årligt beløb (målt i procent af løbende BNP) som den offentlige sektor skal tilføres for at være solvent på lang sigt. Resultatet er, at den øgede indvandring betyder en relativt lille forværring af den finanspolitiske holdbarhed. I forhold til grundforløbet falder holdbarhedsindikatoren med,8 procent af BNP. Det svarer til en permanent stramning i finanspolitikken på ca. 3, mia. 28-kroner. Konklusionen er, at en permanent forøget indvandring har relativt store effekter på befolkningens størrelse og produktionen, mens effekten på forbrug og produktion pr capita er begrænset. Den negative effekt på den finanspolitiske holdbarhed er også lille målt i forhold til den forøgede indvandrings størrelse. Indvandring fra mindre udviklede lande Hvis det i stedet antages, at alle ekstra indvandrere kommer fra mindre udviklede lande, bliver effekten på befolkningsudviklingen endnu større end i ovenstående analyse. Det skyldes for det første, at udvandringshyppigheden er lavere for indvandrere med denne oprindelse end for indvandrere fra mere udviklede lande. For det andet er fødselshyppigheden højere for denne gruppe. Efter år er befolkningen i dette tilfælde vokset med 436 tusinde eller 6,9 procent. Det svarer til omkring 3 tusinde flere end i ovenstående analyse. I 24 stiger befolkningen med 2,7 procent mens arbejdsstyrken vokser 2, procent. Beskæftigelsen målt i effektivitetsenheder vokser,7 procent. Det ses at befolkningen stiger betydeligt mere i denne analyse, mens ændringen i beskæftigelsen er nogenlunde den samme som i ovenstående analyse. Årsagen hertil er, at indvandrere fra mindre udviklede lande har lavere erhvervsfrekvens og produktivitet og højere ledighedsprocent end indvandrere fra mere udviklede lande. Skiftet i sammensætningen i de offentlige udgifter indikerer også, at effekten på den finanspolitiske holdbarhed i dette tilfælde er større end i den ovenstående analyse. Den nødvendige besparelse på det kollektive offentlige forbrug for at opnå holdbarhed med den ekstra indvandring fra mindre udviklede lande er på,54 procent af BNP I 28 svarer det til en nødvendig besparelse knapt mia. kr. I dette tilfælde er der således tale om en ikke ubetydelig forværring af den finanspolitiske holdbarhed. den tænkte situation, at såvel nuværende som fremtidige indvandrere og efterkommere fra 26 har samme økonomiske adfærd som personer af samme alder og køn med dansk oprindelse. Beregningen er alene tænkt som en illustration af størrelsesordenen af de økonomiske konsekvenser af forskellene mellem befolkningsgrupperne. Beregningerne kan ikke tages som udtryk for, hvad der kan opnås selv med den mest ambitiøse integrationspolitik. Det skyldes dels antagelsen om, at hele bestanden af indvandrede og deres efterkommere får samme adfærd som personer med dansk oprindelse, og dels antagelsen om, at alle fremtidige indvandrere har samme adfærd som personer med dansk oprindelse fra det øjeblik de opnår opholdstilladelse i Danmark. Hvis alle befolkningsgrupper i gennemsnit havde samme adfærd som personer af dansk oprindelse, ville arbejdsstyrken vokse som følge af de højere erhvervsfrekvenser. I 24 stiger arbejdsstyrken med,9 procent i denne tænkte situation. Da også produktiviteten ville være højere og ledigheden samtidig lavere, betyder det, at beskæftigelsen målt i produktivitetskorrigerede enheder ville være 4,3 procent højere. Da samtidig alle indvandrere ville modtage overførselsindkomst svarende til personer med dansk oprindelse, ville udgifterne til overførselsindkomst blive reduceret. Samtidig ville skattebetalingerne være højere, dels på grund af det øgede antal beskæftigede og dels på grund af de beskæftigede indvandreres højere aflønning. Effekten på den finanspolitiske holdbarhed er derfor en betydelig forbedring svarende til,26 procent af BNP. I år 28 svarer dette til en forbedring på 22, mia. kr. Konklusionen er, at den store forskel i arbejdsmarkedstilknytning, produktivitet og ledighed mellem indvandrere og efterkommere på den ene side og personer med dansk oprindelse på den anden, har stor betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Analysen peger derfor på, at en vellykket integrationsindsats vil kunne give et meget stort afkast ikke kun for indvandrere og efterkommere, som vil opleve en velstandsfremgang, men også for personer med dansk oprindelse, som potentielt vil kunne opnå et højere niveau af offentlig service eller et lavere skattetryk end tilfældet vil være, hvis de nuværende store forskelle i adfærden fastholdes i fremtiden. Integration af indvandrere og efterkommere Mens forøget indvandring således har relativt begrænsede effekter på den finanspolitiske holdbarhed, er der meget store potentielle gevinster ved en vellykket integration. Det skyldes naturligvis, at der i udgangspunktet - som gennemgået ovenfor - er meget betydelige forskelle mellem indvandrernes gennemsnitlige økonomiske adfærd og andre danskeres adfærd. Som et mål for hvilke økonomiske konsekvenser disse forskelle har for finansieringen af den offentlige sektors udgifter, analyses i det følgende Referencer DREAM, 27, Langsigtet økonomisk fremskrivning 27. DREAM-rapport. Kan downloades på: Samfundsøkonomen nr. Marts 29 28