Mobilplanforalle Evalueringsrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobilplanforalle Evalueringsrapport"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Mobilplanforalle Baggrunden for Mobilplanforalle... 4 Demonstrationsprojektet Mobilplanforalle...4 Gratis for borgeren billigt for implementerende myndighed...4 Mobilplanforalle et robust og funktionelt hjælpemiddel...4 Baggrundsmåling udviklingsfasen empirien... 5 Empirien...5 Den brændende platform og ideen bag Mobilplanforalle...5 Mobilplanforalle gratis hjælp til samarbejdet...6 Videnskabelig dokumentation - kognitive funktionsnedsættelsers rolle i Danmark...6 Antagelserne inden udviklingen af Mobilplanforalle hjælp til at tage medicin...7 Baggrundsmålingen...7 En forklaringsmodel...8 Målgruppe...8 Aktiviteter/indsats...8 Resultater...8 Absolutte forudsætninger for national udrulning af Mobilplanforalle...9 Sæt ikke overliggeren for lavt...9 Testgruppens størrelse I Mobilplanforalle var den for lille!...9 Måling på helheden Mobilplanforalles ønske...9 Det arbejdskraftbesparende potentiale...10 Kvalitative og kvantitative effekter...10 Fra patient til bruger to store opgaver følger...10 Det kvantitativt opgjorte potentiale...10 Slutmålingen...11 Baggrundsmålingen...11 Præmisser for baggrundsmålingen...12 Evalueringsdesign:...12 Testperiodens varighed og udvælgelsen af periode til målingen:...12 Antallet af professionelle i baggrundsmåling:...12 Resultatet af baggrundsmåling i relation til resultatet af slutmålingen:...12 Slutmålingen...12 Det landsdækkende potentiale med udgangspunkt i baggrundsmålingen...12 Bemærkninger til potentialeberegningen...13 Præmisser for slutmålingen...13 Testpersoner og "referencepersoner":...13 Testperioden:...13 Antallet af professionelle i slutmålingen:...14 Antallet af kontaktpersoner/testpersoner og kontinuiteten i slutmålingen:...14 Påvirkning af referencepersonernes måleresultater...15 Teknologiens modenhed...15 Om testpersonernes kvalitative udbytte...16 Kvalitativ måling...16 Hvor mange bruger Mobilplanforalle efter testperiodens udløb?...17 Nye samarbejdspartnere...17 Metodecentret, Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland...17 Specialiseret indsats for unge med ADHD med Region Midtjylland som initiativtager...17 Side 2 af 25

3 Afsnit E2 (retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit), Aalborg Psykiatriske Sygehus...18 Studerende fra Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet...18 Nabokommunerne og Region Nordjylland...18 Region Nordjylland...18 Mobilplanforalle i medierne...18 Potentielle målgrupper i en national udrulning...19 Antallet af danskere med kognitive vanskeligheder:...19 Barrierer og forudsætninger for udbredelse...20 Forudsætninger for udbredelse...20 Teknologien og udbredelsen...20 Udbredelse og mediering ministerium og styrelse...20 Regionalt, kommunalt plan...20 Institutionsniveau...20 Top-down eller bottom up?...21 Medieringen af Mobilplanforalle er altafgørende...21 Barrierer for udbredelse...22 Generel oplysning om kognitive vanskeligheder...22 Modstand mod forandringer...22 Statusskifte for brugeren...23 Risikovurdering Modstand mod forandringer...23 Statusskifte hos brugeren...24 Sæt ikke overliggeren for lavt...24 Gennemsigtig projektorganisation med mandat til udrulning...24 Forhold på udgiftssiden Bilag Udskrevet den :20:00 Side 3 af 25

4 Baggrunden for Mobilplanforalle Med Mobilplanforalle skal borgeren opleve at være herre i eget liv. De professionelle skal opleve en læringsmæssig udvikling, i forhold til deres indsats overfor borgeren. At borgeren over tid tager stadigt mere ansvar, og bliver i stand til på egen hånd at imødegå stigmatisering og selv strukturere livet. Demonstrationsprojektet Mobilplanforalle Projektgruppen har udviklet et gratis, kognitivt hjælpemiddel for mennesker med sindslidelser Mobilplanforalle. Mobilplanforalle retter sig specifikt mod en af de funktionsnedsættelser, der har en meget stor indvirkning på livet for mennesker med sindslidelser eksekutive funktionsnedsættelser. Mobilplanforalle blev udviklet over fire til fem måneder og sat i drift i en testperiode på 14 måneder, med støtte fra ABT-fonden. Testperioden afsluttedes den 31. marts Med denne evalueringsrapport afsluttes demonstrationsprojektet og den videre udvikling skitseres. Gratis for borgeren billigt for implementerende myndighed I kraft af, at Mobilplanforalle, i forhold til demonstrationsprojektets formål, er udviklet frem til et færdigt, funktionelt produkt, kan udgifterne til fortsat drift eksempelvis opgøres sådan: 1. Tilføjelse af funktionaliteter i eksisterende applikation og online profil 2. Serverdrift og support 3. Koordination med projektledelsen Udgifterne er selvfølgelig afhængige af det scenarie Mobilplanforalle skal virke i. Men implementering i en til fem kommuner vil kunne budgetteres efter denne model. National implementering kræver naturligvis budgettering af væsentligt flere udgiftsområder. Se andetsteds i denne rapport. Mobilplanforalle et robust og funktionelt hjælpemiddel Demonstrationsprojektet har resulteret i et kognitivt hjælpemiddel. Testen demonstrerer modstandsdygtighed overfor de forskellige subkulturers påvirkninger. Mobilplanforalle er et hjælpemiddel og ikke blot endnu et nyt internetprodukt. Professionelle i behandlerverden har ofte ment, at deling af kalender var ønsket. Eller medarbejderen har peget på, at de store administrationssystemer, f.eks. Bosted og Care, kunne samarbejde med Mobilplanforalle. Grundideen bag Mobilplanforalle er, at brugeren selv bestemmer over sin profil. Derfor forudsætter en integration med andre kalendersystemer og hjælpemidler, at dette fortsat kan ske. Administrationssystemer for professionelle i behandlerverden har de professionelle som systemejere. Mobilplanforalle er brugerens ejendom. Side 4 af 25

5 Baggrundsmåling udviklingsfasen empirien Empirien I udviklingen af Mobilplanforalle tages udgangspunkt i projektlederens to store erfaringsområder: 1. Bryd isolationen, et fjernundervisningsprojekt for de mest syge mennesker med sindslidelser i Region Nordjylland. 2. Lev Lettere landsdækkende indsats for de kognitive hjælpemidler i Danmark Ad 1.: Bryd isolationen har til formål at give mennesker med sindslidelser samme adgang til informationssamfundet som alle andre borgere. Se evt. mere på Specialskolen for Voksne, Vendsyssel er projektejere og forestår projektledelsen og fjernundervisningen. Aalborg, Frederikshavn og Brønderslev kommuner har købt sig med i Bryd isolationen. Fjernundervisningen foregår i de kommunale og regionale socialpsykiatriske- og hospitalspsykiatriske institutioner, der huser eleverne i Bryd isolationen. Projektlederen har dermed sin daglige gang i netop de miljøer, som er højaktuelle for Mobilplanforalles brugere. Mobilplanforalles testpersoner og kontaktpersoner er alle udvalgt fra netop disse miljøer, med henblik på at opnå bedst muligt grundlag for effektmålingerne. Ad 2.: Lev Lettere er en dansk udgave af det svenske, fællesnordiske projekt Leva Lättare. Projektleder Gert Deth Melchiorsen blev inviteret med ind i projektet i 2004, af kredsformand Jens Ibsen, SINDs nordjyllandskreds. Jens Ibsen bad projektlederen tage til møde i Stockholm og referere derfra. Efterfølgende blev konsulent Ole Wriedt, Hjælpemiddelinstituttet udpeget til også at deltage i den danske projektgruppe. Vi var flere gange i Stockholm og vendte hjem med et massivt indtryk af, at kognitive hjælpemidler i Danmark er næsten totalt fraværende. I forhold til de øvrige nordiske lande, var vi langt bagefter. Se evt. mere på Vi er stadigvæk bagefter i Danmark. Siden 2004 er der dog iværksat forskellige indsatser for de kognitive hjælpemidler. Men de er langt fra implementeret blot tilnærmelsesvis på samme niveau, som alle de øvrige hjælpemidler. Der forestår mange års fortsat arbejde med at integrere de kognitive hjælpemidler, inden de optræder på helt samme vilkår som alle andre hjælpemidler. Det var med udgangspunkt i disse erfaringer, at ideen til Mobilplanforalle blev omsat til handling. Den brændende platform og ideen bag Mobilplanforalle Den daglige undervisning i Bryd isolationen har demonstreret et massivt, men desværre ikkeerkendt eller eksplicit behov for et kognitivt hjælpemiddel til strukturering af hverdagen og livet for målgruppen. Et uudtalt behov for hjælp til at kompensere for de eksekutive funktionsnedsættelser hos mennesker med sindslidelser og andre lidelser, der resulterer i kognitive funktionsnedsættelser. Opgaverne i Bryd isolationen løses i samarbejde med en del institutioner i både social- og hospitalspsykiatrien, hvor behandlerpersonalet indsættes til at understøtte og kompensere for de eksekutive funktionsnedsættelser. Det er en erklæret opgave for medarbejdere i socialpsykiatrien, at der skal kompenseres for strukturering af hele brugerens liv. Ikke bare medicinhåndteringen. Samtidig er det almindelig kendt i disse sammenhænge, at stort set alle patienter og brugere har, og bruger, en mobiltelefon. De professionelles indsats i disse sammenhænge resulterer næsten udelukkende i tilsyn og kontrol med medicinhåndteringen. De sociale aktiviteter skubbes i baggrunden. I medicinhåndteringen møder den professionelle patienten og brugeren, og kontrollerer at medicinen indtages. Kontrollen foregår naturligvis på forskellige niveauer. Nogle brugeres eller patienters sygdomme kræver at den professionelle bliver ved brugeren, mens medicinen sluges. I Side 5 af 25

6 andre tilfælde er brugeren nået så langt i sit liv, at den professionelle kan udlevere medicin for en uge ad gangen. Mobilplanforalle gratis hjælp til samarbejdet Efter samme model som Adgangforalle, der også er udviklet på Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, var det planen, at Mobilplanforalle skulle ende som et gratis kognitivt hjælpemiddel til rådighed på nettet. Og med en gratis applikation til mobiltelefonen. Formålet var at udvikle et hjælpemiddel, der kompenserer i samarbejdet mellem patient/bruger og den professionelle eller pårørende. I specialskoleverden oplever vi masser af kostbare, teknologiske hjælpemidler, men kun ganske få til de kognitive vanskeligheder. En pendant til Mobilplanforalle koster ca kr. + moms. Og den kan ikke synkronisere med hverken computer eller online kalender, eller kompensere i samarbejdet mellem bruger og professionel. Derfor ønskede projektgruppen at udvikle et gratis hjælpemiddel til den meget store gruppe af mennesker med eksekutive funktionsnedsættelser i Danmark. Og ikke mindst til de professionelle, der altid er omkring disse mennesker. Se eventuelt mere om grundlaget for projektgruppens kortlægning af målgrupperne på: Dette gratis hjælpemiddel skal kompensere i samarbejdet. Kompensationen sker i en udfaldsmodel, hvor den professionelle først skal reagere, når der påmindes om at aftaler ikke er bekræftet hos brugeren. Mobilplanforalle udnytter dermed fordelen i at de professionelle kan støtte brugeren til at få oprettet en online profil, hente en applikation og få lagt aftalerne ind i profilen. Når det er gjort, modtager den professionelle påmindelser. Men kun i de situationer, hvor brugeren ikke overholder aftalerne. Først når den professionelle modtager adviseringer, om at aftaler ikke er overholdt, kan der iværksættes en indsats der retter op på tingene. Eksempelvis afsættes ekstra tid/ressourcer til en hurtig kontakt og eventuelt senere opfølgning. Den tid, som professionelle sparer, skal i stedet bruges til dialog, nærhed og omsorg kolde hænder til varme hænder. Videnskabelig dokumentation - kognitive funktionsnedsættelsers rolle i Danmark Allerede inden udviklingen af Mobilplanforalle, var vi opmærksomme på det massive behov for udbredelse af kendskabet til de kognitive vanskeligheder. Det var imidlertid ikke muligt at finde videnskabelig dokumentation for vores påstande og vore erfaringer i udviklingsfasen. Derfor tog vi udgangspunkt i empirien. Først i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport er vi kommet i besiddelse af videnskabelige data om de kognitive vanskeligheder. Blandt andet i form af denne rapport, Kognitive forstyrrelser ved skizofreni, af psykolog Torben Østergaard Christensen, Aarhus Universitetshospital, Riisskov: Information/Nye+numre/2011%2f1+%7c+Skizofreni/Kognitive+forstyrrelser+ved+skizofreni I Socialministeriets publikation Det specialiserede socialområde en analyse af den statslige regulering og klagesystemet, e.pdf side 36, ses det endvidere, at udgiftsudviklingen i pct. I sager omhandlende Personlig støtte, 85, på hele 54% i perioden fra 2007 til Længere nede på samme side ses, at udgiftsudviklingen for hjælpemidler, 112, i samme periode, kun er på 4%! Der er ikke registreret modtagere af ydelsen Hjælpemidler. Side 6 af 25

7 Det er vores antagelse, at kommunerne de seneste år er løbet over ende af de mange sager med kognitivt indhold, og at manglende national information om de kognitive vanskeligheder til kommuner og regioner, har bevirket at 85 bruges forkert. Personalegrupper, der skal levere 85-indsats har sikkert ikke haft de rette forudsætninger for at kunne levere den rette vare? Når kommunen bruger hjemmehjælp til mennesker med kognitive vanskeligheder, frem for socialpædagogisk personale, oplever borgeren ikke sammenhæng og tilstrækkelig indsats. Tværtimod beskrives situationer, hvor borgeren bebrejdes ikke at have husket, at have de ting på plads, som hjemmehjælperen skal bruge i det praktiske arbejde i hjemmet: Indkøb af madvarer, når hjemmehjælpen skal smøre madpakker til børnene, eller rengøringsmidler når der skal gøres rent osv. Det er netop støtten til at huske ting i det daglige, der skal leveres. Der er behov for en professionel, som holder øje med, om borgeren selv husker tingene. Når det ikke sker, træder den professionelle til og hjælper med planlægning og eventuel brandslukning i forbindelse med de praktiske opgaver. Det er muligt, at resultatet bliver, at socialpædagogisk personale bliver nødt til selv at løse nogle af de praktiske opgaver, men de er (eller burde være!) i hjemmet for at støtte op om de kognitive vanskeligheder. Hjemmehjælpen er der for at løse de praktiske opgaver og ikke andet. Det er helt præcist i dette samarbejde mellem det socialpædagogiske personale og borgeren Mobilplanforalle kan kompensere. Hvis indsatsen koncentreres om i første omgang at kompensere for de kognitive vanskeligheder, opnås efterfølgende, sideløbende med forbedret livskvalitet for borgeren, at der kan spares ressourcer i det praktiske arbejde kolde hænder til varme hænder. Antagelserne inden udviklingen af Mobilplanforalle hjælp til at tage medicin Inden udviklingen af Mobilplanforalle, var antagelsen, at behandler- og plejepersonalet allerede på dette tidspunkt kan gøre kolde hænder varme, alene ved at udnytte den eksisterende del af mobiltelefonkulturen. Det virker helt uforståeligt, at behandler- og plejepersonalet på eksempelvis ungdomspsykiatriske hospitalsafsnit eller i socialpsykiatrien ikke formaliserer samarbejdet med patienter og brugere, om at lægge medicinaftaler ind i deres mobiltelefoner. Software med kalenderfunktion er indbygget i stort set alle nyere mobiltelefoner. Der findes flere gratis online kalendere. Eksempelvis Google Calendar, der kan bringes til at synkronisere med næsten alle nyere mobiltelefoner. Vi forestillede os at samarbejdet kunne indledes på hospitalsafsnittet, med at sygeplejersken satte sig sammen med patienten og manuelt lagde aftalerne ind i den kalender, der findes i næsten alle mobiltelefoner i dag. I projektgruppen havde vi en model i tankerne, hvormed personalet med en ringe indsats kunne hjælpe patienten i gang med at bruge den indbyggede kalender i telefonen og koble den sammen med en gratis online kalender. Hvis samarbejdet mellem professionel og bruger indledes på hospitalsafsnittet øges overførselsværdien i forhold til det nye bosted. Det nye bosteds medarbejder kunne tage over efter en kort vejledning om selve ideen bag: Hvis vi sætter patient/bruger i gang med denne proces, hjælper patient/bruger sig selv og bliver dermed hurtigere restitueret (rask rask?), og medarbejderen kan hurtigere gøre kolde hænder varme. Antagelsen var, at i kraft af disse påmindelser, ændrede sygeplejerskens indsats karakter fra tilsyn og kontrol til dialog, samtale, nærhed og omsorg. Antagelsen var også, at hvis processen indledes på hospitalsafsnittet ville overførselsværdien øges væsentligt. Baggrundsmålingen Med udgangspunkt i empirien og den dokumentation vi kunne finde, besluttedes at lave en måling af forbruget af tid afsat til medicinhåndtering. I udviklingsfasen, inden den endelige ansøgning til ABT-fonden blev afsendt, bad vi de professionelle registrere alle aktiviteter, der kompenserede for Side 7 af 25

8 eksekutive funktionsnedsættelser. Senere i udviklingsfasen valgte vi at måle mere smalt på medicinhåndteringen. Vi valgte at gennemføre en baggrundsmåling, som beskrevet i Bilag 1 - Tidsforbrug til medicinhåndtering. En forklaringsmodel Med henvisning til Manual til udarbejdelse af forandringsteori-workshops i jobcentrene, januar 2010, side 4, beskrives herefter de elementer af forandringsteorien, vi ønsker at give et bud på. (http://www.brsyddanmark.dk/regionale_indsatsomraader/~/media/amsregionsite/syddanmark/ For_jobcentre/Performance%20Management/Manual%20forandringsteoriworkshopspdf.ashx) I det efterfølgende henviser citaterne til begreberne i denne manual. Målgruppe Målgruppen er på én gang veldefineret og samtidig meget vanskelig at afgrænse og beskrive ud fra grundlæggende demografiske karakteristika. De eksekutive funktionsnedsættelser er resultatet af vidt forskellige diagnoser og symptomer. Mennesker med eksekutive funktionsnedsættelser og deres professionelle figurerer derfor i flere forskellige instanser i hele det danske samfund. Primært er sundhedssektoren aktuel. Men også social- og undervisningssektoren med hele specialundervisningsindsatsen. Personalegrupperne, de ansatte, kan være pleje- og behandlerpersonale i sygehussektoren, plejepersonale i distriktspsykiatrien, plejepersonale i socialpsykiatrien. Personalegrupperne kan omfatte flere forskellige jobkategorier: lægefagligt personale, sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, speciallærere, socialpædagoger, bostøttemedarbejdere med mange flere. Kategorisk status er her den status de professionelle befinder sig i, når de arbejder med voksne mennesker, der er så langt i processen med at tage ansvar for eget liv, at Mobilplanforalle er aktuel. Se kriterier beskrivelse af Mobilplanforalles målgruppe andetsteds i denne rapport. Handicap eller andre begrænsninger er her udelukkende de eksekutive funktionsnedsættelser. Færdigheder er her evnen til selv at kunne strukturere sit liv. Hvor udtalt borgerens evne til at strukturere livet er, determineres af borgerens status i forhold til sygdomsforløb og dermed motivation, boligmæssig status, familiemæssige status og flere andre indvirkende faktorer. Og ikke mindst om de professionelles indsats præges af et professionelt kendskab til og ageren ud fra de kognitive vanskeligheders indvirkning på livet. Aktiviteter/indsats Indsatsen består i de professionelles støtte til borgeren om strukturering af dagligdagen. I demonstrationsprojektet har vi fokuseret på medicinhåndteringen. Men i en national implementering, lægger vi op til at man favner alle de aktiviteter, der skal kompenseres med, overfor de eksekutive funktionsnedsættelser. Former for støtte, ydelser og muligheder, der tilbydes enkeltvis, mange af gangen eller i forløb kan her beskrives som støtte til at strukturere livet. Det kan dermed konstateres, at de professionelle har en formaliseret opgave med at hjælpe borgeren med at planlægge og få styr på livet. Denne indsats begrænser sig ikke til at støtte op om medicinhåndteringen, men til at støtte op om hele borgerens liv. Alle de aktiviteter, der skal planlægges for i dagligdagen. Men også den pædagogiske proces, der ligger til grund for, at borgeren bliver mere selvhjulpen og dermed hurtigere rask. Resultater De specifikke, varige ændringer opnås i kompensationen for de eksekutive funktionsnedsættelser. Side 8 af 25

9 Mobilplanforalles kompensation i samarbejdet mellem borger og professionel understøtter udviklingen af borgerens motivation frem mod at blive selvhjulpen. Når borgeren bliver selvhjulpen, kan den professionelle lægge arbejdsopgaverne om fra tilsyn og kontrol, til nærhed, omsorg og dialog. Med en formel kvalitativ måling i storskala af udbyttet i Mobilplanforalle, antager vi, at det arbejdskraftbesparende potentiale bliver meget større end slutmålingens resultat. Hvor stort kan vi ikke afgøre. Men andetsteds i denne rapport ses, at antallet af relevante borgere, deres professionelle og institutioner er endog meget stort. Absolutte forudsætninger for national udrulning af Mobilplanforalle Projektorganisationen i Mobilplanforalle har måttet bringe grundide og budskab ind i beslutningsarenaer på tværs af de tre grene i psykiatrien i Region Nordjylland. Mobilplanforalle agerer i hospitals-, distrikts- og socialpsykiatrien. Dermed bliver koordination mellem disse grene en del af opgaven for Mobilplanforalle. En national udrulning skal tage højde for opgaven med at koordinere mellem forskellige grene, sektorer og instanser. Andetsteds i denne evalueringsrapport har vi peget på hvordan det kan gøres. Sæt ikke overliggeren for lavt Tilgangen til og projekteringen af Mobilplanforalle, skete i en udvikling, hvor projektgruppen bevidst undlod at fastlægge realistiske mål og lægge realistiske planer. Vi er nået langt længere end vi havde forventet. Og længere end vi ville have målsat på traditionel vis i udviklingsfasen. Derfor advarer vi mod at sætte overlæggeren for lavt. Hvis vi fra starten havde arbejdet hen imod et produkt som overholdt en determineret kravspecifikation og målsætning, ville Mobilplanforalle ikke have indeholdt alle de nuværende funktioner. Med en traditionel tilgang ville udviklingen være stoppet, når de fastsatte mål var nået, og ikke som nu, hvor processen fortsætter, til produktet meldes klar til ibrugtagning af projektgruppen og samarbejdsparterne. Testgruppens størrelse I Mobilplanforalle var den for lille! I udviklingsfasen fastlagde projektgruppen størrelsen af testgruppen. Testgruppen skulle have været større. En større testgruppe ville have haft bedre mulighed for at afspejle helheden i de organisationer, der skulle måles i, og ikke blot de få udvalgte personaler. Testgruppen er fastlagt ud fra hensynet til de økonomiske rammer og hensynet til at projektet ikke blev for uoverkommeligt for projektejeren. I bakspejlet ses tydeligt, at teknologi og projekorganisation var i stand til at håndtere en testgruppe, som ville have afspejlet de målte processer i institutionen bedre. Testgruppen kunne have bestået af helt op til 100 personer, hvis der havde været midler til anskaffelse af telefoner og abonnementer og hvis baglandet havde været bragt med ind i processen fra starten. Måling på helheden Mobilplanforalles ønske For at opnå bedst mulig dokumentation for resultaterne i demonstrationsprojektet, har vi registreret og dokumenteret de professionelles tidsforbrug i forhold til medicinhåndtering. Indledningsvis oplevede vi disse resultater som mest målbare, passende til projektets størrelse og afgrænsningen. Allerede i udviklingsfasen havde vi mange intentioner og ønsker i retning af det kvalitative. Med demonstrationsprojektet ville vi meget gerne have kunnet dokumentere og præsentere svaret på spørgsmålet: Hvad får brugeren ud af Mobilplanforalle? Vi peger på, at en national udrulning skal måles på helheden og ikke kun det kvantitative. Heller ikke alene for de professionelle, som det er sket her. Side 9 af 25

10 Helheden forstås her som et projekt, der måler på alle relevante paratmetre. For eksempel også målinger og registreringer af brugerens udbytte, brugerens tilfredshed, brugerens lettelse i det daglige, brugerens glæde eller det modsatte ved brugen af Mobilplanforalle, brugerens afledte resultater/værdier, de professionelles tilfredshed med Mobilplanforalle, overførselsværdier generelt og meget mere. Det kvalitative udbytte bidrager på to fronter: 1. Projektets videre forløb hjælpes bedre på vej. 2. Mobilplanforalles grundide og integritet holdes i hævd. Erfaringerne fra demonstrationsprojektet peger på, at disse to aspekter nærmer sig absolutte forudsætninger, for at kunne opfylde succeskriterier for national udrulning. Ad 1.: Helheden hjælper detaljerne bedre på vej. Brugere og professionelle opnår bedre kontinuitet og har dermed lettere ved at tage ejerskab. Ad 2.: Fordi Mobilplanforalle er et færdigt, funktionelt og robust hjælpemiddel, er det samtidigt modstandsdygtigt overfor kulturens påvirkninger og fordringer. Ungdomskulturen og mobiltelefonkulturen har mange gange budt ind med forslag, ønsker og krav til brugerflade og applikation: Hvis nu Mobilplanforalle kunne? Hvis nu Mobilplanforalle kunne samarbejde med Bosted eller Care? Disse påvirkninger og fordringer får ikke indflydelse, fordi Mobilplanforalle er et integreret hjælpemiddel. Ikke blot endnu et digitalt tiltag, der byder ind med brugernes tilpasninger og justeringer. Netop derfor er open source-tanken brugbar her. Mobilplanforalle skiller sig ud fra alle andre løsninger ved at have præcist det, der skal til, for at kompensere i samarbejdet og strukturere livet for mennesker med eksekutive funktionsnedsættelser. Det arbejdskraftbesparende potentiale Kvalitative og kvantitative effekter Fra patient til bruger to store opgaver følger Når et mennesker med sindslidelser udskrives efter behandling i hospitalspsykiatrien, medfører det næsten altid en meget stor opgave for vedkommende. Når patienten bliver til bruger, skal vedkommende indrette eget liv efter dags- eller ugeskemaer med medicinhåndteringen. Det handler ikke blot om at forsøge at komme sig oven på den psykiske sygdom. Forsøge at finde tilbage i et liv, som før indlæggelsen. Brugeren er samtidig tvunget til at bruge mental energi til at huske daglige tidspunkter, hvor medicinen skal tages. Dette skema kan ikke fraviges, fordi medicin til behandling af psykiske sygdomme skal indtages på helt fastlagte klokkeslæt. Ganske som med diabetesmedicin. Bryd isolationens elever beretter om hvordan deres dagligdag går med meget af tiden går med at prøve at huske medicinen. De professionelle fortæller om, hvordan deres arbejde indeholder formaliserede opgaver, der skal støtte og kompensere i forbindelse med medicinhåndteringen. Disse tilbagemeldinger fra empirien lagde i første omgang op til en kortlægning af det kvalitative potentiale. Undervisningen i Bryd isolationen indeholdt masser af tilkendegivelser fra brugerne og de professionelle om, at et kognitivt hjælpemiddel ville være en stor hjælp og ikke mindst en stor lettelse for brugeren. Det kvantitativt opgjorte potentiale Kravet om at opgøre forbrugt og sparet tid mundede ud i målingen af forbrugt tid til medicinhåndteringen i de typer institutioner projektgruppen ønskede at bruge i projektet. I udviklingen havde vi samtlige Bryd isolationens institutioner til rådighed og de var alle parate til at gennemføre måling. Side 10 af 25

11 Antallet af gentagelser blev beregnet ud fra oplysningerne fra de ansatte i de institutioner, der husede målgruppen. Der var mange udfordringer i arbejdet med at kortlægge hvor mange institutioner der husede målgruppen på landsplan og ikke mindst antallet af personale med relation til målgruppen. Vi antog, at den nyligt overståede kommunalreform og statusskifte hos mange af institutionerne bevirkede, at der ikke var brugbare data til rådighed for os til dette estimat. I Bilag 2 Slutmåling samleark ses på fanebladet Landsdækkende potentiale henvisninger til grundlaget for projektgruppens estimat for antal gentagelser. Slutmålingen Da slutmålingen skulle tilrettelægges udvalgtes disse 7 institutioner til slutmålingen: Bofællesskabet Helgolandsgade i Aalborg Bofællesskabet Tørholmsvej i Hjørring Boformen Visborggaard i nærheden af Hadsund (regional institution) Bofællesskabet St. Kirkestræde i Hjørring Opholdsstedet Hjorthøjgaard ved Fjerritslev (privat opholdssted) Specialskolen for Voksne, Vendsyssel i Hjørring, elever med eksekutive vanskeligheder Bagterpskolen i Hjørring, specialklasse med unge med eksekutive vanskeligheder Der er ansat203 personer med opgaver der relaterer til medicinhåndteringen i disse 7 institutioner tilsammen. Projektgruppen valgte at gennemføre slutmålingen med 20 testpersoner/kontaktpersoner ud af de 203. Dette antal valgtes af flere grunde. Først og fremmest fordi regnskabsaflæggelsen krævede en budgetterbar udgift for anskaffelse af mobiltelefoner og tilhørende abonnementer. Dernæst fordi projektledelsen skulle have de bedste muligheder for at følge op på målingen hos de deltagende professionelle. I budgettet var afsat midler til kørsel og møder med alle deltagende professionelle. Begrænsningen af antallet af personer til 20 bevirkede naturligvis, at vi kun ville få data fra en brøkdel af det samlede antal personer i de 7 institutioner. Men vi valgte at gennemføre i denne form, for holde os inden for budgettet og for at bevare overblik og styring af slutmålingen. Skulle alle de 203 ansatte have været med i slutmålingen, ville det medføre en væsentlig forøgelse af udgifterne til mobiltelefoner, abonnementer, koordinering og styring. Den løsning var ikke mulig med vores budget. Slutmålingen ses i helheden i regnearket med slutmålingen, som kan rekvireres ved henvendelse til projektledelsen. Baggrundsmålingen Allerede i udviklingsfasen havde projektgruppen gennemført måling af de professionelles tidsforbrug til medicinhåndteringen i de institutioner, der skulle bruges i testen. Der var målt på samtlige medarbejdere i fire institutioner: Bofællesskab i Hjørring og Aalborg kommuner Hospitalspsykiatrisk afsnit N19 i Brønderslev Bofællesskabet Enghuset i Gistrup, Aalborg Kommune Fakta om antallet af medarbejdere fremgår af baggrundsundersøgelsen, der kan rekvireres ved henvendelse til projektledelsen. Institutionerne fik til opgave at registrere det totale tidsforbrug på medicinhåndtering i en periode på tre uger for alle medarbejdere, der har med brugernes medicinhåndtering at gøre. Det var op til personalet at vælge en periode, hvor der så vidt muligt ikke forekom hytteture, ferier og andre afbræk i det daglige skema. Side 11 af 25

12 Institutionerne blev instrueret i at registrere gentagelser og tidsforbrug for hele den personalegruppe, som håndterede medicinen i institutionen. Måleresultatet viste et reliabelt og validt billede af den tid personalet brugte på medicinhåndteringen. I bofællesskabet i Hjørring havde man imidlertid registreret tidsforbrug til øvrige sociale aktiviteter også. Derfor er disse måleresultater holdt udenfor i slutmålingen og sammenligningen mellem baggrundsmåling og slutmålingen. Præmisser for baggrundsmålingen I udviklingsfasen op til endelig ansøgning til ABT-fonden er gennemført den efterfølgende baggrundsmåling i Mobilplanforalle. Evalueringsdesign: Målingen er gennemført på de fire institutionstyper i hver for sig uafhængige, tre-ugers perioder. Den enkelte institution har selv kunnet vælge en sammenhængende testperiode af tre ugers varighed. Institutioner er udvalgt med udgangspunkt i de institutioner, der deltager i Bryd isolationen. Institutionerne repræsenterer dermed også geografisk psykiatrien og socialpsykiatrien i det meste af Region Nordjylland. Testperiodens varighed og udvælgelsen af periode til målingen: På forhånd beskrev projektgruppen betingelserne således at testperioden ikke måtte falde i perioder, hvor måleresultaterne kunne kendes invalide eller ikke brugbare. Eksempelvis skulle perioder med kontaktpersonernes medvirken i hytteture, ferieture og andre perioder, hvor testpersonerne var fraværende, eller målingen ikke kunne gennemføres, udelades. Antallet af professionelle i baggrundsmåling: Baggrundsmålingen omfatter alle ansatte i institutionen, der har kontakt med målgruppen af test personer for Mobilplanforalle. Resultatet af baggrundsmåling i relation til resultatet af slutmålingen: Dermed har vi fået en mere homogen baggrundsmåling end vores slutmåling. Se mere herom under præmisser for slutmålingen. Og dermed får vi også en baggrundsmåling, der beskriver en større målgruppe end deltagerne islutmålingen. I slutmålingen har vi været begrænset til antallet af testpersoner/kontaktpersoner. Slutmålingen På et koordinerende møde i ABT-fonden blev slutmålingen lagt tilrette, således at målingen skulle omfatte registrering af forbrugt tid i antallet af minutter pr. medarbejder pr. dag, i en tre-ugers periode. Slutmålingen resulterede i registreringen af antal forbrugte minutter pr. medarbejder pr. dag. Men ikke antal gentagelser. Derfor har vi været nødt til at bruge antallet af gentagelser fra vores baggrundsmåling. I baggrundsmåling figurerede afsnit N19 med målinger. Når ikke der ses testpersoner herfra i slutmålingen, hænger det netop sammen med brugernes statusskifte. To testpersoner indledte testperioden med at befinde sig på afsnit N19, men blev udskrevet til bosted og boform. Det landsdækkende potentiale med udgangspunkt i baggrundsmålingen Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet blev estimeret til 1,18 årsværk. Baggrundsmålingen blev gennemført for alle relevante professionelle i hver af testinstitutionerne. Side 12 af 25

13 Antallet af gentagelser for hele personalegruppen i hver af de fire institutioner brugtes i omregning til det landsdækkende potentiale i baggrundsmålingen. Det var ikke muligt at få et nøjagtigt tal for antallet af personer beskæftiget med medicinhåndtering, endsige antallet af institutioner, der huser borgere, der var relevante for Mobilplanforalle. Se de anvendte link i afsnittet Potentielle målgrupper i en national udrulning Se uddrag af slutmåling og det landsdækkende potentiale herunder eller i Bilag 4 Slutmåling samleark. Landsdækkende potentiale ud fra slutmåling: Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet i årsværk 0, Antallet af årlige gentagelser af den arbejdsproces, projektet er rettet imod Gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse af arbejdsproces 1,69144E-06 Antal gentagelser af arbejdsprocessen på landsplan Arbejdskraftbesparende potentiale ved landsdækkende udbredelse opgjort i årsværk 7, Bemærkninger til potentialeberegningen Vi gør opmærksom på, at slutmålingen er gennemført med kun 12 respondenter ud af 203 mulige. Det samlede antal ansatte i de deltagende testinstitutioner. Som beskrevet andetsteds i denne rapport, er det vores antagelse, at det landsdækkende potentiale er stærkt påvirket af, at testinstitutionerne ikke selv fik mulighed for at vælge testperiode. Præmisser for slutmålingen Testpersoner og "referencepersoner": Fordi den oprindelige baggrundsmåling ikke fandtes tilstrækkelig fyldestgørende i ABT-fonden, valgte projektgruppen at gennemføre slutmålingen med et sæt "referencepersoner" sideløbende med testpersonerne. ABT-fonden godkendte denne målemetode. Målet var at lave en dobbelt blindtest som kompensation for den utilstrækkelige baggrundsmåling. Kontaktpersonen skulle vælge en referenceperson, der havde samme status som testpersonen i forhold til medicinhåndteringen og foretage målinger sideløbende med målingen for testpersonen. Testperioden: Slutmålingen er gennemført over en tre-ugers periode, som projektgruppen har udvalgt og fastlagt på forhånd. Vi valgte at fastlægge måleperioden på forhånd, af hensyn til, at måleresultaterne skulle være tilgængelige inden projektperiodens afslutning og med brugernes mulige statusskifte i tankerne. Vi valgte også at lægge slutmålingen så tilpas sent i testperioden, at vi havde tilstrækkeligt empirisk grundlag for slutmålingen. Testperson og kontaktperson skulle være godt i gang med at bruge Mobilplanforalle. Institutionerne har dermed ikke haft mulighed for at vælge en periode, der eventuelt kunne passe bedre med målingen. Konsekvensen af den fastlagte måleperiode ses af måleskemaerne for nogle af kontaktpersonerne. Efter overvejelserne i forbindelse med evalueringen, antager vi, at institutionernes mulighed for selv at vælge en passende periode, med sikkerhed ville have givet et mere signifikant billede af tidsforbruget. Slutmålingen er meget præget af at et par af institutionerne skulle af sted på hyttetur Side 13 af 25

14 De enkelte kontaktpersoners måleresultater kan ses i slutmålingen, der kan rekvireres ved henvendelse til projektledelsen. Antallet af professionelle i slutmålingen: Det faktiske antal af professionelle, der har kunnet afgive måleresultater, er ifølge sagens natur, begrænset til antallet af testpersoner, der faktisk gennemførte testen. Der valgtes netop 20 kontaktpersoner/testpersoner af flere hensyn. Dels fordi regnskabsaflæggelsen krævede budgetterbare udgifter. Blandt andet til testtelefoner og tilhørende mobilabonnementer med datatrafik. Og dels fordi projektledelsen skulle have en god løbende kontakt til både kontaktpersoner og testpersoner og flere end 20 testpersoner syntes i udviklingsfasen uoverkommeligt. Derfor valgte vi at begrænse gruppen af testpersoner og kontaktpersoner til 20. Flere deltagere villle have givet et bedre grundlag, men 20 virkede overskueligt og muligt at gennemføre. Det har også betydning for slutmålingen, at de deltagende kontaktpersoner kun udgør en eller to af personalet i den pågældende institution og ikke hele personalegruppen, som i baggrundsmålingen. Dermed er der større risiko for at den deltagende kontaktperson misser måleresultater. Og manglende måleresultater får langt større indvirkning på måleresultaterne i en lille testgruppe i forhold til en stor testgruppe. Antallet af kontaktpersoner/testpersoner og kontinuiteten i slutmålingen: I projektstarten havde vi indkøbt telefoner og abonnementer til 20 testpersoner. Slutmålingen ender med at have måleresultater fra 12 professionelle og deres testpersoner. Der er store udfordringer for alle effektmålinger, hvori psykiatriske patienter og psykiatribrugere spiller en rolle. Det gælder i hele den psykiatriske sfære. (Hospitals-, distrikts- og socialpsykiatrien.) Patienternes sociale status skifter ofte. Fra at bo i egen bolig, bofællesskab eller beskyttet bolig og til indlæggelse eller til kontakt med distriktspsykiatrien. Patienternes sygdomsmæssige status svinger også meget. I perioder har man overskud at deltage i såkaldte fritidsaktiviteter. Psykiatribrugere har jo fri hele tiden! Der er ikke længere et arbejdsliv og fritidsliv. I andre perioder må der bruges meget mental energi på at holde sammen på en selv og så må fritidsaktiviteterne i baggrunden. Disse udsving har haft stor indflydelse på slutmålingen og vil få stor indflydelse på alle lignende målinger. Flere af testpersonerne har ændret status i løbet af måleperioden. Enkelte endda mere end én gang Nogle er blevet udskrevet, andre er flyttet i bofællesskab eller egen bolig. Enkelte testpersoner har endda skiftet status mere end en gang i løbet af testperioden. Både social og sygdomsmæssig status. Hver gang en testperson har skiftet status, har projektlederen måttet kontakte det nye steds professionelle og præsentere Mobilplanforalle, målingen og fordelen ved at testpersonen kunne fortsætte som testperson. Hver gang en testpersons sygdomsmæssige status har skiftet, har der været ekstra arbejde til projektlederen. Der skulle motiveres og vejledes. Det gjaldt selvfølgelig testpersoner, men enkelte gange også kontaktpersonen (!). Motivation til testpersonen til at fortsætte med at bruge Mobilplanforalle eller motivation til kontaktpersonen til at støtte testpersonen i fortsat at bruge Mobilplanforalle. I enkelte institutioner har de professionelle talt testpersonen fra at fortsætte deltagelsen og dermed yde grundlaget for slutmålingen fra den professionelle. Da testpersonen var kommet det nye sted hen, mødte projektlederen en ganske anden opfattelse hvad testpersonen mentes at kunne klare, i forhold til det forrige sted. To gange er statusskifte endda sket fra hospitalspsykiatrien til socialpsykiatrien. I begge situationer har personalet i socialpsykiatrien skønnet og udtalt at det er Side 14 af 25

15 for meget for ham/hende. Det kan han/hun ikke overskue at deltage i nu. Til trods for, at personalet på hospitalsafsnittet skønnede at det ville være en god hjælp at bruge Mobilplanforalle. I andre situationer er testpersonen ikke tilstrækkeligt restitueret til at kunne komme tilbage og fortsætte i testen. Resultatet blev at de pågældende kontaktpersoner og testpersoner måtte tages ud af målingen. Påvirkning af referencepersonernes måleresultater Kontaktpersonen er allerede inde i arbejdsgangen og har erkendt udbyttet af Mobilplanforalle. Derved opstår der risiko for at medicinhåndteringen planlægges under hensyntagen hertil. Derfor er der risiko for, at referencepersonernes måleresultater er påvirket af testpersonens måleresultater. I relation til afrapporteringen til ABT-fonden har vi dermed en slutmåling, som viser et ganske uventet resultat. Til trods for at empirien fra Bryd isolationen har bidraget med et uvurderligt grundlag for vore estimater, antagelser og handlinger viser slutmålingen ikke de resultater projektgruppen havde forventet og antaget inden projektstart og op igennem testperioden. Heller ikke i forhold til de mundtlige tilbagemeldinger vi har opsamlet i testperioden. Den foreløbige antagelse er, at slutmålingens referencepersoner kan have påvirket måleresultaterne i forhold til at finde besparelser, når deres resultater holdes op imod resultaterne i baggrundsmålingen. Således at en sammenligning slutmålingens resultater uden resultaterne fra referencepersonerne, med baggrundsmålingens tidsforbrug, sikkert ville vise en større besparelse. Vi har ikke efterprøvet denne antagelse. Teknologiens modenhed Mobiltelefoner og internet er en del af den danske kultur. Teknologien er velkendt og velafprøvet. Vi behøver ikke udvikle ny teknologi til Mobilplanforalle. Derfor valgte projektgruppen at udvikle en applikation til mobiltelefoner og en profil på så aftalerne kan synkroniseres mellem de to platforme. Velkendt teknologi brugt på en ny måde giver os muligheden for at udvikle det værktøj, den professionelle og brugerne skal bruge til kompensation i samarbejdet om medicinhåndteringen. I kraft af at vi ansøgte ABT-fonden om et demonstrationsprojekt valgte vi at begrænse Mobilplanforalle til kun at omfatte ét af de styresystemer, der for tiden er til rådighed på mobiltelefonmarkedet. Vi valgte Android-styresystemet, fordi det dels er open source, og dels er gratis. Symbian fra Nokia og iphones styresystem var uaktuelle, fordi de begrænsede projektressourcer ikke giver mulighed for at udvikle til dem også. Resultatet er blevet et velfungerende og særdeles robust hjælpemiddel, der er blevet vel modtaget af brugerne og de professionelle. Herom et andet sted i denne rapport. Mobilplanforalle har dokumenteret følgende egenskaber ved hjælpemidlet: 1. Stabilitet og robusthed 2. Funktionalitet 3. Tilgængelighed 4. Brugbarhed 5. Motiverende faktor for brugerne 6. Arbejdskraftbesparende potentiale Ad 1.: Med projektlederens beskedne indsats i hele testperioden, enkelte ugentlige mails til udvikler og meget få telefonopkald, har Mobilplanforalle gennemlevet både den formelle testperiode og tiden før og især efter. Lige nu er der oprettet omkring 100 profiler på Mobilplanforalle. Side 15 af 25

16 Ad 2.: Den estimerede indsats til vejledning for brugere og professionelle viser sig at være skudt langt over målet. I gennemsnit har oprettelse af den enkelte bruger og professionelle, sammenknytning af de to profiler og support derefter, ikke krævet mere end højst et kvarters indsats fra projektlederen. Ad 3.: Brugerfladen i portal og applikation har demonstreret tilgængelighed der lever op til OIOstandarderne. Ad 4.: Support til de professionelle har mest drejet sig om at vejlede om funktionaliteten i systemet. Vejledning om at grundtanken gør, at alle aftaler skal lægges ind i brugerens profil og ikke den professionelles. Eller vejledning om, at den professionelle derefter ikke behøver gå ind på egen profil, før der skal ændres i brugerens medicinaftaler. Eller at så længe brugeren bekræfter sine påmindelser sker der ikke noget. Først når brugeren IKKE bekræfter påmindelser, modtager den professionelle besked herom. Ad 5-6.: Alle brugere har ytret tilfredshed, lettelse og nogle endda glæde ved at kunne lægge opgaven med at huske på medicin over på Mobilplanforalle. Det er naturligvis sket på forskellige niveauer, afhængigt af brugerens sygdoms- og boligmæssige status. Allerede inden den enkelte bruger begynder at bruge Mobilplanforalle tilkendegiver hun uopfordret de muligheder hun kan se i brugen af Mobilplanforalle. Bemærkningen har oftest lydt: Når jeg kan gøre det med min mobiltelefon og profilen, bliver medicinhåndteringen meget lettere for mig. Så behøver jeg ikke tænke så meget på medicin længere. Det gør jeg ellers det meste af dagen nu. Mobilplanforalle opleves af brugeren som et stand-alone-hjælpemiddel forklædt i brugerens egen mobiltelefon. Og af den professionelle opleves muligheden for at gøre kolde hænder varme. Om testpersonernes kvalitative udbytte Projektgruppen prioriterede ikke at gennemføre en formel, kvalitativ evaluering sideløbende med den kvantitative måling. I udviklingsfasen planlagdes en interviewrunde til samtlige testpersoners professionelle. Interviewrunden blev ikke gennemført. Den udskudt efterhånden som slutmålingen tog form og blev taget af programmet i slutningen af testperioden. Slutmålingen krævede alle projektledelsens ressourcer i testperioden. På dette link ses et online spørgeskema til rådighed for alle testpersoner og deres professionelle: Kvalitativ måling Vægtningen af den kvantitative måling skyldes flere faktorer. Se andetsteds i denne rapport. Som en vis kompensation for det manglende kvalitative aspekt i målingerne, beskrives her de tilbagemeldinger og indtryk projektgruppen har noteret sig fra brugerne igennem testperioden. Holdningen blandt testpersonerne er næsten udelukkende positiv. Flere nævner den store lettelse ved ikke selv at skulle bruge mental energi på at huske aftalerne i det daglige. Flere nævner det tilgængelige og intuitive, som det indtryk de har af brugerflade i profiler og mobilapplikationen. Alle er meget glade for at have et hjælpemiddel i lommen, som er forklædt som en mobiltelefon. Også disse mennesker tænker på hvilke signaler der sendes, når man bruger hjælpemidler og i livet generelt. Disse mennesker har især behov for at signalere normalitet og ikke sygdom i det offentlige og private rum. Ingen af testpersonerne tilkendegiver utilfredshed, eller giver udtryk for at de ikke har haft fordel af at bruge Mobilplanforalle. Ingen af testpersonerne har vist modvilje mod Mobilplanforalle. Naturligvis er vi stødt på brugere, som har tilkendegivet, at de ikke har noget at bruge Mobilplanforalle til. Men det opfatter vi som tegnet på, at brugeren ikke er på det stadie i sit sygdomsforløb, hvor hun vil tage tilstrækkeligt ansvar for eget liv. I disse situationer kan Side 16 af 25

17 Mobilplanforalle ikke bruges. Her hjælper kun menneskelig indsats fra professionelle eller pårørende. Sygdomsmæssig eller boligstatus kan bevirke, at man har sluppet Mobilplanforalle i en periode. I disse tilfælde har den professionelle bakket op og forsøgt at føre brugeren tilbage på sporet efter indlæggelse, flytning osv. Hvor mange bruger Mobilplanforalle efter testperiodens udløb? Der er oprettet godt 100 profiler på Mobilplanforalle. Softwareudvikleren kan ikke lave udtræk fra test-sitet, hvor profilerne ligger. Derfor kan vi ikke dokumentere trafik og løbende brug af profilerne. Det er projektlederens oplevelse, at ca. halvdelen af disse brugere er aktive og udnytter påmindelser i det daglige, lægger aftaler ind og bruger påmindelser. Disse tal skal sammenholdes med at testgruppen bestod af 20 personer. Der er dermed stærke indikationer på, at mange flere end testgruppen har udnyttet fordelen ved Mobilplanforalles kompensation i samarbejdet med de professionelle. Ud over de 20 testpersoner er der løbende kommet flere brugere til siden projektperiodens start. Det gør der stadig medio juli Disse nye brugere har alle, på eget initiativ, opsøgt projektlederen og bedt om at blive koblet på. Alle nye brugere skal dokumentatere at Mobilplanforalle skal bruges i samarbejdet mellem professionel og bruger. Det er samtidig forklaringen på, at vi ikke har givet nogen demo-adgang til profil og applikation. Skal man bruge Mobilplanforalle, er det som kompensation til et fungerende samarbejde mellem professionel og bruger. Nye samarbejdspartnere Allerede fra starten af projektperioden blev vi kontaktet af kommuner og institutioner, der geografisk repræsenterer det meste af landet. Nogle af disse kontakter resulterede i oprettelse af profiler til professionel og bruger. Men andre kontakter har udviklet sig til noget der kan resultere i et egentligt samarbejde. Her nævnes nogle af de vigtigste kontakter. Metodecentret, Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland Metodecentret drives af fire kommuner: Århus, Randers, Herning og Skanderborg. Psykolog Bent Betholdt Schultz, Metodecentret, kontaktede Mobilplanforalle den 2. februar 2011 og bad om informationer. Projektleder Gert Deth Melchiorsen og Bent P. Schultz har holdt to møder. Det seneste møde blev holdt den 8. marts i Metodecentret. Her deltog også psykolog Bent Betholdt Schultz s foresatte. De fire kommuner, vil muligvis købe sig med i Mobilplanforalle. Der har været talt om at de fire kommuner kunne købe sig til serverdrift og de sidste funktioner. Bent Betholdt Schultz har også luftet tanken om, at Metodecentret kunne gennemføre en kvalitativ undersøgelse af udbyttet i Mobilplanforalle. Eventuelt gennemført i større skala end demonstrationsprojektets test. De fire kommuner holder bestyrelsesmøde i juni måned. På mødet forventes afgørende beslutninger at blive truffet om et mere formelt samarbejde. Specialiseret indsats for unge med ADHD med Region Midtjylland som initiativtager I projektet er involveret 12 kommuner. Heriblandt Hjørring Kommune. Begge de to pædagoger der repræsenterer Hjørring Kommune i projektet, har samtidig været kontaktpersoner for tre af testpersonerne i Mobilplanforalle. Side 17 af 25

18 Afsnit E2 (retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit), Aalborg Psykiatriske Sygehus Overlæge Lone Valbak har bedt om information om Mobilplanforalle efter hun har afholdt kursus, hvor en af vores testpersoners professionelle har deltaget. Lone Valbak er overlæge på afsnit E2, et åbent retspsykiatrisk afsnit. Hun har fokus på patienternes mulighed for at deltage i informationssamfundet og på muligheden for at inddrage Mobilplanforalle i dagligdagen på afsnittet. Studerende fra Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet To studerende fra Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet, skriver bacheloropgave om Mobilplanforalle. Opgaven skal afleveres i slutningen af maj måned. Deres opgave behandler problemstillinger om Mobilplanforalles muligheder for at bringe budskabet ud. Den skriftlige opgave er netop afleveret medio juni og der holdes eksamen ultimo juni Deres problemformulering lyder sådan: Hvorfor har MPFA vanskeligheder med at skabe nye samarbejdspartnere, når resultaterne af projektet er positive? Nabokommunerne og Region Nordjylland Frederikshavn Kommunes Træningscenter i Skagen har været inde i overvejelserne om hvorvidt en borger i Skagen skulle bruge Mobilplanforalle. Udredningen resulterede i at borgeren fik udleveret et andet kognitivt hjælpemiddel. Udredningen bevirkede også, at projektlederen kunne vejlede personalegruppen om de særlige forholdsregler, der skal tages, når et kognitivt hjælpemiddel skal bringes i spil. Inddragelse af pårørende og professionelle. Processen hvor borgerens daglige struktur skemalægges og lægges ind i det aktuelle hjælpemiddel m.m. Denne kontakt har medført, at medarbejderne vedligeholder den tætte kontakt til Mobilplanforalle. Terapeuters og andre professinelles telefonopkald, hvor vi i fællesskab har afklaret, om det var Mobilplanforalle, der var det aktuelle hjælpemiddel i en aktuel sag. Region Nordjylland Projektlederen har flere gange kontaktet udviklingskonsulent Gorm Simonsen og bedt om hans mening om et muligt samarbejde. Senest ved mit indlæg på temadagen/konferencen Media on the Move i Aalborg Kongres- og Kulturcenter den 16. maj i år, om Mobilplanforalle. Projektgruppen har indtil dato ikke mødt væsentlig eller udslagsgivende interesse for Mobilplanforalle i Region Nordjylland. Mobilplanforalle i medierne Følg med i udviklingen af Mobilplanforalle på Facebook-profilen: https://www.facebook.com/home.php#!/pages/mobilplanforalledk/ Eller se mere på Mobilplanforalle har flere gange været præsenteret i medierne. Nordjyske Stifttidende, januar 2011: sektionen%20-%20mobilplanforalle.jpg 24nordjyske, TV-kanalen drevet af Nordjyske Stifttidende. Se eventuelt mere her: Der har været bragt indslag i november 2009 og januar HIT-messen 2010 på Hotel Nyborg Strand. Hjælpemiddelinstituttets årlige konference for teknologiske hjælpemidler. Se evt. mere på Mobilplanforalle var repræsenteret på en stand i det såkaldte Udviklingsområde. Kredsforman Jens Ibsen, SIND, Marketingkoordinator Helle Kjærgaard, UVdata og projektlederen var klar med svar og vejledning til de mange besøgende. Side 18 af 25

19 HMIs nyhedsbrev med indslag fra HIT-messen 2010, side 3: (Vi gør opmærksom på, at der på side 4 i nyhedsbrevet er sat forkert billede af mobiltelefonen ind i nyhedsbrevet. Billedet viser en pendant til Mobilplanforalle ;-)) SIND-bladet april 2011, side 28: Potentielle målgrupper i en national udrulning National udrulning peger på følgende potentielle brugere med disse diagnoser (brugere og de professionelle, der arbejder med dem: pårørende, støtte-kontaktpersoner, terapeuter, hjemmesygeplejersker, lærere og specialllærere m.fl.): Bortgere med erhvervede hjerneskader Borgere med ADHD Borgere med Autisme Borgere med sindslidelser På Psykiatrifondens hjemmeside ses en opgørelse over antallet af danskere med kognitive vanskeligheder. Antallet af danskere med kognitive vanskeligheder: Hver anden danske familie kommer i kontakt med behandlingssystemet. Angst: (5 %) lige nu (7 %) i løbet af et år (15 %) i løbet af livet Depression: her og nu Heraf moderat til svær 15 % af alle danskere vil få en depression i løbet af livet. Maniodepressiv: (1 %) Tvangstilstande, OCD : Mindst (2-3 %) Borderline (personlighedsforstyrrelse): Ca. 1-2 % af befolkningen (55.000) ADHD/ADD: Ca. 3 5 % af alle børn Ca. 2 3 % af alle voksne Autisme/asperger: (udviklingsforstyrrelser) Autisme: ca. 1 promille af alle børn Asperger: ca. 3 promille af alle børn Skizofreni: Ca. 1 % af alle børn Stress: En femtedel af befolkningen har daglige symptomer på stress Denne opgørelse vælger vi som pejlemærke for hvor mange mennesker, der er potentielle brugere af Mobilplanforalle. Projektgruppen har ikke udarbejdet et estimat. Alene ud fra antallet af danskere med disse funktionsnedsættelser ses, at grundlaget for national udrulning af Mobilplanforalle umiddelbart kan løbe op i mange hundredetusinde danskere og deres professionelle. Side 19 af 25

20 I baggrundsmåling har vi forsøgt at lave et grundlag til estimatet for antallet af institutioner og professionelle på nationalt plan. Disse tal vil i høj grad også være aktuelle i en national udrulning. Se link hertil neden for og andetsteds i denne rapport. https://www.sundhed.dk/fil.ashx?id=6990&ext=pdf&navn=nordjyllands_amt_boformer.pdf https://www.sundhed.dk/artikel.aspx?id= https://www.sundhed.dk/artikel.aspx?id= https://www.sundhed.dk/fil.ashx?id=10419&ext=pdf&navn=patientrapport_del1_region_syd.pdf (Se side 7, tabel 2.1) Barrierer og forudsætninger for udbredelse Forudsætninger for udbredelse Teknologien og udbredelsen En national udrulning kræver en videreudvikling af Mobilplanforalle på flere områder. En udvikling, som projekteres når det bliver aktuelt. Vi arbejder naturligvis videre med udviklingen og udbredelsen af Mobilplanforalle. Udbredelse og mediering ministerium og styrelse Demonstrationsprojektets erfaringsgrundlag viser en tydelig sammenhæng mellem valget af kanaler til mediering og formidlingens og udbredelsens succesrate. Erfaringerne fra demonstrationsprojektet viser tydeligt, at en national udrulning kræver formaliserede kanaler, både lodret og vandret i organisationen. Fra øverste niveau i organisationen, ministerier og styrelser, til personalegrupper i den enkelte institution. Eksempelvis kræves indsats i uddannelsesinstitutioner, ledelsesfora og faglige organisationer. Mobilplanforalle har hentet erfaringsgrundlaget fra Bryd isolationen, Fjernundervisning for mere end 100 elever spredt ud over hele Region Nordjyllands område. Erfaringerne viser tydeligt de barrierer og udfordringer, der er forbundet med at drive et projekt som opererer på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af personalegrupperne. Efterfølgende inddrages disse erfaringer i konklusioner og antagelser i denne rapport. De vilkår Mobilplanforalle lever under, er sammenfaldende med Bryd isolationens vilkår, når det drejer sig om indsats på tværs af kommunegrænser, personaleteams og -grupper. Regionalt, kommunalt plan Implementering på dette niveau vil kræve mulighed for vejledning fra eksempelvis regionale konsulenter/ambassadører placeret forskellige steder i landet eller centralt. (VISO?). Funktioner, der på nationalt plan er uddannet til at bistå implementeringen på regionalt og kommunalt plan. Institutionsniveau Den ledelsesmæssige indsats i institutionen er afgrænset og absolut overkommelig, men alligevel meget central i udrulningen. Hvis ikke ledelsesstrukturen informeres og kræves inddraget i processen, oppefra i organisationen, strander indsatsen blandt personalet meget let. Ledelsen i institutionen må tildele og formalisere om den tid, personalet skal bruge til Mobilplanforalle. Og informere hele personalegruppen om Mobilplanforalles rolle i det daglige arbejde. Ledelsen skal, så at sige, sælge budskabet i institutionen. Vi antager, at før det kan ske, skal der foreligge et mandat fra højeste niveau i organisationen. En national instans skal udgive retningslinjer for hvordan Mobilplanforalle skal implementeres i regioner, kommuner og institutioner. Retningslinier der fastlægger opgaver, omfang og indhold af Side 20 af 25

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter

Læs mere

Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl

Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl TILSYNSRAPPORT 2007. PSYKIATRISK STØTTECENTER SÆBY I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl. 8.30 Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl. 11.00 Indledning Vi har på vegne

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Sådan bruger du en online-kalender sammen med din mobiltelefon

Sådan bruger du en online-kalender sammen med din mobiltelefon Hvorfor er det en god ide at bruge en online-kalender sammen med min mobiltelefon? Der er næsten kun fordele ved at bruge en online-kalender sammen med sin mobiltelefon: Du har altid din kalender med dig,

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

Sammenhæng giver færre indlæggelser

Sammenhæng giver færre indlæggelser Sammenhæng giver færre indlæggelser Psykiatriens Hus er et meget konkret udtryk for en ny tankegang. Her er der fokus på sammenhængen mellem behandlingstilbud og livet under og efter behandlingen. Resultaterne

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien 2011 Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Vejledning til dataindsamling 2017

Vejledning til dataindsamling 2017 Vejledning til dataindsamling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen vedrørende velfærdsteknologi, som løber fra d. 14. september 2017 til d. 26. oktober 2017.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen Christiane.petersen@stab.rm.dk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund Intelligent medicinhåndtering Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund Intelligent medicinhåndtering fra medicinhåndtering til medicinmestring Formål Reducere tid til medicinhåndtering (økonomi)

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger

Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger Lovgrundlag/ Formål I boligfællesskabet Oldekolle tilbydes beboerne støtte efter 83 i Lov om social service: 83 - Personlig hjælp, omsorg

Læs mere

Fælles faglig retning

Fælles faglig retning SOCIALPÆDAGOGEN 21 DOBBELTDIAGNOSE Det er altså ikke nok, at enten psykiatrien eller kommunen byder ind begge instanser er nødt til at komme på banen og indgå i et koordineret samarbejde med og omkring

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten

Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten MedCom: http://www.medcom.dk/wm111505 Telepsykiatri via video v/lone Høiberg lho@medcom.dk Gruppens

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Bilag til evaluering udarbejdet af INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, sommeren 2011 1 Bilag 1- Spørgeskema til kommunerne Nulpunktsmåling

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Baggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering

Baggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering Bilag 1A Opdateret januar 2017 Baggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering i Innovationsforløbet vedrørende udvikling af løsning, der kan forebygge eller afhjælpe dehydrering og eventuelt tillige

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

Analyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet.

Analyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet. Analyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet. 1. Baggrund MedCom hjemmepleje-sygehusstandarderne benyttes i dag i kommunikationen mellem kommunens hjemmepleje/hjemmesygepleje

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre Projektbeskrivelse Forflytning på Plejecentre Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Projektformål... 4 2.3 Projektmål... 5 2.4 Effektmåling...

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Det socialpædagogiske kollektiv Møllehuset Nordens Allé 35 9700 Brønderslev Leder Jan Christensen Tilsynsrapport

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata

Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata May-Britt Højgaard, Devoteam & Bodil Grøn, Fredericia Kommune Indhold

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4

Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4 Økonomisk baseline Formålet med den økonomiske baseline er at fremvise de økonomiske aspekter af medicinhåndteringen i kommunerne. I afsnittet beskrives de kommunale ressourcer tid og udgifter - forbundet

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Lov om social service 107

Lov om social service 107 Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 107 Midlertidigt botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere