Professionsstrategi og -udvikling. Et sekretariatsnotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsstrategi og -udvikling. Et sekretariatsnotat"

Transkript

1 Professionsstrategi og -udvikling Et sekretariatsnotat december 2005

2 Indhold FORORD...3 PROFESSIONSBEGREBET...4 HVAD SKAL DER TIL FOR, AT EN ERHVERVSGRUPPE KARAKTERISERES SOM PROFESSION?...4 PROFESSIONERNE OG DET OMGIVENDE SAMFUND...6 LÆRERPROFESSIONENS KENDETEGN OG SAMFUNDSMÆSSIGE FUNKTION...7 PROFESSIONSIDEALET...7 DALES KOMPETENCEBEGREB...8 LÆRERNES ARBEJDS- OG ANSVARSFELT...9 FORENINGENS STRATEGI...11 LØNMODTAGERSTRATEGI...11 TO BEN OG BELASTNINGSSTRATEGI...11 PROFESSIONSSTRATEGI...12 PRES OG UDFORDRINGER FOR LÆRERPROFESSIONEN...15 MODERNISERING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR...15 VÆRDIERNE OM LÆRERARBEJDET...16 AT HAVE ELLER TAGE ANSVAR...16 LÆRERSAMARBEJDET...17 YDRE PRES...19 UDDANNELSESKRAV OG SCHOOLEFFECTIVENESS...19 FAGPROFESSIONEL LEDELSE...20 REGELÆNDRINGER...21 LITTERATUR

3 Forord Danmarks Lærerforening har valgt en professionsstrategi for foreningens virke. Men hvad betyder det egentlig? Hvad forstås ved begrebet profession, og hvilke udviklingstendenser er der omkring lærerfaget som profession? Dette notat har til formål at give en kort redegørelse for begreberne og beskrive udviklingen i foreningens valg af strategi og hermed styrke foreningens interne forståelse for betydningen af en professionsstrategi. Notatets første afsnit om professionsbegrebet beskriver, hvad der forstås ved en profession og hvad der skal til for, at lærerfaget bliver opfattet som en profession. I det følgende afsnit om lærerprofessionens kendetegn søges det konkretiseret, hvad der er kernen i lærerprofessionen. Kernen angiver det felt, hvor det er afgørende for lærernes anerkendelse som profession, at det omgivende samfund oplever lærerne som eksperter. I afsnittet om foreningens strategi beskrives, hvorfor det er afgørende for professionsstrategien, at det omgivende samfund ser vores faglige krav som en forudsætning for, at lærerne kan løse en værdifuld samfundsopgave. I det afsluttende afsnit om pres og udfordringer gives en kort opsamling på nogle af de væsentlige forhold, der vanskeliggør men derfor også nødvendiggør en aktiv indsats for at sikre lærerfaget som profession. 3

4 Professionsbegrebet Begrebet profession og professionernes samfundsmæssige betydning kan ikke beskrives og defineres entydigt. I professionsforskningen er kriterierne defineret ud fra den konkrete historiske periode og den samfundsudvikling, som forskerne er en del af. En række funktioner, som tidligere har ligget i familien opdragelse, uddannelse, social omsorg for de svageste mv, er i stigende grad blevet vigtige samfundsmæssige opgaver. Det har medført, at flere erhvervsgrupper stræber efter at opnå sammen status som de klassiske professioner fx læger og advokater. Fra sociologien kan der udledes to hovedtilgange til analysen af den samfundsmæssige betydning af, at bestemte erhvervsgrupper defineres som professioner 1. Det drejer sig om den funktionalistiske tilgang og den neo-weberianske tilgang. Den funktionalistiske tilgang lægger vægt på de funktioner, som en erhvervsgruppe udfylder, og som er afgørende for, at samfundets mange dele kan hænge sammen på trods af stigende arbejdsdeling og specialisering. Det er således den samfundsnyttige betydning, der er afgørende for, om et erhverv kan betragtes som en profession. Den neo-weberianske tilgang lægger vægt på erhvervsgruppens monopolisering af såvel viden som varetagelse af opgaver med henblik på at opnå magt, penge og status. Modsat den funktionalistiske definition, hvor samfundsnytten er central, er det centrale i den neo-weberianske teori egennytten. Der er tale om to forskellige forskningsmæssige tilgange, der bygger på forskellige menneskesyn. Hvis en erhvervsgruppe alene definerer og forsvarer professionen udfra et hensyn til sig selv, vil gruppen over tid sandsynligvis miste det nødvendige samfundsmæssige mandat og dermed også sin status som profession. Hvis derimod erhvervsgruppens autonomi og status defineres, så det omgivende samfund ser samfundsnytten som dominerende, er gruppens mulighed for at opnå, bevare og udvikle sin status som profession i højere grad til stede. Det er således et karakteristisk træk, at autoriteternes og erhvervsgruppernes egen definition og afgræsning ikke i sig selv er nok til at opnå status som profession. Det er nødvendigt, at det omgivende samfund opfatter erhvervsgruppen som en profession. Imidlertid angiver de to hovedtilgange det spændingsfelt, hvori der foregår en kamp om definitionen af professioner og opnåelse af status som profession. Hvad skal der til for, at en erhvervsgruppe karakteriseres som profession? I Man kan kun gå på to ben karakteriserer Jesper Due og Jørgen Steen Madsen professioner som: "kategorier af job, der er organiseret omkring mestringen af, og som er betroet ansvaret for en vigtig del af samfundets kulturelle tradition. 2 1 Relationsprofessioner lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. Per Fibæk Laursen (red.) Danmarks Pædagogiske Universitets forslag Man kan kun gå på to ben. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, Danmarks Lærerforening

5 Der er mange bud på hvilke kriterier, der skal opfyldes, for at en erhvervsgruppe kan opnå status som profession. Der er ikke enighed om, hvilke der er absolut nødvendige, men nogle af de oftest forekommende karakteristika i litteraturen er: Udøvelsen af en profession må indebære en færdighed, som bygger på en teoretisk viden. Der skal være tale om en langvarig uddannelse som forudsætning for tilegnelse af den professionelle viden. De professionelle kompetencer skal være sikret gennem et formelt eksaminationssystem. Der skal være etableret et etisk kodeks til at sikre den professionelle integritet. Den professionelle aktivitet skal bestå i en form for service, der er til fælles bedste, dvs. præget af altruisme eller af et offentligt serviceideal. Professionen skal være organiseret. De professionelle skal have en følelse af identitet, dvs. dele fælles sociale værdier. Der skal inden for professionen udvikles et fælles sprog, som bruges i udøvelsen af professionen, men som kun delvist kan forstås af folk udefra. Der skal være kontrol over tilgangen til uddannelsen, så professionens reproduktion sikres. Desuden opererer forskerne med nogle attitudemæssige kendetegn ved professioner. Der tales bl.a. om følgende: Høj grad af personligt engagement. Et ønske om at gøre arbejdet så godt som muligt. Arbejde er ikke til for "pengenes skyld". Der er tilknytning imellem kollegerne, og der skabes samtidig en fælles identifikation gennem formelle eller uformelle sammenslutninger. De professionelle har et ønske og et krav om autonomi. I forlængelse af de attitudemæssige kendetegn er én af hjørnestenene i en profession den såkaldte attitudemæssige konsensus. Denne opstår dels gennem den socialiseringsproces, der sker gennem den lange uddannelse, og dels gennem den tætte kontakt til kollegerne. I foreningens arbejde med professionsstrategien må de mange bud på kriterier, karakteristika og kendetegn derfor indgå som inspiration til afklaring af definitionen af lærerprofessionen. 5

6 Professionerne og det omgivende samfund En strategisk professionstænkning i et vidensamfund må i høj grad forholde sig til samfundsudviklingen og analysere mulighederne for at definere sig på en måde, der vinder genklang, og som anerkendes i omverdenen. At en erhvervsgruppe defineres som en profession indebærer i sagens natur, at andre ikke tilhører professionen. Professionen sætter som socialt system skel til omverdenen. At opnå status som profession må bygge på, at det omgivende samfund oplever de professionelle som eksperter, der på deres felt løser en afgørende og værdifuld opgave i samfundet og derved bidrager til at holde samfundet sammen. Det kan konkluderes, at de to mest centrale kriterier for at opnå anerkendelse som profession er: Erhvervsgruppens arbejdsopgaver kræver specialiseret, teoretisk viden Erhvervsgruppen har og håndhæver professionelle normer for opgavevaretagelsen og udviklingen heraf. Det omgivende samfund skal derfor kunne anerkende definitionen som meningsfuld ikke kun meningsfuld i forhold til betydningen af den samfundsmæssige funktion, men også i forhold til den enkeltes borgers oplevelser af de ydelser, den pågældende profession udfører. Anerkendelsen af en professionen har således mange aktører. En forudsætning for den samfundsmæssige anerkendelse er altså, at erhvervsgruppen repræsenterer og praktiserer normer og værdier, som har stor opbakning i samfundet. Professionens afgrænsning bygger således på definitionen af det samfundsmæssige virkefelt og på professionens udelukkelse af andre. Samtidig er de samfundsmæssige virkefelter under stadig udvikling, hvilket åbner muligheder for kamp om overtagelse og udelukkelse. I det efterfølgende afsnit beskrives den specialiserede teoretiske viden, der er grundlaget for lærerprofessionen. 6

7 Lærerprofessionens kendetegn og samfundsmæssige funktion Som beskrevet i afsnittet om professionsbegrebet befinder diskussionen om professionsbegrebet sig i spændingsfeltet mellem to hovedretninger, hvor henholdsvis samfundsnytten og egennytten er central. Lærerprofessionen har gennem tiderne befundet sig i et lignende spændingsfelt, som blandt andre Lotte Bøgh Andersen har beskrevet i sin ph.d. afhandling Folkeskolelærernes strategier. Her opstiller hun følgende hypotese, som bekræftes i konklusionen: Jo højere lærernes faglige repræsentanter prioriterer at øge lærernes professionelle status, i jo mindre grad bruger de arbejdsbelastningsstrategien 3 Denne sondring mellem professionel status udmøntet gennem professionalismekontrakter og en arbejdsbelastningsstrategi er en parallel til sociologiens sondring mellem en funktionalistisk og en neoweberiansk definition af professionsbegrebet. Foreningen har gennem de seneste år været optaget af, hvad der kendetegner lærerfaget som profession. Beslutningen om at anvende en professionsstrategi (se næste afsnit) indebærer et behov for at præcisere, hvad der karakteriserer lærerprofessionen. Professionsidealet Allerede på kongressen i 1997 blev diskussionen om udarbejdelsen af en mulig professionsetik påbegyndt. Efter en omfattende medlemsdebat blev foreningens professionsideal vedtaget på kongressen i Formålet med professionsidealet var at få sat ord på, hvad der er kernen i lærerarbejdet i folkeskolen, for på den måde at skabe et fælles sprog til beskrivelse af lærerarbejdet med henblik på at igangsætte en diskussion af arbejdets indhold og udfordringer. Professionsidealets elleve punkter beskriver den brede dannelses- og uddannelsesmæssige opgave, som lærerne står overfor. Idealet kan tematisk deles op i følgende overordnede emner: Elevernes dannelse og uddannelse Lærerens faglighed og personlighed Samarbejdet med forældre, kolleger, ledelse m.v. Lærerens opgave med elevernes dannelse, uddannelse og personlige udvikling præger den første halvdel af idealet. Det handler bl.a. om at indføre eleverne i folkestyret og de danske demokratiske grundværdier, at give dem forståelse for fællesskabets værdier, at sørge for at de tilegner sig de nødvendige kundskaber og færdigheder samt at fremme den enkelte elevs udvikling som menneske. Punkterne om lærerens faglighed og personlighed har ligeledes stor vægt i professionsidealet. Lærerens autonomi, karakteriseret ved evnen til at foretage skøn baseret på relevante kundskaber og færdigheder, står centralt i teksten. Grundlaget for at kunne foretage disse skøn er en løbende refleksion og diskussion af undervisningen. Hertil kommer lærerens personlighed og engagement, der beskrives som afgørende for at kunne varetage lærerarbejdet. 3 Lotte Bøgh Andersen: Offentligt ansattes strategier. Århus Universitet

8 Temaet omkring samarbejde overlapper til dels temaet om lærerens faglighed og personlighed, men det er alligevel forsøgt adskilt, da der optræder flere forskellige samarbejdsparter i idealet. Den professionelle lærer indgår i et konstruktivt samarbejde med såvel forældregruppen som kollegaerne, ledelsen, skolen som sådan og omverdenen. Professionsidealet er således en beskrivelse af, hvad lærerarbejdet i folkeskolen indeholder. Det beskriver de dannelses- og uddannelsesmæssige opgaver, lærere skal varetage, samt de værdier der er grundlaget i den danske folkeskole. Det beskriver også til dels hvordan, lærerne bør udføre opgaverne via beskrivelserne af læreren og dennes samarbejde med bl.a. forældre og kollegaer. Men det beskriver derimod ikke hvilke kompetencer, lærerne skal have for at kunne udføre opgaven, og derfor er det umiddelbart vanskeligt at definere lærerprofessionen og de kompetencer, som lærerne skal besidde på baggrund af professionsidealet. Dales kompetencebegreb I det foregående kapitel om professionernes kendetegn var et af de anførte karakteristika, at professionen bygger på teoretisk viden. Professor i pædagogik Erling Lars Dale har gennem en årrække beskæftiget sig med pædagogisk professionalitet. I en beskrivelse af lærernes professionsgrundlag tager han udgangspunkt i fire kundskabselementer, som er betegnende for lærerprofessionens vidensgrundlag. Læreren må for det første have kundskab i de fag, han underviser i. For det andet må læreren have kundskab i fagdidaktik, eksempelvis mål, metode og vurdering. Som det tredje kundskabsområde må læreren kunne kommunikere med kollegerne om de fag, de underviser i, og om de anvendte metoder. Det fjerde element er pædagogikken. Pædagogikkens opgave er at forbinde undervisningsteori med kundskab, dannelse og opdragelse og er dermed grundlaget for vurderingen af elevernes læreprocesser. 4 Med udgangspunkt i disse kundskabsområder beskriver Dale den professionelle lærers kompetence som en tredelt størrelse. Læreren skal ifølge Dale kunne: 1. Gennemføre undervisning 2. Konstruere undervisningsprogrammer 3. Kommunikere i og konstruere didaktisk teori At gennemføre undervisning skal forstås som en planlagt læringssituation med udgangspunkt i den udarbejdede læreplan en praksiskompetence. Læreplanen realiseres i et samspil mellem lærer og elev. Det andet kompetenceniveau er et metaniveau i forhold til at gennemføre undervisningen. Her er der tale om didaktisk kompetence. Det handler om at gøre sig overvejelser over undervisningsmål, planlægning og evaluering af undervisningen ud fra de givne rammer, og at undersøge om der er overensstemmelse mellem intentionen og selve undervisningen. 4 Erling Lars Dale: Pædagogik og professionalitet, KLIM

9 Det tredje og afgørende niveau i diskussionen om professionalitet er kompetencen i at kommunikere i og konstruere didaktisk teori Refleksionskompetencen. På dette niveau drøfter lærerne bl.a. undervisnings- og læreplansspørgsmål. Med konstruktion af teori forstås læreren som forsker i egen praksis, det vil sige at undersøge, analysere, debattere og udlede generelle træk ved sin egen undervisningspraksis at kunne stille spørgsmål til sin egen praksis. Teorien er ifølge Dale selve professionsgrundlaget, og vi må derfor have et fælles sprog om teorien. Denne tredje kompetence anses for at være grundlæggende, hvis man skal kunne betegnes som værende professionel. Seminarielektor Kirsten Krogh-Jespersen er helt på linie med Dale. I sin ph.d.-afhandling redegør hun for, at den professionelle lærers faglighed er en total sammensmeltning af pædagogikken og undervisningens indhold: Det er et kriterium for lærerprofessionalitet, at læreren kan handle selvstændigt på grundlag af en kundskabsbase, som kan sikre kvalificerede analyser og nogle overskridende refleksioner. Det er grundlaget for, at den professionelle lærer ikke er afhængig af kogebogsmetoder, modeluner og lægmandsmeninger om, hvad der er god undervisning 5. Professor Jens Rasmussen, DPU, er også i fin overensstemmelse med Dale, når han i sit oplæg til Globaliseringsrådet 6 slår til lyd for, at lærere er eksperter i undervisning. Jens Rasmussen pointerer, at det ikke blot er i fag, men i undervisning i fag, at lærerne skal betragtes som eksperter. Det forudsætter en nødvendig fokus på lærernes faglige viden i de fag, de underviser i, men indebærer især en styrket fokus på lærernes fagdidaktiske indsigt. Lærerne skal ifølge Jens Rasmussen beherske en bred vifte af undervisningsformer, som kan bringes i anvendelse i forhold til den de enkelte fags særlige karakter, i forhold til de enkelte faser i et undervisningsforløb og i forhold til de enkelte elevers særlige behov for stimulering og støtte i deres læringsbestræbelser. Lærernes arbejds- og ansvarsfelt I Dales definition af den professionelle lærer står selve uddannelsesopgaven og den faglige indlæring helt centralt. Set i en dansk kontekst savnes varetagelsen af dannelsesopgaven og elevernes personlige udvikling, som har en central plads i folkeskolens formålsparagraf. Denne prioritering afspejles bl.a. i klasselærerfunktionen, der blev indført i den danske folkeskole allerede i 1870 erne. Tidspunktet for indførelsen af klasselærerfunktionen hænger sammen med industrialiseringen i Danmark og den deraf følgende urbanisering. De forældre, som var beskæftiget i industrien, havde ikke længere samme tid til at opdrage og drage omsorg for børnene i samme grad som tidligere. Det blev derfor klasselæreren, der med sin person kom til at danne forbillede for børnene. Omsorg og opdragelse blev en vigtig opgave i tilknytning til undervisningen. Denne udvikling har præget den danske folkeskole lige siden. Med folkeskoleloven af 1976 blev der udarbejdet en central vejledning for klasselærere, hvorved adskillelsen mellem omsorgsfunktionen, det sociale og det faglige arbejde blev indført. Tidligere havde klasselærerarbejdet været en integreret del af undervisningsopgaven. Danske lærere har således et meget bredt arbejds- og ansvarsfelt, hvilket også fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf, som lægger vægt på 5 Kirsten Krogh Jespersen: Lærerprofessionalitet illusion og vision! Klim Jens Rasmussen, DPU. Oplæg om læreruddannelse ved Globaliseringsrådets møde den 18. august

10 åndsfrihed, ligeværd, demokrati og samarbejde og en udvikling af elevernes alsidige og personlige udvikling samt udvikling af elevernes erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Med bogen Den autentiske lærer 7 udvider Professor Per Fibæk Laursen det traditionelle begreb om professionalitet ved at fremhæve de attitudemæssige kendetegn ved lærerprofessionen. Han argumenterer for, at den professionelle lærer tillige må have en personlig intention med jobbet, udvise engagement og besidde intuition. Med henvisning til en række undersøgelser argumenterer Fibæk Laursen for, at eleverne lærer mere, hvis læreren er engageret, forstående og forstår at motivere eleverne er en såkaldt autentisk lærer. Han går så vidt som til at hævde, at autenticiteten er selve kernen i den professionelle kompetence, og adskiller sig dermed væsentligt fra eksempelvis Dale. Foreningens principprogram fra 2003 indeholder et afsnit om den professionelle lærer 8. Her står der bl.a., at læreren skal fremme de undervisnings- og læreprocesser, som tilgodeser folkeskolens brede dannelses- og undervisningsbegreb. Det er desuden lærerens ansvar, at undervisningen sigter mod at opfylde de fastlagte målsætninger og rummer en faglig progression. Inden for de fastlagte mål og rammer foretager den professionelle lærer valg af indhold og metode i undervisningen. Læreren skal kunne begrunde sine valg. I bestræbelsen på at karakterisere lærerprofessionen og med henvisning til de omtalte teorier samt foreningens principprogram har vi formuleret denne definition af lærerprofessionen. Definition af lærerprofessionen: Lærerprofessionen er kendetegnet ved lærere, som kan planlægge, udføre og evaluere undervisningen, udvikle deres undervisningspraksis og begrunde valg og handlinger på et pædagogisk, fagligt og didaktisk grundlag. Lærerprofessionen varetager en dannelsesproces, hvor såvel det faglige indhold som elevernes personlige og sociale udvikling tilgodeses. Denne definition fastlægger lærerprofessionens kerne. Kun hvis det omgivende samfund opfatter lærerne som de faglige eksperter på området, vil lærerarbejdet blive betragtet som en profession. I det følgende afsnit om foreningens strategi, søges det belyst, hvordan professionsstrategien bygger på, at vores faglige krav ses som en integreret del af vores bestræbelser på at understøtte, at vi bedst muligt kan udfylde vores professions afgørende og værdifulde opgave i samfundet. 7 Per Fibæk Laursen, Den autentiske lærer, Gyldendal Principprogram: Danmarks Lærerforenings mål og værdier, 2003, s

11 Foreningens strategi Foreningen har altid haft til formål både at forbedre lærernes vilkår og fremme folkeskolens udvikling. I foreningens første vedtægter fra 1897 var formålet at tilvejebringe en levende samfundsånd mellem lærerne indbyrdes og en forbedring af lærernes stilling især med henblik på lønudvikling, hvor dette tiltrænges, samt tillige på anden måde arbejde for folkeskolens udvikling og fremme af folkeoplysningen i dansk, sund og kristelig retning. I dag formulerer vi det som at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser, at styrke sammenholdet og at virke for folkeskolens udvikling. Ordlyden er ændret, men kernen i foreningens virke er stadig både at skabe gode løn- og arbejdsforhold for medlemmerne og skabe en god skole. Mens målene for, hvad vi vil opnå, stort set har været uforandrede gennem årene, har der været forskellige strategier for, hvordan målene nås. Midt i firserne formulerede foreningen den såkaldte dobbeltstrategi med kombination og ligestilling af det pædagogiske og det fagpolitiske område (tobensstrategien). Det skete efter, at vi som svar på de nedskæringer i folkeskolen og stagnering af lønnen, der fulgte i hælene på den økonomiske krise fra sidst i 70 erne, i en periode havde fralagt os ansvaret for folkeskolens udvikling. Lønmodtagerstrategi Den formelle fralæggelse af ansvaret skete på den ekstraordinære kongres i maj 1981, hvor vi i en resolution protesterede mod regeringens manglende vilje til at bidrage til en omlægning af tjenestetiden. Sidste afsnit i resolutionen lød. I konsekvens af regeringens dybt beklagelige holdning må Danmarks Lærerforening for sit vedkommende fralægge sig ansvaret for udviklingen i folkeskolen, og som organisationspart fortsat kæmpe for at folkeskolen tilføjes de nødvendige ressourcer til en omlægning af lærernes tjenestetid. Foreningen havde hermed for en periode fastlagt en traditionel lønmodtagerstrategi. På Odense-kongressen det efterfølgende år samledes der flertal for en skærpet fagpolitisk kurs, der opfordrede medlemmer og kredse til at fortsætte og udbygge foreningens aktiviteter for, om nødvendigt med mærkbare reaktioner at modvirke de ensidige indgreb overfor vort aftalesystem. Ligesom kongressen vedtog at arbejde for, at tjenestemænd kan opnå aktionsret. På samme kongres var foreningen dog også allerede lidt på tilbagetog overfor de korslagte armes politik. I den mundtlige beretning hedder det, at man med resolutionen ikke har ønsket at stoppe al udvikling i folkeskolen, men tværtimod har opfordret til debat om lærerrollen, navnlig lærerholdningen. Som et bidrag til denne debat henvises i beretningen til udsendelsen af sekretariatsnotatet Pædagogiske Fragmenter 9. To ben og belastningsstrategi Mens foreningen i de kommende år havde problemer på det løn- og aftalemæssige område, lykkedes det med en satsning på projektet Fremtidens skole at komme i offensiven på det pædagogiske område. På kongressen i 1983 begyndte foreningen at tale om at gå på to ben 10. Herefter fulgte arbejdet med Skolens fremtid - fremtidens skole 11. Foreningens arbejde med fremtidens skole var medvirkende til, at skolens indholdsmæssige udvikling igen kom i fokus. Samme år tiltrådte kongressen formelt en dobbeltstrategi med en kongresvedtagelse, der pålagde hovedstyrelsen at fremme diskussionen om og initiativerne om fremtidens skole og inddrage spørgsmål/perspektiver vedrørende løn- og arbejdsvilkår. 9 Danmarks Lærerforenings sekretariat: Pædagogiske fragmenter, DLF Jesper Due og Jørgen Steen Madsen: Man kan kun gå på to ben, DLF Danmarks Lærerforening: Skolens fremtid fremtidens skole, DLF

12 Rationalet bag dobbeltstrategien var at kombinere de fagpolitiske og pædagogiske interesser. Men billedet på dobbeltstrategien med to ben viser, at vi ikke i strategien så en sammensmeltning af de pædagogiske og fagpolitiske interesser. Der var derimod tale om, at en fokusering på det pædagogiske arbejde skulle bruges som afsæt for forbedrede arbejds- og lønvilkår. Diskussionen i de efterfølgende år viste da også, at vi i foreningen i højere grad fokuserede på vægtningen mellem det faglige og pædagogiske arbejde end på at se områderne som integrerede i hinanden. Vægtningen mellem benene blev kraftigt forskubbet i forbindelse med de langtrukne forhandlinger op til kommunaliseringen og den nye arbejdstidsaftale i Fokus blev i høj grad lagt på at undgå gratisarbejde og hensynet til lærernes arbejdsbelastning blev prioriteret højt. Lotte Bøgh Andersen 12 redegør for, hvordan foreningen reelt anlagde en arbejdsbelastningsstrategi. I den proces havde det pædagogiske ben højst karakter af en form for støtteben. Reaktionerne på aftalerne i 1993 viste et behov for, at vi ikke kun så det pædagogiske ben som afsæt for det faglige, men at overenskomsten også omvendt skabte forudsætning for det pædagogiske arbejde i skolen. Opfordring til akkorder kom ind i aftalen i 1995 og i 1999 formulerede vi for første gang med En skole på vej en pædagogisk reference for en aftaletekst. Professionsstrategi Det var dog først i den proces, der ledte frem til opstillingen af krav om en ny arbejdstidsaftale, at der skete en egentlig integrering af foreningens faglige krav og det pædagogiske arbejde i folkeskolen. Forud for kravopstillingen i 2004 havde foreningen med Redegørelse om psykisk arbejdsmiljø 13 og projektet Det gode lærerliv 14, der blev drøftet på kongressen i 2002, søgt at kortlægge de vilkår, som medlemmerne fandt var forudsætninger for at løse deres arbejdsopgaver i skolen bedst muligt. Som det konkluderes i en resolution har foreningen klarlagt et grundlag for skolens fortsatte pædagogiske udvikling, og hermed skabt fundamentet for forhandlingerne om fornyelse af arbejdstidsaftalerne i Kortlægningen og den efterfølgende diskussion af debatoplægget Nye tider udmøntedes i forbindelse med kravopstillingen i en kongresvedtagelse i 2003, hvor det fastslås, at forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale er en enestående mulighed for at skabe et værdigrundlag for lærerarbejdet, som samtidig er grundlaget for en god skole, hvor kvalitet, engagement og udvikling er nøgleord. Ved kongressen i 2004 udvides denne tænkning også til lønområdet med betegnelsen underviserlønmodel. Det vedtages, at "en ny lønaftale skal passe til lærerarbejdets organisering og udmøntes på en måde, der er i overensstemmelse med det professionelle lærerarbejde og folkeskolens kultur. Lønsystemet skal generelt medvirke til at understøtte mulighederne for et godt arbejdsklima og arbejdstilfredshed. Og samlet i en resolution fra 2004 hedder det bl.a., at folkeskolens opgaveløsning og lærernes engagement skal understøttes af et nyt lønsystem og en ny arbejdstidsaftale, som passer til lærerprofessionen. Alle sider af lærernes arbejde understøtter hinanden og er lige værdifulde. Ligeværdigt samarbejde er en krumtap i skolens dynamik og udvikling. Begrebet professionsstrategi vinder indpas i foreningens interne drøftelse om en ny arbejdstid. Forud er gået arbejdet med at formulere og få vedtaget foreningens professionsideal. Professionidealet bliver forelagt kongressen i Her blev det vedtaget, at kongressen forholder sig til professionidealet i 2002 som et element i en samlet professionsstrategi. I 2002 vedtages idealet. I forelæggelsen omtales, at det er et grundlag for diskussionen om lærerarbejdet og et led i den fælles professionsstrategi. En 12 Lotte Bøgh Andersen: Offentligt ansattes strategier. Århus Universitet Danmarks Lærerforening: Redegørelse om lærernes psykiske arbejdsmiljø, DLF Mercuri Urval: Det gode lærerliv, DLF

13 egentlig beskrivelse af en samlet professionsstrategi bliver imidlertid aldrig formuleret, selvom det også i den afsluttende anbefaling fra foreningens projekt Lærer 15 hedder: foreningen skal udarbejde og definere en klar operationel og kommunikérbar strategi. Ud fra de mange vedtagelser og resolutioner, der tiltrædes i 2003 og 2004 om specielt arbejdstid, må det konkluderes, at vi ved en professionsstrategi forstår, at indholdet i lærerarbejdet og de faktiske arbejdsbetingelser er et hele. Professionsstrategien adskiller sig således fundamentalt fra dobbeltstrategien (tobensstrategien), hvor pædagogik og faglige krav var adskilte størrelser og hvor foreningens pædagogiske arbejde i forhold til kravopstillingen først og fremmest var en platform for at legitimere vores faglige krav. Professionsstrategiens sigte er, at omgivelserne ser vores faglige krav som en integreret del af vores bestræbelser på at understøtte opgaveløsningen i skolen. Foreningens todelte vision (de tjenstlige interesser og folkeskolens udvikling) opnås med professionsstrategien ikke ved adskilte satsninger, men gennem en samlet mission, der udvikler betingelserne for lærerfaget og folkeskolen. Hvor pædagogikken i dobbeltstrategien var afsæt for de faglige krav forholder det sig nærmest omvendt i professionsstrategien. Selv om begreberne formelt ikke kan adskilles, bygger strategien på, at foreningens faglige krav fremstår som et nødvendigt afsæt for folkeskolens udvikling. Som direktøren fra Kontrapunkt Christian Madsbjerg fremlagde det for hovedstyrelsen i januar 2004, så er professionalisme ikke et mærkat du giver dig selv det er en beskrivelse, du håber, at andre vil bruge om dig. Forsimplet kan lønmodtager- og professionsstrategien sammenholdes således: Lønmodtager/belastningsstrategi Hvis vi ikke får tid/løn til opgaven, så laver vi den ikke Trusler Reaktiv Kontrol af arbejdets udførsel Tryghed Sikkerhed Retfærdighed Arbejdet består af enkeltelementer, der udføres indenfor den tildelte tidsramme Professionsstrategi Vi skal have rammer og vilkår, der understøtter vores arbejde Kvalitetssikring Proaktiv Faglig ansvarlighed Råderum og frihed Fleksibilitet Respekt fra omgivelserne Vi har ansvaret for at prioritere og udføre opgaven 15 e Types: Lærer, DLF

14 Foreningens dobbeltstrategi byggede grundlæggende på en noget for noget tankegang, hvor taktikken var, at vores engagement på det pædagogiske område skulle belønnes på det faglige, men de grundlæggende faglige begreber i strategiens udmøntning var i overensstemmelse med lønmodtager-strategiens. Særligt i en tid med et stort pres og mange udfordringer på lærerprofessionen (se afsnittet Pres og udfordringer for læreren) er det afgørende, at omverdenen oplever, at vi aktivt forsvarer professionen og forholder os konstruktivt til udfordringerne. Kun hvis omverdenen oplever sammenhæng mellem vores politiske udtalelser, vores attituder som organisationens repræsentanter og medlemmernes handlinger er professionsstrategien mulig. Selv om foreningen stadig har som mål at sikre lærerne de bedst mulige vilkår, indebærer professionsstrategien et skift i, hvordan vilkårene kan sikres. Hvis vi fx mener, at selvstyrende team er fremmende for undervisningens kvalitet, kan vi så anbefale lærere, som i årevis har arbejdet på denne måde at ophøre hermed, fordi de ikke er omfattet af et løntillæg? Et væsentligt element i en professionsstrategi er at sikre, at alle lærere føler sig forpligtet på en professionel adfærd. En professionsstrategi kan af den enkelte lærer opleves som et unødigt pres. Hvilke overvejelser, dette kan give anledning til på foreningens forskellige interesseområder, bliver beskrevet i bilaget Problemstillinger og dilemmaer. Som omtalt i afsnittet om professionsbegrebet er autonomi og ansvar en væsentlig forudsætning for en profession. Det er dog kendetegnende for lærerprofessionen, at den enkelte lærers autonomi og ansvar foregår inden for skolens kollektive ansvar for undervisningen og de andre opgaver. Professionsstrategien er derfor en kollektiv strategi, der skal sikre, at den enkelte lærer har de rammer og betingelser omkring sine opgaver, så hun mest optimalt kan håndtere sin del af det kollektive ansvar. En professionsstrategi må ikke nedjustere forventningerne til ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Også velmotiverede, veluddannede menneskearbejdere er nødt til at have et arbejde for at leve og forsørge Per Fibæk Laursen m.fl.: Professionalisering En grundbog. Roskilde Universitetsforslag

15 Pres og udfordringer for lærerprofessionen Lærerne oplever i disse år store forandringer i deres dagligdag. Forandringer der både kan opleves som pres og som udfordringer. I det følgende vil blive beskrevet hvordan lærernes individuelle ansvar er voksende samtidig med, at love og regler omkring folkeskolen bliver mere specifikke og foreskrivende og dermed overlader mindre råderum til lærerne til at forvalte deres ansvar, hvilket truer lærerprofessionen og dens grundlag. Lærerne står derfor i et paradoksalt skisma, hvor kravene til den enkelte lærers professionalisme er stigende, mens rammerne for den samlede profession undergraves. Modernisering i den offentlige sektor Den offentlige sektor har siden 90 erne gennemgået en kraftig modernisering en udvikling, der ikke alene er national, men i lige så høj grad international. En væsentlig del af moderniseringen henter inspiration i begrebet New Public Management, der er en samlende betegnelse for forskelligartede initiativer og forandringer. Især to tendenser har gjort sig gældende: Der er sket en ændring i ledelsesformen, med en styrkelse af den decentrale leder, og der er indført målstyring med fokus på resultatet (out-put). De to tendenser er i en vis grad modsætninger. Som Carsten Greve formulerer det, så er der i den offentlige sektor en tendens til på den ene side at svinge pisken samtidig med, at man opfordrer til dannelsen af samarbejdsrelationer og taler om den hele medarbejder 17. Tankerne bag New Public Management er at reformere den offentlige sektor ud fra liberale principper om et frit marked. Den enkelte institution skal med opmærksomhed over for, hvad brugerne/borgerne ønsker og har behov for markedsføre sig selv med sit særkende, sit særlige værdisæt og virksomhedsplan. På folkeskoleområdet er virksomhedsplaner og lovændringen om frit skolevalg eksempler på dette. Lærerne skal ikke bare levere en faglig forsvarlig undervisning. De skal også tilgodese de specifikke krav og forventninger, som forældre og elever stiller. Kontraktstyring er et af de spor, New Public Management har sat sig. Oprindeligt var grundlaget for denne styringsform, at man fra central side udelukkende satte overordnede mål. Det blev overladt til de decentrale led at præcisere målene og indgå aftale om, hvordan de skulle nås. Grundlaget for kontraktstyring er, at lærerteamene/skolerne kan dokumentere deres resultater til det nærmeste ledelsesniveau (skoleledelse/forvaltning), men at lærerne som fagets eksperter har en autonomi i at vurdere, hvordan resultaterne mest hensigtsmæssigt opnås. I dag ser man imidlertid, at både mål og rammer bliver mere og mere specifikke og foreskrivende på skoleområdet. Trinmål, obligatoriske test, årlige repræsentative undersøgelser af elevers færdigheder, statslig styrelse for dokumentation af folkeskolens resultater og årlige kommunale tilsynsrapporter om det faglige niveau er de seneste centrale tiltag, som viser dette. Grundlaget for en lokal styring af skolen bliver dermed udhulet. Moderniseringen af den offentlige sektor har også konkret vist sig ved, at de offentlige arbejdsgivere har ønsket at ændre lønsystemerne fra en anciennitetsskala med fastlåste trin med få centralt aftalte løntillæg til et system, der har flere lighedspunkter med de lønsystemer, der fungerer i den private sektor. Lønreformen er en afgørende del af decentraliseringen og markedsorienteringen af den offentlige sektor. 17 Carsten Greve: Offentlig ledelse. København: Jurist og Økonomforbundets Forlag,

16 De nye lønsystemer gav mulighed for at differentiere de ansattes løn i forhold til de funktioner, den enkelte medarbejder udfører, og i forhold til de kvalifikationer den enkelte besad. Det var et ønske, at de offentligt ansatte ledere fik et politisk administrativt redskab, som skulle hjælpe til at effektivisere og modernisere den offentlige sektor. Med overenskomsten 1997 overgik over halvdelen af de (amts)kommunalt ansatte til Ny Løn. I LC overgik kun ledergrupperne. Der blev aftalt et lønsystem, der i sin rene form, alene indeholder en grundløn for en personalegruppen. Resten af den enkeltes løndannelse skulle herefter bero på decentrale aftaler, hvor resultater, kvalifikationer og særlige lokale funktioner skulle honoreres. Også for lærere og børnehaveklasseledere har moderniseringen af den offentlige sektor sat sig spor i løndannelsen. Ved OK99 overgik resten af LC-grupperne til ny løn. Intentionen er, at et decentralt lønsystem skal afspejle hvordan og med hvilket resultat, den ansatte opfylder de mål, der lokalt er fastlagt. Den seneste udvikling har sat skolen i et krydspres. Fra kommunal side har man fået stigende forventninger til at kunne fastlægge skolernes udvikling og retning ligesom forældre i stigende grad stiller krav som brugere. Dette står imidlertid i modsætning til den opstramning og regelstyring, som er iværksat fra central side. Værdierne om lærerarbejdet Ændringen i opfattelsen af den offentlige sektor har påvirket styringen af skolen. Samtidig er ændringen også en del af den forandring, som har betydet en ændring i de begreber, som omgivelserne ser som værdifulde for lærerarbejdet. Det har påvirket læreridentiteten. Hvor omgivelserne tidligere fremhævede tjenestemandens loyalitet, pligtopfyldelse og troskab, er det i dag værdier som udvikling, fleksibilitet og initiativlyst, der knyttes til den gode lærer. Niels Åkerstrøm Andersen og Asmund Born har i deres bog Kærlighed og omstilling medarbejderes perfektionering i den offentlige sektor 18 beskrevet, hvorledes de offentligt ansatte som gruppe er blevet italesat siden 1848, hvor demokratiet blev indført i Danmark. De beskriver, hvordan identiteten for de offentligt ansatte i høj grad er beskrevet som en modsætning til andre. I de første årtier efter 1848 var det modsætningen mellem embedsmanden og politikeren, der var i fokus. Omkring 1916 begynder de offentlige forvaltninger at se sig selv som en organisation og op til slutningen af århundredet er det modsætningen mellem tjenestemanden og den kontraktansatte i private virksomheder, som bliver hovedmodsætningen. Tjenestemandsidentiteten, som ikke mindst bliver dominerende på lærerområdet, er kendetegnet ved en pligt- og rettighedstænkning, hvor man i høj grad oplever, at man varetager en samfundsinteresse i modsætning til de privatansattes fokus på fortjeneste. At have eller tage ansvar I slutningen af 1980érne sker der imidlertid et afgørende brud med italesættelsen af den offentlig ansatte. Omstilling bliver et nøglebegreb, og det at have ansvar bliver i samfundsdebatten en modsætning til det at tage ansvar. Arbejdet som tjenestemand og offentligt ansat indebar selvfølgelig også ansvar før 1987, men med nutidens ideal bliver det alene at have ansvar beskrevet som passivt og reaktivt. At tage ansvar er derimod selv at tage omstillingsidealet på sig og opfattes derfor som proaktivt. 18 Niels Åkestrøm Andersen og Asmund Born, Kærlighed og omstilling medarbejderes perfektionering i den offentlige sektor, Handelshøjskolen

17 Andersen og Born knytter en række værdier til begrebsparrene, som hver især organiserer og er et udtryk for medarbejderforventningerne. Ud fra dem kan man udlede, at værdierne for den ansvarshavende lærer i forhold til den ansvarstagende kan udtrykkes i følgende modbegreber. Ansvarshavende «Ansvarstagende Loyalitet Helhedsforståelse Pligtopfyldelse Fleksibilitet Tryghed Omstilling Troskab Udvikling Solidaritet med arbejdsplads Ansvar for egne valg Hvor tryghed i ansættelsen for den ansvarshavende tjenestemand primært ligger i selve ansættelsen, er den ansvarstagendes lærers tryghed ifølge Andersen og Born bundet i omstilling, jobskifte og opkvalificering. Et begreb som erfaring er ikke længere kun positivt, men opleves også som udtryk for træghed. Spændingsfeltet mellem det ansvarshavende og det ansvarstagende udgør alt efter temperament et pres eller en udfordring. De fleste læreres identitet er uanset ansættelsesform sammensat af værdier på tværs af skemaet. Men vores vægtning af værdierne er forskellig. Med det ansvarshavende i fokus har vægten i lærerkollegiet i mange år ligget på det ansvarshavende med en stærk enhed byggende på solidaritet og kollektive beslutninger, der dog blev udmøntet individuelt af den enkelte lærer. Lærerens selvstændighed kom tidligere til udtryk gennem alenearbejdet i klassen. Selvstændighed er stadig en central værdi i lærerarbejdet, men i dag vurderes den i højere grad ud fra den enkeltes evne til i at løfte sit ansvar i et forpligtende samarbejde. Spændingsfeltet kan også aflæses i rapporten Det gode lærerliv 19, som Mercuri Urval udarbejdede for foreningen i maj Her blev der foretaget kvalitative interview med ca. 125 lærere. Den overvejende udmelding fra lærerne var, at de vil have indflydelse på forandring og udvikling, og omdrejningspunkterne var fleksibilitet og råderum. Dette blev udtrykt i ønsker om selv at tage ansvar for at planlægge og disponere over egen arbejdstid. Lærerne ville tage ansvar for løbende at kunne justere planlægningen i forhold til de didaktiske overvejelser og den konkrete undervisning samt i ønsker om selv at kunne tilrettelægge arbejdet i forhold til mål og kvalitet. Spændingsfeltet opstår, da lærerne samtidig har et modsatrettet ønske om tryghed og sikkerhed for lige vilkår. Lærersamarbejdet Lærerarbejdet er i dag betinget af mange udfordringer i form af krav om større faglighed, mere sammenhæng i elevernes undervisning, udvikling af alsidige personlige kompetencer samt en øget forventning om synlig dokumentation for opgavernes løsning. Det er vanskeligt at være alene om at opfylde alt dette. Lærersamarbejdet er derfor blevet en væsentlig forudsætning for pædagogisk og faglig sammenhæng i undervisningen både i det enkelte fag og på tværs af fagene. Det centrale i lærersamarbejdet er den enkelte lærers evne til at bidrage med erfaringer og viden til fællesskabets samlede erfarings- og vidensbase. I lærersamarbejdet søger man at udnytte hinandens kvalifikationer bedst muligt. Skolens 19 Mercuri Urval: Det gode lærerliv, DLF

18 undervisningsvaretagelse kommer derfor ikke til at bestå af relativt ensartede individuelle læreropgaver, men af en mere fælles indsats, hvor den enkelte lærer bidrager med sin særlige faglige og didaktiske indsigt. Den Canadiske forsker Andy Hargreaves 20 fremhæver, at teamdannelse og kollegialt samarbejde ikke er vokset harmonisk frem som et nødvendigt krav fra lærerne, men mere som et krav fra ledere og forvaltninger. Hargreaves taler om teamsamarbejdet som en påtvunget kollegialitet, der mere er noget man gør, fordi det kræves end fordi, lærerene umiddelbart oplever, at det beriger deres arbejde. Hargreaves hævder, at specielt omgivelsernes krav til, at undervisningen i øget omfang tager afsæt i den enkelte elev, har forstærket forventningerne til lærernes indbyrdes samarbejde. I den traditionelle skole underviser læreren hver sin klasse, og når døren lukkes, er der ikke andre voksne, som blander sig i lærerens arbejde. Klassens elever udgør derimod et kollektivt. I den moderne skole, hvor der skal tages større individuelle hensyn til den enkelte elev, bliver kravet om afprivatisering og kollektivisering af lærernes arbejde større. Det kan umiddelbart virke selvmodsigende, men den stigende fokusering på den enkelte elevs læringsstil, sætter lærernes individuelle undervisningsstile under pres. Paradoksalt nok indebærer skiftet fra enelærer til teamorganisering derfor en større specialisering af lærernes arbejdsområder. Fra at alle læreres opgaver var ensartet og man derfor havde ensartet ansvar, må den enkelte lærer med sin faglige indsigt og overblik tage ansvar for sine områder og kunne begrunde sine valg i forhold til den samlede opgaveløsning. Lærer- og teamsamarbejdet indebærer en mulighed for at opnå og give kollegial støtte, rådgivning og vejledning. Den enkelte lærer får nogen at dele sine refleksioner med, hvilket kan medføre en oplevelse af øget kvalitet i undervisningen. Ifølge professor Erling Lars Dale er det en kerne i lærerprofessionen. Men samarbejdsforpligtigelsen kan også opleves som et pres fra såvel kollegaer som fra ledelsen, hvor den enkeltes råderum bliver indskrænket og hvor man skal stå til regnskab for sine valg. Mange lærere stiller store krav til sig selv. Kravene til en selv afspejler sig også i kravene til de andre. Lotte Bøgh Andersen 21 peger på, at en øget anerkendelse af lærerprofessionen i offentligheden forudsætter, at alle lever op til professionens fordringer, og at ingen dækker over kollegaer. Som professionel har man en særlig forpligtigelse til at forholde sig sagligt og kritisk til skolens og sine kollegaers opgaveløsning. Eller som Kirsten Krogh-Jespersen 22 udtrykker det: Et af kendetegnene for en profession er, at man har en intern kvalitets-justits. Lærere må stille krav til hinanden og hjælpe hinanden til at undervisningen bliver af høj kvalitet overalt. Og de må gribe ind, der hvor det ikke sker. Man skal ikke tolerere dårlige vilkår for at udføre lærerarbejdet, men man skal heller ikke acceptere dårligt lærerarbejde. 20 Andy Hargreaves: Nye lærere, nye tider. Klim Lotte Bøgh Andersen: Offentligt ansattes strategier. Århus Universitet Kirsten Krogh-Jespersen i interview med Thorkild Thejsen i TV-udsendelsen Skolebænken 49/

19 Selvstyrende team, som selv har ansvar for at tilrettelægge arbejdsopgaverne, øger den gensidige afhængighed og dermed også de indbyrdes krav til hinanden. I foreningens rådgivning om psykisk arbejdsmiljø drejer halvdelen af henvendelserne sig om samarbejdsproblemer. Henvendelserne er præget af, at lærerne er vant til selv at klare problemerne og problemerne bliver derfor individualiseret. Der er ofte gået lang tid, inden de henvender sig til rådgivningen og dermed erkender, at de har brug for hjælp til at komme videre. Ofte har de ikke talt med nogen på skolen om deres problemer. I den situation er risikoen, at lærerne vender problemerne indad, tager dem på sig og står med en oplevelse af, at de ikke dur som lærere mere. Den generelle tendens, som præger samfundsudviklingen, afspejles således i den måde som flere og flere skoler organiserer undervisningen på. Forståelsen af at solidaritet er ensbetydende med, at alle skal underlægge sig en fælles kollektiv norm, bliver gradvist afløst af en læreridentitet, hvor man bidrager til den fælles løsning med sine kvalifikationer og tager ansvar for sit arbejde og forventer, at de andre i samarbejdet tager ansvar for deres. Ydre pres Ovenstående ændring af undervisningens organisering er udtryk for skolernes bestræbelser på at opfylde de ændrede forventninger, der er til skolens opgaveløsning. En grundlæggende forudsætning for dette er, at den enkelte i samarbejde med sine kollegaer kan tage ansvar til gavn for den enkelte og helheden. Det er derfor en afgørende forudsætning for at imødekomme udfordringerne, at lærerprofessionen fastholder sit samlede ansvar for løsning af undervisningsopgaven. Hver enkelt lærer må havde de faglige forudsætninger for at løse sine opgaver, have engagement til at turde prøve nyt og gøre fejl samt kunne perspektivere sin egen indsats i forhold til den samlede opgaveløsning. Lærerprofessionen udøves i et spændingsfelt mellem autonomi og kontrol. Omverdenen har en legitim interesse i resultatet af lærernes arbejde, hvilket skolerne må kunne dokumentere udadtil, men professionen må som fagets eksperter være sikret en autonomi i at vurdere, hvordan resultaterne mest hensigtsmæssigt opnås. I det følgende vil blive uddybet, hvordan et tilsyneladende stigende ønske om kontrol i disse år forskubber autonomien og dermed udfordrer lærerprofessionen. Uddannelseskrav og schooleffectiveness Som beskrevet i afsnittet om professionsbegrebet er et kendetegn ved en profession, at den har kontrol over professionens udvikling og uddannelse af nye professionelle. Lærerfaget har aldrig været underlagt en egentlig autorisation, men folkeskolelovens uddannelseskrav har haft næsten samme karakter. Meritlæreruddannelse, 28, stk. 2, forsøgsordninger i skolestarten og den tilbagevendende diskussion om magistre som undervisere i de ældste klasser er udtryk for et pres mod professionen. Et pres, der i sin yderste konsekvens kan fjerne den fælles uddannelsesmæssige referenceramme, som lærersamarbejdet foregår indenfor. I Storbritannien, hvor moderniseringsprocessen er mere fremskreden end i Danmark, ses tydeligt, hvilke konsekvenser processen kan have på uddannelsen. Ud fra det effektivitetsparadigme, der er grundlaget i New Public Management og dens instrumentelle forståelse af undervisningen, er læreruddannelsen stort set forsvundet. Lærerne oplæres gennem praksis på skolerne til at gennemføre best practice. De 19

20 studerende forventes ikke at have de teoretiske forudsætninger, som Dale ser som kernen i lærernes professionalitet. Grundtanken i det engelske schooleffectiveness-program er, at man kan udlede nogle metoder og midler, som mest hensigtsmæssigt højner elevernes udbytte af undervisningen. En nødvendig del af et programmet er derfor indførelse af standarder og måleinstrumenter, der kan måle og sammenligne de enkelte skoler og læreres effektivitet. Resultaterne bruges til at udvikle materialer og mere eller mindre entydige metoder, der giver de bedste resultater. Lærerfaget og -uddannelsen kan ifølge denne tankegang afprofessionaliseres, så det udelukkende består i træning i disse metoder. Kritikkerne af schooleffectiveness-programmet har påvist, at effektivitetsparadigmet ikke holder. Undervisningen og dens mål er langt mere komplekst, og der er en række forhold knyttet til den enkelte skole, lærer og elev, som ikke kan indfanges. Kirsten Krogh Jespersen påviser i sin ph.d.-afhandling Lærerprofessionalitet illusion og vision 23, at lærernes indsigter og handlemuligheder i forhold til at analysere den komplekse pædagogiske kontekst er drivkraften i udviklingen af skolen og hun konkluderer, at det forekommer mere effektivt at satse forsknings- og læreruddannelsesresurser på at professionalisere lærerne. I Danmark har tankegangen kun i begrænset omfang påvirket drøftelserne om læreruddannelsen. Derimod ses klare elementer af schooleffectiveness-tankegangen i debatten om fx sammenligning af PISAresultater og i forslaget om offentliggørelse af karakterer, der er søgt renset for sociale faktorer. Ligesom tankegangen i et vist omfang kan genfindes i diskussionen om, hvordan skolerne løser deres opgave med at bryde den negative sociale arv. 24 Kirsten Krogh-Jespersen pointerer, at det er alt for forenklet fra politisk side at kræve mere faglighed. Mere faglighed kræver mere pædagogik. Læreren skal i den konkrete situation med den bestemte elev i netop den elevflok på det sted gennemføre en undervisning, som er baseret på en enhed af fag-faglig og pædagogisk-psykologike kundskaber. Læreren skal hele tiden foretage intuitive, vidensbaserede skøn. Derfor handler læreruddannelse om, at læreren skal blive i stand til at begribe og handle i læringens, undervisningens og opdragelsens paradokser. Ved at stå fast på det fundamentale i skolens virksomhed skal lærere være i stand til at sortere i, hvad der er modestrømninger, tekniske fif og reel støtte til den fortsatte udvikling som lærer. Fagprofessionel ledelse Et kendetegn ved en profession er, at den har såvel formel som uformel kontrol over professionens udvikling. En væsentlig del af denne kontrol har traditionelt været, at professionens udøvere blev ledet af en fra egne rækker. Sygehusdirektøren var læge og skoledirektøren var lærer. I dag er sygehusdirektøreren ofte økonom og skoledirektøren erstattet af en børn og ungechef, som eksempelvis er jurist. Og ændrede ledelsesstrukturer, samdrift mellem daginstitution og skole samt det omtalte fokus på målstyring giver nu også anledning til, at der bliver stillet spørgsmål ved nødvendigheden af, at skolens leder er læreruddannet. Der argumenteres for, at lederne ikke nødvendigvis bør have en baggrund i faget, men at de nye ledelsesopgaver inden for fx administrativ ledelse, strategisk ledelse og personaleledelse gør, at ledelse i stadig højere grad udgør en selvstændig profession. Ledelse bliver gjort til et fag uafhængig af fagprofessionel viden og indsigt. 23 Kirsten Krogh Jespersen: Lærerprofessionalitet illusion og vision! Klim Jill Mehlbye og Charlotte Ringsmose: Elementer i god skolepraksis De gode eksempler AKF

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Professionsidealet DLF. -met

Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Professionsidealet DLF. -met Principprogram for Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Danmarks Lærerforenings principprogram beskriver de grundlæggende principper, som organisationen bygger

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler Nye arbejdstidsregler er blevet kaldt en omvæltning for folkeskolens lærere, men er en logisk konsekvens af en tilsvarende omvæltning af lærernes

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier v/ Thomas Nørby Dahl Jordemoderforeningen, Nyborg Strand 2007 Jordemødre i dag (Kilde: Casa Oktober 2006) Stærkt utilfredse med de arbejdsbetingelser

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Demokratisk og fleksibel skole

Demokratisk og fleksibel skole Demokratisk og fleksibel skole Grundlaget for ideen om en fleksibel skole er udviklet gennem 40 års arbejde med skoleudvikling og skoleledelse i folkeskolen i Danmark og Grønland. Selve tankegangen bag

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

To hovedmål vedr. arbejdstid

To hovedmål vedr. arbejdstid To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne

Læs mere

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Skoleledelse - en profession i sig selv Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Forord Lederforeningens hovedbestyrelse har efter længere tids debat blandt foreningens medlemmer

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Formål: De overordnede mål for Norddjurs Kommune er, at kommunen skal udføre sine opgaver økonomisk fornuftigt og med høj kvalitet og dermed fremstå som en moderne

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere