Omlægning af registreringsafgiften

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omlægning af registreringsafgiften"

Transkript

1 Omlægning af registreringsafgiften Rapport fra arbejdsgruppen om en omlægning af registreringsafgiften Skatteministeriet

2 Omlægning af registreringsafgiften April 2003 Udgiver: Skatteministeriet København 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISBN: ISBN: (Internet) Pris: 75,00 kr. Yderligere eksemplarer kan bestilles hos: Danmark.dk's Netboghandel IT-og Telestyrelsen Tlf E-post E-post adresse : Hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning Baggrund og kommissorium Arbejdsgruppens overvejelser Forslag til en omlægning af registreringsafgiften EU-liberalisering Afsluttende bemærkninger om de miljømæssige perspektiver Kommissorium Kommissionens meddelelse og EU-konformitet Indhold Indre marked Miljø Brændstofafgifter Kommissionens anbefalinger Danske regler og Kommissionens anbefalinger Andre EU-retlige hensyn Konklusion Eksterne omkostninger og euronormer Udviklingen i trafikkens luftforurening Omkostninger ved CO 2 -reduktion Enhedsomkostninger Euronormer Omkostninger ved personbiltrafik Fordele og ulemper ved øget dieselandel Marginale afgiftsincitamenter til reduktion af brændstofforbruget i gældende regler Mulige kriterier ved omlægning af afgift Euro-normer Partikelfiltre CO Energimærkning Andre Konklusion Trafiksikkerhed Gældende regler Arbejdsgruppens overvejelser Forslag til omlægning Fordele og ulemper ved værdibaserede kontra teknisk baserede modeller Generelt Priser Real vs. nominel afgift EU-retslige begrænsninger Administrative overvejelser

4 Omlægning af registreringsafgiften 7.6 Erfaringer fra Norge Konklusion Registreringsafgiften for personbiler Gældende regler Arbejdsgruppens overvejelser Tre forslag til en afgiftsomlægning Model A Model B Model C Sammenligning af modellerne Registreringsafgiften for varebiler Gældende regler Arbejdsgruppens overvejelser Forslag til omlægning af registreringsafgiften Lille omlægning Stor omlægning Sammenfatning Andre køretøjer Motorcykler ( 4 (1)) Knallerter Campingbiler, busser mv. ( 5 a) Hyrevogne, sygetransportvogne mv. ( 6) Særligt miljøvenlige køretøjer (elbiler og Lupo-regel) Hybridbiler mv Handicapbusser Øvrige køretøjer Firmabiler EU-liberalisering Nye regler for gruppefritagelse i bilbranchen Prisharmonisering Prisudviklingen siden Bilag: Bilag 1. Konsekvenserne af en afgiftsomlægning for 108 bilmodeller. Bilag 2. Beregningsmodel. Bilag 3. Kommissionens meddelelse om beskatning af personbiler i EU. Bilag 4. Registreringsafgift i de forskellige EU-lande. Bilag 5. Eksempel på beregning af løbende registreringsafgift. Bilag 6. Vigtige afgørelser og sager på bilområdet

5 Sammenfatning 1. Sammenfatning 1.1 Baggrund og kommissorium Skatteministeren nedsatte i foråret 2002 en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde et forslag til en omlægning af registreringsafgiften, så den i højere grad afspejler miljøbelastningen. Omlægningen skal ske under følgende hensyn: Skattestoppet Provenuneutralitet Voldsomme prisforskydninger skal så vidt muligt undgås Den kommende liberalisering af EU s bilmarked EU-retlige problemer Arbejdsgruppen blev endvidere bedt om at vurdere fordele og ulemper ved en øget andel af dieselbiler. 1.2 Arbejdsgruppens overvejelser EU-kommissionen har i en meddelelse af den 6. september 2003 anbefalet, at landene på sigt omlægger registreringsafgiften til løbende afgifter og at landene som minimum indfører et CO 2 -element i afgiftsberegningen. Arbejdsgruppen vurderer, at en fuld omlægning af registreringsafgiften til en løbende afgift vil medføre øgede udgifter til kontrol og opkrævning, ligesom det vil medføre likviditetsmæssige forskydninger. Der vil således umiddelbart være en række praktiske og statsfinansielle problemer forbundet med at leve op til denne anbefaling. Indirekte opfylder den danske registreringsafgift imidlertid delvist Kommissionens anbefaling om, at registreringsafgiften bør indeholde et CO 2 -element, idet der er en vis samvariation mellem den nuværende registreringsafgift og brændstofforbruget. En direkte opfyldelse af Kommissionens anbefalinger vil kræve en tydeliggørelse af køretøjernes CO 2 -udslip i afgiftsberegningen. Kommissionens meddelelse og anbefalinger er uddybet i kapitel 3. Der er en række eksterne omkostninger forbundet med trafik, f.eks. luftforurening, støj, ulykker, trængsel. Trængsel og i betinget omfang støj er imidler

6 Omlægning af registreringsafgiften tid centreret omkring specifikke lokaliteter og tidspunkter og er ikke egnet til at blive inddraget i et generelt virkemiddel som registreringsafgiften. Partikler er ligeledes primært relateret til specifikke lokaliteter og tidspunkter. Arbejdsgruppen har imidlertid valgt kun at fokusere på omkostningerne ved luftforurening (herunder partikler) og klimapåvirkningen og set bort fra øvrige eksterne omkostninger. Trafikkens luftforurening er samlet set reduceret betydeligt de senere år, jf. afsnit 4.1. Emissionerne af kvælstofoxider (NOx), kulbrinter (HC) og partikler er således faldet kraftigt. Den reducerede luftforurening skyldes primært den teknologiske udvikling i retning af bedre bilmotorer (herunder specielt katalysatorer) og renere brændstof. Den teknologiske udvikling har imidlertid kun medført en begrænset reduktion af CO 2 -udslippet pr. bil i takt med en forbedret brændstoføkonomi. På grund af væksten i trafikken og at en gennemsnitlig bils størrelse er forøget, er det samlede CO 2 -udslip fra personbilerne øget. Hvis miljøbelastningen (NOx, HC, CO 2 og partikler) omregnes til kroner og øre er netto-effekten en reduktion af forureningen og dermed de eksterne omkostninger pr. ny bil på ca. 75 procent i perioden De årlige omkostninger for nye biler ved luftforurening skønnes for en ny benzinbil at være i størrelsesordenen kr. og for en ny dieselbil i størrelsesordenen kr. Bilafgifterne (dvs. registreringsafgift, brændstofafgifterne og ejerafgifterne) overstiger disse omkostninger. Selv om øvrige eksterne omkostninger indregnes, overstiger afgifterne sandsynligvis de samlede eksterne omkostninger ved personbiltrafik. Der er i de nuværende bilafgifter et stort incitament til at vælge små, brændstoføkonomiske biler som følge af brændstofafgiften og den grønne ejerafgift. Endvidere er der indirekte et incitament i den nuværende værdibaserede registreringsafgift, eftersom der er en sammenhæng mellem en bils værdi og dens brændstofforbrug. Sammenhængen er dog ikke helt systematisk, så en omlægning kan tjene fire formål, jf. afsnit 4.7: En mere systematisk incitamentsstruktur i registreringsafgiften og dermed en beskeden miljøforbedring. En synliggørelse over for bilkøberne af de incitamenter, der implicit ligger i det nuværende afgiftssystem. Fremme af biler, der har lavere udslip af NOx, partikler og HC

7 Sammenfatning En hurtigere introduktion af nye bilteknologier på det danske bilmarked. En øget andel af dieselbiler vil føre til en reduktion af CO 2, men samtidig medføre større emissioner af især sundhedsskadelige partikler og NOx. Dermed vil et øget antal dieselbiler gavne klimaet globalt, men på kort sigt forværre luftkvaliteten lokalt, særligt i byområder. For dieselbiler, der opfylder euro4-normen, der bliver obligatorisk fra 2006, er forureningen dog mindre end for biler, som opfylder den nugældende euro3-norm. Derfor bør en eventuel forøgelse af andelen af dieselbiler så vidt muligt ske ved flere euro4- dieselbiler og dieselbiler med partikelfiltre, samt dieselbiler, der opfylder endnu skrappere normkrav, når de foreligger eller der ligger forslag herom. Endvidere bør der ske en korrektion for, at dieselafgiften er lavere end benzinafgiften, og at diesel dermed afgiftsmæssigt er billigere. Denne korrektion sker delvis i udligningsafgiften til vægt- og ejerafgiften for dieselbiler, men udligningsafgiften udligner ikke fuldt ud de afgiftsmæssige forskelle mellem benzin og diesel, jf. kap. 4. Fordele og ulemper ved en øget andel dieselbiler er uddybet i afsnit 4.6. Den nuværende registreringsafgift er en værdibaseret afgift, hvor afgiften beregnes ud fra bilens indkøbspris inkl. moms og avancer og eventuelt med fradrag for sikkerhedsudstyr. Det er muligt at basere afgiften på andet end bilens værdi, som f.eks. CO 2 -emissoner, andre emissioner, vægt, slagvolumen mv. En afgift baseret på en bils euronorm 1 er imidlertid underlagt den restriktion, at bilen skal opfylde alle de krav til emissioner, der indgår i den pågældende norm, på én gang. Da partikler indgår som delelement i euronormerne betyder det, at der ikke i registreringsafgiften kan gives fradrag for dieselkøretøjer med partikelfiltre. Det vurderes, at der i stedet kan gives et fradrag for køretøjer med partikelfiltre i de løbende afgifter. Derfor kan det overvejes at indføre et nedslag i ejerafgiften for dieselkøretøjer med partikelfilter på ca kr. pr. år de første tre år efter nyregistreringen. Der har sideløbende med registreringsafgiftsudvalgets arbejde, foregået et udvalgsarbejde under Trafikministeriet, der bl.a. har haft til opgave at undersøge mulighederne for at fremme partikelfiltre for dieseldrevne lastbiler. Udformning af et eventuelt tilskud eller fradrag til dieseldrevne personbiler bør ses i lyset af resultaterne i dette udvalg. 2 De EU-retslige muligheder for at udforme registreringsafgiften er beskrevet i kapitel Euronormer omfatter EU-fastsatte grænseværdier for udslip af kulbrinte (HC), kvælstofoxider (NOx), kulilte (CO) samt for dieselbiler endvidere for partikler. Euronormerne omfatter ikke grænseværdier for CO I beregning af miljøeffekterne af de fremlagte modeller for ændring af registreringsafgiften er et sådant nedslag i den grønne ejerafgift forudsat. Hvis det ikke gives, forøges partikeludslippet ved en omlægning af registreringsafgiften, der fremmer en stigende andel af dieselbiler

8 Omlægning af registreringsafgiften Der er i de gældende regler en række tillæg og fradrag for udstyr, der har til formål at fremme trafiksikkerheden, jf. kapitel 6. Tillæg og fradrag bør ske i den beregnede afgift i stedet for i den afgiftspligtige værdi. Derved synliggøres fradragenes reelle værdi, dvs. afgiftsværdien. Endvidere bør der ske en tilpasning af tillæg og fradrag, så disse svarer til, hvad der typisk er af sikkerhedsudstyr i bilerne, uden at der sker en forringelse af trafiksikkerheden. En omlægning af registreringsafgiften vil påvirke priserne på både nye og brugte biler og dermed føre til kapitaltab eller -gevinster for de nuværende bilejere. Det er forudsat, at et maksimalt niveau for acceptable prisændringer er ca. 15 pct. i nedadgående retning, jf. kapitel 2. En omlægning af registreringsafgiften bør således ske under hensyntagen hertil og sikre, at priserne på langt hovedparten af bilmodellerne af hensyn til de nuværende bilejere falder mindre end 15 pct. Samtidig bør en omlægning af registreringsafgiften af administrative hensyn ske uden overgangsordning. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet fordele og ulemper ved henholdsvis en registreringsafgift, der som den eksisterende afgift grundlæggende er baseret på bilens værdi, og en afgift der i stedet udelukkende er baseret på tekniske kriterier som f.eks. brændstofforbrug, vægt og slagvolumen. Arbejdsgruppen finder, at der er en række fordele og ulemper ved begge typer af afgift, jf. kapitel 7: Set ud fra et administrativt og kontrolmæssigt synspunkt er der ikke væsentlige fordele ved det ene afgiftssystem frem for det andet, forudsat at der findes entydige, tekniske kriterier som ikke i højere grad end det nuværende afgiftsgrundlag kan påvirkes. En teknisk baseret afgift vil ikke som en værdibaseret hæmme introduktionen af ny teknologi, der oftere er dyrere i introduktionsfasen. Det gælder både teknologi, der er mere miljøvenlig og trafiksikker, og komfortforøgende teknologi. Omvendt vil senere prisfald på ny teknologi slå hurtigere igennem på forbrugerprisen ved en værdibaseret afgift. Der skal i begge afgiftssystemer fortsat ske en individuel vurdering af brugte køretøjer. Uafhængigt af registreringsafgiftens udformning af afgiftsgrundlaget ventes de danske nettopriser på biler at stige ekstraordinært som følge af bl.a. den kommende EU-liberalisering, om end timingen og omfanget af sådanne stigninger er omgivet af en meget betydelig usikkerhed

9 Sammenfatning En overgang til en teknisk baseret afgift kan forstærke prisstigningerne, fordi forhandlernes og importørernes incitament til at øge avancen skærpes, når afgiften ikke længere beregnes af bilens værdi. En overgang til en rent teknisk baseret afgift vil indebære prisændringer, der dels er relateret til miljøhensyn og dels relateret til, at luksuselementer ikke længere afgiftspålægges. Der betales også registreringsafgift for varebiler. Der er et meget stort spring i afgiften fra små til store varebiler, hvilket har ført til, at salget af små varebiler er faldet til et niveau på godt 200 i Det har uheldige miljømæssige konsekvenser, at afgiftssystemet giver incitamenter til køb af varebiler, der i nogle tilfælde er større end brugernes behov. Der vurderes derfor at være et ikke-ubetydeligt samfundsøkonomisk og miljømæssigt potentiale ved en omlægning af registreringsafgiften for varebiler. Dertil kommer, at tiden er løbet fra 2-tons grænsen, der adskiller store og små varebiler. Varebiler er i dag større og tungere end da 2-tons grænsen blev indført i tons reglen var oprindeligt tiltænkt at skulle adskille rigtige kassevogne fra varebiler bygget på baggrund af stationcars. 1.3 Forslag til en omlægning af registreringsafgiften Personbiler På baggrund af disse overvejelser har arbejdsgruppen i kapitel 8 valgt at præsentere tre modeller til en mulig omlægning af registreringsafgiften for personbiler. I alle tre modeller indføres et CO 2 -tillæg til registreringsafgiften, et fradrag for biler der opfylder en given euronorm før den bliver obligatorisk, samt et nedslag i ejerafgiften for dieselbiler med partikelfiltre. I to af modellerne er der endvidere et tillæg til dieselbiler. De tre modeller er benævnt A, B og C. De tre modeller er alle provenuneutrale med hensyn til registreringsafgiften, når der tages højde for ændringer i bilkøbet og dets sammensætning og der tages udgangspunkt i det aktuelle udbud af biler på markedet. Et øget incitament til at anskaffe miljørigtige biler vil herudover give anledning til et provenutab vedr. vægtafgift, ejerafgift og brændstofafgifterne. I forbindelse med indførelse af et CO 2 -tillæg eller teknisk baserede elementer i registreringsafgiften vil provenuneutralitet i forhold til gældende regler bl.a. forudsætte, at de nye elementer i afgiften løbende reguleres. De tre modeller er valgt for at belyse effekterne af forskellige grader af en omlægning. Model A er primært en synliggørelse af det CO 2 -element, der - 7 -

10 Omlægning af registreringsafgiften svarer til eksterne omkostninger på 270 kr. pr. tons CO 2. I model B øges dette element så det udgør ca. 25 pct. af afgiften, ligesom det gøres progressivt. Motivationen for, at vælge et progressionsknæk på 120 g CO 2 pr. km er, at dette svarer til EU s målsætning for det gennemsnitlige CO 2 -udslip for nye biler, jf. kap. 3. I model C omlægges de resterende 75 pct. afgiften til at være baseret på henholdsvis vægt og motorstørrelse. De enkelte afgiftsparametre er valgt for at minimere ændringer i afgifterne og dermed priserne som følge af et skift i afgiftsgrundlaget. For yderligere forklaring se kap. 8. Model A er den model, der minder mest om den nuværende registreringsafgift. Den progressive værdibaserede afgift bibeholdes. Der sker en forenkling af sikkerhedsfradragene, således at fradragsværdien reduceres. Provenuet herfra føres tilbage til bilkøberne i form af en generel satsnedsættelse. Således sættes den lave afgiftssats ned fra 105 til 75 procent, mens progressionsgrænsen forøges fra kr. til kr. Den marginale værdibaserede afgiftssats på 180 procent bevares. Samtidig indføres en konstant afgift på bilernes CO 2 -emission på 65 kr. pr. gram CO 2 pr. km, mens der gives fradrag for biler, der opfylder en given euronorm, før denne bliver obligatorisk. Sigtet med model A er at synliggøre CO 2 -omkostningerne ved bilkørsel og få dem udskilt særskilt i registreringsafgiften. En omlægning som model A vil føre til, at ca. 10 procent af registreringsafgiften omlægges fra den nuværende værdibaserede afgift til en brændstofforbrugsafhængig afgift. Modellen fører til små udsving i priserne og en meget beskeden CO 2 -reduktion. Model B er primært en værdibaseret model, men med et større CO 2 -element end model A. Den progressive værdibaserede afgift bibeholdes og der sker en forenkling af sikkerhedsfradragene, således, at fradragsværdien reduceres. Provenuet herfra føres tilbage til bilkøberne i form af en generel satsnedsættelse. Således sættes den lave afgiftssats ned til 75 procent, mens progressionsgrænsen forøges fra kr. til kr. Den marginale afgiftssats vil fortsat være 180 procent for de dyreste biler. Der indføres et progressivt CO 2 - element i afgiften, således at der er en afgift på 65 kr. pr. gram CO 2 pr. km for de første 120 gram CO 2 og en afgift på 480 kr. pr. gram CO 2 pr. km. over 120 gram. Der gives fradrag for biler, der opfylder en given euronorm før denne bliver obligatorisk. Endvidere beregnes et tillæg til dieselbiler på kr., der falder til kr. når euro4-normerne bliver obligatoriske i I model B udgør CO 2 -afgiften ca. 25 pct. af registreringsafgiften og giver en CO 2 -reduktion på ca. 1½ procent for nye biler. Stort set alle bilpriser vil ændres mindre end +/- 10 procent, og hovedparten mindre end +/- 5 procent

11 Sammenfatning Model C er en afgiftsmodel, hvor registreringsafgiften udelukkende er baseret på tekniske kriterier. Som i model B er der et progressivt CO 2 -element i afgiften, således at der er en afgift på 65 kr. pr. gram CO 2 pr. km for de første 120 gram, og en afgift på 480 kr. pr. gram CO 2 pr. km over 120 gram. Der gives fradrag for biler, der opfylder en given euronorm før den bliver obligatorisk. Værdiafgiften erstattes af progressive afgifter, der dels baseres på bilens vægt, dels på bilens slagvolumen. Endvidere beregnes et tillæg til dieselbiler på kr., der falder til kr. når euro4-normerne bliver obligatoriske i I model C udgøres ca. 25 pct. af registreringsafgiften af den CO 2 -baserede afgift, og CO 2 -reduktionen vil være 2 procent for nye biler. Modellen vil for hovedparten af de almindelige bilmodeller føre til, at priserne ændrer sig mindre end +/- 15 procent og for de fleste modeller mindre end +/- 10 procent. For særlige bilmodeller vil der dog være store prisændringer. De langsigtede effekter af et øget optag af ny teknologi, der må forventes af model C, har ikke kunnet kvantificeres. Skemaet nedenfor giver en oversigt over elementerne i de tre modeller: - 9 -

12 Omlægning af registreringsafgiften Tabel 1.1 Sammenligning af 3 modeller til omlægning af registreringsafgiften Model A Model B Model C CO 2 under 120 g/km CO 2 over 120 g/km 65 kr. pr. g CO 2 /km 65 kr. pr. g CO 2 /km 65 kr. pr. g CO 2 /km 480 kr. pr. g CO 2 /km Fradrag, hvis euronorm 4: Benzin kr kr kr. Diesel kr kr kr. 65 kr. pr. g CO 2 /km 480 kr. pr. g CO 2 /km Lav afgiftssats 75 pct. 75 pct. - Høj afgiftssats 180 pct. 180 pct. - Progressionsgrænse kr kr. - Tillæg til alle dieselbiler (bortfalder 2006) kr kr. Permanent tillæg til alle dieselbiler kr kr. Køreklar vægt - - Under 950 kg: 25 kr./kg kg: 70 kr./kg kg: 100 kr./kg Over kg: 500 kr./kg Slagvolumen - - Under ccm: 18 kr./ccm ccm: 38 kr./ccm Over ccm: 115 kr./ccm Færdselssikkerhed Tillæg/fradrag i den beregnede afgift: Ingen ABS: Tillæg på kr. 0 airbag: Tillæg på kr. 1 airbag: Tillæg på kr. 2 airbags: Tillæg på kr. 3 airbags: Tillæg på kr. 5 airbags: Fradrag på kr. 6 airbags: Fradrag på kr. For benzinbiler med turbomotorer eller kompressor er afgiftsgrundlaget slagvolumen tillagt 40 pct. For en ikke-trykladet dieselmotor skal slagvolumen divideres med 1,4. - I bilag 1 vises konsekvenserne af forslagene til omlægning på priser og afgifter for de mest solgte samt andre udvalgte 108 bilmodeller. I tabel 1.2 vises et udsnit heraf

13 Sammenfatning Tabel 1.2 Konsekvenserne af en afgiftsomlægning for 15 bilmodeller Pris før Pris efter omlægning (kr.) Fabrik Model Variant km/l (kr.) Model A Model B Model C Audi A2 1.2 TDI 3L aut. 33, Ford Fiesta 1.4 Ambiente 15, eugeot ( S16 ) 14, VW Polo , Fiat Stilo 1.6 Active 13, Ford Focus 1.6 Trend st.car 14, Peugeot XR 13, Opel Astra 1.6 Comfort 13, Skoda Octavia 1.6 Classic 14, Audi A4 1.6 Limousine 12, Citroën C5 2.0 Prestige 12, Ford Mondeo 1.8 Trend st.car 12, Kia Shuma 1.6 LS 12, BMW 5 - serien 2.2 ( 520i ) 11, Porsche Boxster , Tabel 1.3 viser skønnede ændringer i bilsalget, afgifter, bilpris og det statslige provenu på langt sigt. Det skal understreges, at beregningerne er foretaget på en relativ simpel model. Resultaterne af de enkelte modeller er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed. For alle modeller til omlægning gælder, at omlægningen fører til prisfald og stigninger på nye og brugte biler. Prisændringerne er størst i model C. På enkelte luksusprægede modeller kan der i model C forekomme fald i afgiften på størrelsesordenen kr. Model C kan også føre til store prisstigninger på nogle bilmodeller. Statens indtægter fra registreringsafgiften vil i alle tre modeller være uændrede før og efter en omlægning, når der tages højde for ændringer i bilkøbet og dets sammensætning og der tages udgangspunkt i det aktuelle udbud af biler på markedet. Heri er indregnet et nedslag i ejerafgiften for dieselkøretøjer med partikelfiltre der skønnes at medføre et årligt provenutab på mio. kr. Yderligere medfører arbejdsgruppens forslag afledte effekter på brændstofafgifterne og ejerafgiften som følge af at bilerne bliver mere brændstoføkonomiske. Alt i alt skønnes konsekvenserne for det offentlige provenu på langt sigt, dvs. når der er sket en udskiftning af hele bilparken, at være et provenutab på 40 mio. kr. i model A, ca. 250 mio. kr. i model B og ca. 385 mio. kr. i model C

14 Omlægning af registreringsafgiften Tabel 1.3 Skønnede ændringer i centrale provenuelementer på langt sigt Model A Model B Model C Bilsalg (pct.) -0,1-0,2-0,8 Gnsn. Afgift (pct.) 0,1 0,2 0,7 Gnsn. bilpris (pct.) 0,1 0,3 1,4 Provenu fra registreringsafgiften (mio. kr.) Afledt effekt på brændstofafgifterne (mio. kr.) Afledt effekt på ejerafgiften (mio. kr.) Provenu i alt Anm: Det lange sigt er defineret således, at hele omlægningen skal være fuldt indfaset og der er sket en fuld udskiftning af bilparken. Beregningsteknisk er det forudsat at gælde i Der er forudsat et årligt bilsalg på Der er ikke i beregningerne taget højde for provenuvirkningerne af de løbende forbedringer af bilernes brændstoføkonomi. 1. Inkl. nedslag i ejerafgiften fra personbiler 2. Ved uændret bilsalg vil det årlige provenutab på langt sigt være 30 mio. kr. i model A, 230 mio. kr. i model B og 285 mio. kr. i model C. I fravær af en løbende regulering af de ikke-værdibaserede elementer i registreringsafgiften vil model A medføre et årligt kumuleret provenutab på cirka 30 mio. kr., 60 mio. kr. i model B og 300 mio. kr. i model Tabel 1.4 viser udviklingen i emissioner på langt sigt, dvs. når hele bilparken er blevet udskiftet. Tabellen har kun medtaget effekter af en afgiftsomlægning, ikke effekten af den teknologiske udvikling, mere miljøvenlige brændstoffer eller andet, der ikke direkte er en konsekvens af afgiftsomlægningen. Tabel 1.4 Skønnede ændringer i emissioner på langt sigt Model A Model B Model C Gnsn. CO 2 (pct.) -0,2-1,4-1,7 Total CO 2 (pct.) -0,2-1,1-1,9 Total CO 2 (tons pr. år) Partikler (pct.) 1-20,8-7,7-5,0 Partikler (tons pr. år) HC (pct.) -0,5-4,1-5,0 HC (tons pr. år) Nox (pct.) 1,5 9,6 10,9 Nox (tons pr. år) Samlet miljøbelastning (mio. kr.) Miljøeffekt pr. bil (kr. pr. år) Andel dieselbiler (pct.point) 0,7 4,2 4,8 Omkostninger ved CO 2 -reduktion (kr./tons CO 2 ) Anm: Det lange sigt er defineret således, at hele omlægningen skal være fuldt indfaset og der er sket en fuld udskiftning af bilparken. Beregningsteknisk er det forudsat at gælde i Der er forudsat et årligt bilsalg på For partiklers vedkommende er indregnet effekten af et årligt fradrag i ejerafgiften for dieselbiler med partikelfiltre. Der er ikke taget højde for, at aftaler med bilindustrien fører til mere brændstoføkonomiske biler

15 Sammenfatning For alle tre modeller gælder, at de medfører en reduktion af emission af CO 2, HC og partikler men samtidig fører til en forøgelse af NOx-emissionen. Det sidste skyldes, at der kommer flere dieselbiler samt at NOx-emissionen ikke reduceres, selvom der kommer partikelfiltre på dieselbilerne. CO 2 - reduktionen er størst i model C, hvilket skyldes et større incitament til køb af energieffektive biler samt et faldende bilsalg. Det faldende bilsalg er en utilsigtet effekt af modellen. Model C er samtidig den model, der fører til den mindste reduktion af partikler. Det sidste skyldes primært, at forbrugerne i model C som følge af et skift i afgiftsgrundlaget vælger andre typer dieselbiler end i f.eks. model B. I model A er reduktionen af CO 2 mindst, samtidig med at partikelreduktionen er størst. Det skyldes, at nedslaget i ejerafgiften for dieselbiler med partikelfiltre fører til en reduktion i emissionen af partikler, der kun i beskedent omfang modvirkes af omlægningen af registreringsafgiften. For alle tre modeller gælder, at der ikke er medregnet effekten af renere dieselteknologi, når dieselbiler, der opfylder en kommende euro5-norm eller en senere norm, introduceres. Det vil formentlig medføre en betydelig reduktion af partikeludslippene og reducere den samlede miljøbelastning. Set i lyset af den aktuelle interesse i reduktionen af især CO 2 og partikler, vurderes miljøresultatet af de tre afgiftsmodeller samlet set positivt. Arbejdsgruppen har søgt at opgøre de samlede miljøkonsekvenser i kroner for alle emissioner. Beregningerne viser, at værdien af reduktionen af CO 2, HC og partikler samt forøgelsen af NOx i alle tre modeller er meget beskeden. Model A giver således en samlet forbedring af miljøet på 9 mio. kr. årligt, mens model B giver en forbedring på 1 mio. kr. og model C giver en forbedring på 10 mio. kr. Det er meget beskedne størrelser i betragtning af omfanget af personbiltrafik og emissionerne herved. Omregnet pr. bil svarer det til en årlig miljøbesparelse på 6 kr. pr. bil i model A, 1 kr. pr. bil pr. år i model B og en miljøbesparelse på 6 kr. pr. bil pr. år i model C. En sådan værdisætning og sammenvejning skal dog tages med forbehold, da der er en betydelig usikkerhed på de anvendte enhedspriser. Det er endvidere søgt at opgøre omkostningerne ved at reducere CO 2 - emissionen. Omkostningerne vil i model A være ca kr./tons CO 2, i model B ca kr./tons CO 2 og i model C ca kr./tons CO 2. Der er således en tendens til, at en større CO 2 -reduktion medfører en højere pris pr. ton CO 2, der reduceres. Reduktionsomkostningerne hidrører altovervejende fra statens provenutab på brændstofafgiften og ejerafgiften. Der er i beregningerne ikke medtaget effekter på trafiksikkerhed, trængsel, støj mv. som følge af et fald i bilsalget og dermed bilkørsel (færre ulykker, mindre vejslid, mindre støj mv.). De beregnede omkostninger er derfor et overkantskøn

16 Omlægning af registreringsafgiften For alle tre modeller er der tale om meget høje omkostninger forbundet med at reducere CO 2, sammenlignet med hvad det koster at reducere CO 2 andre steder i økonomien. Disse omkostninger kan på den ene side sammenlignes med de samlede incitamenter i den gældende bilbeskatning, jf. afsnit 4.7, hvor der er eksempler på de udgør kr./ton CO 2 eller mere og på den anden side med prisen på køb af CO 2 -kvoter i udlandet, der skønnes at komme til at blive i størrelsesordenen kr. pr. ton. Varebiler Den nuværende beskatning af varebiler indebærer et stort incitament til at købe større og mere miljøbelastende varebiler end brugerens behov i mange tilfælde tilsiger. Det peger på, at der er et væsentligt potentiale for miljømæssige forbedringer ved en omlægning af registreringsafgiften for varebiler. Der findes i dag ikke EU-typegodkendte målinger af varebilers brændstofforbrug eller CO 2 -emission. Det er derfor ikke muligt at lave en differentiering af afgiften efter brændstofforbruget. En forøgelse af incitamenterne til at vælge en mere brændstoføkonomisk varebil må derfor ske på andre måder, jf. kapitel 9, der omhandler registreringsafgiften for varebiler. For varebiler kan det overvejes at gennemføre en lille eller en stor omlægning og derved reducere forskellen i afgifterne på henholdsvis små og store varebiler. Den lille omlægning består i en reduktion af afgiftssatsen fra 95 til 60 procent, således at afgiften beregnes som 0 procent af de første kr. og 60 procent af resten for varebiler under 2 tons. Samtidig forhøjes tillægget for privat anvendelse. Der sker endvidere en omlægning af sikkerhedsfradragene og bundfradraget for store varebiler forøges med ca kr., jf. kap. 6. Den store omlægning består udover elementerne i den lille omlægning af en udvidelse af den såkaldte stationcarregel 3 til at omfatte MPV ere ( som f.eks. Citroen Xsara Picasso, Opel Zafira Sportsvan mv.), 4-hjulstrækkere og lignende biler kendetegnet ved at de fra fabrikken er lukkede og er forsynede med sideruder bag førersædet. Samtidig forhøjes vægtgrænsen mellem små og store varebiler fra 2,0 til 2,5 tons, se kap. 9. Den lille omlægning vil føre til faldende priser for de små varebiler. Modellen skønnes med nogen usikkerhed at give et merprovenu på 30 mio. kr. på kort 3. Ifølge registreringsafgiftslovens 5, stk. 1, nr. 2 skal biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse betragtes som små varebiler, selvom de har en totalvægt over 2 tons. Reglen omtales som stationcarreglen

17 Sammenfatning sigt, som reduceres til 20 mio. kr. på længere sigt. Forskellen på 10 mio. kr. skyldes ændringer af tillægget for privat anvendelse, der indfases gradvist. Derudover er der afledte effekter på brændstofafgifterne og ejerafgiften som følge af at bilerne bliver mere brændstoføkonomiske. Den samlede effekt inklusiv de afledte effekter er et tab på 15 mio. kr. på langt sigt, jf. tabel 1.5. CO 2 -emissionen for varebiler skønnes at blive reduceret med 1 procent, og partikeludslippet vil også blive reduceret. Den store omlægning fører til et afgiftsfald på små varebiler og stigende afgifter for ca varebiler, der vil blive omfattet af den udvidede stationcarregel eller forhøjelsen af vægtgrænsen. Det skønnes at give et merprovenu på 340 mio. kr. på kort sigt, som reduceres til ca. 165 mio. kr. på længere sigt. Forskellen på 175 mio. kr. skyldes ændringer af tillægget for privat anvendelse, der indfases gradvist. Dertil kommer afledte effekter på brændstofafgifterne og ejerafgiften som følge af at bilerne bliver mere brændstoføkonomiske. Den samlede effekt inklusiv de afledte effekter er et tab på 160 mio. kr. på sigt. CO 2 -emissionen for varebiler skønnes at blive reduceret med 11 procent, og der vil ske en væsentlig reduktion i partikeludslippet. Det er efter arbejdsgruppens opfattelse en politisk afgørelse om den faktiske afgiftsforhøjelse i den store model er forenelig med skattestoppet eller ej. Tabel 1.5 Ændringer i centrale størrelser på langt sigt Lille omlægning Stor omlægning Provenu fra registreringsafgiften (mio. kr.) Tillæg for privat anvendelse (mio. kr.) Afledt effekt på brændstofafgifterne (mio. kr.) Afledt effekt på vægtafgiften (mio. kr.) Samlet provenu (mio. kr.) CO 2 (tons pr. år) Partikler (kg pr. år) Nox (tons pr. År) HC (kg pr. år) Anm: Det lange sigt er defineret som 12 årgange, dvs. det er forudsat, at bilparken er fuldt udskiftet efter 12 år. Tallene er afrundede, hvilket påvirker tal for summer. Som det fremgår af tabel 1.5 kan der opnås en ganske betydelig CO 2 - besparelse ved en omlægning af registreringsafgiften for varebiler samt en væsentlig reduktion i partikeludslippet

18 Omlægning af registreringsafgiften Andre køretøjer Ved en eventuel ændring i afgiftsgrundlaget for personbiler skal det vurderes om ændringen får konsekvenser for afgiftsberegningen af andre typer køretøjer, ligesom det skal undersøges om der er køretøjer, der betaler registreringsafgift, men hvor der ikke findes en officiel brændstofforbrugsnorm. Det skal for hver type køretøj overvejes, hvorledes disse køretøjer skal behandles i et nyt afgiftssystem, så der inden for en provenuneutral ramme sikres et konsistent og sammenhængende afgiftssystem. Et mål kan være, at de emissionsbetingede elementer i registreringsafgiften for personbiler så vidt muligt også skal gælde for andre køretøjer end varebiler. Registreringsafgiften for andre køretøjer end person- og varebiler er behandlet i kapitel 10. For motorcykler er det ikke muligt at lade CO 2 -udslippet indgå i afgiftsgrundlaget for registreringsafgiften, idet der ikke findes en EU-fastsat brændstofforbrugsnorm for motorcykler, og derfor ingen obligatoriske målinger af brændstofforbruget. Arbejdsgruppen peger derfor på, at en afgiftsomlægning - når og hvis der vedtages en sådan norm for motorcykler bør ske efter samme principper som for personbiler. Det samme er tilfældet for campingbiler og busser, hvor der ligeledes ikke findes en officiel brændstofforbrugsnorm. For hyrevogne og sygetransporter bør det overvejes at beregne registreringsafgiften på grundlag af et CO 2 -element svarende til det foreslåede CO 2 - element i registreringsafgiften for personbiler. Dette kan ske ved, at erstatte den nuværende værdiafgift på 20 procent af værdien over kr. med en værdiafgift på 5 procent af hele værdien samt et CO 2 -element svarende til det der foreslås for personbiler. Er det en dieselbil, kan det derudover overvejes, at indføre et dieseltillæg på kr. For hyrevogne mv. med partikelfilter peger arbejdsgruppen på, at der med fordel kan gives et nedslag i ejerafgiften på det dobbelte af nedslaget for personbiler. Sigtet med denne omlægning er at øge miljøincitamenterne for taxi er, uden at afgiftsniveauet eller provenuet samlet ændres. Firmabiler er underlagt de almindelige registreringsafgiftsregler, jf. kapitel 11. En omlægning af registreringsafgiften i en mere miljøvenlig retning vil derfor også gælde for firmabiler. Da grundlaget for beskatningen af fri bil er anskaffelsesomkostningen, vil firmabilbeskatningen dermed også blive mere miljøvenlig. Der peges på, at beskatningen af fri bil i praksis overbeskatter dieselbiler, som typisk har et lavt CO 2 -udslip. Der peges endvidere på, at der ved opgørelsen af fri bil eventuelt kunne gives et nedslag på f.eks. 10 procent, når der er tale om en dieselbil

19 Sammenfatning 1.4 EU-liberalisering Den 1. oktober 2002 trådte en ny EU-forordning i kraft, der med nye regler for salg af biler, service og reservedelsdistribution har til formål at skabe en mere fri konkurrence på bilmarkedet i EU, jf. kapitel 12. Den vigtigste enkeltfaktor for prisen på nye biler i Danmark vurderes at være, at bilfabrikkerne og importørerne ikke længere kan forhindre forhandlerne i at etablere et yderligere forretningssted i et andet land. Dette forbud træder først i kraft den 1. oktober Dermed vil det blive svært for bilfabrikkerne at opretholde de store prisforskelle mellem EU-landene. På den baggrund må forhøjelser af nettopriserne de kommende 2-3 år forventes. Samtidig forventes det at priserne på reservedele vil påvirkes i nedadgående retning af de nye regler. Det er yderst usikkert, hvor meget priserne vil stige, ligesom det er usikkert, hvad nettoeffekten af prisstigningerne på nye biler kombineret med faldende reservedelspriser vil være. Der vil fortsat kunne forekomme prisforskelle af en vis størrelse mellem EU-landene. En værdibaseret afgift vil give et pres nedad på avancerne og dermed på prisstigningernes størrelse. Ved en model baseret på tekniske afgiftskriterier (model C) vil prisstigninger ikke blive afgiftsbelagt og således heller ikke føre til ekstraordinære statslige indtægter for statskassen. På længere sigt må det imidlertid formodes, at avancerne og dermed nettopriserne bliver større i en registreringsafgift baseret på tekniske kriterier end i en værdibaseret afgift. 1.5 Afsluttende bemærkninger om de miljømæssige perspektiver Biltrafikken i Danmark i dag medfører to væsentlige luftforureningsproblemer, som har høj miljøpolitisk bevågenhed. Det ene er CO 2 -udslippet, som har været stigende de seneste år, det andet er udslippet af sundhedsskadelige partikler, som fører til for tidlige dødsfald. Derfor har arbejdsgruppen prioriteret at de mulige modeller for omlægning af registreringsafgiften enten nu eller i løbet af de nærmeste år vil medvirke til at reducere disse to miljøproblemer. Arbejdsgruppen har gennemført samfundsøkonomiske beregninger af konsekvenserne af de mulige omlægninger, som viser at det vil være relativt dyrt gennem registreringsafgiften at reducere CO 2 -udslippet fra personbiler yderligere. Et yderligere problem er, at de biler der i dag er mest CO 2 -venlige, er dieselbiler, som forurener med partikler. Derfor er en nærliggende mulighed at udforme registreringsafgiften således, at kun dieselbiler med lave partikelemissioner favoriseres, f.eks. dieselbiler med partikelfiltre. Det er imidlertid ikke tilladt ifølge gældende EU-regler, idet partikler indgår i en euronorm og

20 Omlægning af registreringsafgiften der ikke må afgiftsfavoriseres med hensyn til en del af en euro-norm. Denne restriktion vurderes dog ikke at gælde for de årlige afgifter (ejerafgiften). På den baggrund kan det som nævnt ovenfor overvejes at kombinere en ændring af registreringsafgiften med et nedslag til dieselbiler med partikelfilter i den årlige ejerafgift, for at fremme salg af biler med partikelfilter. For at hindre, at en forøgelse af dieselandelen, som et nyt afgiftssystem vil medføre, fører til forøget partikeludslip, kan det overvejes at give et nedslag i den årlige grønne ejerafgift på ca kr. i de første tre år af køretøjets levetid. Et eventuelt. nedslag skal dog afstemmes med resultaterne fra et udvalg under Trafikministeriet, der omhandler tilskud til partikelfiltre for tunge køretøjer. Derudover kan afgiften på varebiler overvejes omlagt, således at store varebiler ikke længere favoriseres uhensigtsmæssigt. Herved kan det gennemsnitlige CO 2 -udslip ved salg af nye varebiler reduceres væsentligt. Arbejdsgruppen har udarbejdet tre alternative modeller til omlægning af registreringsafgiften for personbiler. De tre modeller fører til reduktion af emissionen af CO 2 og HC i forskelligt omfang, men samtidig til en forøgelse af NOx-emissionen som følge af en stigende andel af dieselbiler. En stigning i dieselandelen og dermed NOx-emissionen er nødvendig, hvis der overhovedet skal komme en nævneværdig CO 2 -reduktion. Modellerne giver altså reduktion af tre typer emissioner, og forøgelse af én. Miljømæssigt er der som nævnt især behov for en ekstra indsats mod emissioner af CO 2 og partikler, mens den marginale forøgelse af NOx-udslippet vurderes at være af mindre betydning, set i lyset af den generelle tendens til reduktion af NOx-udslippet fra personbilerne. Reduktionen i CO 2 -udslip er ganske lille i model A, men udgør 1,1-1,9 procent af en fremtidig bilparks udslip i model B og C. Til sammenligning forventedes den grønne ejerafgift ved indførelsen i 1997 at medføre en CO 2 - reduktion på ca. 0,5 procent. For så vidt angår udslippet af partikler er reduktionen størst i model A - i størrelsesordenen 24 procent af personbilernes fremtidige udslip. Model B og C giver en reduktion på hhv. 7 og 4 pct. I fravær af nedslag af ejerafgiften vil der i alle tilfælde blive tale om en forøgelse af partikeludslippene på hhv. 4 pct. i model A, 25 pct. i model B og 29 pct. i model C

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget L 217 - Bilag 38 Offentligt Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen. vedrørende. mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften

Rapport fra arbejdsgruppen. vedrørende. mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften Kapitel 1. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium Kommissorium På opfordring fra De Danske Bilimportører,

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

MotorcykelImportørForeningen (MIF) Skatteudvalget L 217 - Bilag 19 Offentligt MotorcykelImportørForeningen (MIF) 010507 Høringssvar til L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgifsloven Konstruktivt forslag

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 172 Folketinget 2008-09 Fremsat den 25. marts 2009 af transportministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet

Læs mere

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven). Page 1 of 10 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt J.nr. 2008-518-0032 Dato: 11. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Center for Grøn Transport Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Den 25. august 2009 blev der indført energi- og miljøkrav til taxier jf. bekendtgørelse

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. UDKAST Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 www.trafikstyrelsen.dk Sagsnummer:TS20703-00028 Sagsbehandler: PJL Dato 30.04.2013 Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven)

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. Energikrav [km/l] Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780268 Fax 7262 6790 pda@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 2015/1 ÆF2 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-511-0035 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\7737\Dokumenter\7737.fm 21-4-9 13:21 k7 KFR Lovforslag nr. L 2 Folketinget 28-9 Fremsat den 22. april 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Aftale om omlægning af bilbeskatningen

Aftale om omlægning af bilbeskatningen Aftale om omlægning af bilbeskatningen Regeringens lovforslag En omlægning af varebilbeskatningen En omlægning og styrkelse af sikkerhedsfradragene Fradrag eller tillæg i registreringsafgiften afhængig

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt 29. oktober 2014 J.nr. 14-4362056 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 907 af 3. oktober 2014

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Hermed bekendtgøres lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),

Hermed bekendtgøres lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven), LBK nr 40 af 16/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-0036162 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1503 af 23/12/2014 LOV

Læs mere