akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg"

Transkript

1 akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg

2 unge lejlighederne tilbuddet M unge Udarbejdet i August 2014 Grafisk design Tryk lindevangen Ida Weinholt og Max Wettendorff bostøttemedarbejdere Annette Mainz daglig leder Lindevangen Søren Romar forstander Lindevangen og Lærkehøj Grafiraf Eksskolens Trykkeri Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: i lindevangens bud på fremtidige

3 indsatsen housing first indhold metode målgruppe i tal efter ophold akutbolig opsamling udfordringer indsatser 4 Indledning 5 baggrund 5 ungeindsatsen 6 housing first 6 lejlighederne 7 tilbuddet 9 Metode 13 målgruppe 14 unge i tal 16 efter ophold i akutbolig 17 opsamling 19 udfordringer 21 lindevangens bud på fremtidige indsatser

4 4 Indledning Frederiksberg kommune besluttede i 2009 at udarbejde en ny Hjemløseplan i forbindelse med vedtagelsen af den nationale Hjemløsestrategi. Et af fokusområderne var unge hjemløse og det blev aftalt at herberget Lindevangen skulle etablere en ny indsats rettet mod unge hjemløse, som blev igangsat i sommeren Tilbuddet bliver nu kaldt Akutboliger for Unge. Det har kørt i 4 år og er et alternativ til de herbergspladser, der er på herbergerne Lindevangen og Lærkehøj. Siden starten har 45 forskellige personer været indskrevet i en Akutbolig for Unge, og erfaringerne med den nye indsats er generelt meget positive. Der er kommet mange tilbagemeldinger fra de unge, som giver udtryk for, at de har haft et positivt udbytte af indskrivningen. Samme oplevelse har de to medarbejdere, som er ansat i akutboligerne og flere af de samarbejdspartnere, som har været involveret i de unges sagsforløb. Der har igennem de sidste år været meget fokus på unge hjemløse, bl.a. fordi antallet er steget væsentligt igennem de senere år. Lindevangen har fået henvendelser fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Socialstyrelsen, Kommunernes Landsforening, kommuner og hjemløseinstitutioner, som har ønsket at høre mere om erfaringerne fra indsatsen i arbejdet med de unge hjemløse. Vi har derfor valgt at udgive denne folder, der beskriver baggrunden, lejlighederne, selve tilbuddet, metoden, målgruppen, erfaringerne og udfordringerne i arbejdet med de unge hjemløse, som forhåbentlig kan bidrage til udviklingen af arbejdet med unge hjemløse. Hvis du vil vide mere, så kontakt: Akut boliger for Unge Lindevangen tlf: Ida Weinholt tlf: Max Wettendorff tlf:

5 5 BagGrund Der har igennem en årrække været en stigning af unge hjemløse, som har henvendt sig og er blevet indskrevet på landets herberger og forsorgshjem. Ifølge SFI s hjemløsetælling i 2007 var der 667 unge hjemløse (18 24 år), hvilket svarer til 13 % af det samlede antal hjemløse. Velfærdsministeriet fandt det ikke acceptabelt, at unge mennesker blev henvist til en plads på forsorgshjem eller herberg med risiko for at blive fanget i en længerevarende marginaliserings- og udstødelsesproces. Man anbefalede derfor, at kommuner kun burde henvise unge til ophold på et forsorgshjem, som en absolut nødløsning. Det var derfor naturligt, at der var fokus på unge hjemløse, da Hjemløsestrategien blev besluttet af Satspuljepartierne i Derfor hed et af formålene i strategien: at finde andre løsninger til unge end en plads på forsorgshjem Da Frederiksberg Kommune havde mange registrerede hjemløse, blev den udvalgt som en af de 8 kommuner, som fik mulighed for at søge midler fra Hjemløsestrategiens pulje. Efterfølgende fik Frederiksberg Kommune bevilliget 20 millioner kr. over en 4 årig periode til en lang række initiativer, og en del af denne bevilling blev målrettet indsatsen i forhold til unge hjemløse. Herbergerne Lindevangen og Lærkehøj havde i en del år haft mange unge hjemløse boende. Helt konkret var der i 2008 i alt 24 unge (18 24 år) indskrevet, hvilket svarede til 16 % af det samlede antal beboere og målet blev, at dette tal skulle reduceres kraftigt i den periode Hjemløsestrategien kørte. Ungeindsatsen I samarbejde med Frederiksberg Kommune blev det besluttet, at Lindevangen skulle etablere en anderledes indsats til gruppen af unge hjemløse. Udgangspunktet var at man skulle forsøge at give de unge hjemløse et andet tilbud end en herbergsplads. Populært sagt skulle vi prøve at vende dem i døren. Derfor blev det aftalt, at der skulle etableres nogle 110 akutboliger, som de unge hjemløse kunne flytte ind i som et alternativ til en almindelig herbergsplads. Samtidig skulle der tilbydes den nødvendige bostøtte, så de unge fik den støtte, de havde brug for, for at komme positivt videre i deres liv.

6 6 Housing First Indsatsen tager udgangspunkt i Housing First princippet, hvor borgeren flytter direkte ud i en bolig og får den nødvendige bostøtte. Det er dog meget svært at finde boliger på Frederiksberg, og som alternativ har Lindevangen lejet et antal lejligheder til formålet. Forskellen på Housing First princippet og vores tilbud er derfor, at boligen ikke er permanent, hvilket medfører, at en del af indsatsen har fokus på, hvor borgeren skal bo efter endt ophold. Princippet bygger på tanken om, at stabile boligforhold er nødvendige for at kunne arbejde med problematikker som misbrug, sygdom, behandling, netværk og økonomi. I indsatsen får den unge mulighed for at flytte ind i en akutbolig, få tildelt den nødvendige fleksible bostøtte og støtte i at få hverdagen i boligen til at fungere. Lejlighederne Det blev aftalt med Frederiksberg Kommune, at Lindevangen fik lejekontrakten på 7 små lejligheder, der alle er beliggende i kommunens ejendomme i 2 forskellige områder. Helt konkret er det forstanderen, som har skrevet under på lejekontrakten. Huslejen inklusiv forbrug ligger på mellem 2500 kr. og 3800 kr. om måneden og bliver betalt af Lindevangen, som også er ansvarlig for den indvendige vedligeholdelse. Alle 7 lejligheder (8 lejligheder i 2014) blev istandsat og efterfølgende møbleret, så de er lige til at flytte ind i, og køkkenerne er udstyret med det nødvendige køkkenudstyr, så beboeren har mulighed for at lave mad. Lejlighederne fik alle sammen et nyt låsesystem, som meget enkelt kan kodes om, hvis beboeren mister sin nøgle. De ansatte bostøttemedarbejdere har også nøgler til lejlighederne. Lejlighederne blev i starten kaldt De Alternative Herbergspladser, men er efterfølgende omdøbt til Akutbolig for Unge.

7 7 tilbuddet Akutboligerne for Unge er organiseret under Lindevangen. Akutboligernes omkostninger: Etablering af lejligheder herunder depositum og istandsættelse. 1½ årsværk inkl. personaleudgifter. Udgifter til lejlighederne, herunder husleje, vedligeholdelse og inventar. Aktivitetsbudget målrettet beboerne. Tilbuddet er til unge mellem 18 og 25 år. Akutboliger for Unge er et midlertidigt botilbud og drives efter SL 110. Som udgangspunkt kan de unge bo der i ca. et halvt år, men da det er meget svært at skaffe permanente boliger, de unge kan flytte videre til, er opholdslængden omkring 9 måneder. akut bolig Mand, 23 år har af 2 omgange boet på herberget Lindevangen, dernæst ophold i en akutbolig og endelig i en særlig ungdomsbolig. Samarbejdet strækker sig samlet set over 2 år og 8 måneder. Ved indflytning på Herberget Lindevangen er borgeren forvirret omkring job/uddannelse, han ryger hash, det lykkes aldrig at etablere et egentligt samarbejde med kontaktperson. Ved indflytningen i Akutbolig for Unge, åbner han langsomt op for lysten til at finde job, skære ned på sit forbrug af hash og det lykkes at etablere et samarbejde med kontaktpersonen. Ved indflytningen i Særlig Ungdomsbolig stopper han helt med at ryge hash og starter på HF med henblik på en videregående uddannelse. Ved afslutningen af samarbejdet læser han på en videregående uddannelse, har fastholdt sit stop af hash og har en plan for hvad han gerne vil fremadrettet.

8 8 akut bolig Kvinde, religiøs, psykiatrisk diagnose, har svært ved at komme ud af døren om morgenen pga. tanker og tvangsprægede handlinger, har svært ved at få gjort opgaver færdige, går ofte med problemer for sig selv, har svært ved at afkode andre mennesker og kan være passiv og indimellem upassende i den sociale kontakt. Bliver nemt stresset og lukker sig da helt ind i sig selv. Hun er kontanthjælpsmodtager. Hun har foruden jobcenter sagsbehandler tilknyttet en mentor, der støtter hende i at komme op og ud af døren om morgenen til aktivering. Har svært ved at komme videre på det almene boligmarked. Hun opholder sig 3 måneder på Lindevangen uden der skabes nogle relation, hvorefter hun flytter ind i en akutbolig. Det lykkes over tid for bostøttemedarbejderen at få etableret et godt og tillidsfuldt samarbejde med stor grad af åbenhed. Der arbejdes udover støtte til aktiv boligsøgning på at hjælpe hende i at stole på egen dømmekraft, at få struktur på hverdagen og en nogenlunde døgnrytme, at blive bedre til at tolke omverden, uddannelsesafklaring mv. Hun er under opholdet blevet mere åben og social i kontakten og er begyndt at have en mere aktiv tilgang til at få løst egne udfordringer. Samarbejdet fortsætter, idet hun fortsat tager ophold i en Akutbolig for Unge. Der er pt 8 lejligheder og der er lovet yderligere 3 lejligheder af kommunen. De unge betaler en husleje for at bo i lejlighederne, som svarer til logitaksten for unge som bor på herberg i Frederiksberg kommune. Logitaksten er 69 kr. pr. døgn (2014). Taksten er dog afhængig af den unges indkomst. Døgntaksten for opholdet i en Akutbolig for Unge er 451 kr. (2014). Der er ansat 2 bostøttemedarbejdere i tilbuddet. De ansatte er en pædagog og en socialrådgiver. De 2 medarbejdere er en del af et Bostøtteteam på 5 personer. Denne organisering betyder, at der er god mulighed for sparring og for at

9 9 dække hinanden ind under ferie, sygdom m.m. De 2 bostøttemedarbejdere har også bostøtteopgaver med andre borgere. Visitationen til akutboligerne varetages af de 2 bostøttemedarbejdere samt Lindevangens daglige leder. Da der sjældent er ledige akutboliger, udmeldes det bredt, når der er en ledig akutbolig på vej og der kan sendes indstillinger. Visitationen foregår på baggrund af skriftlige indstillinger på den unge, enten af den unge selv eller af samarbejdspartnere. Alle indstillede unge kommer til en visitationssamtale med bostøttemedarbejderne. Beslutningen om hvem der tildeles den ledige akutbolig er en vurdering ud fra størst behov. Boligen: Den unge har råderetten over boligen imens vedkommende er indskrevet. Der er udfærdiget en samarbejdsaftale vedr. akutboligen, som den unge underskriver ved indflytning i lejligheden. Heraf fremgår det bl.a., at man ikke kan have andre boende og at man ikke må have husdyr eller våben i lejligheden. Den unge skal ligeledes følge de regler, der er gældende for den ejendom, hvor de flytter ind. Den unge har egen nøgle. metode Arbejdet med de unge, tage udgangspunkt i metoden Individual Case Management (ICM). Case Managementmetoden bygger på en antagelse om, at borgeren selv skal være en del af forandringsprocessen, for at den kan lykkes. Borgeren skal således inddrages i planlægningen af forløbet og i udarbejdelsen af planen for arbejdet. Arbejdet med Case Managementmetoden foregår ud fra et recovery-perspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at komme sig og blive (re)integreret i samfundet. Udover at sikre koordinering og give tryghed og omsorg i hverdagen, fokuserer metoden på at udvikle borgerens kompetencer og at identificere og styrke borgerens ressourcer. Empowerment er et vigtigt element i metoden, og det er Case Managerens opgave gennem samarbejdet med og støtten til borgeren, at sætte rammerne for en udvikling, der gør borgeren i stand til selv at handle og opnå kontrol over eget liv. På Lindevangen har vi valgt at Case Manager hedder bostøttemedarbejder. Samarbejdet mellem den unge og bostøttemedarbejderen tager udgangspunkt i den enkelte unge og dennes behov og ønsker for fremtiden. Bostøttemedarbejderne møder den unge som en voksen og myndig person, der er i færd med at udvikle en selvstændig tilværelse.

10 10 Opgaven er, at være med til at støtte udviklingen af den unges kompetencer. Det tilstræbes at yde en indsats, hvor der tilbydes en personlig og ligeværdig kontakt til den unge. Derfor arbejdes der på at motivere den unge til at tage initiativ og handling for at forbedre og tage kontrol over eget liv. Det er en vigtig del af arbejdet at være tålmodig, tillidsfuld, rummelig og fleksibel og klar til at gribe et evt. initiativ fra den unge. Der bliver fra bostøttemedarbejderens side stillet krav til den unge om at samarbejde, formen af dette samarbejde, samt at den unge er indstillet på, at ville arbejde på at skabe ændringer i sit liv. Det kan for nogen være svært at håndtere disse krav, da de ikke er vant til at der stilles krav til dem. Der udarbejdes en opholdsplan, når den unge flytter ind. Formålet er, at der laves en plan for den unges ophold i akutboligen. Planen udarbejdes sammen med den unge og omhandler eksempelvis emner som uddannelse/skole, job, fremtidig bolig, fritid, misbrug, økonomi, evt. børn m.m. Opholdsplanen vil altid blive koordineret i forhold til en eventuel jobplan/social handleplan. Bostøttemedarbejderen fungerer bl.a. som tovholder med det formål, at den unge lærer at navigere og begå sig i det offentlige system. Mange af de unge har haft kommunen som samarbejdspartner det meste af deres barndom og ungdom, og har ofte et forkvaklet forhold til det kommunale system. Nogle oplever kommunen som en forælder, den part i deres liv, der har taget ansvar, når ingen andre gjorde det, og disse unge kan have en forventning om, at det fortsat skal være kommunen, der handler og tager ansvar. Andre unge med flere års kendskab til kommunen, har udviklet en stor vrede mod det offentlige system. Det er derfor vigtigt at forsøge at give den unge et indblik i, hvad der er kommunens og hvad der er den unges opgave. Hvornår det er relevant at bruge systemet? Hvilke rettigheder og pligter har den unge som samfundsborger? Hvad er deres egen rolle? Heri kan indgå at tale med den unge inden et møde på kommunen, for at afklare den unges dagsorden og evt. forsøge at justere den unges forventninger. Det er væsentlig læring for den unge at forstå at de skal gøre sig så uafhængig af kommunen som muligt. Bostøttemedarbejderen skal ikke stille lovgivningsmæssige krav til de unge, da de ikke har et myndighedsansvar. Det gør en stor forskel i samarbejdet, blandt andet fordi at bostøttemedarbejderen ikke kan sanktionere.

11 11 akut bolig Den unge mand har inden ophold i en Akutbolig for Unge haft ophold på herberget Lindevangen. Han får efter ophold i Akutbolig for Unge tilbudt en Særlig Ungdomsbolig (permanent). Samarbejdet fortsætter også aktuelt og har nu varet over 3 år og 3 måneder. den unge under dennes skolegang. Og det er heller ikke lykkedes at få den unge udredt. Han får i samarbejdet med bostøttemedarbejderen hjælp til at træffe relevante beslutninger og handle på dem, hjælp til at tolke omgivelser, støtte til kontakt til bank, kreditorer mv. Virker dårlig begavet, har svært ved at tage initiativ, mangler generelt selvstændige holdninger, er startet i flere grundskoleforløb, men er stoppet hver gang, sander indimellem til i bolig, har facade på, skjuler sine udfordringer, har svært ved at forstå det offentlige system, fungerer nogenlunde i en struktureret hverdag. Der har så vidt vides ikke været iværksat foranstaltninger/indsatser overfor Samarbejdet handler endvidere om støtte til at navigere og forstå det offentlige system og at få sagt fra fx overfor kriminelle bekendtskaber. I de perioder hvor den unge isolerer sig og sander til i lejligheden, kontakter han nogle gange bostøttemedarbejderen. Den unge fastholder, at han gerne vil fortsætte samarbejdet. Nogle af de unge har ofte mange kontaktpersoner. I de tilfælde bliver det bostøttemedarbejderens opgave at koordinere, huske den unge på møder og kontinuerligt samle op sammen med den unge. Støtten kan også handle om samspillet mellem den unge og dennes familie og venner. Også her handler det om at den unge bliver mere afklaret om egen rolle og andel i relationer. I den forbindelse er der fokus på den unges selvstændighed og aktuelle voksentilværelse. Denne udvikling kan være med til nedtrappe konflikter og evt. vredesudbrud både i forhold til det offentlige, samarbejdspartnere og private netværk. Der er ligeledes en del praktisk støtte i hjemmet. Hjælp til selv at kunne klare indkøb, tøjvask, rengøring, oprydning etc. Altså helt elementær hjælp.

12 12 Der er ikke fastsat et bestemt antal støttetimer på den enkelte beboer, da der er tale om mangeartede opgaver udover samtalerne, men det er et krav at den unge og bostøttemedarbejderen mødes minimum en gang om ugen. Bostøttemedarbejderen deltager ofte i forskellige samarbejds- og koordineringsmøder, ligesom den unge ofte ønsker at medarbejderen tager med til egen læge, undersøgelser på hospital eller lign. Der ydes en fleksibel bostøtte, hvilket betyder at der ikke er afsat et fast timetal til den enkelte beboer. I fleksibiliteten ligger også at besøgene ikke altid skal forgå hjemme hos den unge, men kan f.eks. også være på en café eller et uddannelsessted. Antal besøg på en uge kan veksle i perioder. I nogen perioder mødes bostøttemedarbejderen og den unge måske hinanden én gang om ugen og i andre perioder er det måske to eller tre gange. Længden af besøgene varierer fra gang til gang, men det er vigtigt, at der afsættes tid nok, så der også er tid til den lange snak. Støtten kan variere fra 1½ time til op imod 6 timer om ugen. akut bolig Misbrugende mand, begyndte at ryge hash som 13-årig. Kaotisk adfærd, generelt ustabilt fremmøde, boet på forskellige herberger, svær at komme i kontakt med (ingen telefon), kontanthjælpsmodtager, har gæld, kriminel adfærd grundet stofmisbrug, impulsiv, har afsluttet 9. klasse og herefter ingen videre skolegang. Han har en række somatiske problemstillinger. Han ønsker en forandring, da han indskrives i en akutbolig. Han har aldrig prøvet at bo for sig selv. Han er glad for akutboligen, hvor han får trænet at købe ind, vaske tøj og betalt logi. Han får også genoptaget madlavning. Han finder for første gang i lang tid ro, får sovet om natten, får spist regelmæssigt, får passet medicinindtag osv. Han bliver frustreret pga. en medicinudlevering, og hans misbrug øges med deraf følgende tyverier og ustabilt fremmøde. Der flytter nogle andre unge med misbrug ind i boligen, og da han ikke ændrer på det efter talrige opfordringer, besluttes det at han skal flytte fra boligen. Han tilbydes plads på anden 110 institution.

13 13 Målgruppen Målgruppen er unge hjemløse mellem 18 og 25 år. Det er unge som ikke har noget fast sted at bo. De overnatter hos venner og bekendte, nogle bor på gaden og andre bor hos deres familie under meget belastende forhold. Siden etableringen af akutboliger for Unge i 2010 har 45 unge benyttet tilbuddet, og der tegner sig overordnet et billede af en gruppe socialt udsatte unge med mange udfordringer på forskellige områder. De fleste unge har haft problematiske opvækstbetingelser. Stort set alle de unge er vokset op hos forældre med misbrug og/eller psykiske lidelser. Flere af de unge har ligeledes været anbragt udenfor hjemmet i plejefamilier eller på døgninstitutioner. Dertil kommer at deres familienetværk ofte er problematiske eller ikke eksisterende. Flere af de unge kan karakteriseres ved at have ringe eller manglende voksenkompetencer. De har aldrig formået at få en velfungerende hverdag og mangler forudsætninger for at håndtere de krav, der stilles til et voksenliv. De er omgivet af en del kaos bl.a. i form af konflikter, dramaer, dårlige valg af netværk og de er ofte forvirrede omkring eget liv. Mange af de unge har flere afbrudte skole- og uddannelsesforløb bag sig. De fleste har en dårlig økonomi, er kontanthjælpsmodtagere og næsten alle har gæld. Det er en generel tendens at mange af dem er dårlige til at forvalte deres økonomi.

14 14 unge i tal Kønsfordeling I Akutboligerne for Unge Kvinder % Mænd % Blandt brugere af botilbud på landsplan Kvinder 24 % Mænd 76 % Kønsfordelingen i Akutboligerne for Unge har været 20 kvinder og 25 mænd. Dette er en anderledes kønsfordeling end der er for hjemløse på landsplan. I Ankestyrelsens statistik for udgør kvinderne 24 % af det samlede antal. De unge kvinder i Akutboligerne udgør 45 %. Der er noget der tyder på, at muligheden for at man kan bo i en Akutbolig for sig selv, gør, at der er blevet skabt kontakt til nogle unge kvinder, der normalt ville afvise at bruge en almindelig herbergsplads. 1 Ankestyrelsens statistikker: Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik for Misbrug Intet misbrug 11 Alkoholmisbrug 1 13 Hashmisbrug kombineret med andre stoffer og/eller alkohol Hashmisbrug 20 Misbrug er en stor del af de unges hverdag. 75 % af de unge (34 ud af de 45) har et misbrug. 33 har et hashmisbrug og for 13 af dem er misbruget kombineret med alkohol og/eller andre stoffer. En enkelt ung har udelukkende haft et alkoholmisbrug. Mange har et stort ønske om at stoppe deres misbrug og en af kerneopgaverne i arbejdet er, at motivere de unge til at komme i en relevant misbrugsbehandling. kommune Frederiksberg 89 % København 9 % Ballerup 2 % De unge kommer primært fra Frederiksberg kommune, 40 ud af 45 er fra Frederiksberg, 4 fra København og 1 en fra Ballerup kommune.

15 15 Etnisk baggrund % unge har en anden etnisk baggrund end dansk Hovedparten af de unge er født i Danmark, men 19 af de 45 unge (42 %) har en anden etnisk baggrund end dansk. Deres forældre er født i lande, hvor familiemønstre, værdier og adfærd kan være anderledes end i Danmark. Dette kan være en udfordring for den unge, da de skal navigere mellem 2 forskellige kulturer, hvilket for nogen medfører konflikter mellem den unge og deres familie. Der har været enkelte indskrevet, hvor familien har slået hånden af dem f.eks. grundet homoseksualitet og andre har været bange for at blive presset til at indgå et tvangsægteskab. kriminalitet % har en dom for kriminalitet 11 ud af 45 unge, svarende til 25 %, har modtaget en dom for en eller anden form for kriminalitet. Det er alle mænd og enkelte af de unge bevæger sig i eller tæt på bandemiljøerne. psykiatri % har én eller flere psykiatriske diagnoser 11 ud af 45 unge, svarende til 25 %, har én eller flere psykiatriske diagnoser. Medarbejderne oplever, at flere unge udviser tydelige tegn på psykiatriske problemer. Men de er ikke eller ønsker ikke at blive udredt psykiatrisk.

16 16 Efter ophold i en akutbolig I perioden fra medio 2010 og frem til medio 2014 er 37 unge flyttet ud af en Akutbolig for Unge. 20 af de unge er flyttet i egen bolig og heraf har kun 2 fundet boligen selv. 3 er flyttet sammen med kærester eller venner. 9 har fået en Særlig Ungdomsbolig 2, 5 er blevet anvist en husvildebolig pga. graviditet og 4 er blevet anvist en permanent bolig grundet deres specielt belastede situation, hvor kommunen har vurderet, at den unge ikke selv var i stand til at finde en bolig. udflyttet til Egen bolig % Kæreste / venner 3 8 % Andre boformer 4 11 % Til gaden 8 22 % Fængsel 2 5 % 4 er blevet udskrevet til andre boformer. 3 har fået hjælp til at flytte til andre 110 boformer, pga. trusler fra bandemiljøer og en enkelt er flyttet til et 107 tilbud. For 8 af de 37 har det været nødvendigt at slutte samarbejdet og de unge er udskrevet til gaden. Halvdelen har ikke magtet eller haft lyst til at indgå et samarbejde med en bostøttemedarbejder. 2 har været decideret truende og aggressive, og 2 har haft så stort et misbrug, at det ikke har været muligt at etablere et samarbejde. 2 unge er kommet i fængsel. Nogle af de 37 forløb er blevet overdraget til andre indsatser f.eks. Familievejledningen, Distriktspsykiatrien, Kriminalforsorgen, andre 110 tilbud og i et tilfælde til et 107 døgntilbud, hvorefter det har været mest hensigtsmæssigt at afslutte samarbejdet. Overgangen har været koordineret med den efterfølgende indsats. I ca. 40 % af forløbene har den unge ønsket at fortsætte samarbejdet med Bostøtten. Denne støtte er der afsat ressourcer til. Forløbene har været af meget varierende længde og i de fleste tilfælde ikke så intensiv, som støtten i akutboligen. 2 Frederiksberg kommune indgik i 2010 en aftale med Frederiksbergs Forenede Boligselskaber (FFB) om i alt 20 Særboliger til hjemløse borgere på Frederiksberg. Halvdelen af særboligerne er målrettet unge hjemløse og har fået navnet Særlige Ungdomsboliger. Frederiksberg kommune står for visitationen til lejlighederne og foretager den endelige godkendelse.

17 17 Opsamling Det har været og er en stor succes at etablere dette tilbud. Erfaringerne har vist, at samarbejdet med de unge i akutboligerne er betydelig bedre, end når de bor på herberg. At bo alene i en lejlighed giver den unge mulighed for at leve et liv mere tilsvarende andre jævnaldrende. De har mere selvbestemmelse over egen hverdag end hvis de skal indordne sig under de regler og rammer, der er på eksempelvis Lindevangen og Lærkehøj. Det giver også en mere åben og ærlig dialog omkring deres liv, eksempelvis omfanget af et misbrug/forbrug af stoffer. Mange af de unge har tilkendegivet, at de oplever, at det gør en stor forskel, at de har deres eget hjem. Det er væsentligt for dem, at de har deres egen nøgle og det er dem, der åbner døren til eget hjem. De unge føler sig mere trygge og er mere på hjemmebane, når samarbejdet foregår hos den unge og de ikke bliver inviteret ind på et kontor. Dette er meget centralt i forhold til indsatsen. De unge vil gerne fortælle om deres udfordringer i forhold til deres familier, eget misbrug, venner, kærester, og hvad de synes er svært i forhold til job og uddannelse. Relationen mellem bostøttemedarbejderen og den unge bliver derved bedre og det er nemmere at finde fælles samarbejdspunkter. Kontakten mellem den unge og medarbejderne foregår dels ved samtaler, men også i høj grad ved at der sendes sms er. Erfaringen er, at det tager lang tid at opbygge en god og solid relation med den unge, så mange forløb vil strække sig over mange måneder. I første omgang skal den unge lande i boligen. Det viser sig ofte, at der kommer flere problemstillinger frem efter et stykke tid. Det opleves indimellem, at de unge får det svært, når de har været et par måneder i boligen, idet deres liv i lang tid blot har handlet om at klare sig til næste dag. Nu er der mulighed for at mærke efter nogle af de dybereliggende problemstillinger, der er i de unges liv. Det er derfor væsentligt, at man har mulighed for at tilbyde de unge, at bostøtten kan fortsætte efter udflytning fra en akutbolig. Der er brug for sparring og løbende kollegial støtte, når man arbejder på denne måde. Medarbejderne sparrer i dagligdagen med hinanden, der holdes ugentligt teammøde, hvor daglig leder deltager og der er hyppig supervision. Der har været flere justeringer i forhold til indsatsen gennem årene. Det har været nødvendigt at evalurere undervejs og lave nogle ændringer i såvel visiteringen

18 18 til tilbuddet og i kravene om samarbejde. Visitationerne er blevet skærpet, da erfaringerne viser, at ikke alle unge kan bo i en akutbolig. Der er nogle unge som har så store udfordringer, at de ikke kan indgå i et samarbejde eller bo i en selvstændig bolig. Målet for indsatsen har som udgangspunkt været, at de unge kommer videre til en bolig af en mere permanent karakter og i job/uddannelse. Dette er ikke lykkes for alle, da de fleste unge ved indskrivningen haft flere udfordringer der skulle arbejdes med før de har været klar til dette. Det at de unge bliver bedre i stand til eller kommer tættere på at kunne håndtere et voksenliv, vil blive set som en succes. Erfaringen er, at en del af de unge, som har modtaget støtte over længere tid, har udviklet sig i positiv retning. Det centrale er, at de unge selv oplever en positiv udvikling. Det er også de små skridt der tæller, hvad enten det handler om at komme nærmere en mere almindelig døgnrytme, reel uddannelsesafklaring, forståelse af relationer til andre fx forældre, øget selvværd, misbrugsreduktion m.v. Det er lykkedes at komme i kontakt med en gruppe belastede unge, som normalt ikke henvender sig til herberger, men derimod hellere ville opholde sig på gaden. Muligheden for at bo i en akutbolig for sig selv med den nødvendige støtte, er meget mere attraktivt for den unge. De ser ikke sig selv som hjemløse, selvom de i lange perioder har sovet hos venner og bekendte, på varmestuer eller på gaden. De ligner andre jævnaldrende unge, går i samme tøj og med smartphones, men bag facaden er der store problemstillinger. Det giver mening at undersøge de unges udbytte af indsatsen, så Lindevangen har besluttet, at der fremadrettet skal måles på effekten af de unges ophold.

19 19 Udfordringer Erfaringerne viser, at arbejdet med de unge tager længere tid end forventet. Endvidere har det været meget svært at få de unge videre i en egnet bolig. Enkelte har ikke kunne rummes i tilbuddet, og der har været flere henvendelser fra unge hjemløse, end der har været kapacitet til. Det er ofte en større proces, at få klarlagt hvad de unge gerne vil med deres liv. Der er blevet brugt meget tid på at motivere de unge til at starte en uddannelse eller begynde på en beskæftigelse, men ofte har det vist sig, at der var akutte problemstillinger, som har skullet afklares inden de unge var i stand til det. Undervejs i forløbet er der ofte kommet flere problematikker frem, som har ændret de unges motivation og fremtidsplaner. Boligsituationen i hovedstadsområdet er meget problematisk. Der er næsten ikke nogen ledige boliger og de boliger der måtte være, er urimeligt dyre for den unge. Det er ligeledes svært at leje værelser, da akut bolig Tidligere tilknyttet kriminelt bandemiljø, anbragt som barn og siddet i fængsel i flere år, manglende skolegang. Han er, allerede ved indskrivning i akutbolig, anvist bolig af Københavns Kommune. Mangler basal viden om praktiske ting i forhold til at bo selv og til tilværelsen som ikke-kriminel. Han har milliongæld. Han er motiveret for forandring. Samarbejdet handler om at støtte ham i at færdiggøre sin 9. klasse og få tillært sig de basale færdigheder, der skal til for at bo selv. Han er meget opsøgende, når der er noget han ikke ved, hvordan man gør. Han tillærer sig hurtigt de basale færdigheder. Han kommer i gang med aktiv jobsøgning under opholdet i akutbolig. Samarbejdet afsluttes efter 5 måneder, da han flytter ud af Frederiksberg Kommune. Der er ved udflytning videregivet oplysninger om støttebehov til den ny kommune efter samtykke med den unge. Københavns Kommune tilbyder en boligrådgiver til at støtte ham videre i egen bolig.

20 20 huslejen også her er meget høj. En anden problematik er, at de unge med anden etnisk baggrund ofte afvises i forhold til privat udlejning, blot på grund af deres navn. Det har vist sig at være en særlig svær udfordring at få de unge til at søge bolig uden for Frederiksberg. Mange af dem er født i kommunen og føler sig stærkt tilknyttet til lokalområdet. Derfor kræver det mange ressourcer at få de unge til at søge bolig uden for hovedstadsområdet. Langt de fleste unge har profiteret af opholdet i akutboligerne, men det har været nødvendigt at stoppe samarbejdet med enkelte pga. trusler, hærværk, vold eller manglende samarbejde. Denne gruppe skal have et anderledes tilbud og kan ikke rummes i akutboligerne. Der har siden etableringen af Akutboliger for Unge været over 150 henvendelser vedr. unge som har ønsket at komme i betragtning til en akutbolig og langt de fleste har tilhørt målgruppen. Det har betydet at over 2/3 af henvendelserne er blevet afvist, da tilbuddet ikke har haft den nødvendige kapacitet. Det giver et tydeligt billede af, at der er et meget stort antal af unge, som i hvert fald i perioder, er ramt af hjemløshed. I samme periode har der været indskrevet 73 forskellige unge mellem 18 og 25 år på herbergerne Lindevangen og Lærkehøj, hvoraf 15 er flyttet i en akutbolig. Tallene viser, at der samlet set har været over 200 henvendelser fra unge hjemløse, som har søgt om at få et værelse på Lindevangen og Lærkehøjs 110 pladser. Mange kommer fra Frederiksberg, men en del henvendelser kommer også fra København og andre kommuner i Hovedstadsregionen. Ovennævnte tal stemmer godt overens med en intern undersøgelse som Frederiksberg Kommune har udarbejdet i foråret Den viser, at der er mindst 30 unge hjemløse frederiksbergborgere mellem år, som ikke har et fast sted at bo. Det er ud over de unge, som bor i akutboliger og på Lindevangen/Lærkehøj.

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Projektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse.

Projektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse. Projektoplysninger Projektets titel: Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem 18-24 år. Projektets formål og mål Formålet med projektet er at medvirke til at etablere et bedre grundlag for

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

Ydelseskatalog. Botilbud Ebberød. Boligerne Sophie Magdelenes vej 4. August 2014. August 2014

Ydelseskatalog. Botilbud Ebberød. Boligerne Sophie Magdelenes vej 4. August 2014. August 2014 Ydelseskatalog Botilbud Ebberød Boligerne Sophie Magdelenes vej 4 August 2014 August 2014 1 Indholdsfortegnelse Ydelseskatalog... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1. Forord... 3 2. Overordnet ydelsesbeskrivelse...

Læs mere

Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT.

Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT. Bostøttemetoder (CTI, ICM og ACT) Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT. Husk at alle spørgsmål skal indtastes

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2017 1. UDGAVE, JANUAR 2017 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Certificeringen er sket for at imødekomme tilsynsreformens krav om

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

TASKFORCE FOR DE SOCIALE INDSATSER BYRÅDETS VINTERSEMINAR 25. JANUAR 2017

TASKFORCE FOR DE SOCIALE INDSATSER BYRÅDETS VINTERSEMINAR 25. JANUAR 2017 TASKFORCE FOR DE SOCIALE INDSATSER BYRÅDETS VINTERSEMINAR 25. JANUAR 2017 Taskforcens formål 1. Vi skal overholde budget 2017 2. Vi skal overholde aftalte serviceniveau som forudsætter, at det er klart

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen 22. Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Socialudvalget godkendte, at der for de afsatte

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Takster for Granhøjen Specialpsykiatrisk Behandling. 2. udgave december 2012

Takster for Granhøjen Specialpsykiatrisk Behandling. 2. udgave december 2012 Takster for 2013 Granhøjen Specialpsykiatrisk Behandling 2. udgave december 2012 Granhøjen Specialpsykiatrisk behandling Voksne over 18 år Takster ud fra funktionsniveau Granhøjen udfører en lang række

Læs mere

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefaling: Det anbefales at alle botilbud i socialpsykiatrien uden døgndækning samles under 1 ledelse, idet der vil

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Housing First Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Forsorgshjem Hjemløsinstitution med fokus på udredning og botræning Gennemgangsboliger/Skurvogne Er en del af tilbudene i Psykiatri indsatsen. Housing

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Sagsnr.: 21068 Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Stilling i forhold til ansøgningen Forstander Fornavn Jette Efternavn Sølvhøj CVR nummer 48047750 Fødselsdato 05.11.1956 Køn Kvinde Adresse

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet En sikker base Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn og adresse: En Sikker base, Aller Møllevej 34 6070 Christiansfeld. Tilbudstype: botilbud for voksne i

Læs mere

Etablering af STU-kollegium i Norddjurs Kommune

Etablering af STU-kollegium i Norddjurs Kommune Socialområdet Januar 2013 Etablering af STU-kollegium i Norddjurs Kommune Baggrund Norddjurs Kommune har siden august 2007 haft et ungdomsuddannelsestilbud til unge med særlige behov. Dette på grundlag

Læs mere

YDELSESKATALOG for Opholdsstedet Søndertoftegård.

YDELSESKATALOG for Opholdsstedet Søndertoftegård. YDELSESKATALOG for Opholdsstedet Søndertoftegård. Lovgrundlag: Opholdssteder for børn og unge, Servicelovens 49 Opholdsstedets navn: Søndertoftegård. Adresse: Toftevej 33, Postnr. og by: 3250 Gilleleje.

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Modul 3 Strategier og praksis i CTI

Modul 3 Strategier og praksis i CTI Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Serviceramme Støtte i eget hjem Titel

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk 1 St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk St. Dannesbo er forankret i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommunes Socialcenter under omsorgsområdet Vi er et midlertidigt

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kollegiet

Læs mere