NOTAT: Katalog over pilotprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT: Katalog over pilotprojekter"

Transkript

1 Velfærd Sekretariat Sagsnr Brevid NOTAT: Katalog over pilotprojekter 22. april 2013 Baggrund Skole- og Børneudvalget præsenteres på møde den 30. april for skolernes forslag til pilotprojekter, der afprøver elementer i folkeskolereformen. Skolerne vil gerne afprøve projekter med aktivitetstimer, sammenhængende dag med samarbejde mellem faggrupper, faglighed med mere og bedre undervisning. Der er desuden en del projekter omkring udskoling. Nogle af skolerne har allerede iværksat indsatser, som understøtter elementerne i reformen. Dette notat præsenterer de enkelte skolers forslag i forhold til indsats, indhold, samarbejdspartnere og hvorvidt projektet har været i høring i henholdsvis skolebestyrelse og MED-udvalg. Efter inddragelsesmøde den 14. maj 2013, hvor hensigten er, at pilotprojekterne skal kvalificeres, vil kataloget blive udvidet med aktivitets- og tidsplan, milepæle, evt. succeskriterier og opfølgningsplan for de enkelte projekter. Indhold Absalons Skole... 2 Baunehøjskolen... 3 Dåstrup Skole... 4 Gadstrup Skole... 5 Hedegårdenes Skole... 6 Himmelev Skole... 7 Jyllinge Skole... 8 Klostermarksskolen... 9 Lindebjergskolen Lynghøjskolen Margretheskolen Peder Syv Skolen Sct. Jørgens Skole Tjørnegårdsskolen Trekronerskolen Tiendeklasse Center Roskilde Ungdomsskolen Vinding Skole Vor Frue Skole Østervangsskolen... 29

2 Side2/29 Absalons Skole Aktivitetstimer og sammenhængende skoledag Skolens lærere og SFO ens pædagoger udvider og udvikler deres samarbejde med henblik på at skabe faglig, indholdsmæssig sammenhæng i børnenes skole/ SFO-gang. Der sættes fokus på en årgang, der således vil berøre alle SFO ens tre afdelinger. Lærere og pædagoger. Endnu ikke Endnu ikke

3 Side3/29 Baunehøjskolen Aktivitetstimer Udbygning af de eksisterende samarbejdsrelationer med Klub Kometen i forbindelse med gennemførelse af aktivitetstimer. Kometens pædagoger og Baunehøjskolens lærere på nuværende 4. årgang er omdrejningspunkt for samarbejdet med udgangspunkt i faget idræt. Baunehøjskolens 4 årgang, idrætslærere og klubpædagoger fra Kometen Faglighed mere og bedre undervisning Med baggrund i de indhentede pædagogiske og teknisk / praktiske erfaringer fra GNU samarbejdet med partnerskoler i Norden, om digitale medier i undervisningen, ønsker vi at videreudvikle dette i samarbejde med vores lokale partnerskoler; Sct. Jørgens Skole og Absalons Skole. Arbejdet tænkes gennemført med inddragelse af lærere, elever og skoleledelserne på de respektive skoler, som fælles undervisningsprojekter på de 3 skoler. Skolerne har givet hinanden tilsagn om projektet. Sct. Jørgens Skole og Absalons Skole

4 Side4/29 Dåstrup Skole Udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen Fokus på børnenes læring både ift. en faglig og en social læreplan. Udarbejdelse af en social læreplan. Dåstrup Skole, Dåstrup SFO, PPR via psykolog og AKT-team. 14/ /

5 Side5/29 Gadstrup Skole Elever læser for elever, Gadstrup Skole Pilotprojektet arbejder med indsatser i forhold til temaerne: inddragelse af forældre, overgangen mellem skole og fritid og den frivillige indsats. Det faglige fokus er læsning. Elever læser for elever har et dobbelt fokus. De elever, der læser, uddannes til bogvenner. De oplever derved, at deres kompetencer har en reel funktion at deres opnåede færdigheder er til for andre end dem selv og deres lærere altså en motivationsfaktor. Deres læseevner forbedres ved, at de bliver brugt på en ny måde. Samtidig udvikles elevernes sociale kompetencer og ansvarlighed over for andre. Eleverne, der læses for, deltager ud fra et behov om at forbedre deres læsekompetencer, de får al opmærksomheden udelt, og det foregår mellem dem og en ældre elev altså i en ny sammenhæng. Stikord: - Læsevenner til at forestå læsningen uddannes de er fra udskolingen. - Læsevenner, der skal læses for, findes af en læsevejleder sammen med læreren de er fra indskolingen. - Frivillighed er et parameter. - Læsevennerne er sammen 4 gange om ugen. - Læsevennerne er sammen efter skole på det tidspunkt hvor indskolingseleverne er i SFO. - Læsevennernes læsekompetencer evalueres løbende af læsevejlederen, der står for projektet. - Projektet evalueres i december - Succeskriteriet er en gensidig forbedring i læsekompetencerne hos læsevennerne, og en positiv evaluering fra læsevennerne. SFO Ingen Ingen

6 Side6/29 Hedegårdenes Skole Aktivitetstimer og sammenhængende dag. Udvikling af dansk og matematik fagene via digitalisering. Aktivitetstimer: Forsøg med aktivitetstimer på 1. årg. udvidelse af skoledagen i tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Understøttende for den almene faglige og sociale udvikling med særligt fokus på læsning, sprogstimulerende aktiviteter samt krop og bevægelse. Dansk og matematik: Udvikling af dansk og matematikfagene via it understøttede læringsformer og herunder implementering af elevernes egne bærbare pc er eller lign. i undervisningen. Dansk og matematikprojektet vil foregå på 7., 8. og 9. klassetrin. Projektet tilknyttes professionsforskere fra UC-Sjælland. UC-Sjælland og forvaltning.

7 Side7/29 Himmelev Skole Himmelev Skole. Faglighed mere og bedre undervisning Forsøg med engelsk i 2. klasse. Start på engelsk i 2. klasse 1 lektion ugentlig fordelt som to halve lektioner. 5/2-13 Skolens bestyrelse bakker op om ideen. Forslaget er udarbejdet i skolens udviklingsråd bestående af lærere og ledelse.

8 Side8/29 Jyllinge Skole. Styrkelse af det faglige niveau. Styrke de fagligt stærke elever gennem spændende opgaver/projekter, så det samtidig hæver niveauet for den samlede klasse. Kortere kurser, hvor eleverne tages ud af den normale undervisning. Igennem kursusforløb tilbydes fagligt stærke elever spændende undervisningsforløb, hvor de har mulighed for at møde ligesindede på tværs af klasser og årgange for at skabe et spændende fagligt fællesskab, der tilgodeser de dygtige elevers behov. Skolens egne lærere underviser. Ikke nået pga. konflikten. Ikke nået pga. konflikten. Årsplaner, mål og evaluering at sætte fokus på undervisningens effekt på elevernes læring Kursus, cafeeftermiddage og faglig sparring. I skoleåret 2013/14 planlægges kursusforløb for alle lærere med overskriften: Udvikling af arbejdet med Mål og evaluering som redskab til læringsledelse på Jyllinge Skole og projektet er afledt af ønsket om mere fokus på læring og effekten af lærerens undervisning Undertitler er årsplaner, målfastsættelse og evaluering i et læringsperspektiv. Opstarten vil være fredag den 9. august, hvor lærerne pr. tradition har pædagogisk dag inden skolestart mandag den 12. august I perioden fra sommer til efterårsferien vil team i indskoling, mellemtrin og udskoling modtage sparring i arbejdet med læringsledelse. De enkelte team arbejder over året med konkrete opgave styret af konsulenten og der afholdes en række cafe-eftermiddage frem til afslutningen i 2014, hvor vi på en pædagogisk dag samler op og videndeler. Lise Majland, uddannelseschef i Alinea Det har vi ikke nået på grund af konflikten Det har vi ikke nået på grund af konflikten

9 Side9/29 Klostermarksskolen Aktivitetstimer på 3. årgang 1 lektion ugentligt er kaldt Aktivitetstime og tillagt en lærer med flere timer i klassen. Planlægningen er tænkt således, at eleverne 2-3 gange i løbet af ugen i denne lærers timer afvikler fysiske aktiviteter inden- eller udenfor. Gerlev Idrætshøjskole har været inddraget i afviklingen af lærerkurser ved skoleårets start. Blev godkendt i foråret 2012 i forbindelse med godkendelse af skolens timefordeling, hvor den tidligere svømmetime på 3. årgang blev konverteret til Aktivitetstime som fortsat indberettes til Undervisningsministeriet under timer til faget idræt. I forbindelse med timefordelingsplanen men primært forud drøftet på årgangsmøde og i lærermøde.

10 Side10/29 Lindebjergskolen Vi har i lavet Skole på anden måde for 7. og 8. klasserne, hvor eleverne var i skole fra med efterskolelignende skema. Vores forslag til pilotprojekt er at udvide dette til flere klasser, men holde det indenfor den normale skoletid, som foreskrevet i regeringens udspil. Aktivitetstimer, sammenhængende dag, og faglighed mere og bedre undervisning bedre tid til fordybelse ved at undlade at være bundet af lektionslængden, men efter undervisningens indhold. Bryde skemaet op i perioder for at erhverve erfaringer med en anderledes skoledag. I perioden vil vi planlægge undervisningen i samarbejde med fritidsklubben, idrætsforeningen, kirken og ungdomsskolen. Ved at samarbejde mellem de forskellige fagligheder søger vi at løfte det faglige niveau, samt at tilføre ressourcer til undervisningen og samtidig motivere eleverne til at yde en ekstra indsats i skolen. GSG&IF, Impulsen, Ågerup Kirke, RUSK Vi har ikke drøftet næste års pilotprojekt, men vi har lavet noget tilsvarende i dette skoleår, som er drøftet. Skolebestyrelsen er positiv. Vi har ikke drøftet næste års pilotprojekt, men vi har lavet noget tilsvarende i dette skoleår, som er drøftet. LMU siger ok, hvis de enkelte medarbejdere er positive.

11 Side11/29 Lynghøjskolen Lynghøjskolen En sammenhængende dag Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen Regeringen foreslår, at kommunerne får mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte antallet af ugentlige aktivitetstimer for en eller flere klasser i op til et år, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder for de yngste klasser børnehaveklasser og klasser Dispensationen kan gives til de yngste klasser, hvis det vurderes, at de faglige mål, elevernes trivsel og alsidige udvikling samlet set bedre kan fremmes ved at benytte to voksne i undervisningen. To voksne i undervisningen kan fx gennemføres som en undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Det kan give bedre mulighed for at tage hånd om den enkelte elev. I overensstemmelse med regerings vision om, en mere sammenhængende, mere aktiv og bedre folkeskole og overensstemmelse med Lynghøjskolens vision Vi vil sammen være en HEL skole ønsker vi at udvide vores lærer / pædagog samarbejde på skolen fra 2-3 lektioner om ugen til 7 lektioner om ugen. Med vores nye indskoling hvor pædagogerne deltager i flere undervisningslektioner i skolen, ønsker vi at: - skabe en større sammenhæng og mere tryg hverdag for eleverne - skabe glade, trygge og dygtige elever - skabe et pædagogisk læringstilbud præget af et helhedsorienteret syn på den enkelte elev - kvalificere det pædagogiske og læringsmæssige arbejde i en samlede indskolingen/ SFO - skaber et indskolingsmiljø, der har øje for det hele barn og mere rum til at håndtere sociale aspekter i undervisningen. - Udnyttelse de eksisterende ressourcer bedre. En ny indskoling skal skabe større sammenhæng mellem undervisning og fritid, en større sammenhæng i elevernes hverdag. En sammenhæng som vil skabe en mere tryg hverdag for eleverne og kvalificerede det pædagogiske og læringsmæssige arbejde i en samlede indskolingen/ SFO. Det er vores vision at, skabe en mere sammenhængende, mere lærerig og tryggere hverdag for eleverne gennem et tættere pædagog- og lærersamarbejde. Et samarbejde der karakteriseres ved, at pædagog- og

12 Side12/29 lærerfaglige kompetencer går hånd i hånd og komplementerer hinanden til gavn for elevernes trivsel, læring og udvikling både fagligt og socialt. Vi ønsker at, skabe et samlet indskolingstilbud præget af et helhedsorienteret syn på den enkelte elev, og et tilbud der hylder varierede arbejdsformer og mangfoldige. Ved skoleårets start, august 2013 udvider vi timetallet for 1. og 2. klasserne. Første klassernes timetal udvides med 2 lektioner til 25 lektioner om ugen og anden klasernes timetal udvides med 1 lektion til 25 lektioner om ugen. Det udvidede timetal gør at SFO pædagogerne kan være mere med i undervisningen. Den nye organisering og struktur i indskolingen vil betyde at: Timetallet for 1. og 2. klasses eleverne øges til 25 lektioner om ugen. En gennemgående SFO pædagog indgår i undervisningen i 7 lektioner om ugen i hver klasse. SFO- pædagogen følger klassen fra børnehaveklassen til med 3. klasse. Hensigten er, at lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger danner underviserteam i indskolingen. Underviserteam i indskolingen sikrer et mere helhedsorienteret syn på den enkelte elev og giver mulighed for at arbejde med et bredere læringsbegreb. Underviserteamet arbejder sammen om at facilitere lære- og vidensprocesser for eleverne. Det øget samarbejdet mellem SFO pædagogerne og lærere giver os mulighed for at udvikle en pædagogisk og didaktisk praksis, der understøtter alle elevers læring. Lærernes, og pædagogernes faglighed kompetencer komplementerer hinanden, så der skabes de bedste udviklings- og læringsrammer for eleverne. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger, og det er veldokumenteret, at både børn og voksne lærer bedre i et trygt og positivt miljø. Glade og trygge elever lærer bare bedre. Pædagoger og lærere skal ikke overtage hinandens jobfunktioner, men samarbejde og supplere hinanden med afsæt i egen faglighed, for at skabe de bedst mulige vilkår for elevernes læring og udvikling. Lærerne i indskolingen har det overordnede ansvar for, at de centralt fastsatte undervisningsmål (Fælles mål og trinmål) bliver overholdt. Lærerne har altså stadig det faglige ansvar. Lindebjergskolen og skoler i andre kommuner der allerede har et udvidet samarbejde mellem lærer og SFO pædagoger.

13 Side13/29 Skolebestyrelsen på Lynghøjskolen vedtog på deres møde den 5. marts 2013 at udvide 1. klassernes timetal med 2 lektioner til 25 lektioner og 2. klasernes timetal med 1 lektion til i alt 25 lektioner om ugen. Bestyrelsen støtter fuldt og helt det øget samarbejde mellem lærer og pædagoger men det endelige forslag er endnu ikke forelagt bestyrelsen og derfor heler ikke vedtaget. Forslaget har endnu ikke været behandlet i MED. Både lærerne og pædagogerne har fået fremlagt ledelsens tanker om det øgede samarbejde, og begge personalegrupper var positive overfor oplægget. Den endelige form er endnu ikke helt på plads. Lynghøjskolen Engelsk allerede fra 1. klasse - Engelsk allerede fra 1. klasse. Når man skal begå sig i en global verden og følge med på blandt andet internettet, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske engelsk. Jo tidligere børnene lærer et fremmedsprog, desto lettere har de ved at beherske det. Og langt de fleste børn møder allerede engelsk i en meget tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Regeringen foreslår derfor, at undervisningen i engelsk, som i dag starter i 3. klasse med to lektioner om ugen, rykkes frem, så det vejledende timetal for engelsk er 1 lektion om ugen både i 1. og 2. klasse. I overensstemmelse med regeringens folkeskoleudspil Gør en god skole bedre, ønsker vi på Lynghøjskolen at give skolens elever mulighed for at modtage engelsk undervisning allerede fra 1. klasse. Vi ønsker at indføre tidligere sprogstart i form af obligatorisk engelsk i 1. og 2. klasse, helt i overensstemmelse med regeringens målsætning om at styrke elevernes faglige kompetencer og forberede eleverne til et liv i det globale samfund. Vi ønsker at forbedre elevernes engelskkundskaber (nationale test resultater og 9. klassernes afgangs karakterer). Vi ønsker, at begynde engelsk undervisningen i 1.klasse. Vi ønsker at udvide timetallet med på 1. og 2. årgang med en engelsk lektion om ugen. Vi vil gerne være en skole med et globalt udsyn. Vores elever skal forberedes bedst muligt til et liv i en verden, der bliver mere og mere globalt orienteret og her mener vi at et godt sprogligt fundament i engelsk er en rigtig god begyndelse.

14 Side14/29 Engelskundervisningen i de helt små klasser skal opmuntre børnene og lære dem engelske ord og vendinger på en sjov måde. Det er afgørende, at eleverne bliver glade for at lære sprog. Undervisningen kan f.eks. kobles med undervisningen i et af de praktisk-musiske fag som musik eller billedkunst, Ved en tidlig sprogstart håber vi på at eleverne tidligere opnår endnu bedre sprogkundskaber. Det er vores mål at alle vores elever ved udgangen af 9. klasse har sprogkundskaber der sætter dem i stand til at benytte engelsk som et aktivt kommunikationsmiddel. Ingen Skolebestyrelsen på Lynghøjskolen vedtog på deres møde den 5. marts 2013 at udvide 1. klassernes timetal med 2 lektioner til 25 lektioner og 2. klassernes timetal med 1 lektion til i alt 25 lektioner om ugen, hvilket samlet er tre lektioner mere end det vejledende timetal. (2 lektioners engelsk og 1 lektions idræt) Forslaget har endnu ikke været behandlet i MED.

15 Side15/29 Margretheskolen Inddragelse af SFO pædagoger i undervisningen i højere grad end i øjeblikket for at skabe bedre sammenhæng i dagen. Pædagogernes timetal i skoleafdelingen øges i størst muligt omfang, så der skabes bedre samarbejde mellem lærere og pædagoger med det formål at skabe bedre sammenhæng i dagen for eleverne i indskolingen. Pædagoger og lærere Afhængig af lockout

16 Side16/29 Peder Syv Skolen. 1:Udvikling og realisering af ny udskolingsstruktur 2: Udvikling af CO-piloten en mentorordning for 9. klasses elever 3: Udvikling af brobygning med to ungdomsuddannelser 4: Udvikling af undervisning i privatøkonomi i matematikundervisningen Udskolingsstruktur: Realisering af nyt design for udskolingsfasen årgang. Klasserne organiseres i grundhold på tværs af klasser og årgange, i projektgrupper ligeledes på tværs og endelig i hold på de tre årgange. Formål at opkvalificere eleverne til en ungdomsuddannelse; bl.a. ved at styrke fællesskabet, at give såvel stærke som svage elever nye og anderledes faglige og sociale læringsmiljøer samt ved at opprioritere projektarbejdsformen. Model af et forløb ud af fire om året: CO-piloten: Udvikling af en samarbejdsmodel med UU Roskilde om CO-piloter for udsatte 9. klasses elever som har behov for en professionel voksen mentor i overgangen ml. folkeskolen og ungdomsuddannelse. Brobygning: Udvikling af samarbejdsmodel med Roskilde Tekniske Skole og Roskilde Handelsskole om brobygning og fælles undervisning af 9. klasses elever, så eleverne ved slutningen af 9. klasse allerede er startet på deres ungdomsuddannelse. Matematikundervisning: Udvikling af formaliseret samarbejde og undervisning i privatøkonomi, samfundsøkonomi og låneformer, så eleverne på 7. klassetrin udvikler kompetencer til at mestre deres egen økonomi, når de bliver myndige. Skoleafdelingen, Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole, Danske Bank og UU Roskilde. Grundstruktur og ide drøftet og godkendt i skolebestyrelsen den 5/ Grundstruktur og idegrundlag drøftet og godkendt i MED-udvalg den 16. januar 2013

17 Side17/29 Sct. Jørgens Skole Sct. Jørgens Skole Aktivitetstimer og bevægelse i undervisningen i samarbejde med SFO. Målsætning: Afprøve og skabe erfaringer med aktivitetstimer med fokus på bevægelse i undervisningen. At skabe større motivation og trivsel hos eleverne, så deres læring styrkes i undervisningen. At samarbejdet mellem lærere og pædagoger udbygges og styrkes i forbindelse med aktivitets-/bevægelsestimerne Fokus vil primært være omkring elever i klasse, men udskolings eleverne vil også være en del af projektet. Udfordrerne og motiverende bevægelsesaktiviteter for eleverne vil være det bærende fokus. Aktivitetstimerne vil forgå i elevernes almindelige undervisningstid. Typisk 3-5 gange om ugen. Sct. Jørgens skole lærere og pædagoger Sker på først kommende bestyrelsesmøde efter lockouten. Sker på først kommende møde i MED-udvalget efter lockouten.

18 Side18/29 Sct. Jørgens Skole Naturfag med faglige udfordringer - et udviklingsprojekt mellem Sct. Jørgens skole og Ungdomsskolen. Målsætning: Udbygge deltagernes grundlag for senere at vælge en uddannelse med naturfagligt indhold. Få erfaringer med at undervise i udfordrende naturfaglige temaer og problemstillinger på tværs af klassetrin. Faglighed mere og bedre undervisning for udskolingselever 8. og 9. klassetrin Projektet er en overbygning for særligt interesserede elever, der ønsker at udbygge deres naturfaglige kundskaber og færdigheder. Udfordrende faglige temaer og problemstillinger som fagligt ligger umiddelbart over det faglige afgangsprøveniveau i naturfagene Der arbejdes med udvalgte temaer som grundlag for besøg på virksomheder, som bygger på naturfaglig viden (elektronik, IT, vej- og brobygning, vandværker) og institutioner som vejdirektoratet, Roskilde kommunes GIS, RISØ, DTU, KU, RUC. Der kan indkaldes gæstelærere fx naturfagsstuderede som beretter om deres specialer m.m. Organisation: Deltagernes udpeges af naturfagslærerne på Sct. Jørgens skole blandt skolens elever fra 8. og 9. klasserne. Undervisningstilbuddet annonceres også på Ungdomsskolens hjemmeside med henblik på at andre interesserede elever også kan deltage Undervisningen forestås af interesserede naturfagslærere- dels fra Sct. Jørgens skole dels fra Ungdomsskolens lærergruppe. Undervisningstid: Undervisningen ligger umiddelbart efter den obligatoriske undervisningstid typisk fra kl og varer typisk 3 timer Lokaler: Skolens naturfagslokaler med mulighed for at gennemføre forsøg og eksperimenter Ungdomsskolen og enkelte naturfagslærere fra Sct. Jørgens skole Sker på først kommende bestyrelsesmøde efter lockouten. Sker på først kommende møde i MED-udvalget efter lockouten.

19 Side19/29 Tjørnegårdsskolen Tjørnegårdskolen Bring your own device. En af folkeskolens store økonomiske udfordringer er at opretholde et IT niveau, der er på højde med den almindelige udvikling i samfundet. Vi vil derfor udfordre holdningen om, at skolen skal stille IT udstyr til rådighed, ved at invitere overbygningens elever til at medbringe deres eget IT udstyr i skolen. Dansk og matematiklærere i overbygningen skal undersøge, om det kan styrke fagligheden i deres fag, ved at eleverne tager deres eget IT udstyr med og bruger det i undervisningen. - Skoleafdelingen. - IT afdelingen. - En tilknyttet forsker. Skolebestyrelsen er orienteret om projektet. MED udvalget er orienteret. Den største del af dette arbejde køres gennem skolens Udviklingsgruppe og koordinationsudvalget. Tjørnegårdskolen Hvordan bliver bevægelse en del af alle fag - fokus på kommende 4. årgang. Som en af kommunens idrætsskoler ved vi, at aktive børns indlæring er bedre end inaktive børn. Vi ønsker derfor at blive bedre til, at fysisk aktivitet tænkes ind i flere aktiviteter i skoledagen. Vores kommende 4. årgang er født ind i idrætsskolen og derfor et naturligt klassetrin at lave forsøget på, samtidig er det den årgang, hvor pædagogerne ikke længere deltager i undervisningen. Årgangsteamet, idrætskoordinatoren og kompetencecentret. Projektet vil blive forelagt skolebestyrelsen Projektet vil blive forelagt MED udvalget

20 Side20/29 Tjørnegårdskolen Hvordan udvikles lærer og pædagog samarbejdet til andet og mere end bevægelsestimerne? Gennem udviklingen af idrætsskolen har vi haft rigtigt gode erfaringer med samarbejdet mellem lærere og pædagoger i bevægelsestimerne. Næste skridt i denne udvikling skal være, at pædagoger, som noget naturligt deltager i undervisningen, hvis de elever de er kontaktpædagoger for, fortsat er i skole efter klokken Lærere og pædagoger. Skolebestyrelsen skal høres. Høring MED udvalget MED udvalget skal høres. Tjørnegårdskolen Ny organisering af udskolingen så der samarbejdes både lodret og vandret fra klasse. Alle klasser samles under fælles fysiske rammer og de lærere der underviser i udskolingen er så vidt muligt kun der. Valgfagsundervisningen foregår på tværs af alle årgange og klasser. Der samarbejdes på tværs af klasser og årgange i så høj grad som muligt, så der bliver mulighed for både holddannelse og fælles årgangsundervisning. Samarbejdet indeholder, udover et samarbejde omkring fagene en læringscafé, lagt i aktivitetstimerne, to gange ugentligt. I forsøgsperioden ligger læringscaféen udenfor skoletid. Den primære samarbejdsudfordring ligger mellem de tre årgange om differentiering af undervisningen og parallellægning af timerne. Skolebestyrelsen er blevet orienteret om projektet. Medudvalget er blevet orienteret om projektet.

21 Side21/29 Trekronerskolen Udskoling Afprøve 4 linjefag på tværs af årgang: Science, International, Medier og kommunikation, Medborgerskab og kultur. Alle linjer skal understøtte formidling, faglig læsning og skrivning samt samfundsrelatering. Alle overbygningslærere er tilknyttet en linje. Tidsforbrug: Én ugentlig dag 6 uger i efteråret. Opstart på fælles elev/forældremøde og fælles afslutning med formidling fra linjerne for forældrene. Evt. ungdomsuddannelser samt energi og miljø Roskilde kommune, ambassader, kommunale politikere 29. maj maj 2013 Aktivitetstimer med bevægelse og idræt. I forbindelse med at vi bliver idrætsskole vil vi: - Flere gange i løbet af ugen have faste bevægelsestimer for klasserne i indskolingen i forlængelse af skoledagen. F. eks med dagens leg og løbeklub. - Aktiviteterne bliver til i et samarbejde mellem skole og SFO og vores samarbejde mellem lærere og pædagoger vil blive udbygget. - Afprøve muligheden for at etablere et bevægelses- og idrætstilbud til særlige grupper. F.eks. børn der ikke er foreningsaktive og stille piger i overbygningen. Skole, SFO, idrætsforeninger og fritidsklub 29. maj maj 2013

22 Side22/29 Trekronerskolen Samarbejde mellem lærer Trekronerskolen og læreruddannelsen på UCSJ Innovationslaboratorier, hvor to af skolens lærere i henholdsvis natur / teknik og dansk i udskolingen samarbejder med hver deres lærer på læreruddannelsen om at udvikle undervisning og løsninger på aktuelle problemstillinger begge steder. For hvert fag planlægges en aktivitet der gennemføres med involvering af lærerstuderende i 2. halvår af skoleåret Invitation til lærer og studerende på læreruddannelsen om at deltage og evt. overtage dele af undervisningen i udvalgte projekter, emner og fag skolen. Der udarbejdes et katalog der lægges på skolens hjemmeside. Lærerstuderende og lærere på UCSJ kan her orientere sig i muligheder for at finde et projekt der kan kvalificere studiet. Tilsvarende udarbejder UCSJ et katalog hvor skolens lærere kan se hvilke fag og temaer studerende og lærere fra læreruddannelsen ønsker at undersøge eller byde ind med i skolens undervisning. UCSJ, Roskilde Kommune og tre andre af kommunens skoler. 29. maj maj 2013

23 Side23/29 Tiendeklasse Center Roskilde TCR Inklusions- og trivselsmodul Faglig og personlig udvikling. Et modul (to lektioner) ugentligt afsættes til at kontaktlæreren kan være sammen med sin elevgruppe (12 14) elever. Formålet er at støtte både gruppens og den enkelte elevs trivsel og udvikling. I modulet kan indgå sociale aktiviteter, individuelle samtaler, faglig støtte, fysiske aktiviteter. Bemærkninger Lærerteam. TCR Lektiecafé med mulighed for at købe sund morgenmad. Faglighed og fysisk trivsel. Mange elever møder på skolen uden at have spist morgenmad. Mange elever har begrænset støtte til lektier i hjemmet. Da mangelfuld ernæring påvirker indlæringsevne og koncentration, vil vi afprøve virkningen af at tilbyde et billigt morgenmåltid. Samtidig vil vi gøre det ekstra attraktivt for eleverne at benytte tilbuddet om faglig støtte i lektiecaféen To - tre morgener om ugen holdes åbent i lektiecaféen. Der indgås aftale med kantinen på Roskilde Handelsskole om at stå for salg af et let og sundt morgenmåltid. Skolen støtter evt. økonomisk, så prisen kan holdes nede. Alternativt står lærere og elever for at sørge for morgenmad. Lektiecaféen vil være bemandet med lærere, der kan yde lektiehjælp i de obligatoriske fag. Kantinen på Roskilde Handelsskole. Bemærkninger Forudsætter få fysiske ændringer, tilskud til kantinedrift, lærertimer til lektiecafé. TCR UEA med tæt kobling til virkeligheden..

24 Side24/29 Aktivitetstimer. Et modul ugentligt afsættes til besøg fra virksomheder, besøg på virksomheder, orientering om hverdagen fra mennesker med forskellige uddannelser. I modulet kan indgå samarbejde med ungdomsuddannelserne om at tilbyde diverse introforløb. Dette kunne være science værksted på HTX eller Stx. Ernæringsværksted på Slagteriskolen. Motorlære på Rts. Samarbejde med INSP og Musicon. Ungdomsuddannelserne. INSP. Musicon. Bemærkninger

25 Side25/29 Ungdomsskolen Undervisning i færdselsrelateret 1. hjælp. Projektet er et samarbejde mellem forskellige typer skoler ud fra et samfundsfagligt aspekt og en tydeliggørelse af vigtigheden i at kunne yde første hjælp. Der er kommet nye skærpede krav og opmærksomhed omkring først hjælp især i forbindelse med den nye knallertlov. Kan foregå over en hel undervisningsdag. Det vil sige fra f.eks. kl eller i 2 moduler fra kl Undervisningen foregår nødvendigvis ikke i den almindelige skoletid. Med tanke på, hvilke muligheder der bliver med den nye folkeskolereform. 8 timers forløb hvor obligatorisk kursus ifm. knallertkørekort (ny lov) samt Fælles Mål 2009 Færdselslære ( basale forholdsregler ved tilskadekomst i trafikken, herunder at tilkalde hjælp, beskrive og vurdere forholdsregler ved ulykker, herunder standsning af ulykken og livreddende førstehjælp) inkluderes. Et udviklingsprojekt mellem Gadstrup Skole og Ungdomsskolen. Naturfag med faglige udfordringer et udviklingsprojekt mellem Sct. Jørgens Skole og Ungdomsskolen.. Målsætning: Udbygge deltagernes grundlag for senere at vælge en uddannelse med naturfagligt indhold. Få erfaringer med at undervise i udfordrende naturfaglige temaer og problemstillinger på tværs af klassetrin. Faglighed mere og bedre undervisning for udskolingselever 8. og 9. klassetrin Projektet er en overbygning for særligt interesserede elever, der ønsker at udbygge deres naturfaglige kundskaber og færdigheder Udfordrende faglige temaer og problemstillinger som fagligt ligger umiddelbart over det faglige afgangsprøveniveau i naturfagene Der arbejdes med udvalgte temaer som grundlag for besøg på virksomheder, som bygger på naturfaglig viden (elektronik, IT, vej- og brobygning, vandværker) og institutioner som vejdirektoratet, Roskilde kommunes GIS, RISØ, DTU, KU, RUC. Der kan indkaldes gæstelærere fx naturfagsstuderede som beretter om deres

26 Side26/29 specialer m.m. Organisation: Deltagernes udpeges af naturfagslærerne på Sct. Jørgens skole blandt skolens elever fra 8. og 9. klasserne. Undervisningstilbuddet annonceres også på Ungdomsskolens hjemmeside med henblik på at andre interesserede elever også kan deltage. Undervisningen forestås af interesserede naturfagslærere- dels fra Sct. Jørgens skole dels fra Ungdomsskolens lærergruppe.. Undervisningstid: Undervisningen ligger umiddelbart efter den obligatoriske undervisningstid typisk fra kl og varer typisk 3 timer Lokaler: Skolens naturfagslokaler med mulighed for at gennemføre forsøg og eksperimenter Ungdomsskolen og enkelte naturfagslærere fra Sct. Jørgens Skole. Sker på møde den 6. maj Sker på møde den 23. april 2013.

27 Side27/29 Vinding Skole Vindinge Skole Aktivitetstimer Sammenhængende dag Vi vil skabe en sammenhængende dag for børnene ved at udnytte medarbejderressourcerne bedre ved at sammenlægge medarbejdergrupperne i skole, SFO og klub. Børnenes tid er opdelt i tre dele: undervisning, aktivitetstid og fritid. Lærere og pædagoger planlægger og afvikler aktivitetstimerne i samarbejde, og derved skabes en rød tråd gennem dagen. Pædagogerne fortsætter deres arbejde i skolen ved at have fokustimer i klasser, hvor der er børn med behov for hjælp og guidning, og på de måde styrkes børnenes kompetencer for deltagelse i undervisningen. Fokustimerne udvides til også at gælde medarbejderne i klubben, og derved udvides målgruppen til også at dække 4. til 6. klasse. Skole, SFO og klub. Ja Ja

28 Side28/29 Vor Frue Skole Vor Frue Skole : IT-understøttet undervisning af elever med læsevanskeligheder Erfaringsindhentning og udvikling: Vi vil gerne undersøge og arbejde med IT- rygsæk og Ipads fordele og ulemper: - Hvor og hvornår er det hensigtsmæssigt for eleverne at arbejde med/ benytte forskellige funktioner og skrive-/ læseunderstøttende programmer? Målgruppe: Elever med alle former for læsevanskeligheder (tidlig læsehjælp, dysleksi, ordmobilisering m.m.). Elever med læsevanskeligheder har gavn af at arbejde med læsning på mange forskellige måder og at bruge kompenserende redskaber i deres læse- og skriveudvikling. Der er nu kommet mange muligheder for IT kompenserende redskaber både i form af IT-rygsæk og diverse apps til Ipad/tablets, hvorfor vi gerne vil undersøge, om IT-rygsækken er blevet uaktuel, eller om den fortsat er et uundværligt redskab for elever med læsevanskeligheder, hvis den erstattes med relevante apps på andre medier, hvor sådanne kan findes? Dette udviklingsprojekt vil foregå i et samarbejde mellem skolens specialundervisningskoordinator og IT-vejleder. D. 16. april 2013 D. 29. april 2013

29 Side29/29 Østervangsskolen Aktivitetstimer Vi har i et stykke tid snakket inklusion og at pauserne kan være både fremmende eller hæmmende for inklusionen. Mange lærere oplever, at i pauserne sker der mange uheldige ting som f.eks. mobning, skænderier, drillerier m.m.. Nogle børn keder sig og de ældste giver udtryk for, at de savner et ungemiljø i pauserne. Nogle gange bliver vi nødt til at sende klasser, årgange eller hele afdelingen ud i kortere eller længere tid, fordi der har været en del uheldige hændelser i pauserne. Inspireret af Østre skole i Middelfart Kommune har vi derfor lavet et forslag, hvor der i tidsrummet fra kl er lavet et aktivitetsbånd / aktivitetstimer med organiserede aktiviteter. Aktiviteterne skal være både aktiviteter, der understøtter fagligheden lektiehjælp, projektforløb, udeaktiviteter (skolehaver/drivhus), motion og bevægelse lege og spil i hallen, skolegården og på boldbanerne og aktiviteter, der understøtter elevernes alsidige udvikling elevmægling, arbejde på tværs af klasser og årgange, fremme omsorgen for hinanden m.m. Aktiviteterne skal varetages af lærerne, pædagogerne og evt personale med andre kvalifikationer (f.eks. servicemedarbejderne eller kantineassistenten) På skolebestyrelsesmødet tirsdag den 16. april og i vores Pædagogiske udvalg den 13. marts Der er ikke afholdt LMU møde grundet lockouten

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Formandens beretning for skoleåret ved Thomas Gilberg

Formandens beretning for skoleåret ved Thomas Gilberg Formandens beretning for skoleåret ved Thomas Gilberg Disposition for årsberetningen Først skolen i et kommunalt optik Kilde: Roskilde Kommune/http://www.roskilde.dk Kilde: Undervisningsministeriet/http://statweb.uni-c.dk

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

NOTAT: Fælleslokaler mellem indskoling og SFO

NOTAT: Fælleslokaler mellem indskoling og SFO Velfærdssekretariatet Sagsnr. 282147 Brevid. 2350113 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Fælleslokaler mellem indskoling og SFO 10. august 2016 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

NOTAT: Kortlægning af timer, der ikke er gennemført som planlagt, i kommunens skoler

NOTAT: Kortlægning af timer, der ikke er gennemført som planlagt, i kommunens skoler Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 308336 Brevid. 3150805 NOTAT: Kortlægning af timer, der ikke er gennemført som planlagt, i kommunens skoler 8. maj 2019 Baggrund Den 5. februar 2019 besluttede Skole-

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats...

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater... 3 3. Metode... 4 4. Samlet tilfredshed... 6 5. Undervisning... 8 6. Den pædagogiske indsats... 10 7. Samarbejdet mellem skole og hjem... 16

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse

Læs mere

Slutevaluering og anbefalinger fra lokale pilotprojekter omkring skolereformen

Slutevaluering og anbefalinger fra lokale pilotprojekter omkring skolereformen Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1907168 og anbefalinger fra lokale pilotprojekter omkring skolereformen 28. maj 2014 Absalon Skole... 2 Baunehøj Skole... 2 Dåstrup Skole... 2 Gadstrup

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015 Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet 2 Skolestruktur og indhold

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 318587 Brevid. 3136344 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 10. april 2019 På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune fra foråret

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere