Modellering af Investeringer i Elsektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modellering af Investeringer i Elsektoren"

Transkript

1 Modellering af Investeringer i Elsektoren Jesper Felstedt & Morten Middelboe Pedersen LYNGBY 2005 EKSAMENSPROJEKT NR. 31 IMM

2 Polyteknisk eksamensprojekt, 35 ECTS point Informatik og Matematisk Modellering Danmarks Tekniske Universitet April 2005

3 Resumé Dette polytekniske eksamensprojekt omhandler modellering af investesteringer i en liberaliseret kraftvarmesektor (elsektor). I rapporten præsenteres kort den økonomiske teori, som anvendes på et dereguleret marked med fuldkommen konkurrence. Der redegøres for, hvordan investeringer nutidsvurderes, og at et krav til en god investering er, at N P V -værdien, som beskriver investeringens nutidsværdi, skal være positiv. Der redegøres for de elementer, som skal indgå i beregningen af N P V -værdien for en investering. På baggrund af dette formuleres en simpel liniær partiel ligevægtsmodel med mulighed for investeringer, som modellerer udbud og efterspørgsel i kraftvarmesektoren. Det bevises vha. KKT-betingelser, hvilke forudsætninger, som skal være opfyldt for at denne model foretager investeringer, med positiv NP V - værdi. Dette anvendes til forbedre modelleringen af investeringer i den partielle ligevægtsmodel Balmorel, som benyttes til at simulere en liberaliseret kraftvarmesektor. Endelig undersøges effekten af forbedringerne, og den udvidede Balmorel anvendes til et lille case study af investeringer i Litauen. Nøgleord: N P V værdi, investeringer i kraftvarmesektoren, Balmorel, partielle ligevægtsmodeller, neoklassisk økonomisk modellering, Liniær programmering og KKTbetingelser. 3

4 4

5 Abstract This master thesis concerns the area of modelling investments in a liberalized combined heat and power sector (CHP sector). The thesis shortly presents the economic theory, which describes a deregulated market with perfect competition. It is presented which parameters are used when calculating the net present value (NP V ) of an investment, and that investments are only undertaken if the NP V is positive. This is used to formulate a simple linear, partial equilibrium model, describing the CHP sector, with the possibility of investments. Using KKT-conditions it is proved, which necessary conditions the model has to fulfill, in order for the NP V of investments found by the model, to be positive. The knowledge from the simple model is used to improve the modelling of investments in the partial equilibrium model, Balmorel, which is used to simulate a liberalized CHP sector. Finally the effects of the improvements are investigated, and the improved Balmorel is used in a small case study of investments in Lithuania. Keywords: Net present value NP V, investements in the combined heat and power sector, Balmorel, partial equilibrium models, neoclassical economic modelling, Linear programming and KKT-conditions. 5

6 6

7 Forord Dette polytekniske eksamensprojekt er udført på Institut for Informatik og Matematisk Modellering, Danmarks Tekniske Universitet i perioden 1. september 2004 til 30. april Projektet omhandler modellering af investeringer i en liberaliseret kraftvarmesektor. Vores baggrund for at udføre projektet er en civilingeniøruddannelse, hvor vi gennem en lang række kurser har beskæftiget os med matematisk modellering og diskret optimering på det operationelle niveau. Vi havde således kun meget lidt kendskab til økonomisk teori og økonomisk modellering inden vi påbegyndte projektforløbet. Desuden havde vi havde ingen forhåndskendskab til teknologier og planlægning indenfor kraftvarmesektoren. En stor del af projektforløbet er således gået med at lære disse emner. Processen har derfor været meget interessant og lærerig på mange andre områder indenfor økonomi og energisektoren end de, som direkte berøres i denne rapport. Rapporten er skrevet til personer med generelt kendskab til operationsanalyse og herunder lineær programmering. For at forstå indholdet er det ikke en nødvendig forudsætning af have et dybere kendskab til energisektoren og økonomisk teori. Vejledere på projektet var Thomas K. Stidsen, adjunkt, IMM og Hans Ravn, leder af Balmorel projektgruppen. Vi vil gerne takke Thomas K. Stidsen for hans få, men meget hjælpsomme diskussioner omkring modellering i GAMS. Vi vil også gerne takke Hans Ravn for hans mange diskussioner omkring økonomi, Balmorel, kraftvarmesektoren samt hans kommentarer i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport. Jesper Felstedt, s992273, Morten Middelboe Pedersen, s991392, IMM, DTU, 27. april

8 8

9 Indhold 1 Indledning Problemformulering Oversigt over rapporten Økonomiske forudsætninger Prisdannelse Kortsigtede og langsigtede marginale omkostninger Investeringer Levetid og finansiering Diskonteringsrente og risiko Skrotværdi Opsummering Energitransformation, efterspørgsel og priser Enheder Lastperioder Varighedskurver Teknologier Dampturbiner Gasturbineanlæg Combined cycle Motoranlæg Varmekedler Vandkraft Vindkraft Solenergi Atomkraft Gruppering af teknologier Omkostninger og priser i kraftvarmesektoren Opsummering Partiel ligevægtsmodel for kraftvarme En simpel model Udvidet kraftvarme model Marginale omkostninger og investeringer Opsummering

10 10 INDHOLD 5 Balmorel Input Tid Geografi Efterspørgsel Primærenergi Teknologier Investeringer Modellen Simuleringsstruktur Output Opsummering Udvidelse af Balmorel Udvidelse af Input Teknologier Transmissionsforbindelser Geografi Udvidelse af Modellen Liste over betegnelser Investeringer Tilbagediskontering Diskrete investeringer Den udvidede model opsummeret NP V -værdi og fortolkning af priser Udvidelse af Simuleringsstruktur Opsummering Resultater Data Verifikation af den udvidede Balmorel Modellernes størrelse Modellernes løsning Løsningstidsanalyse Længere modelhorisont Horisontens indflydelse på prisudviklingen for el Ikke sammenhængende modelhorisont Diskrete investeringer Levetid på investeringer og skrotværdi Tilbagediskontering Samfundsøkonomisk analyse - Fast lånerente Virksomhedsanalyse - Ens diskonterings- og lånerente Opsummering Case study: Investeringer i Litauen Efterspørgsel Eksisterende kapacitet Simulering med den oprindelige Balmorel Simulering med den udvidede Balmorel Sammenligning af den oprindelig og den udvidede Balmorel

11 INDHOLD Simulering med udvidede Balmorel uden mulighed for investering i atomkraft Elpriser Opsummering Konklusion 123 A LP formulering af den oprindelige model i Balmorel 129 A.1 Definition af indeks A.2 Definition af mængder A.3 Definition af variable A.4 Definition af konstanter A.5 Objektfunktionen A.6 Begrænsninger A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A B LP formulering af den udvidede model i Balmorel 143 B.1 Nye index B.2 Nye mængder og delmængder B.3 Nye konstanter B.4 Variable B.5 Objektfunktionen B.6 Modellens begrænsninger

12 12 INDHOLD B.6.1 (A.6.1) B.6.2 (A.6.2) B.6.3 (A.6.3) B.6.4 (A.6.4) B.6.5 (A.6.5) B.6.6 (A.6.6) B.6.7 (A.6.7) B.6.8 (A.6.8) B.6.9 (A.6.9) B.6.10 (A.6.10) B.6.11 (A.6.11) B.6.12 (A.6.12) B.6.13 (A.6.13) B.6.14 (A.6.14) B.6.15 (A.6.15) B.6.16 (A.6.16) B.6.17 (A.6.17) B.6.18 (A.6.18) B.6.19 (A.6.19) B.6.20 (A.6.20) B.6.21 (A.6.21) B.6.22 (A.6.22) B.6.23 (A.6.23) B.6.24 (A.6.24) B.6.25 (A.6.25) B.6.26 (A.6.26) B.6.27 (A.6.27) B.6.28 (A.6.28) B.7 Nye begrænsninger B B B B B B B B B C Data 157 D Oversigt over udvidelser i GAMS-koden 161 D.1 Model D.1.1 balmorel_inv.gms D.1.2 balbase2_inv.sim D.1.3 geogr.inc D.1.4 mjvar2.inc D.1.5 sets.inc D.1.6 TECH2.INC D.2 Printinc

13 INDHOLD 13 D.2.1 BAL_1.INC D.2.2 EG_CY.INC D.2.3 EG_GAT.INC D.2.4 EGN_CY.INC D.2.5 EGO_CY.INC D.2.6 EHF_CY.INC D.2.7 EHF_RY.INC D.2.8 EP_RT.INC D.2.9 EP_RY.INC D.2.10 EX_RY.INC D.2.11 GKN_AY.INC D.2.12 HG_AY.INC D.2.13 HG_CY.INC D.2.14 PRT3-BB2.INC D.2.15 XBOTTLE.INC D.2.16 GK_MMP_AY.INC D.3 Logerror D.3.1 BALBASE2.MSS D.3.2 ERROR3.INC D.3.3 ERROR4.INC D.3.4 error5.inc E Oversigt - filer på CD 167

14 14 INDHOLD

15 Figurer 2.1 Prisen dannes udfra ligevægt mellem udbud og efterspørgsel [8] Gennemsnitsforbruget pr. time af el i Danmark [6] Varighedskurve over elforbruget i ugen fra til i Danmark. [6] Grafen til venstre viser produktionsmønsteret for de teknologier som producerer el og varme i et fast forhold. Grafen til højre viser produktionsmønsteret for de teknologier som producere el og varme i et variabelt forhold Procesdiagram over kondensanlæg Procesdiagram over modtryksanlæg Procesdiagram over udtagsanlæg Procesdiagram over combined cycle Procesdiagram over varmekedel Eksempel på konstruktion af total omkostning og udbudskurve udfra teknologiers individuelle omkostningskurver Eksempel på brug af varighedskurven Eksempel på udbudskurven fra eksemplet i afsnit 3.6 når det tillades at investere i produktionskapacitet. Kortsigtede omkostninger er sammenghængende linier. Langsigtede omkostninger er stiplede. F. eks. ses at den langsigtede omkostning for M er mindre end den kortsigtede for S. En optimal løsning er derfor at investere i M fremfor at producere på S. M s langsigtede marginale omkostning vil være prissættende i spidslast. M s kortsigtede i de øvrige perioder. Hvis det ikke er muligt at opfylde hele efterspørgslen ved investering i M, vil S også producere. S s kortsigtede omkostning vil da være prissættende. Hvis S s kapacitet opbruges vil modellen investere i G, da G s langsigtede marginale omkostninger er mindre end S Balmorel datasættet dækker landene omkring Østersøen: Danmark, Norge, Sverige, Finland, (dele af) Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen og (dele af) Tyskland Inputelementer til Balmorel Geografiindelingen og transmission i Balmorel [2] I Balmorel findes ligevægten mellem den modellerede udbudskurve og en repræsentation for efterspørgselskurven

16 16 FIGURER 5.5 Graf over mulige produktionsmønstre for kondensanlæg Graf over mulige produktionsmønstre for modtryksanlæg Graf over mulige produktionsmønstre for udtagsanlæg Graf over mulige produktionsmønstre for varmekedler Graf over mulige produktionsmønstre for varmepumper Grafer over mulige produktionsmønstre for el- og varmelagre. Ellageret er grafen til venstre Grafen viser, hvordan vindkraft, vandkraft og solenergi producerer. Prikken angiver den på forhånd fastlagte produktionen Navnekonvention for teknologier i det nuværende datasæt.[27] Flowdiagram over Balmorel Den årlige mængde skrottet kapacitet findes som differencen mellem totale endogen kapacitet korrigeret for skrottet kapacitet i det forgående år og endogen kapacitet korrigeret for skrottet kapacitet i det nuværende år overført fra forgående år. En eventuel ny investering foretaget i det nuværende år indgår ikke beregningerne. Der ses bort fra skrotning af exogen kapacitet, da det ikke påvirker løsningen at indføre skrotværdi på dette Illustration af forskellige horisonter Simuleringshorisont på 10 år med 1 årig modelhorisont, hvilket svarer til den oprindelige model Simuleringshorisont 10 år med 5 årig modelhorisont og årsafstand 1, 1, 1, Simuleringshorisont på 10 år med 4 årig modelhorisont og årsafstand på hhv. 1, 2, 3 år Simuleringshorisont på 10 år med fuld horisont Flowdiagram over den nye simuleringsstruktur i den udvidede Balmorel Graf over det totale variation for hver tidsperiode på elefterspørgslen Årlige produktion pr. land og teknologi fundet af den oprindelig Balmorel og de 2 kørsler af den udvidede Balmorel Grafer over hhv. Cplex løsningstid og Gams generation tid for den oprindelige Balmorel, den udvidede Balmorel med modelhorisont 1 og den udvidede model med fuld horisont Udviklingen af den totale løsningstid ved forskellige modelhorisonter Samlede investeringer (MW) i hhv. el og varme Prisudviklingen for el Samlede investeringer med horisont på 4 år, ved forskellig årsafstande, for Danmark, Norge og Sverige Samlede investeringer med horisont på 4 år, ved forskellig årsafstande, for Estland, Letland og Litauen Graf over informationerne i tabel Prisforløbet ved diskrete og relaxerede investeringer i DK , modelhorisonten er 1 år

17 FIGURER Endogen fundet kapacitet af HO-B0-NG i NO_S_Rural samt den totale mængde HO-B0-NG i NO_S_Rural fundet endogent med fuld modelhorisont Endogen fundet kapacitet af HO-B0-NG i NO_S_Rural samt den totale mængde HO-B0-NG i NO_S_Rural fundet endogent med en horisont på 5 med årsafstand Samlede investeringer år ved forskellige diskonteringsrenter Prisudvikling med en diskonteringsrente på hhv. 5% og 11% Investeringer med en diskonteringsrente og lånerente på hhv. 5%, 8% og 11% Prisudviklingen hvor diskonteringsrente og lånerente er sat til hhv. 5%, 8% og 11% Varighedskurve over efterspørgslen på el i Litauen år Kapaciteter incl. investeringer foretaget med den oprindelige Balmorel Kapaciteter incl. investeringer foretaget med den udvidede Balmorel Kapaciteter incl. investeringer foretaget med den udvidede Balmorel uden mulighed for investering i atomkraft Prisudviklingen fra den oprindelige Balmorel samt de 2 kørsler med den udvidede Balmorel

18 18 FIGURER

19 Tabeller 3.1 Enheder som benyttes i kraftvarmesektoren Inddeling af tiden i lastperioder øst for Storebælt i Treledstariffen. [24] Teknologiernes egenskaber. *) Da primærenergierne er forureningsfri og gratis er virkningsgraderne ikke så vigtige Opsummering af teknologiernes overordnede økonomiske parametre Tabel over sammenslutningen af sæsoner Tabel over sammenslutningen af tider Tabel over forskellen problemstørrelse i oprindelige og den udvidede model i Balmorel Tabel over forskellen i objektfuntion i oprindelige og udvidede Balmorel løst med dual simplex Tabel over forskellen i objektfuntion i oprindelige og den udvidede Balmorel løst med primal simplex Tabel over forskellen mellem diskrete og relaxerede investeringer i DK , tidshorisonten er 1 år Tabel over eksisterende kapacietet i Litauen C.1 Tabel over de informationer vi har tilføjet det nuværende datasæt

20 20 TABELLER

21 Kapitel 1 Indledning I Danmark var de første energiforsyningsselskaber privatejede og uregulerede, men fra slutningen af forrige århundrede begyndte den tradition, som præger den danske energisektor i dag, nemlig at langt de fleste selskaber i både el-, gas- og varmesektoren er forbrugerejede andelsselskaber eller kommunale forsyningsvirksomheder. Frem til energikrisen i 70 erne var energi relativt billigt og behovet for beskyttelse af forbrugerne begrænset. Krisen i 70 erne og opmærksomheden omkring forsyningsmæssige problemer og senere opmærksomheden omkring miljømæssige aspekter af energiforbruget betød, at energien blev dyrere. Dette har ledt til energiprislove, som siden 70 erne har reguleret priserne på energi [19]. I Danmark har disse reguleringer haft en positiv funktion. Prisreguleringen har på kort sigt holdt energipriserne nede, og på længere sigt givet energiselskaberne mulighed for at tilrettelægge investeringer med fuld sikkerhed for finansiering via gunstige henlæggelses- og afskrivningsregler. Energiplanlægningen har bl.a. muliggjort en udbygning af både fjernvarmesystemer og naturgasnettet i store dele af Danmark, således at økonomien og energiudnyttelsen i disse net er præget af stordriftsfordele og af en høj og konstant udnyttelse af nettenes kapacitet [19]. En stor del af beslutningstagerne har imidlertid grund til at tro, at de samfundsmæssige mål og forbrugerbeskyttelsen fremover bedst sikres på en anden måde end hidtil. Derfor er det besluttet, at den danske energisektor skal liberaliseres. Årsagerne hertil er især, at energisystemerne i de omkringliggende lande i disse år liberaliseres (bl.a. styret af EU-direktiver), at fjernvarme- og naturgassystemerne er ved at være så udbyggede, at selskaberne på disse områder i princippet vil kunne klare sig i fri konkurrence, og at hvile-i-sig-selv princippet erfaringsmæssigt ikke i tilstrækkelig grad har givet incitamenter til effektivitetsforbedringer mv. [19] Danmark er afhængig af udviklingen i de omkringliggende lande, fordi elforsyningen i landene omkring østersøen er tæt forbundet. Strømafbrydelsen på Sjælland d. 23. september 2003 er et eksempel på dette. En fejl i Sverige betød pludselig kapacitetsmangel, som også gik ud over Sjælland. Desuden har energisektorerne i landene omkring Østersøen meget til fælles. De øvrige lande i Norden har haft prisreguleringsordninger meget lig de danske, mens lande i den 21

22 22 KAPITEL 1. INDLEDNING tidligere Sovjet Union har benyttet sig af andre former for prisregulering. Fælles for landene er, at energisektorene er blevet, eller skal, liberaliseres inden for de nærmeste år. Danmarks største elproducenter sælger idag deres produktion på markedsvilkår. I praksis vil det sige, at producentene er overgået til et system, hvor producenter og forbruger handler på et marked. Danmarks producenter byder ind på det fælles nordiske marked Nordpool 1. Danmarks mindre elproducenter (ofte decentral kraftvarmeanlæg) kan, men skal ikke endnu, sælge deres produktion på markedsvilkår. Liberaliseringsprocessen i Danmark sker gradvis, og det er hensigten at alle producenter på sigt skal sælge på markedsvilkår. Liberaliseringen betyder, at der opstår en række interessante spørgsmål. Hvordan opretholdes forsyningssikkerheden? I Sverige og Norge har liberaliseringen medført skrotning af en række kraftværker, som ikke var rentable, hvilket har givet en hvis bekymring for forsyningsikkerheden, da der ikke er opført nye produktionsenheder uden særlige tilskudsordninger [7]. Et andet område, der i de seneste år, har været stor fokus på, er miljøet. Der indgås aftaler mellem lande om sænkning af udledning af drivhusgasser, mest omtalt er nok Kyoto-aftalen 2. Hvordan bliver sammenspillet med disse beslutninger i en liberaliseret elsektor? Og hvordan påvirker de prisen? Liberalisering af energisektorerne og førnævnte spørgsmål, betyder at der er opstået et behov for effektive simulerings- og analyseværktøjer, som kan anvendes i analyser af en liberaliseret elsektor. Et værktøj, som er udviklet til dette formål, er Balmorel[1], som dette eksamensprojekt omhandler. En af mulighederne i Balmorel er, at modellen ud fra en mængde mulige teknologier, foretager investeringer. Måden det er modelleret på, er dog blevet kritiseret, fordi man i flere tilfælde har oplevet, at modellen foretager uhensigtsmæssige investeringer. Med udgangspunkt i disse problemer, er ideen til dette eksamensprojekt opstået, ved at udviklerne af Balmorel, gennem et stykke tid har haft et ønske om at forbedre og udvide modellens håndtering af investeringer. 1.1 Problemformulering Formålet med eksamensprojektet er at forbedre håndteringen af investeringer i Balmorel. Der er to elementer i dette. For det første foretages investeringer i den eksisterende Balmorel på en måde, der ikke sikrer en optimal sammenhæng over tid. På nuværende tidspunkt anvender Balmorel kun det år, som en investering foretages i, til at vurdere om den er gunstig. Herefter antages at situationen ikke bliver dårligere i de efterfølgende år. Denne antagelse er ikke tilstrækkelig, for selvom prisudvikling i ét 1 Oprindelige Norsk elbørs ved navn Statnett Marked oprettet i I dag hedder børsen Nordpool og elproducenter, fra Danmark, Norge, Sverige og Finland sælger deres el på den [6]. 2 Aftale mellem verdens mere velstående industrilande, der i FN s Kyoto-protokol har forpligtet sig til at mindske deres udslip af klimagasser. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige lande skal gøre. Verdens fattige lande - udviklingslandene - er ikke omfattet af aftalen. På lang sigt er det dog hensigten, at også udviklingslandene skal påtage sig en forpligtelse. EU-landenes udslip skal være 8 pct. mindre i 2012 end i USA skal i følge aftalen skære 7 pct. væk, mens Japan og Canada skal mindske deres udslip af drivhusgasser med 6 pct [5].

23 1.2. OVERSIGT OVER RAPPORTEN 23 år betyder at en investering giver overskud, er der i modellen ingen garanti for at denne udvikling fortsætter. Der er således ingen sikring af, at hvis en investering i dette år vurderes positivt, så vil det også vise sig at være en fornuftig investering set over en længere årrække. For det andet er investeringsbeslutningerne i Balmorel, lige som modellen som helhed, repræsenteret ved lineære sammenhænge. Dette betyder, at størrelsen af et nyt kraftværk kan antage værdier inden for et interval. Imidlertid er dette ikke realistisk i praksis. Forskellige typer af kraftværker leveres i bestemte størrelser, eller i hvert fald inden for typiske størrelser. I eksamensprojektet undersøges det, hvorledes Balmorel-modellen kan forbedres på disse to punkter, og der udvikles en modelversion, der indeholder disse elementer. 1.2 Oversigt over rapporten I kapitel 2 overvejes, hvilken økonomisk teori, som kan anvendes på et dereguleret elmarked, og hvilken økonomisk teori, som anvendes på investeringer. I kapitel 3 introduceres og forklares i korte træk nogle af de mest udbredte teknologier, som benyttes til el- og varmeproduktion i kraftvarmesektoren. Der redegøres for, hvordan deres økonomiske parametre såsom produktionsomkostninger og investeringsomkostninger er i forhold til hinanden. Desuden introduceres begreber fra kraftvarmesektoren. Detaljeringsniveauet er her valgt, så det er afstemt efter den modellering, der findes i Balmorel (som er beskrevet i afsnit 5.2). Kapitlet afsluttes med simpelt eksempel, der illustrerer sammenspillet mellem efterspørgsel, teknologier og priser i kraftvarmesektoren. Efter således at have beskrevet de økonomiske og teknologiske byggesten for arbejdet udvikles i kapitel 4 en partiel ligevægtsmodel for udbud og efterspørgsel i kraftvarmesektoren. Modellen vil på matematisk form, ligge til grund for den forbedrede håndtering af investeringer i Balmorel. Kapitlet afsluttes med en redegørelse for, hvilke forudsætninger modellen skal opfylde, for at der foretages fornuftige investeringer, samt en redegørelse for fortolkningerne af skyggepriser. I kapitel 5 beskrives den oprindelige Balmorel. I kapitel 6 beskrives udvidelsen af Balmorel på baggrund af beskrivelsen af den matematiske model i kapitel 4 og den oprindelige Balmorel i kapitel 5. I kapitel 7 verificeres det, at modellen fungerer efter hensigten, og effekterne af udvidelserne undersøges. Endelig vises det i kapitel 8 ved et lille case study af investeringer i Litauen, at den udvidede Balmorel giver forbedrede resultater i forhold til den oprindelige Balmorel. Dette er interessant, bl.a. fordi der netop er udført en tilsvarende analyse med Balmorel [30]. I Kapitel 9 opsummeres resultaterne og konklusionen på projektet præsenteres.

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands- Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen

Læs mere

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program Energi og Økonomi Kursusgang Poul Alberg Østergaard 1 Dagens program Introduktion til økonomisk analyse med Renter Renters rente Tidsprioritering Tilbagediskontering intern rente Nutidsværdi Annuitet Tilbagebetalingstid

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 5 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 4 analyserede bl.a. hvordan ændringer

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

matx.dk Mikroøkonomi

matx.dk Mikroøkonomi matx.dk Mikroøkonomi Dennis Pipenbring 31. august 2011 Indold 1 Udbuds- og efterspørgselskurver 3 1.1 Lineær.............................. 4 1.2 Eksponentiel........................... 5 1.3 Potens..............................

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%

Læs mere

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Energiplatformen og markedssimulatoren

Energiplatformen og markedssimulatoren Energiplatformen og markedssimulatoren Energiplatformen En specialudgave af Google Earth kan være én indgang til databasen Eksempel på søgning efter data for Sønderborg Kraftvarmeværk Eksempel på søgning

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere