Projektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse.

Transkript

1 Projektoplysninger Projektets titel: Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem år. Projektets formål og mål Formålet med projektet er at medvirke til at etablere et bedre grundlag for en tidlig og målrettet indsats, der kan støtte de mest udsatte unge hjemløse til at komme ud af hjemløshed, så de på sigt får de samme muligheder for at opnå et godt og trygt liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre unge. Formålet skal nås ved at etablere overgangsboliger til unge hjemløse i Frederiksberg Kommune, som befinder sig i en socialt udsat situation, og som har et særligt støttebehov. I overgangsboligerne vil der være tilknyttet en bostøttemedarbejder, som arbejder med den evidensbaserede bostøttemetode Intensive Case Management (ICM). Det langsigtede mål med indsatsen er at nedbringe antallet af unge hjemløse i Frederiksberg Kommune. Målet på kortere sigt er at kunne yde social støtte efter ICM metoden, så de unge opnår sociale kompetencer, så de på sigt blandt andet kan bo selvstændigt. Frederiksberg Kommune har allerede i samarbejde med kommunens herberg Lindevangen 8 midlertidige boliger såkaldte akutboliger - som blev oprettet under Hjemløsestrategi Formålet med etableringen af disse akutboliger var at kunne yde en målrettet og helhedsorienteret indsats for unge hjemløse og bidrage til at unge hjemløse på Frederiksberg ikke tog ophold på kommunens to herberger. Akutboligerne er en stor succes. I forhold til gruppen af udsatte unge hjemløse har de midlertidige boliger skabt nogle helt afgørende rammer for at få en dialog med de unge om deres problemstillinger, og de har hjulpet mange af de unge videre, blandt andet med uddannelse, behandling af misbrug og en permanent boligløsning. Erfaringen er dog, at der er et behov for flere af den type midlertidige boliger i kommunen, da der for hver ledig lejlighed er omkring 3-5 unge, som er relevante for den. Projektets målgruppe Projektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse. Omfanget af unge hjemløse på Frederiksberg Ifølge SFIs hjemløsetælling fra 2013 blev der i uge 6 talt 24 unge hjemløse på Frederiksberg mellem 18 og 24 år. 1

2 På trods af at der er registreret et fald i antallet af unge hjemløse på Frederiksberg fra 38 i 2011 til 24 i 2013 (SFI s optælling), oplever indsatserne på hjemløseområdet fortsat at være i kontakt med mange unge hjemløse, som har brug for individuel støtte og en koordineret indsats. Frederiksberg Kommune vurderer at have omkring unge hjemløse mellem 18 og 24 år. Senest er der foretaget en optælling blandt de unge hjemløse på år i 2014, hvor tallet var på omkring 34. Det vurderes, at over halvdelen af denne gruppe af unge hjemløse er i projektets målgruppe. Særlige udfordringer og behov hos målgruppen Frederiksberg Kommune gennemførte i 2012 en undersøgelse af unge hjemløse. Af undersøgelsen fremgår det, at gruppen af unge hjemløse er karakteriseret ved at befinde sig i kompleks social livssituation. Typisk har de unge hjemløse et misbrug og/eller en psykisk lidelse (behøver ikke at være diagnosticeret). Flere har haft problematiske opvækstbetingelser og har været anbragt uden for hjemmet. De har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og har typisk haft en afbrudt skolegang. Kontakten med det kommunale system er typisk ophørt eller er blevet væsentligt mindre ved overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet. De unge i undersøgelsen giver selv udtryk for, at de har et særligt støttebehov, fx i form af en fast kontaktperson, som kan støtte dem i forhold til håndtering af forskellige typer udfordringer og problemer, som fx misbrug og håndtering af økonomi. Kendetegnende for målgruppen er, at de repræsenterer en gruppe af unge, som kommunen har svært ved at få etableret og fastholdt den rette kontakt med og støtte til, da flere er behandlingstrætte og føler sig svigtet af kommunen. Gruppen af unge hjemløse adskiller sig fra den generelle gruppe af hjemløse, da de for eksempel ikke typisk vil benytte sig af de klassiske hjemløsetilbud, men de overnatter oftere hos venner, familie og bekendte. Mange af de unge hjemløse vil gerne ligne andre unge ved for eksempel at have nyt tøj og smartphones. De betragter dem ikke selv som rigtige hjemløse. Det er hermed ikke altid til at se, at de unge har sociale problemstillinger, og det er heller ikke altid, at de unge åbner op og fortæller deres sagsbehandler om deres problemer. Ungeundersøgelsen viser også, at de unge, der har været anbragt, og som senere hen bliver hjemløse ofte har et netværk (familie og venner), som også selv har sociale problemer, og således ofte mangler ressourcerne til at støtte op om den unge. På denne baggrund er det afgørende at arbejde med, at de unge får etableret et mere ressourcestærkt netværk. I kommunens ungeundersøgelse samt den månedlige registrering af opholdserklæringer (ikke alle, som underskriver disse, kan betragtes som hjemløse) er forekomsten af unge med anden etnisk baggrund end dansk høj. I ungeundersøgelsen var 44 procent med en anden etnisk baggrund end dansk. Dette faktum peger også på, at der i tilrettelæggelsen af indsatsen skal være et særligt fokus på denne del af målgruppens behov eller udfordringer, som kan adskille sig fra de hjemløse med en majoritetsbaggrund. 2

3 Mange af de unge hjemløse vil ofte have forskellige problematikker, og derfor har de/eller burde de have kontakt til en række forskellige aktører i kommunen, herunder socialafdelingen, kommunens misbrugsbehandlingssted, herbergerne, kommunens opsøgende hjemløseteam og kommunens ungecenter (som er en samling af jobcenter, UU, ydelsesafdelingen mm. til unge op til 30 år). Antal forskellige brugere af overgangsboligerne Erfaringsmæssigt er der en overvægt af unge mænd, som er hjemløse. Ved den sidste SFI hjemløseoptælling i 2013 var 19 ud af 24 unge hjemløse mænd. På den baggrund er det forventningen, at 70 % af de unge, som får tildelt en overgangsbolig i projektet vil være mænd. Det er forventningen, at der kan etableres 5 boliger, og at der vil bo 4-5 unge i hver lejlighed i projektperioden fra ultimo 2015 til primo Det vil sige, at omkring unge hjemløse vil komme igennem et bostøtteforløb i projektperioden i en overgangsbolig med efterfølgende permanent boligløsning. Fordelingen af forløb forventes at se således ud: Tidsperiode 4. kvartal kvartal kvartal kvartal 2018 kvartal 2016 Antal forløb 5 Mellem 5-10 Ca. 10 Afslutning af igangværende forløb Hvordan opgøres antallet af brugere? Projektleder vil foretage en registrering af: Antal brugere, som bliver indstillede til en overgangsbolig Antal brugere som flytter ind i en overgangsbolig Antal brugere som fraflytter overgangsboligen med en permanent boligløsning inden for seks måneder Antal brugere som fraflytter overgangsboligen uden permanent boligløsning/afbryder projektet. Hidtidige erfaringer Frederiksberg Kommune har som deltager i både den tidligere og den nuværende hjemløsestrategi fået væsentlig erfaring med Housing First og bostøttemetoden ICM. Housing-First tilgangen er også et socialpolitisk pejlemærke i kommunens kvalitetsstandarder på socialområdet. Kommunen har som led i den første hjemløsestrategi udviklet målrettede bolig- og bostøttetilbud til forskellige gruppe af hjemløse, herunder akutboligerne til unge hjemløse, hvor unge kan tage midlertidigt ophold i selvstændige lejligheder, hvor der er tilknyttet bostøtte (ICM). Kommunen har indført samtlige af indsatserne, der blev iværksat under Hjemløsestrategien

4 Dokumentation for opnåelse af mål/resultaterne Registrering af opnåelse af mål, vil blive opgjort i det monitoreringssystem, som evaluator stiller til rådighed. Projektets mål på brugerniveau og organisationsniveau Mål på brugerniveau For de unge, som har taget ophold i overgangsboligerne er målene følgende: Den unge har fået en mere stabil situation og en relation til bostøttemedarbejderen. Den unge er udredt og har i samarbejde med de professionelle fået udarbejdet en handleplan for, hvordan den unge bedst støttes i at komme ud af hjemløshed og få en hverdag på egne præmisser. Den unge har gennem en målrettet social bostøtte (ICM) opnået basale sociale kompetencer til at kunne bo selv og fastholde egen bolig. De unge har gennem målrettet social støtte (ICM) fået styrket sine ressourcer til at få en hverdag til at fungere samt fået afklaret/styrket sin situation i forhold skole/uddannelse/beskæftigelse. Den unge har i direkte forlængelse af overgangsboligen fået en permanent boligløsning med den rette støtte tilknyttet, hvormed den unges kompetencer, ressourcer og muligheder for at få en tryg hverdag på egne præmisser forsat styrkes. Den unge fastholder sin bolig og er i gang med skole/udannelse, evt. afklarings- eller forberedelsesforløb eller beskæftigelse. Samlede mål for brugergruppen 70 procent af de unge, der får ophold i en overgangsbolig, har efterfølgende en permanent boligløsning. Mål på organisatorisk niveau Indsatsen er forankret i kommunens øvrige indsatser og tilbud til målgruppen af unge hjemløse. Samarbejdet omkring boligdelen med de relevante aktører på området er styrket, og der er sikret det fornødne antal boliger til indsatsen, herunder såvel boliger, der kan anvendes, som overgangsboliger og permanente boliger. 4

5 Der er etableret et godt og forpligtende samarbejde på tværs af de relevante aktører, så de unge sikres en hurtig, målrettet og helhedsorienteret indsats. Gennem den individuelt tilrettelagte bostøtteindsats og samarbejdet mellem bostøttemedarbejder og social myndighedssagsbehandler er der etableret et bæredygtigt samarbejde med den unge. Gennem opholdet i overgangsboligen er der etableret en bæredygtig kontakt til en gruppe unge hjemløse borgere, som det ellers ikke lykkedes kommunerne at få etableret en tilstrækkelig kontakt med. Kommunerne har fået øget viden om anvendelse af særlige boligrettede redskaber i indsatsen til unge hjemløse. Projektets aktiviteter beskrivelse af hvordan målene resultatet nås Nedenstående afsnit er en uddybning af de aktiviteter, der skal igangsættes for at nå målene i indsatsen samt en tidsplan. Fase 1 (3. og 4. kvartal 2015) Forberedelse af afprøvning i samarbejde med de øvrige projektkommuner samt kvalificering af modellen herunder organisering og operationalisering af modellen i Frederiksberg. Aktiviteter i denne fase: Konstituering af styregruppe Ansættelse af bostøttemedarbejder Udarbejdelse af samarbejdsaftale, der beskriver ansvar, arbejdsgange samt beslutningskompetence i forbindelse med visitation, udredning, anvisning til boligen og støtten i overgangsboligerne Kortlægningen af målgruppen, hvem er den mest udsatte gruppe af unge hjemløse Undersøgelse og beskrivelse af, hvordan man få skabt kontakt med den rette gruppe af unge til projektet. Der er fundet de relevante boliger, som kan bruges som overgangsboliger. Boligerne er klar til indflytning Mål på organisatorisk niveau Implementeringsplan er udarbejdet og accepteret samt bredt ledelsesmæssigt godkendt. Vigtige samarbejdspartnere kender til indsatsen, og ved hvordan de kan indstille unge til en overgangsbolig Fase 2 (4. kvartal 2015/primo 1. kvartal 2016-ultimo) 5

6 Afprøvning af model med opstart af borgerforløb Aktiviteter i denne fase Visitation af de første unge til overgangsboligerne Opstart af ICM-forløb i overgangsboligerne Mål på organisatorisk niveau Der er opbakning og kompetencer til at levere støtten efter ICM metoden Samarbejde på tværs af forvaltninger om de unge Der er indgået en forpligtende aftale på tværs af socialområdet og boliganvisningen for at sikre, at de unge, som bor i overgangsboligerne er sikret en permanent boligløsning seks måneder efter, at de er flyttet i en overgangsbolig. Mål på brugerniveau Den unge har fået en mere stabil situation og en relation til bostøttemedarbejderen. Den unge er udredt og har i samarbejde med de professionelle fået udarbejdet en handleplan for, hvordan den unge bedst støttes i at komme ud af hjemløshed og få en hverdag på egne præmisser. Den unge har gennem en målrettet social bostøtte (ICM) opnået basale sociale kompetencer til at kunne bo selv og fastholde egen bolig. De unge har gennem målrettet social støtte fået styrket sine ressourcer til at få en hverdag til at fungere samt fået afklaret/styrket sin situation i forhold skole/uddannelse/beskæftigelse. Efter seks måneders ophold Den unge har i direkte forlængelse af overgangsboligen fået en permanent boligløsning med den rette støtte tilknyttet, hvormed den unges kompetencer, ressourcer og muligheder for at få en tryg hverdag på egne præmisser forsat styrkes. Den unge fastholder sin bolig og er i gang med skole/udannelse, evt. afklarings- eller forberedelsesforløb eller beskæftigelse. De ovenstående mål vil også gøre sig gældende i de øvrige faser. Fase 3 (ultimo 2016) Erfaringsopsamling og kvalificering af model, herunder justeringen af modellen 6

7 Se mål under fase 2 Fase 4 ( kvartal 2018) Videre afprøvning af model samt forberedelse til overgang til drift Se mål under fase 2 Endvidere vil der på organisatorisk niveau skulle udarbejdes og vedtages en plan for, hvordan overgangsboligerne fortsætter i drift. Fase 5 (ultimo 1. kvartal 2018) Evaluering vil foreligge af ekstern evaluator. Der skal foreligges en politisk orienteringen om projektet, og dets resultater. Dokumentation af aktiviteter Aktiviteterne vil blive beskrevet, og der vil blive udarbejdet relevante samarbejdsaftaler. Der vil ligeledes blive forelagt en politisk orientering om projektets aktiviteter og resultater. Projektets ledelse og organisation/proces for modeludvikling og afprøvning Projektets ledelse Projektejer: Socialchef Flemming Nielsen med overordnet ansvar for afprøvning, implementering og kommunens deltagelse i projektet. Projektledelse, staben, Social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, ansvar for opfølgning og implementering i samarbejde med ledelsen fra herberget Lindevangen og herberget Lærkehøj. Styregruppen Socialchef Flemming Nielsen, daglig leder af herberget Lindevangen Annette Mainz, forstander for Herberget Lindevangen og Lærkehøj Søren Romar, leder for hjemløseteamet og SKP-indsatsen Niels-Henrik Jensen, Ann-Christin Rudy-Sørensen teamchef i Social- og psykiatriteamet, leder af kommunens ungecenter Linda Øvig Bjerg samt projektleder. Projektets organisation Kommunen har, som tidligere nævnt, stillet 8 midlertidige lejligheder til rådighed for at skabe et alternativ til hjemløse mellem 18 og 24 år, som ikke ønsker, eller grundet deres unge alder ikke bør opholde sig på et herberg. Disse lejligheder drives under 110 af herberget Lindevangen, hvis personale yder bostøtte til beboerne. 7

8 Det betyder i praksis, at herberget selv visiterer til disse midlertidige lejligheder (akutboliger). Dette sker i tæt samarbejde med de relevante kommunale samarbejdspartnere, såsom ungecentret, misbrugsbehandlingsstedet mfl. Når en lejlighed bliver ledig, kontakter herbergets personale samarbejdspartnere, som kan indstille unge til boligen. Bostøttepersonalet afgør på grundlag af indstillinger samt samtaler med de unge, hvilke unge, der flytter ind i boligerne. Dette sker på baggrund af de unges behov og deres motivation for at indgå i et bostøtteforløb. Det er planen med etablering af de fem nye midlertidige overgangsboliger, at man vil fastholde denne organisation, så den daglige ledelse af indsatsen ligger ved herberget Lindevangen. For at sikre et tættere samarbejde og sammenspil med myndighed om en koordineret indsats for de unge, som blandt andet har fokus på de unges beskæftigelse og uddannelse, vil kommunens fremskudte sagsbehandling blive knyttet til indsatsen. Den fremskudte sagsbehandling, som er målrettet unge hjemløse, udføres af en sagsbehandler fra henholdsvis social- og beskæftigelsesområdet. De møder de hjemløse, der hvor de er, typisk på herberger, ved udskrivning fra hospitalet og/eller via kommunens hjemløseteam, som laver opsøgende arbejde gaden. Indsatsen fokuserer også på de unge, som lever en skjult tilværelse som sofasovere. Den fremskudte sagsbehandling vil skulle udarbejde 141 handleplaner for de unge i projektet. I denne udredning- og visitationsproces vil der være fokus på målgruppens særlige behov, og at det er den allermest udsatte gruppe af unge hjemløse, som visiteres til overgangsboligerne og den dertilhørende ICM-bostøtte. Indsatsen vil indgå i et tæt samarbejde og dialog med kommunes boliganvisning for at sikre permanente boligløsninger til projektets deltagere, således at de unge kan tilbydes en permanent boligløsning inden for seks måneder. Sammenhæng med ungeprojektet i Hjemløsestrategien ( ) Frederiksberg Kommune er med i den nuværende hjemløsestrategis ungeprojekt, hvor kommunen blandt andet skal implementere samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse og de evidensbaserede bostøttemetoder ICM og CTI. De unge, som er med i ungeprojektet, visiteres via kommunens Ungekoordinationsudvalg. Dette udvalg understøtter koordinationen af sager, der overgår fra børne- og ungeområdet til voksenområdet. Med ungeprojektet er målgruppen for Ungekoordinationsudvalget udvidet fra år til at gå op til 24 år med ungeprojektet. I udvalget sidder ledelsesrepræsentanter fra børn- og ungeområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet. I forbindelse med ungeprojektet kan både socialområdet, beskæftigelsesområdet, børn- og ungeområdet, misbrugsbehandling og hjemløseområdet indstille unge til projektet. I ungeprojektet er der særligt fokus på at yde bostøtte efter CTI-metoden, da det er forventningen, at flere af de unge, særligt i risikogruppen, vil kunne profitere af et kortere og tidsafgrænset 8

9 bostøtteforløb. Med etableringen af overgangsboliger vil kommunen øge muligheden for at rumme en bredere gruppe af udsatte hjemløse i ungeprojektet, hvor der er behov for at igangsætte et længerevarende bostøtteforløb. Det er forventningen, at de mere udsatte unge hjemløse efter indflytning i en midlertidig lejlighed/overgangsbolig, bedre vil kunne motiveres til at indgå i et samarbejdsforløb med Vejen til Uddannelse og beskæftigelse, og derved på sigt opnå et mere målrettet fokus på uddannelse og beskæftigelse samt fastholde deres bolig. Sikring af boliger i projektet I øjeblikket forhandler Frederiksberg Kommune med alle almene organisationer med afdelinger i kommunen om at forhøje anvisningsprocenten, så den i nogle afdelinger kan være 33 % for at kunne friholde andre. Desuden forhandles om en særboligpulje, hvor kommunen permanent råder over et antal boliger (45), der tilknyttes særlig bostøtte, som afprøvet under kommunens tidligere hjemløseprojekt disse vil kunne benyttes som overgangsboliger. Det forventes, at disse forhandlinger er afsluttet hen over sommeren Kommunalbestyrelsen har i 2012 besluttet, at også almene ungdomsboliger skal omfattes af kommunens anvisningsret dog således, at kun unge, som har et uddannelses- og/eller arbejdsperspektiv indenfor en kortere årrække, anvises til boligerne. Kommunen vil ligeledes prioritere, at de unge der er med i projektet, vil få en permanent boligløsning senest seks måneder efter, at de har taget ophold i den midlertidige overgangsbolig. Forankring af projektet Projektets indsats, som er målrettet udsatte unge hjemløse, vil blive iværksat som en videreudvikling af eksisterende indsatser og strukturer i Frederiksberg Kommune. Idet projektet bidrager til at udvikle organiseringen og indholdet af Frederiksberg Kommunes nuværende indsats målrettet udsatte unge, vil der blive skabt et godt udgangspunkt for at videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb, såfremt at projektet har en positiv effekt. 9