Fra bøger til brugere

Transkript

1 FORPROJEKT forår 2008 Handlingsplan til ny formidlingsstrategi for folkebibliotekerne: Fra bøger til brugere Styrelsen for Bibliotek og Medier

2

3 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Metoden 3. Sammenfatning 4. Analyser, resultater og anbefalinger 4.1 Megatrends 4.2 Det hybride bibliotek 4.3 Brugere- og ikkebrugere 4.4 Det fysiske bibliotek 4.5 Arkitekturen 4.6 Indretningen 4.7 Ledelse og medarbejdere 4.8 Den interne kommunikation 4.9 Den eksterne kommunikation 5. Den strategiske udfordring 6. Herfra 7. Bilag

4 Tilbuddene... Bøger / musik / film osv. Elektroniske ydelser Det 3. sted i byen Guide i stadigt stigende informationsmængde. Inspirationen... Best practice: Udenlandske og danske biblioteker. Nyt brugerfokus hos væsentlige private aktører (Apple,banker og lign.) Magtstrukturen... Målgrupper... Ikke-bruger eller bruger Drive-in-brugeren, biblioteksentusiasten el. arbejdsbien? Grupper indenfor biblioteksområdet, der skal implementere strategi. Mega/Minitrends... Hvem kan gennemføre ny formidlingsstrategi? Er der vilje til forandring? Web 2.0 Usikkerhed om download og copyright ifht. forlag, pladeselskaber etc. Fra trykte til virtuelle medier. Hvad skal der gøres...

5 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 1. Formål og afgrænsning Hovedproblemstillinger og formidling... Det er rapportens formål at give svar på hvordan Styrelsen for Bibliotek og Medier (SBM) kan realisere sin hovedstrategi fra information til viden (2006) igennem en nytænkt formidlingsstrategi, der tager alle relevante elementer i formidlingen op til vurdering og som angiver forslag til handlinger. Begrebet formidling forstås her i bred forstand som alt hvad der kan bidrage til at overføre bibliotekets ydelser til brugerne. Det betyder at f.eks. bibliotekets placering, arkitekturen, indretningen, ledelsens og personalets adfærd samt markedsføringen er elementer i formidlingen. I rapporten besvares tre hovedproblemstillinger: 1) Hvad bør der gøres for at bibliotekerne, bedst muligt, kan udføre den mission som følger af lovgrundlaget ( Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier ) Hvad er den strategiske udfordring for at dette opfyldes? 2) Hvilke tiltag anbefales gennemført indenfor hvert at de områder, som giver det konkrete indhold af mødet imellem bruger og bibliotek? 3) En plan for hvorledes ovenstående kan realiseres herunder arbejdets nødvendige organisering. Rapporten beskæftiger sig udelukkende med Folkebibliotekerne. Rapporten beskæftiger sig ikke med indholdet af det fysiske tilbud (titler på bøger, musik, film etc.). Rapporten er en udvidet forundersøgelse. Nogle anbefalinger kan umiddelbart realiseres fordi den viden de hviler på anses for at være tilstrækkelig. I andre tilfælde skal der gennemføres mere vidtgående analyser, før der kan gives anbefalinger. Analyser og rapport er bevidst udarbejdet ud fra brugernes synspunkter. Hermed afviger rapporten fra de fleste analyser og redegørelser omkring bibliotekerne som hovedsageligt beskæftiger sig med ydelser og tilbud.

6 Gennemgang af rapporter, interviewundersøgelse, kreativ workshop, besøg på biblioteker i ind- og udland...

7 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 2. Metoden At undersøge folkebibliotekerne Forprojektet er afgrænset til folkebibliotekerne. Metoden som har anvendt er hovedsagelig kvalitativ, suppleret med kilder, der tilsammen understøtter de fremkomne synspunkter og anbefalinger. Til forprojektet er konstrueret en model, der opdeler kildetyperne i forskellige analysetemaer. Det gennemgående udgangspunkt er lagt på brugerne og på hvad, biblioteket tilfører brugerne. I forprojektet er det fysiske og det digitale bibliotek ikke behandlet adskilt, velvidende at disse to størrelser ofte betragtes sådan. Sammenstillingen er gjort ud fra slutningen, at biblioteket ud fra et brugerperspektiv indeholder begge dele sammenstillet og at det fysiske og det netbaserede bibliotek er komplementære. Behandlingen af det omfattende kildemateriale har vi herved især søgt efter brugernes krav og forventninger til biblioteket. Vi har her fundet meget materiale, der beskriver brugere, men der er huller i viden om brugernes forventninger til biblioteket, og især om ikke-brugernes holdninger til biblioteket. Rapportens resultater og anbefalinger, skal ses som generelle betragtninger, der ikke nødvendigvis gælder for alle biblioteker. Således kan nogle af de anbefalede handlinger allerede være gennemført i nogle biblioteker, men er ikke gennemgående i hovedparten af bibliotekerne. Herved mener vi at have fundet, at hoveddelen af bibliotekerne gennemgående understøtter de fremdragne resultater og anbefalinger.

8 Følgende kilder er blevet anvendt (alle kilder er samlet i bilag): Gennemgang af tilgængeligt skriftligt materiale: Dette materiale har været omfangsrigt og en del er desuden blevet tilgængeligt imens denne forundersøgelse har stået på. Materialet indeholder rapporter og andet, der beskriver bibliotekets situation og udvikling af biblioteket. De anvendte skriftlige kilder består af officiel statistik, officiøs statistik fra Gallup såsom Kulturvaneundersøgelsen, officielle rapporter fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, samt en lang række rapporter og artikler, der beskriver bibliotekets situationen gennem temaer som det hybride bibliotek, library 2.0, videndrevet innovation, fysisk indretning mv. En komplet liste over det anvendte skriftlige kildemateriale findes i bilag. Egne oplevelser på biblioteker: medarbejderes egne oplevelser i forbindelse med brug af bibliotekets produkter, herunder besøg på biblioteket såvel fysisk som på nettet. Vi har i forbindelse med forprojektet besøgt følgende biblioteker: Aalborg Hovedbibliotek, Aarhus Hovedbibliotek, Christianshavns Bibliotek, Det Kongelige Bibliotek, Frederiksberg Bibliotek, Gentofte Bibliotek, Københavns Hovedbibliotek, Middelfart Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Ørnevej Bibliotek, Randers Bibliotek, Roskilde Bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Skanderborg Bibliotek, Svendborg Bibliotek, Tarup Bibliotek, Vesterbro Bibliotek.

9 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. Visionskonference og foreløbige resultater fra Vejle: Deltagelse i visionskonference om nyt oplevelses-, medie- og demokraticenter i Vejle samt rapport om de foreløbige resultater og idéer i denne process. Interview med toneangivende aktører inden for biblioteksverdenen: har gennemført 21 interviews med toneangivende personer inde for biblioteksverdenen. Formålet var at undersøge hvilke udfordringer disse personer så i forhold til udviklingen af det nye bibliotek Kreativ Workshop i Kunstforeningen Gl. Strand Kreativ workshop: har gennemført en kreativ workshop med kreative aktører med både biblioteksfaglig- og ikke-biblioteksfaglig baggrund. Målet med den kreative workshop var at formulere realisérbare forslag, der kan give et anderledes og energifyldt indhold til nærværende forslag til formidlingsstrategi. Møder med referencegruppe: De løbende resultater i forundersøgelsen er blevet præsenteret for en referencegruppe bestående af væsentlige aktører inden for biblioteksområdet. Referencegruppen skal ses som en faglig følgegruppe for projektet. Besøg udenfor Danmark: har for at inddrage erfaringer fra udlandet samt andre brancher besøgt en række steder, der tjener som inspiration til formidlingsprojektet. Dette inkluderer følgende:

10 Amsterdam Central Library: Besøg på Amsterdams nye hovedbibliotek, der har indført en række nye initiativer i bygningen såsom café, anderledes bogopstillinger, mange computere, personale med nye biblioteksjakker mv. Apple Stores, New York City: Besøg i Apples tre store butikker i New York, hvor en bred vifte af tiltag kombineres for at kunden oplever den bedst mulige service såsom personlig rådgivning og workshops. Barcelona, Jaume Fuster biblioteket: Besøg på Jaume Fuster-Biblioteket, der er del af den voldsomme udbygning af Barcelonas distriktsbiblioteker, hvor man over en 10-årig periode vil gå fra 18 til 40 biblioteker. Biblioteket bliver del af et stort nyt offentligt rum på Place Lesseps.

11 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 11 Hässleholm Bibliotek: Besøg på Hässleholm bibliotek beliggende i kulturhuset. Planlægningen var 30 år undervejs og færdiggjort for ca. 10 år siden. I dag et centralt sted for områdets kulturliv. Helsingfors: Sello, Pasila, Library 10: Besøg i Helsingfors på en del forskellige projekter med fokus på indretning samt niche-biblioteker såsom Library 10, der succesfuldt satser på at være musikbibliotek. Malmø Stadsbibliotek: Besøg på Malmø Stadsbibliotek, der i smukke rammer har igangsat mange nyskabende aktiviteter, rettet mod betjening af byens mange etniske minoriteter. Seattle Public Library: Besøg på Seattle Public Library, der er et eksempel på biblioteket som arkitektonisk vartegn kombineret med lyse rum, café, boghandel mv.

12

13 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side Sammenfatning Brugere, ikke-brugere Omkring halvdelen af den danske befolkning på mere end 11 år kommer på biblioteket indenfor et halvt år. Omkring 30 % besøger biblioteket indenfor en måned. Disse tal har været konstante indenfor 10 år. Efterspørgslen har ændret sig fra bøger til film/musik. Lægges brugen af bibliotekernes netsteder til, vil udviklingen vise en positiv trend, som bibliotekerne bør være tilfredse med, som aktør i det store medie-slag. Brugerne kan opdeles i den største gruppe: Drive-in-brugerne der kommer for at låne/aflevere, Biblioteksentusiasterne der søger nye inspiration og Arbejdsbierne - der bruger biblioteket som arbejdssted. Biblioteket bruges mere af kvinder end af mænd og mere af unge end af gamle. De ikke-vestlige indvandrere er storbrugere af biblioteket. Sociologisk anskuet, er storbrugerne moderne-fællesskabsorienterede, mens de traditionelle-individorienterede er underrepræsenterede på bibliotekerne. Der findes ikke megen viden om hvad der afholder ca. halvdelen af befolkningen fra at komme på biblioteket. er af den opfattelse, at de har meget faste forestillinger om biblioteket, som nok i det store og hele svarer til det typiske danske bibliotek anno Men vi skal vide mere om, hvad barrieren imellem brugere og ikkebrugere består af, før der kan lægges en strategi for at tiltrække flere til bibliotekerne hvis det da anses for at være muligt. Mega- og minitrends Web 2.0 ændrer radikalt den måde som Internettet bruges på. Web 2.0 er det sorteringsredskab der skal hjælpe netbrugeren igennem informationsoverload. Midlet er en række portaler (rapporter, musik, bøger...) hvor brugeren evaluerer posterne og samtidig kan se hvilke poster andre interesserer sig for. På den måde opstår nye interessefællesskaber. Ved at blive storleverandør til Web 2.0 kan bibliotekerne indtage en førende rolle i et samfund, hvor viden er det vigtigste konkurrenceparameter. Fri download? TDC og andre store udbydere af digital kommunikation er kommet frem til at bryde de illegale fildelingsportaler som f.eks. Piratebay, sådan at kunderne nu kan downloade næsten alt på en måde som er væsentlig lettere tilgængelig end den som bibliotekerne tilbyder. Den gratis download må forventes at brede sig stærkt.

14 Ændrede mediavaner Web 2.0 motiverer en markant stigning i den globale brug af Internettet fra trykte til digitale media. Men de trykte media bider fra sig: Bøger er i fremgang, specialmagasiner florerer og gratis aviser har mere end lukket det hul, som de betalte aviser efterlader. Mediabillet gennemgår store forandringer. Det er s synspunkt, at de fleste nye media måske opstår som konkurrenter til de etablerede, men at de senere kommer til at komplementere. Det 3. sted Specielt Richard Sennett og Ray Oldenburg har peget på, at de vestlige samfund har tabt det 3. sted; hvor hjemmet og arbejdspladsen er de to første og hvor det 3. sted er det offentlige rum, hvor det ikke koster noget at færdes og hvor inspirerende personlige netværk opstår. Bibliotekerne har alle muligheder for at erobre pladsen som byernes 3. sted. Ændret befolkningssammensætning De kommende år vil være præget af væsentlig flere ældre. Det er meget usikkert om det vil være til fordel for bibliotekerne fordi det i dag specielt er yngre og modne der kommer på bibliotekerne. Bibliotekerne som digitale formidlere Tendensen til næsten gebyrfri download udgør en stor udfordring for bibliotekerne, fordi den konkurrerer direkte med bibliotekernes vanskeligt tilgængelige digitale fildeling. Men der tegner sig også en stor mulighed hvis bibliotekerne spiller sammen med de entusiastiske brugere. Bibliotekerne besidder en stor uudnyttet ressource af kompetente medarbejdere, arkiver og søgesystemer, som kan gøres tilgængelige der hvor brugerne efterspørger det. Bibliotekets placering Hovedparten af Danmarks godt 500 biblioteker vil også om 20 år være hvor de er nu. Der vil være færre og større biblioteker, men billedet vil ligne det vi kender i dag. Det store, omfattende bibliotek fremtidens bibliotek vil være en væsentlig del af kommunernes attraktion. Det vil ligge der, hvor det i forvejen ligger midt i en by eller et center. En meget væsentlig del af bylivet vil foregå i og lige udenfor biblioteket. Det lokale bibliotek vil være et attraktivt og overskueligt tilhørssted for den lokale befolkning. I de nye byer der dukker op overalt i Danmark kan det lokale bibliotek komme til at spille en betydelig rolle for borgernes identitetsfølelse, fællesskabet og dermed den sociale kapital.

15 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 15 Alene eller med andet? Der er flere gode grunde til at biblioteket, bedre end nu, kan udnytte både sit eget potentiale og give tilskud til andre, hvis det placeres sammen med andre vigtige borgertilbud f.eks.: Welness/fitness, den sport/idræt der ikke kræver megen plads, restaurant, udstilling, biograf, borgerservice etc. Arkitektur Danmark har tradition for god arkitektur i offentlige bygninger. Den tradition skal der bygges videre på både i de nye biblioteker og i ombygninger. Fremtidens bibliotek skal være byens træfpunkt, det sted hvor man naturligt søger hen for at få viden, oplevelser og for at møde andre. Arkitektur, indretning og indhold skal sammen skabe oplevelsen. Biblioteket skal være et hus med let genkendelig identitet. I de senere år er der i udlandet bygget mange ikonografiske biblioteker i Danmark er Middelfart et eksempel. Spektakulær arkitektur gør det ikke alene indholdet skal spejle sig i arkitektur og indretning. Mange af de nye imposante biblioteker skuffer når man kommer ind og forventer indretning og funktioner, der svarer til vores tid. Omvendt er der eksempler på at indholdet i et eksisterende neurale hus kan nytænkes. Indretning og indhold Ud fra en brugerbetragtning bør biblioteket udvides med tilbud og funktioner som komplementerer bibliotekets traditionelle tilbud. Det kan f.eks. være café, boghandel, IT-service, borgerservice, turistinformation... Biblioteket skal have rigeligt med rum til fællesskaber og udlevelse af særlige interesser f.eks. scene, stille rum, lydstudier, grupperum... Den subkultur der spirer ude i byen skal lukkes ind på biblioteket biblioteket skal ikke kun afspejle, men aktivt igangsætte nye subkulturer. Biblioteket skal være borgernes 3. sted det er målet for Fremtidens bibliotek Ledelse og medarbejdere Bibliotekernes ledelse er det væsentligste strategiske redskab i bibliotekernes vandring hen imod brugerorienteret formidling. Ledelsen har i højere grad fokuseret på interne værdier end på brugerværdier. Ledelsesmiljøet har mere været præget af faglighed end af brugerorientering. Ledelsens og medarbejdernes adfærd anses for den væsentligste barriere for at flytte bibliotekerne i retning af brugernes forventninger og behov. Medarbejderne besidder en meget høj grad af kompetence på deres faglige område denne kompetence skal fastholdes, men udvi-

16

17 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 17 des betydeligt med serviceorienteret adfærd, sådan at den kommer på niveau med den adfærd som udøves af de bedste kommercielle virksomheder. Den interne kommunikation Den interne kommunikation virker institutionel tænkt og gennemført ud fra afsendersynspunkter. Kommunikationen cementerer indtrykket af offentlig institution. Ledelsens og medarbejdernes holdninger og adfærd er bibliotekets vigtigste kommunikation med omverden og er dermed nøglen til ændring af brugernes opfattelse. Den upersonlige kommunikation (vejvisning, brochurer, opslag, netsted...) er langt fra den kommunikation, som anvendes af kommercielle virksomheder med brugerfokus. Åbningstider er den stærkeste måde at kommunikere tilgængelighed. Biblioteket skal være tilgængeligt når brugerne har mulighed for at komme der. Et godt brand er et løfte der holdes. Brandet er summen af den visuelle identitet og egne oplevelser. Brandet er den emotionelle forbindelse til brugeren. Bibliotekerne er ikke et stærkt brand fordi specielt ikke-brugernes viden om bibliotekerne er ringe og fordi bibliotekerne ikke optræder med det fællesskab, som er nødvendigt for at etablere et stærkt nationalt brand. Opbygning af bibliotekerne som nationalt brand, der afspejler bibliotekerne som det nationale og det lokale videncenter vil have betydelig effekt på brugen af bibliotekerne. Bibliotekerne er i dag så forskellige i profil og ydelser, at betingelserne for national markedsføring ikke er til stede. Indtil større samklang er opnået bør markedsføringen derfor foregå på lokalt niveau ud fra hvad hver enkelt bibliotek kan tilbyde. Et værktøj til den lokale markedsføring kan udvikles på grundlag af de forarbejder der allerede findes. Den eksterne kommunikation: Branding og markedsføring Synlighed, tilgængelighed og kommunikérbare budskaber er grundpillerne i al markedsføring. Bibliotekerne er som oftest usynlige i det lokale miljø og indtager dermed ikke den naturlige plads som et sted, som alle kender og har let ved at finde frem til.

18 37 Anbefalinger fra :

19 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side Digitale medier 4.4 Bibliotekets placering 1 2 Der udarbejdes en samlet strategi for folkebibliotekets digitale formidling, der angiver områder, hvor man vil satse på at skabe holdbare tilbud af høj kvalitet for alle brugere og hvilke man vil overlade til markedet Der etableres samarbejder med private udbydere af digitale materialer Oversigt over kommunernes planer mht. nybygning og større ombygning af biblioteker Samarbejde imellem de biblioteksledere der er i gang med nybygning/store ombygninger Udvikle en model for det lille bibliotek 3 Der igangsættes pilotprojekt til opbygning af nye web 2.0- inspirerede hjemmesider, eksempelvis med musik og film som de første områder 9 Undersøge alternative afleverings/indleveringsmuligheder 4.5 Arkitekturen, 4.6 Indretning/indhold 4. 3 Brugere og ikke-brugere 10 Brugerundersøgelse der afdækker brugernes adfærd og ønsker til fremtidens bibliotek 4 5 Der iværksættes en undersøgelse af bibliotekernes omdømme blandt brugere og ikke-brugere I indretning af både de fysiske biblioteker og hjemmesider fokuseres der målrettet på at skabe løsninger, der kan tilgodese alle de tre overordnede brugergrupper: Drive-in-Brugeren, Biblioteksentusiasten og Arbejdsbien og som er i overensstemmelse med ikke-brugernes ønsker Systematisk indsamling af viden om biblioteker og andre kulturinstitutioner, der peger fremad i arkitektur, indhold og indretning set med brugernes øjne Idékatalog med eksempler på alle funktioner i fremtidens bibliotek Oversigt over eksisterende og nye/under udviklings biblioteker i Danmark med det formål at afprøve formidlingsstrategiens anbefalinger i konkrete sammenhænge 14 Arkitektkonkurrence om fremtidens bibliotek

20 37 Anbefalinger fra : 4.7 Ledelse og medarbejdere 23 Erfa-grupper omkring brugerservice 15 Udarbejde strategi for serviceledelse igennem 1) ledere og 2) medarbejdere: Strategien omhandler alt hvad der kan ændre de nuværende adfærdsmønstre til serviceorienteret adfærd eksempelvis: Brugerråd omkring hver bibliotek Konstant og systematisk dialog med brugere Undersøgelser af brugertilfredshed i forhold til opsatte mål 16 Ansættelse af personer med erfaringer i serviceorienteret kundebetjening 4.8 Intern kommunikation Ansættelse af personer der matcher brugernes niveau/ ønsker/behov/viden Kursus med hovedvægt på træning 27 Alt hvad der kommunikerer brugervenlighed og stemning indrettes sådan, at det er på niveau med andre brugerorienterede virksomheder 19 Ledelsesudvikling med hovedvægt på brugerorienteret adfærd 28 Personalet gøres let identificerbart ved et veldesignet klædningsstykke Omlæggelse af alle uddannelser sådan at der lægges vægt på brugerorienteret adfærd Hele bibliotekssektoren samles om at øge tilgangen af kvalificerede studerende Systematisk evaluering og belønning i forhold til fastlagte mål (serviceorienterede) Skiltning gøres let forståelig og udføres i dialog med brugere Index og mediekategorisystemer består, men fleksible temaudstillinger opprioriteres væsentligt Åbningstider tilpasses brugernes behov

21 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side Branding og markedsføring Der indledes en brandingproces for at styrke det nationale biblioteksbrand I de nærmeste år gennemføres der ikke nationale kampagner Udvikling af skiltesystem, der kan indpasses i bymiljøer. Har til formål at synliggøre biblioteket Det designes nyt bibliotekskort som associerer til bibliotekets visioner. Kortet udvides med chip til f.eks. sikkerhed, aktive henvendelser, adgang i normale lukketider etc. Med udgangspunkt i Niels Ole Pors bog udvikles netbaseret og dynamisk bog om markedsføring og branding. System for erfaringsudveksling Målinger af alle væsentlige markedsføringstiltag

22

23 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side ANALYSER, RESULTATER OG ANBEFALINGER Megatrends, Det hybride bibliotek, Brugereog ikkebrugere, Det fysiske bibliotek, Arkitekturen, Indretningen, Ledelse og medarbejdere, Den interne kommunikation, Den eksterne kommunikation

24

25 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side Mega- og minitrends Samfundsmæssige tendenser... Folkebibliotekernes rolle i det 21. århundrede vil blive stærkt påvirket af en række overordnede udviklingstendenser, som i kort form præsenteres i dette afsnit. For nærmere analyser henvises til bilag 7.2 om megatrends. Formålet er således at skabe den mest effektive og holdbare formidlingsstrategi for folkebibliotekerne, hvor der her især fokuseres på de nye muligheder, som den ændrede brug af internettet tilbyder.

26 Web 2.0 som en sti i informationsjunglen Den mest iøjnefaldende tendens på verdensplan er fremkomsten af fænomenet web 2.0, der radikalt ændrer den måde internettet anvendes på. I den udvikling, hvor man er gået fra informationsknaphed til et veritabelt informationsoverload, har man således manglet et sorteringsredskab og her kan den fortsatte udvikling af web 2.0 vise sig at være løsningen. Ideen er, at der etableres en række portaler med forskellige typer af information som bøger, rapporter, musik, film, kunst og lign., hvor brugerne evaluerer de forskellige poster og man samtidig kan se, hvilke poster andre brugere tidligere har interesseret sig for. Der bliver således etableret en art interessefællesskab mellem brugerne, hvor man gensidigt inspirerer hinanden til ny inspiration og der hele tiden opstår koblinger mellem forskellige typer af information. Denne måde at evaluere informationer på har især været brugt i kommercielle sammenhænge som amazon. com, ebay.com eller itunes.com, men rummer også muligheder for ikke-kommerciel brug som f.eks. på folkebibliotekerne. Informationer og inspiration formidles på brugernes præmisser og samtidig udvikler og opdaterer systemet hele tiden sig selv. Web 2.0 som generator af ny viden En anden og for bibliotekerne lige så interessant del af web 2.0 er etableringen af alle former for praksisfællesskaber, som f.eks. facebook, myspace, men også alle typer faglige fællesskaber som f.eks. forummet omkring udviklingen af styresystemet Linux. I disse praksisfællesskaber skabes der i modsætning til traditionelle informationsfælle-

27 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 27 skaber ny viden af alle typer, som ikke i udgangspunktet er rettet mod løsningen af et bestemt problem eller mod et bestemt mål, men som både kan benyttes horisontudvidende og mere instrumentelt. Her begynder internettet at udvikle sig til andet og mere end blot et nyt medie for information og folkebibliotekerne kan her indtage en førende rolle i et samfund, hvor viden bliver et stadigt vigtigere konkurrenceparameter. Fri download for alle? En anden tendens, der har gjort sig gældende på verdensplan, og som vil have store konsekvenser for bibliotekerne i fremtiden, er, at den traditionelle copyright på digitale medier er blevet udfordret af en række nye platforme til fildeling på nettet. Her har fildelingsportaler som eksempelvis Kazaa, Limewire, Piratebay, Rapidshare eller Surfthechannel gjort det muligt for brugere af specielt musik og film, at dele filer med hinanden uden at betale til rettighedshaverne på de givne produkter. Selvom det her både er ulovligt at dele og at downloade filer, har brugerne i høj grad taget disse tjenester til sig, og dette har længe været en alvorlig udfordring for forlag, pladeselskaber, rettighedshavere etc. Disse er dog efter en længere periode med retssager mod både fildelingsportaler og enkeltbrugere, ved at ændre strategi, og begynder i stigende grad at udnytte mulighederne for fildeling frem for at bekæmpe dem. Et eksempel er TDCs seneste tiltag med at tilbyde gratis download af musik til selskabets kunder.

28 Ændrede medievaner Web 2.0-fænomenet hænger tæt sammen med den meget markante stigning i i brugen af internettet globalt set. Medievanerne i befolkningen har ændret sig, så den generelle nyhedsformidling går fra fjernsyn og trykte aviser mod tilsvarende internet-baserede tilbud. Her har også det store forbrug af gratisaviser haft stor indvirkning og dette har betydet et fald på ca. 25 % i oplaget af betalingsaviser for de store dagblade indenfor de seneste 3 år. Samlet set er forbruget dog nogenlunde stabilt, blot rykker det fra betalte trykte media til digitale og ubetalte tilbud. Læselysten i befolkningen er således ikke faldet, men forbruget på dette område har ændret karakter. Manglen på 3. steder Der har siden 90 erne været en tendens til at befolkningen under ét investerer forholdsmæssigt mere tid på deres arbejdspladser og flere penge på privat forbrug. Som blandt andre de amerikanske sociologer Richard Sennett og Ray Oldenburg har påpeget, har dette resulteret i en mangel på offentlige rum for ophold, uformelle møder, fælles aktiviteter og dannelse af stærke netværk. Hvor både hjem og arbejde som 1. og 2. sted i borgernes liv er blevet højt prioritereret, er de offentlige 3. steder ikke blevet vedligeholdt og udviklet. En væsentlig grund til manglen på disse 3. steder i samfundet har været, at ingen har taget ansvar for at etablere og vedligeholde dem, og at befolkningen følgende har investeret deres tid og penge i deres private rum. De seneste år arbejdes der dog både blandt offentlige institutioner og private aktører på at vende denne udvikling. Især er der i såvel mindre som større byer blevet skabt øget fokus på byrum som offentlige og attraktive rum, men i en dansk kontekst er disse tiltag stærkt begrænset af et klima, der i lange perioder af året ikke muliggør udendørs ophold. Samtidig har der også mange steder været problemer med at gøre byrum attraktive for hele befolkningen, fordi mange ikke kunnet se noget formål med at benytte dem. Aktiviteter og faciliteter har ofte været fraværende, mens de fysiske omgivelser ensidigt er blevet gjort mere attraktive. Her er bibliotekernes mulighed for at kompensere for manglende 3. steder helt oplagt. Folkebibliotekerne har som udgangspunkt en stor del af befolkningen som brugere og har derfor et enestående udgangspunkt for at blive et sted, hvor man ikke nødvendigvis kommer for at hente en bestemt bog, men også har mulighed for det tilfældige møde med bekendte eller fremmede. Folkebibliotekerne kan således bidrage væsentligt til at skabe forståelse for andre livsformer og generel horisontudvidelse fordi det som udgangspunkt har noget at tilbyde til de fleste mennesker.

29 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 29 Tendensen til at en række portaler begynder at tilbyde ubegrænset lovlig download mod et mindre gebyr udgør en enorm udfordring for bibliotekerne som formidlere af digitale tilbud via nettet Den ændrede befolkningssammensætning En anden betydelig udvikling med konsekvens for bibliotekerne, er at gruppen af ældre i befolkningen relativt set er stigende. Helt konkret går en stor del af efterkrigsgenerationen indenfor de næste 10 år på pension og dette vil alt andet lige have stor indflydelse på folkebibliotekerne. s interviewundersøgelse viste en opfattelse blandt de interviewede af, at flere ældre ville betyde en øget brug af folkebibliotekerne generelt, men dette er jvf. TNS-Gallups kompas-undersøgelse i afsnit 4.3 meget usikkert. Her tyder det nærmere på, at dette kunne bidrage til færre besøgende på bibliotekerne. Spørgsmålet kræver nærmere undersøgelse for at kunne besvares entydigt. Imidlertid kan det at efterkrigsgenerationen går på pension have stor betydning for personalet på bibliotekerne, hvor en stor del af de ansatte i de kommende år står for at gå på pension. De samtidige problemer for Biblioteksskolen med at rekruttere elever kan betyde decideret mangel på bibliotekarer i fremtiden. Dette kan imidlertid også rumme nye muligheder, der nærmere ridses op i afsnit 4.8. Bibliotekernes fremtid som digitale formidlere Tendensen til at en række portaler begynder at tilbyde ubegrænset lovlig download mod et mindre gebyr udgør en enorm udfordring for bibliotekerne som formidlere af digitale tilbud via nettet. Man må forestille sig en fremtid, hvor det store flertal af brugerne får tilbudt musik og film gratis som et supplement til andre ydelser de køber og disse vil således ikke have noget behov for bibliotekernes digitale fildeling. Samtidig tyder udviklingen i udbuddet af digitale medier på, at det eneste, der foreløbig bliver det, bibliotekerne har for sig selv, er bøgerne og et gratis sted at være. Man må altså gøre sig klart, hvilken form for digital formidling, man vil satse på, i det den nuværende løsning giver brugerne et delvist uanvendeligt produkt, der er resultatet af et kompromis mellem opretholdelsen af copyright og ønsket om at tilbyde digitale ydelser gratis, og som ikke svarer til brugernes behov. Bibliotekerne skal, i stedet for at opfatte de private udbydere af

30 digitale materialer og information som konkurrenter, indgå samarbejder, hvor bibliotekerne står for vejledning og inspiration, mens de private udbydere formidler selve materialerne. Udbyttet vil for begge parter være betragteligt, og især vil det for brugerne være berigelse uden sammenligning. En anden løsning kunne være, at bibliotekerne ligesom eksempelvis TDC forhandlede en samlet copyright-aftale om musik på plads, så man kunne tilbyde ubegrænset adgang for brugerne, og at copyrighten som med bøgerne blev administreret efter en fordelingsnøgle baseret på udlån. Overordnet skal folkebibliotekerne altså erkende og udnytte, at viden og vejledning er en stadig mere værdifuld ressource og at mange private firmaer, udbydere og interesseorganisationer vil have stor interesse i at indgå samarbejder om digital formidling. I forlængelse af dette skal fremkomsten af web 2.0 ses som en enestående mulighed for bibliotekerne til at nærme sig brugernes ønsker og behov. Det er derfor essentielt, at bibliotekerne går ind og spiller sammen med de mange entusiastiske brugere, der har ønsker, at etablere tematiske fora for information. For virkelig at udnytte web 2.0 skal bibliotekerne lade sådanne netværk udspringe af brugernes interesser og så siden hen gå aktivt ind i at facilitere netværkene med al den kvalificerede viden, der findes på området. Bibliotekerne ligger i kraft af deres medarbejdere, arkiver og søgningssystemer inde med en enestående men delvis uudnyttet ressource, som i langt højere grad skal gøres tilgængelig der, hvor brugerne efterspørger det. Web 2.0 handler således for folkebibliotekerne om at gøre den samlede mængde tilgængelige viden langt mere operationel for den store del af befolkningen end tilfældet er i dag.

31 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 31 anbefaler... 1 at der udarbejdes en samlet strategi for folkebibliotekernes digitale formidling, der angiver hvilke områder, hvor man vil satse på at skabe holdbare tilbud af høj kvalitet for alle brugere og hvilke man vil overlade til markedet - hvorledes det hybride bibliotek realiseres 2 at der etableres samarbejder med private udbydere af digitale materialer 3 at der igangsættes pilotprojekter til opbygning af nye web 2.0-inspirerede hjemmesider, eksempelvis med musik og film som de første områder

32 Med hybride bibliotek er biblioteket tilstede både som fysisk sted i et lokalsamfund og som digital formidler på nettet. Samtidig ligestilles fysiske og digitale materialer.

33 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side Det hybride bibliotek fysisk/digitalt som komplementære Det hybride bibliotek indebærer en forskydning af services fra fysisk til digital form, samtidig med at folkebibliotekerne strukturelt og personalemæssigt har skulle begå sig på et nyt felt. Dette har ført mange tiltag med sig og er fokuseret på at optimere formidlingen af de fysiske materialer lokalt og nationalt. Web 2.0 er således næsten ikke taget i brug og langt de flest brugere forbinder stadig bibliotekerne med udlån af bøger. Bibliotekernes brug af nettet er stadig koncentreret om drive-in-brugerne, der lettere kan lokalisere materialer og undgå de fysiske biblioteker, mens både biblioteksentusiasten, på jagt efter ny inspiration og arbejdsbien, på jagt efter fagligt ligesindede og uopdagede men relevante materialer, ikke i særlig grad kan bruge de nye tiltag.

34 Web 2.0 er næsten ikke taget i brug på bibliotekerne og langt de flest brugere forbinder stadig bibliotekerne med udlån af bøger

35 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 35 Idéer fra den kreative workshop...biblioteket som et relationsrum - ikke kun fysisk men, også digitalt. Her kan biblioteket være garant for at forædle og styrke relationer, der i et hyperkomplekst samfund er væsentlige i modsætning til svage relationer....biblioteket som skabelsesrum. På biblioteket skabes bøger, kunst, musik mv. Her er biblioteket skaber af disse rammer såsom øvelokaler mv....biblioteket som stedet der styrker samfundets moderne tendenser. Her kan biblioteket sørge for at få mange mennesker med, som eksempelvis Wikipedia. Her kan biblioteket arrangere arrangementer, udbyde værktøjer mv....den digitale platform skal give plads til brugerinput gennem interessefællesskaber, primært drevet af brugerne. Dette kan være lige fra interessegrupper på internettet inklusiv anmeldelser, blogs, nyhedsbreve, forfatterarrangementer. Her kunne bibliotekets personale ligeledes knyttes til de forskellige grupper....inspireret af Amazon kunne bibliotekerne yderligere komme med input til materialerne, såsom anmeldelser, vise hvad andre brugere har lånt, tips til det valgte område mv. På denne måde kan det digitale personaliseres.

36 Bibliotekerne har mange forskellige typer brugere og en stor del af den samlede befolkning besøger jævnligt et bibliotek.

37 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side Brugere og ikke-brugere Statistik og undersøgelser Der er i de senere år opstået en erkendelse af vigtigheden af vidensarbejderes tilstedeværelse for en by eller kommunes fremgang og økonomiske udvikling. Specielt har Richard Florida med sin behandling af den kreative klasse været en fortaler for vidensarbejdernes positive afsmitning på det område de bebor og arbejder i. Således betones det, at det for de fleste byer vil være af afgørende betydning, at man kan tiltrække og fastholde den kreative klasse til området. Denne klasse defineres som indeholdende alle typer jobs, der kræver nytænkning og kreative løsninger på alle typer problemer. I Danmark udgør den kreative klasse ca. 30 % af den samlede befolkning, men andelen svinger meget fra kommune til kommune. Gruppen er essentiel for et område, fordi den gør det attraktivt for virksomheder at lokalisere sig der hvor den attraktive arbejdskraft findes. I takt med at Danmark forandres til et videnssamfund vil den kreative klasse blive stadigt vigtigere for den økonomiske udvikling. For den enkelte by eller kommune er det derfor særdeles vigtigt, at blive oplevet som attraktiv af den kreative klasse. Dette sker først og fremmest ved, at der findes et rigt og pulserende kulturliv, tolerance overfor minoriteter og attraktive jobs. Vigtigheden af disse kreative vidensarbejdere er helt aktuel og understregedes for nyligt på forsiden af Politiken, hvor problematikken omkring vidensarbejdere blev behandlet, idet der blev gjort opmærksom på hvorledes danske virksomheder i stor stil efterlyser disse vidensarbejdere ( København mangler kloge hoveder, Politiken ). Det skal her pointeres, at der ikke findes nogen standardiseret løsning til at tiltrække den kreative klasse, hvor mange lægger vægt på det originale, partikulære eller overraskende. 11CityDesigns undersøgelser i en række byer tyder på, at borgernes ønsker om kulturelle tilbud er øget væsentligt i de senere år og at denne udvikling fortsætter. Her kunne folkebibliotekernes rolle i den enkelte kommune være at virke som inspirerende steder, der indbyder til horisontudvidelse, nye erkendelser og videnstileg-

38

39 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 39 nelse. For at dette kan blive virkelighed, er det nødvendigt med fysisk inspirerende biblioteker, med en indretning der afspejler bibliotekets tilbud på en måde som også de kreative må forventes at finde attraktive og som minder om de miljøer de ellers færdes i. Det kan således godt være, at bibliotekernes væsentligste ressource er immatriel viden, men denne skal formidles i nogle fysiske omgivelser, der skal være af en standard, der kan tiltrække den kreative klasse. Men for at tiltrække nye brugere eller skabe hyppigere besøg, må vi først danne os et billede af de nuværende brugere og den tilgængelige viden på dette område. Som udgangspunkt må man konstatere, at den samlede brug af folkebibliotekerne er stor, således at ca. halvdelen af den danske befolkning har besøgt et bibliotek inden for et halvt år. De fleste private virksomheder ville ikke turde drømme om en så bred kundegruppe. Når det er sagt, er det dog en svagt faldende tendens i brugen af de fysiske folkebiblioteker og samtidig må det konstateres, at brugen af folkebiblioteker varierer stærkt mellem de forskellige befolkningsgrupper. Ser man på den overordnede brug af folkebibliotekerne, må man som udgangspunkt dele den samlede befolkning op i brugere og ikke-brugere. Brugere defineres her som personer der besøger et bibliotek 1 gang pr. halvår eller hyppigere og ikke-brugere defineres som dem, der aldrig eller sjældnere end 1 gang pr. halvår besøger et bibliotek. I 2004 viste tallene fra Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse, at ca. 50 % af den samlede danske befolkning (12 år eller mere) besøgte et bibliotek mindst en gang inden for et halvt år. De hyppigere brugere udgjorde i 2004 en gruppe på 29 %, der således mindst en gang om måneden besøgte et bibliotek. For de hyppige brugere blandt børn og unge (7-15 år) var dette tal oppe 39 %. Besøgstallene for bibliotekerne er samlet set næsten uændret fra 1998 til 2004, hvor der dog er en tendens til at gruppen af de mest hyppige brugere og gruppen, der aldrig bruger bibliotekerne er faldende. Dette fald kompenseres så ved at gruppen af jævnlige brugere er steget og af at det elektroniske brug ikke er medregnet. Ser man på den samlede voksne befolknings brug af bibliotekernes hjemmesider, er der markante forskelle i forhold til besøgstallene for de fysiske biblioteker. Det er således bemærkelsesværdigt at 79 % af den samlede befolkning i 2004 sjældent eller aldrig benyttede bibliotekernes hjemmesider. Man må derfor antage, at der findes en brugergruppe på henved 29 %, der hyppigt besøger de fysiske biblioteker, men som sjældent eller aldrig benytter bibliotekernes hjemmesider. Samtidig er brugen af hjemmesiderne helt overvejende fokuseret på at søge efter og bestille bøger, foretage genlån og søge oplysninger om bibliotekerne. Dette peger på, at hjemmesiderne i deres nuværende udformning er stærkt orienterede mod at servicere den

40 Gallup Kompas Gallup Kompas

41 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 41 instrumentelle drive-in-bruger, som vi vil se nærmere på senere i dette afsnit. I forhold til udlån, er tendensen ligeledes at det samlede udlån er nogenlunde stabilt, men at der finder en forskydning sted, så udlånet af bøger falder, mens udlånet af digitale materialer stiger tilsvarende. Her skal der også tages højde for den stærkt stigende brug af genlån via bibliotek.dk, der regnes med som ordinære udlån, men som må siges at ændre udlånsadfærden betragteligt. Selvom ca. halvdelen af den danske befolkning således benytter bibliotekerne, er der store forskelle i brugen indenfor forskellige befolkningsgrupper. Her er tendensen overordnet, at der er flere kvinder blandt brugerne og at den relative brug af bibliotekerne blandt etniske minoriteter er højere end gennemsnitsbefolkningen. Samtidig er det markant, at brugen af bibliotekerne falder med befolkningens alder og at der således blandt de årige er 40 %, der besøger et bibliotek mindst en gang om måneden, mens det tilsvarende tal for de årige er 23 %. De unge er således en målgruppe med særlig interesse, da det er alt væsentligt at fastholde denne målgruppe i brug af biblioteket. Ved siden af denne opdeling er det væsentligt at nævne, at indvandrere i forhold til danskere er en meget højtfrekventeret brugergruppe på biblioteket. Således anvender næsten 70 % af ikkevestlige indvandrere biblioteket kvartalvis eller mere hvorimod det samme tal for danskere er ca. 50 %. Tallet for vestlige indvandrere er lidt over 60 %. Anskuer man brugen af bibliotekerne ud fra TNS Gallups kompasanalyse viser der sig at være store forskelle i brugen, de forskellige befolkningsgrupper imellem. Kompasanalysen tager udgangspunkt i en række holdningsbaserede spørgsmål og giver indblik i forskellige brugergruppers holdninger, værdier og livsstil. Den samlede befolkning er som udgangspunkt delt op i 8 forskellige segmenter, der hver især er relativt homogene. De to diagrammer fra 2007 viser, hvordan de forskellige segmenter er repræsenteret blandt henholdsvis dem, der besøger et bibliotek minimum halvårligt og dem, der sjældent eller aldrig besøger et bibliotek. Affiniteten angiver den relative brug indenfor de enkelte grupper og korrigerer altså for gruppernes forskellige størrelser.

42 Drive-in-brugeren...Målrettet så kort tid som muligt...ser biblioteket som opbevaring...indretning og medarbejdere skal være effektive Biblioteksentusiasten:...Søger ny inspiration og overraskelser har god tid...ser biblioteket som guldgrube af ukendte oplevelser....indretning og medarbejdere skal indbyde til ophold og lede til horisontudvidelse Arbejdsbien:...Fordyber sig i et projekt eller opgave....ser biblioteket som arbejdsplads og vidensbank...indretning og medarbejdere skal være rolige og guide til relevante materialer

43 FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 43 Det er tydeligt, at der blandt dem, der besøger bibliotekerne min. 1 gang indenfor et halvt år er samme tendens til overrepræsentation af de yngre, som ligger nordligt i diagrammerne. Bibliotekernes hyppigste brugere skal således overvejende findes blandt de moderne-fællesskabsorienterede og i mindre grad de fællesskabsorienterede. Ligeledes er der på den modsatte akse en stærkt tendens til underrepræsentation af det traditionelle-individorienterede segment. Den primære brugergruppe, som de moderne-fællesskabsorienterede udgør, er kendetegnet ved en række markante fællestræk. Gruppen består af overvejende akademikere og mellemlange uddannelser og ligger aldersmæssigt på ca år. Gruppen er kendetegnet ved at have stærke følelser for samfundet, er hyppige kultur-forbrugere og bor overvejende i større byer med en stærk overvægt i Københavnsområdet. Gruppen befinder sig på midten og til venstre af den politiske akse. Man kan ligeledes inddele brugerne af bibliotekerne i nogle overordnede grupper, der her delvist tager udgangspunkt i den opdeling, der laves i DEFF-rapporten Det hybride bibliotek set med brugernes øjne. Her inddeles brugerne i tre grupper: Den første idealtype er Drive-in-brugeren, der har et meget instrumentelt forhold til sit bibliotek og går målrettet efter bestemte materialer, som man ofte har fundet hjemmefra via bibliotekets database. Drive-in-brugeren kommer typisk på det fysiske bibliotek på trods, og lægger ikke vægt på de fysiske omgivelser, arrangementer og lignende, men derimod på en hurtig og effektiv tilgang til materialerne. Denne brugergruppe betragter således overvejende biblioteket som et arkiv og bibliotekarerne, som hjælpere til at finde det udvalgte materiale. Den anden gruppe er biblioteksentusiaterne, der kommer på biblioteket for at finde ny inspiration og ikke på forhånd har besluttet sig for, hvad der skal lånes med hjem. Entusiasten vil således være meget interesseret i inspirerende opstillinger og indretning og vil gøre brug af bibliotekarerne som til at finde ukendt værker, musik og film. Entusiasten er fascineret af de mange muligheder, som både bibliotekets samling og netforbindelsen til andre samlinger rummer. Biblioteksentusiasten lader sig lede fra den ene post til den næste og vil derfor være meget interesseret i forskellige former for tematiske koblinger, også i nye og overraskende retninger. Entusiasten har samtidig tid til at slå sig ned, hvis omgivelserne indbyder til det og vil derfor bidrage til at skabe liv på biblioteket, men vil ikke nødvendigvis låne noget med hjem. Den tredje gruppe er arbejdsbierne, der bruger biblioteket til at arbejde. Gruppen består overvejende af forskellige typer studerende. Denne gruppe sætter stor pris på rolige, men inspirerende omgivelser og vil samtidig gerne have mulighed for at holde møder i mere eller mindre aflukkede områder. Arbejdsbierne sætter stor

44 Hvad smager vi af? Cola eller hvidvin? Nej, gammel kaffe. Vi har et image fra gamle dage, som et sted hvor man er stille og hvor man kan låne bøgerne. Og af at personalet ikke er imødekommende... at det er ældre kvinder med knold i nakken. Mine to sønner på 34 kunne aldrig drømme at komme på biblioteket. De synes det er dødsygt, men opdagede så vores kursus med web 2.0 og var dybt imponerede. Det siger noget om, hvad folk forestiller sig Uddrag fra interviewundersøgelsen pris på kompetente bibliotekarer, der kan hjælpe med at finde nyt materiale på et på forhånd afgrænset område. Arbejdsbierne bidrager til at skabe en stemning af fordybelse på biblioteket og ønsker generelt områder med et minimum af støj. Ser man på de tilgængelige data om, hvilke grunde folk angiver for at komme på biblioteket er den helt overvejende grund at låne forskellige materialer (89 %). Denne type funktionelt orienterede undersøgelser vil ofte have tendens til at kategorisere folk som drive-in-brugere i det de fleste ikke eksplicit vil angive det at finde ny inspiration som grund til at komme på biblioteket. Her vil observationer af forskellige typer brugere være mere brugbare. Det ville også være formålstjenligt med en samlet undersøgelse af sammenhængen mellem forskellige tiltag på enkelte biblioteker og det pågældende biblioteks besøgstal. Den gruppe, der stort set intet vides om i forhold til brug af folkebibliotekerne, er gruppen af ikke-brugere. Det er således ikke muligt at angive præcise grunde til at denne meget heterogene gruppe vælger ikke at komme på biblioteket. Ser man på Kompas-segmenterne ville der umiddelbart være noget at komme efter på bibliotekerne for både de traditionelle-individ-orienterede (det kunne være gør-det-selv-relaterede tilbud eller film-udlån) eller det moderne segment (det kunne f.eks. være adgangen til eksterne databaser og lignende videnskatedraler), men det virker som om, der enten er manglende kendskab eller lyst til folkebibliotekernes tilbud. Dette står helt hen i det uvisse, så længe der ikke er lavet en undersøgelse af folkebibliotekernes omdømme blandt brugere og især ikke-brugere. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at de ældre, der som udgangspunkt burde have mere tid til biblioteksbesøg, ikke i højere grad benytter bibliotekerne, og igen ville en omdømme-analyse være meget brugbar i forhold til at tiltrække disse ikke-brugere. Der er i s interviewundersøgelse overvejende enighed om, at bibliotekernes image opfattes som støvet, men er en antagelse, da der samtidig er enighed om, at man næsten intet ved om ikke-brugernes motiver til ikke at benytte bibliotekerne.