Modellering af Investeringer i Elsektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modellering af Investeringer i Elsektoren"

Transkript

1 Modellering af Investeringer i Elsektoren Jesper Felstedt & Morten Middelboe Pedersen LYNGBY 2005 EKSAMENSPROJEKT NR. 31 IMM

2 Polyteknisk eksamensprojekt, 35 ECTS point Informatik og Matematisk Modellering Danmarks Tekniske Universitet April 2005

3 Resumé Dette polytekniske eksamensprojekt omhandler modellering af investesteringer i en liberaliseret kraftvarmesektor (elsektor). I rapporten præsenteres kort den økonomiske teori, som anvendes på et dereguleret marked med fuldkommen konkurrence. Der redegøres for, hvordan investeringer nutidsvurderes, og at et krav til en god investering er, at N P V -værdien, som beskriver investeringens nutidsværdi, skal være positiv. Der redegøres for de elementer, som skal indgå i beregningen af N P V -værdien for en investering. På baggrund af dette formuleres en simpel liniær partiel ligevægtsmodel med mulighed for investeringer, som modellerer udbud og efterspørgsel i kraftvarmesektoren. Det bevises vha. KKT-betingelser, hvilke forudsætninger, som skal være opfyldt for at denne model foretager investeringer, med positiv NP V - værdi. Dette anvendes til forbedre modelleringen af investeringer i den partielle ligevægtsmodel Balmorel, som benyttes til at simulere en liberaliseret kraftvarmesektor. Endelig undersøges effekten af forbedringerne, og den udvidede Balmorel anvendes til et lille case study af investeringer i Litauen. Nøgleord: N P V værdi, investeringer i kraftvarmesektoren, Balmorel, partielle ligevægtsmodeller, neoklassisk økonomisk modellering, Liniær programmering og KKTbetingelser. 3

4 4

5 Abstract This master thesis concerns the area of modelling investments in a liberalized combined heat and power sector (CHP sector). The thesis shortly presents the economic theory, which describes a deregulated market with perfect competition. It is presented which parameters are used when calculating the net present value (NP V ) of an investment, and that investments are only undertaken if the NP V is positive. This is used to formulate a simple linear, partial equilibrium model, describing the CHP sector, with the possibility of investments. Using KKT-conditions it is proved, which necessary conditions the model has to fulfill, in order for the NP V of investments found by the model, to be positive. The knowledge from the simple model is used to improve the modelling of investments in the partial equilibrium model, Balmorel, which is used to simulate a liberalized CHP sector. Finally the effects of the improvements are investigated, and the improved Balmorel is used in a small case study of investments in Lithuania. Keywords: Net present value NP V, investements in the combined heat and power sector, Balmorel, partial equilibrium models, neoclassical economic modelling, Linear programming and KKT-conditions. 5

6 6

7 Forord Dette polytekniske eksamensprojekt er udført på Institut for Informatik og Matematisk Modellering, Danmarks Tekniske Universitet i perioden 1. september 2004 til 30. april Projektet omhandler modellering af investeringer i en liberaliseret kraftvarmesektor. Vores baggrund for at udføre projektet er en civilingeniøruddannelse, hvor vi gennem en lang række kurser har beskæftiget os med matematisk modellering og diskret optimering på det operationelle niveau. Vi havde således kun meget lidt kendskab til økonomisk teori og økonomisk modellering inden vi påbegyndte projektforløbet. Desuden havde vi havde ingen forhåndskendskab til teknologier og planlægning indenfor kraftvarmesektoren. En stor del af projektforløbet er således gået med at lære disse emner. Processen har derfor været meget interessant og lærerig på mange andre områder indenfor økonomi og energisektoren end de, som direkte berøres i denne rapport. Rapporten er skrevet til personer med generelt kendskab til operationsanalyse og herunder lineær programmering. For at forstå indholdet er det ikke en nødvendig forudsætning af have et dybere kendskab til energisektoren og økonomisk teori. Vejledere på projektet var Thomas K. Stidsen, adjunkt, IMM og Hans Ravn, leder af Balmorel projektgruppen. Vi vil gerne takke Thomas K. Stidsen for hans få, men meget hjælpsomme diskussioner omkring modellering i GAMS. Vi vil også gerne takke Hans Ravn for hans mange diskussioner omkring økonomi, Balmorel, kraftvarmesektoren samt hans kommentarer i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport. Jesper Felstedt, s992273, Morten Middelboe Pedersen, s991392, IMM, DTU, 27. april

8 8

9 Indhold 1 Indledning Problemformulering Oversigt over rapporten Økonomiske forudsætninger Prisdannelse Kortsigtede og langsigtede marginale omkostninger Investeringer Levetid og finansiering Diskonteringsrente og risiko Skrotværdi Opsummering Energitransformation, efterspørgsel og priser Enheder Lastperioder Varighedskurver Teknologier Dampturbiner Gasturbineanlæg Combined cycle Motoranlæg Varmekedler Vandkraft Vindkraft Solenergi Atomkraft Gruppering af teknologier Omkostninger og priser i kraftvarmesektoren Opsummering Partiel ligevægtsmodel for kraftvarme En simpel model Udvidet kraftvarme model Marginale omkostninger og investeringer Opsummering

10 10 INDHOLD 5 Balmorel Input Tid Geografi Efterspørgsel Primærenergi Teknologier Investeringer Modellen Simuleringsstruktur Output Opsummering Udvidelse af Balmorel Udvidelse af Input Teknologier Transmissionsforbindelser Geografi Udvidelse af Modellen Liste over betegnelser Investeringer Tilbagediskontering Diskrete investeringer Den udvidede model opsummeret NP V -værdi og fortolkning af priser Udvidelse af Simuleringsstruktur Opsummering Resultater Data Verifikation af den udvidede Balmorel Modellernes størrelse Modellernes løsning Løsningstidsanalyse Længere modelhorisont Horisontens indflydelse på prisudviklingen for el Ikke sammenhængende modelhorisont Diskrete investeringer Levetid på investeringer og skrotværdi Tilbagediskontering Samfundsøkonomisk analyse - Fast lånerente Virksomhedsanalyse - Ens diskonterings- og lånerente Opsummering Case study: Investeringer i Litauen Efterspørgsel Eksisterende kapacitet Simulering med den oprindelige Balmorel Simulering med den udvidede Balmorel Sammenligning af den oprindelig og den udvidede Balmorel

11 INDHOLD Simulering med udvidede Balmorel uden mulighed for investering i atomkraft Elpriser Opsummering Konklusion 123 A LP formulering af den oprindelige model i Balmorel 129 A.1 Definition af indeks A.2 Definition af mængder A.3 Definition af variable A.4 Definition af konstanter A.5 Objektfunktionen A.6 Begrænsninger A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A B LP formulering af den udvidede model i Balmorel 143 B.1 Nye index B.2 Nye mængder og delmængder B.3 Nye konstanter B.4 Variable B.5 Objektfunktionen B.6 Modellens begrænsninger

12 12 INDHOLD B.6.1 (A.6.1) B.6.2 (A.6.2) B.6.3 (A.6.3) B.6.4 (A.6.4) B.6.5 (A.6.5) B.6.6 (A.6.6) B.6.7 (A.6.7) B.6.8 (A.6.8) B.6.9 (A.6.9) B.6.10 (A.6.10) B.6.11 (A.6.11) B.6.12 (A.6.12) B.6.13 (A.6.13) B.6.14 (A.6.14) B.6.15 (A.6.15) B.6.16 (A.6.16) B.6.17 (A.6.17) B.6.18 (A.6.18) B.6.19 (A.6.19) B.6.20 (A.6.20) B.6.21 (A.6.21) B.6.22 (A.6.22) B.6.23 (A.6.23) B.6.24 (A.6.24) B.6.25 (A.6.25) B.6.26 (A.6.26) B.6.27 (A.6.27) B.6.28 (A.6.28) B.7 Nye begrænsninger B B B B B B B B B C Data 157 D Oversigt over udvidelser i GAMS-koden 161 D.1 Model D.1.1 balmorel_inv.gms D.1.2 balbase2_inv.sim D.1.3 geogr.inc D.1.4 mjvar2.inc D.1.5 sets.inc D.1.6 TECH2.INC D.2 Printinc

13 INDHOLD 13 D.2.1 BAL_1.INC D.2.2 EG_CY.INC D.2.3 EG_GAT.INC D.2.4 EGN_CY.INC D.2.5 EGO_CY.INC D.2.6 EHF_CY.INC D.2.7 EHF_RY.INC D.2.8 EP_RT.INC D.2.9 EP_RY.INC D.2.10 EX_RY.INC D.2.11 GKN_AY.INC D.2.12 HG_AY.INC D.2.13 HG_CY.INC D.2.14 PRT3-BB2.INC D.2.15 XBOTTLE.INC D.2.16 GK_MMP_AY.INC D.3 Logerror D.3.1 BALBASE2.MSS D.3.2 ERROR3.INC D.3.3 ERROR4.INC D.3.4 error5.inc E Oversigt - filer på CD 167

14 14 INDHOLD

15 Figurer 2.1 Prisen dannes udfra ligevægt mellem udbud og efterspørgsel [8] Gennemsnitsforbruget pr. time af el i Danmark [6] Varighedskurve over elforbruget i ugen fra til i Danmark. [6] Grafen til venstre viser produktionsmønsteret for de teknologier som producerer el og varme i et fast forhold. Grafen til højre viser produktionsmønsteret for de teknologier som producere el og varme i et variabelt forhold Procesdiagram over kondensanlæg Procesdiagram over modtryksanlæg Procesdiagram over udtagsanlæg Procesdiagram over combined cycle Procesdiagram over varmekedel Eksempel på konstruktion af total omkostning og udbudskurve udfra teknologiers individuelle omkostningskurver Eksempel på brug af varighedskurven Eksempel på udbudskurven fra eksemplet i afsnit 3.6 når det tillades at investere i produktionskapacitet. Kortsigtede omkostninger er sammenghængende linier. Langsigtede omkostninger er stiplede. F. eks. ses at den langsigtede omkostning for M er mindre end den kortsigtede for S. En optimal løsning er derfor at investere i M fremfor at producere på S. M s langsigtede marginale omkostning vil være prissættende i spidslast. M s kortsigtede i de øvrige perioder. Hvis det ikke er muligt at opfylde hele efterspørgslen ved investering i M, vil S også producere. S s kortsigtede omkostning vil da være prissættende. Hvis S s kapacitet opbruges vil modellen investere i G, da G s langsigtede marginale omkostninger er mindre end S Balmorel datasættet dækker landene omkring Østersøen: Danmark, Norge, Sverige, Finland, (dele af) Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen og (dele af) Tyskland Inputelementer til Balmorel Geografiindelingen og transmission i Balmorel [2] I Balmorel findes ligevægten mellem den modellerede udbudskurve og en repræsentation for efterspørgselskurven

16 16 FIGURER 5.5 Graf over mulige produktionsmønstre for kondensanlæg Graf over mulige produktionsmønstre for modtryksanlæg Graf over mulige produktionsmønstre for udtagsanlæg Graf over mulige produktionsmønstre for varmekedler Graf over mulige produktionsmønstre for varmepumper Grafer over mulige produktionsmønstre for el- og varmelagre. Ellageret er grafen til venstre Grafen viser, hvordan vindkraft, vandkraft og solenergi producerer. Prikken angiver den på forhånd fastlagte produktionen Navnekonvention for teknologier i det nuværende datasæt.[27] Flowdiagram over Balmorel Den årlige mængde skrottet kapacitet findes som differencen mellem totale endogen kapacitet korrigeret for skrottet kapacitet i det forgående år og endogen kapacitet korrigeret for skrottet kapacitet i det nuværende år overført fra forgående år. En eventuel ny investering foretaget i det nuværende år indgår ikke beregningerne. Der ses bort fra skrotning af exogen kapacitet, da det ikke påvirker løsningen at indføre skrotværdi på dette Illustration af forskellige horisonter Simuleringshorisont på 10 år med 1 årig modelhorisont, hvilket svarer til den oprindelige model Simuleringshorisont 10 år med 5 årig modelhorisont og årsafstand 1, 1, 1, Simuleringshorisont på 10 år med 4 årig modelhorisont og årsafstand på hhv. 1, 2, 3 år Simuleringshorisont på 10 år med fuld horisont Flowdiagram over den nye simuleringsstruktur i den udvidede Balmorel Graf over det totale variation for hver tidsperiode på elefterspørgslen Årlige produktion pr. land og teknologi fundet af den oprindelig Balmorel og de 2 kørsler af den udvidede Balmorel Grafer over hhv. Cplex løsningstid og Gams generation tid for den oprindelige Balmorel, den udvidede Balmorel med modelhorisont 1 og den udvidede model med fuld horisont Udviklingen af den totale løsningstid ved forskellige modelhorisonter Samlede investeringer (MW) i hhv. el og varme Prisudviklingen for el Samlede investeringer med horisont på 4 år, ved forskellig årsafstande, for Danmark, Norge og Sverige Samlede investeringer med horisont på 4 år, ved forskellig årsafstande, for Estland, Letland og Litauen Graf over informationerne i tabel Prisforløbet ved diskrete og relaxerede investeringer i DK , modelhorisonten er 1 år

17 FIGURER Endogen fundet kapacitet af HO-B0-NG i NO_S_Rural samt den totale mængde HO-B0-NG i NO_S_Rural fundet endogent med fuld modelhorisont Endogen fundet kapacitet af HO-B0-NG i NO_S_Rural samt den totale mængde HO-B0-NG i NO_S_Rural fundet endogent med en horisont på 5 med årsafstand Samlede investeringer år ved forskellige diskonteringsrenter Prisudvikling med en diskonteringsrente på hhv. 5% og 11% Investeringer med en diskonteringsrente og lånerente på hhv. 5%, 8% og 11% Prisudviklingen hvor diskonteringsrente og lånerente er sat til hhv. 5%, 8% og 11% Varighedskurve over efterspørgslen på el i Litauen år Kapaciteter incl. investeringer foretaget med den oprindelige Balmorel Kapaciteter incl. investeringer foretaget med den udvidede Balmorel Kapaciteter incl. investeringer foretaget med den udvidede Balmorel uden mulighed for investering i atomkraft Prisudviklingen fra den oprindelige Balmorel samt de 2 kørsler med den udvidede Balmorel

18 18 FIGURER

19 Tabeller 3.1 Enheder som benyttes i kraftvarmesektoren Inddeling af tiden i lastperioder øst for Storebælt i Treledstariffen. [24] Teknologiernes egenskaber. *) Da primærenergierne er forureningsfri og gratis er virkningsgraderne ikke så vigtige Opsummering af teknologiernes overordnede økonomiske parametre Tabel over sammenslutningen af sæsoner Tabel over sammenslutningen af tider Tabel over forskellen problemstørrelse i oprindelige og den udvidede model i Balmorel Tabel over forskellen i objektfuntion i oprindelige og udvidede Balmorel løst med dual simplex Tabel over forskellen i objektfuntion i oprindelige og den udvidede Balmorel løst med primal simplex Tabel over forskellen mellem diskrete og relaxerede investeringer i DK , tidshorisonten er 1 år Tabel over eksisterende kapacietet i Litauen C.1 Tabel over de informationer vi har tilføjet det nuværende datasæt

20 20 TABELLER

21 Kapitel 1 Indledning I Danmark var de første energiforsyningsselskaber privatejede og uregulerede, men fra slutningen af forrige århundrede begyndte den tradition, som præger den danske energisektor i dag, nemlig at langt de fleste selskaber i både el-, gas- og varmesektoren er forbrugerejede andelsselskaber eller kommunale forsyningsvirksomheder. Frem til energikrisen i 70 erne var energi relativt billigt og behovet for beskyttelse af forbrugerne begrænset. Krisen i 70 erne og opmærksomheden omkring forsyningsmæssige problemer og senere opmærksomheden omkring miljømæssige aspekter af energiforbruget betød, at energien blev dyrere. Dette har ledt til energiprislove, som siden 70 erne har reguleret priserne på energi [19]. I Danmark har disse reguleringer haft en positiv funktion. Prisreguleringen har på kort sigt holdt energipriserne nede, og på længere sigt givet energiselskaberne mulighed for at tilrettelægge investeringer med fuld sikkerhed for finansiering via gunstige henlæggelses- og afskrivningsregler. Energiplanlægningen har bl.a. muliggjort en udbygning af både fjernvarmesystemer og naturgasnettet i store dele af Danmark, således at økonomien og energiudnyttelsen i disse net er præget af stordriftsfordele og af en høj og konstant udnyttelse af nettenes kapacitet [19]. En stor del af beslutningstagerne har imidlertid grund til at tro, at de samfundsmæssige mål og forbrugerbeskyttelsen fremover bedst sikres på en anden måde end hidtil. Derfor er det besluttet, at den danske energisektor skal liberaliseres. Årsagerne hertil er især, at energisystemerne i de omkringliggende lande i disse år liberaliseres (bl.a. styret af EU-direktiver), at fjernvarme- og naturgassystemerne er ved at være så udbyggede, at selskaberne på disse områder i princippet vil kunne klare sig i fri konkurrence, og at hvile-i-sig-selv princippet erfaringsmæssigt ikke i tilstrækkelig grad har givet incitamenter til effektivitetsforbedringer mv. [19] Danmark er afhængig af udviklingen i de omkringliggende lande, fordi elforsyningen i landene omkring østersøen er tæt forbundet. Strømafbrydelsen på Sjælland d. 23. september 2003 er et eksempel på dette. En fejl i Sverige betød pludselig kapacitetsmangel, som også gik ud over Sjælland. Desuden har energisektorerne i landene omkring Østersøen meget til fælles. De øvrige lande i Norden har haft prisreguleringsordninger meget lig de danske, mens lande i den 21

22 22 KAPITEL 1. INDLEDNING tidligere Sovjet Union har benyttet sig af andre former for prisregulering. Fælles for landene er, at energisektorene er blevet, eller skal, liberaliseres inden for de nærmeste år. Danmarks største elproducenter sælger idag deres produktion på markedsvilkår. I praksis vil det sige, at producentene er overgået til et system, hvor producenter og forbruger handler på et marked. Danmarks producenter byder ind på det fælles nordiske marked Nordpool 1. Danmarks mindre elproducenter (ofte decentral kraftvarmeanlæg) kan, men skal ikke endnu, sælge deres produktion på markedsvilkår. Liberaliseringsprocessen i Danmark sker gradvis, og det er hensigten at alle producenter på sigt skal sælge på markedsvilkår. Liberaliseringen betyder, at der opstår en række interessante spørgsmål. Hvordan opretholdes forsyningssikkerheden? I Sverige og Norge har liberaliseringen medført skrotning af en række kraftværker, som ikke var rentable, hvilket har givet en hvis bekymring for forsyningsikkerheden, da der ikke er opført nye produktionsenheder uden særlige tilskudsordninger [7]. Et andet område, der i de seneste år, har været stor fokus på, er miljøet. Der indgås aftaler mellem lande om sænkning af udledning af drivhusgasser, mest omtalt er nok Kyoto-aftalen 2. Hvordan bliver sammenspillet med disse beslutninger i en liberaliseret elsektor? Og hvordan påvirker de prisen? Liberalisering af energisektorerne og førnævnte spørgsmål, betyder at der er opstået et behov for effektive simulerings- og analyseværktøjer, som kan anvendes i analyser af en liberaliseret elsektor. Et værktøj, som er udviklet til dette formål, er Balmorel[1], som dette eksamensprojekt omhandler. En af mulighederne i Balmorel er, at modellen ud fra en mængde mulige teknologier, foretager investeringer. Måden det er modelleret på, er dog blevet kritiseret, fordi man i flere tilfælde har oplevet, at modellen foretager uhensigtsmæssige investeringer. Med udgangspunkt i disse problemer, er ideen til dette eksamensprojekt opstået, ved at udviklerne af Balmorel, gennem et stykke tid har haft et ønske om at forbedre og udvide modellens håndtering af investeringer. 1.1 Problemformulering Formålet med eksamensprojektet er at forbedre håndteringen af investeringer i Balmorel. Der er to elementer i dette. For det første foretages investeringer i den eksisterende Balmorel på en måde, der ikke sikrer en optimal sammenhæng over tid. På nuværende tidspunkt anvender Balmorel kun det år, som en investering foretages i, til at vurdere om den er gunstig. Herefter antages at situationen ikke bliver dårligere i de efterfølgende år. Denne antagelse er ikke tilstrækkelig, for selvom prisudvikling i ét 1 Oprindelige Norsk elbørs ved navn Statnett Marked oprettet i I dag hedder børsen Nordpool og elproducenter, fra Danmark, Norge, Sverige og Finland sælger deres el på den [6]. 2 Aftale mellem verdens mere velstående industrilande, der i FN s Kyoto-protokol har forpligtet sig til at mindske deres udslip af klimagasser. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige lande skal gøre. Verdens fattige lande - udviklingslandene - er ikke omfattet af aftalen. På lang sigt er det dog hensigten, at også udviklingslandene skal påtage sig en forpligtelse. EU-landenes udslip skal være 8 pct. mindre i 2012 end i USA skal i følge aftalen skære 7 pct. væk, mens Japan og Canada skal mindske deres udslip af drivhusgasser med 6 pct [5].

23 1.2. OVERSIGT OVER RAPPORTEN 23 år betyder at en investering giver overskud, er der i modellen ingen garanti for at denne udvikling fortsætter. Der er således ingen sikring af, at hvis en investering i dette år vurderes positivt, så vil det også vise sig at være en fornuftig investering set over en længere årrække. For det andet er investeringsbeslutningerne i Balmorel, lige som modellen som helhed, repræsenteret ved lineære sammenhænge. Dette betyder, at størrelsen af et nyt kraftværk kan antage værdier inden for et interval. Imidlertid er dette ikke realistisk i praksis. Forskellige typer af kraftværker leveres i bestemte størrelser, eller i hvert fald inden for typiske størrelser. I eksamensprojektet undersøges det, hvorledes Balmorel-modellen kan forbedres på disse to punkter, og der udvikles en modelversion, der indeholder disse elementer. 1.2 Oversigt over rapporten I kapitel 2 overvejes, hvilken økonomisk teori, som kan anvendes på et dereguleret elmarked, og hvilken økonomisk teori, som anvendes på investeringer. I kapitel 3 introduceres og forklares i korte træk nogle af de mest udbredte teknologier, som benyttes til el- og varmeproduktion i kraftvarmesektoren. Der redegøres for, hvordan deres økonomiske parametre såsom produktionsomkostninger og investeringsomkostninger er i forhold til hinanden. Desuden introduceres begreber fra kraftvarmesektoren. Detaljeringsniveauet er her valgt, så det er afstemt efter den modellering, der findes i Balmorel (som er beskrevet i afsnit 5.2). Kapitlet afsluttes med simpelt eksempel, der illustrerer sammenspillet mellem efterspørgsel, teknologier og priser i kraftvarmesektoren. Efter således at have beskrevet de økonomiske og teknologiske byggesten for arbejdet udvikles i kapitel 4 en partiel ligevægtsmodel for udbud og efterspørgsel i kraftvarmesektoren. Modellen vil på matematisk form, ligge til grund for den forbedrede håndtering af investeringer i Balmorel. Kapitlet afsluttes med en redegørelse for, hvilke forudsætninger modellen skal opfylde, for at der foretages fornuftige investeringer, samt en redegørelse for fortolkningerne af skyggepriser. I kapitel 5 beskrives den oprindelige Balmorel. I kapitel 6 beskrives udvidelsen af Balmorel på baggrund af beskrivelsen af den matematiske model i kapitel 4 og den oprindelige Balmorel i kapitel 5. I kapitel 7 verificeres det, at modellen fungerer efter hensigten, og effekterne af udvidelserne undersøges. Endelig vises det i kapitel 8 ved et lille case study af investeringer i Litauen, at den udvidede Balmorel giver forbedrede resultater i forhold til den oprindelige Balmorel. Dette er interessant, bl.a. fordi der netop er udført en tilsvarende analyse med Balmorel [30]. I Kapitel 9 opsummeres resultaterne og konklusionen på projektet præsenteres.

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program Energi og Økonomi Kursusgang Poul Alberg Østergaard 1 Dagens program Introduktion til økonomisk analyse med Renter Renters rente Tidsprioritering Tilbagediskontering intern rente Nutidsværdi Annuitet Tilbagebetalingstid

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

INVESTERING I FREMTIDEN. TOPSKAT eller OPSPARING?

INVESTERING I FREMTIDEN. TOPSKAT eller OPSPARING? INVESTERING I FREMTIDEN TOPSKAT eller OPSPARING? INFORMATION SOLENERGI EJENDOMME ESTATEPARTNER A/S KORT SAGT Vi administrerer selskaber for over DKK 1 mia. Vi udbyder hert år omkring 10 nye sunde solprojekter

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING PET ER KAR NØ E PRO FESSO R DIST C E N T E R F O R D E S I G N, I N N O VAT I O N A N D S U S T A I N A B L E T R A N S I T I O

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere