Socialministeriet Holmens Kanal København K Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Transkript

1 Socialministeriet Holmens Kanal København K Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds Skole og Det grønlandske Hus, gadeplansmedarbejdere fra Københavns Kommune og medarbejdere på væresteder og natcaféer i København har et indgående kendskab til socialt udsatte grønlændere, deres adfærd og personlige, sociale og sundhedsmæssige problemer. De hjemløse grønlænderes forhold er i perioden oktober til december 2005 undersøgt af Center for Kulturanalyse, der i rapporten Små skridt store forandringer fra marts 2006 tegner et yderst genkendeligt billede af den situation, de hjemløse grønlændere i København befinder sig i. I rapporten oplyses om antal, alder, køn, misbrug, adfærd samt de boligsociale forhold, der kendetegner målgruppen som helhed, og der gives velbegrundede input til det sociale og pædagogiske arbejde med gruppen, samt forslag til, hvordan situationen kan forbedres. At situationen for de socialt udsatte grønlændere i København er alvorlig understreges af, at der er stor dødelighed i gruppen. I 2005 var der knap 30 dødsfald, hvoraf de fleste døde var under 50 år. Socialarbejderne kan i dag etablere kontakt til de udsatte grønlændere på væresteder og gennem det opsøgende arbejdet, og dermed støtte en del af de udsatte grønlændere i løsning af akutte problemer. Men det er meget vanskeligt for socialarbejderne at motivere og støtte den hjemløse grønlænder til mere gennemgribende kvalitative forandringer af sin livsstil, når opfyldelse af basale behov som søvn, mad og misbrug fylder mest i hverdagen. Når væresteder, der kun er åbne i dagtimerne, lukker, er der for de fleste hjemløse grønlændere kun det misbrugende netværk, værtshusene og sofasovning at søge hen til. Det er under de nuværende forhold vanskeligt at etablere kontinuitet i de pædagogiske processer med hjemløse grønlændere i København. Derfor har der blandt socialarbejderne i lang tid været et udbredt ønske om at ændre betingelserne for de hjemløse grønlændere. Det er kommet til udtryk i forskellige idéoplæg om kaoshus, døgnværested, natcafé, mellemstation og avancementshus. Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Telefon Fax ks@kofoedsskole.dk

2 Forventningen er, at effekten af det socialpædagogiske arbejde vil øges i takt med at målgruppen får mulighed for også om aftenen, om natten og i weekends at opholde sig i et alkohol- og hashfrit miljø med pædagogisk støtte. Det er påtrængende, at søge muligheder for at forbedre de hjemløse grønlænderes livssituation gennem etablering af et reelt alternativ til deres nuværende tilværelse, hvor de er isolerede og fastholdt i en subkultur, præget af alkohol og hashmisbrug. Alternativet skal være bedre livsbetingelser med støttende rammer inden for hvilke de kan udfolde deres individuelle liv på en for dem selv og andre socialt acceptabel og værdig måde. Døgnværestedet tænkes etableret som en udvidelse af det eksisterende Naapiffik og dermed placeret på Vesterbro, men uanset døgnværestedets geografiske placering må det forventes, at det vil blive søgt af hjemløse grønlændere fra hele København, hvilket gør en koordinering af indsatsen på det praktiske og organisatoriske plan uomgængelig nødvendigt. Målgruppen Målgruppen er primært funktionelt og faktisk hjemløse grønlændere, der opholder sig i København. Målgruppen er bl.a. kendetegnet ved at leve på gaden og overnatte på værtshuse eller sove på sofaer hos venner og bekendte. Målgruppen defineres i øvrigt i henhold til oplysningerne i Små skridt store forandringer. Formål Formålet med døgnværestedet er, udover at etablere et alkohol- og hashfrit opholdssted for målgruppen, at øge og forbedre mulighederne for at hjemløse grønlændere kan få en sammenhængende og målrettet socialpædagogisk støtte til at tage de første skridt på vejen til et liv, der for dem selv og andre er socialt acceptabelt og værdigt. Dette grundlag gives dels i form af de konkrete fysiske lokaler (værestedet), dels gennem en socialpædagogisk motiverende og støttende indsats overfor målgruppen, og dels gennem et udbygget tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde mellem dette projekts institutionelle deltagere. Mål 1. Der etableres et døgnværested for hjemløse grønlændere et centralt sted på Vesterbro. Værestedet skal være i stand til at tilbyde opfyldelse af basale behov som overnatning, bad, tøjvask, madlavning samt mulighed for socialt samvær. Der skal endvidere være mulighed for at få hjælp til løsning af akutte sociale problemer. 2. Der etableres en socialpædagogiske indsats i og omkring døgnværestedet, som kan støtte den enkelte bruger til at komme ud af misbrug, passivitet og isolation. Der kan være udviklingsfokus på bolig, sprog, uddannelse, netværk, job og økonomi, fysisk og psykisk sundhed. Succeskriterier At der i løbet 2006 af findes en lokaleløsning, der matcher behovet for sleepin/døgnværested At det nødvendige personale er ansat, således at der fra januar 2007 kan holdes åbent alle aftener og nætter. Side 2

3 At der inden udgangen af 2006 er dannet et tværfagligt og tværinstitutionelt team, der varetager og koordinerer det konkrete pædagogiske arbejde med værestedsbrugerne. At samarbejdet medfører identifikation af samtlige hjemløse grønlændere, der opholder sig i København. At der knyttes holdbare kontakter til 75 % af brugerne. At samarbejdet med brugerne om at formulere positive målsætninger for deres liv udtrykkes i pædagogiske handlingsplaner for mindst 50 %. At alle de brugere, der ønsker det, kan få et passende tilbud om misbrugsbehandling At alle de hjemløse brugere, der ønsker det, får en bolig, der matcher den enkeltes ønsker og behov. Udvikling og metode Det er en gennemgående udviklingsmetode i projektet, at der tilstræbes en gradvis udvidelse af projektets fysiske rammer og personale (normering og kompetencer), samt metodeanvendelse og aktivitetsfelter, således at behov og anvendte ressourcer hele tiden matcher. Den pædagogiske metode i forhold til brugerne skal tage udgangspunkt i princippet om hjælp til selvhjælp, og i en individuel tilgang, der fokuserer på små sikre, synlige succeser til fremme af et forbedret hverdagsliv. Med hver enkelt bruger forsøges tilrettelagt en individuel pædagogisk handlingsplan. I regelmæssige udviklingssamtaler med brugerne fokuseres på fremskridt og barrierer i forhold til handlingsplanens mål/delmål, henholdsvis skadesreduktioner i forhold til målopfyldelse. Den enkelte brugers udvikling beskrives i en progressionsrapport, der synliggør brugerens udvikling. Væsentlige omdrejningspunkter vil være misbrug, traumer og bolig. Fysiske rammer Der tages udgangspunkt i Kofoeds Skoles nuværende værested Naapiffik, som udvider sine åbningstider gradvis i takt med de behov der registreres. Samtidig undersøges det om kælderlokaler i tilknytning til Naapiffik kan lejes, og om der kan opnås myndighedsgodkendelse til, at der her indrettes hvilepladser, en slags sleep-in. Det undersøges endvidere, om de eksisterende køkken-, bade- og vaskefaciliteter, inkl. de tilstødende lokaler er tilstrækkelige. Hvis det tilstødende kælderlokale ikke kan lejes eller godkendes som sleep-in, skal der findes andre egnede lokaler. Aktiviteter Det nuværende socialpædagogiske arbejde i Naapiffik intensiveres og udvides i takt med brugernes behov. Side 3

4 Med det formål at ændre den enkelte værestedsbrugers livssituation i positiv retning vil følgende aktiviteter blive intensiveret: opsøgende arbejde, individuel støtte, internater med kursusindhold og diverse andre aktivitetstilbud, der kan give struktur på hverdagen. I det omfang der er behov for det kobles øvrige aktører på projektet, herunder sagsbehandler, misbrugsbehandlere, undervisere, etc. Der tages initiativ til dannelse af et tværfagligt og tværinstitutionelt team (TTT), som varetager og koordinerer det konkrete pædagogiske arbejde med udgangspunkt i den enkelte brugers behov og med udgangspunkt i projektets succeskriterier. Væsentlige redskaber i TTT s arbejde er de individuelle pædagogiske handlingsplaner og progressionsrapporterne. Værestedets kultur Døgnværestedet skal have en atmosfære der giver ro og tryghed for brugerne. Døgnværestedet er åbent for alle i målgruppen, der har behov for i et alkohol- og hashfrit miljø at møde landsmænd, drikke kaffe, lave mad, spise, se fjernsyn, hvile sig, sove, tage bad, vaske tøj m.v. Kulturen fra det nuværende Naapiffik med omfattende selvforvaltning og selvjustits videreføres. Påfaldende berusede, påvirkede, voldelige eller støjende brugere afvises. Vold, indtagelse af alkohol og hash i lokalerne er forbudt og medfører bortvisning. Det skal være åbent og naturligt at tale med hinanden og personalet om, hvordan man har det, om følelser, umulige forhold, misbrug og ønsker om livsstilsændringer. Der udarbejdes en brugerrettet folder, der beskriver værestedets regler og muligheder. Personale Der skal ansættes personaleressourcer til to funktioner: at være til stede i værestedets åbningstid, at yde individuel støtte til brugerne i dagtimerne. Der etableres et team omkring værestedet, hvor alle indgår i en vagtordning, der sikrer, at begge funktioner tilgodeses. Det forventes, at der er behov for én medarbejder på stedet aften, nat og weekend, gerne støttet af frivillige og i samarbejde med brugere. Der tilstræbes selvforvaltning i størst muligt omfang. Personalebehovet vil blive afdækket gradvis i takt med øget kendskab til brugernes behov, men det forventes at der i 2006 vil blive oprettet 3-4 nye stillinger. Side 4

5 Behovet for personaletilførsel vil løbende blive vurderet i forhold til behov og i forhold til, hvilke personaleressourcer et tværinstitionelt samarbejde kan tilføre. Her tænkes først og fremmest på Københavns kommunes gadeplansmedarbejdere og støtte-kontakt personer, og på opsøgende medarbejdere fra Det grønlandske Hus. Styring, organisering og samarbejde Projektansvarlig er Kofoeds Skole, Grønlænderafdelingen. Kofoeds Skole sørger dermed for daglig ledelse og administration af projektet, og ansætter over projektbevillingen personale til projektet. Det er nødvendigt med et bredt og målrettet samarbejde med de andre aktører i København om projektet for at optimere anvendelsen af de ressourcer og den viden, der er til rådighed. Det gælder både kompetence (sagsbehandling og faglig), erfaring, lokaler, personale m.v. Det er et vigtigt delmål i projektet, at der skabes optimale betingelser for en samtidig og koordineret social- og pædagogisk indsats over for målgruppens problemer. Der søges dannet en følge-/koordinationsgruppe, hvor Københavns Kommunes 7. kontor, samt konkrete samarbejdspartnere i kommunen, Det grønlandske Hus, Kofoeds Skole, Kirkens Korshær Frederiksberg Centeret, IOGT (familieklubber), Herfra og Videre, Missionen blandt hjemløse og Sprogcentret Kigkurren er repræsenteret. Følge-/koordinationsgruppens rolle og opgaver er at være forum for udveksling af informationer og erfaringer. Følge-/koordinationsgruppens funktion formuleres konkret på gruppens 1. møde. Herudover tænkes samarbejdet at omfatte pædagogiske teams, misbrugsbehandling og skadesreducerende tiltag, brug af lokaler, danskundervisning, opfølgning på de enkelte brugeres handlingsplaner og fokus på succeskriterierne. Den projektansvarlige for døgnværestedet indkalder til følge-/koordineringsgruppemøder. Formidling Projektets erfaringer formidles på og Evaluering Projektet evalueres løbende af Kofoeds Skole i.f.t. formål, målsætninger og succeskriterier. M.h.t. forventede krav fra Socialministeriet om ekstern evaluering, vil CKS blive bragt i forslag. Perspektiver Udover at døgnværestedet er en udvidelse af de fysiske rammer for den samlede indsats i København peges der i Små skridt store forandringer på avancementshuskonceptet som organisatorisk ramme. Side 5

6 Døgnværestedsprojektet kan bidrage med et element til et evt. avancementshusprojekt eller andre nuværende og kommende tilbud med henblik på en helhedsorienteret og koordineret indsats, tværfagligt såvel som tværinstitutionelt. Projektets følge-/koordinationsgruppe kunne være begyndelsen til etablering af en organisatorisk ramme for en fremskudt position af en sammenhængende social indsats over for socialt udsatte grønlændere i København og for arbejdet med et avancementshus som beskrevet i rapporten Små skridt store forandringer. Tidsplan 1. fase: 2006: Forberedelser og opstart af projektet. 2. fase: 2007: Udvikling og konsolidering. 3. fase: 2008: Drift. Milepæle i 1. fase (2006) Perioden : projektforberedelse, herunder fokusinterviews med tidligere og nuværende hjemløse grønlændere, interviews med værestedsmedarbejdere og forsøg med åbningstider aften-, nat- og weekends. 14. marts: indledende møde mellem repræsentanter fra Københavns Kommune, Det Grønlandske Hus, Kofoeds Skole, Kirkens Korshær, Herfra og Videre, Frederiksberg Centeret, herunder oplæg til etablering af følge/ koordinationsgruppe Uge 10-15: klubaktiviteter i Naapiffik hver fredag fra kl. 15 til kl. 24. Uge 16-22: åbent om aftenen fra fredag til søndag. Der vil endvidere blive gjort enkelte forsøg med at holde åbent om natten. Uge 23: evaluering af forsøg med fredagsklub og natåbent, herunder status for projektudvikling, behovsvurdering og planlægning af ferieperioden. August 2006: Der distribueres en brugerrettet folder. Uge 32 52: Faste åbningstider aften og nat, minimum i weekender og den første uge i måneden. I 2006 afholdes 3 følgegruppemøder Januar 2007 evalueringsrapport på det første år, projektjustering og planlægning af Projektansvarlig Kofoeds Skole, Grønlænderafdelingen, Nyrnberggade 1, 2300 København S. v/ afdelingsleder Kurt Olsen, Tlf kurto@kofoedsskole.dk Side 6