Baggrunden for projektfokus 2 Projektfokus 3 Teoriafsnit 3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrunden for projektfokus 2 Projektfokus 3 Teoriafsnit 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Baggrunden for projektfokus 2 Projektfokus 3 Teoriafsnit 3 Udforskning af skovens muligheder som rum for træning 3 Forskellige pædagogiske former 4 Refleksion 4 Faglige kompetencer 5 Vurderingskriterier for borgernes læring af bevægelse 5 Indhold og arbejdsform i vores konkrete praksis 6 Arbejdsform 6 Holddeltagere 7 Inklusionskriterier 7 Tid 8 Sted 8 Fysioterapeuter 8 Dokumentation 8 Registering i Vitae 9 Indhold i træningen 9 Erfaringer og vurderinger 10 Fysioterapeutiske erfaringer fra træning i naturen 10 Borgernes udsagn 11 Overførbarhed fra ude til indetræning 12 Implementering 12 Personlige og gruppeprocesser 13 Perspektivering 14 Bilag 1: Model for refleksion 16 Bilag 2: 1. eksempel på refleksion 17 Bilag 3: 2. eksempel på refleksion 18 Bilag 4: 3. eksempel på refleksion 19 1

2 Baggrunden for projektfokus I 2007/2008 deltager vi i projekt Genoptræningsområdet i fokus med Nina Schriver. Projektet drejer sig om at udvikle genoptræningstilbuddet på Marselisborgcentret og at arbejde med kompetenceudvikling af praktikere fra genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. Kompetenceudviklingen drejer sig om at: medskabe en model for genoptræningsområdet på Marselisborgcentret udvikle og dokumentere egen praksis give sin nye viden og erfaring videre til andre kolleger og dermed kunne være igangsætter af praksisændringer og refleksioner over praksis kunne anvende naturen som aktiv medspiller i genoptræningsforløb (Kilde: Noter af Nina Schriver) Vi synes, det er enormt spændende at bruge naturen som rum. Vi har lyst til at videreudvikle det i vores rehabilitering, samt at øge borgernes ansvar og egen refleksion i genoptræningsforløbet. Vores motivation for projektet kan i høj grad relateres til den praksis, vi oplevede med Nina Schriver i skoven. Her mærker vi, hvad det gør ved os som terapeuter at træne i naturen. Vi forestiller os, at naturen i sig selv har en rigtig god effekt på lysten til at bevæge sig. Det vil tage fokus fra det syge og viske rollerne ud mellem terapeut og borger. Desuden ønsker vi at skabe øget refleksion hos borgerne og fremme, at de tager aktiv del i egen træning. Træning i naturen har vi lyst til at arbejde med som genoptræningstilbud til borgerne på Ortopædisk Genoptræningscenter, og vi har selv lyst til at videreudvikle os som terapeuter på området. 2

3 Projektfokus Vi vælger vores projekt skal have følgende fokus: Hvordan kan borgerne tage og gives medansvar for egen genoptræning? Hvordan kan terapeuten være faglig ekspert på mangfoldige måder? Hvordan kan terapeutens faglige ekspertise og borgerens personlige ekspertise indbyrdes berige hinanden i borgerens genoptræningsforløb? Hvilken betydning har de omgivelser genoptræningen foregår i? Teoriafsnit Hele dette teoriafsnit er baseret på det koncept Nina Schriver har udviklet omhandlende træning i naturen. Nina Schriver har skrevet bogen Når læring bevæger (FADL s forlag 2007) og vores teoriafsnit er skrevet med udgangspunkt i denne. Udforskning af skovens muligheder som rum for træning Hvad handler det om: Inddragelse af naturen som rum for træning ses som en del af det terapeutiske arbejde og ikke bare som et smukt sted at opholde sig. I Når læring bevæger beskrives det, at naturen har betydning for borgernes erfaringsdannelse og egeninvolvering i træningen. Formålene med at bruge naturen som rum for træning er: At skabe rammer for praksis, hvor der er mere plads til at udfolde sig, og hvor der findes forskellige ting, der kan bruges som redskaber i genoptræningen At skabe opmærksomhed med de muligheder og udfordringer, der er i naturen, og styrke borgerens og terapeutens kompetence til at se og bruge naturens forskellige og uforudsigelige indhold til træning At eksperimentere med hvorvidt og hvordan naturens fugtige blade, tåge, regndryp, store væltede træstammer, små tynde pinde ect. kan inspirere borgerne til at arbejde med forskellige bevægelseskvaliteter og støtte deres læring af bevægelse 3

4 Kort sagt at inddrage naturens potentiale i borgernes læreprocesser i et genoptræningsforløb. Forskellige pædagogiske former Der anvendes forskellige pædagogiske indgangsvinkler til det at arbejde med udetræningen. Ingen er mere korrekt end andre, men det er vigtigt at være sig bevidst, hvornår teraputerne bruger den ene eller den anden metode, og hvad ønsker de at opnå med dette. Terapeuten bestemmer indhold og udfører øvelser eller aktiviteter som borgerne gør efter Borgerne fungerer som undervisere og udfordrer hinanden Borger og terapeut fungerer som model/ideal for andre borgere Den enkelte eksperimenterer med bevægelse ud fra en ramme, der er besluttet i fællesskab eller af terapeuten Terapeuten fungerer som konsulent/vejleder Borgerne arbejder primært med at løse bevægelsesopgaver eller bevægelsesaktiviteter ud fra personlige løsninger frem for at følge en terapeut, der viser øvelserne. Refleksion Refleksion er en forståelse af, hvilke vilkår der støtter, at borgeren tager og får medansvar for egen genoptræning. Ved at øge refleksionen kan det hjælpe borgeren til at være aktiv i egen genoptræning i forhold til eget liv, værdier og ønsker for fremtiden. For at fremme refleksionen beskrives i Når læring bevæger, at man bl.a. skal være opmærksom på: Ikke at pådutte bestemte bevægelseskvaliteter. At al bevægelse er social og har en personlig mening. At den der bevæger sig har sin historie som grundlag og forudsætning for bevægelse. At forstå bevægelse som udforskning og involvering. 4

5 Sprogliggørelse af bevægelseserfaringer er væsentlig for borgerens læring og refleksion over egen situation. Faglige kompetencer Ud fra Når læring bevæger har vi valgt følgende punkter, som kompetencekrav til fysioterapeuter, der arbejder med træning i naturen: Kunne lave funktionsanalyse Kunne klare at arbejde i et forløb, hvor træningen ikke er planlagt i mindste detaljer. Kunne være impulsive og gribe nogle nye idéer i løbet af træningen Terapeutens rolle har mange facetter. Den indebærer at sætte rammer for bevægelsesopgaver, planlægge forskellige rammer for læringssituationer, løbende træffe valg vedrørende indholdet i praksis, problematisere borgernes valg, give instruktion, stille opgaver, lade borgerne finde løsninger. Det er vigtigt, at terapeuten kan rumme ikke at vide, hvad der vil ske, men kan sanse og være til stede i den praksis der udvikles. Det kræver faglig indsigt, at kunne planlægge og progrediere undervisning, kunne veksle mellem forskellige karakterer af sin rolle som fysioterapeut, have stort bevægelsesrepertoire og bevægelsesfantasi og kunne understøtte udviklingsprocesser i gruppen og hos den enkelte. Det er essentielt at være god til at skabe hjemmebane for patienten i mødet med faglig viden. Vurderingskriterier for borgernes læring af bevægelse Vi vælger, ud fra det koncept Nina Skriver har udviklet omhandlende træning i naturen, følgende vurderingskriterier: Hvordan borgerne viser indsigt i egne bevægelsesmuligheder og begrænsninger Om de ændrer deres bevægelseshandlinger i hverdagslivet Om borgerne styrker deres mod og lyst til at bevæge sig Om de kan udvikle og vælge meningsfulde bevægelsesaktiviteter selvstændigt 5

6 Om borgerne styrker deres indsigt i egne muligheder og begrænsninger Overordnet vælger vi at genoptræning er ikke noget, man modtager, men noget man deltager i. Indhold og arbejdsform i vores konkrete praksis Arbejdsform Vi arbejder ud fra at lave temaer for dagens træning. Dagens temaer sætter vi på baggrund af vores faglige vurderinger af borgerens behov kombineret med deres ønsker fra sidste træning. Indholdet planlægges på baggrund af: De behov borgerne formulerer og viser. De forslag, der kommer frem ved den indbyrdes dialog i gruppen. De hensyn der må tages i den konkrete gruppe og i den konkrete situation. Den faglige viden, som er relevant for at arbejde med gruppens problemer og behov. Indhold og form afspejler borgernes mål og repræsenterer fagligt begrundende perspektiver. Vi begynder hver træning med at spørge til, hvordan borgerne har haft det siden sidst, og om de har nogle kommentarer eller ønsker til dagens træning. Vi minder dem desuden om, at de i løbet af træningen skal udvælge mindst 2 konkrete øvelser, som de ønsker at arbejde videre med derhjemme. I løbet af træningsseancen forsøger vi at øge refleksionen hos borgerne ved f.eks. at lade dem reflektere to og to efter en bevægelsesaktivitet med f.eks. spørgsmålet Hvad udfordrer mig mest? Hvad gjorde øvelsen sværere/lettere? Vi afslutter hver træning med at spørge til, hvilke øvelser de vil arbejde med, og på hvilken måde til næste gang, samt spørge: Hvad har det væsentligste været i dagens træning?. 6

7 Holddeltagere Holdet bliver ikke sammensat efter borgernes diagnoser men i stedet efter funktionsproblematikker. Begrundelsen for dette er at arbejde med forløb, hvor indhold og form skabes af holdets deltagere med deres konkrete behov og personlige forudsætninger for læring af bevægelse, frem for at vælge praksis på baggrund af klinisk standard. Vi har gennem forløbet afprøvet lidt forskelligt. I starten inddragede vi alle typer af funktionsnedsættelser, vi har i Ortopædisk Genoptræningscenter, men vi synes, det var svært at udfordre dem alle samtidig med, at der skulle skabes holdånd, fællesskab, og samarbejde i træningen. Vores manglende erfaring med udetræning gjorde det svært for os at overskue alle diagnosegrupper på 1 hold. Vi vælger herefter at afgrænse til hold med deltagere, der alle har bevægelsesproblematikker i underekstremiteterne, og denne afgrænsning virker bedre for os. Vi træner hold med 5-10 deltagere, hvor der er løbende indtag/afslutning af borgere. Inklusionskriterier Borger har en funktionsnedsættelse i underekstremiteten. Borger skal være motiverede for udetræningen og indstillet på at møde op 2 gange om ugen. Borger skal kunne forstå og gøre sig forståelige på dansk Det skal vurderes, at borger magter at deltage i et holdtræningsforløb Borger skal kunne transportere sig selv til/fra træning i Havreballeskov Borger må godt gå med stokke, men skal have en gangfunktion (gangstativ/rollator er udelukket) Ved visitation skal borger opsætte et realistisk funktionelt mål for udetræningen i samarbejde med fysioterapeuten. Dette skal noteres i Vitae. Borger må ikke have ekstern fiksation 7

8 Tid Vi træner i naturen 2 gange om ugen (tirsdag og fredag). Vi afsætter 30 min. inden holdstart, hvor vi vælger dagens temaer, og vi cykler til Havreballe skov. Holdtræningen varer 45 min., hvilket vi synes er tilpas tid. Efter træningen har vi afsat 30 min. til refleksion over dagens træning. Vi evaluerer efterfølgende fælles ud fra en fast refleksionsskabelon (bilag 1). Sted Vi startede holdtræningen i Den lille hjørneskov på MarselisborgCentrets egen grund. Her findes dog ikke rigtig skov og trafikstøjen er overdøvende. Efter at have undersøgt, at det juridisk er i orden at flyttet træningen fysisk udenfor MarselisborgCentrets matrikel, har vi trænet i Havreballeskov. Både borgere og fysioterapeuter synes, at den rigtige skov rummer mange flere muligheder for træning og for at stimulere til kreativitet sammenlignet med Den lille hjørneskov. Vi udvikler os løbende ved at bevæge os rundt i skoven, så vi møder nye naturområder. Fysioterapeuter Vi har i projektperioden tilstræbt at være til stede alle 3 fysioterapeuter til hver træning for at lære af hinanden, følge processen og få en fælles forståelse af, hvad vi vil definere som udetræning i Genoptræningscentret. Dokumentation Vi benytter SKS-koder fra Sundhedsstyrelsen kodekatalog til registrering. Ved udtræning får hver deltagende borger flg. koder: Funktionstræning Aktivitetstræning af fysisk funktion Generelle pædagogiske interventioner 8

9 Registering i Vitae Vi registrerer på hver borger for hver træning i et indsatsområde i Vitae. Vi noterer, at borgerne deltager i Træning i naturen, dagens temaer, og skriver en prosatekst om det væsentligste i dagens træning. Vi arbejder med at løfte os fra at beskrive øvelser til at sige hvad det handler om. Registreringen går på skift mellem fysioterapeuterne fra gang til gang. Den fysioterapeut der registrerer på borgerne er samtidig den der skriver besøgstal på i bogen for den enkelte dag. Det aftales indbyrdes mellem de fysioterapeuter, der varetager udetræningsholdet, hvem der skriver status. Indhold i træningen Gennem projektforløbet udarbejder vi et inspirationskatalog, hvor der er forslag til konkrete øvelser (se inspirationskatatog for yderligere). Vi har typisk 2-3 temaer i hver træning, som vi overordnet planlægger programmet efter. Det er dog langtfra et fast program, da træningen i høj grad tilrettelægges efter borgernes ønsker, spørgsmål og behov samt vores faglige vurderinger. Eksempler på temaer: bevægelig balance at turde slippe jorden symmetri i bevægelse Temaerne skærper kvaliteten i øvelserne som konkret handling ikke altid gør. Flere eksempler på temaer findes i inspirationskataloget. Vi opsætter typisk rammerne for 2-3 x 3 min. kredsløbstræning i løbet af hver gang. Vi arbejder meget ud fra åbne bevægelsesopgaver, der rummer mange løsningsforslag. Hver træning indeholder et frikvarter på et par minutter, hvor borgerne eksperimenterer med det, de selv vurderer, de har mest brug for at træne. 9

10 Erfaringer og vurderinger Fysioterapeutiske erfaringer fra træning i naturen Vi har gjort mange erfaringer, når vi har arbejdet med træning i naturen både med os som fysioterapeuter og med borgerne som vi har trænet med. Vi har erfaret at faglighed for os som fysioterapeuter i denne sammenhæng bl.a. handler om at kunne iscenesætte praksis og være processtyrer. Vi går aktivt med i bevægelseslæringen, men samtidig lade borgerne arbejde selv med de enkelte øvelser, så at vi skaber trygge rammer for at borgerne finder ud af egne behov. I sidste ende medfører dette, at vi understøtter borgeren i at nå sine mål for genoptræningen på egne vilkår og udfra egne præmisser. Vi erfarer, at vekselvirkning mellem sprog og bevægelse er væsentlig for borgernes læring og refleksion over egen situation. Når borgerne bliver præsenteret for en mere åben træning i naturen med de redskaber som skoven tilbyder, bliver de mere initiativrige og ansvarlige for egen træning. De reflekterer over, hvad de har brug for, og hvordan de kan opnå det. Det er også lettere for borgerne at tænke over hjemmetræningen, og hvordan de vil træne, når mere naturlige og hverdagsagtige ting kommer i fokus. Borgerne er generelt rigtig gode til at se træningsmuligheder i hverdagen. Vi oplever, at borgerne er gode til at reflektere og løse åbne bevægelsesopgaver, således at de udfordrer sig selv mest muligt. Ligeledes ser vi, at de i parøvelser samarbejder meget koncentreret, spørger ind til hinanden og gennem kommunikation og refleksion får optimalt udbytte af aktiviteten. De udvikler og vælger meningsfyldte bevægelsesaktiviteter selvstændigt, og de synes det er sjovt. Forholdet mellem terapeut og borger er mere ligeværdigt i skoven, da det er et fælles rum, og ansvaret for fx udvælgelse af relevante hjemmeøvelser er placeret hos borger. Vi oplever oftere, at borgerne har fået hjemmetrænet sammenlignet med de borgere, vi træner 10

11 inde i centeret. Vi konkluderer, at de øvelser de selv vælger, giver mere mening for den enkelte end standardiserede programmer, vi udleverer. Vi erfarer, det virker godt, at borgene reflekterer sammen i mindre grupper efter en konkret bevægelsesudfordring. Refleksion foran hele gruppen er for nogle svært, og det skal vi som terapeuter acceptere. Vi bemærker, at det er givtigt at flytte rundt i skoven og udforske forskellige områder. Dette stimulerer til kreativitet og inspirerer både borgere og terapeuter til nye udfordringer. Ved at anvende forskellige pædagogiske former erfarer vi, at det er vigtigt at vekslevirke mellem de forskellige. Der er ikke en form som er den bedste, men det er vigtigt at være bevidst, hvornår vi bruger den ene eller den anden metode og hvad vi ønsker at opnå. Vi erfarer desuden, at det er givtigt, med 3 min. fri træning i løbet af hver træning i skoven. I de 3 min. har borgerne individuelt trænet det, de har mest behov for, mens vi som terapeuter har fungeret som konsulenter, hvis nogle havde behov for sparring. Sideløbende med oplever vi en positiv indstilling til pulstræning som gennemgående element i hver træningsseance. Vi erfarer, at det virker godt med en fælles afslutning med bl.a. opsamling på hjemmeøvelserne Det løbende optag af borgere på udetræningsholdet giver et godt flow i gruppen. De erfarne udetræningsborgere er rollemodeller for de nye, der starter. Borgernes udsagn Det er ikke så sjovt at være indenfor. Det er nemmere at tage sig sammen til at træne udendørs, og lettere at variere øvelserne, så det ikke bliver kedeligt. Det er nemmere at tage sig sammen til at møde op, når man er en gruppe sammen. Det er rart at tale med andre, der har haft lignende skade Det er meget mere motiverende at lave øvelser i den rigtige skov sammenlignet med Den lille skov på Marselisborg Centret. Det er nemt at overføre træningen til hverdagen, når træningen foregår i skoven Der er en anden stemning mellem borger og terapeut i skoven sammenlignet med inde i centret. En mere fri tone og det er nemmere at stille spørgsmål. Det er rart med 5-8 på holdet hver gang. 11

12 Det er meget lettere at tilpasse øvelserne ude i naturen med denne undervisningsform, så den passer til vores forskellige niveau. Det er mere motiverende at træne sammen som et hold sammenlignet med individuel. Det er svært at træne ude, når det hele er meget vådt, og jeg bliver nervøs for om jeg falder. Det er meget mere inspirerende at træne ude. Det er så dejligt inspirerende med nye input hver gang. Det er sjovt at flytte sig rundt i skoven og udforske nye områder. Overførbarhed fra ude- til indetræning Noget af det som giver mening og som er umiddelbart overførbart fra ude- til indetræningen er, at vi som terapeuter skal fokusere på at give den enkelte borger mere rum og ansvar til selv at tage initiativ i udviklingen af træningen. Når vi træner inde på genoptræningscentret skal vi være gode til at give borgerne tid til at mærke efter og reflektere over, hvad de synes er svært, og hvad de har brug for, for at det svære skal blive lettere. Vi skal dermed ikke frasige os vores ansvar som terapeuter med den faglighed, vi har, men guide og støtte borgerne i selv at tage initiativ og finde træningsmuligheder. Herved bliver træningen mere vedkommende for den enkelte, den støtter op om borgerens egne mål og motivationen skærpes. Desuden skal vi som terapeuter være os bevidste at træningssalen er vores rum, vi skal overveje vores pædagogiske tilgange og forsøge at skabe et ligeværdigt forhold mellem os og borgerne. Implementering Vi mener, at udetræningen skal implementeres som en fast del af tilbuddet på Ortopædisk Genoptræningscenter, og vil derfor involvere de øvrige fysioterapeuter i udetræningen. 12

13 Hvis så mange interesserede fysioterapeuter som muligt bliver introducerede, vil det give en større fleksibilitet og stabilitet i træningen, og vi kan oprette flere hold. Vi laver en folder som giver indblik i udetræningen. Den kan bruges til borgerne som en introduktion til, hvad det vil sige at træne på udetræningshold. For at give en ordentlig introduktion til de andre fysioterapeuter vil vi på skift tage de interesserede med som føl for at opleve udetræningen, som vi praktiserer den. Dette kunne foregå en uge ad gangen, hvor fysioterapeuten er med til at reflektere både før og efter træningen. Dette vil give en konkret erfaring i at have et udetræningshold, og det er lettere at overtage, hvis det bliver en fast del af tilbuddet på Ortopædisk Genoptræningscenter. Når projektperioden udløber forestiller vi os, at udetræningen kan fortsætte med to terapeuter pr hold og 8-10 borgere. Personlige og gruppeprocesser Det er en udfordring for os som fysioterapeuter at deltage i et projekt både individuelt og som gruppe. Vi er alle enige om, at det har været en god og konstruktiv proces, men der har været frustration ind i mellem. Vi har været bekymrede for, om vi kunne tage de individuelle hensyn og tilgodese den enkeltes behov, når vi blandede de forskellige typer af funktionsnedsættelser, og samtidig var på udebane da vi var uerfarne med skoven som træningsrum. Desuden har vi overvejet meget, hvorvidt vi kunne skabe motivation for træning og bevægelse i dårligt og koldt vejr. I begyndelsen var vi meget usikre på, hvordan vi kunne holde fast i vores faglighed samtidig med afgivelse af ansvar i praksis. Desuden var hver træningsseance planlagt minutiøst pga. usikkerhed på vores evner til spontant at improvisere relevante bevægelsesaktiviteter. Det viser sig undervejs, at vores bekymringer er ubegrundede. Vores energi, spontanitet, mod og faglighed samt vores sammenhold og refleksioner gør det efterhånden naturligt at træne i uderummet. Hvad der i starten er akavet og kejtet bliver gennem processen 13

14 meningsfyldt, udfordrende og meget lettere. Vi erfarer dog, at vores fortsatte refleksion er vigtig for hele tiden at holde fokus på aktuelle borgere og deres mål, så vi ikke vender tilbage til plejer. Vores usikkerhed har ligeledes bestået i, hvad vi troede var borgernes forventninger til genoptræningen. Hvad ville de sige til at skulle træne udenfor og så i øvrigt med en tilgang som lagde meget af ansvaret over på dem selv? Det viser sig, at borgerne er meget motiverede og aktivt deltagende i udetræningen. Vi synes, de er mere ansvarsbevidste for egen genoptræning. Vi har hele vejen igennem haft ledelsen opbakning til at bruge tid og ressourcer på projektet. Dette har været rart, men ligeledes en nødvendighed for at gennemføre det. Det, at vi er tre terapeuter i gruppen, er givtigt, da vi bruger hinanden som sparring, ikke er sårbare overfor fravær og ofte får nuanceret problematikkerne yderligere end to vil gøre. De pædagogiske tilgange, vi benytter, har rykket os alle tre som terapeuter. Vi er nu meget mere fokuserede på, at give alle vores borgere et øget ansvar for egen genoptræning. Vi vægter det meningsfyldte og lader borgerne reflektere. Vi arbejder med at tænke vurderingskriterier for genoptræningen anderledes, så fokus flytter sig fra standarder til hvad handler det om?. Perspektivering Vi forestiller os, at Træning i naturen kan udvikles yderligere. Alle borgere vi får henvist efter en korsbåndoperation kunne f.eks. deltage i genoptræning i naturen. Det samme gør sig gældende for borgere med funktionsnedsættelse i overekstremiteterne. Desuden kunne tilgangen kvalificeres ekstra ved at borgerne fører logbog over deres træning for at fremme refleksionen (se Når læring bevæger for yderligere) Vi håber på sigt, at en gruppe studerende kunne tænke sig at skrive bachelorprojekt omhandlende træning i naturen. Desuden kunne vi forestille os et team på vores arbejds- 14

15 plads, der blev etableret for at sikre udviklingen og den fortsatte refleksion over denne træningsform. På regionalt eller landsplan kunne en netværksgruppe for terapeuter med speciel interesse og kompetence indenfor udetræning været et mål. Desuden er tanken om måling af effekt spændende. 15

16 Bilag 1: Model for refleksion DATO: Antal borgere: 1. Hvad var i fokus? 2. Hvad kom i fokus? 3. Opbygning af dagens træning - Øvelser: - Struktur: - Sted: - Tid - Roller: 4. Pædagogiske overvejelser. Hvordan blev aktiviteterne udviklet? Sat i gang? Hvordan gjorde i rent konkret? 5. Dagens væsentligste erfaringer 16

17 Bilag 2: 1. eksempel på refleksion DATO: Træning 45 min. 6 borgere 6. Hvad var i fokus? Dagens temaer Arbejde med kroppens balance Bevægelig kontakt med jorden At turde rotere 7. Hvad kom i fokus? Ovennævnte punkter Holdånden var til stede. God koncentration, positiv ånd og energi fra deltagerne. Borgerne udførte øvelserne, og arbejdede seriøst med opgaverne til vi præsenterede nye øvelser. Vores oplevelse var, at alle deltagerne fik udfordret deres niveau. 8. Opbygning af dagens træning - Øvelser. Tog udgangspunkt i øvelser fra sidste gang og videreudviklede på øvelser fra sidst specielt parøvelserne. - Struktur: Dejligt at undervise alle 3 på skift. - Sted: I den lille skov på Marselisborgcentret. - tid: Perfekt tid - roller: Vi var alle undervisere og rådgivere for de borgere der deltog. 9. Pædagogiske overvejelser. Hvordan blev aktiviteterne udviklet? Sat i gang? Hvordan gjorde i rent konkret? Ved træningsstart gav vi borgerne en opgave om at finde min. 2 hjemmeøvelser under træningen, som de selv vil arbejde med til næste gang. Der var opsamling ved afslutning af træning. Virkede godt, de havde alle fundet øvelser, som var relevante for dem, og det virkede naturligt for dem. Havde videokamera med og optog lidt blandet, som vi som terapeuter vil bruge for at evaluere på vores undervisningsform. Vi havde i forvejen spurgt borgerne om lov til at filme dem. 10. Dagens væsentligste erfaringer Vi er som terapeuter ude af at være primær for de enkelte borgere, vi tidligere har undersøgt en rar følelse for os! Positiv oplevelse både for os og borgerne. Der var meget gruppedynamik. Parøvelserne virkede godt og de var gode til at samarbejde og drøfte erfaringer. Vi har erfaret, at borgerne er gode til parøvelser og finde hinandens fysiske grænser. Solen skinner, det er sommerligt! Det er nemmere at få medansvarlige borgere ved udetræning sammenlignet med træning i træningssal. De har selv ansvar for egne hjemmeøvelser, og løfter opgaven rigtig godt. 17

18 Bilag 3: 2. eksempel på refleksion DATO: Træning 45 min. 8 borgere 11. Hvad var i fokus? Dagens temaer: Bevare kontakten med underlaget Bevægelig balance Udfordring med høj intensitet 12. Hvad kom i fokus? Mulighederne i den store skov. Vi bevægede os videre ind i den store skov, hvor der er gode træningsmuligheder med de store træstammer. Vores temaer var i fokus. Vi lavede frikvarter. Vi snakkede om målsætning. Holdånden var til stede. At turde sætte af blev et tema vi arbejdede med da fysioterapeuterne fornemmede at det var aktuelt selvom det ikke var planlagt inden træningsstart. 13. Opbygning af dagens træning - Øvelser fokus på bevægelighed, stabilitet og styrke over leddene i UE - Struktur: Vi lavede igen mindre styrede opgaver. Vi afsluttede med udspænding. - Sted: Havreballeskov - tid: Perfekt tid - roller: Vi var alle undervisere og rådgivere for de borgere der deltog. Vi skiftes til at notere på borgerne og den der skal notere er mest passiv. 14. Pædagogiske overvejelser. Hvordan blev aktiviteterne udviklet? Sat i gang? Hvordan gjorde i rent konkret? Vi startede med en præsentationsrunde og gav borgerne en opgave om at finde min. 2 hjemmeøvelser i dagens træning som de selv vil arbejde videre med til næste træning. Vi opfordrede borgerne til at tænke over mål for hver af dem, som vi samlede op på til sidst. 15. Dagens væsentligste erfaringer Det er vigtigt at vi som fagpersoner og undervisere er meget bevidste om vores pædagogiske tilgang til borgernes fremskridt/stadier, således at ansvaret for at se fremgang/tilbagegang hele tiden er borgers og de reflekterer over det. Borgerne var alle meget glade for sidste træning udendørs, og virkede meget motiverede, da de kom. Alle havde trænet på de hjemmeøvelser, de selv havde fundet på. Til sidst i træningen havde vi en fælles snak om mål, som borgere havde tænkt over derhjemme siden sidst. Det var naturligt for borgerne at beskrive egne mål. Der var opholdsvejr på en ellers regnvejrsdag, med små egern løbende i træerne. 18

19 Bilag 4: 3. eksempel på refleksion DATO: Træning 45 min. 7 borgere 16. Hvad var i fokus? Dagens temaer: At arbejde med høj puls gennem forskellige opgaver Ligevægt og symmetri 17. Hvad kom i fokus? Vores temaer var i fokus, og holdånden var til stede. Der var stor glæde ved at træne i naturen. Der var refleksion 2 og 2, og en videreudvikling med at udfordre dette efterfølgende. Det virkede rigtig godt. 18. Opbygning af dagens træning - Vi startede med at introducere 2 nye borgere, og høre resten til, hvordan det er gået siden sidst. Gav dem opgave om at finde min. 2 hjemmeøvelser, de selv vil arbejde videre med. - Vi lavede 3 korte puls seancer af 2 min. varighed. - Vi eksperimenterede med leg med blade, hvilket gav en god energi og smil på læben. - Vi lavede frie balanceøvelser - Tid: Perfekt tid - roller: Vi var alle undervisere og rådgivere for de borgere der deltog. 19. Pædagogiske overvejelser. Hvordan blev aktiviteterne udviklet? Sat i gang? Hvordan gjorde i rent konkret? Vi arbejdede primært med åbne aktiviteter. Iagttagere: Det var tydeligt, hvilke opgaver, der blev stillet gode instruktioner. Man bliver ikke instrueret konkret i, hvordan opgaverne skal udføres. Stemningen betyder meget der er oplevelser om, at det er rart at bevæge sig i inspirerende omgivelser. Vi har erfaret, det kan være svært for nogle borgere, at lave en samlet refleksion i gruppen ved afslutning af dagens træning. Vi har af den grund stor opmærksomhed på løbende igennem træningen af lave små refleksioner 2 og 2, hvilket virker rigtig godt. 20. Dagens væsentligste erfaringer De var rigtigt gode til at arbejde med og udfordre sig selv og hinanden. Borgerne arbejder ihærdigt i pulsseancer. Flere af borgerne nævner, at det er essentielt for dem, at få pulsen op, og alle fortæller, at det er en positiv oplevelse. 19

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

MIN UDDANNELSE Praktikvejlederens papir

MIN UDDANNELSE Praktikvejlederens papir MIN UDDANNELSE Praktikvejlederens papir Brugervejledning for praktikvejleder Du kan som vejleder anvende modellen og støttespørgsmålene som afsæt for din vejledningssamtale nogle gange i løbet af praktikken.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn god dag akrobat! Hjemmetræning og coaching for familier med børn der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse ERGOMENT ERGOMENT side 2 Træning i hverdagen til hverdagen Akrobat er det første danskudviklede

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

SOSU- Randers og samarbejdende praktikker

SOSU- Randers og samarbejdende praktikker Et pædagogisk redskab til vurdering af social- og sundhedselevers udvikling af kompetencer i skole- og praktikuddannelse på Randers Social- og sundhedsskole og i samarbejdende praktikker SOSU- Randers

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelse

Lærings- og mestringsuddannelse Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...8

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...8 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...8 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700 Esbjerg Telefonnummer

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 4

Modulbeskrivelse - Modul 4 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-

Læs mere

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

En brugerrejser fastholder fokus på brugernes behov, og giver således et billede af brugernes oplevelse af kommunal service.

En brugerrejser fastholder fokus på brugernes behov, og giver således et billede af brugernes oplevelse af kommunal service. Tværkommunal genoptræning d. 11/3 2015 Opsamling brugerrejser metodedel Det er nu 3. gang, at der gennemføres brugerundersøgelser i det tværkommunale genoptræningssamarbejde imellem Albertslund, Brøndby

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Middelfart Kommune for 2016. Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning Servicelovens 86, stk. 1

Kvalitetsstandarder. Middelfart Kommune for 2016. Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning Servicelovens 86, stk. 1 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning efter servicelovens 86. stk.1. Formateret: Bund: 1,5 cm Kvalitetsstandarder Formateret: Skrifttype: 14 i Middelfart Kommune for 2016 Kvalitetsstandard for kommunal

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere